Besparelser i 2010 havde stor effekt - Banedanmark

anedanmarks medarbejderavis | 24. marts 2011 | 12. årgang | nr. 7
Ny
trafikiNformatioNschef
siDe 2
Banedanmark kom – blandt andet takket være
de besparelser, der blev gennemført i løbet
af året – godt ud af 2010. Alene den meget
omtalte ekstra afvikling af ferie gav over 10
millioner kroner.
af søreN­Peter fiirGaarD
spfg@bane.dk
Den række besparelser og reduceringer
i driftsomkostningerne,
der blev indført sidste år, har
båret frugt. På trods af en vinter, der
gav mange ekstraomkostninger på
grund af det hårde vejr, lykkedes det
at forbedre resultatet med over 60
millioner kroner. Og det skyldes i høj
grad de tiltag, der blev sat i værk i
andet halvår af 2010.
”Spareøvelsen var succesfuld. Den
opfyldte de krav, den skulle – og mere
til. Men det var samtidig en nødvendig
flere suNDheDsambassaDører
siDe 3
baneavisen
Besparelser i 2010 havde stor effekt
øvelse, for uden det hårde arbejde for
at reducere driftsomkostningerne, som
er blevet udført i alle dele af Banedanmark,
ville vi ikke have stået med
så godt et resultat, som vi gør,” siger
økonomidirektør Søren Stahlfest Møller.
Det var reduktioner i bevillingerne
– og altså ikke en dårlig virksomhedsøkonomi
– der var årsagen til, at
Banedanmark halvvejs inde i 2010 fik
bud på at skulle nedbringe driftsomkostningerne
med over 30 millioner
kroner i 2010 og et lignende beløb i
de følgende år.
Besparelserne blev gennemført med
kort varsel. Regeringens genopret-
ningsplan og finansloven gjorde, at
der skulle findes besparelser, som så
at sige havde en øjeblikkelig effekt.
En restriktiv ansættelsespolitik og
begrænsninger på brugen af konsulenter
blev flankeret af beskæringer
på uddannelsesområdet og antallet
af udlandsrejser. Samtidig blev der
nedlagt 37 fuldtidsstillinger, hvoraf de
17 skete ved naturlig afgang.
fornuftige udsigter
I 2011 er udsigterne noget lysere. Sidste
år blev uddannelsen af et hold trafikelever
udskudt, men noget lignende
vil ikke ske i år, og der vil også blive
lempet på de meget strikse regler for
udlandsrejser.
”På flere af områderne, hvor vi
sparede, var der tale om engangsøvelser.
Det siger sig selv, at vi ikke kan
fortsætte med eksempelvis at spare på
uddannelsen af medarbejdere,” siger
Søren Stahlfest Møller og fortsætter:
”Uden det hårde
arbejde for at
reducere driftsomkostningerne,
som er blevet
udført i alle dele
af Banedanmark,
ville vi ikke have
stået med så godt
et resultat, som vi
gør.”
”Overordnet
set ser
økonomien
fornuftig ud.
Vi kører sta dig
med stram-
me budgetter,
men forventningen
er, at
vi kan styre os
igennem det.”
ferie gav over
10 millioner
Et af de mest
omtalte tiltag
blandt besparelserne var, da medarbejderne
blev bedt om at holde mere
ferie i 2010. For når man er på ferie,
så udbetales lønnen fra en konto,
hvor pengene har ”ligget klar” siden
året før, og man belaster derfor ikke
lønbudgettet, når man holder ferie.
Med udgangen af 2009 trak medar-
bejderne i gennemsnit 17,4 feriedage
med ind i 2010. Et år senere var tallet
reduceret til 11,5 dage, hvilket gav
over 10 millioner kroner.
”Vi nåede ikke helt ned på de 8 dage,
som var målet, men vi nåede et godt
stykke af vejen. Nu gælder det om at
holde ved, så tallet ikke stiger igen.
Ikke kun af økonomiske årsager, men
også fordi, man som medarbejder har
godt af at nyde sin velfortjente ferie,”
siger Søren Stahlfest Møller.
Der vil i år være en særlig målrettet
indsats for, at medarbejderne holder de
særlige feriefridage i stedet for enten
at få dem udbetalt eller overført til
næste ferieår.
”Jeg tænker på dem, der har kysset under uret”
Per Buttenschøn elsker
alt, hvad der hører
jernbaner og tog til. Så
meget, at han har købt
et af de to store ure fra
Københavns Hovedbanegård.
