download 2/2005 - KZ & Veteranfly Klubben

More documents

Recommendations

Info

Sideprofiler, der illustrerer forskellige stadier i Harvardens udvikling T-6G fra California Air National Guard Night Train - en LT-6C - anfører to Thunderjets mod kinesiske stillinger under Koreakrigen i 1953 udstyret med en stor centerponton fra en gammel japansk Rufe og støttepontoner af tiptanke fra en F 80 Shooting Star. Her var virkelig noget der kunne have været brugt i en efterkrigstidsfilm. Det er da nok også her, man har set flest udgaver af ombyggede Harvarder. Hvor mange Zero’er med ret centralplan og eftersynkroniseret lyd fra en dykkende Cessna har ikke været på den farefulde vej over biograflærredet? Mange danske kadetter har stiftet bekendtskab med den canadiske Harvard, der fortjener ekstra opmærksomhed. Typen blev produceret på en bilfabrik fra 1951 - 17 år efter den første prototype. Den var da også noget mere moderne end de første. Den var nu helt i metal lige med undtagelse af rorflader og balanceklapper. „Drivhuset“ havde fået fjernet hver anden sprosse. Styrepinden havde i forsædet fået en RAF „pind“ med et stort cirkelformet håndtag foroven. Typisk var også den meget forlængede kappe om udstødningen, der udmundede ved siden af forsædet - og var grund til mange advarsler til de første natflyvninger: Spring ikke ud, fordi flyet er on fire, når I tager gassen – det er normale flammer I bare ikke ser om dagen!). Grunden til dette udstødningsrør var, at man ønskede et bedre varmeanlæg i cockpittet. Indeni lå et mindre rør, hvori luften blev varmet op og pustet ind ved forsædet. Jeg mindes stadig lugten af stegt kød og smuldrende flyverdragt ud for dette rør! Vi havde også fået styrbart halehjul. Meget rart når man taxiede, men som skulle låses op ved at skubbe pinden helt frem og give så meget gas, at man med bremserne kunne få det ud af indgreb, når man skulle dreje hårdt, Dette kunne på de værste frostdage (tit -30oC på meget glatte baner) give sved på panden med ikke så mange meter over til de foranstående fly. 6 Oscar Yankee - 2-<strong>2005</strong>
Vi havde omkring 225 timer på flyet, inden vi gik videre til Moose Jaw og T 33. Det var en fantastisk tid! Meget fri og meget leg – men dog med respekt for hvad der nu skulle ske. Selv var jeg på holdet 6403 og dermed på det sidste hold der fik oplevelsen af denne maskine ved de Canadiske Rocky Mountains. Det var virkelig en oplevelse! Vi skulle lære at flyve et fly, der nu havde moderne udstyr som optrækkeligt understel – constant-speed – kompressor og i det hele taget var et „prof“ fly. Vi skulle navigere både nat og dag. Vi skulle øve kunstflyvning, og da RCAF Station Penhold lå i godt 3000’ havde vi de resterende 7000’ at lege i. Formationsflyvning dukkede nu også op som et fag. Og så var der jo det her med instrumentflyvning på NDB’er og Radio Range, hvor vi sad og lyttede os ind til banen på a (prik-streg) og n (streg-prik) morsetegn. Jo, det var virkelig livets sande lykke, vi der oplevede! Til tider noget vildt, i hvert fald gik der mange frasagn om vilde oplevelser fra tidligere kadetter! Dog var dagligdagen med bare at få den i luften uden at nedlægge banelysene i venstre baneside noget af et projekt. Man linede op i højre side af banen – næsen lidt ud til højre – vægten over på højre hjul med styrepinden og så højre ben – fuld gas, og derefter håbede man at kunne få den i luften, inden den nåede venstre side af banen. Det var så meget mere en glæde at kunne starte parvis ned ad banen, når man blev så dygtig! Man fik ikke noget forærende – man måtte tilkæmpe sig sin