Kvindelige chefer tjener mest - Finansforbundet

Kvindelige chefer tjener mest 

En række kvindelige filialchefer hos Nordea 

overhaler mandlige filialchefer på lønnen, fordi 

de har en bedre performance 

Produktet er intet – medarbejderen er alt 

Erhvervsrådgiver er bidt af en gal globetrotter 

TEMA: Mænd styrer finanssektoren 

Finansforbundets magasin nr. 1, 2007

Indhold 

8 

Kvindelige chefer 

tjener mest 

En række kvindelige 

ledere i Nordea har 

overhalet deres mandlige 

kolleger lønmæssigt 

26 

Erik er bidt af en 

gal globetrotter 

Erhvervsrådgiver 

bruger orlov til at rejse 

med rygsæk i Indien 

og Nepal 

38 

Du skal kende 

din besøgelsestid 

Fra kredsbestyrelse 

til direktør og HR-partner 

Finans januar 007 

10 

Trivsel blandt 

ansatte giver flest 

kontanter 

Tre pengeinstitutter på 

topti-liste over landets 

bedste arbejdspladser 

26 

Internationalt Nyt 

30 

Speakers Corner 

14-24 


Selvom der er flest kvinder ansat i sektoren, er direktionsgangene 

fortsat fyldt med mænd. I Finansforbundet er kvinderne 

også underrepræsenteret på de betydningsfulde poster 

32 

Produktet er intet 

– medarbejderen 

er alt 

Forsker opfordrer ansatte 

i finanssektoren til at 

bruge deres altafgørende 

rolle helt bevidst 

36 

Fagligt arbejde i 

nye flotte rammer 

Finansforbundets nye 

domicil er indrettet til en 

moderne fagforening 

Spørgehjørnet 

Frikvarter 

Ajour med Finansforbundet 

Ledige og seniorer 

Generalforsamlinger 

40 

42 

44 

45 

47

Månedens resultater 

Stort fald i bankrøverier 

Der blev torsdag middag begået bankrøveri mod en Sydbank-filial i Odense. 

Men det hører efterhånden til sjældenhederne, at landets banker bliver røvet. 

Ritzaus Bureau 

Bankrøverier giver store psykiske mén hos de ramte medarbejdere, og 

nogle filialer har været urimeligt hårdt ramt af dette uvæsen. Det er en 

stor lettelse, at man nu er ved at komme problemet til livs. 

Papirløst huskøb snart en realitet 

Det bliver fremover enklere og meget hurtigere at handle hus 

for både private huskøbere og professionelle investorer. 

Jyllands-Posten 

Papirbaserede tinglysninger har i årevis været den helt store cashcow for banker 

og kreditforeninger, fordi låntagerne er nødt til at forsikre sig mod kursfald, mens de 

venter på, at tinglysningen går igennem. Derfor er det ikke så underligt, at det 

først er nu, finanssektoren kommer denne oldnordiske proces til livs 

Jyske Bank forudser lønfest og flere ledige 

Manglen på arbejdskraft vil tage til næste år, hvor ledigheden kommer helt ned på 

105.000, og det kan resultere i den helt store lønfest og tab af konkurrenceevne. 

Berlingske 

Alle såkaldt "ansvarlige aktører" prøver i øjeblikket at forklare lønmodtagerne, at det er 

sjovere at holde jobfest end lønfest. Men det klinger unægteligt hult, når aktionærerne 

selv holder kursfest i den helt store stil. Hvorfor skal almindelige bankfolk lade sig nøje 

med pct. mere i løn, når alle skriger efter arbejdskraft? 

Afstanden mellem små og store banker vokser 

Den danske banksektor består kun af Superliga-banker 

og . divisions-banker. 

Berlingske 

Både Nordea og Danske Bank er ved at vokse ud af Danmark, og det langstrakte 

valg til posten som formand for Finansrådet viste, at næste geled af banker ikke 

er i stand til at sætte dagsordenen. Nu må ledelserne i de mindre banker vågne op 

til dåd, så konturerne af en ny dansk banksektor kan tegne sig. 

Finans januar 007

Nyheder 

Jyske Bank slanker sig ved naturlig afgang 

Når 00 stillinger næste år nedlægges i Jyske Bank, 

kan fyringer ikke undgås, siger personaleforeningen 

En organisationsændring hos Jyske Bank skal næste år slanke 

koncernen med 00 medarbejdere, men besparelsen kan 

overvejende klares ved naturlig afgang. Det vurderer Haggai 

Kunisch, der er formand for Jyske Bank Kreds. 

"Banken er blevet opmærksom på en række parallelle funktioner 

i stabene blandt andet inden for markedsføring og økonomi. 

Direktionen tror på en gevinst på driften ved at lægge 

nogle funktioner sammen", siger Haggai Kunisch, der forstår, 

hvis nogle medarbejdere bliver frustreret og nervøse. 

Inden for de sidste ti år har Jyske Bank ikke gennemført 

større organisationsændringer. Til gengæld har banken inve- 


Lønpres kan smitte af på 

OK-forhandlinger 

Den højt besungne fleksibilitet i overenskomsten 

har hidtil mest været til gavn for arbejdsgiverne, 

mener Finansforbundet 

Udbredt mangel på medarbejdere gør det økonomisk 

attraktivt for mange bankansatte at 

skifte job til konkurrenten. Som beskrevet i Finans 

nr. 11/ 006 er det ikke usædvanligt at få 

5.000 kroner mere om måneden, hvis man 

skifter job. 

Lønpres er dog ikke kun at finde i finanssektoren. 

Derfor følger Finansforbundets formandskab 

og hovedbestyrelse med spænding de 

signaler, der sendes fra organisationer og arbejdsgivere, 

der skal forhandle overenskomster 

i 007. 

"Man kan ikke fortænke de organisationer og 

de medlemmer – heller ikke vore egne - der 

ønsker en del mere på lønsedlen. De kan se 

hvilke værdier, de tilfører, og de kan se, at man 

ikke har holdt sig tilbage på direktionsgangene. 

steret mange millioner på at friske afdelingerne op og ikke 

mindst ansætte flere folk i de kundevendte funktioner. Under 

titlen "Jyske Forskelle . generation" skal kunderne rådgives og 

serviceres på en ny måde. 

"Omstruktureringen betyder, at banken har sat fokus på 

rationaliseringer og effektivitet, men der bliver ikke færre til 

at betjene kunderne i filialerne", siger ordførende direktør Anders 

Dam, der regner med, at banken i de fleste tilfælde kan 

undgå fyringer. 

Indtil videre har langt de fleste af de tiloversblevne fået tilbudt 

et job et andet sted i koncernen./CR 

Men løn er en omkostningsprocent. Den skal 

løbes hjem igen, og det er der kun de ansatte 

til", siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. 

Nogle af de ting, formandskabet godt vil 

diskutere med medlemmer og tillidsvalgte inden 

formuleringen af kravene til overenskomsten 

i 008 er, hvordan man skaber et arbejdsmiljø, 

der ikke stresser. 

"Indtil videre har den højt besungne fleksibilitet 

for os at se mest været til gavn for arbejdsgiverne. 

Arbejdstiden har bredt sig ind i 

fritiden. Hvad med at tendensen blev vendt, så 

også fritiden fik lov at flyde ind i arbejdstiden. 

Det er oplagt at arbejde med bedre muligheder 

for selv at tilrettelægge sin arbejdstid. Men det 

kræver, at alle poster er besat."/ET

Få kvinder i Finansforbundets top 

Mens kvinderne både er godt repræsenteret på medlemssiden og som 

tillidsrepræsentanter, kniber det med andelen af kvinder, når man når 

længere op i det faglige hierarki 

Kun hver fjerde leder i finanssektoren er en 

kvinde, og den tendens afspejler sig også i Finansforbundet. 

Mens kvinder udgør over halvdelen 

af medlemsskaren, og syv ud af ti tillidsrepræsentanter 

er kvinder, så daler andelen af 

kvinder hurtigt, når blikket vendes mod kredsbestyrelser, 

kredsformænd og formandskab i 

forbundet. 

Kun 9 af de 110 personer, som sidder i 

kredsbestyrelserne, er kvinder, og bare tre 

kvinder ud af ti er kredsformænd, og de selv 

samme kredsformænd er de eneste med kvindeligt 

fortegn, som sidder i hovedbestyrelsen, 

hvor der i alt sidder 17 personer. Og på de 

øverste taburetter sidder ligeledes tre mænd. 

"Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er 

flere kvinder i det politiske system. Det er nødvendigt, 

hvis vi skal ændre noget, at vi vender 

blikket indad og ser på, hvad vi kan gøre for at 

gøre det tiltrækkende for kvinder at være en 

del af det faglige arbejde", siger Kent Petersen, 

næstformand i Finansforbundet. 

Han oplever, at mange kvinder engagerer 

sig fagligt på grund af et ønske om at gøre en 

forskel i det nære og bevare kontakten med 

kollegaerne. Og at netop det ønske kan være 

uforlignelig med det politiske arbejde længere 

oppe i systemet 

"Men vi må tage stilling ud fra, at vi opererer 

i et demokratisk system og derfor adskiller os 

fra eksempelvis virksomhederne – personer 

stemmes med andre ord ind i embedet. Derfor 

kan vi ikke gå ind og målsætte, hvor mange 

kvinder vi skal have i eksempelvis hovedbestyrelsen. 

Det, vi kan gøre, er, at opfordre kvinder 

til at stille op, når valgene udskrives", siger 

han./SF 

Læs tema side 1 - 

Finansansatte arbejder mere 

Nye tal fra OECD viser, at Danmark er det land, som har øget arbejds- 

tiden mest gennem de seneste ti år. Over halvdelen af Finansforbundets 

medlemmer arbejder mere end 8 timer om ugen 

Alle andre lande i OECD end Danmark har gennem 

de sidste ti år nedsat arbejdstiden. I gennemsnit 

arbejder en typisk dansk lønmodtagere 

nu 50 timer ekstra på årsbasis. Også de ansatte 

i den finansielle sektor arbejder mere i dag. Den 

hidtil mest omfattende undersøgelse af Finansforbundets 

medlemmers arbejdsvilkår i finanssektoren 

"Smil du er på" fra 006 viste, at 57 

procent af medlemmerne havde en arbejdsuge 

på over 8 timer, en stigning på 8 procent siden 

199 . 

Men selvom både Finansforbundet og OECD 

kan påvise, at lønmodtagerne arbejder mere, så 

offentliggjorde FA den fjerde december i år en 

undersøgelse af Finansansattes arbejdstid, som 

viste, at finansansatte arbejder mindre på årsbasis 

i dag end for ti år siden på grund af sociale 

ordninger såsom omsorgsdage og ekstra 

feriedage, som er blevet skrevet ind i overenskomsterne. 

"Selvom den officielle arbejdstid er blevet 

nedsat, så er antallet af overarbejdstimer ste- 

Fakta 

Fordeling af ledere og mellemledere 

på køn 

2003: 1.579 kvinder 4.729 mænd 

(25 pct. kvinder) 

2006: 1.558 kvinder 4.540 mænd 

(25,5 pct. kvinder) 

(Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening) 

get, og arbejdsmængden forøget. Blandt andet 

på grund af, at der er mange ledige stole rundt 

om i sektoren, som gør at de ansatte i nogle 

tilfælde skal klare fire hænders arbejde i stedet 

for to. Det er et meget uheldigt signal fra arbejdsgiverne 

at sende til medarbejderne, når 

nu virkeligheden viser noget ganske andet", 

siger næstformand i Finansforbundet Kent 

Petersen. /SF 

Finans januar 007 5

Nyheder 

6 Finans januar 007 

Fagbevægelsen raser over insiderdom 

Tillidsfolk skal stadig have mulighed for at spørge deres fagforening 

til råds i svære sager, mener både HK, LO og FTF 

Fra fagbevægelsen lyder der kraftig kritik, efter at en domsmandsret 

har dømt Finansforbundets formand, Allan Bang, 

samt et tidligere medarbejdervalgt medlem af Real Danmarks 

bestyrelse, Knud Grøngaard, for at have overtrådt loven om 

handel med værdipapirer ved at videregive fortrolig viden. 

"Det er en uholdbar dom, som stiller medarbejdervalgte repræsentanter 

i en urimelig situation. Hvis det ikke vil være 

muligt at vende svære spørgsmål med sin fagforening, bliver 

det meget vanskeligt at rekruttere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

i fremtiden. Jeg håber, at dommen bliver 

omstødt, og ellers må loven laves om", siger Bente Sorgenfrey, 

formand for FTF, til Finans. 

"Der må være rum til, at en tillidsmand kan søge råd og vejledning 

hos sin fagforening. Det er ikke nok, at tillidsmanden 

kun kan gå til virksomhedens advokat, og jeg vil stadig være 

åben over for, at mine medarbejdervalgte tillidsfolk kan komme 

til mig for at få et råd. Dommen er for restriktiv, og jeg er 

overrasket over afgørelsen", siger John Dahl, formand for HK. 

De anklagede blev ikke dømt for at handle for egen vindings 

skyld, men for at videregive intern, kursfølsom viden, 

I 00 mente procent af befolkningen, at 

folkepensionen for alle ville være væk, den dag 

de forlod arbejdsmarkedet for at gå på pension, 

men nu er andelen af skeptikere faldet til 8 

procent. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet 

Wilke A/S har lavet for ATP. 

Tiltroen til folkepensionen spirer specielt 

blandt de 16- 9-årige. I dag svarer 8 procent 

af de adspurgte nej, hvor det var 6 procent 

for bare to år siden. Ikke mindst den brede velfærdsaftale 

i Folketinget får æren for, at der 

blæser mildere vinde blandt danskerne: 

"Nu er der lavet en aftale, der rækker så 

som ikke var et led i deres hverv, funktion eller stilling. Dermed 

er det reelt ulovligt for en tillidsrepræsentant at få et råd 

fra fagforeningen, når det gælder konkrete fusioner eller massefyringer, 

før offentligheden får oplysningerne via Københavns 

Fondsbørs. 

Men fagbevægelsen ønsker ikke sådanne spilleregler i danske 

bestyrelser og støtter derfor Finansforbundets beslutning 

om at anke dommen, som blev vedtaget med stemmerne to 

mod en. 

"Det er afgørende for LO, at der ikke sker indskrænkning i 

de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers mulighed for 

at søge rådgivning af faglig karakter, samtidig med at de er ligeværdige 

medlemmer af bestyrelsen. I den konkrete sag 

skabes der usikkerhed om denne retsstilling. Da der samtidig 

er uenighed blandt dommerne om fortolkningen, så hilser vi 

med tilfredshed, at sagen nu bliver anket til næste instans", 

siger Finn Larsen, sekretariatschef i LO. 

Begge de dømte ankede straks dommen og bøden på 

5.000 kroner til hver til Østre Landsret. Finansforbundets ankesag 

ventes at komme for landsretten i løbet af 007./MH 

Flere tror på folkepensionen 

Danskernes tillid til folkepensionen vokser 

langt ud i fremtiden, at alle danskere, der i dag 

er på arbejdsmarkedet, kan have tillid til, at de 

får folkepension. Der er udstedt en garanti, som 

rækker de næste 0-50 år frem. Der er ingen 

politikere ved deres fulde fem, som vil røre ved 

folkepensionen", siger Niels Ploug, forskningschef 

hos Socialforskningsinstituttet, til ATP's 

nyhedsbrev faktum. 

Der er også blevet færre danskere, der tror, 

at værdien af folkepensionen falder i fremtiden. 

I 00 troede 56 procent, at pensionen ville få 

en ringere realværdi, mens procenttallet nu er 

. /MH

Larmende tavshed 

om sektorens image 

Den danske finanssektor er verdensmester, lød det sejrsikkert 

fra talerstolen på Finansrådets årsmøde i december. Det var 

Peter Straarups sidste tale som formand, og hans fortælling 

var, at virksomhederne er dygtige og ambitiøse. Hvis de ikke 

allerede er nummer ét, vil de arbejde på at blive det, både 

på hjemme- og på udebane. En ambition, man ikke kommer 

sovende til, som Peter Straarup sagde. 

Det er godt, at ledelserne er ambitiøse. Det er nødvendigt, 

hvis sektoren fortsat skal være en stærk faktor i det danske 

samfund og konkurrencedygtig på det internationale marked. 

Virksomhederne skal tænke og handle globalt. En ensidig 

satsning på hjemmemarkedet er den sikre død. 

Vi er langt hen ad vejen enige i Finansrådets mål og strategi. 

Og vi samarbejder med dem på flere områder. Men når vi 

lytter til formanden på årsmødet, bider vi ikke kun mærke i 

det han siger. Vi bemærker også det, han ikke siger. For det 

er mindst lige så interessant. 

Vi bemærkede, at formanden ikke nævnte et ord om sektorens 

image. Det kan undre. For et af sektorens ømme punkter 

er netop den offentlige mening. Dankortsagen, gebyrer og 

store overskud har skabt en negativ holdning i store dele af 

befolkningen. Virksomhederne opleves som griske og deres 

gebyr- og rentepolitik som uigennemskuelig og bevidst 

vildledende. 

Vi er ikke enige i holdningen. Men det ændrer ikke på, at 

den er der, og at den er til skade for virksomhederne og 

et problem for medarbejderne, som ofte må stå på mål for 

kritikken. 

For et år siden fik Finansrådet udarbejdet en imageundersøgelse, 

og i marts 006 blev strategien fremlagt. Siden har vi 

hverken set eller hørt noget til den. Og det er foruroligende. 

For nok er det vigtigt at være klar til globaliseringen og være 

verdensmestre på udebane. Men det er mindst ligeså vigtigt 

at have opbakning og opleves troværdig på hjemmebanen. 

Sektorens image er ikke noget, den enkelte virksomhed kan 

stå for. Der skal samarbejdes, og det er tilsyneladende en 

sværere disciplin end indbyrdes konkurrence, som virksomhederne 

er rigtigt gode til. Men samarbejdes skal der til, og 

Finansforbundet vil gerne være med. 

Vi bemærkede også, at formanden kun nævnte medarbejdere, 

som noget de mangler, ikke noget de har. 