Nu skal det op
at hænge på kontoret.
af reNÉ maDseN
rmsn@bane.dk
I
første omgang skal det hænge på
kontoret, måske skal det også hjem
og hænge i privaten, og han vil da
også gerne låne det ud, hvis nogen
skulle have lyst.
Advokat Per Buttenschøn fra Silkeborg
er den lykkelige ejer af det ene af de to
store ure, som indtil for nylig hang på
Københavns Hovedbanegård. Han elsker
jernbaner, og det er også derfor, han
har købt uret – uden han helt har gjort
sig klart, hvad han skal bruge det til.
”Mens aktionen var i gang, kom jeg
til at tænke på alle de mennesker, der
har mødt hinanden for første gang
under uret, og alle de mennesker,
som har kysset under uret. Det er jo
fantastisk og noget helt særligt,” siger
Per Buttenschøn.
Hans bedstefar var direktør på den
gamle Hammelbane. Hans far og bed-
stefar kom derfor meget på banen. Og
selv har han altid været fascineret af
især gamle stationsbygninger.
fragtmanden måtte opgive
”Der er urene jo en fantastisk detalje.
Jeg har altid været glad for jernbaner,
og jeg er typen, der godt kan foretage
impulskøb. Hvis der er noget, jeg kan
lide, så køber jeg, uanset hvad folk
siger,” siger Per Buttenschøn.
Uret har en diameter på 130 cm
og en dybde på 40 cm. I skrivende
stund står det hos en flyttemand,
men inden længe skulle det gerne
hænge på advokatkontoret, hvor Per
Buttenschøn arbejder. Egentlig var
det også meningen, at uret allerede
skulle være oppe at hænge, men efter
to forsøg er det stadig ikke lykkedes
at få det store ur op ad trappen til
kontoret på 1. sal.
”Den første gang baksede fragtmanden
med det i en halv times tid,
men måtte opgive. Anden gang troede
han, at han havde regnet den ud, men
konklusionen blev, at det havde han
ikke. Men nu har jeg fået fat i en rigtig
flyttemand, så næste gang skal det nok
lykkes,” siger Per Buttenschøn.
Det var kollegaerne på kontoret, som
foreslog, at uret skulle op at hænge
der. Han overvejer også at tage det
hjem i privaten, når det har hængt
på kontoret et stykke tid. Konen har
ifølge ham selv vænnet sig til, at ”der
nogle gange sker sådan nogle skøre
eN maND oG haNs ur. advokat Per buttenschøn er glad for jernbaner. så
glad, at han besluttede sig for at købe et af ”under uret­urene”, da de kom
på auktion i januar. foto: chili Group.
ting” – så dér bliver der ikke noget
problem. Men det bliver kun for en
periode under alle omstændigheder.
et signal kunne være sjov
”Det er ikke købt for at blive puttet ind
et bestemt sted. Jeg vil gerne låne det
ud til museer, musikhuse eller andre
steder, hvor det virkelig kan komme
til sin ret, og flere kan få glæde af det.
Når man køber sådan et ur, så skal
man også dele det med andre,” siger
Per Buttenschøn.
Han er allerede begyndt at lede efter
billeder, hvor man kan se uret, som det
så ud, da det hang på Hovedbanegården,
og en afgangstabel fra 70’erne
vil han også gerne have fat i. Begge
dele vil han bruge til en installation
omkring uret. Af andre jernbaneting,
som står højt på ønskesedlen, er et
signal eller et skilt.
”Jeg har tit tænkt på, at signalerne,
som står langs banen, kunne være sjove
at have, men også de gamle emaljerede
skilte fra en nedlagt station kunne
være en idé. Især fra Skanderborg,
hvor jeg selv kom som knægt,” siger
Per Buttenschøn.
Der blev solgt to ure på auktionen
på Lauritz.com i januar. Det andet ur
skal ud på en noget længere rejse end
til Silkeborg – det er nemlig solgt til
en, der er bosat i Rumænien.

2 |
Hun skal stå i spidsen for
trafikinformationen
God trafikinformation
kan være med til at
gøre en frustreret passager
glad. Det ved
Anne Kathrine Zahle,
som netop er tiltrådt
som trafikinformationschef.
