dansk forfatterforening - Menneske

Hvad angår behovet for at overkomme disse to ekstremer er digtere lig alle andre -
vi vil have dækket behovet for at føle os som individer, OG behovet for at kunne
deles med andre om noget af betydning - og som de kunstnere vi er, består arbejdet
for hver af os i at sammenfatte vore følelser, sansninger, tilkomne tanker og
erfaringer, og viden til et sprogligt hele, der i bedste fald bygger bro mellem vores
individualitetsbehov og de andres. Dem af de andre, som accepterer vore
konklusioner og fremstillinger og måder.
Dénne lille væsentlige bestanddel - at ingen accepterer alle andres emotioner og
handlinger, som de bindes i strømmene af ord og sætninger - er det der gør det
brede spænd af forfattere så uvurderligt vigtigt i ethvert samfund - forfattere, der
skriver på den anden side af uforstandighedsaffødte generationsgab og i forskellige
stil-arter og ismer. Et samfund, som ikke holder sin historie levende ved at debattere
erfaringer og begivenheder, glemmer at kunne se og forstå sammenhænge mellem
forskellige menneskers emotioner og handlinger i både nutid og i fortid, og er derfor
et samfund på vej mod bestandigt voksende undertrykkelse og fordummelse. Skarpere
og skarpere skift mellem de ekstreme fløje, på vej mod regulær kamp mellem
elite og gennemsnit, og i midten ikke megen fred og ro for nogen.
I mine øjne hviler en stor del af den manglende forståelse af splittelsen i vores
samfund på dét, at forfatterne er splittede. Det er ikke forfatternes skyld - der
kæmpes for levevilkår efter de bud på, hvordan kunsten honoreres, som diverse
regeringer er kommet med, så der kan være en nationalkunst i et lille bitte
sprogområde - men det er det, at forfatterne i de to foreninger ikke i dag slår sig
sammen og samlet fremhæver og taler imod den voksende splittelse mellem elite og
“bund-normal”. Og selvom romanforfattere og essayister måske nemmere har
direkte adgang til forståelsen hos et flertal, er det efter min mening digterne, som
bærer den største del af ansvaret for at nå ud til folk.
Digtere går til kernen af sproget - med vidt forskellige forudsætninger og hjertelige