Uden medarbejdere, ingen resultater. Så enkelt er det. Det er 

medarbejderne, der gør arbejdet og er virksomhedens ansigt 

over for kunderne. Uden dem bliver man aldrig verdensmester. 

Det kunne formanden godt have sagt. n 

Kent Petersen 

Næstformand 

Allan Bang 

Formand 

Michael Budolfsen 

Næstformand 

Leder 

Finans januar 007 7

Lønforskel 

Kvindelige chefer tjener mest 


Nordeas nye lønsystem har betydet, at en række kvindelige 

ledere har overhalet deres mandlige kolleger lønmæssigt. 

Årsagen er deres performance

Af journalist Irene Scharbau 

Foto: Territorium 

Siden Nordea i år 000 indførte et nyt lønsystem, har kvindelige 

ledere i visse kategorier givet mændene baghjul rent lønmæssigt. 

Kvindelige filialchefer med seks-otte rådgivere under sig 

scorer markant højere løn end deres mandlige kolleger. Det viser 

nye tal fra banken. 

For filialchefer i kategorien op til to rådgivere tjener kvinderne 

et par tusinde kroner mere om året end mændene. For 

filialchefer med seks-otte rådgivere under sig er forskellen 

endnu tydeligere: Her tjener kvinderne .000 kr. mere om 

året end deres mandlige kolleger. Et markant lønforspring i 

forhold til de kategorier, hvor mændene fører. 

Nordeas HR-chef, Niels Gregers Hansen, oplyser, at der ikke 

er gjort noget specielt for, at kvinderne på lederniveau 

nogle steder overhaler mændene rent lønmæssigt – kun indførelsen 

af det nye lønsystem. 

"I og med anciennitet er "pillet ud af systemet", er det 

næppe det, der er årsagen til den højere løn. Det er deres performance", 

siger han. 

Der er også kategorier, hvor mandlige ledere tjener mest. 

Men det er mere beherskede lønforspring, end de kvindelige 

ledere kan præstere. 

I Nordea er kvinderne heller ikke i overtal på ledelsesplan. 

Blandt filialcheferne er der ca. en tredjedel færre kvinder end 

mænd (5 kvinders og 8 mænds lederløn er sammenlignet). 

Så det er ikke her, forklaringen til lønforskellen skal findes. En 

årsag kan være, at visse filialchef-job er mere interessante for 

kvinder, f.eks. job uden bopælspligt, og at lang erfaring i det 

samme job kan give høj præstation. 

"Det er da muligt, at sandsynligheden for at opnå den høje 

performance – og dermed den høje løn – er større, hvis man 

har siddet i jobbet et stykke tid", siger Niels Gregers Hansen. 

Tæt på ligeløn 

Generelt er der næsten lige løn for lige arbejde i Nordea. Som 

eksempel kan nævnes retail–kundemedarbejdere, hvor mændene 

tjener . 00 kroner mere om året end kvinderne. På 

bankrådgiverniveau er forskellen godt 8.000 kroner pr. år. 

HR-chefen glæder sig over at kunne opfylde intentionerne 

i ligelønsloven. 

"Ligeløn er noget, vi har stræbt efter. Der er jo ikke nogen 

selvstændig begrundelse for, at kvinder skal lønnes lavere end 

"Ligeløn er noget, vi har stræbt efter. Der er jo ikke nogen 

selvstændig begrundelse for, at kvinder skal lønnes lavere end mænd, og det 

at kunne fjerne den barriere i kampen om at få flere kvinder frem i 

lederjob passer os da rigtig godt" 

mænd, og det at kunne fjerne den barriere i kampen om at få 

flere kvinder frem i lederjob passer os da rigtig godt", siger 

Niels Gregers Hansen. 

Også hos Kreds Nordea er man tilfreds med lønudviklingen 

"Det viser et stærkt lønsystem, som ser på, hvad du præsterer. 

Og det har ikke noget at gøre med, om du er en mand 

eller en kvinde", siger Majbritt Garbul Tobberup, formand for 

Kreds Nordea. 

I finanssektoren er der ikke ligeløn. Friske tal fra Finansrådet 

viser, at mænd generelt har en tredjedel højere brutto- 

indkomst, inklusive bl.a. pension, end kvinder i bank-/real- 

kredit-branchen. Nemlig 87.61 kr. i gennemsnit mod 

18.79 kr. n 

Forskelle i gennemsnitsløn i kr. pr. år 

Kvinder Mænd 

Bankrådgiver + 8.000 

Fil.chef/-dir. Privat 8 rådgivere el.o +18.000 

Filialchef/-dir. Privat 0-2 rådgivere +2.000 




Kundemedarbejder +3.200 

Kilde: Nordea 

Finans januar 007 9

Arbejdsglæde 

Trivsel blandt ansatte 

giver flere kontanter 


Tre pengeinstitutter er med helt fremme, når det gælder om at være bedst til 

trivsel blandt medarbejderne. De har alle til fælles, at ledelsen viser respekt for 

medarbejderne ved blandt andet at involvere dem i beslutninger og fokusere på 

balancen mellem deres arbejdsliv og privatliv 

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Foto: Stig Stasig og Palle Peter Skov 

Medarbejdere gør klogt i at søge job hos Roskilde Bank, Middelfart 

Sparekasse og Frøs Herreds Sparekasse, hvis chancen 

byder sig. De tre pengeinstitutter er nemlig igen i år stærkt 

repræsenteret på listen over Danmarks bedste arbejdspladser. 

Aldrig har medarbejdertilfredsheden været større, viser de 

målinger, som Great Place to Work Institute laver hvert år. 

Ganske vist blev konkurrencen i år vundet af Microsoft 

Danmark, men både Middelfart Sparekasse og Frøs Herreds 

Sparekasse er med i top 5, mens Roskilde Bank kommer ind på 

en flot 10. plads. 

"Vi er tilfredse og stolte af vores resultat. Vi gik med i konkurrencen 

for at få dokumenteret, at vi er en god arbejdsplads. 

Jeg mærker en enorm gejst og engagement i virksomheden. 

Vi har da også haft 1 år i træk med nye rekordresultater", 

siger underdirektør Stig Bo Jensen fra Roskilde Bank, der, når 

det gælder forrentning af egenkapital, ligger blandt de fem 

bedste af samtlige pengeinstitutter. Det resultat kan ikke nås 

uden at have et godt psykisk arbejdsmiljø, der gør, at medarbejderne 

har lyst til at behandle kunderne godt. 

I øvrigt er det første gang, at Roskilde Bank deltager i konkurrencen. 

Når Stig Bo Jensen skal forklare, hvorfor Roskilde Bank med 

kun 550 medarbejdere klarer sig så godt, fremhæver han, at 

banken gør meget for medarbejdernes trivsel, men også stiller 

store krav. Til gengæld påskønner banken også, når det lykkes 

godt. Gennem et incitamentsprogram belønnes alle medarbejdere 

med gratisaktier, hvis banken ender blandt de fem 

bedste til at forrente egenkapitalen. 

Men der skal andet end penge på bordet for at være en attraktiv 

arbejdsplads: 

"En decentral ledelsesstruktur betyder, at alle medarbejdere er 

deres egen leder, og de planlægger selv deres arbejdsdag. 

Samtidig har den enkelte stor indflydelse på, hvordan hun udfører 

sit job, og på den måde taler vi om, at arbejdspladsen 

bliver en del af en selv". 

Eller som en medarbejder har sagt det i undersøgelsen, så 

er det ligesom at have to familier – en arbejdsfamilie og en 

fritidsfamilie. 

Roskilde Bank har ingen afdelinger, men alle er inddelt i team: 

"Teamstrukturen betyder, at alle ikke skal gøre tingene på 

samme måde. Der er rum til, at den enkelte kan udfolde sig 

som helt menneske", siger Stig Bo Jensen. 

Sure medarbejdere sælger ikke 

Det er sjette gang, at konkurrencen om bedste arbejdsplads er 

gennemført. Afstanden mellem virksomhederne er blevet 

mindre, og dermed er kampen om pladserne blevet hårdere. 

"Jeg ser det som et positivt tegn, at tilfredsheden, og dermed 

konkurrencen, bliver hårdere, idet det er et håndgribeligt 

tegn på, at flere virksomheder arbejder med at skabe rammer, 

hvor medarbejderne trives", siger Kim Møller, administrerende 

direktør for Great Place to Work Institute i Danmark. 

Fælles for de virksomheder, der er blevet set på, er, at de 

tager medarbejdernes trivsel rigtig seriøst. 

"Det er svært at se, hvad finanssektoren ellers kan konkurrere 

på, hvis det ikke skal være medarbejderne. Produkterne 

ligner jo hinanden. Det, man vinder på, er en politik for god 

personlig service over for kunderne og så nogle tilfredse og 

stolte medarbejdere. Sure medarbejdere, som ikke stoler på 

deres chef, sælger ikke mange varer. Den kendsgerning har

Top 10 

1. Microsoft Danmark 

2. Middelfart Sparekasse 

3. Cultivator 

4. Frøs Herreds Sparekasse 

5. Irma 

6. Roche Pharmaceuticals Danmark 

7. Boehringer Ingelheim Danmark 

8. UNIMERCO 

9. Oracle Danmark 

10. Roskilde Bank 

Hvert år deltager mere end 100 arbejdspladser i konkurrencen 

om at være Danmarks Bedste Arbejdspladser. I 

2006 har 108 arbejdspladser gennemført undersøgelsen. 

virksomhederne i den finansielle sektor taget alvorligt", siger 

Kim Møller. 

I undersøgelsen har deltaget mindre banker og sparekasser. 

Det er oplagt, at der også er fremragende store arbejdspladser, 

som slet ikke er på listen, af den enkle grund at de har 

valgt ikke at stille op og dermed lade sig evaluere. 

"Nogle ting er nemmere, når man er en lille virksomhed. 

Det er lettere at skabe tillid mellem medarbejderne og ledelsen, 

fordi tilgængelighed, kommunikation og synlighed er 

umiddelbart til stede. Til gengæld har de store banker nemmere 

ved at være synlige i samfundet, og det giver stolthed 

hos medarbejderne", tilføjer Kim Møller. 

Selvledelse 

Hos Middelfart Sparekasse er omsorgen for og inddragelsen 

af medarbejderne ganske særlig. Det samme er tilliden mellem 

medarbejdere og ledelse. Helt tilbage i 1995 indførte sparekassen 

selvledelse – hver enkelt medarbejder skulle være sin 

egen leder. 

"Vi er anderledes ved det forhold, at vi har brugt mange ressourcer 

på at øve os i at være et sted med en kultur, der består 

af selvledende medarbejdere. Her er alle styret af et fælles 

værdigrundlag. Det er afgørende for os at undgå alle mulige 

regler og politikker for, hvordan vi skal opføre os. I stedet har vi 

valgt noget, som er simpelt, nemlig et værdigrundlag", siger 

Knud Herbert Sørensen, direktør i Middelfart Sparekasse. Det 

handler om, at chefer og ledere i toppen af organisationen virkelig 

vil det her og derfor holder fast i værdierne. 

"De mennesker, vi viser tillid, tryghed og giver muligheder, 

de udvikler sig. Jo større ansvar og frihed, der er lagt ud til den ggg 

Finans januar 007 11

Arbejdsglæde 

ggg 


enkelte, jo mere commitment får virksomheden", siger Knud 

Herbert Sørensen. 

I Middelfart Sparekasse har den enkelte medarbejder den 

fulde frihed til at disponere i forhold til kunden – både i forhold 

til rente, gebyr og sikkerhedsstillelse. Det er værd at bemærke, 

at efter at sparekassen indførte selvledelse, er sygefraværet 

blandt de 160 ansatte blevet mere end halveret, hvilket 

betyder, at sparekassen får flere arbejdstimer for den udbetalte 

løn. 

Husker privatlivet 

Ligesom 8.000 andre medarbejdere på 108 virksomheder har 

de ansatte i Frøs Herreds Sparekasse vurderet deres arbejdsplads. 

Frøs fik en fjerdeplads. 

"Kombinationen af stærk og klar ledelse og en høj grad af 

medarbejderinvolvering – det er vores særkende", lyder forklaringen 

fra personalechefen Bente Graae. 

I Frøs Herreds Sparekasse kører man med klare succeskriterier. 

Hvad forventer man af en god kunderådgiver? Det er 

vigtigt med en afstemning af, hvad der forventes af medarbejderne, 

og at man i ledelsen kender deres forventninger til 

jobbet. 

"En ledelse skal træde i karakter og stille rammer og retning 

op, så medarbejderne er helt klart over, hvilken vej vi er på", 

siger Bente Graae. 

I sparekassen udviser ledelsen også omsorg for medarbej- 

Sådan bliver de bedste målt 

Great Place to Work Institute i Danmark kårede i november 

de 50 bedste arbejdspladser i Danmark. Med blandt 

de ti arbejdspladser, der har den højeste medarbejdertilfredshed, 

var tre pengeinstitutter. Ifølge modellen er en 

god arbejdsplads et sted, hvor medarbejderne har tillid 

til lederne, er mest stolte over deres arbejde og føler 

fællesskab med deres kolleger. 

Ud over at alle medarbejdere i de tre pengeinstitutter 

har fået spørgeskema, så har eksperter vurderet virksomhedernes 

uddannelsessystem, medarbejdergoder, 

politikker og arbejdskultur. 

"Der er frihed under ansvar og fleksibilitet. Det siger alle arbejdspladser, men min 

nuværende er den eneste, hvor jeg virkelig har oplevet det. Der er aldrig nogen, der 

kommenterer, hvornår man kommer og går på arbejdspladsen, og det er simpelthen 

fantastisk. For mig har det betydet en helt fænomenal work life balance, og jeg ved, 

at folk søger arbejde hos os, fordi vi har et så godt ry på denne front". 

Medarbejderkommentar, Frøs Herreds Sparekasse 

dernes privatliv, ikke kun fordi de skal, men fordi de bekymrer 

sig om de ansatte. Det sker, ved at ledelsen opmuntrer medarbejderne 

til at balancere deres arbejdsliv og deres privatliv 

ved for eksempel at give medarbejderne mulighed for at tage 

fri fra arbejdet, når de selv mener, det er nødvendigt. 

Har en medarbejder et barn syg – også ud over de to dage 

– aftaler medarbejderen fri. Det samme gælder, hvis andre 

forhold kræver medarbejderens tilstedeværelse. 

"En medarbejder kan få sin ægtefælle med på kursus, som 

giver afklaring og perspektiv på livet, jobbet, parforholdet, 

forhold til kolleger og kunder", siger Bente Graae og fremhæver 

vigtigheden af at finde ud af, hvad der er vigtigt for den 

enkelte medarbejder og hans/hendes familie. Frøs tager fat i 

medarbejderne, såfremt de ikke trives, og det har betydet, at 

ægteskaber er blevet reddet. Sparekassen arrangerer endvidere 

særlige familiedage, hvor medarbejdernes familier har 

mulighed for at lære arbejdspladsen at kende. 

Virksomhederne fokuserer mere og mere på medarbejdernes 

sundhed og velbefindende. 

"Vi ser en markant stigning i antallet af arbejdspladser, der 

tilbyder sundhedsforsikringer, og som retter blikket mod medarbejdernes 

fysiske form, dvs. sund mad på arbejdspladsen, 

tilskud til motionsordninger, slankehold og rygestop", siger Kim 

Møller. Han minder om, at selv de tre bedste finansielle virksomheder 

har deres områder, hvor tingene kan blive bedre: 

"Pas på med at synke tilbage og blive selvfede". n

De siger, vi har det 

højeste afkast og de 

laveste omkostninger * 

p e n s i o n s k a s s e f o r f i n a n s a n s a t t e 

Arbejder du i en finansiel virksomhed, og vil du være 

en del af succesen? Så ring på 36 16 40 62, og hør 

mere om jeres mulighed for at få en firmapension i en 

medlemsejet pensionskasse. 

* 

Kilde: Kirsteins Finansrådgivning 2006 i en sammenligning af Bankpension, 

Nordea, Danica, PFA, SEB,Topdanmark, AP Pension og FSP samt artiklen 

’Mester i pension’, Børsen 22.11.06. Se www.bankpension.dk 

Finans januar 007 1

TEMA: Mænd styrer finanssektoren

Selvom der er flest kvinder 

ansat i sektoren, er direktionsgangene 

fortsat fyldt med mænd. 

I Finansforbundet er kvinderne 

også underrepræsenteret på 

de betydningsfulde poster. 

Den hårde mandemur 

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk 

Foto: Territorium og Stig Stasig 



Kvinder udelukkes 

fra chefstillinger 


En række mere eller mindre usynlige barrierer spænder ben for 

kvinders vej til toppen i den finansielle sektor, viser ny undersøgelse. 

Finanssektoren kan få flere kvinder i ledelsen, hvis man tør kigge 

indad på organisationens opbygning, mener forskere 

I finanssektoren er det fortsat svært at forestille sig, at hr. direktør 

bliver til fru direktør. Selvom der er flest kvindelige ansatte 

i sektoren, er kun hver fjerde leder en kvinde, og det tal 

har ikke ændret sig markant i de sidste fem år. Det på trods af, 

at der inden for de enkelte filialer bliver sat større og større 

fokus på vigtigheden af at have kvindelige ledere, og at flere 

initiativer er blevet igangsat ude i virksomhederne. 

En ny undersøgelse "Kvinder i ledelse – en køn finansiel 

sektor" fra Videnskab i Finans under Finansrådet (VIFA), som 

er uarbejdet af professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet 

(DPU) Dorte Marie Søndergaard og ligestillingskonsulent 

i Københavns Kommune Camilla Funck Ellehave, viser, at tankevækkende 

sociale mønstre og konventioner i sektoren gør 

det svært at nå helt til tops i den finansielle sektor, hvis du er 

kvinde. Rapporten tager udgangspunkt i fire banker: Danske 

Bank, Nordea, Nykredit og Fionia Bank. 