Hun kommer
til at stå i spidsen for
at løfte Banedanmarks
trafikinformation og
gøre den endnu bedre.
af reNÉ maDseN
rmsn@bane.dk
Det er passagerne, forståelsen af
passagernes behov og arbejdet
med servicekvalitet, der har
været omdrejningspunktet for Anne
Kathrine Zahles professionelle virke.
Hun kommer fra en stilling som
analysechef i DSB. Derfor kender hun
allerede en del til togpassagererne og
deres behov. Nu er det behovet for
trafikinformation, som Anne Kathrine
Zahle skal til at forstå. For en måned
siden tiltrådte hun som trafikinformationschef
i Banedanmark. Dermed er
det hende, som får ansvaret for en af
Bedre overblik over banen
Banedanmarks GIS-platform er blevet opgraderet.
Det betyder blandt andet et teknologisk
løft, en større brugervenlighed, sparede licensomkostninger
og et mindre behov for brug af
eksterne konsulenter. Nu er der skabt et grundlag
for at kunne lægge en overordnet strategi
for anvendelse af GIS i Banedanmark.
af søreN­Peter fiirGaarD
spfg@bane.dk
Platformen til Banedanmarks
geografiske informationssystem –
BaneGIS – er blevet opgraderet. I
forbindelse med projektet har BaneGIS
fået en ansigtsløftning, som giver bedre
muligheder for at udnytte de mange
forskellige elementer i BaneGIS.
”Et af succeskriterierne for projektet
var, at vi skulle ende op med en
BaneGIS, der var mindst lige så god
som forgængeren – og hvor det ikke
længere ville være nødvendigt med
brug af konsulentbistand. Og det
er lykkedes,” siger datakoordinator
Mogens Bredsgaard Andersen fra
Teknisk Drift, der har siddet med i den
arbejdsgruppe, som har arbejdet med
GIS-opgraderingen og udviklingen
af BaneGIS.
I BaneGIS er det muligt at få et overblik
over den geografiske placering af
Banedanmarks anlægselementer som
eksempelvis spor, sporskifter, signaler,
iNformatioN. ”trafikinformation er ­ sammen med rettidighed ­ den vigtigste driver for passagerernes tilfredshed,”
siger trafikinformationschef anne kathrine Zahle, der tiltrådte den 22. februar. foto: Peter elmholt
de centrale dele af Banedanmarks nye
strategi, ”Fremtidens Jernbane”. Nemlig
at løfte Banedanmarks trafikinformation
og sikre at passagererne hele
tiden ved, hvornår togene kører, og
hvordan passagererne kommer videre.
Et ansvarsområde, som kan gøre hele
forskellen på, om passageren er tilfreds
eller utilfreds.
GeoGrafisk iNformatioNssystem ­ baNeGis
overkørsler og bygninger – både på
luftfoto og i kortform. I BaneGIS kan
man desuden trække på de mange data
om jernbanen og dens omgivelser, der
ligger i SAP-PM.
bedre udnyttelse
Opgraderingen har betydet, at det nu er
muligt at få fuldt udbytte af en række
geografiske data og kort fra Kort- og
Matrikelstyrelsen, som vi i forvejen
betaler for via ”Statsaftalen for Geo-data”.
”Herigennem er det nu også blevet
muligt at vise luftfotos som baggrund
for visning af GIS-data – noget, der har
været efterlyst i Banedanmark i flere år.
Den nye platform har en langt bedre
funktionalitet end forgængeren og vil
kunne tilpasses behovet for anvendelse
af GIS hos en bredere kreds af brugere
i Banedanmark,” siger Mogens Bredsgaard
Andersen.
Blandt forbedringerne kan også
nævnes, at den nye GIS-platform
giver mulighed for at arbejde med
digitale højdemodeller og 3D-data.
”Trafikinformation er – sammen
med rettidighed - den vigtigste driver
for passagerernes tilfredshed. Får de
den rette information på det rette
tidspunkt, så er de mere tilbøjelige til
at vælge toget næste gang,” siger den
nytiltrådte chef.
Derfor skal vi være endnu bedre, når
der er driftsforstyrrelser, mener hun.
baNeGis. i baneGis er det blandt andet muligt at få et overblik over den geografiske
placering af banedanmarks anlægselementer – såvel på kort som på
foto. her er det stationerne i tønder (kort) og kalundborg (foto), der er benyttet
som eksempler. illustration: baneGis
Med opgraderingen følger også flere
økonomiske fordele.
