Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Af en eller anden grund blev det nye fattighus aldrig bygget, og i
1563 foreslog byens magistrat kong Frederik II at lade Helligåndshus
og -kirke overgå til klostret sammen med alle tilliggender. ll ) Klostret
skulle så indrettes til hospital og stiftelse, medens Helligåndsstiftelsen
skulle laves om til latinskole. Helligåndshusets tidligere funktioner og
herligheder blev umiddelbart efter overtaget af klostret, men den på­
tænkte latinskole i Helligåndsstiftelsen blev ikke realiseret. Den tidligere
franciskanermunk Lutke Naaman havde forinden skænket både grund
og bygninger til en skole i nærheden af klostret. 12 )
Helligåndskirken undgik altså at blive bygget om til skole, men var
en tid truet af nedrivning,')) fordi den var funktionsløs. I stedet valgte
man at sætte kirken i stand og indrette til dansk gudstjeneste.
Den første danske præst, Simon Christiani Widensis, blev indsat i
1588. Hans vilkår var meget mærkelige, idet han blev valgt af byens
råd og delvis lønnet af byens kasse. Han måtte prædike for en sprogme­
nighed, men ikke udføre ministerialhandlinger. Dåb, bryllupper m.v.
var indtægtgivende for sognepræsterne og skulle fortsat varetages af
disse. Denne ordning fortsattes, indtil Den frie danske menighed blev
dannet i 1851.
Som ejer af Helligåndskirken var klostret ansvarlig for vedligeholdel­
sen af bygning og inventar, ligesom det som indtægt havde lejen af
nogle huse i Helligåndsgangen, det der blev betalt for begravelser i
kirken samt for klokkeringning og stoleleje. Ejerforholdet blev først af­
løst i 1911, da Vor Frue sogn overtog Helligåndskirken. I 1926 oprettedes
en lejekontrakt mellem Vor Frue Sogneforbund og Den danske Menig­
hed i Flensborg, der dermed fik formaliseret sin hævdvundne brugsret
til kirken.
Den gamle Helligåndsstiftelses bygningskompleks ved man meget lidt
om. Jordebogen fra 1451 omtaler fem boder lige syd for kirken.'4) Storega­
de var på den tid allerede så meget hovedgade, at man må regne med,
at den har haft rigtige huse. De fem »boder« har snarest ligget langs
Helligåndsgangens sydside. Spor af en gammel indgang i kirkens vest­
ende tyder på en oprindelig direkte forbindelse med en i 1386 allerede
eksisterende bygning. I 1592 besluttede byens råd at indrette en ny præ­
stebolig her/5) allerede 1595 beklagede Pastor Simon Christiani sig imidlertid
over boligen: »han kunne knap bjerge sig for regn og sne, der
ødelagde hans bøger og senge. Det var som at bo i en sluse.«16) I 1634
og 1701 blev der foretaget store reparationer på huset, men flyttet blev
det ikke. Det fungerede som præstebolig indtil 1854, da det blev degne­
bolig.
15