kunnen! Stall var absolut også en oplevelse! Det store flertal af fly ville (på grund af torquen, formoder jeg) flicke til venstre! Ikke noget med en fredelig begyndende „mushen“ – Nej! Man hamrede ofte hovedet ind i sideruden, fordi hele apparatet pludselig flickede om på ryggen. Til sidst blev man helt skuffet, hvis man var med et af flyene fra prøveflighten, hvor man havde nogle enkelte fly, der ikke flickede. Man blev helt forfjamsket, når man skulle vise sine færdigheder i stallopretning, og pludselig ikke som forventet skulle bruge sideroret. (balanceklapperne ville bare have stallet den synkende vinge endnu mere). Disse canadiske fly blev efter os, så vidt rygtet gik, afskibet til Afrika. Her var der på det tidspunkt, hvor Harvarderne blev erstattet af CL 41 Tutor, mange krige hvor de stadig kunne bruges. Således endte deres æra i NATO i foråret 1965 – altså ca. 30 år efter den første. De kunne købes som surplus for 300 $ stykket dengang. Mk II Harvarden har jo også en for danskere nær historie. Og lykkeligvis er der en nummer 309, som man stadig kan opleve i luften med Arne Moesgård som pilot. Jeg har nydt, at der er så mange mennesker der har ydet en indsats for at få den flyvende igen. Jeg havde fornøjelsen for nu snart et godt stykke tid siden – en vidunderlig dag over Roskilde fjord! Primerpumpen forbavsede mig – den sad nu ved bagsædet og ikke midt for foran, så den kunne sende en lille, men effektiv, stråle benzin i øjnene på piloten, der skulle til at starte maskinen. Ellers var alt som dengang! Det var bare som et gensyn med en aktiv ungdom der var dengang. Efterskrift: Artiklen skrev jeg i februar, - og jeg ønskede med dens sidste linjer at sende en tak til alle der har ydet en indsats med 309! Nu har virkeligheden ligesom overhalet indenom. Men taknemmeligheden føler jeg stadig! Sammen med savnet af Moesgaard – og vores samtale om en herlig tid med Harvard. Billedkilder - Franz Bendixen & T-6 Texan in action Oscar Yankee - 2-<strong>2005</strong> Fra Franz’ eget billedarkiv Canada 1964 3 Harvard IIB (svarende til den danske Harvard) i aerobatic formation på vej op i et loop over New Zealand. 7
Page 1 and 2: Oscar Yankee - 2-2005 1
Page 3 and 4: Oscar Yankee - 2-2005 FORMANDS-SKRI
Page 5: kunne lære at flyve rigtigt uden l
Page 9 and 10: GALLERY Oscar Yankee - 2-2005 Øver
Page 11 and 12: Det var trods alt et halvt års int
Page 13 and 14: H: Thank you, Harvard II Bravo. På
Page 15 and 16: af Thomas S. Damm Dansk Veteranfly
Page 17 and 18: Oscar Yankee - 2-2005 Til minde om
Page 19 and 20: Oscar Yankee - 2-2005 Og går du me
Page 21 and 22: ligesom på Chipmunk og andre lidt
Page 23 and 24: Cessna T-50 Bobcat også kaldet „
Page 25 and 26: Den engelske udgave af Chipmunk ads
Page 27 and 28: Oscar Yankee - 2-2005 Chipmunk modi
Page 29 and 30: Oscar Yankee - 2-2005 29
Page 31 and 32: Oscar Yankee - 2-2005 OY-ALD OY-ALD
Page 33 and 34: Oscar Yankee - 2-2005 Den er især
Page 35 and 36: Formationsflyvning med CHIP-CHAPS -
Page 37 and 38: Klubshoppen forsøger sig med et br
Page 39 and 40: Hjælp os til at bevare fritidsflyv
Page 41 and 42: flyvestillinger. Flyv evt. den obli
Page 43 and 44: RV-træf i Frankrig af Erik Rhode,
Page 45 and 46: Dansk Veteranfly Samling udvider kr
Page 47 and 48: glasfiberdelene er der en modstands
Page 49 and 50: oganmeldelse af Bent Esbensen (BES)
Page 51 and 52: Kom til Motorflyveklubben Himmerlan
Page 53 and 54: PA 12 Piper Super Cruiser sælges O
Page 55 and 56: ISSN 1603-0494 OSCAR YANKEE medlems

download 2/2005 - KZ & Veteranfly Klubben

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?