”En række licensomkostninger forsvinder
som følge af, at vi går over
til nyere teknologi. Vi er heller ikke
længere i samme grad som tidligere
afhængige af brug af konsulenter i
forbindelse med systemudvikling og
–tilpasning, men kan i stedet benytte
Banedanmarks egne medarbejdere.
Alt i alt har projektet kunnet levere
de lovede resultater, ikke blot hvad
angår disse besparelser, men også
hvad angår selve slutproduktet,” siger
Pia Sylvester, der er sektionschef i
Teknisk Drift Banedata og projektejer
på opgraderingen.
samarbejde med it
Arbejdet med at opgradere BaneGIS
er også sket i et samarbejde mellem
medarbejderne i Banedata og It. Hvor
et projekt af denne type ofte vil være
konsulent-drevet, så blev løsningen her, at
to medarbejdere fra It drev projektet sammen
med tre medarbejdere fra Banedata.
Og så skal vi have klare standarder for
trafikinformationen, som er defineret
ud fra passagerernes behov.
”I tilknytning til det skal vi have en
systematisk opfølgning på, hvorvidt
det lykkes os at efterleve standarderne.
Vi bliver nødt til at vide, hvor godt vi
gør det på de forskellige områder, før
vi kan sætte ind. Til sidst, men ikke
”Det kræver naturligvis, at projektet
er godt planlagt for at få arbejdet i
projektet til at gå i spænd med alle de
andre opgaver, medarbejderne i It har.
Ressourceplanlægningen har dermed
haft stor fokus i hele projektet,” siger
sektionschef i It-udvikling Michael
Kvistholm og fortsætter:
”Det er vigtigt at have både viden
og kompetencer i huset, når projektet
er afsluttet, da GIS vil blive et vigtigt
redskab i forbindelse med gennemførs-
24. marts 2011 | baneavisen
len af de kommende store programmer,
der er i Banedanmark.”
Gis­strategi
I Banedata håber man nu, at der med
opgraderingen af GIS-platformen er
skabt et fundament for udarbejdelse
af en samlet GIS-stratgi for Banedanmark.
”Vi har aldrig rigtig haft en GISstrategi.
Hidtil er udviklingen sket ved
en form for tilfældig knopskydning,
hvor vi har været meget afhængige
af motivationen hos enkelte ildsjæle,”
siger Pia Sylvester.
Der er allerede tidligere blevet udarbejdet
en foranalyse til, hvordan GIS
kan videreudvikles som arbejdsredskab
i Banedanmark. Hvis det besluttes, at
der skal udarbejdes en decideret GISstrategi,
vil arbejdet kunne begynde
i efteråret.
baNeGis
Via BaneGIS kan brugeren finde den geografiske placering af Banedanmarks
forskellige infrastrukturelementer og data om disse – eksempelvis oplysninger
om objektets navn/nummer, type, ibrugtagningsdato og stræknings- og kilometermæssige
placering.
Ved opgraderingen er de data, der gør det muligt at lave de geografiske visninger,
flyttet fra Asset Management til SAP-PM, som er det nye system for
registrering af infrastrukturdata.
Adgang til BaneGIS fås via intranettet.
mindst, skal vi også kigge nærmere
på trafikinformationsprocessen, hvor
der jo er rigtig mange bidragydere, og
hvor det nok kan være relevant at se
på roller og ansvar, og om vi har den
helt rette systemunderstøttelse i dagligdagen,”
siger Anne Kathrine Zahle.
besøg på kommandoposterne
Men før nye initiativer bliver sat i
gang, planlægger hun en ”tour de
kommandopost”. Fordi det for hende
er vigtigt at møde de kolleger, som
arbejder med trafikinformationen i
dagligdagen.
”Jeg tror, at de i høj grad har svaret
på, hvor vi skal sætte ind for at
få de største effekter, for de kender
udfordringen i hverdagen,” siger hun.
Der er allerede blevet arbejdet rigtig
meget med trafikinformationen de seneste
år. Blandt andet har man udskiftet
højtalerne, iværksat projektet ”Klar
besked” og ”Infostafetten”, som er en
procedure for at give bedre information
ved større uregelmæssigheder. Og hun
mener, at vi allerede er godt på vej.
”Medarbejderne i trafikinformationen
gør en rigtig god indsats i
dagligdagen. Det har allerede båret
frugt i form af en flot stigning i undersøgelsen
af passagerernes tilfredshed.
Men dermed er det ikke sagt, at vi ikke
kan gøre det endnu bedre,” siger Anne
Kathrine Zahle.

