KÆRLIGHED & FÆRDIGMAD - Envision

K A P I T E L 5 . 3 I D E N T I T E T
JEG ER, HVAD VI SPISER
“Vi er ikke så sovse-orienterede”
Endnu en vigtig hviletekst, vi mener bærer Det gode
Måltid, handler om identitet.
Vi definerer os selv gennem mange ting, men også gennem
mad. Det er derfor, vi kan kalde en kedelig pige
“en skoleost” og en slikket fyr “en flødebolle”. Men der
er mere i det.
MAD KOMMUNIKERER
Mad er ikke bare nødvendig næring, men også et
“sprog”, der hjælper os til at fortælle omgivelserne,
hvem vi er - eller gerne vil opfattes som. For netop
bevidstheden om omgivelsernes tolkende blik forandrer
os. Der er forskel på, hvad vi spiser, når vi er alene, og
når nogen kigger. Når der er gæster, og når vi bare er “os
selv”.
I øvrigt er der en tendens til, at kvinder er mere følsomme
end mænd, når det gælder dette blik. Der er ikke ret
mange kvinder, der drømmer om at blive set med en
hotdog i hånden. For mænd er det ikke en dødssynd...
JEG ER IKKE EN TYPE
Ugeblade er noget man læser hos frisøren, og fast food
er noget, de andre spiser. Vi vurderer gerne de andre ud
fra det, de spiser. Og vi kender straks typen, når vi har
kastet et enkelt blik i naboens indkøbsvogn. En af vores
interviewede forklarer (og siger således også en del om
sig selv), at når hun ser naboerne komme hjem med
deres McDonald’s-poser, så tænker hun: “Nå, det er
sådan, de lever...”.
Men når det gælder os selv, vil vi ikke sættes i bås. Alle
vil gerne opfatte sig selv som lidt speciel og mere nuanceret
end gennemsnittet. Vi er jo så meget, og derfor har
de fleste også sværere ved at definere, hvad de er, end
hvad de ikke er.
PORNO OG PINLIGHEDER
Identitetsproblematikken er altså først og fremmest på
spil, når nogen kigger. Og det afføder et kompliceret
spil om “frontstage” og “backstage” behaviour - forscene-
og bagsceneopførsel - i mange menneskers liv.
Langt flere produkter, end forbrugerne vil stå ved, er
acceptable for dem. Men pointen er, at de kun er okay
så længe, de ikke kan ses.
Så kunne industrien selvfølgelig sælge sine pinlige produkter
i anonyme pakninger a la postordre-porno. Men
en anden mulighed er jo at kommunikere noget, forbrugerne
vil stå ved!
NU LEGER JEG HUSMOR
Tænk hvis alle conveniencevarer kommunikerede en
klar identitet - Herreret, Hjemmelavet husmormad,
Kærlighedsmad osv. Så kunne man både få varm mad
(på ingen tid) og identitet.
Vi spiller nemlig gerne roller, for det giver os en følelse
af kontrol. Det er en måde at slippe fri af andres kategorisering
på.
En af vores interviewede fortæller, at hun godt kan lide
at lave mad fra bunden. Så føler hun sig som en rigtig
husmor. Men hun har bare ikke tid til at gøre det hver
dag. Hvis hendes identitet skulle ligge i at være fullservice
husmor, ville hun hurtigt føle sig som en fiasko.
For hende ville det være en gave, hvis hun til hverdag
kunne købe convenience food, som ærligt og troværdigt
var lavet - og klart kommunikerede, at den var lavet
- helt fra bunden og af gode, sunde råvarer.
MAN MÅ VÆLGE EN VEJ
Kunsten for producenterne er så at erkende, at ikke alle
forbrugere tænder på alle identiteter. Der er forskel
på plus-ordene i de forskellige forbrugersegmenter.
Men her er det op til producenten at være et “fyrtårn”.
At vælge en vej og at følge den.
VÆRDIER OG VÆREMÅDER
Forbrugerne er forskellige - og fleksible. Sushi den ene
dag og burger den anden. No problem.
Men det betyder ikke, at de er hverken upålidelige eller
helt uforståelige. For der er mange måder at spise både
burger og sushi på. Der er mange måder at forholde sig
til det, man gør, på. Og i denne sammenhæng er det
holdningen mere end handlingen, der tæller.
Den siger nemlig noget om, hvilke grundlæggende værdier,
der er vigtige for den enkelte. Den siger noget om,
hvilket segment, han eller hun er forankret i.
▲
S I D E 1 9