Selvom kvinder i de fire banker repræsenterer over halvdelen 

af de ansatte, er andelen af kvindelige ledere mini- 

mal. Således har Danske Bank 16 procent kvindelige ledere, 

hvilket også er tilfældet med Fionia Bank, Nykredit har 0 

procent, mens Nordea topper med 9 procent. Kigger man 

på tallene for kvinders andel af direktører, så er tallene 

endnu mindre. Blot syv procent er i top i Danske Bank, 1 

procent i Fionia Bank, 15 procent i Nykredit og ti procent i 

Nordea. 

"Vi har ikke kunnet få øje på sammenhængen mellem antallet 

af initiativer for at få kvinder i ledelserne og så det antal 

kvindelige ledere, det lykkes virksomhederne at få. Ledelserne 

har svært ved at identificere potentialet, når det kommer i en 

kvindekrop. Hvis man kun kan forestille sig, at en direktør kan 

være sådan en cigarrygende, halvskaldet 60-årig hvid mand, 

så er det også svært at få kvinden i spadseredragten med det 

høje hår til at passe ind i rollen", siger ligestillingskonsulent Camilla 

Funck Ellehave. 

Kvinder søger ikke lederjob 

Halvdelen af rapporten bygger på interview med ni ledere på 

forskellige niveauer fra Danske Bank, Nordea, Nykredit og Fionia 

Bank. Interviewene tog udgangspunkt i deres egne karriereforløb 

og parallelle forløb, som de havde været vidner til. 

Ledernes fortællinger kan opsummeres i en række forklaringer 

om, at problemet ikke er så stort, eller at årsagerne skal 

findes uden for organisationen. Forskerne har interesseret sig 

for de funktioner, sådanne forklaringsmodeller har i organisationen, 

når lederne skal forsøge at få øje på talenter til lederstillinger. 

Eksempelvis var en udbredt forklaring blandt leder-

ne, at der er så få kvinder i sektoren, fordi kvinder ikke søger 

lederstillinger. Alle på nær én, som havde søgt et studenterjob i 

tidernes morgen, var landet på deres taburet via opfordringer. 

"På en arbejdsplads ved de fleste, at de kun skal søge en 

lederstilling, hvis de på en eller anden måde bliver opfordret til 

det, eller hvis de fornemmer, at deres ansøgninger er velkomne 

eller måske ligefrem ventede. Det interessante i denne 

sammenhæng bliver så, at det i højere grad er mænd, der bliver 

opfordret af mænd. Derfor søger kvinder ikke lederstillinger 

lige så ofte som mænd. De har ikke adgang til de netværk, 

der kan opfordre dem til at søge en stilling, og de bliver ikke så 

nemt synlige som talenter for de mænd, der har adgang til at 

opfordre", siger Dorte Marie Søndergård. 

Og at komme ind i de netværk kan være blokeret af noget 

så harmløst som en øl efter arbejde eller en forretningsmiddag. 

Der kan nemmere opstå misforståelse, når man går ud at 

spiser med Maria i stedet for Martin, som en af lederne i undersøgelsen 

siger. Derudover peger lederne også på den biologiske 

forskel som årsag til, at kvinder ikke bliver ledere. I 

rapporten citeres en af lederne for at sige, at 

"Når kvinderne kommer tilbage fra barsel, så er der sket et 

eller andet. De planer, de har, når de går på barsel, det er nogle 

helt andre, de kommer tilbage med bagefter". 

"Men det er jo ikke kun kvinder, der har "pauser" i deres arbejdsliv. 

Vi kunne konstatere, at mange af de mandlige ledere også 

havde haft ineffektive år – de har været placeret steder, der 

ikke på nogen måde gav vigtige erfaringer eller kompetencer i 

forhold til karrieren. Men på en eller anden måde virker barsel 

som en mere karrierefremmed form for pause. At man på forhånd 

går ud fra, at kvinder med børn ikke vil videre i karrieren, 

gør, at man for eksempel ikke giver dem de opgaver eller den 

tillid, som kan ende i en lederstilling. Udelukkelsen sker altså, før 

nogle af parterne har ytret noget om det ene eller andet", siger 

Dorte Marie Søndergård. 

Social dom 

Forestillingen om, at vi vælger objektivt og efter kvalifikationer 

og kompetencer, holder ikke vand, mener hun. I stedet er 

det ofte også en social dom, der afgør, om man bliver spottet 

som talent og i sidste ende får lederstillingen. 

"For eksempel ved vi, at der forud for en opfordring til en 

lederpost ligger en lang proces. Et talent bliver spottet, og 

langsomt bliver der åbnet døre for den enkelte, man bliver 

langsomt inddraget og overdraget opgaver, hvor der er mulighed 

for at synliggøre sit talent, tale virksomhedens sprog og 

demonstrere, at man kender koderne i virksomhedens ledel- ggg 



ggg 


seskultur. Hvis Mette allerede er blevet dømt irrelevant ved 

udgangspunktet og aldrig inviteres med ind i denne lange og 

gradvise synliggørelsesproces, ja, så er Mettes chancer lig nul, 

den dag stillingen bliver opslået", siger professoren fra DPU. 

Derudover peger Dorte Marie Søndergård på, at de områder, 

der er kompetencegivende til, at man i det hele taget bliver 

taget i betragtning til et lederjob, også er defineret ud fra 

nogle helt bestemte normer, der trives i virksomheden – sektoren 

eller samfundet som sådan. 

"Hvis man forsøger at rekruttere ledere blandt de fem procent, 

som er ligeglade med alt andet end arbejde, så skal man 

ikke regne med at få de bedste ledere. Det handler om at få øje 

på lederkompetencerne på en anden måde, derfor er det bedre 

at arbejde hen imod at konstruere lederstillinger anderledes. 

Også med henblik på at rekruttere de yngre mænd, som i stigende 

grad har samme indstilling til arbejdslivet som kvinderne". 

For lidt refleksion 

Dorte Marie Søndergård vurderer, at finanssektoren er kendetegnet 

ved, at graden af refleksion omkring kønskulturen er 

meget lille. 

"Det er ikke nok at sige, at vi ønsker flere kvinder, hvis man 

ikke tør reflektere over, hvor måden at opfatte kvinder og 

mænd på i en bestemt virksomhed/sektor kommer fra – og 

hvorfor. Blikket skal også vendes indad i virksomheden". 

"I mange af de gamle organisationer har man brugt mange 

år på at fiksere måden, man tænker om kvinder og mænd på. 

At kvinder for eksempel har de administrative og personalemæssige 

arbejdsområder, mens mændene står for forretningerne. 

Der ligger altså en lang historik i det hele, som kan 

være vanskeligere at bryde igennem, end tilfældet er for eksempelvis 

yngre organisationer, som ofte vil være mere åbne 

over for nye ideer. For at kulturen skal kunne ændres, kræver 

det, at man går ind og gransker i de ældgamle strukturer og 

normer, som gennemsyrer organisationen", siger hun. 

Og de kulturelle ændringer skal så gå hånd i hånd med ændringer 

af regler og praksisser. 

"Hvis man langsomt, men sikkert, begynder at tale anderledes 

om kvinder og mænd og om forventningerne til de to 

køn, for eksempel synliggøre, at forældreskab også er noget, 

mange mænd har ansvar for. Og at det faktisk er synd for de 

unge mænd, som ikke ser deres børn nok. Så sker der langsomt 

noget. Men ændringen må støttes af organisatoriske 

beslutninger omkring for eksempel synliggørelse af måltal for 

kønsbalanceret rekruttering og regler for lige vilkår omkring 

forældreansvar", mener Dorte Marie Søndergaard. n 

Det er nødvendigt for kvinder at 

sprænge de sociale mønstre, som de 

bliver pålagt både af virksomheden og 

samfundet og ikke mindst af dem selv, 

mener deltagerne i Finans's rundbords- 

snak. Fra venstre er det Lone Jeppson, 

Kirsten Lund, Anette Drivsholm, Toni 

Madsen og Katrine Nørgaard.

Vi skal ikke trække i habit 

Det er vigtigt, at vi holder fast i, hvem vi er, og ikke tror, vi skal gå på 

kompromis for at få lederjobbene, mener Annette Drivsholm, der er 

direktør i Spar Nord i Brønderslev. Finans inviterede hende og fire andre 

kvinder til en snak om kvinder og ledelse 

En kreditchef, en områdedirektør, to privatkunderådgivere og 

et kredsbestyrelsesmedlem. Fem forskellige kvinder. Fem forskellige 

arbejdspladser. Fem forskellige drømme. Umiddelbart 

en broget flok, som Finans har sat stævne til en snak om kvinder 

og ledelse, men ens for dem alle er, at de har viljen til at 

sætte et feminint aftryk på en maskulin sektor. 

"Det er umuligt at bryde ind igennem mandemuren", siger Kirsten 

Lund på 8 og giver bolden op. Hun er privatkunderådgiver 

i Roskilde Bank og har en drøm om at blive personaleleder. 

Hun fortsætter i en kontant tone: "Når stillingerne skal besættes, 

tænker de på Søren, Peter og Jørgen. De overser i udgangspunktet 

Camilla, Susanne og Charlotte". 

ggg 



ggg 

Hun bliver hurtigt modsagt af Lone Jeppson på , kreditchef 

i SEB Kort Bank og leder gennem 19 år. Hun ser tydeligst barriererne 

hos kvinderne selv. "Stillingerne bliver jo slået op. Vi 

kan frit søge, men vi gør det ikke". Det kommer dog hurtigt 

frem,, at hun har fået de fleste af sine lederjob via opfordringer 

fra mænd.. 

Et billede, som direktør i Spar Nord i Brønderslev Annette 

Drivsholm, 9, ikke kan nikke genkendende til. Hun søgte og 

fik sit lederjob, mens hun var på barsel. 

"Men når vi ikke søger, hænger det jo sammen med, at vi 

forudser, at det bliver svært at få tingene til at hænge sammen. 

Vi vil gerne være ledere med den frihed og det ansvar, 

der følger med, men mange tror stadig, at de skal kopiere den 

verden, de ser, og så bliver kvinderne usikre - først på, om de 

overhovedet gider - og siden, om det vil lykkes". 

"Manden tænker: "Jeg vil have jobbet. Problemer, som kan 

opstå på hjemmefronten, løser jeg bagefter. For kvinder er det 

omvendt", bryder Kirsten Lund ind. 

"Men det er jo netop en af vores styrker, at vi tænker i hele 

processer og ikke bare i mål og resultater", følger Annette 

Drivsholm op. 

Og snakken folder sig ud om de "kvindelige styrker", der 

ikke kan undværes på arbejdspladsen. Omsorgen og nærværet 

er tilsyneladende fortsat kvindernes speciale i dagens Danmark. 

Det er dem, der spørger til syge børn og husker fødselsdage. 

Det er dem, der springer ind, når et konkret praktisk 

problem skal løses, om det så er kaffe, der skal serveres, eller 

opvaskemaskiner, der skal tømmes, og de gør det, uanset hvor 

de er placeret i hierarkiet. De yder "broderparten" af bidraget 

til arbejdspladsens sociale kit. 

Vi skal holde fast i os selv 

Der er enighed om, at netop mangfoldigheden er en styrke, og 

mikset af de stærkt resultatorienterede og bredt procesorienterede 

medarbejdere må være målet – også på ledelsesposterne. 

Men efter den pæl er slået fast, går kvinderne om bordet 

et skridt videre. 

"I første omgang skal der flere kvinder ind på lederposterne. 

Man skal have foden indenfor, førend man kan ændre på noget", 

siger 7-årige Toni Madsen, medlem af Kreds Nordeas 

bestyrelse med særligt ansvar for kompetenceudvikling. 

"Det ændrede syn på ledelse burde få mange flere kvinder 


frem. I Industrisamfundet var ledelse at stikke de ydre rammer 

af og se til, at folkene kom til tiden og ikke gik før tiden. Nu 

skal medarbejderne i meget højere grad selv tage ansvaret. 

Det kræver, at lederen har blik for og endda ser det som sin 

væsentligste opgave at imødekomme medarbejdernes behov, 

at sørge for, at de har de redskaber, de skal bruge, og at de 

trives. Derfor er det så vigtigt, at vi holder fast i, hvem vi er, 

og ikke tror, vi skal gå på kompromis for at få lederjobbene. Vi 

skal netop ikke trække i habit", slår Annette Drivsholm fast. 

Samtalen drejes herefter ind på det tilbagevendende problem; 

barsel. For børn er en stor og levende faktor i de fem 

kvinders liv. Og selvom kalenderen siger 007, så er det et 

stadigvæk et problem. De yngste kvinder om bordet er de 

mest frustrerede i den sammenhæng. 

"Der er masser af fordomme", fortæller privatkunderådgiver 

Katrine Nørgaard på 8 fra Handelsbanken i Lyngby. Hun 

kan fortælle, hvordan hun gang på gang er blevet konfronteret 

med mulige graviditeter og børnefødsler som en "risiko" - som 

noget, der kan komme i vejen for hendes lederambitioner, og 

Kirsten Lund nikker ivrigt med. Hun har oplevet det samme. 

"Men vi skal passe på ikke at blokere fuldstændigt, når 

spørgsmålet kommer på banen. Det kan ikke nytte noget, at 

man indigneret springer ned i en skyttegrav og siger "tyypiiisk!", 

råder Lone Jeppson til. 

Hun foreslår, at man i den situation er imødekommende og 

udtrykker forståelse for, at "problemet" bliver taget op, men at 

man derpå mere offensivt går ind i en dialog om, hvordan problemerne 

kan løses, hvordan man får afstemt forventningerne 

og får aftalt en handlingsplan. 

"Det handler også om at planlægge sig ud af det. Jeg bruger 

bedsteforældre meget. Og så tager jeg arbejde med hjem. 

Og en rengøringshjælp kan lette meget af presset, fortæller 

Annette Drivsholm. 

"Ja, og droppe den dårlige samvittighed, slår Lone Jeppson 

fast, og Kirsten Lund skyder ind: "Vi er jo opdraget til, at alt det 

med familie og børn hænger på os. Jeg elsker at komme på 

arbejde med et glas hjemmelavet marmelade, sætte det på 

morgenbordet og sige, det har min mand lavet, så skal I se 

deres ansigter", griner hun. 

Man er alene 

Det er altså nødvendigt for kvinder at sprænge de sociale

mønstre, som de bliver pålagt både af virksomheden og samfundet 

og ikke mindst af dem selv. Men hvad med networking, 

som er det helt store plusord, hvis drømmen er en taburet 

oppe, hvor de tunge beslutninger tages? 

"Jeg tror egentlig, at vi er lige gode til at netværke, men 

det handler igen om prioritering. Bliver du efter arbejde en 

fredag for at gå til en eller anden reception, eller tager du hjem 

til ungerne? Måske handler det i virkeligheden om, at vi skal 

gøre det legitimt at netværke i arbejdstiden i stedet for", begynder 

Lone Jeppson. 

"Kvinder går først ind i et netværk, hvis de selv føler, de kan 

bidrage med noget. Mænd deltager i lige så høj grad for at 

hente inspiration", siger Toni Madsen. 

Men er det sværere at være kvinde med ambitioner om en 

lederstilling? 

"Hvis en ung kvinde træder i karakter og udtrykker ønske 

om at være leder, bliver hun opfattet, ofte af kvinder selv, 

som sådan en med rundsave på albuerne, sådan bliver en ung 

mand ikke opfattet", siger Toni Madsen. 

"Jeg har for eksempel kunnet mærke det på medstuderende 

i forskellige sammenhænge, at janteloven kommer til at 

spille en rolle, hvis man som kvinde ytrer ambitioner om en 

lederstilling", indskyder Katrine Nørgaard. 

Men hvis det hele handler om kvinderne selv, er virksomhederne 

så slet ikke ansvarlige? 

"Jo, det er da vigtigt, at virksomheden bakker op om kvinder 

i ledelse. Det gør Handelsbanken meget", når Katrine Nørgaard 

at sige, inden Lone Jeppson supplerende siger: "Ja, det 

gør SEB også". Og i kor lyder det fra dem begge: "Men vi er 

også svenskere!". Et øjeblik bliver den alvorlige stemning afløst 

af klukkende grin, inden Annette Drivsholm indskyder: 

"Nu skal det ikke lyde, som om vi kvinder bare har det så 

dårligt, og at hvis vi kom på lederposterne, så ville alt være 

godt. Det handler vel om, at vi har forskellige styrker, og at vi 

i fællesskab kan udrette noget godt". 

"Ja, og bolden er på vores banehalvdel, tiden er med os, og 

vi skal selv tage ansvaret for, at vi kommer frem, det er vigtigt 

at brænde for det", slutter Katrine Nørgaard til de andres anerkendende 

nikken. n 

Sektoren ønsker 

flere kvindelige chefer 

"Kvinder udgør et kæmpe ledelsespotentiale, 

og selvom det er positivt, at vi har mange 

kvinder på mellemlederniveau, så er det interessant, 

at vi stadig har så få helt oppe i 

toppen", siger næstformand i 

Finansforbundet Kent Petersen. 

Han peger på, at virksomhederne er nødt til 

at vende blikket indad, hvis kvinder skal få 

plads til at komme til tops i den finansielle 

sektor. Det er FA's direktør, Steen A. Rasmussen, 

enig i. 

"Selvom det her med kvinder i ledelse er noget, 

som vi har arbejdet for i mange år, så 

går det stadig for langsomt. Vi bakker op 

om, at der skal være flere kvinder i ledelsen, 

men det må være virksomhederne selv, der 

skal stå for at tilpasse beslutninger og holdninger, 

så det imødekommes", siger han. 

Begge anerkender dog, at det er mere komplekst 

end som så at ændre på det faktum, 

at kvinder ikke kommer helt til tops. 

"Det er så nemt at sige, at man bare skal 

ændre på kulturen, men det er jo ikke lige 

noget, man gør fra den ene dag til den anden. 

Men det er vigtigt at gøre op med den 

maskulintænkende kultur, der er. Det kunne i 

praksis gøres ved at målrette stillingsannoncer 

til kvinder og se på, hvordan ledelsesbegrebet 

kan ændre sig", siger Kent Petersen. 