aneavisen | 24. marts 2011 | 3
kort Nyt
DesirotoG På oDDerbaNeN fra oktober
DSB, der i løbet af året overtager kørslen på Odderbanen mellem Århus H og
Odder, har prøvekørt banen med et af de Desiro-tog, der skal køre på strækningen
i fremtiden. Og testen gik så godt, at det er blevet besluttet, at de første
Desiro-tog tages i brug til oktober. Fra køreplansskiftet i december vil det
være muligt at tage turen fra Grenå til Odder i samme tog.
tracÉ bruGeruNDersøGelse
I slutningen af marts vil alle medarbejdere i Banedanmark modtage en
brugerundersøgelse om Tracé. Undersøgelsen vil – som kvartalsmålingerne -
blive sendt ud via mail med link til spørgsmålene. Formålet er dels at undersøge,
hvordan og hvor meget Tracé bliver brugt rundt om i organisationen,
og dels at få input til, i hvilken retning Tracé skal udvikles.
trafikstyrelseN På tilsyN
Trafikstyrelsen har haft travlt med tilsyn hos Banedanmark, og her i første
kvartal har de gennemført tre forskellige tilsyn af tilsammen 5-6 dages
varighed. Et af tilsynene handler om Produktions overgang fra eget ledelsessystem
til Banedanmarks ledelsessystem, Tracé. Derudover har Trafikstyrelsen
gennemført tilsyn med Banedanmarks interne revision, Synergi,
ledelsens evaluering, Banedanmarks sikkerhedspolitik og sikkerhedsmål samt
Banedanmarks beredskab.
Ny brugervenlig medarbejder-
og lederportal på vej
Tidsregistrering, kursustilmelding og rejseafregning
bliver inden længe samlet på en ny
medarbejder- og lederportal. Den vil gøre det
meget lettere at registrere arbejdstid og klare
rejseafregningen samtidig med, at den også vil
effektivisere arbejdsgangene.
af reNÉ maDseN
rmsn@bane.dk
Inden for kort tid går den nye
medarbejder- og ledelsesportal i
luften. For en lang række medarbejdere
betyder det, at det er slut med
at registrere arbejdstiden i SAP, og
rejseafregninger og kursustilmeldinger
kan i fremtiden også klares gennem
den samme portal.
”Med den nye portal gør vi det meget
mere brugervenligt. Brugerfladen er
langt mere intuitiv for både ledere
og medarbejdere, og vi får samtidig
effektiviseret en række arbejdsgange.
Og ikke mindst bliver kvaliteten af vores
data langt bedre,” siger sektionschef
Carsten Møller, HR System og Struktur.
Portalen vil gøre det lettere både at
registrere arbejdstiden og danne sig
et overblik over eksempelvis ferie og
afspadsering. Tilmelding til kurser vil
også skulle ske gennem portalen, og
rejseansøgninger og rejseafregninger
skal også oprettes i portalen. I dag
kræver disse opgaver masser af papirer,
som skal underskrives og udfyldes
rigtigt. Det kan nu klares gennem
den nye portal – uden alle papirerne.
”Vi oplever indimellem, at når
rejseansøgningerne kommer ind,
så opfylder rejsen ikke kravene til
tjenesterejseaftalen og ligningsloven,
og så er vi nødt til at sende ansøgningen
tilbage til lederen. Med det
nye system kontrollerer vi først, om
de forskellige tjenesterejseregler er
overholdt, hvorefter ansøgningen
godkendes af lederen,” forklarer
Carsten Møller.
Godkendelser
En anden stor fordel ved den nye
portal er også, at lederne skal godkende
eksempelvis ferieansøgninger,
rejseafregninger og kursustilmeldinger
gennem portalen. Samtidig bliver
det også nemmere for lederne at
trække data om alt fra sygefravær
til jubilæum.
”De får meget nemmere adgang
til nøgledata, og lederen får meget
let overblik over, hvad der skal godkendes
af ferier, rejseafregninger og
en række andre ting,” siger Carsten
Møller.
Forventningen er, at den nye portal
går i luften i april. I skrivende stund
er der ikke en præcis dato, men følg
med på baneinfo.
hVem skal bruGe DeN Nye Portal
• Medarbejdere og ledere i Banedanmark skal anvende portalen, herunder til
egen tidsregistrering.
• Medarbejdere i Produktion, der i dag udfylder arbejdssedler, skal fortsætte med
at udfylde arbejdssedler.
