Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

Professionshøjskolen Metropol 

Ernærings- og Sundhedsuddannelserne 

Coloncancer og diarré 

Modul 11 Diætbehandling og projektorientering 

Hold eller studieretning: Klinisk diætetik 

Vejleder: Marianne Søgaard Andersen og Marianne Boll Kristensen 

Bilag 

Bilag 1: Spørgeskema 

Bilag 2: Resultater fra spørgeskemaer 

Bilag 3: Interviewguide med svar fra Klinisk diætist 1 

Bilag 4: Interviewguide med svar fra Klinisk diætist 2 

________________________________________________________________________________ 

Navn: Trine Meilandt Studienummer: 200f10009 

Navn: Dittemarie Nissen Studienummer: 200f10022 

Navn: Stine Elleby Studienummer: 200f10061 

Navn: Mette Rydholt Studienummer: 200f10008

Diætbehandling og projektorientering Trine Meilandt 200f10009, Stine Elleby 200f10061, 

Modul 11 Mette Rydholt 200f10008, Dittemarie Nissen 200f10022 

Resume 

I Danmark er coloncancer den næsthyppigste cancerform blandt kvinder og den tredje hyppigste 

blandt mænd. Hvis cancer er lokaliseret i colon, består behandlingen typisk af operation og 

cytostatikabehandling. 

Nogle patienter oplever diarré som følge af colonresektion, mens andre er plaget af diarré, som 

følge af cytostatikabehandling. I forbindelse med cytostatikabehandling oplever 50-80% af 

patienterne diarré i en eller anden grad, mens alvorlig diarré ses hos 10-20%. Grundet denne diarré 

har mange patienter svært ved at tale om deres sygdom, hvilket kan resultere i, at patienterne 

isolerer sig. På denne baggrund har vi valgt at belyse, hvilke diætprincipper, der anvendes ved 

diarré hos cancerpatienter, der har fået foretaget colonresektion samt adjuverende 

cytostatikabehandling. Derudover diskuteres det, hvorledes den diætetiske vejledning kan 

optimeres, således at diarré og psykosociale konsekvenser minimeres. 

Ud fra teori og erfaring kan der opstilles en række generelle principper vedrørende ernæring og 

diarré, til trods for, at mange oplever individuelle faktorer, der fører til diarré. Det konkluderes, at 

der bør udarbejdes instrukser, i form af eksempelvis en rammeplan, da dette vil styrke diætistens 

arbejde. Det er dog stadig væsentligt, at være opmærksom på, at der ikke altid kan generaliseres. 

Ud fra empirien konkluderes det, at patienterne har et ønske om, og behov for, diætvejledning. Alle 

patienter bør derfor tilbydes både individuel- og gruppevejledning, for at vejledningen optimeres. 

Side 2 af 31



Indholdsfortegnelse 

Problemstilling.....................................................................................................................................4 

Problemformulering.............................................................................................................................5 

Afgrænsning.........................................................................................................................................5 

Metode (Dittemarie).............................................................................................................................5 

Validitet (Mette)...................................................................................................................................6 

Projektplanlægning (Stine) ..................................................................................................................6 

Cancer (Dittemarie)............................................................................................................................10 

Behandling (Trine).............................................................................................................................10 

Diarré (Mette) ....................................................................................................................................11 

Cytostatikainduceret diarré ............................................................................................................11 

Malabsorption ................................................................................................................................11 

Sekundær laktosemaldigestion.......................................................................................................11 

Resektionsinduceret diarré.............................................................................................................12 

Ernæringsmæssige konsekvenser af diarré (Trine)............................................................................13 

Ernæring ved diarré (Stine)................................................................................................................13 

Analyse (Dittemarie, Stine, Trine, Mette)..........................................................................................15 

Diskussion..........................................................................................................................................19 

Konklusion.........................................................................................................................................20 

Perspektivering...................................................................................................................................21 

Litteraturliste......................................................................................................................................23 

Bilag...................................................................................................................................................26 

Bilag 1............................................................................................................................................26 

Bilag 2............................................................................................................................................28 

Bilag 3............................................................................................................................................30 

Bilag 4............................................................................................................................................31 

Side 3 af 31



Problemstilling 

Coloncancer dækker over cancer coli og cancer recti. Coloncancer er den næsthyppigste cancerform 

blandt kvinder og den tredje hyppigste blandt mænd (Christensen et al. 2012, 151). 

Hvert år diagnosticeres 2.234 mænd og 2.050 kvinder med coloncancer, og ved udgangen af 2010 

var prævalensen blandt mænd 13.516 og blandt kvinder 14.272 (NORDCAN). 

I Danmark er den gennemsnitlige femårsoverlevelse for alle nydiagnosticerede patienter med 

coloncancer omkring 50 %, mens der hvert år dør cirka 2000 personer med coloncancer (ibid). 

Coloncancer dækker en stor gruppe af cancerpatienter, som behandles på forskellig vis, afhængig 

af, hvor canceren er lokaliseret. Patienter med cancer lokaliseret i colon, behandles typisk med 

operation og cytostatikabehandling (Christensen et al. 2012, 150-151). 

Nogle patienter oplever diarré som følge af colonresektion, mens andre er plaget af diarré, som 

følge af cytostatikabehandling (Schattner og Shike 2006, 1306). I forbindelse med 

cytostatikabehandling oplever 50-80% af patienterne diarré i en eller anden grad, mens alvorlig 

diarré ses hos 10-20% (Johansen 2010, 2). 

Bivirkningerne, og graden af disse, er forskellige efter cytostatikabehandling (Johansen 2010, 2), 

ligesom komplikationerne er forskellige fra patient til patient i forhold til, hvilken del og hvor 

meget af colon, der er fjernet (Schattner og Shike 2006, 1306). 

En undersøgelse, foretaget af Roche i 2009, viser mediernes manglende interesse for coloncancer. 

Undersøgelsen viste, at cirka 350 artikler i danske medier i 2008 omhandlede coloncancer, mens 

3.500 omhandlede mammacancer. Denne manglende interesse er tankevækkende, da incidensen af 

coloncancer er cirka 4.284 til sammenligning med mammacancer på cirka 4.754 (NORDCAN). 

Patientnetværket for Tarmkræft har lavet en rundspørge blandt deres medlemmer, som viser, at 

knap hver tredje patient har svært ved at tale om sin sygdom. 57% af patienterne oplever, at 

familie, venner og kollegaer har svært ved at tale om sygdommen. Nogle tør, ifølge 

Patientnetværket for Tarmkræft, ikke at bevæge sig udenfor hjemmet, fordi de er bange for 

ufrivillig afføring og lugtgener (Roche 2010, 4-5). 

Vi har derfor valgt at belyse, hvilke diætprincipper, der anvendes ved diarré hos cancerpatienter, der 

har fået foretaget colonresektion samt adjuverende cytostatikabehandling. Derudover diskuteres, 

hvordan man, som klinisk diætist, bedst mulig kan vejlede denne patientgruppe samt, hvilken 

indflydelse diarré kan have på patienternes sociale liv. 

Side 4 af 31



Problemformulering 

Hvilke diætetiske principper anvendes i vejledningen af patienter med coloncancer med henblik på, 

at diarré og konsekvenser heraf mindskes? 

Hvorledes kan den diætetiske vejledning optimeres, således at diarré og psykosociale konsekvenser 

minimeres? 

