Lokalplan 67 - Lejre Kommune

I 1662 bestod Abbetved af fire gårde samt to
huse med jord.
I 1700-tallet blev der en overgang holdt skole
for de små i byen.
Allerede i 1784 blev udskiftningen gennemført
i Abbetved i form af en stjerneudstykning. Alle
fire gårde blev i byen. Universitets jorder samledes
nordligst til en stor proprietærgård under
Jørgen Madsen (heraf Jørgensæde). Under
Ledreborg samledes Sellingbjerggård og Viegård,
og under Lindholm samledes jordene til
Havrebakkegård. Desuden fik de 3 husmænd
egne smålodder.
Gårdhaverne er alle af nyere dato. Viegård
kommer af vidje, Selling- bjerggård antagelig
af selje (pil) og Havrebakkegård giver sig selv.
I 1807 træffes i alt syv småhuse inklusive
Lindholms skovfogedsted.
Efter en brand omkring 1930 flyttes Viegård
mod vest til den oprindelige gadejords vestgrænse.
Skråt overfor lå i øvrigt i 1800-tallet to
små huse. Tilsvarende er også Jørgensæde først
i århundredet flyttet et stykke mod vest – ”Ny
Jørgensæde”. Det oprindelige Jørgensæde er nu
”Gl. Jørgensæde ” (Børnegården).
I mellemkrigstiden betjente Jørgensæde sig af
polske roepiger. Til dem havde man et særligt
polakhus.
Under krigen lod Jørgensæde dele af Helligrenden
rørlægge.
Abbetved har kun haft et enkelt erhverv udover
landbruget, idet en tømrer en overgang havde
værksted i byen.
6
Det lille bylav, der engang må have været, findes
der ingen erindring om.
En lille del af byens jorder tilhører stadig Lindholm,
nemlig skovfogedstedets ti tønder land.
Denne jord indgår i godsfredningen fra 1969.
Til afslutning skal det næves, at der øst for Abbetved,
har ligget en meget stor bronzealderboplads.
Herom vidner også de mange høje.
Bronzealderbopladsen blev udgravet i 1915-
18.(Kilde: Redegørelse fra egnshistorisk forening
for Hvalsø Kommune).