download 2/2005 - KZ & Veteranfly Klubben

Oscar Yankee - 2-2005
FORMANDS-SKRIBLERI EN SOMMERDAG
Så gik der endnu et KZ Rally. STOR TAK til alle jer der hjalp til, for uden jer var det aldrig blevet til noget!
Optakten til Rallyet var noget turbulent, ikke mindst på grund af mit manglende kendskab til mangt og meget, men heldigvis var
I mange, der bar mig igennem dette mit første år som Rally-boss. At jeg havde en udpræget mangel på indsigt, gav sig ikke mindst
udtryk i Rallymiddagen, men umiddelbart tror jeg ikke der var nogen der måtte gå sultne derfra, så alt i alt var det vel en god
oplevelse for alle. En af de ting, jeg personligt satte stor pris på, var, at vores stævnespeaker havde indvilget i at bemande
mikrofonen også ved den lejlighed.
I år havde vi fornøjelsen for første gang at uddele præmier i klassen nyere veteranfly, og Cessna Bird Dog, LN-WNO, løb med
førstepladsen. Desværre havde kun én KZ‘er valgt at stille op til bedømmelse, og derfor var det med tungt hjerte, at vi måtte lade
gruppen KZ III / VII udgå i år. Pokalen blev sidste år vundet af Jeppes KZ III’er, og det blev derfor besluttet, at Inge Lise måtte låne
denne pokal, så længe hun ønsker det - med den klausul, at den skal leveres tilbage, når hun ikke længere vil have den stående.
Derfor har jeg besluttet at få fremstillet en ny KZ-pokal, og jeg regner med at den bliver et trofæ, som alle verdens KZ III / VII’ere
vil valfarte til Stauning for at erhverve sig for det år, som en vandrepokal jo er i den enkelte vinders varetægt. Udformningen
arbejdes der stadig med, men den skulle helst blive noget anderledes, end det vi er vant til!
Generalforsamlingen gik over al forventning - styret med kyndig hånd af min forgænger Erik Krogh-Rasmussen. At vi var lige ved
at komme for sent ud med indkaldelsen, gjorde ikke mindst dagene op til rallyet endog meget spændende, men heldigvis nåede
bladet ud til tiden, ikke mindst takket være en fabelagtig indsats fra Jette Linaa’s side - en indsats, der sammen med alt det
arbejde, hun i øvrigt har gjort for klubben, indbragte hende Poul Brygger Trofæet. Denne beslutning var der ikke enstemighed om
i bestyrelsen, tør jeg godt afsløre, for hun vidste intet om det, før hun fik den overrakt!
Bestyrelsen har måttet sige farvel til Viggo Christiansen, der efter mange år har valgt at trække sig tilbage fra bestyrelsesarbejdet.
TAK Viggo for din indsats for klubben - nu håber jeg, at du får bedre tid til at få dine fly i luften. I Viggos sted er Bjarne Green
indtrådt, og det er rart at vi nu igen har en nogenlunde god geografisk spredning på bestyrelsen.
Projektudvalget har måttet sige farvel til David Joelsen, der valgte at sige farvel og tak efter 7 års tjeneste på posten. TAK for din
indsats i de år, David. Nu håber jeg så, at der bliver mere tid til at kikke på dit eget hjemmebyggerprojekt, som jo har måttet ligge
stille de seneste år. I Davids sted er Kaj Weldingh trådt ind, og han er nu ved at sætte sig ind i alle tingene, men han kender jo nok
det meste igennem sit medlemsskab af Projektudvalget gennem mange år.
Det var med stor sorg at jeg i week-enden efter rallyet modtog meddelelsen om Harvardens havari under træningen til Flyvevåbnets
Åbent-hus arrangement. Jeg ved, at mange af vore tanker i dagene efter er gået til de efterladte. Som sædvanlig ved havarier skal
Havarikommisionen have tid til at gennemgå alle tænkelige og utænkelige dele af flyet, dets papirer og vidneudsagn, og indtil de
fremkommer med en rapport, er der absolut ingen grund til at gisne og gætte om mulige årsager til havariet. En ting er sikker - de
omkomne vil blive savnet i de kredse, de færdedes i.
Sædvanen tro er der mange, der nu øger antallet af flyvninger i takt med det gode vejr, og det er altid glædeligt, når der atter
kommer aktivitet i luftrummet. Om man flyver en tur med famillien for at holde ferie på en af vore øer eller lige smutter rundt om
den lokale flagstang, er ikke afgørende. Vi skal alle glæde os over de muligheder, vi nu engang har indenfor egne begrænsninger,
uddannelsesmæssigt såvel som økonomiskt. Det første er der rigelig lejlighed til at gøre noget ved med hjælp fra de instruktører,
der er rundt omkring i landet. Men det økonomiske er straks en anden sag. Det bliver desværre stadigt dyrere at dyrke vores
hobby, og jeg vil gerne her gentage en opfordring, jeg selv har fået andetsteds:
Tag ud at flyve i dag - det bliver hverken nemmere eller billigere imorgen!
Det er mit håb, at disse ord en dag bliver gjort til skamme. Vi er nogle af dem, der arbejder for at billiggøre flyvning og for at få
ændret på nogle af de – ofte grænsende til urimelige – krav, der bliver stillet til os. Du kan såmænd også gøre en indsats! Når du
har folk uden egentlig tilknytning til vores gode hobby med ude at flyve, så gør dit bedste til, at det bliver en positiv oplevelse! Giv
dem en grundig forklaring på, hvad der skal ske, og hvorfor flyet gør, som det gør. Det skal ikke være en lang og indviklet
forklaring, men blot et indblik i de mest elemæntære funktioner. Det er ikke alle der kan lide „Cowboyflyvning“, heller ikke naboer
til flyvepladser...
Nok pegefinger for nu -
God vind og glade landinger til jer alle!
Erik Gjørup Kristensen / GØP
3