Informationsvidenskabelige grundbegreber / Version 1: 2001 ... - IVA

Birger Hjørland
Informationsvidenskabelige grundbegreber
Elektronisk udgave baseret på
2. reviderede udgave, 1995
Version 1: 2001-08-01
Danmarks Biblioteksskole,
Institut for Informationsstudier
Dublin Core Metadata [ www.dublincore.org/documents/dces/ ]
DC.Title Informationsvidenskabelige grundbegreber
DC.Title.Release Version 1
DC.Creator Hjørland, Birger
DC.Subject informationsvidenskab
DC.Subject terminologi
DC.Description Fagleksikon med centrale definitioner, begreber og teorier fra
informationsvidenskaben. Hver artikel er søgt belyst ud fra
forskellige teoretiske perspektiver. Litteraturhenvisninger i
tilknytning til de enkelte artikler.
DC.Publisher Danmarks Biblioteksskole. Institut for Informationsstudier
DC.Date 2001-08-01
DC.Type text
DC.Format application/pdf
DC.Language dan
DC.Relation Elektronisk udgave baseret på 2. reviderede udgave, 1995.
Sidetallene i den elektroniske udgave afviger fra den trykte.
DC.Rights Denne publikation er beskyttet af gældende lov om ophavsret
Danmarks Biblioteksskole Birketinget 6 2300 København S Danmark
Telefon: 32 58 60 66 Telefax: 32 84 02 01 E-post: db@db.dk Netsted: www.db.dk

Birger Hjørland
Informationsvidenskabelige
grundbegreber
"Lys over land –
det er det, vi vil"
JP Jacobsen
Samlede Skrifter I,
1888, – 363

Forord til 2. udgaven
Hermed udsendes 2.udgaven af dette fagleksikon. Første udgaven udkom oktober
1992 og var på 200 sider. Der er således tale om en væsentlig udvidelse, især i
antallet af opslag. Der er taget nye katagorier af begreber med, herunder
dokumenttyper og institutioner.
Idéen med dette leksikon er at give forskere og studerende indenfor informationsvidenskaben
let adgang til centrale definitioner, begreber og litteraturhenvisninger.
Det er således helt i ånd med nedenstående citat:
"If our knowledge is to be of any use to us it must be available in a
concise, synthetic form" (Cit. fra Jaenecke, 1994, p.10)
Det at udarbejde et sådant værk er en stor opgave, og i princippet en uafsluttelig
proces. Derfor læggers der heller ikke skjul på at der er mange åbne ender, der
trænger til dybere behandling. Om salget af bogen ville muliggøre, at der med få års
mellemrum kunne udkomme nye, udvidede og forbedrede udgaver, da ville det
faglige behov bedre kunne tilfredsstilles. Så det er lidt op til markedet - til brugerne
af denne bog - at støtte denne udgivelse.
Referencer
Jaenecke, Peter: To what End Knowledge Organization? Knowledge Organization, 21(1), 1994, 3-11.
Hjørland, Birger: Informationsordbogen - nogle kommentarer. Biblioteksarbejde, 1992, nr. 37, side 73-78.
Birger Hjørland
Juni 1995
i

Fra forord til første udgave
Klar tænkning forudsætter klare begreber og definitioner. Oplysning, "lys over land"
har vel altid været et af bibliotekernes fornemste mål. Vor tid synes præget af en
udpræget uklarhed og teoretisk forvirring, som det er nødvendigt at prøve at komme
ud over. Det er ikke uvæsentligt, om BDI-området også formår klar tænkning, når det
gælder dets eget arbejdsområde. Dette leksikon er et forsøg til at bidrage hertil.
Arbejdet med dette leksikon udspringer primært af behovet for at kunne definere og
uddybe diverse termer i forbindelse med undervisning på Danmarks Biblioteksskoles
Overbygningsuddannelse ("OBU") i informationsvidenskab. Informationsvidenskaben
har ikke hidtil haft en konsis encyclopædi - heller ikke på engelsk - og der vil
derfor uden tvivl være behov for en regelmæssig opdaterering.
Erfaringen har allerede vist behovet for, at dette leksikon også anvendes på BDIgrunduddannelsen,
hvor man jo ikke kan undgå at anvende mange af disse begreber.
I det hele taget sigter leksikonnet naturligvis på at tjene al informationsvidenskabelig
virksomhed og udgør een strategi og een arbejds- og fremstillingsform: den
alfabetiske, der klarlægger begreb for begreb og samtidig - via klyngeregistret -
arbejder med strukturen begreberne imellem. Samtidig med, at jeg arbejder med
denne alfabetiske form, arbejder jeg også med en systematisk fremstilling af
informationsvidenskaben kerneområde og teoretiske problemer. Disse to former
supplerer hinanden på meget nyttig måde, som jeg ikke kan beskrive bedre end
Greimas & Courtés (1988, v-viii) har gjort i forordet til deres semiotiske ordbog (se
citatet nedenfor). Dette projekt er ikke en sprogvidenskab, men en informationsvidenskab,
men funktionen af et leksikon (en ordbog) i de to områder er den samme.
Måske er informationsvidenskabens leksikon (og dens klyngeregister) i endnu højere
grad med til at strukturere hvad det er informationsvidenskaben arbejder med og
overhovedet går ud på.
Leksikonarbejdets funktion i den informationsvidenskabelige forskningsproces kan
også udtrykkes på en anden måde. Det er nødvendigt dels at arbejde med større
sammenhænge og teorier, og herudfra udlede konsekvenser med hensyn til hvilke
begreber, der er centrale, og hvilket indhold begreberne skal have. Dette tjener især
den systematiske form. Dels er det nødvendigt at arbejde med konkrete begreber og
detaljer og herudfra række ud til de overordnede teorier. Dette tjener især den
alfabetiske fremstillingsform.
Greimas, Algirdas & Joseph Courtés: Semiotik. Sprogteoretisk ordbog. Dansk redaktion: Per Aage
Brandt & Ole Davidsen. Århus Universitetsforlag, 1988. 311 sider.
I forfatternes forord (side v-vi) skriver forfatterne:
"2. HVORFOR EN ORDBOG
Men alt dette forklarer ikke, hvorfor vi har valgt ordbogen som form. Hvis det er muligt at præsentere en
teori på to måder - syntagmatisk og paradigmatisk - , synes den teoretiske diskurs tværtimod ved første
øjekast at være den mest velegnede af de sædvanlige former. Det ville imidlertid have krævet en indsats
ii

