dansk forfatterforening - Menneske
dansk forfatterforening - Menneske
dansk forfatterforening - Menneske
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
som står uden for kosmos, universet.<br />
Det synes den moderne kosmologi<br />
ikke rigtig at have rum til, og jeg kan<br />
ikke rigtig forestille mig at sådan noget<br />
som Gud findes. Det er bare samme<br />
problem igen. Bevares, nogle teoretisk<br />
anlagte astro-fysikere taler om et<br />
uendeligt antal paralleluniverser, og så<br />
kunne man måske godt forestille sig at<br />
én eller anden abnormt mægtig<br />
skabning i ét univers, har lagt en plan<br />
for et af de andre universer. Men altså,<br />
hvordan plan? Nu er udsagnet også så<br />
tilpas åbent at det netop ikke præciseres:<br />
Plan for hvem, eller hvad? Livets<br />
udvikling? <strong>Menneske</strong>t? Kartoflerne?<br />
Haletudserne? Det alt sammen? Altså<br />
slet og ret en plan for kosmos? For<br />
kaos kan der vel ikke være en<br />
plan...begrebet "kosmos" i sig selv indikerer<br />
at der er tale om noget ordnet,<br />
og hvis der er tale om noget ordnet<br />
må det vel også være ordnet af<br />
NOGET, eller NOGEN? Den snubling<br />
ligger sluttende nær, men mere<br />
beskedent kan man nok bare<br />
konkludere at der findes en vis grad af<br />
orden i universet; naturlove der på et<br />
vist niveau af den fysiske virkelighed<br />
får visse ting til at opføre sig på visse,<br />
helt forudsigelige måder. Konkyliernes<br />
gyldne snit, de geometriske mønstre i<br />
solsikkehoveder, bølgeriflerne over<br />
sandbunden, det net-agtige mønster i<br />
en gryde med vand, der er lige ved at<br />
koge. Orden(e) der opstår spontant,<br />
emergent orden, etc. En intelligent<br />
designer? I don't think so. Men der er<br />
os til at opfatte ordene(n), mønstrene,<br />
symmetrien. Og vi er selv et produkt af<br />
dem. Resten er feed-back, menneskets<br />
elektriske guitar lænet op ad den<br />
tændte forstærker...<br />
Jeg skriver for at overleve.<br />
Nej. Eller gør jeg? Det er et spørgsmål<br />
jeg har stillet mig selv et meget stort<br />
antal gange. Hvor vigtigt er det at<br />
skrive? Hvor meget mener jeg det? Vil<br />
jeg det virkelig? Hvorfor blev jeg ved,<br />
efter afslag på afslag fra forlag? At<br />
skrive er ligesom den selvbestaltede<br />
rejse: Ingen har inviteret dig. På min<br />
første store rejse stod jeg pludselig på<br />
en slette i Mongoliet, der strakte sig<br />
mod horisonten i alle retninger. Det<br />
første jeg måtte erkende var, til min<br />
store skuffelse, at jeg stadig var den<br />
samme. Og dernæst den nærmest
Change language