Afgrænsning 

Opgaven tager udgangspunkt i patienter med coloncancer, som har fået en colonresektion samt 

adjuverende cytostatikabehandling. Dette er valgt, da det er den mest almindelige behandling hos 

denne patientgruppe. Som følge af behandlingen, kan der opstå mange komplikationer. Der vil i 

opgaven fokuseres på diarré som komplikation, da dette ifølge Patientnetværket for Tarmkræft ofte 

er et invaliderende problem (Roche 2010, 4-5). Der vil således ikke blive inddraget strålebehandling 

i opgaven samt komplikationer herved. Ligeledes vil patienter med stomi ikke blive belyst. 

I opgaven er fokus rettet mod det diætetiske behandlingsperspektiv i forhold til diarré ved 

coloncancer. Årsagerne til coloncancer, som både kan være livsstils- og arveligt betingede 

(Christensen et al. 2012, 148), gennemgås ikke. Da diarré, for langt de fleste patienter med 

coloncancer, ikke fører til underernæring, fokuseres der ikke på dette (Schattner og Shike 2006, 

1306). 

Metode 

Opgaven er udarbejdet på baggrund af såvel den kvantitative som den kvalitative metode, for bedst 

muligt at kunne besvare problemformuleringen. 

Den kvantitative metode omhandler regler og objektivitet, hvilket betyder, at den eliminerer 

faktorer, som ikke er empirisk verificerbare (Bjerg 2011, 47-49). I opgaven afspejles metoden i 

afsnittene omhandlende patologi og ætiologi samt i kvantitative spørgsmål i spørgeskemaet. 

Den kvantitative metode benyttes, sammen med den kvalitative metode, til at besvare den 

kvalitative problemformulering. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder således både kvantitative 

og kvalitative spørgsmål (bilag 1). Dette fordi vi er interesserede i kvantitative svar i forhold til, 

hvor mange patienter, der tilbydes diætvejledning. Patientens egen holdning og erfaring tilstræbes i 

forbindelse med spørgsmålene om diætetisk vejledning og sammenhængen mellem bestemte 

fødevarer og diarré. 

Side 5 af 31



Den kvalitative metode berører derimod det særegne og individuelle (ibid.). Dette kommer til 

udtryk i opgaven, hvor der i det kvalitative forskningsinterview ikke tilstræbes standardiserede svar. 

Det har ikke været muligt at finde fyldestgørende og evidensbaseret litteratur omkring 

hensigtsmæssig ernæring ved diarré forårsaget af cytostatika samt colonresektion. Vi er blevet 

vejledt af fagfolk til at søge viden gennem kilder som Kræftens Bekæmpelse samt 

sundhedsprofessionelle, hvis viden, til dels, er baseret på erfaring og ikke evidens. 

Empirien er indsamlet via et foredrag af et bestyrelsesmedlem i Patientnetværket for Tarmkræft. 

Desuden er der foretaget semistrukturerede interviews af to kliniske diætister på henholdsvis en 

onkologisk afdeling og et kommunalt sundhedscenter. Desuden er der foretaget en 

spørgeskemaundersøgelse af patienter fra Patientnetværket for Tarmkræft, hvoraf 18 har besvaret 

dette. 

Validitet 

Spørgeskemaundersøgelsen er udført med en lav svarprocent på blot 11%, svarende til 18 deltagere 

ud af 166 mulige, hvoraf fem ikke opfylder projektets rammer og dermed udgår. Den lave 

deltagelse resulterer i en reduceret generaliserbarhed, og undersøgelsens resultater kan ikke menes 

at være repræsentative. Det skyldes, at en undersøgelse med en deltagerprocent på under 40% ikke 

kan anses som valid. Den lave svarprocent kan associeres med bias (Kristensen et al. 2009, 415), og 

der er risiko for at få et forvrænget resultat (Madsen og Strandbeg-Larsen 2011, 275). Der kan være 

flere årsager til, at så mange har valgt ikke at deltage i projektet. Eksempelvis at patienterne ikke 

oplever problemer med diarré og derfor ikke er engagerede i at deltage, har tekniske problemer med 

spørgeskemaet eller, at de har et begrænset overskud på grund af sygdom 

Projektplanlægning 

I projektet tages der udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens guide om planlægningsprocesser 1 

indebærende analyseredskaberne interessentmatrix, problemtræ og måltræ. Planlægningsprocessen, 

for den sundhedsfremmende indsats, ser individet på et individuelt, socialt og politisk niveau 

(Sundhedsstyrelsen 2007, 4). 

For at afdække projektets problem bedst muligt, klargøres det, hvilke interessenter, der har interesse 

for projektets problemstilling (ibid. 7-9). Projektets interessenter ses i figur 1, hvor de er placeret 

1 Denne guide er inspireret af planlægningsredskabet Logical Framework Approach 

Side 6 af 31



hierarkisk i en interessentmatrix, afhængig af, hvilken påvirkning og indflydelse de har på projektet 

(Mach-Zagal 2009, 217). 

Figur 1. Illustrerer projektets interessenter i en interessentmatrix 

Det er nødvendigt at afdække og analysere hele problemfeltet. Dette kan med fordel opstilles i et 

problemtræ (fig. 2), som belyser problemet, årsagerne og fremmende samt hæmmende faktorer for 

problemet (Sundhedsstyrelsen 2007, 10-11). 

Side 7 af 31



Figur 2. Illustrerer projektets problemtræ med inspiration fra Sundhedsstyrelsen (ibid. 11) 

Problemanalysen danner baggrund for projektets mål og formål, hvilket illustreres i et måltræ (fig. 

3). Måltræet viser, hvorledes udførte aktiviteter kan føre til gennemførelse af projektets mål, som 

videre kan opfylde projektets formål, for til sidst at have indflydelse på de langsigtede mål (ibid. 

14). 

Side 8 af 31



Figur 3. Illustrerer projektets måltræ med inspiration fra Sundhedsstyrelsen (ibid. 17-18) 

Side 9 af 31



Cancer 

Cancer opstår ved autonom vækst af celler, som vokser ind i og invaderer omgivende væv og kan 

desuden sprede sig til andre dele af kroppen via lymfen eller blodet (Specht 2012, 735-750). 

Når en celles DNA bliver beskadiget eller ændret, opstår mutationer i cellernes gener, hvilket 

påvirker raske cellers regulering af vækst og differentiering. Dette er medvirkende årsag til, at 

cellerne ikke dør instinktivt, og at kroppen danner nye celler på trods af, at den ikke har behov for 

dem. De ekstra celler kan danne væv, som kan udvikles til en tumor (National Cancer Institute 

2012). Cancertumorer i slimhindeceller benævnes karcinomer. Ved coloncancer er det i 

slimhindecellerne i colon, der sker forandringer. 

Behandling 

Den primære behandling af coloncancer er operation, hvor der foretages en resektion af det 

tumorbærende tarmsegment. Samtidig fjernes den tumornære tarmkrøs indeholdende lymfeknuder, 

for at sikre, at man har fjernet alle maligne celler (Christensen et al. 2012, 150). I nogle tilfælde kan 

behandlingen være forudgået af cytostatisk- eller strålebehandling. Derudover tilbydes adjuverende 

cytostatisk behandling (ibid. 151). 

Cytostatiskabehandling indebærer cytotoksiske stoffer, som standser maligne cellers vækst. 

Stofferne angriber primært celler, som deler sig, og især væv med hurtig celledeling påvirkes. 

Behandlingen har ligeledes en toksisk virkning på det raske væv. Det er især knoglemarv og 

slimhinde som påvirkes, da disse har en hurtig celledeling (Sprecht, 2012, 743). De raske celler har 

en evne til at reparere sig selv, hvorimod de maligne celler efter gentagende behandling vil dø. 