med hensyn til diskursiv strategi, som er ude af proportion med det opstillede mål. Selvom den ville være
mere effektiv på lang sigt, ville en sådan præsentation kun have en meget lille indvirkning på den
igangværende forskning. Overbevist om, at et videnskabeligt projekt kun har mening, hvis det bliver
genstand for kollektiv søgen, er vi parate til at ofre visse ambitioner om stringens og sammenhæng.
Ordbogsformen forener fordele og ulemper ved den paradigmatiske tilgang og den diskontinuerte
præsentation. Fordelene er indlysende: en ordbog tillader en umiddelbar adgang til alle de anvendte termer;
den letter en senere indføring af supplerende informationer, som forskningen ikke kan undgå at give
anledning til; den muliggør især sammenstilling af metasproglige segmenter, hvis udarbejdelses- og
formuleringsgrad er meget uensartet, idet den sidestiller stringente definitioner, uafsluttede fremstillinger
og angivelser af endnu uudforskede problemfelter. Den største ulempe er den alfabetiske spredning af
begrebernes korpus, som gør det vanskeligt at kontrollere den taksonomiske sammenhæng, der forudsættes
at ligge under det. Vi håber dog, at det dobbelte henvisningssystem, som vi har valgt (jfr. 6), vil lade vor
primære interesse træde frem: at bidrage - ved hjælp af en terminologi, der for nogle vil forekomme
overdrevent sofistikeret, ja endog frastødende - til udarbejdelsen af et stringent begrebsligt metasprog, idet
et sådant er en nødvendig forudsætning for, at en sprogteori kan opnå status som formelt sprog.
3. EN RÆSONNERET ORDBOG
Men et sådant forsøg på at skabe sammenhæng kommer uundgåeligt til at stå i modsætning til den gængse
opfattelse af det specialiserede videnskabelige leksikon betragtet som en heterogen liste over artikler, der
hver for sig henviser til divergerende teoretiske omgivelser og i siste instans til forskellige teoretiske
fundamenter. Den afgørelse, som vi har truffet for at undgå denne form for eklekticisme, bygger først og
fremmest på en overbevisning om, at der i social- og humanvidenskaberne ikke findes "objektive" eller
neutrale ordbøger. Hvad enten de vil eller ej, er redaktørens tilstedeværelse markeret ved deres udvælgelse
af termerne og ved måden, hvorpå de modtages og behandles. I betragtning af dette forhold vælger vi at
fremme klarheden ved at eksplicitere vore præferencer og ræsonnere, argumentere for vore valg.
Dette princip om "ræsonnementet", om reflektion over begreberne - der først indskriver hvert begreb i dens
egen teoretiske kontekst og dernæst undersøger dets grad af sammenlignelighed og muligheden for en
eventuel homologisering - indebærer risici, for det første den, at de enkelte teoretiske bidrags originalitet
udviskes til fordel for en "kongevej" bygget af konstanter - om ikke af forsvarede løsninger, så i det
mindste af rejste problemstillinger - , som sprogteorien har benyttet gennem det sidste halvandet
århundrede. Ved at forfølge det dobbelte mål - at forurolige læseren ved at vise, at der ikke findes nogen
færdigudviklet videnskab, der udelukkende består af visheder, og samtidig berolige ham ved at fremhæve
eksistensen af permanente og berettigede mål - har vi på vor måde søgt at tjene en bestemt ideologi om
viden.
....
....
[side vii:] Det er vort ønske, at denne ordbog må blive det sted, hvor semiotikkens fremskridt registreres, og
at det foreløbige inventar af begreber, som den indeholder, må blive betragtet som åbent for nye og bedre
formuleringer."
Udeladt er rent edb-mæssige fagudtryk uden særlige teoretisk betydning for
informationsvidenskaben - her kan henvises til edb-ordbøgerne på markedet.
Undtagelser er f.eks. "Online databaser", "interfaces" og "ekspertsystemer" (Øvrige
undtagelser fremgår af klyngeregistret). Mange specifikke udtryk fra on-line
industrien er ligeledes udeladt - disse kan findes bl.a. i standard lærebøgerne og i
databaseværternes "guides" (dog er en facilitet som "zoom" medtaget, fordi den har
en mere principiel betydning).
Disse udeladelser sigter på at fremhæve de videnskabelige problemstillinger og
begreber i informationsvidenskaben. Formålet med leksikonnet er først og fremmest
pædagogisk: At give de studende mulighed for at orientere sig i grundbegreberne,
iii

analysere forskellige teoretiske tendenser i disse samt ved hjælp af udvalgte
litteraturhenvisninger at få et afsætningspunkt til selv at arbejde videre med disse
begreber. Det er udarbejdet med henblik på Overbygningsuddannelsen i Biblioteksog
informationsvidenskab, men tænkes på længere sigt også inddraget i Forskningsbibliotekaruddannelsen
og BDI-grunduddannelsen o.a. Leksikonnet rummer et bud
på hvad informationsvidenskab er, hvad der er fagets grundlæggende kategorier,
begreber, viden vedrørende disse begreber og ikke mindst: spørgsmål: bud på hvad vi
ikke ved.
Leksikonnets definitioner afspejler naturligvis forfatterens teoretiske tilgang til informationsvidenskaben.
Der er ikke tale om et fikst og færdigt system af begreber, men
om foreløbige udkast til begrebsafklaring på informationsvidenskabens nuværende
stade.
Dette betyder, at leksikonnet er tænkt som et diskussionsoplæg i forhold til kolleger
på biblioteksskolen, i biblioteksvæsnet eller i den øvrige forskningsverden, hvor man
arbejder med informationsvidenskabelige problemstillinger.
Et samtidigt arbejde på at forstå informationssøgning, "information retrieval",
lingvistik, psykologi, videnskabsteori m.m. udfra et sammenhængende grundlag, er
den bærende idé. Heldigvis er der her materiale at bygge på fra andre videnskaber
(filosofi, psykologi, lingvistik, videnskabsteori etc.), men naturligvis står vi kun foran
en begyndelse til tilfredsstillende teorier på dette vigtige område.
iv
Birger Hjørland

