Vejasfalt - Dybdal
Vejasfalt - Dybdal
Vejasfalt - Dybdal
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De jævne og glatte tæppebelægninger blev hurtigt en succes,<br />
også her i landet.<br />
En overgangsbelægning udgjordes af den såkaldte Maribobelægning.<br />
En singelsmacadam blev fejet ren i overfladen,<br />
hvorefter den blev topstrøget med varmblandet pulverasfalt.<br />
Efter omhyggelig tromling havde man en udmærket<br />
belægning med en rimelig levetid.<br />
Bærelag<br />
I begyndelsen af 1960-erne fremkom nye typer bærelag.<br />
Cementbundet grus, mekanisk Stabilt grus og ikke mindst nye<br />
asfaltbærelag så dagens lys i disse år og afløste endelig<br />
macadam-belægningerne.<br />
Samtidig udvikles beregningsmetoder, så man kan gå direkte<br />
ind og beregne, hvor meget asfalt, hvor tykt et lag, der er<br />
nødvendigt under en given belastning.<br />
Hotmix var egentlig blot en blanding af relativt billige sten-<br />
og grusmaterialer med bitumen som bindemiddeller<br />
Hotmixen kunne lægges ud i tykke lag, men skulle dækkes af<br />
et slidlag.<br />
Dybdeasfalt var en ”hotmix”-blanding med endnu billigere<br />
sten- og grusmaterialer, men med en endnu hårdere bitumen<br />
som bindemiddeller<br />
Dybdeasfalten var beregnet til udlægning direkte på råjorden<br />
som erstatning for grusbærelagene.<br />
GAB - Grusasfaltbeton - er et veldefineret materiale med<br />
veldefinerede krav til såvel materialekvalitet, kornkurve og<br />
bitumenindhold. Med GAB'en har vi et bærelagsmateriale,<br />
som kan leve op til moderne kvalitetskrav.<br />
Slidlag<br />
Som slidlag anvendes først og fremmes pulverasfalt. Pulverasfalten<br />
er relativt blød. Hvor man ønsker et slidlag med større<br />
12<br />
1. HISTORIE