Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

dens træet vokser op lige bag ham - i en del andre fremstillinger vokser
træet direkte op af hans bryst. Fra stammen skyder fire grene ud ­
to til hver side. På grenene er Kristi forfædre anbragt enkeltvis og i
halvfigur. Isaj er undertiden blevet forvekslet med Isak, der var bedste­
far til de tolv Jakobssønner, som hver gav navn til en af Israels 12 stam­
mer. På Helligåndskirkens billede bærer de tolv personer hver et skrift­
bånd, men båndene er tomme; enten er navnene aldrig blevet skrevet
på dem, eller også er de forsvundet i tidens løb, så om den her virkende
maler har forestillet sig den ene eller den anden anerække får stå hen
i det uvisse. På træets stamme hænger den korsfæstede omgivet af Maria
og Johannes.
I træets top er anbragt en fuglerede, i hvilken en pelikan er i færd
med at fodre sine unger. Man skal ikke undre sig over at finde en
fremmed fugl som pelikanen på en flensborgsk kirkevæg. Også den
hører til middelalderens alment kendte, accepterede og ofte gentagne
symboler. Man fortalte om pelikanen, at den nærede sine unger med
sit hjerteblod, som den hakkede ud af sit eget bryst. Derfor blev den
et forståeligt symbol på Jesus, der med sit blod ofrede sig for menneske­
ne. Hvor pelikanen forekommer i middelalderens billeder, er den da
også som her oftest anbragt lige over korsfæstelsesfremstillingen.
Det tredie billede er et helgenbillede og dermed af en lidt anden
art end de to førstomtalte. Billedmæssigt er det af ringere kvalitet, men
det kan efter de to kraftige restaureringer være vanskeligt at fastslå,
om der har været to malere impliceret i billedserien.
Helgendyrkelsen spillede en ikke ringe rolle i middelalderen. Helgen­
legenderne blev fortalt igen og igen både for opbyggeisens og for underholdningens
skyld. Helligåndskirkens billede viser, hvor ilde det gik
biskop Erasmus, der led martyrdøden i år 303 under kejser Diocletian.
Først blev han kogt i olie, og derefter blev tarmene trukket ud af livet
på ham ved hjælp af et vindeapparat. I overensstemmelse med en del
af gotikkens traditioner er der redegjort for denne grusomme henrettel­
sesmetode med en detaljerigdom, der nærmer sig det perverse.
Erasmusbilleder finder man i over en halv snes andre danske kirker
som udtryk for, at Erasmus som martyr og helgen har hørt til blandt
de ofte påkaldte. Hans popularitet kan blandt andet hænge sammen
med, at han regnedes blandt de 14 »nødhjælpere«. Nødhjælperne var
en slags universalhelgener, som man fremfor alle kunne påkalde, når
man var i nød, uanset nødens art.
Foruden de her omtalte billeder er der i østhvælvingens østkappe
et Kristushovede omgivet af korsglorie. På hver side af dette er et par