Indholdsfortegnelse
80/20 reglen..............................................................................................................1
"Aboutness"..............................................................................................................1
"Abstracts"................................................................................................................3
Accession..................................................................................................................5
Afhandlingslitteratur .................................................................................................5
Akt............................................................................................................................5
Alfabetisk orden........................................................................................................6
Algoritme..................................................................................................................6
Almene klassifikationssystemer ................................................................................8
Anmeldelse...............................................................................................................8
Annotation................................................................................................................9
Anvendt informationsvidenskab..............................................................................10
"APA-studies" ........................................................................................................11
Arkiver ...................................................................................................................12
"ASK" ("Anomalous State of Knowledge") ..........................................................13
"Atlas of Science"...................................................................................................13
Automatisering .......................................................................................................13
Autoritetskontrol.....................................................................................................15
Avis ........................................................................................................................15
BDI.........................................................................................................................15
BDI-forskning.........................................................................................................15
Begreb ....................................................................................................................16
Beslutningsteori ......................................................................................................17
Bestandssammensætning og -evaluering...............................................................18
Betydning ...............................................................................................................19
Bias.........................................................................................................................19
Bibliografi...............................................................................................................20
Bibliografisk berettigelse ........................................................................................22
Bibliografisk kobling ..............................................................................................22
Bibliografisk kontrol...............................................................................................22
Bibliometri..............................................................................................................23
Biblioteker..............................................................................................................24
Biblioteker, elektroniske .........................................................................................25
Bibliotekssystemer..................................................................................................26
Billeder...................................................................................................................27
Bliss Bibliographic Classification (BC) ................................................................27
Bog.........................................................................................................................28
"Boghuset"..............................................................................................................28
Boolesk søgemetode ...............................................................................................28
Browsing ................................................................................................................30
Bruger.....................................................................................................................31
Brugermodelering...................................................................................................32
Brugerrelationer......................................................................................................33
Brugerundersøgelser ...............................................................................................34
Brugerundervisning ................................................................................................36
Brugervenlige informationssystemer.....................................................................37
v

BSO ("Broad System of Ordering") ........................................................................37
Budskab..................................................................................................................39
"Bulletin Board System" (BBS) ..............................................................................39
Bush, Vannevar (1890-1974) ..................................................................................39
CCL (Common Command Language).....................................................................40
Censur & intellektuel frihed....................................................................................40
Citationsindeksering ...............................................................................................41
Clearinghouse .........................................................................................................42
Cleverdon, Cyril William........................................................................................42
Colon Classification (CC) .......................................................................................43
"Composition Studies"............................................................................................44
"Computer Supported Cooperative Work (CSCW)" .............................................44
"Compatibility" (of ir-languages) ............................................................................44
Consensus...............................................................................................................44
Cutter, Charles A. ...................................................................................................45
Cyberspace .............................................................................................................46
DANDOK...............................................................................................................46
Dansk Teknisk Litteraturselskab (DTL)................................................................46
Data ........................................................................................................................47
Dataarkiver .............................................................................................................48
Databanker..............................................................................................................49
Data retrieval ..........................................................................................................50
Datalogi, teoretisk...................................................................................................50
Deltekstrepræsentation............................................................................................52
Deskriptorer............................................................................................................53
Dewey Decimal Classification, DDC ......................................................................53
DIANE Centre........................................................................................................54
Diffusion.................................................................................................................54
Disciplin .................................................................................................................54
"Discourse analysis" ...............................................................................................54
Disputatser..............................................................................................................55
DK5........................................................................................................................55
Dokument ...............................................................................................................56
Dokumentation .......................................................................................................58
Dokumentationscenter ............................................................................................59
Dokumentbeskrivelse..............................................................................................60
Dokumenter, elektroniske .......................................................................................62
Dokumenter, funktionskategorier............................................................................62
Dokumenter, kvalitet...............................................................................................62
Dokumentlevering ..................................................................................................63
Dokumentrepræsentation ........................................................................................63
Dokumenttypologi ..................................................................................................64
Domæneanalyse......................................................................................................67
Domæneviden.........................................................................................................69
Downloading ..........................................................................................................70
Dækningsgrad.........................................................................................................70
Ekspertsystemer......................................................................................................71
Elektronisk post ......................................................................................................72
Elektroniske databaser ............................................................................................73
vi

Emne ......................................................................................................................74
Emneanalyse...........................................................................................................78
Emnedata................................................................................................................81
Emneoverskrift .......................................................................................................85
Emner, simple versus sammensatte .........................................................................86
Emners beslægtethed ..............................................................................................86
Emnesøgning ..........................................................................................................87
Encyclopædi ...........................................................................................................89
Enumerative klassifikationssystemer.....................................................................90
Erhvervsinformatik .................................................................................................90
"Etikette effekt" ......................................................................................................91
Etiske problemer i *BDI .........................................................................................92
EUSIDIC................................................................................................................94
Evaluering ..............................................................................................................94
Facet .......................................................................................................................95
Facetanalyse ...........................................................................................................96
"Fact"......................................................................................................................97
"Fact retrieval" (Fakta-genfinding)........................................................................98
Fag..........................................................................................................................99
Fag- ......................................................................................................................100
Faginformation .....................................................................................................100
Faglitteratur ..........................................................................................................101
Fagreference .........................................................................................................104
Fagsprog...............................................................................................................104
Fagtypologi...........................................................................................................105
False drops............................................................................................................106
Faust-nummer.......................................................................................................106
Feedback...............................................................................................................106
FID .......................................................................................................................106
Fil .........................................................................................................................107
Film ......................................................................................................................107
Filosofiske problemer i informationsvidenskab ..................................................107
Formidling (videns-/informationsformidling) .....................................................109
Formidlingsniveauer (faglitteratur) .....................................................................110
Forskning..............................................................................................................112
Forskningsfront.....................................................................................................114
Forskningsinformation..........................................................................................114
Forskningsinstitutioner..........................................................................................115
Forskningsprocessen, informationssøgning i.......................................................115
Forældelse ............................................................................................................119
Fragmentering.......................................................................................................122
Fremskridt ............................................................................................................122
Fremtidsstudier i information................................................................................122
Fritekstsøgning .....................................................................................................123
Fuldtekstbaser.......................................................................................................124
Fuldtekstsøgning...................................................................................................125
Funktionel analyse ................................................................................................125
"Futility point criterion, FPC" ...............................................................................126
Fuzzy logik...........................................................................................................127
vii