Og bliver suppleret af Steen A. Rasmussen: 

"Vi skal i stedet se på den enkelte medarbejder 

og indrette virksomheden således, at 

den enkeltes interesser og ambitioner bliver 

mødt i virksomheden". 

Finans januar 007 1


Kvinder skræmmes af 

gammeldags fagforening 

Andelen af fagligt aktive kvinder i Finansforbundet daler, jo længere 

op i det faglige hierarki man kommer. Et billede, som er typisk for 

den danske fagbevægelse. Arbejdsmetoder og omgangstone bør 

ændres, hvis flere kvinder skal til tops, mener forsker 

Det er ikke kun ude i bankerne, at mændene sidder tungt på 

topposterne. Også inden for Finansforbundet egne rækker er 

det mændene, der sidder i top, på trods af at kvinder udgør 

over halvdelen af medlemsskaren. 

For mens Finansforbundet kan bryste sig af, at seks ud af ti 

tillidsrepræsentanter er kvinder, så daler andelen af kvinder 

hurtigt, når blikket vendes mod kredsbestyrelser, kredsformænd 

og formandskab i forbundet. 

Den lave andel af kvinder i toppen i Finansforbundet er ikke 

atypisk for den danske fagbevægelse. Mænd er ofte overrepræsenteret 

i toppen, selv i de forbund, som har en stor overvægt 

af kvindelige medlemmer. En undersøgelse foretaget af 

Socialforskningsinstituttet (SFI) for LO i 006 viste, at kvinder 

i dag afholder sig fra at være fagligt aktive, fordi de har et 

meget negativt billede af fagbevægelsen. 

Mange kvinder mener, at det er svært at få indflydelse, at 

de vigtige beslutninger tages af ældre mænd bag lukkede døre, 

og at det er vanskeligt at se, at ens indsats virkelig rykker 

noget. Projektleder på undersøgelsen og seniorforsker ved SFI 

Helle Holt mener, at fagbevægelsen er nødt til at ændre arbejdsformer 

og omgangstoner, hvis flere kvinder skal til tops. 

"Der efterlyses tidsbegrænsede projektorienterede projekter, 

hvor betydningen af ens arbejde kan ses efter en mindre 

tidsperiode. Sådan en arbejdsform vil også have den sideeffekt, 

at flere yngre mænd vil få mod på fagligt arbejde, idet 

kvinder og yngre mænd langt hen ad vejen deler syn på fagbevægelsen", 

siger hun. 


Derudover mener hun, at det er helt nødvendigt, at en person 

med status som formand eller næstformand opfordrer kvinderne 

og har et reelt ønske om flere kvinder i den politiske 

top. 

Tre kvinder, som det er lykkes for at bryde igennem mandemuren, 

er de tre kvindelige kredsformænd og medlemmer 

af hovedbestyrelsen i Finansforbundet Majbritt Gabul Tobberup 

fra Kreds Nordea, Anne Sommer Grøn fra Kreds Nord og 

Laila Busted fra Kreds Øst. Deres vej op ad den faglige rangstige 

startede netop med en opfordring. 

"Jeg havde aldrig tænkt over at komme længere i det faglige 

hierarki. Hvis der ikke havde været nogen, der opfordrede mig, 

tror jeg ikke, jeg var kommet så langt. Jeg tror, at det er meget 

almindeligt, at vi kvinder tænker meget på, om vi nu kan udfylde 

kravene i jobbet godt nok, er vores kompetencer stærke 

nok, og svigter jeg nu familien, hvis jeg siger ja? Sådan har jeg i 

hvert fald haft det. Jeg tror generelt, at kvinder stiller meget 

højere krav til sig selv, end mændene gør, før de beslutter sig 

for at søge en stilling", mener Laila Busted fra Kreds Øst. 

Kvinder skal bevise mere 

Alle tre kvinder er dog enige om, at det ikke har været vanskeligt 

at komme op i systemet, men at der er nogle barrierer, 

som kvinder i højere grad end mænd møder. 

"Man bliver mødt med nogle fordomme og myter som 

kvinder, som mænd aldrig ville være nødt til at tage stilling til. 

Vi har jo alle hørt om "Gucci-Helle" og Marianne Jelveds hånd-

taske. Jeg erindrer ikke at have hørt de mandlige politikere 

blive udstillet på denne måde. Jeg tror, at det er nemmere for 

nogle mænd at acceptere en kvinde over sig, hvis de kan begrunde 

det med alt mulig andet, end at det er, fordi hendes 

kvalifikationer og kompetencer er bedre end mandens. Jeg 

tænker altid, hvis jeg bliver mødt med platte kommentarer, at 

det i virkeligheden siger mere om dem end om mig", fortæller 

Laila Busted. 

Et billede, som Anne Sommer Grøn fra Kreds Nord kan nikke 

genkendende til. 

"Jeg har følt, at man som kvinde er nødt til at bevise mere. 

Da jeg i sin tid stillede op til kredsformandsposten, var der nogen 

modstand imod mig som frontfigur for kredsen. Som 

kvinde bliver man ofte først bedømt ud fra sit køn, og derfor 

er det vigtigt at tro på sine egenskaber". 

Helle Holt mener, at grunden til, at de fleste kvinder ikke 

når længere end til tillidsmandsniveau, blandt andet skyldes 

den status, som det forskellige faglige arbejde har. For eksempel 

er det oftest mænd, som bliver valgt til fællestillidsmand, 

fordi opfattelsen af, at mænd er bedst til at slå i bordet og at 

hive resultater hjem, trives, selvom der faktisk er undersøgelser, 

som har vist, at kvinder ikke forhandler dårligere end 

mænd. 

Der er dog forskelle, mener Majbrit Garbul Tobberup: 

"Som jeg ser det, baserer mænd i forhandlingssystemet 

deres forhandlingsteknik på benhårde argumenter – og de søger 

i højere grad standpunktsdiskussioner i stedet for den ggg 

Finans januar 007


ggg 

kvindelige tilgang med at tænke kreativt, og se på de muligheder, 

der skaber værdi. Meget firkantet sagt er mændene 

mere styret af magten, mens kvinderne er mere styret af det 

menneskelige. Som kvinde er det vigtigt at holde fast i sig selv 

og tro på den autoritet, man har, fordi der er brug for begge 

køn på alle niveauer". 

Barrierer i omgivelserne 

Hvis det skal lykkes fagbevægelsen at hverve flere kvinder, er 

det nødvendigt at fremhæve de muligheder og udfordringer, 

der ligger i fagligt arbejde. Det kan både give personlig og faglig 

udvikling, man kan få et personligt netværk og ikke mindst 

indflydelse og magt, mener Helle Holt. 

"Det giver også flere karrieremuligheder. Det er ikke usædvanligt, 

at fagligt aktive senere får et lederjob i andre sammenhænge". 


Kvinder skal bevise mere end deres mandlige kollegaer. Det er alle 

tre kvindelige kredsformænd enige om. Fra venstre ses Laila Busted, 

Anne Sommer Grøn og Majbritt Garbul Tobberup. 

Men selvom fagbevægelsen kan ændre meget ved at vende 

blikket indad, så er der også barrierer i omgivelserne. For eksempel 

kan det være svært at kombinere det faglige arbejde 

med små børn i hjemmet. 

"Jeg har først engageret mig i det faglige arbejde, efter 

børnene var blevet store, og jeg er ganske bevidst om, at arbejdet 

ikke skal fylde hele min hverdag. For eksempel har jeg 

et princip om, at jeg altid lader mobilen være slukket i weekenderne. 

Men det er også vigtigt, at min mand bakker 100 

procent op om mit engagement", siger Anne Sommer Grøn. 

Og bliver suppleret af Laila Busted: "Jeg tror da helt sikkert, at 

det er, fordi jeg er kvinde, at jeg har ventet med at involvere 

mig, til mine børn blev store. Som kvinder er vi generelt vant 

til at vise hensyn til alle andre, før vi tænker på os selv. Det må 

vi se at få rystet af os. Vi kan bidrage, og der er brug for vores 

kompetencer og egenskaber derude blandt mændene". n

Omtanke 

er bedre 

end at 

tænke om... 

Omtanke er nøglen til gode langsigtede afkast. Det har Sparin- 

vest vist og bevist ved kontinuerligt at placere sig i markedets 

absolutte top. De seneste år er Sparinvest flere gange blevet 

kåret som Danmarks bedste investeringsforening og som lan- 

dets bedste aktie- og obligationshus. 

De flotte kåringer er udtryk for en gennemtænkt investerings- 

strategi, der fokuserer på at bevare investorernes kapital frem 

for at gå efter hurtige og risikofyldte gevinster. Vi kalder det 

investering med omtanke. 

www.sparinvest.dk 

Finans januar 007 5

Internationalt 

Af Elisabeth Teisen 

På oplæring i Indien 

Infosys – Indiens næststørste leverandør 

af it-service til hele verden – 

er for mange it-folk symbolet på outsourcing 

af opgaver fra USA og Europa 

til billigere indisk arbejdskraft – altså 

en trussel mod vestlige arbejdspladser 

og lønniveau. Derfor er firmaet 

ikke omspundet af de varmeste følelser 

af europæiske og amerikanske itansatte. 

Det vil Infosys lave om på. Virksomheden 

har startet et trainee-program 

i Indien for udenlandske it-folk. 

Der er netop gennemført et pilotprojekt 

for amerikanske it-folk i Mysore, 

og i starten af 007 kommer der et 

hold på 5 englændere, håndplukket 

fra bl.a. universitetet i Cambridge til 

Infosys' træningscenter i Mysore. 


Infosys håber med initiativet at kunne 

løse store outsourcing-opgaver for 

klienter i hele verden mere gnidningsfrit 

end tidligere. Det handler også 

om, at virksomheden ikke længere vil 

nøjes med at løse simple serviceopgaver, 

men vil være partner for virksomheder, 

der planlægger større 

strategiske ændringer med store teknologispring. 

Nogle af Infosys' konkurrenter 

hævder, at virksomheden er sent ude 

med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. 

Af de 66.150 ansatte er kun tre 

procent udlændinge, mens den største 

it-serviceudbyder, Tata Consultancy, 

kan prale af, at otte procent af 

de 78.000 ansatte er fra andre lande 

end Indien./ET 

December er en bonusmåned - for de heldige. Og nogle er 

helt klart mere heldige – eller måske dygtige – end andre. 

Rygterne vil vide, at danske dealere kan score fire, fem eller 

endda seks millioner i bonus oven i lønnen. Måske vil det føre 

til, at du, der er bankassistent i Varde eller Hvidovre, oplever 

et lille stik af misundelse, selvom misundelse er en grim ting. 

Den eneste trøst for alle jer, der må nøjes med en æske 

Bonus i Wall Street 

Revolution i 

Banque de France 

Julemanden skriver store checks i Wall Street 

Franskmændene plejer nok at sætte hælene i, hvis der 

skæres i hævdvundne rettigheder. Politikere og beslutningstagere 

må indstille sig på gadeoptøjer, barrikader 

og revolutionære tilstande. 

Men nu tyder noget på, at de seneste års pensionistskrækscenarier 

har blødgjort de gæve gallere. 

I hvert fald er det lykkedes Banque de France, 

Frankrigs centralbank, at skære i de favorable pensionsordninger, 

der blev etableret under Napoleon 

i 1800. 

Og seks ud af de syv fagforeninger, der organiserer 

bankens medarbejdere, har skrevet under. 

De går med til, at pensionsalderen udskydes fra 

55-60 til 60-65 år, og at man skal have arbejdet i 1 

år mod før 7,5 for at opnå fuld pension. Ydermere 

forhøjes medarbejdernes egetbidrag. 

Men det er ikke slut med det. Nu indledes der drøftelser 

med fagforeningerne om at reformere – det vil 

sige skære – i de 8 millioner euro, der hvert år bruges 

til "sociale formål": til ferier i landslotte, middage 

på restauranter og adgang til fittnesscentre – alle ejede 

af den franske bank./ET 

fyldte chokolader fra banken, er, at også den danske dealer 

kan føle misundelsens stik og føle sig hensat til provinsen, når 

der sættes tal på bonusordningerne i London og New York. 

Her – lyder rygterne – får den globale finanselite rask væk 

julegratialer på tocifrede millionbeløb. 

Ifølge Dagbladet Politiken udbetales der City-bonusser i 

London for omkring 90 mia. kr./ET

Finans januar 007 7

Livsstil 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist 

Foto: Stig Stasig 

Erik er bidt 

af en gal globetrotter 

Lysten til at rejse med rygsæk trækker så meget i erhvervsrådgiver Erik Mortensen, 

at han jævnligt tager orlov for egen regning. Oplevelserne i Indien og Nepal styrker 

ham i mødet med hans kunder på det multikulturelle Nørrebro 

Tænk sig at fejre 0-års-fødselsdag i en luftballon med udsigt 

til Himalaya-bjergkæden på den ene side og Nepals hovedstad, 

Kathmandu, på den anden. 

Eller at fejre buddhistisk nytår i et kloster sammen med 

munke, der skyder fyrværkeri af, blæser i store, forgyldte horn 

og fester 1 timer i træk. 

Erik Mortensen drømmer ikke om den slags. Han oplever 

det. 

"Min 0-års-fødselsdag var sjovere end suppe, steg og is", 

siger den 7-årige erhvervsrådgiver fra Jyske Bank på Nørrebro 

i København. 

Tre gange siden 1995 har han været på længere rejser, 

hvor han enten har taget 100 procent orlov for egen regning 

eller har kombineret orloven med opsparet ferie. Dermed hører 

han til blandt de stadig flere danskere, der tager en selvbetalt 

orlov fra jobbet og smutter på lange ferier til for eksempel 

USA, Australien og Fjernøsten. 

Erik Mortensens første tur gik til Nepal og Indien. To år senere 

rejste han til Sydamerika, og sidste år var han igen i Indien. 

Der går turen også hen, når han pakker rygsækken igen til 

januar. 

"Jeg spiser i gadekøkkener og bor på billige hoteller til 0- 

0 kroner om dagen. Rotter, kakerlakker og dårlig mave er en 

del af oplevelsen. Til gengæld kan jeg rejse til Indien i to måneder 

for under 0.000 kroner alt inklusive". 

Erik Mortensen er ungkarl og skal ikke betale for andre end 

sig selv. Han rejser med venner og bekendte, der har lyst til at 

tage med. 

"Jeg ser selvfølgelig seværdigheder, men jeg suger først og 

fremmest til mig af kultur og religion. Jeg søger væk fra turist- 


attraktionerne og ud i de små byer, hvor jeg kan komme tæt 

på de lokale og deres hverdag og liv. Både indere og nepalesere 

er venlige mennesker, som gerne vil delagtiggøre andre i 

deres levevis, når bare man viser dem oprigtig interesse og 

respekt. Ofte kommer de selv for at snakke med én". 

Velkomne i banken 

Erik Mortensen har boet hos en indisk familie i halvanden uge. 

"Vi havde booket et hotel, men da vi kom, var alt optaget. 

Så stod vi der klokken tolv om aftenen. Vi spurgte en rickshaw-chauffør, 

om han kendte et sted, vi kunne sove: Jo, vi 

kunne da bo hos hans bror". 

Broren, hans kone og deres tre børn var søde og rare, så 

Erik Mortensen og hans rejsefæller blev hængende. 

"Vi fik et værelse at sove i, men ellers var vi sammen med 

familien. Vi spiste sammen med dem, og de viste os deres by. 

Da vi skulle rejse, spurgte vi, hvad vi skyldte. Med sædvanlig 

indisk høflighed svarede de, at vi kunne betale, hvad vi syntes, 

opholdet havde været værd. Vi fandt dog en pris, som både de 

og vi var tilfredse med". 

Rejserne giver Erik Mortensen et behageligt afbræk i hverdagen, 

og han vender hjem til jobbet i Jyske Bank med ny 

energi og et indblik i andre kulturer. Det bruger han i sit arbejde 

på Nørrebro. 

"Vi har mange kunder fra netop Indien. Det gør det nemmere 

for mig at forstå, hvorfor de tænker, som de gør, når jeg 

oplever deres hjemmebane. De føler sig også velkomne i banken, 

når jeg kan snakke med dem om et lokalområde i Bombay". 

Kunderne synes, det er spændende, at Erik Mortensen rej-

ser ud med rygsæk. Faktisk har han en aftale med en af dem 

om, at de skal til Nepal på et tidspunkt. Også hans chef og kolleger 

bakker ham op. 

"Jeg beder om orlov i god tid og taler med mine kunder om 

det, så jeg kan løse så mange opgaver for dem som muligt, 

inden jeg tager af sted. Også så mine kolleger ikke skal ligge 

vandret. Vi arbejder i team, så det følger med, at nogle er væk 

en gang imellem". 

Stamper i perronen 

Erik Mortensen rejser til Indien igen til januar og støder til en 

gruppe danskere, som slutter et idrætsprojekt af med at rejse 

rundt i landet. 

"Indien er fuld af kontraster. Fra bjergene i nord til strandene 

og det lette liv i syd. Inderne brænder deres døde af i 

Ganges, mens folk bader og børster tænder lige ved siden af. 

Rotter, kakerlakker og dårlig mave er 

en del af oplevelsen ved at bo på billige 

hoteller i Indien. Til gengæld kan Erik 

Mortensen fra Jyske Bank på Nørrebro 

i København rejse rundt i landet i to 

måneder for under 0.000 kroner alt 

inklusive. 

Herhjemme er det største problem, at DSB er forsinket i ti minutter". 

I Indien har Erik Mortensen oplevet forsinkelser på op til 8 

timer. 

"Den tolerance er man nødt til at opbygge. Desværre glemmer 

jeg den hurtigt igen, og så står jeg også og stamper i perronen 

herhjemme, når toget kommer et par minutter for sent", 

smiler han. 

Erik Mortensen føler sig 100 procent tryg i Indien og Nepal. 