Doser og intervaller af cytostatikabehandlingen er nøje tilpasset, således at de maligne celler dør, og 

de raske celler har tid til at reparere sig selv (Rigshospitalet). 

Der findes forskellige cytostatiske grupper, som kan inddeles efter deres virkningsmekanismer. Ved 

coloncancer anvendes ofte Irinotecan, eller 5-FU sammen med folininsyre, som øger effekten af 5- 

FU. En nyere form for behandling består af en kombinationsbehandling med oxaliplatin, 5-FU og 

folinsyre, kaldet FOLOX. Denne behandling har vist de bedste resultater, men tåles ikke af alle 

patienter, grundet bivirkninger i form af føleforstyrrelser (Kræftens Bekæmpelse, 2012a). 

Side 10 af 31



Diarré 

Diarré defineres ved usædvanlig tynd fæces indeholdende 65-90% vand, hvis vægt overstiger 200 

gram/døgn (Christensen et al. 2012, 156). Diarré optræder hyppigt efter cytostatikabehandling 

(Johansen 2010, 2) og som direkte komplikation til resektion af colon (Dahlerup et al. 2011, 308). 

Især behandling med fluorouracilbaseret regime giver forbigående diarréproblemer (Schattner og 

Shike 2006, 1306), hvor der ved behandling med Irinotecan også ses forsinket diarré (Johansen 

2010, 2). 

Cytostatikainduceret diarré 

Cytostatika giver primært skader i tyndtarmen. På grund af celledød og epithelcellernes manglende 

deling, optræder diarré hyppigt i forbindelse med cytostatikabehandling. Cytostatikainduceret diarré 

forekommer hyppigst i akut form, ledsaget af blandt andet mavekramper, utilpashed, fækal 

inkontinens og smerter (ibid.). 

Ved cytostatisk behandling kan der opstå neutropeni, som er en tilstand med et unormalt lavt antal 

hvide blodlegemer, hvilket øger risikoen for infektioner i tarmen. Dette kan føre til diarré (ibid.). 

Malabsorption 

Da epithelcellerne, som nævnt, fornyr sig hyppigere end andre celler i kroppen, påvirkes 

tarmmucosaen i højere grad af behandlingen (Specht 2012, 743). Tarmvæggen atrofierer og der ses 

inflammation og nekrose som komplikation. Det påvirker aktiviteten af enzymer i epithelcellerne 

samtidig med, at absorptionskapaciteten fra både tyndtarm og colon nedsættes (Johansen 2010, 2). 

Diarré opstår blandt andet ved nedsat absorptionskapacitet i tarmen, således at en øget 

væskevolumen når colon. Denne øgede væskevolumen får tarmen til at udvide sig, hvilket 

stimulerer tarmvæggens muskulatur, og kymus’ transittid gennem colon nedsættes. Dette bidrager 

til yderligere nedsat væskeabsorption, og de kraftige muskelkontraktioner bevirker, at store 

mængder flydende defækation tømmes ud via endetarmen (Sand 2008, 420). 

Denne cytostatikainducerede diarré resulterer kun sjældent i ernæringsproblemer (Schattner og 

Shike 2006, 1306). 

Sekundær laktosemaldigestion 

Der kan i forbindelse med cytostatikabehandling opstå en sekundær laktosemaldigestion. Laktase er 

lokaliseret til tarmepithelcellernes mikrovilli. På grund af den mucosale epithelpåvirkning nedsættes 

laktaseaktiviteten, og laktose bliver dermed ikke hydroliseret. Der opstår et osmotisk tryk og 

dermed et influks til tarmlumen af vand, natrium og klorid. Dette forårsager diarré, da den øgede 

Side 11 af 31



væskemængde øger tarmperistaltikken og reducerer den intestinale transittid. Den 

ikkehydroliserede laktose fortsætter til colon, hvor en del af laktosen fermenteres til kortkædede 

fedtsyrer samt hydrogen, brint og CO2. Colon kan normalt let absorbere de kortkædede fedtsyrer, 

men overskrides colons tærskel, kan fermenteringen af laktose ikke neutralisere den osmotiske 

effekt af laktose (Dahlerup et al. 2011, 302-303). 

Ved sekundær laktosemaldigestion vil indtagelse af laktose medføre diarré, mavesmerter, 

meteorisme og flatulens. Sekundær laktosemaldigestion er reversibel og langt de fleste opnår 

normalt remission, når behandlingen er færdig (ibid.). 

Resektionsinduceret diarré 

Tyndtarmen tilføres normalt omkring 9 L væske i døgnet. Denne væske kommer fra føde og 

drikkevarer, mens størstedelen kommer fra fordøjelseskanalens sekreter. En normalt fungerende 

tyndtarm er meget permeabel for vand, og når næringsstoffer absorberes, trækkes cirka 95% af 

vandet med ud af tarmen ved osmose. Omkring 400 ml væske fortsætter med kymus til colon (Sand 

2008, 415). Colon modtager normalt omkring 500-1500 ml kymus fra tyndtarmen, som omdannes 

til fæces. Hos en rask person vil stort set alle næringsstoffer være absorberet i tyndtarmen. 

Epitheloverfladen i colon har ikke tarmtotter og mikrovilli, og absorptionsarealet er derfor meget 

mindre end i tyndtarmen (ibid). Den vigtigste absorption i colon er derfor absorption af Na + , som 

ved aktiv transport trækker vand med ud af tarmen. Således mistes kun cirka 50-150 ml væske ved 

defækation, når den normale absorptionskapacitet er til stede, og colon er intakt. Det raske 

colonepithels rørkirtler producerer desuden en slimagtig væske, som smører tarmindholdet, 

beskytter epithelcellerne og binder defækationens bestanddele sammen (Sand 2008, 417). 

Ved resektion af colon hos cancerpatienter reduceres overfladearealet, hvilket bevirker nedsat 

absorption af væske og Na + (Schattner og Shike 2006, 1306). Det nedsatte overfladeareal vil 

ligeledes nedsætte colons evne til at fermentere ufordøjet laktose, fra eventuel sekundær 

laktosemaldigestion, til mellemkædede fedtsyrer, samt evnen til at absorbere disse. 

Galdesyremalabsorption kan ses ved resektion af ileocøkalovergang sammen med et stykke af 

tyndtarmen. Det kan ligeledes ses ved colonresektion helt op til ileocøkalovergangen. Den øgede 

mængde galdesalte i colon stimulerer væskeinfluks i tarmlumen, og forårsager colorektal diarré. 

Hvis ileocøkalovergangen er fjernet ses desuden nedsat transittid (ibid). 

Side 12 af 31



Ernæringsmæssige konsekvenser af diarré 

Mange cancerpatienter udvikler dehydrering og en hypovolæmisk tilstand grundet langvarig diarré 

(Berk 2006, 447). Dette skyldes, at der ved diarré sker en ændring i væske- og elektrolytbalancen, 

da transporten af væske og elektrolytter over tarmepitelet er forstyrret (Sand 2008, 420). 

Ved diarré kan der opstå hypernatriæmi, hvis kroppens vandtab overstiger tabet af salt. Omvendt 

kan diarré også føre til hyponatriæmi grundet tab af natrium fra gastrointestinalkanalen (Tønnesen 

2012, 55). 

Sekret fra hele gastrointestinalkanalen er kaliumholdig med højeste koncentration i den distale del 

af kanalen (ibid.). Derfor kan hypokaliæmi opstå som følge af øget gastroinstetinale tab, herunder 

diarré. Hypokaliæmi er ikke lige så farligt som hyperkaliæmi og udvikles ofte over en længere 

periode. Symptomerne på denne tilstand er muskeltræthed, som i værste fald kan føre til pareser og 

koma (ibid. 59). Desuden kan mangel på zink også vise sig ved diarré (Langer 2008, 258). 

