dansk forfatterforening - Menneske

endnu højere grad end bare oplæsningen
lader os give slip på alle
forestillingerne om hvad der er vi skal
med digtet, og i stedet lader os flyde
med så ordene mere bliver noget der
dukker op som landskaber langs
musikkens flod; noget vi kan se på hvis
vi har lyst, og hvis vi ikke har lyst er
der musikken at falde tilbage på.
Endelig er der den gammelkendte
sandhed, at poesien ligger nærmere
musikken end f.eks. prosaen gør det -
en sandhed med modi-fikationer, men
alligevel. En af grundene til at poesien
signalerer sin ankomst med kortere,
afsnuppede linjer er vel at det
markerer et fokus på det rytmiske, og
videre ud, til det klanglige, klangfulde.
I Lars Bukdahls anmeldelse af min bog
kalder han mine digte for både ”klangfulde”
og ”rytmiske”, og samtidig
hører jeg fra flere af mine bekendte at
mine digte fungerer godt til den musik,
som min ven og digter-kollega Niels
Christiansen komponerer. Det er i
hvert fald helt sikkert, at læser man
kun min bog ud fra et informativt
niveau, eller hvad jeg nu skal kalde det
- musik er jo også en slags information
- sådan som f.eks. Kamilla Löfström
gjorde det i sin anmeldelse i
Information, ja, så kan man hurtigt gå
galt i teksten, eller i hvert fald gå glip
af en temmelig vægtig dimension. Og
her er musik et godt eksempel når det
kommer til kunstens irreducible,
æstetiske niveau, det som Bourdieu, i
det mindste i sin sociologi, søger at
reducere: For hvad Fanden BETYDER
musik? Musik er ren klang, ren rytme,
og bortset fra alle de referencer og
citater der også kan være i musik, så
er det meget svært at pinpointe en
specifik referentialitet til en A-durakkord,
selv om nogen selv-følgelig
også prøver dét. Bestemte musikgenrer
også bestemte sociologiske
korrelater, men - igen? - hører man
kun dem, hører man intet, eller i hvert
fald kun noget. Det er måske derfor
Asger Stig Møller har skrevet at ”Musik
er noget du tror du hører”. For hvis du
tror du hører det, det vil sige: ”forstår
det”, så hører du det ikke. Derfor
hedder hans bog: ”Til en døv”. Den er
skrevet, ikke til lytterne, men til nogle
andre, eller noget andet.