Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Diætbehandling og projektorientering Trine Meilandt 200f10009, Stine Elleby 200f10061, Modul 11 Mette Rydholt 200f10008, Dittemarie Nissen 200f10022 Prospektive undersøgelser, af social støttes betydning for prognosen, viser, at der er en positiv sammenhæng mellem følelsesmæssig støtte fra omgivelserne, involvering i forskellige aktiviteter samt forbedret prognose (Ethelberg et al. 2011, 293-294). Derudover viser en undersøgelse hyppig forekomst af lavt selvværd, forringet livskvalitet og tanker om at dø hos patienter med coloncancer og diarré (Brant og Walton 2010, 2). Ifølge Patientnetværket for Tarmkræft er netop denne cancerform meget tabubelagt, og en stor del føler sig overset og forsømt. Mange må lære at leve med de fysiske følger af sygdommen, som indebærer lugtgener og ufrivillig afføring. Den ufrivillige afføring kan være årsagen til, at mange er usikre på, at komme tilbage på arbejdsmarkedet, grundet kollegaernes ofte manglende kendskab til sygdommen (Roche 2010, 4-5). En undersøgelse fortaget af Patientnetværket for Tarmkræft viser, at 57% har oplevet, at deres familie, venner eller kolleger har haft svært ved at tale med dem om deres kræftsygdom (ibid.). Dette kan skyldes omgivelsernes manglende kendskab til sygdommen. Det er forskelligt, hvordan familier tackler en cancersygdom. For nogle er det lettere at tale om følelser, og åbne op for angst og bekymringer. Nogle skjuler deres følelser, fordi det er svært at tale om, og nogle forventer, at deres familie og omgangskreds skal gætte dem. Nogle patienter lever måske alene og holder sig tilbage for ikke at belaste venner og familie (Ethelberg et al. 2004, 293). Inden for cancerområdet har en lang række undersøgelser samstemmende peget på, at gruppevejledning er en effektiv metode til at reducere angst og ensomhed (Mose 2004, 184). Vægten lægges på information, indlæring af nye færdigheder og støtte i en gruppe af ligesindede, hvilket har væsentlig betydning for patientens trivsel (ibid.). I en gruppevejledning er det overordnede mål fastsat af gruppevejlederen. Det er gruppevejlederens opgave at sikre, at deltagernes individuelle mål kan forenes med gruppemålet. Indledningsvis skal lederen være meget styrende for at få skabt tryghed i gruppen samt en følelse af tilhørsforhold hos hvert enkelt gruppemedlem. Efterhånden påtager deltagerne sig større ansvar for sig selv og hinanden. De kan dermed virke som ressource for hinanden i forhold til erfaringsdeling og opmuntring (Thomsen 2002, 23-25). Side 18 af 31
Diætbehandling og projektorientering Trine Meilandt 200f10009, Stine Elleby 200f10061, Modul 11 Mette Rydholt 200f10008, Dittemarie Nissen 200f10022 Diskussion I følgende afsnit diskuteres diætvejlednings betydning i forhold til diarrékomplikationer ud fra den indsamlede empiri samt teorien. En årsag til den manglende diætetiske vejledning kan hænge sammen med, at dette ikke er implementeret i instrukser omkring coloncancer. Dette gør desuden vejledningen vanskelig for en uerfaren diætist. Man kunne derfor forestille sig, at det ville være relevant at udarbejde en vejledning med generelle råd om kost ved diarré. På trods af, at patienternes symptomer og grad af diarré er forskellig, kan det diskuteres, om det vil være hensigtsmæssigt, at have et materiale at tage udgangspunkt i, når man møder denne patientgruppe. Det kan diskuteres, om diætvejledning skal være en fast del af behandlingen, da patienten måske ikke har fysisk og følelsesmæssigt overskud til at opsøge diætvejledning (Ethelberg et al. 2004, 292-293). Patienten skal således ikke tage stilling til diætvejledning, hvis denne indgår som en fast del af behandlingen eller alternativt i rehabiliteringen i primærsektoren. En ulempe ved dette kunne være, at der vil blive brugt ressourcer på patienter, som ikke har behov for vejledning. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver patienter, som har modtaget tilstrækkelig diætvejledning, at have mindre grad af diarré. Derudover oplyser disse patienter flest fødevarer, som de ved er uhensigtsmæssige i forhold til deres sygdom. Det kan diskuteres, om andre patienter ville have haft et lignende indblik i deres kost og diarrékomplikationer, hvis de ligeledes havde modtaget vejledning eller undervisning hos en diætist. Der kan argumenteres for både individuel vejledning og gruppevejledning. Diætisterne fortæller, at de oplever, at der er stor forskel på, hvad patienter skal holde sig fra af fødevarer, samtidig med, at Patientnetværket for Tarmkræft gør det klart, at det er svært for mange patienter, at tale om deres komplikationer. Med udgangspunkt i Birgitte Hanssons Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relation, vil det være hensigtsmæssigt, at tilbyde patienten individuel vejledning. I Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relationen er det netop væsentligt, at inddrage både patientens perspektiv og diætistens erfaring. Diætisten skal inddrage den kliniske evidens og ekspertise samt patientens værdier og præferencer (Hansson 2010, 40) Diætisten vil således, i den individuelle vejledning, kunne tage udgangspunkt i den enkelte patient og lytte interesseret til denne. Herved kan diætisten, ifølge Mose (2004), rette sin vejledning mod, at patienten både oplever en følelsesmæssig støtte, får svar på sine spørgsmål og finder løsninger på sine problemer (ibid. 183). Der kan argumenteres for gruppevejledning, da patienter med coloncancer oplever, at det er svært at tale om deres sygdom. I den individuelle vejledning vil de have mulighed for, at tale med diætisten Side 19 af 31
Page 1 and 2: Professionshøjskolen Metropol Ern
Page 3 and 4: Diætbehandling og projektorienteri
Page 17: Diætbehandling og projektorienteri
Page 31: Diætbehandling og projektorienteri

Læs afhandlingen om coloncancer og diarré - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?