Fænomenologi ......................................................................................................127
"Gatekeepers" .......................................................................................................128
"Genpakket litteratur" ...........................................................................................128
Geografiske informationssystemer ........................................................................128
"Grounded theory"................................................................................................129
"Græsning"...........................................................................................................129
Hermeneutik .........................................................................................................129
Heuristik...............................................................................................................130
Hjælpesystemer ....................................................................................................131
Hukommelse.........................................................................................................131
Humanistisk informatik.........................................................................................132
Hypertekst/Hypermedier.......................................................................................135
I³R ........................................................................................................................135
Idé ........................................................................................................................135
"Identifiers" ..........................................................................................................137
Ideologi.................................................................................................................137
IFLA.....................................................................................................................137
Ignorance..............................................................................................................138
Ikon ......................................................................................................................138
"Impact factor" .....................................................................................................138
Indeks ...................................................................................................................138
Indeksering ...........................................................................................................138
Indeksering, automatisk ........................................................................................139
Indekseringsfrase ..................................................................................................140
Indhold .................................................................................................................140
Info-mapping ........................................................................................................141
Informatik.............................................................................................................141
Information...........................................................................................................142
Information Resources Management (IRM)........................................................148
"Information retrieval" ("IR")................................................................................149
"Information retrieval", evaluering........................................................................151
"Information retrieval languages", "IR-sprog" ....................................................152
"Information retrieval performance".....................................................................153
"Information storage and retrieval" .......................................................................153
"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker. .....................153
Informations analyse.............................................................................................155
Informations Analyse Center (IAC) ......................................................................156
Informationsafdeling.............................................................................................156
Informationsbehov................................................................................................156
Informationscenter................................................................................................159
Informationsideologi.............................................................................................159
Informationskvalitet..............................................................................................160
Informationsmarked..............................................................................................161
Informationspolitik ...............................................................................................161
Informationspsykologi ..........................................................................................162
Informationssociologi ...........................................................................................164
Informationsstrukturer ..........................................................................................165
Informationssystem...............................................................................................165
Informationssystemer, design................................................................................167
viii

Informationssystemer, evaluering..........................................................................170
Informationssystemer, typologi.............................................................................170
Informationssøgning .............................................................................................171
Informationssøgning, manuel versus automatisk.................................................173
Informationssøgning, strategi................................................................................173
Informationsteknologi...........................................................................................175
Informationsteknologi, etiske problemer.............................................................177
Informationsteknologi, konsekvensvurdering for BDI-sektoren.........................178
Informationsteknologi, milepæle...........................................................................178
Informationsteori ..................................................................................................180
Informationstjenester ............................................................................................183
Informationsvidenskab..........................................................................................183
Informationsvidenskab, grænseområder..............................................................187
Informationsvidenskab, i fiktionslitteratur ..........................................................187
Informationsvidenskab, teori.................................................................................188
Informationsvidenskabens historie, milepæle (internationalt) ............................191
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, DK) ............................197
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, N):..............................200
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, S): ..............................200
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, SF): ............................200
Informationsvidenskabens kategoristruktur.........................................................201
Informationsvidenskabens metoder.......................................................................201
Informationsvidenskabens metodologi................................................................202
Informationsøkonomi............................................................................................203
"Informetrics" .......................................................................................................203
Inhouse databaser..................................................................................................203
Innovation.............................................................................................................204
Integrative niveauer ..............................................................................................204
Interaktive medier.................................................................................................205
Interdisciplinaritet.................................................................................................205
Interfaces (Brugergrænseflader)............................................................................206
Intermediære.........................................................................................................207
Internationalisering ...............................................................................................208
"Invisible Colleges" ..............................................................................................209
ISBN (International Standard Book Number) .....................................................210
ISDS (International Serials Data System) ...........................................................210
ISSN (International Standard Serial Number).....................................................211
Kategorier.............................................................................................................211
Kilder (Informationskilder) ...................................................................................213
Klassifikation........................................................................................................215
Kognitive paradigme.............................................................................................220
Kommandosprog ..................................................................................................221
Kommunikation....................................................................................................221
Konsistens ............................................................................................................224
"Kontrolleret vokabular".......................................................................................224
Kritik ....................................................................................................................225
Kritisk klassifikation.............................................................................................226
Kumulativ litteratur...............................................................................................227
Kundskab..............................................................................................................229
ix

Kunst-dokumentation............................................................................................230
Kunstig intelligens ................................................................................................230
KWAC (Keyword and context index)...................................................................230
KWIC (Keyword in context index) .......................................................................230
KWOC (Keyword out of context index) .............................................................230
Kybernetik............................................................................................................231
Lancaster, Frederick Wilfrid .................................................................................231
Leksikografi..........................................................................................................232
"Literacy" .............................................................................................................232
Litteratur...............................................................................................................233
Litteraturliste ........................................................................................................233
Logik ....................................................................................................................234
Logistik.................................................................................................................234
Lotka's lov ............................................................................................................235
Love (Informationsvidenskabelige).......................................................................236
Luhn, Hans Peter ..................................................................................................237
Lydbog .................................................................................................................237
Lyd-dokumentation...............................................................................................238
Lærebog................................................................................................................240
Læsbarhed ............................................................................................................240
Læsning................................................................................................................242
"Management Information Systems" (MIS) ........................................................243
Manuskript............................................................................................................243
Maskering.............................................................................................................244
Match ...................................................................................................................244
Materiale...............................................................................................................245
Materialisme.........................................................................................................245
Medicinsk informatik............................................................................................246
Medier ..................................................................................................................247
Menneske-maskin kommunikation og ergonomi ................................................249
Metaanalyse..........................................................................................................249
Metabibliografi .....................................................................................................250
Metainformation ...................................................................................................251
Metavidenskab......................................................................................................251
Mikhailov, Alexander Ivanovich (1905-1988) ....................................................252
Mikroform ............................................................................................................253
Monografi.............................................................................................................254
Mooers' lov...........................................................................................................256
Multimedier ..........................................................................................................257
Museer..................................................................................................................257
Musikdokumentation ............................................................................................257
"Naturligt sprog"...................................................................................................257
Naturvidenskabelig og teknologisk informatik ...................................................258
Negligering af information ...................................................................................259
Netværk (Informationsnet)....................................................................................259
Neurale net............................................................................................................260
"Newsletter"..........................................................................................................261
NORDINFO .........................................................................................................261
Notation................................................................................................................261
x

