Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Diætbehandling og projektorientering Trine Meilandt 200f10009, Stine Elleby 200f10061, Modul 11 Mette Rydholt 200f10008, Dittemarie Nissen 200f10022 om personlige værdier og præferencer. Ved gruppevejledning vil de have mulighed for, at møde ligesindede, hvilket ifølge Mose (2004), har væsentlig betydning for dem (ibid. 184). Patienterne kan virke som ressource for hinanden (Thomsen 2002, 23-25) og vil samtidig have mulighed for at danne netværk, erfaringsudveksle samt at øge self-efficacy. Man kunne forestille sig, at det vil være til stor gavn for de patienter, som føler sig isolerede, at kunne finde støtte og forståelse hos andre patienter. Samtidig vil italesættelsen af diarrékomplikationer kunne mindske tabuiseringen. På baggrund af dette, kan der argumenteres for, at gruppevejledning kan have en berettigelse hos denne gruppe patienter. Undersøgelser peger endda på, at gruppevejledning kan have betydning på cancerpatienters prognose, og desuden tyder andre undersøgelser på, at gruppevejledning har en samfundsøkonomisk besparelse i form af færre komplikationer og hurtigere restituering (Mose 2004, 184-185; Richardson et al. 1990, 356-364). Der er cirka 170 medlemmer i netværket, men på landsplan er der cirka 27.000, der lever med diagnosen tarmkræft (NORDCAN). Dette lave medlemstal i forhold til prævalencen kan blandt andet skyldes, at patienterne er flove over at stå frem med deres sygdom, og derfor lever et isoleret liv. Man kunne forestille sig, at samfundet ville få større kendskab til, og forståelse for, sygdommen og dens komplikationer, hvis der blev forsket mere på dette område. Desuden kunne offentlige oplysningskampagner have samme effekt. Konklusion I den sekundære sektor bliver patienter med coloncancer henvist til en klinisk diætist, hvis de vurderes til at være i ernæringsmæssig risiko. Mange patienter med coloncancer oplever ikke vægttab, og vil derfor ikke opnå en score i NRS-2002, som placerer dem i risikogruppe. En stor del af disse patienter vil dermed ikke blive tilbudt diætvejledning. I den primære sektor kan patienter i Københavns Kommune modtage diætvejledning efter henvisning af læge, behandlingssted eller ved selv at efterspørge vejledning. Det kan for nogle være uhensigtsmæssigt selv at skulle opsøge hjælp. Barrierer for dette kan være både manglende fysisk og psykisk overskud samtidig med, at det for patienterne kan være grænseoverskridende at tale om deres afføring. Dette kan være medvirkende årsag til, at mange patienter i den primære sektor heller ikke får den vejledning, de har behov for. Det kan være en udfordring for diætisterne, at vejlede patienter med coloncancer, da det er individuelt, hvilke faktorer, der fører til diarré. Alligevel kan der ud fra teori og erfaring opstilles en Side 20 af 31
Diætbehandling og projektorientering Trine Meilandt 200f10009, Stine Elleby 200f10061, Modul 11 Mette Rydholt 200f10008, Dittemarie Nissen 200f10022 række generelle principper vedrørende ernæring og diarré. En del patienter har grundet cytostatisk behandling udviklet sekundær laktosemaldigestion, og vejledes derfor i at begrænse laktoseindtaget. Derudover vejledes generelt i at begrænse indtaget af vanduopløselige kostfibre samt indtaget af rå grøntsager og fedtholdige fødevarer. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt at indtage vandopløselige kostfibre og syrnede mælkeprodukter. Diætisten bør ydermere være opmærksom på, at patienter med forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen bør vejledes i kaliumholdige fødevarer. Grundet ovenstående generelle principper vil det være gavnligt at udarbejde instrukser i form af eksempelvis en rammeplan. Det vil styrke diætistens arbejde, at der er et udgangspunkt for vejledning, hvilket især vil være gavnligt for uerfarne diætister på dette sygdomsområde. Det er dog stadig væsentligt, at være opmærksom på, at der ikke altid kan generaliseres, og at diætisten og patienten, i samarbejde, må prøve sig frem. Empirien viser, at patienterne har et ønske om og behov for diætvejledning. For at vejledningen optimeres bør alle patienter tilbydes både individuel- og gruppevejledning. Kombinationen af disse tilgodeser individuelle problemstillinger samt værdier og patienterne kan samtidig benytte hinanden som ressource i forhold til at italesætte sygdommen. Dette kan være en medvirkende årsag til, at coloncancer aftabuiseres. Perspektivering Fra år 2014 vil der blive indført screening af coloncancer til alle personer imellem 50 og 74 år (Kræftens Bekæmpelse, 2010). Det antages, at screening kan nedsætte den relative dødelighed af coloncancer med 15-30% (Christensen et al. 2012, 151). Ligeledes forventer Sundhedsstyrelsen, at screeningsprogrammet kan identificere 2.000 tilfælde i det første screeningsår (Sundhedsstyrelsen 2010). Desuden kan screening formentlig være med til, at aftabuisere coloncancer og dens komplikationer. Man kunne forestille sig, at dette er et skridt i den rigtige retning mod at synliggøre coloncancer, så den får en plads i folks bevidsthed. Dette kan formodentlig fremme befolkningens interesse, således at der opstår en større viden. Ifølge en rapport fra en konference i Patientnetværket for Tarmkræft, omhandlende temaet Fra tabu til samtaleemne – hvordan får vi gjort tarmkræft ’stuerent’ (Patientnetværk for Tarmkræft 2012), nævnes det ligeledes, at patienterne tror på, at det kommende screeningsprogram kan være med til at nedbryde det tabubelagte aspekt omkring coloncancer. Side 21 af 31
Page 1 and 2: Professionshøjskolen Metropol Ern
Page 3 and 4: Diætbehandling og projektorienteri
Page 19: Diætbehandling og projektorienteri
Page 31: Diætbehandling og projektorienteri

Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?