Tinglysning - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

TINGLYSNING III Sikringsakt og rettighedsbegreb III Sikringsakt og rettighedsbegreb 2. <strong>Tinglysning</strong> som sikringsakt for rettigheder over fast ejendom – TL§ 1, stk. 1 2.1 Nogle grundprincipper · <strong>Tinglysning</strong> er ikke en gyldighedsbetingelse, og har ingen betydning inter partes. Men er nødvendig som sikringsakt. · En rettighed over en fast ejendom er kun beskyttet mod ekstinktion uden tinglysning, hvis den er omfattet af de udtrykkelige undtagelsesbestemmelser. · Tinglyses ved stiftelse, overførsel, forandring eller pant i rettigheder. 3. Hvad forstås ved en »ret over en bestemt fast ejendom« i TL§ 10, stk. 1 3.1 Indledning – generel afgrænsning af tinglysningslovens rettighedsbegreb · I en ret over fast ejendom ligger der en afgrænsning i: i) Afgrænsning af rettigheder over fast ejendom over for rettigheder over løsøre, ii) Afgrænsning af rettigheder over bestemt fast ejendom tinglysningslovens forstand over for anden »ikke-bestemt« fast ejendom, og iii) Afgrænsning af rettigheder over fast ejendom over for personlige gældskrav mod ejendommens ejer 3.2 Ret over bestemt fast ejendom som modsætning til personlige gældskrav 3.2.1. Indledning · Man kan kun tinglyse krav mod den faste ejendom eller den til enhver tid værende ejer af ejendommen. En personlig fordring mod den nuværende ejer kan ikke tinglyses. 3.2.2. Retten hjemler en råden eller en begrænsning i rådigheden over ejendommen · Det kan være en begrænsning i den retlige eller den faktiske råden. 3.2.3. Retten kan inddrives med fortrinsret til ejendommens provenu (panterettigheder) · Dette gælder de viljesbestemte/frivillige aftaler og retspant. 3.2.4. Retten kan gøres gældende over for den til enhver tid værende ejer · Dette da tinglysning oplyser om en forpligtelse ved ejendommen. 4. Rettigheder, som har prioritetsbeskyttelse uden tinglysning, men som kan tinglyses 4.1 Indledning – oversigt over den videre fremstilling 4.2 Transporter på pantebreve – TL§ 2 · TL§ 2 bestemmer, at når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning. · Gældsbrevsloven definere sikringsakterne. Panterettigheder er omsætningsgældsbreve, jf. GBL§ 11s2n3. Negotiable gældsbreve skal rådighedsberøves, simple gældsbreve skal denuncieres. Hvis der i pantebrevet er indføjet en rektaklausul (»ikke til ordre«) så er pantebrevet ikke negotiabelt, og er således et simpelt gældsbrev. 4.3 Gældsovertagelse på pantebreve ved ejerskifte – TL§ 39 stk. 3 · TL§ 39s3, overtagelse af pantegælden i en fast ejendom behøver ikke tinglysning. Dette betyder at man kan tinglyse når man overtager et gælden (hvis nu pantebrevet skulle bortkomme). 4.4 Rettigheder, der før tinglysningsloven var fritager for tinglysning · Før var der en del rettigheder som ikke krævedes tinglyst. Hvis de er stiftet før tinglysningsloven, er det muligt de stadig ikke er tinglyst jf TL§ 52. 4.5 Private vejrettigheder · Undtagelser til TL§ 1s1 kan også fastsættes ved lovregel udenfor tinglysningsloven. Dette er sket i loven om private vejrettigheder. 25-JUN-00, 20:20 Side 6 af 21
TINGLYSNING III Sikringsakt og rettighedsbegreb 5. Rettigheder, som har prioritetsbeskyttelse uden tinglysning, og som ikke kan tinglyses 5.1 Sædvanlige brugsrettigheder – TL§ 3 og LL § 7 5.1.1. Indledning · Brugsrettigheder skal ikke tinglyses efter TL§ 3 og LL§ 7, og kan derfor ikke tinglyses jf. TL§ 15s2. 5.1.2. Brugsrettigheders afgrænsning over for servitutter · Da servitutter minder om brugsrettigheder, skal der sondres mellem dem, da det er meget nødvendigt at tinglyse en servitut for give den beskyttelse. · Brugsrettigheder giver en generel faktisk råden over ejendommen, mens en servitut kun hjemler råden i en speciel henseende. Hvis det er en typisk rettighed, så er det en brugsrettighed. · Hvis rettigheden berører ejendommens substans, at den giver den berettigede ret til at fjerne dele af ejendommen – fx sten eller grus – så er det noget som skal tinglyses. 