"I Sydamerika skal man hele tiden se sig over skulderen af 

frygt for at blive bestjålet. Fattige indere og nepalesere ved 

selvfølgelig godt, at vi har en helt anden økonomi end dem, når 

vi kommer med vores rygsække og dyre vandrestøvler, så indtil 

man lærer at prutte om prisen på alt fra bananer til hoteller, 

bliver man taget ved næsen. Men det er fair nok, at vi må betale 

lidt mere. Der er trods alt tale om pebernødder for os". n 

Finans januar 007 9

Speaker's corner 

Af Trine-Maria Kristensen, blogger og direktør i Social Square 

Weblogs – hvis du er klar til dialog med verden 

Der er stigende interesse for weblogs herhjemme. Weblogs er 

personlige hjemmesider, som er åbne for, at læserne kan kommentere 

på de indlæg, som "bloggeren" lægger ud. TV og 

gratisavisen Urban tilbyder, at seerne og læserne gratis kan 

oprette egne blogs via deres hjemmesider – og i alt er der i 

dag ca. 0.000 bloggere i Danmark. 

På weblogs deler bloggerne oplevelser og viden om emner, 

der optager dem, med læserne. Nogle weblogs har mange læsere, 

og andre har ganske få, men det, bloggerne typisk oplever 

på deres weblogs, er, at de får styrket kontakten til andre 

mennesker, som er interesseret i det samme, som de selv er 

optaget af. Det gælder, uanset om man er optaget af investeringsstrategier, 

blomsterløg eller mobiltelefoner. 

Weblogs er i udgangspunktet personlige medier. Som regel 

er de drevet af et enkelt menneske, og da fænomenet opstod 

i midten af halvfemserne, var der tale om personlige hjemmesider, 

hvor bloggeren delte sine links til gode hjemmesider og 

interessante steder på nettet med andre. 

I dag er der 60 millioner weblogs i verden, og mange virksomheder 

har fået øjnene op for, at weblogs giver dem gode 

muligheder for at styrke relationerne – hvad enten det er internt 

i større organisationer, hvor medarbejderne kan have 

brug for redskaber, der gør det lettere for dem at finde hinanden 

og dele viden – eller eksternt for at styrke kontakten til 

kunder eller medlemmer eller andre interessenter. 

Hvorfor er weblogs interessante? 

Weblogs giver organisationer og virksomheder nye muligheder 

for at komme i direkte kontakt med deres kunder eller andre, 

der interesserer sig for dem. Herhjemme har Arlas pressechef 

for eksempel en weblog, som han brugte flittigt, da 

Arlas marked i Mellemøsten forsvandt i forbindelse med Muhammedkrisen. 

Her oplevede han, at kunder og forbrugere var 

kritiske over for Arlas strategi under krisen, men også at mange 

var konstruktive og kom med forslag og ideer til Arla. Patent- 

og varemærkestyrelsen har også en weblog, hvor de 

synliggør 0 medarbejdere. De har blandt andet brugt deres 


Bloggeren 

weblog i rekrutteringsarbejde – og har oplevet at få flere ansøgere 

til stillinger, fordi det er lettere for potentielle ansøgere 

at forholde sig til en virksomhed, når både medarbejderne og 

arbejdsopgaverne er synlige på en weblog. Formanden for 

Dansk Industri blogger også. Han startede sin weblog i forbindelse 

med årsmødet i Dansk Industri, men valgte at fortsætte 

bloggen i erkendelse af, at dialog med medlemmer og omverden 

er givende. 

Weblogs er ikke massemedier, men nichemedier. Man taler 

ikke nødvendigvis til alle kunder, men bare til de personer, der 

deler ens interesse eller faglighed, og som har lyst til at deltage. 

Det forhold, at weblogs er nichemedier, gør det muligt at 

kommunikere langt mere komplekst og detaljeret om sager, 

som måske ellers ikke bliver omtalt eller debatteret ret meget 

i traditionelle medier. De fleste af os oplever, at vores organisationer 

trives i en kompleks verden, og at det, vi arbejder 

med, indebærer dilemmaer eller paradokser – og på weblogs 

er det befriende, at man ikke nødvendigvis skal reducere kompleksiteten. 

På en weblog kan man åbne en proces op, tvivle 

og vende spørgsmål med et publikum, der består af dem, det 

giver mening for – og dem, der har lyst. 

Weblogs linker også ofte til hinanden. På den måde kan en 

blogger arbejde videre på en tanke, som oprindeligt opstod på 

en anden weblog – og weblogs om et bestemt emne bliver 

forbundet med hinanden i et netværk. 

Du kan selv starte en weblog om din faglighed på 5 minutter. 

Bare klik ind på blogger.com eller hos smartlog.dk. Barrieren 

er ikke teknologien, som er både brugervenlig og gratis, 

men om du er klar til at dele viden og være åben for andres 

ideer og input i dine arbejdsprocesser. n

Har du fået lyst 

til Grønland? 

Du har nu mulighed for at få konkrete 

oplysninger om mulighederne for at tage 

arbejde i Grønland og bo der en årrække. 

Såfremt du går og overvejer luftforandring i 

hverdagen, var det måske en idé at tilbyde dig 

selv og familien nogle fantastiske oplevelser i en 

unik natur. 

Udfyld og fremsend nedenstående interesse- 

kort, og du vil få information om, hvad vi i 

GrønlandsBANKEN kan tilbyde lige præcis dig og 

din familie. 

Du er også velkommen til at kontakte Thomas 

Nicolajsen pr. e--mail: tsn@banken.gl eller søge 

yderligere information om GrønlandsBANKEN på 

www.banken.gl. 

Blandt de modtagne interessekort/hen- 

vendelser, trækker vi lod om 5 bøger af den 

verdensberømte fotograf Ivars Silis ”Min Hvide 

verden”. 

Alle modtagne interessekort/henvendelser 

vil blive behandlet med fuld diskretion og er 

selvfølgelig fuldstændig uforpligtende. 

Klip 

Udfyld interessekort her eller 

brug www.interessekort.gl 

Jeg ønsker oplysninger om arbejde 

inden for følgende område: 

Navn 

Erhverv Privat Stab 

Adresse 

E-mail 

Telefon 

Til: 

Postboks 1033 

3900 Nuuk 

Porto 

www.bureaufrydensberg.dk

Medarbejderpleje 

Finans januar 007

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Illustration: Morten Voigt 

Produktet er intet – 

medarbejderen er alt 

Bankprodukter er stort set ens – og derfor ret uinteressante. Værdien ligger i den 

måde, produkterne formidles af medarbejderne på, mener lektor på Copenhagen 

Business School, Pia Bramming, som opfordrer medarbejderne til at bruge deres 

altafgørende rolle helt bevidst 

Medarbejdere er en mangelvare i den finansielle sektor, og det 

bliver værre i de kommende år, kunne man læse i decembernummeret 

af Finans. Det giver bankerne en kæmpe udfordring, 

for ifølge lektor på Copenhagen Business School Pia 

Bramming er det medarbejderne, der gør hele forskellen. 

Bankprodukter er grundlæggende ens, det er medarbejderne, 

der tilfører værdien. 

"I bund og grund sælger alle banker jo det samme – forskellige 

finansielle produkter, der skal give kunden økonomisk 

sikkerhed. Det, der gør forskellen, er "indpakningen", måden 

varen rækkes over skranken på. Den nye økonomi, som afløser 

den gamle industriøkonomi, er præget af digitalisering, videnarbejde, 

globalisering og større vægt på følelser og oplevelser. 

Den giver medarbejderen en helt ny og afgørende rolle", siger 

Pia Bramming, der netop har afsluttet et forskningsprojekt om 

rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i den finansielle 

sektor. 

Pia Bramming tegner to gennemgående kundestrategier 

op, der håndterer den nye økonomis udfordringer helt forskellig, 

men som ofte findes på samme tid i samme virksomhed. 

Der er den "faglige, professionelle strategi", hvor de digitaliserede 

ydelser er omdrejningspunktet, og den "personlige nærheds 

strategi" – hvor det centrale er de personlige relationer 

til kunden. 

Begge strategier formidler bankens produkter: kerneydelsen; 

sikkerhed og tillægsydelserne; tryghed og muligheder, 

men på helt forskellig vis. Det, der gør hele forskellen, er den 

måde, medarbejderen omsætter bankens kundestrategiske 

satsninger gennem sin viden, holdning, livsindstilling og attitude 

over for kunden. 

Den digitaliserede bank 

Den digitaliserede bank henvender sig til den kompetente 

kunde, kunden, der kan og vil selv, og som selv rækker ud efter 

bestemte produkter. I det omfang han henvender sig, vil 

han tale med en specialist om et ganske bestemt produkt. 

Næste gang er det om et andet produkt, og en ny specialist 

må på banen. Gennem internet og datasystemer kan alle finansmedarbejdere 

hurtigt og effektivt dele viden om kunden, 

tidligere salg og fremtidige salgsmuligheder. 

Konceptet har med udbredelsen af netbanker fået en voldsom 

vækst, og kompetente kunder er der mange af i Danmark. 

Næsten tre millioner danskere bruger netbank, viser 

en helt ny undersøgelse, Analyse Danmark har foretaget for 

Finansrådet. 

Den digitaliserede bank kræver en organisation med perfekt 

fungerende systemer, så alle relevante informationer er 

tilgængelige for specialisten. Specialisten skal have en solid 

produktviden, men skal også have en stor fornemmelse for 

organisationen og skæringsfladerne i kollegernes kompetencer 

– en fornemmelse for organisationens indre flow, som Pia 

Bramming udtrykker det. 

"Medarbejderen skal underbygge kundens billede af sig 

selv som kompetent og have en god fornemmelse for, hvordan 

den specialiserede viden skal serveres. Men lige så vigtigt 

er det at vide, hvornår hun skal sende kunden videre og til 

hvem". 

Medarbejdernes kontaktflader i den digitaliserede bank er 

først og fremmest rettet indad i organisationen. Overleveringen 

af en kunde med forskellige behov skal ske gnidningsløst 

og professionelt. Det grundlæggende for kunden synes at ggg 

Finans januar 007

Medarbejderpleje 

ggg 

være den kontante og nøgterne håndtering af konkrete 

spørgsmål. Og hermed bliver det vigtigste for medarbejderen 

at formidle sig som professionel og fagligt vidende. 

Den nære bank 

På trods af at kolossalt mange danskere har taget netbankerne 

til sig, betyder det ikke, at den personlige nærhedsstrategi har 

udspillet sin rolle. Der er således fortsat omkring .000 filialer 

spredt over hele landet. 

Den "nære bank" er den digitaliserede banks modsætning. 

Kunden overlader ofte hellere end gerne overblikket til sin 

bankrådgiver. Derfor bliver lange, intime relationer mellem 

kunde og rådgiver centrale for et løbende salg. 

Medarbejderen i den "nære bank" skal være lidt af en psykolog, 

og det er den enkelte kunde, der er i fokus. Det kan 

næsten blive et ægteskabslignende forhold, hvor det at lære 

kunden at kende – konkret og personligt – er det, der bliver 

brugt mest energi på. Tillidsforholdet er det væsentlige, kunden 

henter trygheden i at stole på medarbejderens dømmekraft. 

Der opbygges lange bånd, som aldrig må kompromitteres 

af kanonsalg. 

Oplevelsen er varen 

Begge organisationer leverer oplevelser – oplevelser, der skal 

give kunden en merværdi oven i grundproduktet "sikkerhed", 

og som sikrer, at kunden vedbliver at være kunde i netop den 

valgte bank. De muligheder, der ligger som løfter i produktet, 

er for den ene, at man får bekræftet sig selv som det kompetente, 

rationelle individ, der køber den bedste vare til prisen og 

viser verden sit overskud: "kan selv, vil selv". For kunden i den 

nære bank er det vigtigere, at hun får lov til at "gøre det hun er 

bedst til" og realisere sig selv ved at overlade ansvaret til rådgiveren. 

De fleste banker har et eller andet miks af de to strategier 

men med vidt forskellige konsekvenser for den enkelte medarbejder. 

"Den enkelte bankmedarbejder må gøre op med sig selv, 

hvilken slags professionalisme hun står for. Det kræver, at den 

enkelte reflekterer over sin rolle og spørger sig selv, hvad det 


"Banken skal gøre sig værdig til medarbejdernes loyalitet. Hvis ikke banken 

støtter og værdsætter den enkelte, stopper medarbejderen med at give. Så bliver 

det et rent kontraktligt forhold, hvor medarbejderen kommer kl. 8 og går kl. 16". 

(lektor Pia Bramming, Copenhagen Business School) 

vil sige at være en god bankmedarbejder, og hvordan hun vil 

bringe sin personlighed og menneskelighed i spil i jobbet", mener 

Pia Bramming. 

I den forbindelse bringer lektoren en helt ny opfattelse af 

karriere på banen. Ikk e som en ydre bevægelse men som en 

stræben efter livskvalitet. 

Pia Bramming opfordrer HR-funktionerne, som hun betragter 

som virksomhedernes kernefunktion, til i højere grad 

at tænke over, hvilke dynamikker der sættes i gang i de forskellige 

forretningskoncepter, og hvad der sker, hvis man ændrer 

koncepterne. 

"Der skal tænkes langsigtet. De elever, der rekrutteres og 

socialiseres nu, tegner banken i mange år fremover. Det er et 

stort socialt system, og man skal forholde sig bevidst til, hvordan 

det håndteres, så det giver de oplevelser, banken har sat 

sig som mål, og giver muligheder for at skabe oplevelser, man 

endnu ikke kan forestille sig", siger Pia Bramming og uddyber: 

"Det, der får det til at køre godt eller skidt, kan ikke læres 

på et kursus. Det handler om, om vi kender hinanden, om vi 

har forståelse for, hvordan de arbejder i andre afdelinger, om vi 

er klar over, hvad de andre har brug for og om, hvordan vi 

bedst lapper ind over hinanden". 

HR-funktionerne kunne ifølge Pia Bramming også gøre 

meget mere for at profilere banken over for medarbejderne: 

"Banken skal gøre sig værdig til medarbejdernes loyalitet. 

Hvis ikke banken støtter og værdsætter den enkelte, stopper 

medarbejderen med at give. Så bliver det et rent kontraktligt 

forhold, hvor medarbejderen kommer kl. 8 og går kl. 16. Den 

medarbejder formidler ikke meget oplevelse til kunderne". 

Pia Bramming opfordrer medarbejderne til at udnytte de 

gode tider med stor efterspørgsel efter arbejdskraft til at stille 

krav om et arbejdsmiljø, som både de og næste generation 

kan udfolde sig i og have det godt med. 

"I og med at det menneskelige produktionsapparat er det 

afgørende, så er det medarbejderne, der sidder med trumferne 

på hånden. Nu kan I få arbejdsgiverne til at lytte, så det er 

nu, medarbejderne skal formulere, hvad det gode arbejde er", 

lyder opfordringen fra lektoren fra Copenhagen Business 

School. n

FINANSJOB.DK 

SÅ BLIVER DU SET 

Hvornår har du sidst 

gjort påmærksom på dig 

selv? 

På Finansforbundets jobportal 

finansjob.dk finder 

din nye arbejdsgiver 

dig, når der er et ledigt 

job, der mastcher . Du 

behøver bare at lægge dit 

cv ind i databasen. 

Finans januar 007 5

Forbundshus 

Fagligt arbejde i nye 

flotte rammer 

Finansforbundets nye toprenoverede domicil er placeret helt ud til 

Christianshavns Kanal og lige så centralt i byen som det gamle. Indvendigt 

er det indrettet efter principperne for en moderne fagforening 

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk 

Foto: Christoffer Regild 

Den fysiske afstand mellem Finansforbundets gamle og nye 

hovedsæde på henholdsvis Langebrogade 5 og Applebys Plads 

5 er blot omkring 100 meter. Men afstanden er langt større for 

de personer, som har haft deres daglige gang begge steder. 

De lange gange med enkeltmandskontorer og sparsomme 

mødefaciliteter i Langebrogade 5 er nu blevet erstattet med 

åbne kontorlandskaber i et toprenoveret hus på Applebys Plads 

5, som tilgodeser den mere projektorienterede arbejdsform. 

De åbne kontormiljøer understøtter Finansforbundets vision 

om at være en ny, moderne type fagforening, hvor man 

gerne vil arbejde med værdiledelse, videndeling og den lærende 

organisation. 

I det nye domicil er der samtidig etableret en konferencesal 

med plads til 100 mennesker øverst på femte sal, ligesom der 

er et væld af møderum, hvor mindre og større grupper kan 

stikke hovederne sammen for en kort briefing eller et dagslangt 

seminar. 

"Jeg synes, det er et kanonflot hus, vi har fået", siger næstformand 

Michael Budolfsen. 

"De gæster, som har været i huset hidtil, roser entydigt vores 

nye hus. Og jeg mener, vi har fået et forbundshus, som vil 

være sikret et godt stykke ind i fremtiden", fortsætter Finansforbundets 

næstformand. 

Han peger blandt andet på, at der er installeret trådløst 

netværk i hele huset, og fremhæver den nye konferencesal, 

som gør det muligt at holde større møder og konferencer i huset 

frem for at leje sig ind ude i byen. På sigt vil konferencelokalet 

også kunne give Finansforbundet indtægter, hvis andre 

organisationer og virksomheder lejer det til arrangementer. 

Mandag den 0. oktober flyttede forbundet ind i Kvindeligt 


Arbejderforbunds tidligere domicil, som i månederne forud 

gennemgik en større renovering. 

Budgettet for renoveringen lød i maj 006 på 8 millioner 

kroner, men tre måneder senere havde en række ekstraudgifter 

øget budgettet til 5 millioner kroner. Blandt årsagerne var: 

• Ekstraudgift til ventilation (myndighedskrav til åbne kontormiljøer). 

• Større udgift til gulvlægning end forventet, da niveauforskelle 

i betondækket skulle udjævnes. 

• Mere omfattende el-arbejde end forventet samt etablering 

af trådløst netværk. 

Finansforbundets hovedbestyrelse godkendte sidst i august 

budgettet på 5 millioner kroner. På forbundets repræsentantskabsmøde 

blev budgetoverskridelsen kritiseret af Danske 

Kreds og efterfølgende på Danske Kreds' hjemmeside. 

