Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Diætbehandling og projektorientering Trine Meilandt 200f10009, Stine Elleby 200f10061, Modul 11 Mette Rydholt 200f10008, Dittemarie Nissen 200f10022 Cancer Cancer opstår ved autonom vækst af celler, som vokser ind i og invaderer omgivende væv og kan desuden sprede sig til andre dele af kroppen via lymfen eller blodet (Specht 2012, 735-750). Når en celles DNA bliver beskadiget eller ændret, opstår mutationer i cellernes gener, hvilket påvirker raske cellers regulering af vækst og differentiering. Dette er medvirkende årsag til, at cellerne ikke dør instinktivt, og at kroppen danner nye celler på trods af, at den ikke har behov for dem. De ekstra celler kan danne væv, som kan udvikles til en tumor (National Cancer Institute 2012). Cancertumorer i slimhindeceller benævnes karcinomer. Ved coloncancer er det i slimhindecellerne i colon, der sker forandringer. Behandling Den primære behandling af coloncancer er operation, hvor der foretages en resektion af det tumorbærende tarmsegment. Samtidig fjernes den tumornære tarmkrøs indeholdende lymfeknuder, for at sikre, at man har fjernet alle maligne celler (Christensen et al. 2012, 150). I nogle tilfælde kan behandlingen være forudgået af cytostatisk- eller strålebehandling. Derudover tilbydes adjuverende cytostatisk behandling (ibid. 151). Cytostatiskabehandling indebærer cytotoksiske stoffer, som standser maligne cellers vækst. Stofferne angriber primært celler, som deler sig, og især væv med hurtig celledeling påvirkes. Behandlingen har ligeledes en toksisk virkning på det raske væv. Det er især knoglemarv og slimhinde som påvirkes, da disse har en hurtig celledeling (Sprecht, 2012, 743). De raske celler har en evne til at reparere sig selv, hvorimod de maligne celler efter gentagende behandling vil dø. Doser og intervaller af cytostatikabehandlingen er nøje tilpasset, således at de maligne celler dør, og de raske celler har tid til at reparere sig selv (Rigshospitalet). Der findes forskellige cytostatiske grupper, som kan inddeles efter deres virkningsmekanismer. Ved coloncancer anvendes ofte Irinotecan, eller 5-FU sammen med folininsyre, som øger effekten af 5- FU. En nyere form for behandling består af en kombinationsbehandling med oxaliplatin, 5-FU og folinsyre, kaldet FOLOX. Denne behandling har vist de bedste resultater, men tåles ikke af alle patienter, grundet bivirkninger i form af føleforstyrrelser (Kræftens Bekæmpelse, 2012a). Side 10 af 31
Diætbehandling og projektorientering Trine Meilandt 200f10009, Stine Elleby 200f10061, Modul 11 Mette Rydholt 200f10008, Dittemarie Nissen 200f10022 Diarré Diarré defineres ved usædvanlig tynd fæces indeholdende 65-90% vand, hvis vægt overstiger 200 gram/døgn (Christensen et al. 2012, 156). Diarré optræder hyppigt efter cytostatikabehandling (Johansen 2010, 2) og som direkte komplikation til resektion af colon (Dahlerup et al. 2011, 308). Især behandling med fluorouracilbaseret regime giver forbigående diarréproblemer (Schattner og Shike 2006, 1306), hvor der ved behandling med Irinotecan også ses forsinket diarré (Johansen 2010, 2). Cytostatikainduceret diarré Cytostatika giver primært skader i tyndtarmen. På grund af celledød og epithelcellernes manglende deling, optræder diarré hyppigt i forbindelse med cytostatikabehandling. Cytostatikainduceret diarré forekommer hyppigst i akut form, ledsaget af blandt andet mavekramper, utilpashed, fækal inkontinens og smerter (ibid.). Ved cytostatisk behandling kan der opstå neutropeni, som er en tilstand med et unormalt lavt antal hvide blodlegemer, hvilket øger risikoen for infektioner i tarmen. Dette kan føre til diarré (ibid.). Malabsorption Da epithelcellerne, som nævnt, fornyr sig hyppigere end andre celler i kroppen, påvirkes tarmmucosaen i højere grad af behandlingen (Specht 2012, 743). Tarmvæggen atrofierer og der ses inflammation og nekrose som komplikation. Det påvirker aktiviteten af enzymer i epithelcellerne samtidig med, at absorptionskapaciteten fra både tyndtarm og colon nedsættes (Johansen 2010, 2). Diarré opstår blandt andet ved nedsat absorptionskapacitet i tarmen, således at en øget væskevolumen når colon. Denne øgede væskevolumen får tarmen til at udvide sig, hvilket stimulerer tarmvæggens muskulatur, og kymus’ transittid gennem colon nedsættes. Dette bidrager til yderligere nedsat væskeabsorption, og de kraftige muskelkontraktioner bevirker, at store mængder flydende defækation tømmes ud via endetarmen (Sand 2008, 420). Denne cytostatikainducerede diarré resulterer kun sjældent i ernæringsproblemer (Schattner og Shike 2006, 1306). Sekundær laktosemaldigestion Der kan i forbindelse med cytostatikabehandling opstå en sekundær laktosemaldigestion. Laktase er lokaliseret til tarmepithelcellernes mikrovilli. På grund af den mucosale epithelpåvirkning nedsættes laktaseaktiviteten, og laktose bliver dermed ikke hydroliseret. Der opstår et osmotisk tryk og dermed et influks til tarmlumen af vand, natrium og klorid. Dette forårsager diarré, da den øgede Side 11 af 31
Page 1 and 2: Professionshøjskolen Metropol Ern
Page 3 and 4: Diætbehandling og projektorienteri
Page 9: Diætbehandling og projektorienteri
Page 31: Diætbehandling og projektorienteri

Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?