• Medarbejdere, som i dag bliver tidsregistreret i Trapeze, vil fortsat blive tidsregistreret
på denne måde
• Både medarbejdere i Produktion og medarbejdere, som bliver tidsregistreret i
Trapeze, vil have mulighed for at benytte portalens øvrige funktionaliteter der,
hvor der er adgang til Banedanmarks intranet.
• I forbindelse med lanceringen vil der blive afholdt informationsmøder om portalen:
Banehuset: Mandag den 4. april kl. 9.00-10.00 i mødelokale A
Vasbygade: Tirsdag den 5. april kl. 12.30-13.30 i møderum 44
Banehytten: Torsdag den 7. april kl. 13.00-14.00 i møderum 106
suNDheDsambassaDør. for mig er sundhed ikke kun det, man putter i munden. Det handler også om stress, godt humør
og overskud, siger sundhedsambassadør alice kviesgaard asaa. foto: christoffer regild
Alice i sundhedsland
Midt mellem store gummibolde, latter og gode diskussioner om, hvad
en sundhedsambassadør i Banedanmark kan hjælpe kollegerne med,
finder vi Alice Kviesgaard Asaa. Hun er en af de 15 nye ambassadører,
der i sidste uge blev uddannet i sundhedens tegn.
af Pia VaNNacci elNif
pvel@bane.dk
Af sted, af sted løber Alice. Ikke
efter en lille hvid kanin. Nej,
hun er på jagt efter en definition
af sundhed. Sammen med resten af
det nye hold af sundhedsambassadører
løber hun stafet i Banehusets reception,
der denne eftermiddag er omdannet til
motionseksperimentarium.
”Jeg sagde ja til at blive sundhedsambassadør,
fordi jeg interesserer
mig for sundhed – både den mentale
og den fysiske. For mig er sundhed
ikke kun det, man putter i munden.
Det handler også om stress, godt
humør og overskud,” forklarer Alice
Kviesgaard Asaa, som til daglig er
trafikleder i Esbjerg.
spis mig
Ligesom i Lewis Carrolls eventyr,
hvor den unge Alice bliver mødt af
mange små lækkerier med opfordrende
tekstbeskeder, er der også
mange udfordringer for den nye
sundhedsambassadør.
”Jeg tror altid, at det vil være en
stor udfordring at indføre noget nyt
og sætte noget nyt i gang. Men jeg
håber, jeg kan være med til at flytte
nogle tanker og få gjort folk nysgerrige.
Jeg håber, jeg kan være med til
at give folk nogle værktøjer, som de
kan bruge i hverdagen,” siger Alice
Kviesgaard Asaa.
Når hun kommer tilbage til kommandoposten
i Esbjerg efter de to
dage i sundhedslandet, vil hendes
kolleger opdage sundhedstiltagene
dukke op, lidt ligesom den usynlige
kat i eventyret – med humor og små
overraskelser.
”Vi arbejder i treholdsskift, så jeg
kan ikke bare
”Jeg tror altid,
at det vil være
en stor udfordring
at indføre
noget nyt og
sætte noget nyt
i gang. Men jeg
håber, jeg kan
være med til at
flytte nogle tanker
og få gjort
folk nysgerrige. ”
fortælle torsdag
morgen,
hvad jeg har
oplevet. Og jeg
vil også tænke
over, hvordan
vi kan få mere
sundhed ind
i hverdagen,
mens vi er på
arbejde og sidder
på vores
plads. Måske
motionspauser,”
fortæller
Alice Kviesgaard
Asaa.
Glad energi
At der i virkelighedens verden ikke
findes nogen mirakelkur eller en lille
svamp, man kan spise et stykke af for at
blive mindre, er vist klart for de fleste.
Derfor taler de på seminaret for de
nye sundhedsambassadører meget om,
hvordan de så kan hjælpe kollegerne
rundt omkring til en sundere hverdag.
”Noget af det, jeg tager med mig
herfra, er, at sundhed ikke er kedeligt
og trivielt. Det kan også handle om
latter eller en god vittighed,” siger
Alice Kviesgaard Asaa.
Det er udviklingskonsulent Niels
Nygaard Rossing, som driver og koordinerer
Banedanmarks mange sundhedsinitiativer,
meget enig i.