Danske Kreds' formand, Per Alling Toubro, mente, at en væsentlig 

del af merudgifterne burde være forudset ved et grundigere 

forarbejde omkring renoveringen. 

Michael Budolfsen afviser dog, at forbundets nye hus er 

luksuriøst indrettet. 

"Enhver kan jo se, at der ikke er anvendt italiensk marmor 

på badeværelserne eller teaktræ på gulvene, men udelukkende 

gedigne materialer i et fornuftigt prisleje", understreger han. 

Til foråret – sandsynligvis den 1. april – flytter DFL (Danske 

Forsikringsfunktionærers Landsforening) ind på i alt 690 kvadratmeter 

i det ene afsnit af forbundshuset. Det vil give en pæn 

lejeindtægt til forbundet, som der ikke var budgetteret med på 

forhånd. Yderligere indtægter kan komme fra udlejning af den 

sydøstligste del af bygningen, som endnu står ubenyttet hen. n

Fakta 

Det nye forbundshus på Applebys 

Plads 5 er på i alt 7.636 kvadratmeter 

fordelt på seks etager + 

1.332 kvadratmeter kælder. Til 

sammenligning var det gamle forbundshus 

på 4.108 kvadratmeter 

+ 858 kvadratmeter kælder. 

Niels Houlberg Arkitekter har stået 

for indretningen af det nye domicil, 

som indtil 31. december 2004 

husede Kvindeligt Arbejderforbund. 

Entreprenør på renoveringen har 

været Enemærke & Petersen. 

Det nye forbundshus på Applebys Plads er 

væsentligt større end det gamle – i alt er der 55 

procent flere kvadratmeter at gøre godt med. 

Håndværkerne fik travlt med at skifte al 

"indmad" i Kvindeligt Arbejdsforbunds tidligere 

forbundshus ud med helt nye materialer før 1. 

oktober, hvor Finansforbundet skulle fraflytte 

Langebrogade 5. 

De åbne kontormiljøer understøtter Finans- 

forbundets vision om at være en ny, moderne 

type fagforening, hvor man gerne vil arbejde 

med værdiledelse og videndeling. 

Finans januar 007 7

Karriere og kredsbestyrelse 

Du skal kende 

din besøgelsestid 

I modsætning til hvad man tror og frygter, er flere tillidsmænd 

sprunget direkte fra organisationsarbejdet i kredsbestyrelsen til 

at blive både direktør og HR-partner 

Af Carsten Rasmussen, cr@finansforbundet.dk 

Foto: Christoffer Regild og Martin Dam Kristensen 

Din karriere går på standby. Som tillidsmand ser du tingene fra 

en bestemt vinkel, og du optræder mest som ledelsens modspiller. 

Tilmed bliver du måske lidt "rød". Hvis det er nogenlunde 

sådan, du opfatter arbejdet i en kredsbestyrelse, er der 

gode grunde til at læse videre. 

Men den opfattelse af arbejdet overser fuldstændig, hvordan 

flere tillidsmænd er sprunget direkte fra organisationsarbejdet 

i kredsbestyrelsen til at blive både direktør og HR-partner. 

Det er to tidligere kredsbestyrelsesmedlemmer et levende 

bevis på. 

I september 006 blev Jan Olssen udnævnt til afdelingsdirektør 

i Sparekassen Østjylland i Odder. Forinden havde han i 

fire år arbejdet aktivt i kredsbestyrelsen i Kreds Nord og næsten 

ti år som tillidsmand: 

"Kredsbestyrelsen var som at tage et nyt skridt op ad karrierestigen", 

siger Jan Olssen. I kredsbestyrelsen fik han meget 

hurtigt et par kasketter, selv om han var helt grøn i det fagpolitiske 

arbejde. 

"Sådan noget arbejde løfter én, og man får hurtigt mod på 

mere. Jeg kom hurtigt med til at arrangere seminarer og temadage, 

som vi er rigtig gode til i det nordjyske, hvor medlemmerne 

faktisk møder op". 

I kredsen havde Jan Olssen ansvaret for områderne tillidsvalgte 

og kompetenceudvikling, og han sad i kompetenceudvalget 

i Finansforbundet. 

"To spændende områder, der let kan relateres til det daglige 

bankarbejde", fortæller Jan Olssen. 

Som fod i hose 

Også Hanne Rosenkilde, der efter tre år i bestyrelsen i Kreds 1 


fik tilbudt et job som HR-partner i Forstædernes Bank, fortæller, 

hvordan tillidsmandsjobbet for hende blev et springbræt til 

et udfordrende job i banken. 

"HR-partner er et rent drømmejob for mig, og tilbuddet 

passer som fod i hose med, at jeg skal have med uddannelse af 

medarbejdere at gøre. I det faglige arbejde i Finansforbundet 

havde jeg længe arbejdet med kompetenceudvikling", siger 

Hanne Rosenkilde og tilføjer, at hun et eller andet sted godt 

vidste, at hun efter det faglige arbe jde ikke bare skulle tilbage 

som erhvervskunderådgiver. Faktisk var hun gået i gang med 

en akademiuddannelse i ledelse. 

Hanne Rosenkilde lægger ikke skjul på, at hun i rollen som tillidsmand 

oplevede et stort personligt ryk ind i en ny stor verden. 

"Det klart vigtigste for en tillidsmand er evnen til at kommunikere 

både skriftligt og mundtligt. Man lærer at stå frem 

og tage ordet i en større forsamling. Som medlem af kredsbestyrelsen 

skal du måske tale på generalforsamlingen", siger 

Hanne Rosenkilde og fremhæver, hvorledes det faglige arbejde 

lærte hende at arbejde fra et helikopterperspektiv, der gav 

hende et bredt blik på den finansielle sektor. 

"Tillidsmandsarbejdet giver dig en bred indsigt i virksomheden, 

og når du i samarbejdsudvalget sidder over for direktionen, 

er din personlighed vigtig". 

Som tillidsmand følte Hanne Rosenkilde sig både accepteret 

og respekteret. 

"Når jeg optræder respektfuldt og ser tingene fra flere 

vinkler, giver det et godt samarbejde med bankens ledelse, der 

møder mig både som modspiller og medspiller", siger Hanne 

Rosenkilde, der ikke vil høre tale om, at hun med sit nye job 

som HR-partner skulle være gået over til fjenden:

Afdelingsdirektør Jan Olssen, Sparekassen Østjylland og HR-partner Hanne Rosenkilde, Forstædernes Bank 

"Jeg skifter ikke bare sådan holdning, for jeg vil altid det bedste 

for virksomheden. Men havde mine holdninger været rabiate, 

var jeg slet ikke blevet spurgt om at blive HR-partner". 

Ikke særlig rød 

"At være tillidsmand er som at være på en træningsbane. Man 

bliver udviklet utrolig meget som menneske, og man får en 

skærpet opmærksomhed på ikke at træde andre mennesker 

over tæerne", siger Jan Olssen, der ligesom Hanne Rosenkilde 

lærte at stille sig op på en skammel og tale til sine kolleger. 

"Jeg er blevet rigtig klar over mine stærke og svage sider. 

En kæmpe fordel at få øje på sine egne udviklingspotentialer, 

når man er fagligt aktiv". 

På tillidsmandsuddannelsen lærer man rigtig meget om behandling 

af medarbejdere: Hvad skal en medarbejder finde sig 

i, og hvor kan den enkelte sige fra. 

"Det handler jo om dine medmennesker. Vi skal tale medarbejderens 

sag, men vi skal også forholde os rimeligt objektivt 

til det, der sker i virksomheden", mener Jan Olssen og tilføjer: 

"Selv har jeg aldrig været en særlig rød tillidsmand". 

Kend din besøgelsestid 

Efter fire år i kredsbestyrelsen i Kreds Nord kan Jan Olssen 

med overbevisning sige, at de krav, der stilles til en moderne 

chef, harmonerer fint med hans erfaringer fra arbejdet som 

tillidsmand og i kredsbestyrelsen. 

"Som leder skal du se på det enkelte menneske og i det 

hele taget være tæt på medarbejderne. Egentlig er der ikke 

så stor forskel på at være tillidsmand og leder. Det er noget 

med at kommunikere med mennesker om deres arbejde og 

udvikling. Den leder, der får resultater, er ham, der kan holde 

sine medarbejdere til, så de ikke bliver kørt bagud af udviklingen". 

På rigtig mange måder lever organisationsuddannelsen i Finansforbundet 

godt op til tidens krav til en moderne arbejdsplads: 

"Jeg lærte meget om projektarbejde. Faktisk er det relativt 

nyt at arbejde med erfagrupper i sektoren. Men i kredsen 

brugte vi projektarbejde, der jo svarer til, at alle bankens boligrådgivere 

mødes omkring en projektopgave". 

På samme måde fremhæver Jan Olssen, at han som tillidsmand 

har lært, hvordan det giver pote, hvis man er forberedt, 

når man går ind til noget: 

"Hvis du skal deltage i et møde, så handler det om at være 

forberedt. Det gælder jo om at få mest muligt ud af situationen". 

Det faglige arbejde er noget, afdelingsdirektøren har nydt 

og ser tilbage på med en god følelse. Han har både fået langt 

bredere skuldre og en bedre indsigt i samfundets mekanismer. 

Men alting har sin tid. 

"Fra starten havde jeg ingen deadline for mit faglige engagement. 

Man kan både blive længe eller kort. Men for mig var 

det at gå ind i kredsbestyrelsen som at gå ind i sportens verden, 

hvor du skal kende din besøgelsestid, så du kan slå til. Det 

gjorde jeg, da jeg blev tillidsmand. Og det gjorde jeg, da jeg 

stoppede. 

Ens bankmæssige viden falder i værdi, mens man er fagligt 

aktiv. Til gengæld kommer der noget andet til på de menneskelige 

og personlige sider, men sidder man for længe, er det 

svært at komme tilbage". n 

Finans januar 007 9

Spørgehjørnet 

Skriv til redaktionen: mj@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Langebrogade 5, 1411 København K 

Fire af Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. 

Har du for eksempel spørgsmål om barsel, sygdom, arbejdsskader, arbejdstider eller efteruddannelse, så send 

det til spørgehjørnet. Vi giver ikke sagsbehandling, men giver dig et overordnet svar. 

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os, selv om du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet. 

Spørgsmål besvares af socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick og faglig 

konsulent Kim Erdmann. Nogle spørgsmål har vi hentet fra forbundets telefonservice. 

Kursus kan udløse 

overarbejdsbetaling 

Jeg er finanselev og har et spørgsmål vedrørende arbejdstider. 

Den anden dag var jeg på et internt kursus i banken, som blev 

holdt i en filial en times kørsel fra mit arbejde. 

Jeg kørte med en af lederne, da han var kursusansvarlig. Det 

betød, at jeg skulle af sted hjemmefra kl. 7, og kurset startede 

kl. 8. 0. Jeg var hjemme igen kl. 17, selve kurset sluttede kl. 

16.00. Min normale arbejdstid den dag ville have været fra kl. 

8. 5 til 16.15, og et kvarters transporttid. 

Mit spørgsmål lyder; har jeg ret til at afspadsere noget af den 

tid? Kan det betegnes som overarbejde? 

Venlig hilsen 

Tina Andersen 

Svar 

Det første spørgsmål er, om kurset var et tilbud, du sagde ja 

tak til, eller om du var pålagt at deltage. Var det frivilligt, er du 

ikke berettiget til kompensation. Men hvis deltagelsen var 

tvungen (nødvendig), så er du berettiget til kompensation. 

Er du omfattet af merarbejdsreglerne og 6. uges ferie, så skal 

mertiden registreres som merarbejde. Hvis du er på overarbejdsregler, 

så ser regnestykket således ud: normal afgang 

fra hjemmet 8. 0 og normal hjemkomst 16. 0. Mertid morgen 

1½ time og aften ½ time. Altså timers overarbejde til + 

50 %. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 


Pensionsbidrag 

ved nedsat arbejdstid 

Ifølge overenskomsten har man ret til indbetaling af fuldt pensionsbidrag 

fra både banken og én selv ved nedgang til 80 

procent arbejdstid ved 58 år. 

Hvordan er reglerne, når man fylder 58 år, hvis man allerede 

som 5 -55-årig er gået ned til 80 procent af fuld arbejdstid. 

Venlig hilsen 

Bent Olsen 

Svar: 

Overenskomsten giver ikke ret til, at tidligere aftalt deltid 

medfører fuldt pensionsbidrag, når man fylder 58 år. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 

Løn for overarbejde 

Jeg er placeret på løntrin 7 og er derfor ifølge overenskomstens 

§ 7 , stk. ikke berettiget til honorering af merarbejde. 

Mit problem er dog, at det har jeg ikke aftalt noget med min 

arbejdsgiver om, hvorfor jeg lige skal høre, hvilke muligheder 

jeg evt. har for at kræve det alligevel. Merarbejde i oktoberdecember 

er formentligt 100 timer. 

Venlig hilsen 

Niels Hansen

Svar: 

Den bestemmelse i overenskomsten, du omtaler, er § 7 , stk. 

. Den giver mulighed for at aftale, at betalingen for merarbejde 

er indeholdt i lønnen. 

Hvis ikke det er aftalt (i ansættelsesbevis/-brev/-kontrakt), 

skal du følge reglerne i § 7 , stk. 1. 

Jeg vil understrege, at der i § 7 , stk. 1 bl.a. står "registrerede 

og godkendte merarbejdstimer". Det indebærer, at du skal 

sikre dig en registrering af timerne. Og at din ledelse skal godkende 

det registrerede. Det anbefales, at registrering og godkendelse 

sker løbende (ugevis eller månedsvis). 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 

Opsigelse under prøvetid 

Jeg har bladret overenskomsten igennem men kan ikke finde 

reglerne for opsigelse under prøvetid. 

Hvad er reglerne for henholdsvis arbejdsgiveren og arbejdstageren? 

Venlig hilsen 

Kim Nielsen 

Svar: 

Regler for opsigelsesvarsler finder du i Funktionærloven. Hvis 

der er aftalt prøvetid (skal fremgå af ansættelsesbevis/brev/-kontrakt), 

er varslet 1 dage fra virksomhedens side. 

Hvis der ikke står noget specifikt i kontrakten, kan medarbejderen 

sige op fra dag til dag. Men det er ikke unormalt, at der 

også er 1 dages varsel fra medarbejderen (skal også fremgå 

af kontrakten). 

Prøvetid kan højst være på måneder, og fratrædelse skal 

kunne ske inden udløbet af de måneder. 

Barsel under elevtid 

Hvordan er man stillet, hvis man bliver gravid under elevtiden? 

Både med hensyn til barsel og selve finansuddannelsen? 

Venlig hilsen 

Mette Holm 

Svar: 

Elever har samme rettigheder vedrørende barsel som alle andre 

ansatte. Med hensyn til din uddannelse, så indebærer barselsorlov 

normalt, at elevtiden udvides svarende til fraværet. 

Du kan muligvis videreføre den teoretiske uddannelse, selv om 

du går på orlov. Lov og overenskomst forhindrer det i hvert 

fald ikke. Tal med din personaleafdeling om dette. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 

Optjent ferie to steder 

1. juli 005 skiftede jeg job fra et pengeinstitut til et andet. 

For ferieåret i år har jeg således optjent 1 ,5 dage hvert sted. 

I nuværende ferieår har jeg afholdt 19 feriedage, hvoraf min 

nuværende arbejdsplads har betalt 1 ,5 dage – resten er blevet 

trukket på min lønseddel. 

Jeg har planlagt yderligere ni dage – dvs. at jeg egentlig kommer 

i underskud med tre dage. 

Min arbejdsgiver mener, at jeg kun er berettiget til at holde de 

5 dage, og at jeg de sidste tre dage skal bruge fleks/afspadsering. 

Jeg selv var derimod af den opfattelse, at disse dage 

blev betragtet som fridage på egen regning. 

Kan de kræve, at jeg bruger afspadsering, eller har jeg ret til at 

holde de sidste tre dage nu, hvor jeg allerede har betalt for 

dem? 

Venlig hilsen 

Lone Clausen 

Svar: 

Du har kun ret til 5 dages ferie jævnfør Ferieloven. Herudover 

har du ret til omsorgsdage og evt. 6. ferieuge. 

Hvis du ud over dette har behov for frihed, har du ret til at afholde 

afspadsering i op til sammenhængende dage. Som du 

selv peger på, er der måske også mulighed for at bruge flekstid. 

Men hvis ikke disse ting dækker dit behov, så vil yderligere 

frihed kun kunne ske efter aftale med din arbejdsgiver. Du har 

altså ikke ret til at planlægge med yderligere frihed og så blot 

gå ud fra, at du kan blive trukket i løn for det - det kan kun ske 

efter aftale. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 

Finans januar 007 1

Frikvarter 

Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator 

Finansrådet i farezonen 

Formandsposten i Finansrådet har traditionelt været en indflydelsesrig 

og eftertragtet post, som er gået på skift mellem 

landets to største banker. Men det er snart historie. Det vidner 

den langstrakte overtalelsesproces af Nordeas direktør, 

Peter Schütze, om, der nær var mundet ud i, at der slet ikke 

kunne findes en ny formand for Finansrådet. Derfor er det 

nødvendigt for Finansrådet at genopfinde sig selv, for ellers 

risikerer Rådet at gå op i limningen. 

Det var nærmest pinagtigt at være vidne til. Ingen ville 

være formand for Finansrådet, for det er øretævernes holdeplads. 

Arbejdskrævende, uden at den nødvendige magt og 

prestige følger med. Derfor peger alt i retning af, at Rådets 

rolle er ved at være udspillet i nuværende form. 

Finansrådet er en interesseorganisation med en dansk dagsorden. 

Men de to storbanker, der hidtil har taget formandsposten 

på skift, er ikke længere kun danske, men snarere regionale 

storbanker, hvor Danmark blot er et blandt flere markeder. Den 

udvikling vil blive forstærket i de kommende år, og derfor må 

man forvente, at det er sidste gang, en repræsentant fra Nordea 

eller Danske Bank indtager formandsposten i Finansrådet. 

