Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Forud for sin tiltrædelse som Den fri danske Menigheds præst var
pastor Gomme Fr. A. Graae (1810-1886) i Flensborg for at præsentere
sig og se på forholdene. 8. februar 1851 noterede han i sin dagbog bl.a.:
»Den gamle danske præstebolig saa' saa forfærdelig ud, at jeg næppe
turde omtale det til min Kone; - alle de smaa Huller vare opfyldte
med Soldater-Uniformer o.s.v., og Huset fuldt af Rotter og Mus i Hundredevis!
«17)
På grund af familiens vækst flyttede pastor Graae i 1854 til en større
lejlighed i Storegade 26, hvorefter den gamle præstebolig i Helligånds­
gangen blev overtaget af den uundværlige degn, Hans Mikkelsen Tofte
(1825-1917). I årene 1874-88 var huset udlejet til den danske rigsdags­
mand, Gustav Johannsen (1840-1901), hvis døtre forfatterinden Martha
Ottosen (1866-1928) og bibliotekar Alexandra Johannsen (1864-1927) begge
har skrevet deres barndomserindringer herfra. 18,19)
Ikke mindst Alexandra Johannsen beskæftiger sig med hus og kirke.
Hun er af den opfattelse, at præsteboligen er identisk med det oprindeli­
ge Helligåndshus, og at det er ældre end kirken. Hendes hovedargument
er, at »begge Bygninger er opført af samme Slags Sten, har Midtermuren
fælles, er lige brede og har lige tykke Mure, lige spidse Gavle, omend
Kirkens Tag er noget højere. Desuden staar de ved en Dør gennem
Muren i Forbindelse med hinanden.«
Sandt er det, at hus og kirke har været fint afstemt efter hinanden,
men et tilmuret højt gotisk vindue i kirkens vestmur (inde i kirken ser
man det øverste af det over orglet) nord for hovedskibets midtlinie ude­
lukker, at den gamle præstebolig skulle have været ældre end kirken.
Vinduets placering taler for, at der ved kirkens opførelse har været taget
hensyn til en i forvejen eksisterende bygning mod vest - en bygning,
der har forhindret et vindue i midtlinien, men har tilladt et forskudt.
Da præsteboligen med den høje tagrejsning kom til, måtte vinduet
mures efter. Dette kan være sket allerede i begyndelsen af 1400-tallet,
idet en desværre udateret liste over gaver til Kalandet fra denne periode
angiver, at kannik i Slesvig, Regner Senekson, har ladet opføre et hus
i umiddelbar tilknytning til kirken. 2o ) Skønt det ikke lader sig bevise,
er det nærliggende at formode, at Regner Senekson har været søn af
Sønke eller Seneca Kulle, og at der således kun har været en generation
mellem de to bygningers opførelse.
Den gamle præstebolig blev revet ned i 1912 for at give plads for
Vor Frue sogns Menighedshus.
Det kobberstukne Flensborg-prospekt fra Braun og Hogenbergs værk,
1588, viser, at der lige syd for Helligåndsgangen ud mod Storegade har