Nærhedsoperatorer................................................................................................262
Online databaser ...................................................................................................263
OPAC (Online Public Access Catalogue) ...........................................................263
Opdatering............................................................................................................264
Operationsanalyse.................................................................................................264
Ordbøger...............................................................................................................266
Orden....................................................................................................................266
Overload...............................................................................................................268
Oversigtsartikel.....................................................................................................270
Oversigtslitteratur .................................................................................................270
Oversættelse .........................................................................................................272
"Papirløse samfund"..............................................................................................273
Paradigme.............................................................................................................273
Parser....................................................................................................................274
"Peer-review"........................................................................................................274
Periodicum............................................................................................................275
Populisme .............................................................................................................276
Post.......................................................................................................................276
Post-koordinerede indexeringssystemer ..............................................................278
Pragmatisme .........................................................................................................279
PRECIS ("PREserved Context Index System")...................................................279
"Precision" (Præcision) .........................................................................................279
"Preprint"..............................................................................................................280
Price, Derek John de Solla ....................................................................................280
Primære informationssystemer..............................................................................281
Principper .............................................................................................................281
Prispolitik .............................................................................................................282
Problem ................................................................................................................282
Profession .............................................................................................................284
Professionelle aspekter af I&D..............................................................................285
Projektregistrering ................................................................................................290
Præ-koordinerede indexeringssystemer...............................................................291
Publicering, elektronisk.........................................................................................291
Publikationer.........................................................................................................292
Publikationer, normative retningslinier ...............................................................292
Publikationsformer................................................................................................294
Ranganathan, S.R..................................................................................................295
"Ranking" .............................................................................................................296
Realisme...............................................................................................................296
"Recall" (Genfindingsforholdet)............................................................................297
Redaktion..............................................................................................................298
Reduktionisme......................................................................................................298
Redundans ............................................................................................................299
Reference..............................................................................................................299
Referencearbejde ..................................................................................................301
Referencearbejde, etik (incl. online-tjenester).....................................................301
Register.................................................................................................................303
Relevans ...............................................................................................................303
Repræsentation .....................................................................................................307
xi

Retsvidenskabelig informatik................................................................................309
Retsvidenskabelige aspekter af BDI......................................................................309
Salton, Gerard.......................................................................................................310
Samfundsinformation............................................................................................310
Samfundsvidenskabelig informatik .......................................................................312
"SAP-Indeksering"................................................................................................313
Scientometri..........................................................................................................313
SDI ("Selective Dissemination of Information").................................................314
Sekundære informationssystemer..........................................................................315
Selektion...............................................................................................................316
Semantik...............................................................................................................316
Semantisk faktorering ...........................................................................................318
Semantisk kondensering........................................................................................318
Semantiske net......................................................................................................319
Semiotik ...............................................................................................................319
Serendipity............................................................................................................320
SGML (Standard Generalized Markup Language)..............................................322
Signal....................................................................................................................322
Småtryk ................................................................................................................323
Sociologiske-videnskabsteoretiske paradigme ....................................................324
Software ...............................................................................................................325
Specialisering........................................................................................................325
Specificitet............................................................................................................326
"Spreading activating" ..........................................................................................328
Spredning..............................................................................................................328
Sproglige aspekter af Information og dokumentation .........................................330
Spørgsmål.............................................................................................................331
Standardisering .....................................................................................................332
"Strukturel kobling" ..............................................................................................334
"Switching languages" ..........................................................................................335
Symbol .................................................................................................................338
Synergi .................................................................................................................338
Synlighed..............................................................................................................338
Syntaktiske anordninger........................................................................................339
Systemanalyse ......................................................................................................340
Systemteori...........................................................................................................340
Særtryk .................................................................................................................343
Søgesprog.............................................................................................................343
"TARGET"...........................................................................................................343
Tegn .....................................................................................................................344
Tegnsæt ................................................................................................................344
Teknologikritik .....................................................................................................344
Teknometri ...........................................................................................................345
Tekst.....................................................................................................................345
Tema.....................................................................................................................346
Teori.....................................................................................................................347
Terminologi ..........................................................................................................347
Tertiære informationssystemer..............................................................................347
Tesaurus ...............................................................................................................348
xii

Tidsskrift ..............................................................................................................349
Tilgængelighed .....................................................................................................350
Titel ......................................................................................................................351
"Topic" .................................................................................................................352
Transparens...........................................................................................................353
Transskriptioner....................................................................................................353
"Trial and error"....................................................................................................353
Trunkering............................................................................................................354
"Tænketanke" .......................................................................................................354
Umodne kundskabsområder..................................................................................355
UNISIST...............................................................................................................355
Universelle modeller.............................................................................................355
Universelle Decimalklassifikation, Den (UDK / UDC) ......................................356
Vektorspace ..........................................................................................................357
Verifikation...........................................................................................................357
Viden....................................................................................................................357
"Vidensbutikker" ..................................................................................................360
Vidensdomæner....................................................................................................360
Vidensformer/Erkendelsesformer..........................................................................362
Videnskab.............................................................................................................363
Videnskabelig dokumentation...............................................................................365
Videnskabelig kommunikation..............................................................................366
Videnskabshistorie................................................................................................366
Videnskabsteori ....................................................................................................366
Vidensorganisation ...............................................................................................367
Vidensproduktion .................................................................................................368
Vidensproduktion, kvalitet....................................................................................368
Vidensrepræsentation............................................................................................369
Vidensudnyttelse/teknologiudnyttelse.................................................................370
Video....................................................................................................................371
Videotex ...............................................................................................................372
Vægtning ..............................................................................................................372
Værk.....................................................................................................................372
Wersig, Gernot......................................................................................................373
Wilson, Patrick .....................................................................................................373
Zipfs lov ...............................................................................................................374
Zoom ....................................................................................................................375
xiii

KLYNGEREGISTER ........................................................................................376
Dokumenter.................................................................................................. 376
Formidling (Videns-/informationsformidling). .......................................... 377
Information retrieval.................................................................................... 378
Informationssystemer & -tjenester.............................................................. 379
Informationssøgning.................................................................................... 380
Informationsteknologi ................................................................................. 380
Informationsvidenskab ................................................................................ 381
Informationsvidenskab, biografi ................................................................. 381
Informationsvidenskab, grænseområder..................................................... 381
Informationsvidenskab, metaområder......................................................... 382
Informationsvidenskab, metoder................................................................. 382
Informationsvidenskab, organisationer....................................................... 382
Informationsvidenskab, teori....................................................................... 382
IR-sprog........................................................................................................ 383
Vidensdomæner ........................................................................................... 384
Vidensproduktion ........................................................................................ 384
Vidensrepræsentation .................................................................................. 385
KRONOLOGIER
Informationsteknologi, milepæle
Informationsvidenskabens historie, milepæle (internationalt)
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, DK)
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, N)
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, S)
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, SF)
xiv