”Der har været en utrolig energi på
de her to dage. De nye sundhedsambassadører
har været meget engagerede,
og vi har haft det rigtig sjovt. Der har
været nogle meget interessante diskussioner
og vinkler på, hvad sundhed er,
så jeg er helt sikker på, at alle vil få
god gavn af de nyuddannede ambassadører,”
siger han.
”Vi har fået en masse redskaber
med os hjem, og vi har aftalt, at vi
vil hjælpe hinanden og dele vores
erfaringer, så vi får så mange gode
oplevelser rundt omkring som muligt.
Med sundhedsseminaret her synes jeg
også, at det bliver tydeligt, at der er
ledelsesmæssig opbakning til projektet.
Og det er meget vigtigt,” siger Alice
Kviesgaard Asaa.
Efter to dage i sundhedsland vågner
Alice ikke af en underlig drøm. Det
hele er foregået i virkeligheden, og
hun tager toget tilbage til Esbjerg, hvor
sundhed nu kommer på dagsordenen
i kommandoposten.
>i alt er der nu i banedanmark
omkring 50 sundhedsambassadører,
som kan hjælpe og motivere kolleger
med at få mere sundhed ind i
hverdagen. Du finder din nærmeste
sundhedsambassadør på baneinfo
under medarbejderinfo ­> sundhed
­> sundhedsambassadører.

aneavisen | 24. marts 2011 | 4
koNkurreNce
I sidste nummer spurgte vi, hvornår
de lokomotiver, der senere fik tilnavnet
”Sølvpilene” gjorde deres indtog
på de danske baner. Og svaret er, at
de let modificerede tyske TEE-togsæt
kom til Danmark i 1963. Det var der
flere, som vidste; blandt dem trafikleder
Hugo Fogh fra Trafikstyring Fjern,
Nordjylland i Struer, som får tilsendt
en præmie.
Efter en tur med ”Sølvpilen”, der
kunne holde en hastighed på 160
km/t, skifter vi til nutidens højhastighedstog,
som er noget raskere i driften
hen over skinnerne. Det franske
TGV-tog er et af de hurtigste tog i
verden. Ved testkørsler har toget nået
en tophastighed på over 570 kilometer
i timen, hvilket er verdensrekord
for skinnebårne tog.
Så hurtigt går det ikke til dagligt på
de strækninger, hvor der kører TGVtog,
men hvad er den ”almindelige”
tophastighed egentlig for togene, når
de kører på de særlige højhastighedsstrækninger?
Svaret på det spørgsmål
skal sendes til konkurrence@bane.dk,
og sidste frist er torsdag den 31.
marts.
toPhastiGheD. hvad er tophastigheden
for de franske tGV­tog,
når de kører på de særlige højhastighedsstrækninger.
illustration: Wikipedia.
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
aNsVarshaVeNDe reDaktør
Karina Nelsing
reDaktioNeN
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, René Madsen,
Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif og Søren-
Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
koNtakt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kontorhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
riNG eller skriV til
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
René Madsen 8234 0690,
baneavis@bane.dk
Hov, hvor blev min telefon af?
I takt med at Communicator bliver en fast del
af arbejdsdagen på de fleste kontorer i Banedanmark,
bliver den gammeldags bordtelefon
udfaset. Læs her hvorfor, og hvordan de klarer
sig uden i Indkøb - Miljø & Energi, SAP KompetenceCenter
og It.
af Pia VaNNacci elNif
pvel@bane.dk
”Inden vi fik Communicator, kostede
det rigtig mange penge, hver gang
medarbejderne skiftede plads, og
vores telefoniplatform levede ikke op
til vores vision om mobilitet, tilgængelighed
og samarbejde,” fortæller
it-chef Kenneth Lau Rentius.
Derfor har Banedanmark gennem
det seneste halve år implementeret
Communicator. I takt med at folk
har været på introkurser, er deres
bordtelefoner blevet viderestillet til
Communicator, og inden for kort tid
ballast
af lars aNDerseN
vil alle bordtelefoner forsvinde fra
skrivebordene, mens viderestillingen
til det nye nummer vil bestå lidt tid
endnu.
Baneavisens udsendte tog en tur
rundt i Banehuset og i afsnit E for at
se, hvordan medarbejderne har taget
imod den nye teknologi.
Det er smart
Første stop på turen er hos Indkøb -
Miljø og Energi, der for et par måneder
siden flyttede fra afsnit E til Banehuset.
I forbindelse med flytningen sagde de
sammen med resten af Indkøb & Ejendom
definitivt farvel til bordtelefonerne.
