Vejasfalt - Dybdal

More documents

Recommendations

Info

Emulgatorens funktion er at lette emulgeringsprocessen i emulsionsmøllen. Syren er som oftest en fortyndet saltsyre eller sjældnere eddikesyre. Syrens funktion i vandet er at forøge iondannelsen (dvs. ladede bitte små partikler, atomer eller molekyler) i vandfasen. Saltet er gerne kalciumklorid, og saltets opgave er at forøge vandfasens vægtfylde, så den bliver lig bitumenpartiklernes vægtfylde, når emulsionen har omgivelsernes temperatur. Ellers ville bitumen partiklerne have en tendens, tilbøjelighed til at bundfælde sig i vandfasen. Den procentvise sammensætning af en typisk vandfase til OB er vist på figur 4-14, hvor hele den procentvise sammensætning af en OB-emulsion også er vist. Vægt % Vandfase recept: Vand 94,30 Emulgator l 1,14 Emulgator 2 1,43 Saltsyre 30 % 3,14 I alt 100,00 Bindemiddel: Polymermodificeret bitumen 60,00 Bitumen 200 40,00 I alt 100,00 Emulsions recept: Vand 33,00 Emugator l 0,40 Emulgator 2 0,50 Saltsyre 1,10 Bindemiddel 65,00 I alt 100,00 Produktion: Bindemiddeletemp. °C ca. 160 Vandfasetemp. °C ca. 50 pH vandfase ca. 1,3 Figur 4-14: Sammensætning af vandfase og emulsionsrecept. 48 4. MATERIALELÆRE
Emulsionsegenskaber Blandt emulsionsegenskaber vil vi beskæftige os først og fremmest med brydningen. Brydningen er det fænomen, der forløber, når de små bitumenpartikler danner en sammenhængende bitumenmasse. Selve processen finder sted, når emulsionen, dels rammer den gamle vej, dels kommer i kontakt med afdækningsmaterialerne. Det er en fysisk/kemisk reaktion, der finder sted. De fysiske forhold, som skal være til stede, er bl.a. rimelige temperaturer - helst større end 10 °C og lav luftfugtighed. De kemiske forhold beror blandt andet på, at de emulgerede bitumenpartikler har evne til at klæbe på den gamle vej og stenmaterialet, når brydningen begynder at forløbe. Et godt forløb af en OB-emulsion er, når brydningen kan foregå i løbet af det første kvarter efter udlægmingen. En anden vigtig egenskab hos emulsionen er dens viskositet i udsprøjtningsøjeblikket. Her skal viskositeten gerne ligne den viskositet, man udsprøjter de varme bindemidler med - ca. 100 cSt, for at dysen giver det rette spredebillede. Den må ikke være for tyndtflydende, for så løber emulsionen af vejbanen - især i kurver. Den må ikke være for tyk, for så bliver der langsgående striber, linier i det tilsprøjtede areal og belægning. Bundfældningstendensen hos en OB-emulsion er ikke en udpræget egenskab, da partiklerne i emulsionen ligger så tæt, at der ikke er mulighed for bundfældning. Dette skyldes, at en OB-emulsion indeholder ca. 70 % bitumenpartikler. Desværre har både brydnings- og viskositetsmålinger den skavank, at de afspejler brydning og viskositet, når det sker under velkontrollerede forhold i et laboratorium. Derfor hører der en hel del erfaring til at sidestille og omregne de fundne resultater til, hvad de ville være ude på vejen, når arbejdet foregår. 4. MATERIALELÆRE 49
Page 1 and 2: Vejasfalt Overfladebehandling og ko
Page 3: Indholdsfortegnelse 1. HISTORIE ...
Page 6 and 7: Grækenland Det antikke Grækenland
Page 8 and 9: Christian V - 1690 Chr.V udstedte i
Page 10 and 11: Vejdirektoratet I 1949 oprettedes v
Page 12 and 13: Figur 1-5: Fransk landevej efter Tr
Page 14 and 15: De jævne og glatte tæppebelægnin
Page 17 and 18: 2. Produkttyper & anvendelsesområd
Page 19 and 20: GAB - Grusasfaltbeton Det mest kend
Page 21 and 22: • Vandafvisende - skal hindre gen
Page 23 and 24: Med bindemidlerne som udgangspunkt
Page 25 and 26: Endelig kan man udføre en 1½ OB,
Page 27 and 28: Figur 2-7 2. PRODUKTTYPER & ANVENDE
Page 29 and 30: 3. Vejregler Udbuds- og anlægsfors
Page 31 and 32: Følgende afsnit giver anledning ti
Page 33: 5.2 Forpligtelser i mangelansvarspe
Page 36 and 37: 34 Figur 4-1 4. MATERIALELÆRE
Page 38 and 39: Figur 4-3 I dag er der i praksis 3
Page 40 and 41: syregrupper lige som andre funktion
Page 42 and 43: Ser vi på rækken af analysemetode
Page 44 and 45: Figur 4-7 42 4. MATERIALELÆRE
Page 46 and 47: Generelt om emulsion. Når vi taler
Page 48 and 49: Figur 4-11 Laver man løbende, kont
Page 52 and 53: Råmaterialer til overfladebehandli
Page 54 and 55: opnår man de ovennævnte egenskabs
Page 56 and 57: Nedknusningsgraden fortæller om hv
Page 58 and 59: Trafikintensiteter kan inddeles på
Page 60 and 61: Stenmaterialet De sorteringer, der
Page 63 and 64: 5. Udlægningsteknik 1. Inden opsta
Page 65 and 66: 6. Klæbeforbedrer tilsættes i ent
Page 67: Konklusion. Udlægningsproceduren e
Page 70 and 71: Derfor kræver lovgivningen en fors
Page 72 and 73: Et forbud skal opsættes mindst 24
Page 75 and 76: 9. Opmåling og beregning Inden et
Page 77 and 78: Kørebanen opdeles i et passende an
Page 79 and 80: Rundt omkring i landet findes en r
Page 81 and 82: Man skal huske på, at målebogen s
Page 83: Linienivellement. Ved et linienivel
Page 86 and 87: Perioden siden starten i 1988 har b
Page 88 and 89: 86 • Lave følgeomkostninger p.g.
Page 90 and 91: Figur 10-2 Eksempel A (eksempel spo
Page 92 and 93: Stenmaterialet Stenmaterialet doser
Page 94 and 95: Fordelerrammen (slæden) Slæden er
Page 96 and 97: Figur 10-10: Principskitse for fast
Page 98 and 99: Produktvalg Koldasfalt omfatter en
Page 100 and 101:
Eksempel ved 1700 m²: Opretning: b
Page 102 and 103:
100 Udkostning bruges typisk ved dy
Page 104 and 105:
Figur 10-17: Udlægning, buslomme,
Page 106 and 107:
104 10. ANVENDELSE AF KOLDASFALT Fi
Page 108 and 109:
Slidlag Koldasfalt kan benyttes som
Page 110 and 111:
Teknologi Vurderet i forhold til
Page 112 and 113:
F Fikspunkter .....................
show all

Vejasfalt - Dybdal

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?