80/20 reglen
Princip formuleret af Richard Trueswell i 1969 indenfor handel. Ifølge dette
princip vil man kunne observere, at 80% af transaktionerne i en virksomhed
har at gøre med 20% af virksomhedens varer. I en biblioteksmæssig
sammenhæng betyder princippet, at ca. 80% af cirkulationen (udlånet)
vedrører 20% af bibliotekets bestand af *dokumenter. Reglen har bl.a. været
anvendt til at identificere et biblioteks "kernedokumenter". Burrell (1985)
finder Trueswells data mangelfulde og konkluderer bl.a., at den tidsperiode,
man vælger at undersøge (antal udlån pr. enhed), er afgørende for resultatet.
Soyibo (1988) fortolker 80/20 reglen som en fordeling, der giver mulighed
for at studere elitisme, f.eks. meget produktive forfattere.
Watters (1992) omtaler ikke 80/20 reglen, men (side 152) en "90-10" regel, der udsiger, at i
meget store databaser må ni gange så mange data bringes ind i komputerens hukommelse, som
er nødvendigt for at besvare forespørgslen, hvilket nedsætter genfindingsshastigheden.
Litteratur: Burrell, Q.L.: The 80/20 rule: Library lore or statistical law? Journal of
Documentation, 41(1), 1985, side 24-39.
Soyibo, A.: On the categorization, exactness and probable utility of bibliometric laws and their
extensions. Journal of information science, 14(4), 1988, side 243-251.
Watters, Carolyn: Dictionary of Information Science and Technology. Boston m.v.:
Academic Press, 1992. 300 sider.
Se også *Love (Informationsvidenskabelige)
90/10 reglen
Se *80/20 reglen
"AACR2" (Anglo-American Cataloging Rules, 2. edition)
Se *Dokumentbeskrivelse
"Aboutness"
Hvad et dokument "handler om", dets "aboutness" er naturligvis et centralt
problem for bl.a. *klassifikation og *indexering af dokumenter.
"Aboutness" er imidlertid eet blandt mange forskellige begreber om
*emneanalysens genstand. Andre begreber er dokumentets *betydning, dets
*"emne", *"fag", "genstand", *"reference, *repræsentation, *"tema",
*"topic" og *vidensrepræsentation. Det er naturligvis spørgsmålet, hvordan
alle disse begreber forholder sig til hinanden, i hvilken udstrækning de er
synonyme eller har distinkte betydninger. Nedenfor præsenteres de vigtigste
af de teoretikere, der har anvendt begrebet aboutness og dets relationer til
beslægtede begreber belyses.
Termen "aboutness" er indført i den *BDI-faglige litteratur omkring begyndelsen af 1970'erne.
Fairthorne (1969) hører til de første, der forsøger at definerer begrebet. Han skelner mellem
"extensional aboutness" (der efter hans fremstilling nærmest svarer til dokumentets iboende
emne) og "intentional aboutness" (der hos ham nærmest må opfattes som en brugers motiv til at
benytte dokumentet). Anvendelsen af begrebet "aboutness" kulminerede i 1975, hvorefter der
har været en mindre, men ikke uvæsentlig interesse for begrebet. Begrundelsen for indførelsen
af termen var ifølge Hutchins (c1975, side 115) at skabe større klarhed over emnedata end det,
1

der lå i emnebegrebet, som man anså for meget flertydigt, upræcist og vanskeligt (For et citat
vedr. Hutchings opfattelse af emnebegrebet se i dette leksikon under *emne).
Begrebet "aboutness" anvendes så forskelligt fra forfatter til forfatter, at man ikke kan tale om
een teori. Det er et spørgsmål, om man ikke har indført begrebet for at undgå emnebegrebets
vanskeligheder og uklarheder, men blot har flyttet disse uklarheder over i det nye begreb.
Alligevel vil jeg vove den generalisering, at der er opstået en teoridannelse omkring
"aboutness" især i England, der især er beslægtet med den kognitive tilgang til informationsvidenskaben.
Der er sådan set ikke noget i selve begrebet "aboutness", som tilsiger, at det er
knyttet til en kognitivistisk teori. Hvad et dokument "handler om" er ikke betinget af, hvilken
betydning brugerne lægger i dokumentet. "Aboutness" kan defineres som en objektiv egenskab
ved dokumentet: dets vidensrepræsentation eller genspejling af ting og processer udenfor
dokumentet, men dette gøres typisk ikke af de forfattere, der anvender begrebet.
Emnedata er tekstrepræsentationer, der har til formål at hjælpe brugeren til at indentificere
relevante tekster. Hutchins (1978) opfatter sådanne tekstrepræsentationer som en *semantisk
kondensering af teksten, et resumé.
Via begrebet "tekstens tematiske organisering" kommer Hutchins ind på tekstens nye viden og -
som forudsætning for at introducer denne - på tekstens forbindelse mellem den eksisterende
(gamle) viden og den nye viden. Herved knyttes forbindelsen til de potentielle læseres
vidensmæssige forudsætninger for at forstå teksten, d.v.s. Hutchin introducerer begrebet
"brugerens forudsætningsniveau", "præsuppositionsniveau".
I traditionel indexering - siger Hutchin - skelner man normalt ikke mellem hvad der er nyt og
hvad der er forudsat i en tekst. Denne form for indexering kan efter Hutchins mening godt
fungere tilfredsstillende overfor ekspertbrugere, fordi sådanne er interesseret i at orientere sig i
den faglige udvikling på et område og kan derfor bruge alle tekster, der indeholder ny viden.
Derimod lades den mere læge læser i stikken. Han har behov for en tekst hvis
forudsætningsniveau svarer til hans eget niveau. Derfor mener Hutchins - og tilhængere af
"aboutness-teorien" og den kognitive opfattelse, at der skal udvikles en indexeringsteori og en
indexeringspraksis, der tager højde for brugernes "præsupportionsniveau".
Hele denne teori har imidlertid ikke ført os nærmere til en løsning af de grundlæggende
problemer omkring emnedata. Ved indexering af dokumenter til "eksperter" er der også behov
for en viden eller teori om, hvad "emner" er. Dette problem må vel også forudsættes løst inden
man udvikler en emne- eller "aboutness"-teori til nybegyndere. "Aboutness-teorien" er således
fanget i den mentalistiske fælde, som f.eks. Frohmann (1990) beskriver.
Maron (1977) anvender begrebet "aboutness" noget forskelligt fra de ovennævnte betydninger.
Han skelner mellem "subjective aboutness", "objective aboutness" og "retrieval aboutness" og
indfører herved en tydeligere erkendelsesteoretisk dimension i begrebet. (Sml. Hjørlands
definition af *emne).
En konkret kritik af begrebet har været fremsat af Weinberg (1988) samt af Swift, D.F.,V.Winn
& D.Bramer (1978). Weinberg sidestiller begrebet aboutness med det lingvistiske begreb
"topic" og argumenterer for, at ikke kun et dokuments "topic", men også dets "comment" (eller
"aspect" eller "point of view") er relevant ved indexering. Swift et al.'s argumentation svarer i
vidt omfang til Weinbergs.
Det kan siges, at Boyes (1982) opfatter "topicality" som synonymt med "aboutness", men
forskelligt fra "informativeness", som han anser for synonymt med "meaning".
Iivonen, Mirja (1987) skriver: "The literature on indexing and classification presents two
different ways to understand "aboutness", i.e. how to answer the question "what is the book
about". One underlines the importance of studying the text structure of the work and
assumptions by the author about the knowledge and interests of readers. The other underlines
2

