Tinglysning - RASMUSSEN / Data

TINGLYSNING IV Grundlaget for tinglysning
IV Grundlaget for tinglysning
1. Indledning – kravet om dokument
· Der er visse formelle krav til tinglysningen, hovedsageligt i TL§§ 9,10,12.
· Der er et skriftlighedskrav i TL§ 9s1
1.1 Flere rettigheder i samme dokument
· Hvis der er flere rettigheder i samme dokument, skal det tydeliggøres at de alle ønskes
tinglyst, de underordnede rettigheder skal være specificeret ud, TL§ 9s6. Hvis der er fejl i
tinglysningsdokumentet har tinglysningsdommeren ingen meddelelsespligt herom.
· Hvis der er flere rettigheder i sammen dokument af samme væsentlighed så kan TL§ 9s6
ikke anvendes, og tinglysning må ske uden særskilt begæring.
· Når man indsender et dokument til tinglysning, skal der samtidigt indsendes en genpart
på justitsministeriets godkendte papir, og denne genpart opbevares i tingbogsakten. Det
originale dokument udleveres til anmelderen med påtegning og tinglysningen.
2. Tingbogslegitimation – Legitimationsvirkningen
2.1 Almindelige principper
· TL§ 10s1 2led, fastslår, at et privat dokument for at kunne tinglyses skal fremtræde som
udstedt af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over den pågældende ret eller
som udstedt med hans samtykke. Dokumentudstederen skal have tingbogshjemmel.
· HR: Dokumentet skal »fremtræde som udstedt« jf TL§ 10s1 og der derfor ikke er noget
krav om notarialattest for at dokumentet er udstedt af den ifølge tingbogen berettigede.
· U1: For så vidt angår skøder og pantebreve skal udstederens underskrift være bekræftet
af en advokat eller to andre vitterlighedsvidner, jf TL§ 10s2. Vidnerne bevidner foruden
underskriftens ægthed også dateringens rigtighed og udstederens myndighed.
· Ugyldige dokumenter skal dommeren undersøge, og hvis undersøgelsen ikke giver
klarhed, skal de tinglyses med frist.
· For offentligretlige dokumenter er der også krav om tingbogshjemmel, TL§ 12s1.
· Pantebreve kræver ikke indførelse i tingbogen ved transport, TL§ 2. Men TL§ 10s1 kræver
at man er beføjet ifølge transporten på pantebrevet, denne skal altså have påtegning om
transporten.
· Der er en undtagelse af tingbogslegitimation ved nye bygninger.
2.3 Legitimation ifølge samtykke og fuldmagt
· Der kan være givet fuldmagt til en disposition over fast ejendom, når denne er foretaget
kræves ikke endvidere fuldmagt til tinglysning af denne.
· En fuldmagt skal altid vises i original til tinglysning.
· Ved fuldmagt kan der opstå problemer og der er righoldig domspraksis, nogen af de
problemer der kan opstå er:
i) Selvkontrahering hvor fuldmægtig kontraherer sig selv.
ii) Indholdet af fuldmagten skal fortolkes restriktivt for at undgå misbrug.
iii) Påtegninger på pantebreve om at andre end kreditor gyldigt skal være berettiget til
at kvittere dokumentet.
iv) Hvis en fuldmagt er udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, må tinglysningsdommeren
påse at reglerne om tegningsret er overholdt.
· Fuldmagter vil ofte blive fortolket indskrænkende.
2.5 Legitimation for selskaber og sameje
2.5.1. Legitimation for aktie- og anpartsselskaber
· Der er en tegningsret for selskaber, men den kan være begrænset i selskabets vedtægter.
· For at give dommeren mulighed for at vurdere tegningsretten skal en udskrift af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register medsendes med indhold om de
tegningsberettigede som dokumentation for tinglysningen. En relativ ny udskrift.
2.5.2. Legitimation for fonde
· Erhvervsdrivende fonde er også registrerede i aktieselskabsregistret. Ikkeerhvervsdrivende
fonde behandles som i afsnit 2.5.4.
25-JUN-00, 20:20 Side 12 af 21