For Nordeas vedkommende handler det om, at banken slet 

ikke føler sig dansk, men snarere skandinavisk. Til og med 

søger man snart om EU-registrering, og så vil den danske afdeling 

af banken være reduceret til et datterselskab. Så giver 


Ude med riven 

formandsposten i Finansrådet ikke længere mening at varetage 

for banken, og det har Peter Schütze faktisk også meldt 

ud, på trods af at det endte med, at han alligevel påtog sig 

opgaven – presset fra alle sider. Nordea ville trods alt ikke 

have siddende på sig at skulle være ansvarlig for Finansrådets 

endelige deroute. 

For Danske Bank er det lidt anderledes. For en bank, der 

kalder sig Danske Bank, er det svært at melde sig ud af den 

danske dagsorden, og det er heller ikke i bankens interesse. 

Men det er svært for Danske Bank at bruge en organisation 

som Finansrådet til noget. Banken er i sig selv så magtfuld, at 

Finansrådet for det meste er en unødvendig klods om benet. 

Samtidig oplevede Peter Straarup i sin tid som formand for 

Finansrådet at blive trukket igennem mediesølet, da han skulle 

forsvare synspunktet om, at forretningerne også skulle betale 

gebyr for at bruge dankortsystemet. En kamp, der i øvrigt 

blev tabt, fordi Finansrådet som talerør for bankerne er mere 

eller mindre tandløs i den offentlige debat. Hvad får banken ud 

af at gentage det scenario? 

Bankerne har naturligvis fortsat nogle fælles interesser at 

varetage. Det drejer sig eksempelvis om at reducere antallet 

af bankrøverier (hvilket langt hen ad vejen er lykkedes), at bekæmpe 

den forkætrede lønsumsafgift (en særlig skat for finansielle 

virksomheder på 9, pct. af lønsummen) og at sikre,

Har du 

hørt at.... 

Penge gør dig lidt mere lykkelig, men penge er som bekendt ikke alt. Nu overvejer forskere i økonomi den mulighed, 

at det simpelthen er lykkelige mennesker, der bliver velbeslåede i økonomisk forstand. Opskriften lyder jo simpel 

nok: At man tjener flere penge som lykkelig ganske enkelt fordi, man er mere positiv og dermed udstråler noget 

mere tiltrækkende end de ulykkelige. 

så få administrative byrder som overhovedet muligt bliver 

trukket ned over bankerne. Hertil kommer, at den finansielle 

sektor er underlagt en særlig regulering og opsyn fra det offentlige, 

som gør et fælles talerør nødvendigt - navnlig for de 

mindre banker, der ikke selv kan spille med musklerne på samme 

måde som de store. 

Løsningen for Finansrådet ligger ikke ligefor. Det er en hård 

erkendelsesproces, man skal igennem, som blandt andet omfatter, 

at Nordea og Danske Bank enten helt skal forlade Rådet 

eller spille en langt mere tilbagetrukket rolle. Det er et alvorligt 

dilemma for de mindre banker, for så længe en af storbankerne 

står i spidsen for Rådet, har man snor i de store, og det taler 

for det nuværende system. Men det er som sagt ikke holdbart, 

hvis ikke de store banker er interesseret i at lege med. 

Derfor må bankerne i næste geled, med Jyske Bank i spidsen, 

selv påtage sig et ansvar, og overtage rollen som den ansvarlige 

storebror. Jyske Banks Anders Dam har hidtil undslået sig ideen 

om, at han skulle være formand for Finansrådet med forklaringen 

om, at det tager for meget tid at rejse til København. 

Det findes der en løsning på, omend den sikkert ikke vil 

falde i god jord blandt medarbejderne i Finansrådet: Flyt Finansrådet 

til Århus, for derved kommer medarbejderne langt 

tættere på kunderne, som for en stor dels vedkommende befinder 

sig i Jylland. 

En sådan løsning vil naturligvis blive skudt ned af Finansrådets 

ledelse med begrundelsen om, at alle de politiske processer 

finder sted i København. Det er imidlertid kun en halv sandhed. 

I dag handler politiske processer om andet og mere end fysisk 

tilstedeværelse på Christiansborg. Det handler om nærvær, 

dialog og situationsfornemmelse, og det får Finansrådet først, 

når man har fundet ud af, hvem man egentlig er til for. Det ved 

man ikke rigtigt i dag. n 

Klummen udtrykker forfatterens egne holdninger. 

Løsningen for Finansrådet ligger 

ikke ligefor. Det er en hård 

erkendelsesproces, man skal 

igennem, som blandt andet 

omfatter, at Nordea og Danske 

Bank enten helt skal forlade 

Rådet eller spille en langt mere 

tilbagetrukket rolle. 

Finans januar 007

Ajour 

nYheder 

Ny chance for efterløn 

Er du blandt de 9.000 medlemmer af FTF-A, som tidligere har sagt nej til 

at betale til efterløn, får du snart et brev, der fortæller om muligheden for 

at fortryde dit valg. 

Sommerens store velfærdsaftale betyder nemlig efter alt at dømme, at 

Folketinget vil vedtage en fortrydelsesordning, som træder i kraft allerede 

fra januar 007. Ordningen medfører, at du stadig kan gå på efterløn, hvis 

du blot begynder at betale dit bidrag senest 15 år før efterlønsalderen. 

Ydelsen og den skattefrie præmie bliver dog sat ned efter antallet af år, du 

mangler at betale fuldt efterlønsbidrag. For hvert år, man mangler, bliver 

efterlønnen to procent mindre, og den skattefrie præmie fire procent mindre 

i forhold til de almindelige efterlønsregler. 

"Mange har uden tvivl fravalgt efterlønnen på grund af de senere års politiske 

usikkerhed. Nu er der faldet ro om ordningen, og så vil vi give medlemmerne 

mulighed for at vurdere deres tidligere nej i lyset af den nye 

situation", siger Allan Bang, formand for FTF-A. 

Antallet af 5-årige medlemmer af FTF-A, som betaler til efterløn, faldt 

fra 69 procent i 001 til 55 procent i 005. /MH 

Grønland får fuldgod finansuddannelse 

Unge grønlændere får nu mulighed for at uddanne sig på verdens største ø 

til en fremtid i finansverdenen på lige fod med danskere. Det sker, efter at 

Finanssektorens Uddannelsespolitiske Udvalg har godkendt, at den finansielle 

elevuddannelse på Grønlands Handelsskole i Nuuk skal sidestilles med 

finansuddannelsen i Danmark. 

"Det er særdeles vigtigt, at finanssektoren i Grønland får deres egen uddannelse. 

Det giver pengeinstitutterne bedre muligheder for at rekruttere 

medarbejdere, så de ikke behøver tilkalde dem fra Danmark, hver gang der 

skal ske en udskiftning. Virksomhederne skal dog være opmærksomme på 

at skabe gode rammer for bankeleverne under uddannelsen. Det gælder i 

banken, men måske allervigtigst ved at sikre ordentlige boligforhold, når 


man trækker eleverne til Nuuk", siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. 

De grønlandske elever får danske lærere, der bruger bøger fra finansuddannelsen 

i Danmark. Både elevtiden på to år samt de obligatoriske fag 

og valgfagene bliver som i Danmark. Eneste forskel er, at skoleperioderne 

bliver færre, men til gengæld længere, da de geografiske og klimatiske forhold 

udelukker samme rejseomfang som i Danmark. 

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) mener, at den nye finansuddannelse 

kan få stor betydning for det grønlandske samfund. 

"Hvis vi skal have et mere selvstyrende Grønland, er det en klar forudsætning, 

at den grønlandske befolkning bliver uddannet. Derfor er vi rigtig 

glade for, at finanssektoren nu kommer med. Vi ser det som en stor sejr og 

har store forventninger til uddannelsen", siger Ole Rud, direktør for GA./ 

MH 

It-klubben nu på nettet 

Finansforbundets faglige fællesskab for it-medlemmer har fået sin egen 

hjemmeside. Adressen er www.finansforbundet.dk/it-klubben. 

På hjemmesiden vil du i fremtiden blandt andet kunne læse nyheder, der 

berører finanssektorens it-medlemmer samt lokale nyheder fra deres virksomheder 

rundt omkring i landet. Ud over at netværke får du også mulighed 

for at lufte dine ideer, krav og ønsker, hvis du deltager i debatten med 

andre af klubbens medlemmer eller dens repræsentanter på internetsiden/ 

MH 

Berigtigelse 

I Finansartikel om tv-overvågning foran banker (side 8, nr. 11, 006) stod 

der, at et enigt udvalg under Justitsministeriet 10. november offentliggjorde 

et lovforslag om tv-overvågning af bankers facader. Det er ikke 

korrekt. Udvalget offentliggjorde en betænkning om sagen. Et lovforslag 

ventes efter nytår. Finans beklager fejlen. 

Danske Bank har Nordens bedste hjemmeside 

Danske Bank får fornem hæder af H&H Webranking, der kårer den danske 

storbank som indehaver af den bedste nordiske internethjemmeside for 

selskaber. 

Danske Bank har i undersøgelsen af de nordiske selskaber fået en score på 

8 ,5 point, hvilket altså rækker til en førsteplads foran finske Metso med 

8 point og Fortum med 8 , 5 point.

Finans, Finansforbundets Magasin 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

ISSN 0907-019 

Nr. 1, 5. januar 007, 16. årgang 

Næste nummer . februar 007 

Udgiver: 

Finansforbundet, Applebys Plads 5 

Postboks 1960, 1 11 Kbh. K 

telefon 96 600 

telefax 96 1 5 

www.finansforbundet.dk 

Redaktion: 

Yvonne Schantz (DJ), 

ansvarshavende, 

ys@finansforbundet.dk 

Redaktionsleder: 

Carsten Jørgensen (DJ) 

cjo@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), 

cr@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), 

et@finansforbundet.dk 

Morten Halskov (DJ), 

mlh@finansforbundet.dk 

Sabina Furbo (DJ), 

sf@finansforbundet.dk 

Øivind Holtermann (DJ), 

hol@finanasforbundet.dk 

Annoncer: 

DG Media, Studiestræde 5-7, 

1 55 København K, 

telefon 77 889 , 

fax 70 7 1156, 

www.dgmedia.dk 

Læserindlæg: 

Senest 1 . januar. Synspunkter 

i bladet afspejler ikke nødvendigvis 

Finansforbundets holdning. 

Oplag: 5 . 00 

Layout og tryk: Datagraf 

Forsidefoto: Territorium 

Ledige & seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for 

ledige i det pågældende område, hvis ikke der 

står andet i annonceteksten. Arrangementer fra 

Seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende 

område, hvis der ikke står andet i annoncen. 

Seniorgruppen FrederikSborg 

Seniorgruppen har planlagt følgende 

arrangementer i 2007: 

20. februar, ekstraarrangement, amts- og 

regionsrådspolitiker Per Seerup Knudsen (S) 

vil fortælle os om de nye regioner. Herefter 

får vi besøg af Chr. Friis, der vil fortælle os 

om nordsjællandske kunstnere. Sted: Amtsgården 

i Hillerød. 

12. marts, chefinspektør Per Larsen fra 

Københavns Politi er gæst. Sted: Nordeas 

kantine i Meldahlsgade 1. 

30. maj, bustur til Nyvang Andelsby 

(Holbæk) med frokost i Holbæk-området. 

12. september, vi besøger Glyptoteket. 

28. november, juletur på Øresund. Vi sejler 

med færgen Tycho Brahe til Helsingborg et 

par gange for at nyde en god frokost. 

Yderligere detaljer om arrangementerne vil 

blive annonceret forud for disse. 

Bemærk! Der kan ske ændringer i periodens 

løb. 

Venlig hilsen 

På seniorgruppens vegne John Kirkvald 

netværk Sønderjylland 

Velfærdsreformens indflydelse 

på arbejdsløshedsloven 

På Skyttegården i Aabenraa får vi besøg af 

FTF-A konsulent Tina Aistrup, som denne 

gang vil give en orientering om velfærdsreformens 

indflydelse på arbejdsløshedsloven 

samt en orientering om efterløn. 

Ud over de to emner kan der spørges om næsten 

alt, hvad der ligger jer på sinde – så 

kom. 

Tina Aistrups besøg hos os i januar 006 var 

jo lidt af en succes, så vi håber igen på stor 

deltagelse. 

Mødet starter med lidt mad. 

Tid: . januar 007 kl. 18.00 

Sted: Skyttegården, Hjelm Allé , 

Aabenraa 

Pris: Gratis – ledsager kr. 150,- 

Frist: 15. januar 007 

Tilmelding: Gunner Schmidt, Lendemark , 

6 7 Bylderup Bov 

gunnerlisbet@post.tele.dk 

oversigt, bestYreLsesmedLemmer 

i seniorgrupperne 

Hovedstaden 

Formand Alex Wagner, tlf. 6 751 , hanne.alex.wagner@ syd.dk 

Annie Jørgensen, tlf. 6 5810 

Lis Frydendahl, tlf. 97 8806, lisfryd@post.tele.dk 

Kaj Hilker Nielsen, 96 8 57 

Erik Ravn, tlf. 5 600, eravn@stofanet.dk 

Frederiksborg 

Formand John Kirkvald, tlf. 7 6 11 0, john@kirkvald.dk 

Hanne Hærning, tlf. 86 6617, tango 005@post.tele.dk 

Vera Nielsen, tlf. 817 5 , vera 5@get net.dk 

Kirsten Melballe, tlf. 817 68 , 0501 8@ofir.dk 

Inge Seidenschnur, tlf. 870 801 , inge_seidenschnur@get net.dk 

Roskilde 

Formand Inga Nielsen, tlf. 90 1 55, poing@webspeed.dk 

Eivind Falshøj, tlf. 6 08 6, eifa@privat.dk 

Tonni Smidt, tlf. 6 5 89 , tonni.og.joergen@get net.dk 

Søren Højgaard, tlf. 6 6 0 0, soeren_hoejgaard@hotmail.com 

Birgit Cady Larsen, tlf. 60 0 

Storstrøm 

Formand Grete Fagerberg, tlf. 55 8 7 5, ghf@post11.tele.dk 

Ib Jørgensen, tlf. 5 75 70 , iskj@mknet.dk 

Kirsten Lyngsfeldt, tlf. 5576 705 , kirsten.arki@privat.dk 

Mogens Barfoed-Høj, tlf. 5 85 0557, mbhlha@post11.tele.dk 

Vestsjælland 

Formand Bjarnold Hermansen, tlf. 59 6 6 7, hermsen@os.dk 

Bente Lau, tlf. 578 51 0, bente.lau@sol.dk 

Elsebeth Søndergaard, tlf. 578 810, elsebeth.soendergaard@image.dk 

Flemming Lehn, tlf. 578 815, flemming.lehn@stofanet.dk 

Flemming Nielsen, tlf. 59 811, bifl@dlgnet.dk 

Bornholm 

Formand Leif Petersen, tlf. 9778 511 

Bitten Pii, tlf. 5695 00 , bittenpii@post.cybercity.dk 

Bent Nielsen, tlf. 5695 1959 

Lonny Jacobsen, tlf. 56 9 915 

Mogens Kofoed-Hansen, tlf. 5691 0600 

Fyn 

Formand Carl Ove Olsen, tlf. 6611 8158 

Lis Larsen, tlf. 6616 1 1 , kurt_larsen@post.tele.dk 

Hans Weber Jeppesen, tlf. 6597 5, hans_weber@sol.dk 

J. E. Jørgensen, tlf. 6616 8 , i-jej@get net.dk 

Ingvard Petersen, tlf. 659 119 

Sønderjylland 

Formand Anita Filbert, tlf. 7 67 0 7, buster_f@mail.tele.dk 

Ejner Ross Rasmussen, tlf. 7 66 85 , aros@webspeed.dk 

Bent Hach, tlf. 7 5 0957, benthach@1 move.dk 

Ribe 

Formand Gretha Højen, tlf. 751 5586, ghojen@esenet.dk 

Lis Lauridsen, tlf. 75 0075, lis.lauridsen@e-box.dk 

Ellen Wolgast, tlf. 75 7 11 8, ellen@wolgast.dk 

Jens Peter Juhl, tlf. 75 1 , midtfenner@stofanet.dk 

Vejle 

Formand Gunnar J. Overby, 758 0756, overby.vejle@mail.tele.dk 

Aksel V. Jensen, tlf. 755 70 7 

Verner Sørensen Kjærsgaard, 755 1095, vernerk@stofanet.dk 

Lissy H. Hansen, tlf. 7589 15 , lissyhan@worldonline.dk 

Ringkøbing 

Formand Kaj Lund-Hansen, tlf. 978 19 6, kajl-h@vip.cybercity.dk 

Else Marie Møller, tlf. 97 0 660, emc@kabelmail.dk 

Gunnar Henriksen, tlf. 9711 97 9, jetgun@post.tele.dk 

Steen Vinther, tlf. 97 6 9560, steenvinther@webspeed.dk 

Århus 

Formand Egon Christensen, tlf. 8691 780 

Gunner Overvad, tlf. 86 1 0, gunner.overvad@mail.tele.dk 

Tove Jørgensen, tlf. 8699 007 

Lena Frandsen, tlf. 869 6001, lena@frandsen.dk 

Svend W. Andersen, tlf. 861 08 7 

Birgit Degnehave, 865 5 

Viborg 

Formand Asger Høgholm, tlf. 979 6 80, hoeg@holm.mail.dk 

Carl Garder, tlf. 977 1 7 , C_garder@yahoo.dk 

Nordjylland 

Formand Hanne Hvidegaard, tlf. 9891 10 5, gl.hvidegaard@mail.dk 

Astrid Knudsen, tlf. 9817 51 , pyk@stofanet.dk 

Inger Moos, tlf. 9855 8107, frankpskov@post.tele.dk 

Knud Andersen, tlf. 9817 50, knuhan@stofanet.dk 

Olav Christensen, tlf. 9817 87 , olachr@stofanet.dk 

Bent Licht, tlf. 98 959, bwlicht@post9.tele.dk 

Finans januar 007 5

GENERAL 

FORSAMLING 

Kreds Nordea (Nordea Personale Kreds) 

holder ordinær generalforsamling på 

Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg lørdag 

den 31. marts 2007 kl. 9.00. 