the importance to study users'requests and to regard indexing as an answer to requests.
Hutchins' and Moron's concepts of aboutness are described and compared to Soergel's ideas of
request-oriented and entity-oriented indexing. Maron's and Soergel's ideas are quite close to
each other whereas between Hutchins and Soergel there seems to be some kind of a conflict
even of some similarities exist, as well. Both authors suggest that there are differences in the
ways of indexing according to the type of the library. In Finland it is possible to use
request-oriented indexing in special libraries and information agencies offering services to
special user-groups. This approach would be fruitful also in other kind of libraries while it pays
more attention to the requests of users."
Litteratur:
Beghtol, Clare: Bibliographic Classification Theory and Text Linguistics: Aboutness Analysis,
Intertextuality and the Cognitive Act of Classifying Documents. Journal of Documentation,
1986, 42, 84-113.
Blair; D.C.: Language and Representation in Information Retrieval. Amsterdam: Elsevier,
1990.
Boyce, B.: Beyond topicality: A two-stage view of relevance and the retrieval process.
Information Processing and Management, 1982, 18, side 105-105.
Fairthorne, R.A.: Content analysis, specification and Control. Annual Review of Information
Science and Technology, 1969, 4, side 73-109.
Frohmann, Bernd: Rules of Indexing: A Critique of Mentalism in Information Retrieval Theory.
Journal of Documentation, 1990, side 81-101.
Hutchins, W.J.: Languages of indexing and classification. A linguistic study of structures
and functions. London: Peter Peregrinus, 1975. 148 sider.
Hutchins, W. John: On the Problem of "Aboutness" in Document Analysis. Journal of
Informatics, 1977, vol. 1, 17-35.
Hutchings, W. John: The concept of "aboutness" in subject indexing. Aslib Proceedings, 1978,
30, side 172-181.
Iivonen, Mirja, Indeksoinnin suuntautumisesta ("On the orientation of indexing").
Kirjastotiede ja informatiikka, 1987, 6(1), side 25-30.
Mark Peitersen, Annelise: The meaning of "about" in fiction indexing and retrieval. Aslib Proceedings,
1979, 31, side 251- 257.
Maron, M.E.: On Indexing, Retrieval and the Meaning of About. Journal of the American
Society for Information Science, 1977, 28, side 38-43.
Salem, Shawky: Towards "coring" and "aboutness": an approach to some aspects of in-depth
indexing. Journal of Information Science principles & practice, 1982, 4, side 167-170.
Swift, D.F., V.Winn & D.Bramer: "Aboutness" as a strategy for retrieval in the social sciences.
Aslib Proceedings, 1978, 30, side 182-187.
Weinberg, Bella Hass: Why indexing fails the researcher. The Indexer, vol. 16 (1), 1988, side
3-6.
Se også *emne.
Abstracting
Se *Semantisk kondensering
"Abstracts"
"Abstracts" betegner dels en dokumentrepræsentation (form for *semantisk
kondensering af et dokument), dels en dokumenttype, der indeholder
sådanne dokumentrepræsentationer. Som dokumenttype er der tale om en
form for *annoteret bibliografi, der oftest betegnes "referatpublikation". De
udgør løbende *bibliografier som i korte referater formidler indholdet af de
dokumenter, der registreres. Synonyme betegnelser er "Briefs", "Précis" og
3

"Zentrallblätter". Findes i forskellige *medier: trykte publikationer, *online
databaser og *CD-Rom databaser.
Man skelner mellem forskellige typer af abstracts: informative abstracts, der opsummerer et
*dokuments væsentligste indhold versus indikative abstracts, der kun indikerer indholdet.
Evaluative eller kritiske abstracts, der vurderer et dokuments metoder og resultater versus nonevaluative
abstracts, der blot refererer et dokument. I praksis indeholder mange videnskabelige
artikler idag et forfatter-abstracts, og dette gengives ofte ubearbejdet og uændret i referatpublikationer.
Det er kotume at signere abstracts. De fleste tidsskrifter - men ikke alle - tillader
at deres abstracts genbruges af referatorganer.
Indenfor *informationsvidenskaben forsker man f.eks. i muligheden for automatisk fremstilling
af *semantisk kondensering: "Text-summarisation programs", der er eksempel på naturlig
sprogbehandling foretaget af computer ("natural language processing"). Desuden forskes der i
Abstracts informationsmæssige værdi i *informationssøgning, f.eks. den relative værdi af titler,
abstracts, *deskriptorer og *fuldtekst.
Et eksempel på en kritik af udformningen af abstracts som værende for abstrakte og noninformative,
giver Herrell (1979).
Litteratur: Borko, H. & S. Chatman: Criteria for accaptable abstracts: a survey of abstractor´s
instructions. American Documentation, 14, 1963, 149-160.
4

Collison, R.L.: Abstracts and Abstracting Services. Santa Barbara: ABC-Clio, 1971.
Fedosyuk, M.Yu: Linguistic criteria for differentiating informative and indicative abstracts.
Automatic Documentation and Mathematical Linguistics, 12(3), 1978, 98-110.
Herrell, James M.: Abstract Thinking in APA Journals. American Psychologist, 1979, 34, 178-
180.
ISO 214 [International standard for udarbejdelse af abstracts]
Lancaster, F.W.: Indexing and Abstracting in Theory and Practice. London: Library
Association, 1991. 328 sider.
Manzer, Bruce M.: The Abstract Journal, 1790-1920. Origin, Development and Diffusion.
Metuchen, N.J.: The Scarecrow Press, 1977. 312 sider.
Se også *Annotation; *Semantisk kondensering; *Sekundære informationssystemer.
Accession
Betegnelse for den proces, at indlemme *dokumenter i et *bibliotek.
Processen omfatter *selektion samt de tekniske problemer i forbindelse med
at verificere (jfr. *verifikation), kontrollere, bestille og registrere
modtagelse.
I de større biblioteker eksisterer der selvstændige "accessionsafdelinger", og
f.eks. på Det kgl. Bibliotek et "Accessionsråd", hvor de øverste
retningslinier og principper for selektion og og *bestandssammensætning
fastlæggges.
Accessionsorden
Se *Opstillingsorden
"ADONIS"-projektet
Se *Fuldtekstbaser
Afhandlingslitteratur
Kategori af *dokumenter. Afhandlingslitteratur er en *funktionskategori af
*publikationer. Dens funktion er at dokumentere forskningsresultater. For at
opfylde dette formål indeholder afhandlingslitteratur oftest grundige
metodebeskrivelser, der skal kunne tillade andre forskere at kontrollere
forskningsresultaterne. Afhandlingslitteratur kaldes også for
primærlitteratur (jfr. *primære informationssystemer). Afhandlingslitteratur
kan have form af bl.a. videnskabelige tidsskriftsartikler, *monografier eller
*disputatser.
Akt
Studiet af afhandlingslitteraturens udformning og opbygning er en del af
forskningsområdet *"Skriftlig kommunikation" og *"Composition Studies".
Akt eller aktstykke betegner en *dokumenttype, nærmere betegnet
arkivalier (jfr. *arkiver), der ikke er indbundet.
5

