18 KAPITEL 1. TIL TÆLLING Opgaver 3 (1.1) Lad X betegne en endelig ikke-tom mængde med n = |X| elementer. Find antallet af (ordnede) par (x, x ′ ) ∈ X × X for hvilke x = x ′ . (1.2) Lad der være givet n + 1 forskellige positive hele tal, der alle er ≤ 2n (n er et naturligt tal). Vis, at: (a) der findes to af disse tal, hvis sum er 2n + 1; (b) der findes to af disse tal, der er indbyrdes primiske; (c) der findes to af disse tal, så det ene er et multiplum af det andet. (1.3) Vis, at summen af to ulige kvadrattal ikke selv er et kvadrat. (1.4) Angiv en overdækning af et 6 × 8 »skakbræt« med 2 × 1 brikker, jf. eksemplet i afsnit 1.5, for hvilken alle vandrette <strong>og</strong> alle lodrette snitlinier gennemskærer mindst én 2 × 1-brik. (1.5) Vis ved et eksempel, at påstanden i sætningen i afsnit 1.5 (af Erdős <strong>og</strong> Szekeres) ikke kan skærpes <strong>til</strong>, at hver følge af n 2 forskellige tal har en monoton delfølge af længde n+1 (når n > 1). (1.6) Lad x være et komplekst tal <strong>og</strong> n et naturligt tal. Vis, at der gælder: n ⎧ ⎪⎨ n + 1 for x = 1, k=0 x k = 1 + x + x 2 + . . . + x n = ⎪⎩ x n+1 − 1 x − 1 (1.7) Lad x være et komplekst tal <strong>og</strong> n et naturligt tal. Vis, at der gælder: n k=1 kx k = x + 2x 2 + 3x 3 + . . . + nx n = ⎧ ⎪⎨ ⎪⎩ n(n + 1) 2 for x = 1. x − (n + 1)x n+1 + nx n+2 (x − 1) 2 for x = 1, for x = 1. (1.8) Lad n ∈ N, <strong>og</strong> betragt mængden af talpar T = {(i, j) ∈ N2 |i = 1, 2, . . . , n, 1 ≤ j ≤ i} (det er en slags trekant). Vis, at der for en familie (ai,j )(i,j)∈T af tal, som er indiceret ved mængden T , gælder, at n i n n ai,j = i=1 j=1 j=1 i=j 3 Appendiks indeholder kommentarer/løsninger <strong>til</strong> de fleste opgaver. ai,j .
N<strong>og</strong>le grundbegreber Kapitel 2 Efter den bløde introduktion i kapitel 1 er det nok på tide at »smøge ærmerne op« <strong>og</strong> komme i gang. Emnerne i dette kapitel er en blanding af matematiske grundbegreber, især vedrørende afbildninger, <strong>og</strong> terminol<strong>og</strong>i for mængder, <strong>og</strong> simple hjælpemidler <strong>til</strong> løsning af tælleopgaver, fx fakultetsfunktionen, <strong>og</strong> de dermed beslægtede dalende <strong>og</strong> stigende faktorieller. Desuden introduceres en familie af nyttige modeller, der kan illustrere mange tælleopgaver; disse modellers objekter er (endelige) symbolstrenge, som for det meste blot kaldes ord, bestående af symboler fra en mængde af tegn, der omtales som et alfabet. 2.1 Notation <strong>og</strong> terminol<strong>og</strong>i for mængder. Den brug der i det følgende gøres af mængder er især af formuleringsmæssig art, hvor det er fuldt <strong>til</strong>strækkeligt at opfatte mængder som en bekvem sammenfatningsmekanisme for samlinger af objekter med en-eller-anden grad af indbyrdes slægtskab. Det er d<strong>og</strong> praktisk at benytte den præcise notation for mængder, <strong>og</strong> nedenstående er primært en oversigt over de vigtigste betegnelser. Definitioner. En mængde er en samling af objekter, der <strong>og</strong>så kaldes mængdens elementer; at x er element i mængden A, eller at x <strong>til</strong>hører A, skrives x ∈ A, <strong>og</strong> læses »x er element i A«. En mængde er bestemt ved sine elementer; to mængder A <strong>og</strong> B er ens, eller er samme mængde, hvilket skrives A = B, hvis A <strong>og</strong> B er samme samling af objekter; to mængder A <strong>og</strong> B er forskellige, hvilket skrives A = B, hvis de ikke er ens, altså hvis A har et element, der ikke er element i B, eller hvis B har et element, der ikke er element i A, eller begge dele. Én eneste mængde har ingen elementer; den kaldes den tomme mængde, <strong>og</strong> den betegnes ∅. Gloserne element <strong>og</strong> objekt anvendes i flæng. En mængde kan angives, eller beskrives, ved en præcis bestemmelse af dens elementer, fx ved en liste, omgivet af mængdeklammerne { <strong>og</strong> }, af (navne på) elementerne, eller ved en egenskab, der karakteriserer elementerne. Visse mængder benyttes så ofte, at det er nyttigt at have standardnavne for dem; dette gælder fx mængden af naturlige tal, der betegnes N, <strong>og</strong> mængden af hele tal, der betegnes Z. Som lister er disse mængder N = {1, 2, 3, . . .} <strong>og</strong> Z = {. . . , −3, −2, −1, 0, 1, 2, 3, . . .}. Disse mængder er uendelige <strong>og</strong> derfor er der benyttet udeladelsestegnet . . . i listeangivelsen. Definitioner. Lad A <strong>og</strong> B være mængder. Hvis hvert element af A er element i B siges A at være en delmængde af B, hvilket skrives A ⊆ B (eller A ⊂ B). 1 Det udelukkes ikke, at hvert element i B er element i A, altså at A = B. Med denne notation gælder, at A = B hvis <strong>og</strong> kun hvis både A ⊆ B <strong>og</strong> B ⊆ A. Videre er ∅ ⊆ A for enhver mængde A (der er simpelthen ingen elementer i ∅, der skal verificeres at <strong>til</strong>høre A). Hvis A ⊆ B siges A at være en ægte delmængde af B såfremt A = B, altså hvis der findes et element i B, der ikke er element i A. Mængden bestående af de objekter, der er elementer i både A <strong>og</strong> B kaldes fællesmængden af A <strong>og</strong> B, <strong>og</strong> den betegnes A ∩ B, der læses »fællesmængden af A <strong>og</strong> B«, eller »A fælles med B«. 1 N<strong>og</strong>le frems<strong>til</strong>linger benytter symbolet ⊂ i betydningen »ægte delmængde«.
- Page 1 and 2: Noter til kombinatorik og grafteori
- Page 3 and 4: Solche Werke sind Spiegel; wenn ein
- Page 5 and 6: Indhold 5 6 Euler-grafer og Hamilto
- Page 7 and 8: Til tælling Kapitel 1 Formålet me
- Page 9 and 10: 1.3. TO TÆLLEPRINCIPPER. 9 det ell
- Page 11 and 12: 1.5. SKUFFEPRINCIPPET. 11 Nu betrag
- Page 13 and 14: 1.5. SKUFFEPRINCIPPET. 13 Den afgø
- Page 15 and 16: 1.7. DE SMÅ SITUATIONERS PRINCIP,
- Page 17: 1.8. GRAFMODELLER. 17 led; beviset
- Page 21 and 22: 2.3. AFBILDNINGER. 21 og x ′ ), o
- Page 23 and 24: 2.4. FAKULTETSFUNKTIONEN, OG DALEND
- Page 25 and 26: 2.5. ORDMODELLER. 25 Sætning 1. Fo
- Page 27 and 28: 2.7. LEKSIKOGRAFISK ORDNING. 27 Mæ
- Page 29 and 30: 2.8. LEKSIKOGRAFISK GENNEMGANG AF P
- Page 31 and 32: Kapitel 3 Binomialkoefficienter: ba
- Page 33 and 34: 3.3. BINOMIALFORMELEN. 33 Observati
- Page 35 and 36: 3.5. ANTAL GITTERVEJE. 35 n n n n n
- Page 37 and 38: 3.7. MULTINOMIALKOEFFICIENTER. 37 i
- Page 39 and 40: 3.7. MULTINOMIALKOEFFICIENTER. 39 S
- Page 41 and 42: 3.10. GENERALISEREDE BINOMIALKOEFFI
- Page 43 and 44: 3.12. LEKSIKOGRAFISK GENNEMGANG AF
- Page 45 and 46: Grundlæggende om grafer Kapitel 4
- Page 47 and 48: 4.3. GRUNDBEGREBER: VANDRING, TUR,
- Page 49 and 50: 4.4. STANDARDGRAFER: KOMPLETTE GRAF
- Page 51 and 52: 4.6. TRÆER. 51 uv, mellem u og v;
- Page 53 and 54: 4.7. BIPARTITE, ELLER TODELTE, GRAF
- Page 55 and 56: 4.8. ISOMORFI OG KOMPLEMENT. 55 Nu
- Page 57 and 58: 4.8. ISOMORFI OG KOMPLEMENT. 57 val
- Page 59 and 60: Trætælling Kapitel 5 I dette kapi
- Page 61 and 62: 5.2. TRÆER MED GIVEN VALENSVEKTOR.