Generalforsamlingen er kredsens øverste 

myndighed og er åben for alle medlemmer. 

DAGSORDEN IFØLGE 

KREDS NORDEAS VEDTÆGTER 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretninger 

a) Beretning fra bestyrelsen om 

kredsens virksomhed i det 

forløbne år 

b) Orientering om Finansforbundets 

virksomhed i det forløbne år 

TILMELDING TIL GENERALFORSAMLING I 

KREDS NORDEA 2007 

Navn: 

Medlems-/Cpr.nr.: 

Adresse: 


4. Forelæggelse af det reviderede 

regnskab til godkendelse og 

décharge 

5. Indkomne forslag 

a) fra medlemmer 

b) fra bestyrelsen 

6. Valg af 

a) 1 Formand 

b) 4 Bestyrelsesmedlemmer 

c) 3 Bestyrelsessuppleanter 

d) 1 Revisor 

e) 2 Revisorsuppleanter 

7. Eventuelt. 

Forslag til valg og andre forslag der af 

medlemmer ønskes behandlet på den 

ordinære generalforsamling, skal skriftligt 

være Kreds Nordea i hænde senest 

fredag den 16. februar. Forslag til valg 

og andre forslag der modtages efter fre- 

Jeg deltager kun lørdag den 31. marts 

Jeg deltager fra fredag den 30. marts 

Jeg skal have bus/togbillet fra: 

og retur til: 

Jeg deler værelse med: 

Navn 

Cpr.nr. 

dag den 16. februar, kan ikke behandles 

på generalforsamlingen. 

Endelig dagsorden, indkomne forslag og 

det reviderede regnskab offentliggøres 

på Kreds Nordea online senest 4 uger 

før den ordinære generalforsamling. 

Senest otte uger før den ordinære generalforsamling 

kommer indkaldelse og tilmeldingsblanket 

på Kreds Nordea Online 

(Intranettet) og på www.kredsnordea.dk. 

Medlemmer der ikke kan bruge tilmeldingsblanketten 

på Kreds Nordea Online 

på Nordeas intranet kan indsende 

nedenstående tilmelding. Hvis du ønsker 

at overnatte på Nyborg Strand den 

30. - 31. marts skal tilmeldingsblanketten 

sendes til Kreds Nordea, så vi har den 

senest den 28. februar 2007.

Kredsgeneralforsamlinger 

jySke bankS perSonale kredS danSke kredS 

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds 

lørdag den 10. marts 2007 kl. 9.00. Generalforsamlingen 

holdes på Scandic Bygholm Park Horsens, 

Schüttesvej 6, 8700 Horsens. 

Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 

1 .00, hvorefter vi er vært ved en frokost. 

I forbindelse med generalforsamlingen er der mulighed 

for overnatning og spisning den 9. marts 007 

på hotellet på kredsens regning. Transport refunderes 

som sædvanlig. 

DAGSORDEN: 


. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed 

i det forløbne år 

. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det 

forløbne år 

Debatforum 

. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede 

regnskab 


6. Valg af: a. Formand 

b. bestyrelsesmedlemmer iht. § 9 

c. suppleanter iht. § 9 

d. revisorer stk. 

e. revisorsuppleant 1 stk. 

f. landsmødedelegerede. 

7. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden i hænde - på kredsens 

kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg - senest 

uger før generalforsamlingen, dvs. den 16. februar 

007. 

Tilmelding skal ske SENEST DEN 7. FEBRUAR 2007 

– til din tillidsmand eller kontaktmand. 

Afdelinger uden tillidsmand/kontaktmand bedes 

foretage tilmelding direkte til kredsens kontor samme 

dato. Dette gælder også for ledige, pensionister samt 

hvilende og passive medlemmer. 

Venlig hilsen 

Jyske Bank Kreds 

Tlf. 89 89 26 00 

Danske Kreds indkalder herved til kredsens ordinære 

generalforsamling torsdag den 8. marts 007 på Radisson 

SAS Falconer, Falkoner Allé 9, 000 Frederiksberg. 

Der vil fra klokken 9. 0 være kaffe/te. Generalforsamlingen 

begynder kl. 11.00. 

Medlemmer i beskæftigelse 

Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. 

vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer har møde 

og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede 

har stemmeret. I henhold til kredsens vedtægter 

er områdetillidsmanden ansvarlig for valg af delegerede 

og suppleanter. Særlig meddelelse om valg og 

udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetillidsmændene 

i januar måned 007. 

Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede 

har frihed til at deltage på generalforsamlingen. 

Medlemmer, der ikke vælges som delegerede, 

og som ønsker at deltage i generalforsamlingen uden 

stemmeret, skal tilmelde sig direkte til Danske Kreds' 

kontor via mail til afdelingspostkassen R 908@danskekreds.dk 

eller på telefon 9 51 1 senest 

torsdag den 8. februar 007. 

Ledige medlemmer 

Vedtægternes § 7, stk. 6: "Af og blandt de fremmødte 

ledige vælges der, en halv time før den ordinære 

generalforsamling begynder, et antal delegerede, 

svarende til 1 delegeret pr. 0 ledige, pr. 1. januar." 

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom 

på, at I er ledige medlemmer, som skal deltage i 

delegeretvalget kl. 10. 0. 

Tilmelding skal ske til Danske Kreds' kontor senest 


Pensionister og efterlønsmodtagere 

Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. § , stk. , 

ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. 

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom 

på, at I er pensionistmedlemmer. 

Tilmelding skal ske til Danske Kreds' kontor senest 


Forslag til behandling 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal indsendes skriftligt og være formanden, Per 

Alling Toubro, Danske Kreds, i hænde senest uger før 

generalforsamlingen, jf. § 7, stk. . Forslag skal således 

være modtaget senest torsdag den 8. februar 007. 

Valg af kandidater 

Opstilling af kandidater til bestyrelsen, bestyrelsessuppleanter, 

revisor og revisorsuppleanter skal ligeledes 

skriftligt være formanden, Per Alling Toubro, 

Danske Kreds, i hænde senest uger før generalforsamlingen, 

jf. § 7, stk. 1 . Forslag til kandidater skal 

således være modtaget senest torsdag den 8. februar 

007. 

Dagsorden, regnskab, skriftlig beretning og budget for 

indeværende år udsendes til de tilmeldte senest uger 

før generalforsamlingen og kan rekvireres af andre interesserede 

medlemmer på Danske Kreds' kontor. 

Danske Kreds refunderer transportudgifter. Nærmere 

følger efter tilmeldingen. 

Henvendelse 

Danske Kreds kontor, Carl Gustavs Gade , ., 

6 0 Taastrup. Telefon 9 51 1 mandag-torsdag 

mellem 8. 0 og 16.00, fredag mellem 8. 0 og 

15.00. Telefax 9 51 0 . 

Med venlig hilsen 

Danske Kreds' bestyrelse 

kredS nord 

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

onsdag den 28. marts 2007 kl. 18.30 i 

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads , 

9000 Aalborg. 

Dagsorden samt tilmeldingsblanket udsendes til 

medlemmerne sammen med det kommende nummer 

af vort medlemsblad, der udsendes ultimo februar 

007. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være kredsens formand, Anne Sommer 

Grøn, Gl. Hobrovej 5, 9550 Mariager, i hænde senest 

tirsdag d. 6. marts 007. 

Venlig hilsen 

Kreds Nord 

Bestyrelsen 

Finans januar 007 7

Kredsgeneralforsamlinger 


SydbankS perSonalekredS 

Ordinær generalforsamling lørdag den 24. marts 2007 kl. 

9.30 på Hotel Munkebjerg, Vejle. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne 


. Valg af stemmeudvalg 

. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed 

i det forløbne år 

. Forelæggelse af det reviderede regnskab 


6. Valg af: a) formand 

b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § , stk. 7 

c) suppleanter for disse, jf. § , stk. 7 

d) revisorer, jf. § , stk. 7 

e) revisorsuppleant, jf. § , stk. 7 

f) generalforsamlingsvalgte medlemmer til 

samarbejdsudvalget, jf. § , stk. 8. Valget 

finder kun sted hvert andet år i lige årstal 

g) suppleanter for generalforsamlingsvalgte 

medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § , 

stk. 8. Valget finder kun sted hvert andet år i 

lige årstal 

7. Orientering om kredsens udpegning af bestyrelsesvalgte 

medlemmer samt suppleanter for disse til samarbejdsudvalget. 

Udpegning finder kun sted hvert andet år i 

ulige årstal 

8. Eventuelt 

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som 

samtidig hermed indkaldes. 

Alle medlemmer har taleret. 

*Aktive og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke 

stemmes ved fuldmagt. Indkaldelse vil blive udsendt til 

samtlige medlemmer via tillidsmændene. 

Aktive og hvilende medlemmer skal for at få stemmeret på 

generalforsamlingen have tilmeldt sig skriftligt, således at 

tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før 

generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen 

er derfor den 16. marts 2007. 

Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den 

ordinære generalforsamling, skal skriftligt være kredsen i 

hænde senest uger før generalforsamlingen – det vil sige 

den . februar 007. 

Senest uger før afholdelsen udsendes regnskab og dagsorden 

med samtlige indkomne forslag – til samtlige medlemmer 

via tillidsmændene. 

Med venlig hilsen 

Sydbank Kreds 

* Ledige betragtes som aktive medlemmer 

 

 

 

Bolig-laan.dk udvider igen medarbejderstaben og søger i den forbindelse 

2-3 nye finansieringskonsulenter, som ønsker et selvstændigt arbejde 

uden loft over indtjeningen og med masser af kundekontakt. 

Du vil blive en del af vort salgsteam der primo 2007 vil udgøre 11-14 

finansieringskonsulenter, og sammen med vore øvrige medarbejdere, 

vil du arbejde i et uformelt og resultatorienteret miljø, hvor samarbejde, 

ansvar, effektivitet og engagement er nogle af nøgleordene. 

Vi lægger vægt på et stærkt forretningspræget miljø, med plads til hygge 

og socialt samvær, samt en intern uhøjtidelig tone, med professionel 

udstråling. 

Arbejdsopgaverne vil være den fulde kundekontakt, herunder: 

 

 

 

 

 

 

 

Bolig-laan.dk ApS er et privatejet finansieringsselskab i hastig vækst, der 

tilbyder lån til privatpersoner mod sikkerhed i boligen. Vi samarbejder 

med en bred vifte af investorer, der gør det muligt at formidle lån på 

konkurrencedygtige vilkår, selv til personer der tidligere har fået et nej i 

banken. 

Ansøgning bilagt relevante bilag bedes fremsendt til 

rasmus@bolig-laan.dk eller Bolig-laan.dk ApS, Ny Kongensgade 9B, 

mezz., DK-1472 København K., Att.: Rasmus Slot Nielsen, 

mærket ”finansieringskonsulent”. 

 

- vi binder økonomien sammen!

totalkredit har stor vækst 

– vil du være med På holdet? 

Projektorienteret 

medarbejder 

Har du erfaring fra et penge- eller realkreditinstitut, og er du 

god til at se nye muligheder og løsninger? Så kan vi tilbyde 

dig et spændende job hos Totalkredit i Taastrup. 

arbejdsoPgaver 

Du kommer til at indgå i et team med 8 engagerede medarbejdere 

i låneadministrationen, som er en del af Totalkredits 

økonomiafdeling. 

Din rolle bliver at optimere vores administrative processer. 

Du skal gennem arbejdet med de enkelte opgaver komme 

med forslag til forbedringer og være med til at implementere 

løsningerne. 

Derudover skal du være med til at løse afdelingens faste opgaver 

og orientere vores samarbejdspartnere om forholdene 

på det låneadministrative område. 

om dig – faglige komPetencer 

Vi forventer, du har en finansiel uddannelse og solid erfaring 

fra et penge- eller realkreditinstitut. Derudover er det en fordel, 

hvis du er en rutineret it-bruger og har flair for analytiske 

arbejdsopgaver. 

om dig – Personlige komPetencer 

Du er kvalitetsbevidst, seriøs og energisk, udviser engagement 

og arbejder godt sammen med andre. Du er samtidig positiv 

og har et godt humør – også når der er travlt. 

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte 

regnskabschef Søren Lastein på tlf. 43 32 67 50. 

Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. januar 2007. 

Husk at mærke den 6567. 

sådan gør du 

Send din ansøgning og dit cv til e-mailadressen: 

personalecenter@totalkredit.dk. Du kan også sende den til 

Totalkredit, att.: Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 

København V. Skriv gerne, hvor du har set annoncen. 

boligrådgiver/rådgiver til 

suPPort- og uddannelsesfunktion 

Kan du lide udfordringer i hverdagen? Kender du til arbejdsopgaverne i den finansielle 

sektor, og har du gode kommunikations- og samarbejdsevner? Så kan vi tilbyde dig et 

job hos Totalkredit i Taastrup. 

Vi har implementeret vores nye rådgivningsværktøj, Xportalen, i de 100 pengeinstitutter 

bag Totalkredit og forventer at implementere næste fase af portalen i 2007. 

Til denne opgave har vi brug for 2 medarbejdere, der kan være med til at supportere 

og uddanne vores samarbejdspartnere i pengeinstitutterne. 

arbejdsoPgaver 

Du kommer til at indgå i et team med 6 medarbejdere. Sammen skal I supportere 

pengeinstitutterne i brugen af alle Totalkredits it-systemer. Supporten sker både telefonisk 

og via mail. Du skal også være med til at behandle og videreformidle de ønsker 

og fejlmeldinger, som vi modtager fra pengeinstitutterne. 

Derudover skal du være med til at træne og uddanne medarbejdere i pengeinstitutterne 

i brugen af Xportalen og udvikle kursusmaterialer. Supportfunktionen er åben 

alle hverdage fra kl. 8.30 – 16.30. 

om dig – faglige komPetencer 

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra et pengeinstitut eller realkreditsektoren. 

Det er også en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med uddannelses- og undervisningsaktiviteter. 

om dig – Personlige komPetencer 

Du arbejder godt sammen med andre, er teamorienteret og kommunikerer klart. 

Du er engageret, udadvendt, smilende, god til telefonbetjening og parat til at yde 

en høj grad af service over for vores pengeinstitutter. 

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte support- og uddannelseschef 

Merete Nilausen på tlf. 43 32 67 84 el. 29 99 07 84. 

Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. januar 2007. 

Husk at mærke den 6590. 

totalkredit er lokal kredit 

Totalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem 100 banker, sparekasser og 

andelskasser. Al rådgivning og långivning sker lokalt i de ca. 1.175 filialer, der ligger over 

hele landet. Dermed kan boligejerne tale realkreditlån med en rådgiver fra lokalmiljøet. 

Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til et af de mest succesrige realkreditinstitutter i 

Danmark. Totalkredit holder til på Helgeshøj Allé 53, 2630 Taastrup – ikke langt fra Høje 

Taastrup station. Du kan læse mere om Totalkredit på www.totalkredit.dk. 

Finans januar 007 9

www.spartrelleborg.dk 

Jan Hansen, filialdirektør, Odense René Bysted, filialdirektør, Århus 

Fra idé til succes på 1 år 

 

 

 

 

Jan Hansen, filialdirektør, Odense 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gør dine jobdrømme til virkelighed 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

René Bysted, filialdirektør, Århus

Har du forretningsforståelse? 

Så kom med på en it-mission, der vil udvikle dig 

BEC søger et halvt hundrede forretningskonsulenter, ledere, projektledere, 

systemkonsulenter, udviklere, arkitekter, teknikere... 

BEC er draget ud på en mission. Vi vil revolutionere markedet for pensions- og forsikrings-it i Danmark. Intet 

mindre. Opgaven er ikke kun spændende, den er også stor. Der er mange parter involveret og mange teknologier, 

der skal spille sammen. 

Vores områder inden for bank og investering vokser også gevaldigt, og der er mange nye store projekter på 

vej. Derfor har vi brug for dig og et større hold af andre dygtige ledere, forretningskonsulenter, projektledere 

og systemkonsulenter. 

Så, har du forretningsforståelse og gerne erfaring fra en finansiel virksomhed, er chancen der nu. Investér dit 

talent i BEC og oplev, hvad en god mission og friske udfordringer kan gøre for dig som person og for din fremtidige 

karriere. 

Gå ind på www.bec.dk/job eller bare send din ansøgning og dit cv til job@bec.dk. Vi glæder os til at tale med dig. 

BEC Personaleudvikling | Havsteensvej 4 | 4000 Roskilde | Tlf. 46 38 24 00 | Fax 46 36 77 81 | job@bec.dk | www.bec.dk 

BEC er ekspert i udvikling og drift af it-systemer til finansielle virksomheder. Vores kunder er pengeinstitutter, investeringsforeninger, forsikringsselskaber, 

realkreditinstitutter, fondsmæglere og pensionsselskaber. BEC omsætter årligt for 680 mio. kr. og har 660 ansatte i Danmark.

Finansforbundet 

Langebrogade 5 

Postboks 1960 

1411 København K 

41028 

Sorteret magasinpost 

Realkredit til landbrugs- og byerhvervsejendomme... 

...fra kompetente medarbejdere i en handlekraftig og uformel organisation 

DLR Kredit har altid været den professionelle leverandør af realkredit til dansk landbrug. Vi udbyder nu også lån til bl.a. by erhvervs- 

ejendomme og andelsboliger. I fællesskab har vi med succes udviklet og udvidet forretningen i en organisation med en 

uformel omgangstone, korte beslutningsveje og fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Til gavn og glæde for både 

kunder, aktionærer og medarbejdere. For at fortsætte den gode udvikling har vi brug for fl ere dygtige kolleger. Måske dig? 

Se mere på www.dlr.dk, hvor aktuelle ledige stillinger er opslået. 

Skulle der ikke lige være en stilling ledig inden for dit kompetenceområde, 

er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning alligevel! 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Kvindelige chefer tjener mest - Finansforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?