Ernæring ved diarré 

Til behandling eller lindring af cytostatikainduceret diarré vil en kombination af farmakologisk og 

nonfarmakologisk behandling være at foretrække. Den nonfarmakologiske kan tage udgangspunkt i 

en diæt, der begrænser indtagelse af fødevarer, som kan forværre diarréen (Stein et al. 2010, 56). 

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er fødevarerne i tabel 1 gavnlige i forhold til at mindske diarré. 

Gavnlige fødevarer 

Kogte og bagte grøntsager 

Syrnede mælkeprodukter 

Kiks og ristet lyst brød 

Kogt kylling 

Bananer 

Fisk 

Henkogt frugt 

Tabel 1. Gavnlige fødevarer til at mindske diarré (Kræftens Bekæmpelse, 2012b) 

Desuden er det essentielt, at patienterne øger indtaget af væsker, som er brugbare til rehydrering 

(Maroun et al. 2007. 16), eksempelvis vand og fortyndet tomat- og frugtjuice, som samtidig vil 

være fordelagtige, grundet kaliumindholdet (Kræftens Bekæmpelse, 2012b). Kalium er af stor 

betydning, da væske- og elektrolytbalancen, som nævnt, kan være påvirket negativt af 

Side 13 af 31



længerevarende diarré. Derudover vil kaliumholdige fødevarer som for eksempel bananer og 

kartoffelmos være velegnede (ibid.). 

Ved sekundær laktosemaldigestion anbefales det, at begrænse indtaget af fødevarer indeholdende 

store mængder laktose, såsom mælk (Maroun et al. 2007, 16). Ifølge Kræftens Bekæmpelse 2012b 

kan syrnede mælkeprodukter med lavt laktoseindhold, som for eksempel A38, for nogle patienter 

opleves som lindrende på diarréen (ibid.). Generelt anbefales patienter med diarré at undgå 

fødevarer, som fremgår i tabel 2. 

Fødevarer, som frarådes ved diarré 

Rå grøntsager 

Frugt med skræl 

Kerner 

Kunstige sødemidler fra for eksempel tyggegummi, pastiller og drikkevarer 

Fed mad som smør, fløde, creme fraiche, olie og mayonnaise 

Røget og hårdt stegt mad 

Tabel 2. Fødevarer, som frarådes ved diarré 

Desuden frarådes patienterne at undgå alkohol og krydret mad, grundet dets indvirkning på øget 

irritation af tarmen. Ligeledes bør det anbefales at koffeinholdige drikke begrænses, da disse 

stimulerer tarmens motilitet og dermed forværrer diarréen (Brant og Walton 2010, 3; Maroun et al. 

2007, 16). 

Det diskuteres, hvilken effekt kostfibre har, da de både kan have en gavnlig og forringende effekt i 

forhold til diarré. Ved diarré er det specielt de vandopløselige, geldannende kostfibre, der er 

interessante, da disse forsinker ventriklens tømningshastighed. Dette skyldes, at blandt andet 

pektiner og guar gum har en høj vandbindingsevne, hvilket danner højt viskøse, vandige 

opløsninger i tarmen (Tetens 2010, 126-128). Erfaring viser dog, at det er individuelt, hvilken effekt 

kostfibre har på diarré, og bør derfor afprøves af den enkelte patient. Tilskud af psyllium, som er 

vandopløselige kostfibre, kan eventuelt afprøves, da det er vist at have en effekt på symptomerne 

(Dahlerup et al. 2011, 315). 

Som farmakologisk behandling kan loperamid benyttes, da den hæmmer tarmperistaltikken (Olsen 

2005, 126). Desuden kan farmaka, som indeholder cholestyramin binde galdesalte og derved 

mindske diarré (Schattner og Shike 2006, 1306). 

Side 14 af 31



Analyse 

Ifølge en klinisk diætist på en onkologisk afdeling tilbydes diætvejledning til patienter, som ifølge 

NRS-2002 screenes til at være i ernæringsmæssig risiko. Patienter, som ikke vurderes til at være i 

risikogruppe, tilbydes dermed ikke vejledning (Bilag 4). 

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen og Schattner og Shike (2006) er undervægt ikke et generelt 

problem hos patienterne, og mange vil derfor ikke blive vurderet til at være i ernæringsmæssig 

risiko, hvorfor de ikke tilbydes den ønskede diætvejledning (ibid. 1306). 

Patienter, som tilhører Københavns Kommune, kan via et sundhedscenter i København, modtage 

vejledning af diætister. Dette tilbud gælder alle patienter uanset ernæringsstatus. Dog skal de 

henvises af egen læge, behandlingssted eller selv opsøge et sundhedscenter (Kræftcenter-Kbh). Man 

kan stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at patienterne selv skal henvende sig for 

at få hjælp. Cancerpatienter er fysisk meget påvirkede af behandlingen, men også følelsesmæssigt 

belastet, hvilket kan komme til udtryk som træthed (Ethelberg et al. 2004, 292-293). Når 

behandlingen er overstået, starter hverdagen igen, og der er ikke længere tæt kontakt til læger. 

Ifølge Ethelberg et al. (2004) er cancerpatienter netop på dette tidspunkt allermest angst, alene og 

deprimerede (ibid), hvorfor det kan være uoverskueligt selv at søge hjælp. 

En patient har på eget initiativ deltaget i et foredrag hos Kræftens Bekæmpelse, og har ligeledes 

brugt en del plads i spørgeskemaet til at fortælle om hendes holdning til sund kost og helbred. 

Patienten viser, at hun har interesse i kost, og samtidig viser hendes engagement i besvarelsen, at 

hun har overskud. Det er dog vigtigt, at have for øje, at ikke alle patienter, har samme viden og 

overskud (ibid.). 

Antal 

personer 

Tilstrækkelig 

vejledning 

Ikke 

tilstrækkelig 

vejledning 

Manglende 

vejledning + 

ønske herom 

Manglende 

vejledning – 

intet ønske 

herom 

Spørgsmål 

ikke 

besvaret 

2 2 6 1 2 

Tabel 3. Oversigt over vejledning ifølge spørgeskema (bilag 2) 

Side 15 af 31



Spørgeskemaundersøgelsen viser, at syv ud af 11 patienter ikke har fået tilbudt diætvejledning 

(tabel 3). Ud af de fire, som har modtaget vejledning fra en diætist, oplevede kun to patienter, at 

denne var tilstrækkelig. 

En patient skriver: 

Et område der forsømmes (…) der mangler solid faglig vejledning, som kan træde til i starten af 

forløbet 

En anden patient skriver: 

Jeg ville ønske jeg havde fået mere vejledning om komplikationer og kost, jeg fik blot at vide 

at disse kan bedres de næste 1½ år. 

Undersøgelsen viser en tendens til, at patienterne har behov for og ønske om øget opmærksomhed 

på coloncancer og diarrékomplikationer, og efterspørger diætvejledning. Èn patient, som har fået 

diætvejledning, fortæller, at hun har viden om, hvilke fødevarer, som giver hende diarré. Man 

kunne formode, at hun har denne viden, da hun har modtaget diætvejledning. 

Ifølge Mose (2004) er professionel rådgivning rettet mod, at patienten oplever en følelsesmæssig 

støtte, får svar på sine spørgsmål og løsninger på sine problemer, samtidig med, at der skal ske en 

vekselvirkning mellem patient og behandler, hvor patientens behov er i centrum (ibid. 183). 