- Page 63 and 64: 5.3. CAYLEYS FORMEL. 63 af optælli
- Page 65 and 66: 5.4. PRÜFER-KODE FOR ET TRÆ. 65 H
- Page 67 and 68: 5.4. PRÜFER-KODE FOR ET TRÆ. 67 {
- Page 69 and 70:
Euler-grafer og Hamilton-grafer Kap
- Page 71 and 72:
6.2. KARAKTERISERING AF EULER-GRAFE
- Page 73 and 74:
6.4. HAMILTON-KREDSE. 73 Eksempel 1
- Page 75 and 76:
6.5. EN TILSTRÆKKELIG BETINGELSE F
- Page 77 and 78:
Rekursioner Kapitel 7 I mange situa
- Page 79 and 80:
7.3. LINEÆRE 1. ORDENS REKURSIONER
- Page 81 and 82:
7.4. LINEÆRE REKURSIONER MED KONST
- Page 83 and 84:
7.5. LINEÆRE 2. ORDENS REKURSIONER
- Page 85 and 86:
7.7. EKSEMPEL PÅ 3. ORDENS REKURSI
- Page 87 and 88:
7.8. ANTAL PERMUTATIONER UDEN FIKSP
- Page 89 and 90:
Fibonacci-tallene Kapitel 8 Emnet f
- Page 91 and 92:
8.2. FIBONACCI-TALLENE - DEFINITION
- Page 93 and 94:
8.3. DELELIGHEDSEGENSKABER. 93 og k
- Page 95 and 96:
Stirling-tal og partitionstal Kapit
- Page 97 and 98:
9.3. STIRLING-TAL AF FØRSTE ART. 9
- Page 99 and 100:
9.5. OMSÆTNING MELLEM POTENSER OG
- Page 101 and 102:
9.6. PARTITIONSTAL: INDLEDNING OG D
- Page 103 and 104:
9.7. REKURSIV BEREGNING AF PARTITIO
- Page 105 and 106:
9.8. ALGORITME FOR GENNEMGANG AF PA
- Page 107 and 108:
Catalan-tal mm. Kapitel 10 Hovedemn
- Page 109 and 110:
10.2. FØLGER MED IKKE-NEGATIVE PAR
- Page 111 and 112:
10.3. EN REKURSION FOR ANTALLET AF
- Page 113 and 114:
10.4. GULV OG LOFT AF TAL, MED ANVE
- Page 115 and 116:
Kantfarvning Kapitel 11 I dette kap
- Page 117 and 118:
11.3. KANTFARVNING AF KOMPLETTE GRA
- Page 119 and 120:
11.5. KANTFARVNING AF BIPARTITE GRA
- Page 121 and 122:
11.6. FARVELEMMA. 121 Bevis for lem
- Page 123 and 124:
11.8. GRAFER AF KLASSE 1 OG KLASSE
- Page 125 and 126:
Mere om sammenhæng mm. Kapitel 12
- Page 127 and 128:
12.2. KANTSAMMENHÆNG. 127 En kant
- Page 129 and 130:
12.4. REGULÆRE GRAFER. 129 Definit
- Page 131 and 132:
Knudefarvning Kapitel 13 I dette ka
- Page 133 and 134:
13.3. BROOKS’ SÆTNING - OPVARMNI
- Page 135 and 136:
13.4. BROOKS’ SÆTNING - BEVIS. 1
- Page 137 and 138:
13.5. ANTAL KNUDEFARVNINGER MED K F
- Page 139 and 140:
13.7. KROMATISK POLYNOMIUM. 139 Poi
- Page 141 and 142:
13.8. ALGORITME FOR BEREGNING AF KR
- Page 143 and 144:
Bryllupssætningen Kapitel 14 Emnet
- Page 145 and 146:
14.3. BRYLLUPSSÆTNINGEN. 145 uligh
- Page 147 and 148:
14.4. REFORMULERING AF BRYLLUPSSÆT
- Page 149 and 150:
14.5. LIDT OM LATINSKE REKTANGLER.
- Page 151 and 152:
Optælling ved inklusion og eksklus
- Page 153 and 154:
15.2. FORMELEN FOR OPTÆLLING VED I
- Page 155 and 156:
15.3. ANVENDELSER. 155 og omvendt e
- Page 157 and 158:
15.5. FORBEDRET OPTÆLLING VED INKL
- Page 159 and 160:
15.5. FORBEDRET OPTÆLLING VED INKL
- Page 161 and 162:
Tårnpolynomier Kapitel 16 I mange
- Page 163 and 164:
16.3. PRODUKTFORMELEN - DELING AF B
- Page 165 and 166:
16.4. REKURSIONSFORMLEN. 165 Produk
- Page 167 and 168:
16.5. OPTÆLLING VIA KOMPLEMENTBRÆ
- Page 169 and 170:
Svar og kommentarer til opgaver 1.1
- Page 171 and 172:
Svar og kommentarer til opgaver 171
- Page 173 and 174:
Svar og kommentarer til opgaver 173
- Page 175 and 176:
Svar og kommentarer til opgaver 175
- Page 177 and 178:
Svar og kommentarer til opgaver 177
- Page 179 and 180:
Svar og kommentarer til opgaver 179
- Page 181 and 182:
Svar og kommentarer til opgaver 181
- Page 183 and 184:
Svar og kommentarer til opgaver 183
- Page 185 and 186:
Indeks (u, v)-vandring i graf, 48 4
- Page 187:
INDEKS 187 octaeder-grafen, 130 omv