Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Flot og festligt må det nye ur have taget sig ud, da det var færdigt.
Men man nøjedes ikke med det. Ved samme lejlighed udstyredes gavlen
med kong Frederik den Fjerdes kronede dobbeltmonogram og årstallet
1718, som den senere byfoged Michael Christopher Holst lod udhugge
i sandsten og forgylde. En kobbervejrfløj på en forgyldt stenkugle har
takket være en gave fra Johann Mejersee siden hørt til kirkens ydre
dekoration.
Endnu et punkt på denne del af regnskabet fortæller om noget, der
fik vidtrækkende følger for facadens udseende. Justitsråd Meleyen betal­
te for nyt vinduesglas samt for at få gavlen malet. På en måde kan
man betragte facademaling som en ligegyldig og rent ydre ting, der
ikke vedrører arkitekturen; alligevel hører farve og materialevirkning
med til førsteindtrykket af en bygning, og justitsrådens gave har betydet
en væsentlig ændring af begge dele.
I dag glæder vi os over det gamle murværks blide og lidet påtrængen­
de farver, hvis spil gives af de gule munkesten, der kun hist og her
afløses af en rød. I overensstemmelse med vort århundredes opfattelse
af, hvad der er smukt og ærligt, blev bygningen under arkitekt Andreas
Dalls ledelse i 1935 afludet for gammel maling, efter at den havde været
dækket i over 200 år.
Selve tårnreparationen, som klostret skulle betale, blev i 1718 lagt
i hænderne på bygmester Hans Jacob Strasser fra Slesvig. Strasser var
tømrer af profession og kan ikke formodes at have foretaget den endeli­
ge udformning af facaden. Den blotte tanke herom dementeres da også
af den forholdsvis beskedne beløbsramme, indenfor hvilken istandsæt­
telsen blev holdt, samt af den kendsgerning, at der i regnskabet kun
er bogført 500 mursten til udbedring af gavlen.
Konklusionen må være, at ur, kongeligt monogram og vejrfløj i 1718­
19 blev sat op på den gamle gotiske østgavl for så at følge med som
dekoration på den senere barokfacade.
De følgende år var der naturligvis reparationsomkostninger, som der
altid er på gamle huse, men noget voldsomt skete der ikke før 1761.
Situationen er da, at en efterårsstorm det foregående år har anrettet
store skader på kirkens tag og tagrytter. Skal bygningen reddes, skal
der en stor og meget kostbar istandsættelse til. Efter en gribende bøn­
skrivelse af 31. marts 1761 fra Balthasar Holst (præst ved Helligåndskir­
ken 1759-82) udskrives der en stor indsamling, en kollekt, til fordel for
udbedringen af bygningen. Endnu engang vises der borgersind og vilje
til at klare opgaven,3o) Den danske kirkes vedligeholdelse er endnu et
naturligt og indiskutabelt fællesanliggende for byens borgere. Mellem