I individuel vejledning kan diætisten praktisere Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relationen, som er 

baseret på, at diætisten er interesseret i, at lytte til patientens vanskeligheder og undersøge 

patientens perspektiv. Samtidig bidrager diætisten med både sin faglige viden og erfaring i 

løsningen af patientens problemer, samt inddrager patientens værdier og præferencer (Hansson 

2010, 40-41). 

De to interviewede diætister fortæller begge, at der ikke benyttes vejledningsmateriale i deres 

vejledning af patienter med coloncancer: 

Diætisten fra sundhedscentret udtaler: 

Jeg bruger min fysiologiske og anatomiske viden i vejledningen - jeg har ikke noget materiale, da 

patienter er meget forskellige. 

Man må prøve sig frem og se hvad der virker. 

Diætisten fra en onkologisk afdeling skriver: 

Jeg har en ”sølle” pjece om kostråd ved diarré, men bruger den ikke så ofte, det er mere en 

plejepersonalet bruger, jeg vejleder ud fra den enkelte patients behov, det er svært at generalisere. 

Ifølge diætisterne er det svært at generalisere, og patienten må derfor prøve sig frem med 

forskellige fødevarer. De oplever, at patienternes problemer er individuelle og afhænger af 

Side 16 af 31



colonresektionen (bilag 3-4). Alligevel fortæller begge, at de anvender deres erfaring, og som 

udgangspunkt vejleder i bestemte principper. 

Patienternes svar i spørgeskemaerne viser, at det er forskelligt, hvilke fødevarer patienterne angiver 

som ikke tålelige, men alligevel nævnes fødevarer, som også i teorien ikke er hensigtsmæssige i 

forhold til diarré. Eksempler ses i tabel 4. 

Sødemidler Løg 

Purløg Sodavand 

Vindruer Kaffe 

Mælkeprodukter Kakao 

Flødesovs Rå grøntsager generelt 

Tomat Chokolade 

Tabel 4. Patienters egne erfaringer af ikke tålelige fødevarer 

Derimod nævner nogle patienter, at det er svært at finde ud af, hvilke fødevarer, der forårsager 

problemer. En patient skriver: 

Hvad skal man spise for at få en behagelig fast afføring og hvad skal man undgå. 

At forsøge sig frem er ikke altid lige behageligt. 

Denne patient har ikke modtaget diætvejledning, men har erfaret, at blandt andet chokolade og 

flødesauce resulterer i tyndtflydende afføring samt hyppige toiletbesøg. Ifølge teorien kan patienter 

med coloncancer netop have svært ved at tolerere fedtholdige fødevarer. 

Det er værd at bemærke, at kun én patient nævner mælkeprodukter og rå grøntsager. Dette på trods 

af, at sekundær laktosemaldigestion og kostfibre nævnes i både teorien og af diætisterne, som 

hyppig årsag til diarré. Patienten angiver, at have modtaget tilstrækkelig diætvejledning. Man kan 

formode, at andre patienter ikke nævner dette, da de på grund af manglende vejledning, ikke er klar 

over at disse fødevarer kan forårsage diarré. 

Ifølge Ethelberg et al. (2011) kan man, som cancerpatient, føle sig som det mest ensomme 

menneske i verden (ibid. 291). Ensomheden bliver forstærket, når patienterne isolerer sig, hvilket 

ofte er tilfældet ved patienter med coloncancer. De kan have svært ved at italesætte deres 

afføringsproblemer og samtidig kan omgivelserne opleve store udfordringer i forhold til at skulle 

tale med patienten om dette, meget personlige, problem (Roche 2010, 4-5). 

Side 17 af 31



Prospektive undersøgelser, af social støttes betydning for prognosen, viser, at der er en positiv 

sammenhæng mellem følelsesmæssig støtte fra omgivelserne, involvering i forskellige aktiviteter 

samt forbedret prognose (Ethelberg et al. 2011, 293-294). 

Derudover viser en undersøgelse hyppig forekomst af lavt selvværd, forringet livskvalitet og tanker 

om at dø hos patienter med coloncancer og diarré (Brant og Walton 2010, 2). 

Ifølge Patientnetværket for Tarmkræft er netop denne cancerform meget tabubelagt, og en stor del 

føler sig overset og forsømt. Mange må lære at leve med de fysiske følger af sygdommen, som 

indebærer lugtgener og ufrivillig afføring. Den ufrivillige afføring kan være årsagen til, at mange er 

usikre på, at komme tilbage på arbejdsmarkedet, grundet kollegaernes ofte manglende kendskab til 

sygdommen (Roche 2010, 4-5). 

En undersøgelse fortaget af Patientnetværket for Tarmkræft viser, at 57% har oplevet, at deres 

familie, venner eller kolleger har haft svært ved at tale med dem om deres kræftsygdom (ibid.). 

Dette kan skyldes omgivelsernes manglende kendskab til sygdommen. 

Det er forskelligt, hvordan familier tackler en cancersygdom. For nogle er det lettere at tale om 

følelser, og åbne op for angst og bekymringer. Nogle skjuler deres følelser, fordi det er svært at tale 

om, og nogle forventer, at deres familie og omgangskreds skal gætte dem. Nogle patienter lever 

måske alene og holder sig tilbage for ikke at belaste venner og familie (Ethelberg et al. 2004, 293). 

Inden for cancerområdet har en lang række undersøgelser samstemmende peget på, at 

gruppevejledning er en effektiv metode til at reducere angst og ensomhed (Mose 2004, 184). 

Vægten lægges på information, indlæring af nye færdigheder og støtte i en gruppe af ligesindede, 

hvilket har væsentlig betydning for patientens trivsel (ibid.). 

I en gruppevejledning er det overordnede mål fastsat af gruppevejlederen. Det er gruppevejlederens 

opgave at sikre, at deltagernes individuelle mål kan forenes med gruppemålet. Indledningsvis skal 

lederen være meget styrende for at få skabt tryghed i gruppen samt en følelse af tilhørsforhold hos 

hvert enkelt gruppemedlem. Efterhånden påtager deltagerne sig større ansvar for sig selv og 

hinanden. De kan dermed virke som ressource for hinanden i forhold til erfaringsdeling og 

opmuntring (Thomsen 2002, 23-25). 

Side 18 af 31



Diskussion 

I følgende afsnit diskuteres diætvejlednings betydning i forhold til diarrékomplikationer ud fra den 

indsamlede empiri samt teorien. 

En årsag til den manglende diætetiske vejledning kan hænge sammen med, at dette ikke er 

implementeret i instrukser omkring coloncancer. Dette gør desuden vejledningen vanskelig for en 

uerfaren diætist. Man kunne derfor forestille sig, at det ville være relevant at udarbejde en 

vejledning med generelle råd om kost ved diarré. På trods af, at patienternes symptomer og grad af 

diarré er forskellig, kan det diskuteres, om det vil være hensigtsmæssigt, at have et materiale at tage 

udgangspunkt i, når man møder denne patientgruppe. 

Det kan diskuteres, om diætvejledning skal være en fast del af behandlingen, da patienten måske 

ikke har fysisk og følelsesmæssigt overskud til at opsøge diætvejledning (Ethelberg et al. 2004, 

292-293). Patienten skal således ikke tage stilling til diætvejledning, hvis denne indgår som en fast 

del af behandlingen eller alternativt i rehabiliteringen i primærsektoren. En ulempe ved dette kunne 

være, at der vil blive brugt ressourcer på patienter, som ikke har behov for vejledning. 