5.1.3. Leje af hus og husrum – Lejelovens § 7 · Den selvstændige betydning af TL§ 3s1 er blevet reduceret efter ikrafttrædelsen af LL§ 7. · Rettigheder efter lejeloven kræver ikke tinglysning for at opnå beskyttelse, derfor kræver brugsret som hjemlet i LL§ 7 ikke tinglysning. Hvis lejer aftaler nogle særligt favorable vilkår som går ud over lejeloven, så skal de tinglyses for at nyde beskyttelse mod senere ejere af ejendommen, TL§ 1s1 og LL§ 7s2. 5.1.4. Andre brugsrettigheder – TL§ 3, stk. 1 · Andre brugsrettigheder end leje af hus og husrum falder under TL§ 3s1. Dette gælder fx brugsrettigheder vedrørende jord og lån til brug uden vederlag. · Her skal opsigelsesvarslet være på maksimum 6 måneder, ellers kræver den tinglysning. 5.1.5. Forudbetaling og nedsættelse af leje – TL§ 3, stk. 2. · »Når en brugskontrakt er tinglyst, skal forudbetaling af leje for mere end et halvt år og nedsættelse af lejen tinglyses ifølge denne lovs § 1, dersom denne forudbetaling eller nedsættelse ikke har hjemmel i den tinglyste kontrakt.« 5.2 Skatter og afgifter – TL§ 4 · § 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning. · Stk 2.Gyldige uden tinglysning er endvidere ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme o lign, dens forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages af det offentlige selv eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse. Anlægsbidrag til de nævnte foranstaltninger skal dog altid tinglyses. 6. Ubestemte og betingede rettigheder over fast ejendom 6.1 Indledning – ubestemte rettigheder · Ubestemte rettigheder kan normalt ikke tinglyses, jf TL§ 10s3. Undtagelser er: i) rettigheder som er kun er indrømmet som en midlertidig villighed (og altså ikke endeligt fastsat som TL§ 10s3 kræver) hvis de tjener et formål at tinglyse dem. ii) Ejerservitutter kan ikke tinglyses så lang tid den påtaleberettigede er ejeren selv, da rettigheden så ikke er »endelig«, da ejeren bare kan lade vær med at påtale. · TL§ 10 Stk 3.Dokumentet kan være betinget eller knyttet til en tidsfrist, men dets indhold må være endelig fastsat. · Det betyder at det tinglyste dokument kan være betinget, men skal endeligt fastsat. · At ejendommen for fremtiden skal være atomvåbenfri zone, kan ikke tinglyses, da det ikke ligger indenfor ejendommens ejers rådighedsområde at sikre at denne servitut bliver opfyldt. · Ejerservitutter kan normalt ikke tinglyses. · Ejerpantebreve kan tinglyses, selvom de er en fiktion, men de kan senere få indhold når de håndpantsættes. 6.2 Nogle eksempler · Den påtaleberettigede er også vigtig. Hvis det er ejeren selv som er påtaleberettigede, altså den person som skal sørge for at servitutten bliver ført ud i livet, så kan han selv tilbagekalde den. Derfor er denne form for servitut ikke »endelig« fastsat. Man skal indføre en anden som påtaleberettiget i servitutten. 25-JUN-00, 20:20 Side 7 af 21
Page 1 and 2: Tinglysning I Indledning 3 1. Om ej
Page 3 and 4: TINGLYSNING I Indledning I Indledni
Page 5: TINGLYSNING II Ejendomsbegrebet ·
Page 9 and 10: TINGLYSNING III Sikringsakt og rett
Page 11 and 12: TINGLYSNING III Sikringsakt og rett
Page 13 and 14: TINGLYSNING IV Grundlaget for tingl
Page 15 and 16: TINGLYSNING V Tinglysningsdommerens
Page 17 and 18: TINGLYSNING VI Prioritets- og gyldi
Page 19 and 20: TINGLYSNING VII Aflysning, udslette
Page 21: TINGLYSNING VIII Rettelse af tingbo

Tinglysning - RASMUSSEN / Data

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?