”I starten brugte jeg mest min mobiltelefon,
men det er faktisk smartere at
bruge Communicator, og jeg bruger det
rigtig meget nu. Det er rart, at man kan
koncentrere sig fuldt ud om en samtale,
fordi man har den direkte i headset’et
og får sorteret al baggrundsstøj væk,
når man taler,” siger miljømedarbejder
Jon Chri-
stian Sandreid,
som sidder
ved siden af
energisagsbehandler
Karina
Messerschmidt,
som godt kan
være lidt
bekymret for,
om hun taler
lidt for højt.
”Jeg har svært ved at vurdere, om jeg
sidder og råber ud i lokalet,” siger hun.
Turen går videre til SAP Kompetence-
Center, hvor de har fået sat supporttelefonen
op på Communicator.
Toget vender tilbage til Brædstrup
En fladvogn – bygget
efter tegninger fra
1890 – skal stå foran
den længst nedlagte
Brædstrup Station
som et minde om den
gang, byen var en
stationsby.
af søreN­Peter fiirGaarD
spfg@bane.dk
I
1968 ophørte Brædstrup, der ligger
mellem Horsens og Silkeborg, med
at være stationsby, da Horsens-
Bryrup-Silkeborg-banen blev nedlagt.
Togpassagererne måtte herefter tage
over Skanderborg, hvis de ville rejse
mellem Horsens og Silkeborg, og stationen
blev solgt. Brædstrups tid som
stationsby var endegyldigt forbi efter
69 år med togdrift.
Selve jernbanen kommer næppe
til Brædstrup igen, men det gør en
fladvogn, bygget efter de originale
tegninger fra 1890. Det er Horsens
Kommune, der har besluttet, at den
otte-ni meter lange vogn skal stå på 35
meter spor på torvet foran den tidligere
stationsbygning som et minde om den
gang, togene standsede i Brædstrup.
Nybyggeri
Den oprindelige idé
var at skaffe to af de
originale fladvogne,
men det ville blive
for dyrt, og de var
heller ikke i en stand,
så det kunne betale
sig. Fladvognen –
eller den ”Aabne lavsidede
godsvogn”,
som er den korrekte
betegnelse - bliver
derfor bygget op fra
grunden, fortæller Ib
Erbs, der er teamleder
i Forst Service,
og hvis afdeling
hjælper kommunen
med at bygge den
nye ”gamle” fladvogn.
”Vognen vil blive
bygget op, næsten
som den så ud den
gang. Det er lykkedes
at skaffe kasserede
hjul, fjedre og puffere, og BS-Design
klarer det, der mangler. Udseendet
bliver så originalt, som det kan lade
sig gøre. Træværket vil blive malet i
den helt rigtige rødbrune kulør, metallet
bliver malet i den rigtige grå farve, og
vognene vil blive forsynet med originale
”Efter 40 år
sidder det jo
i fingrene at
trykke på telefonen,
men jeg er
sikker på, at det
nok skal gå.”
mærkater,” siger Ib Erbs.
Godsvogne af den type, som der
nu genopbygges et eksemplarer af i
Brædstrup, kørte frem til 1930’erne.
Mange modeltogsentusiaster vil dog
også kunne nikke genkendende til
vogntypen, som sikkert stadig kører
”Jeg kan lige melde mig ind i den
her gruppe, og så går supportopkaldene
til mig og de andre, som har meldt
sig ind,” viser Tim Jensen mig ved
sin computer.
I det store hele er han også glad
for Communicator, bortset fra at det
kan være svært altid at opdage, at
den ringer.
en vanesag
Også i It har bordtelefonerne fået
dødskysset.
”De tog telefonerne ned i går, så
det er lidt nyt. Efter 40 år sidder det
jo i fingrene at trykke på telefonen,
men jeg er sikker på, at det nok skal
gå. Og så er der jo blevet mere plads
på skrivebordet,” fortæller sekretær i
It Birgitte Koch Pinnerup.
>læs mere om communicator, og se
hvornår bordtelefonerne bliver fjernet
fra din afdeling, på baneinfo
oriGiNale teGNiNGer. fladvognen vil blive opbygget efter tegninger, der har over 100 år på bagen.
illustration: banedanmark
rundt på mange modeljernbaner rundt
omkring i de danske hjem.
Fladvognen skulle stå klar i løbet af
sommeren, og arbejdet med at bygge
vognene vil kunne følges i ord og
billeder på intranettet.