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver patienter, som har modtaget tilstrækkelig 

diætvejledning, at have mindre grad af diarré. Derudover oplyser disse patienter flest fødevarer, 

som de ved er uhensigtsmæssige i forhold til deres sygdom. Det kan diskuteres, om andre patienter 

ville have haft et lignende indblik i deres kost og diarrékomplikationer, hvis de ligeledes havde 

modtaget vejledning eller undervisning hos en diætist. 

Der kan argumenteres for både individuel vejledning og gruppevejledning. Diætisterne fortæller, at 

de oplever, at der er stor forskel på, hvad patienter skal holde sig fra af fødevarer, samtidig med, at 

Patientnetværket for Tarmkræft gør det klart, at det er svært for mange patienter, at tale om deres 

komplikationer. Med udgangspunkt i Birgitte Hanssons Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relation, vil 

det være hensigtsmæssigt, at tilbyde patienten individuel vejledning. I Jeg-Du-Sorteret Gensidighed 

relationen er det netop væsentligt, at inddrage både patientens perspektiv og diætistens erfaring. 

Diætisten skal inddrage den kliniske evidens og ekspertise samt patientens værdier og præferencer 

(Hansson 2010, 40) Diætisten vil således, i den individuelle vejledning, kunne tage udgangspunkt i 

den enkelte patient og lytte interesseret til denne. Herved kan diætisten, ifølge Mose (2004), rette 

sin vejledning mod, at patienten både oplever en følelsesmæssig støtte, får svar på sine spørgsmål 

og finder løsninger på sine problemer (ibid. 183). 

Der kan argumenteres for gruppevejledning, da patienter med coloncancer oplever, at det er svært at 

tale om deres sygdom. I den individuelle vejledning vil de have mulighed for, at tale med diætisten 

Side 19 af 31



om personlige værdier og præferencer. Ved gruppevejledning vil de have mulighed for, at møde 

ligesindede, hvilket ifølge Mose (2004), har væsentlig betydning for dem (ibid. 184). Patienterne 

kan virke som ressource for hinanden (Thomsen 2002, 23-25) og vil samtidig have mulighed for at 

danne netværk, erfaringsudveksle samt at øge self-efficacy. Man kunne forestille sig, at det vil være 

til stor gavn for de patienter, som føler sig isolerede, at kunne finde støtte og forståelse hos andre 

patienter. Samtidig vil italesættelsen af diarrékomplikationer kunne mindske tabuiseringen. På 

baggrund af dette, kan der argumenteres for, at gruppevejledning kan have en berettigelse hos 

denne gruppe patienter. 

Undersøgelser peger endda på, at gruppevejledning kan have betydning på cancerpatienters 

prognose, og desuden tyder andre undersøgelser på, at gruppevejledning har en 

samfundsøkonomisk besparelse i form af færre komplikationer og hurtigere restituering (Mose 

2004, 184-185; Richardson et al. 1990, 356-364). 

Der er cirka 170 medlemmer i netværket, men på landsplan er der cirka 27.000, der lever med 

diagnosen tarmkræft (NORDCAN). Dette lave medlemstal i forhold til prævalencen kan blandt 

andet skyldes, at patienterne er flove over at stå frem med deres sygdom, og derfor lever et isoleret 

liv. Man kunne forestille sig, at samfundet ville få større kendskab til, og forståelse for, sygdommen 

og dens komplikationer, hvis der blev forsket mere på dette område. Desuden kunne offentlige 

oplysningskampagner have samme effekt. 

Konklusion 

I den sekundære sektor bliver patienter med coloncancer henvist til en klinisk diætist, hvis de 

vurderes til at være i ernæringsmæssig risiko. Mange patienter med coloncancer oplever ikke 

vægttab, og vil derfor ikke opnå en score i NRS-2002, som placerer dem i risikogruppe. En stor del 

af disse patienter vil dermed ikke blive tilbudt diætvejledning. 

I den primære sektor kan patienter i Københavns Kommune modtage diætvejledning efter 

henvisning af læge, behandlingssted eller ved selv at efterspørge vejledning. Det kan for nogle være 

uhensigtsmæssigt selv at skulle opsøge hjælp. Barrierer for dette kan være både manglende fysisk 

og psykisk overskud samtidig med, at det for patienterne kan være grænseoverskridende at tale om 

deres afføring. Dette kan være medvirkende årsag til, at mange patienter i den primære sektor heller 

ikke får den vejledning, de har behov for. 

Det kan være en udfordring for diætisterne, at vejlede patienter med coloncancer, da det er 

individuelt, hvilke faktorer, der fører til diarré. Alligevel kan der ud fra teori og erfaring opstilles en 

Side 20 af 31



række generelle principper vedrørende ernæring og diarré. En del patienter har grundet cytostatisk 

behandling udviklet sekundær laktosemaldigestion, og vejledes derfor i at begrænse laktoseindtaget. 

Derudover vejledes generelt i at begrænse indtaget af vanduopløselige kostfibre samt indtaget af rå 

grøntsager og fedtholdige fødevarer. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt at indtage 

vandopløselige kostfibre og syrnede mælkeprodukter. 

Diætisten bør ydermere være opmærksom på, at patienter med forstyrrelser i væske- og 

elektrolytbalancen bør vejledes i kaliumholdige fødevarer. 

Grundet ovenstående generelle principper vil det være gavnligt at udarbejde instrukser i form af 

eksempelvis en rammeplan. Det vil styrke diætistens arbejde, at der er et udgangspunkt for 

vejledning, hvilket især vil være gavnligt for uerfarne diætister på dette sygdomsområde. Det er dog 

stadig væsentligt, at være opmærksom på, at der ikke altid kan generaliseres, og at diætisten og 

patienten, i samarbejde, må prøve sig frem. 

Empirien viser, at patienterne har et ønske om og behov for diætvejledning. For at vejledningen 

optimeres bør alle patienter tilbydes både individuel- og gruppevejledning. Kombinationen af disse 

tilgodeser individuelle problemstillinger samt værdier og patienterne kan samtidig benytte hinanden 

som ressource i forhold til at italesætte sygdommen. Dette kan være en medvirkende årsag til, at 

coloncancer aftabuiseres. 

Perspektivering 

Fra år 2014 vil der blive indført screening af coloncancer til alle personer imellem 50 og 74 år 

(Kræftens Bekæmpelse, 2010). Det antages, at screening kan nedsætte den relative dødelighed af 

coloncancer med 15-30% (Christensen et al. 2012, 151). Ligeledes forventer Sundhedsstyrelsen, at 

screeningsprogrammet kan identificere 2.000 tilfælde i det første screeningsår (Sundhedsstyrelsen 

2010). Desuden kan screening formentlig være med til, at aftabuisere coloncancer og dens 

komplikationer. Man kunne forestille sig, at dette er et skridt i den rigtige retning mod at synliggøre 

coloncancer, så den får en plads i folks bevidsthed. Dette kan formodentlig fremme befolkningens 

interesse, således at der opstår en større viden. 

Ifølge en rapport fra en konference i Patientnetværket for Tarmkræft, omhandlende temaet Fra tabu 

til samtaleemne – hvordan får vi gjort tarmkræft ’stuerent’ (Patientnetværk for Tarmkræft 2012), 

nævnes det ligeledes, at patienterne tror på, at det kommende screeningsprogram kan være med til 

at nedbryde det tabubelagte aspekt omkring coloncancer. 

Side 21 af 31



Der er dog også et etisk aspekt i screening, omhandlende de psykiske reaktioner, der kan opstå i 

forbindelse med screening. Der kan hos de personer, der tilbydes screening, opstå en unødig frygt. 

Samtidig vil der altid være en eller anden grad af risiko for, at få et falsk negativ eller falsk positivt 

svar (Lomholt 2004, 164). 

Side 22 af 31



Litteraturliste 

• Berk; Lawrence & Rana, Sharon (2006): Hypovolemia and Dehydration in the Oncology 

Patient, Volume 4, Number 9. [Online]. Available at: 

http://www.oncologypractice.com/jso/journal/articles/0409447.pdf [Accessed 15. okt. 

2012]. 

• Bjerg, O. (2011): Metoder og erkendelsesteori, i: Vallgårda, S. og Koch, L. (2011): 

Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., Munksgaard Danmark: København. 

• Brant, J. M. og Walton, A. (2010): ‘Chronic Diarrhea in Post-treatment Colorectal Cancer 

Survivors’, Oncology Nurse Edition, 24, s. 1-5. 

• Christensen, L. A. et al. (2012): Gastroenterologi, i: Schroeder, T. V. et al. (red.) (2012): 

Basisbog i medicin og kirugi, 5. udg., Munksgaard: København. 

• Christensen, U. et al. (2011): Det kvalitative forskningsinterview, i: Vallgårda, S. og Koch, 

L. (2011): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., Munksgaard Danmark: 

København. 

• Dahlerup, J. F. et al. (2011): Mave-tarm-kanalens sygdomme og ernæring, i: Hessov, I. og 

Jeppesen, P. B. (red.) (2010): Klinisk ernæring, 5. udg., Munksgaard Danmark: København. 

• Ethelberg, E. et al. (2004): Cancer, i: Friis-Hasché, E. et al. (red.) (2004): Klinisk sundheds 

psykologi, 1. udg., Munksgaard: København. 

• Ethelberg, E. et al. (2011): Cancer, i: Friis-Hasché, E. et al. (red.) (2011): Klinisk sundheds 

psykologi, 1. udg., Munksgaard: København. 

• Hansson, B. (2010): Den professionelle relation, i: Jørgensen, K. (red.) (2010): 

Kommunikation – for sundhedsprofessionelle, 1. udg., Gads forlag. 

• Johansen, J. (2010): Kemoinduceret diarre – symptombehandling, SKA (Sammenslutning 

af kræftafdelinger). 

• Kraeftcenter-kbh, Om center for kræft og sundhed, [Online] Available at: 

http://www.kraeftcenter-kbh.dk/om (Accessed 9. okt.12). 

• Kristensen, S. et al. (2009): ‘Validiteten af spørgeskemaundersøgelser med lav svarprocent’, 

Udskrift for læger, 171, s. 415-419. 

• Kræftens Bekæmpelse (2012a): Forbyggende kemoterapi efter operation for tyktarmskræft 

[Online] (Updated…) Avaliable at: 

http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/tyktarm/behandling+tykt 

arm/forbyggende+kemoterapi/ [Accessed 10. okt. 2012]. 

Side 23 af 31



• Kræftens Bekæmpelse (2012b): Gode råd ved diarré og tarmproblemer, [Online] (Updated 

27. aug. 2012) Available at: 

http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/kraeftbehandling/bivirkninger+senfolger/fordoejelse+v 

aegtaendring/gode+raad+ved+diarre+og+tarmproblemer/gode+raad+diarre+tarmproblemer/ 

gode+raad+diarre+tarmproblemer.htm [Accessed 8. okt. 2012]. 

• Kræftens bekæmpelse (2010). Tilbyde screening for tarmkræft. [Online] [Opdated 15. dec. 

2010] Available at: http://www.cancer.dk/forebyg/tilbyde+screening+for+tarmkraeft.htm 

[Accesed 13. okt. 2012] 

• Langer, Jerk W. (2008): Kosttilskud og naturlægemidler, i: Astrup, A. et al. (red.) (2010): 

Menneskets ernæring, 3. udg., Munksgaard Danmark: København. 

• Lomholt, R. K. (2004): Screening og risiko, i: Friis-Hasché, E. et al. (red.) (2004): Klinisk 

sundheds psykologi, 1. udg., Munksgaard: København. 

• Mach-Zagal, R. (2009): Planlægning af det pædagogiske arbejde, i: Saugstad, T. og Mach- 

Zagal, R. (2009): Sundhedspædagogik for praktikkere, 3. udg., Munksgaard Danmark: 

København. 

• Madsen, M. og Strandbeg-Larsen, K. (2011): Den epideminologiske forskningsmetode, i: 

Vallgårda, S. og Koch, L. (2011): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udg., 

Munksgaard Danmark: København. 

• Maroun, J. A., et al. (2007): ‘Prevention and management of chemotherapy-induced 

diarrhea in patients with colorectal cancer a consensus statement by the Canadian Working 

Group on Chemotherapy-Induced Diarrhea’, Current Oncology, 14, s.13-20. 

• Mose, A. H (2004): Rådgivning og patientundervisning, i: Friis-Hasché, E. et al. (red.) 

(2004): Klinisk sundheds psykologi, 1. udg., Munksgaard: København. 

• National Cancer Institute (2012): What is cancer. [Online] (Updated 2. Jun. 2012) Available 

at: http://www.cancer.gov/cancertopics/cancerlibrary/what-is-cancer [Accessed 16. Okt. 

2012]. 

• NORDCAN: Danmark – tyk og endetarm. [Online] (Updated 08. marts 2012) Available at: 

http://www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/StatsFact.asp?cancer=520&country=208 [Accessed 

13. okt. 2012] 

• Olsen, I. (2005): Farmakologi, 2. udg., Munksgaard Danmark: København. 

Side 24 af 31



• Patientnetværk for tarmkræft (2012): Patientnetværk for tarmkræft – konference 19. marts 

2012 [Online]. Available at: http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/51D84EC0-1F10-4186- 

BB17-66C5744D053D/0/Rapportkonferencen2012.pdf [Accessed 13. okt. 2012] 

• Richardson, J. L., et al. (1990): ’The effect of compliance with treatment on survival among 

patients with hematologic malignancies’, Journal of Clinical Onkology, vol 8, s. 356-364. 

• Rigshospitalet. Kemoterapi. [Online] [Opdateret 26. jan 2011] Available at: 

http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Finsencentret/Onkologisk+Klinik/Sygdo 

m+og+behandling/Kemoterapi / [Accessed 13. okt. 2012] 

• Roche (2010): ‘Den tavse sygdom’, Perspektiv og debat, [Online]., dec., 2010, 11, s. 4-5, 

Available at: http://www.cancer.roche.dk/fmfiles/re7151001/perspectiv/PD-11/index.html 

[Accessed 12. okt. 2012]. 

• Sand, O. et al. (2008): Menneskets anatomi og fysiologi, 2. udg., Gads Forlag: København. 

• Schattner, M. og Shike, M. (2006): Nutrition support of the patient with cancer, i: Shils, M. 

(red.) (2006): Modern nutrition in health and disease, 10. udg., Lippincott Williams & 

Wilkins. 

• Specht, L. (2012): Onkologi, i: Schroeder, T. et al. (red.) (2012): Basisbog i Medicin og 

Kirurgi, 5. udg., Munksgaard: København. 

• Stein, A. et al. (2010): ‘Chemotherapy-induced diarrhea: pathophysiology, frequency and 

guideline-based management’, Therapeutic Advances in Medical Oncology, 2, s. 51-63. 

• Sundhedsstyrelsen (2010): Sundhedsstyrelsen anbefaler screening for tarmkræft. [Online] 

[Opdated 04. maj 2010] Available at: 

http://www.sundhedsstyrelsen.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2010/ScreeningTarmkraeft.aspx. 

[Accessed 13. okt. 2012] 

• Sundhedsstyrelsen (2007): Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser, 

Sundhedsstyrelsen. 

• Tetens, I. (2010): Kostfibre, i: Astrup, A. et al. (red.) (2010): Menneskets ernæring, 3. udg., 

Munksgaard Danmark: København. 

• Thomsen, L. B. (2002): ‘Gruppevejledning’, Diætisten, 60, s.23-25. 

• Tønnesen; Else & Toft, Palle (2012): Væske- og elektrolytbehandling, i: Schroeder, T. et al. 

(red.) (2012): Basisbog i Medicin og Kirurgi, 5. udg., Munksgaard: København. 

Side 25 af 31



Bilag 

Bilag 1 

Tak for din hjælp med at besvare spørgsmålene. Besvarelserne behandles selvfølgelig anonymt. Vi 

skal skrive en opgave om diætetisk vejledning til tarmkræftpatienter med komplikationer i form af 

underernæring og diarré. 

Du bedes sende din besvarelse til mette.rydholt@hotmail.com. 

Endnu engang mange tak for din hjælp. 

Med venlig hilsen 

Klinisk Diætist Stud. Mette Rydholt, Stine Elleby, Dittemarie Nissen og Trine Meilandt. 

1. Er du Mand ___ Kvinde ____ 

2. Hvad er din højde? 

3. Hvad er din alder? 

4. Hvornår blev du diagnosticeret 

– hvilken kræfttype? 

5. Hvilken behandling har du 

modtaget? 

6. Har du haft komplikationer i 

form af diarré og evt. hvor 

længe? 

7. Hvis ja til pkt. 6, hvor stor en 

indflydelse føler du, at det har 

haft på din hverdag? 

8. Har du haft problemer med 

vægttab? 

9. Er du i dit sygdomsforløb 

blevet tilbudt kostvejledning af 

en diætist? 

Måned/år _________________________ 

analkræft ___ endetarmskræft ___ tarmkræft ___ 

Operation hvis ja, hvornår? ________ 

Strålebehandling hvis ja, hvornår? ________ 

Kemoterapi hvis ja, hvornår? ________ 

På en skala fra 1-10, hvor 10 er værst? 

Hvis ja, hvor meget har du tabt? 

Hvis ja: 

Var vejledningen tilstrækkelig? 

Var det gruppe- eller individuel vejledning? 

Hvis nej: 

Side 26 af 31



10. Ved diarrékomplikationer – er 

der nogle fødevarer, som du 

ved, at du ikke kan spise? 

11. Ved diarré bruger du medicin 

og/eller alternativ 

behandling/produkter? 

12. Er der andre ting omkring 

kost og tarmkræft, som du 

synes, at vi skal være 

opmærksomme på, eller som 

du vil fortælle os om? 

Har du haft et ønske om vejledning? 

Hvis ja, hvilke? 

Hvis ja, hvilke? 

Side 27 af 31



Bilag 2 

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 

13 besvarelser – heraf 8 kvinder og 5 mænd 

Operation og cytostatikabehandling 

Køn Diarre Ikke diarre 

Kvinder 5 3 

Mænd 4 1 

Samlet 9 4 

Side 28 af 31



Side 29 af 31



Bilag 3 

Interviewguide med svar fra klinisk diætist 

Hvor stor en del af jeres brugere er tarmkræftpatienter? 

• Det kan jeg ikke sige noget om. Det svinger meget. 

Oplever du at disse brugere har senkomplikationer som diarré og/eller underernæring? 

• Det er når de er færdige handler det om, hvor meget af at tarmen, der er tilbage. Det er her 

de kan få diarré. Der er ikke umiddelbart efter kemoterapi at de har komplikationer. . 

Hvordan vejleder du dem, og bruger du materiale i vejledningerne – i så fald, må vi komme 

forbi og hente et eksemplar af dette? 

• Bruger ikke noget bestemt materiale, da der vejledes ud fra den enkelte patient. 

Vejleder du ud fra specielle diætprincipper? 

• De vejledes ud fra, hvad deres problem er efterfølgende. Nogle må lære at leve med diarréen 

– nogle skal have ”Husk”. Nogle har brug for mælkesyrebakterier. 

• Jeg bruger min fysiologiske og anatomiske viden i vejledningen. 

Vi ved fra patientforeningen at sygdommen er meget tabubelagt og, at det er svært for 

brugerne at tale om deres sygdom/komplikationer. Hvilke erfaringer har du med det? 

• Det kan være et problem for nogen at komme tilbage på arbejdspladsen, grundt mange 

toiletbesøg. Dette er værst hvis stykket ned mod endetarm er fjernet, da man så hele tiden 

føler man skal på toilet. 

Hvilke forventninger har du til screening af tarmkræft som træder i kraft i 2014? 

• Det ved jeg ærlig talt ikke hvad jeg skal svare til. Det har vi ikke lige talt om. 

• ”Med alle de der screeninger så skal man sgu da nok finde noget” 

Oplever du nogen generelle problemstillinger hos brugerne? 

• Nogle patienter må stoppe på kemoterapi fordi de har for meget diarré. 

• ”Mange må lære at leve med diarré” 

Kender du til nogle studier eller andet litteratur, som kunne være relevant for os? 

• Modern Nutrition af Schattner og Shike, 2006 

Side 30 af 31



Bilag 4 

Interviewguide med svar fra klinisk diætist 

Alle ambulante patienter i kemoterapi ernæringsscreenes (tror ikke vi når 100%, men de er faktisk 

gode til det i ambulatoriet). 

Som udgangspunkt er der ikke vejledning til de patienter, der ikke er i ernæringsmæssig risiko (det 

er mange af dem), men hvis de har nogle sygdomsspecifikke problemer i forhold til ernæring så får 

de som regel hvis de selv efterspørger det. 

Hvor stor en del af jeres brugere er tarmkræftpatienter? 

• Jeg kan ikke sige, hvor mange vejledninger jeg har med coloncancer, det er forskelligt, og 

jeg har ikke statistik på det for jeg koder ikke mine registreringer med diagnoserne. Men jeg 

vil skønne at jeg har 1-2 ambulante med den kræftform om ugen i gennemsnit, hvis jeg skal 

sige noget. 

Hvordan vejleder du dem, og bruger du materiale i vejledningerne? 

• Jeg har en "sølle" pjece om kostråd ved diarré, men bruger den ikke så ofte, det er mere en 

plejepersonalet bruger, for vejleder ud fra den enkelte patients behov, det er svært at 

generaliserer. 

• Der er jo ikke nogle officielle diætprincipper så det tilpasses efter patienten, men jeg kan 

sende jer mit oplæg jeg lavede til en temadag for onkologiske sygeplejersker, der 

omhandlede bivirkninger til Xeloda (kemoterapi i tablet form), hvilket hyppigt giver diarré. 

Oplever du nogen generelle problemstillinger hos brugerne? 

• Ja mange af dem har senkomplikationer, særligt efter ståler, som regel stopper diarréerne når 

de stopper med kemoterapi. 

Hvis der er tumor der fylder i colon kan der være store problematikker med vekslende afføringer. 

Kender du til nogle studier eller andet litteratur, som kunne være relevant for os? 

• Har faktisk lige fået en artikel som måske kunne have relevans"glutamine for chemotherapy 

induced diarrhea: a metaanalysis fra 2012. 

• Har også andre studier bl.a om dicoflor60 som nedsætter diarrégraden. 

Side 31 af 31

Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?