Alfabetisk orden
Ordningsprincip for *dokumenter eller *repræsentationer. Ordningssystem
bestemt af rækkefølgen af bogstaverne i et alfabet. Det, der ordnes
alfabetisk kan f.eks. være *titler, forfattere eller *emneord.
Den alfabetiske orden kan være det primære ordningsprincip, eller det kan
være et sekundært ordningsprincip. I sidstnævnte tilfælde taler man f.eks.
om alfabetisk underdeling til f.eks. et klassifikationssystems notationer. I
*DK5 systemet er biografier opstillet i 99.4 og underdelt alfabetisk efter
biograferet person.
I Danmark findes Dansk Standard DS 377 alfabetiseringsregler og
bibliotekernes katalogiseringsregler (jfr. *Dokumentbeskrivelse). Disse to
regelsæt er ikke helt overensstemmende.
Et særligt problem i alfabetisering udgør blanktegnet. Man kan enten tage hensyn til blanktegnet
eller springe det over. Hvis man springer det over, taler man om alfabetisering "bogstavfor-bogstav"
(engelsk: "letter by letter"). Hvis man tager hensyn til blanktegnet alfabetiserer
man ord-for ord ("word by word"). Sidstnævnte kaldes også "intet-før-noget"-princippet, idet
blanktegnet tillægges en alfabetiseringsværdi, der sættes forud for alle andre tegn.
Et andet alfabetiseringsproblem udgør invertering. Typisk inverteres personnavne, således at
efternavne alfabetiseres før fornavne. Mellemnavne vælges på dansk almindeligvis kun som det
primære alfabetiseringsled når efternavnet ender på "-sen" eller er "Møller".
Almindelige soft-ware pakker med databaseprogrammel (f.eks. ASKSAM) indeholder oftest
mulighed for automatisk alfabetisering, hvor man ud fra det udvidede ASCII-tegnsæt selv kan
fastsætte alfabetiseringsrækkefølgen også af specialtegn. Desuden rummer sådanne programmer
mulighed for at overspringe artikler (f.eks. the, an) ved alfabetiseringen. Problemet kan dog
være at få f.eks. amerikanske programmer til at tage hensyn til f.eks. danske artikler.
Litteratur: Dansk Standard 377: Alfabetiseringsregler.
Danske Katalogregeludvalg, Det: Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for
danske biblioteker. Bilag. Baseret på Anglo-American cataloging rules 2.ed. (AACR2).
Ballerup: Bibliotekscentralen, 1987. (Heri: Bilag D: ordliste med definitioner, side 27-40).
Hagler, Ronald: The Bibliographic Record and Information Technology. 2.ed. Twickenham
(U.K.): Adamantime Press, 1991. 332 sider.
Naveh, Joseph: Alfabeth (Side 43-47 i: International Encyclopedia of Communications. Vol.
1-4. Editor in Chief Erik Barnouw. New York & Oxford: Oxford Universiy Press, 1989).
Se også *orden; *tegnsæt.
Alfabetisme (modsat analfabetisme)
Se *"Literacy"
Algoritme
Ordet algoritme stammer fra arabisk og latin og betyder egentlig
regneskema. En algoritme er en skematisk fremgangsmåde til løsning af
bestemte typer af opgaver, hvorved hvert enkelt skrit i denne
fremgangsmåde er nøje defineret. En algoritme kan opfattes som entydigt
bestemte rækkefølger af et sæt grundoperationer. Denne entydigt bestemte
rækkefølge kan enten
6

• være fastlagt eengang for alle eller
• afhænge af udfalget af bestemte tidligere operationer.
Indenfor informationssøgning anvender man nogle gange søgediagrammer,
der repræsenterer anvendelse af algoritmiske principper på
informationssøgning. Således indeholder Bruhns & Christiansen (1979) fem
søgediagrammer til *referencearbejdet inden for musik.
Rækkevidden af sådanne søgediagrammer er naturligvis bestemt af hjælpemiddelapparatets
organisation, hvorvidt der er en klar funktionsdeling
imellem forskellige hjælpemidler. Såfremt forskellige forfattere og forlag
f.eks. laver konkurrerende opslagsværker med samme eller uklar
emneafgrænsning, da er det umuligt at opstille klare
søgediagrammer/søgealgoritmer. Omvendt er det muligt, såfremt forskerne
og udgiverne har klare indbyrdes arbejdsdelinger. Hjælpemidlernes
organisation vil igen dybest set være bestemt af fagenes afgrænsning,
struktur, økonomiske vilkår m.v.
Algoritmebegrebet er centralt indenfor *datalogi, hvor de problemer, der lader sig løse ved
algoritmiske programmer er yderst velegnede til *automatisering. Indenfor *BDI-området har
der nogle gange været tilløb til at opstille søgemodeller, der er inspireret af en algoritmisk
tankegang. Indenfor f.eks. *verifikation i store forskningsbiblioteker kan der ligge algoritmisk
prægede rutiner, idet bibliotekaren verificerer sedler efter et bestemt skema med nøje definerede
grundoperationer: 1) check først eget katalog 2) såfremt udgivelsesland kendes: check nationalbibliotekskatalog
i bogens udgivelsesland.... 3) check relevante fagbibliografier...
Indenfor den mere datalogiske del af forskningen i information-retrieval (jfr. f.eks. Salton &
McGill, 1983) har man udviklet mange algoritmer for at optimere genfindingen i databaser. Det
kan f.eks. dreje sig om algortimer, der bygger på ordfrekvenser og tildeler vægte til søgetermer.
Denne forskning bygger på en antagelse om, at informationssøgning har en algoritmisk
karakter.
Skabende tænkning har ikke-algoritmisk karakter, ligesom mange former for uordnet og
forvirret tænkning har ikke-algoritmisk karakter. Den algoritmiske tænknings begrænsninger
hænger sammen med begrænsninger i den deduktive metode, d.v.s. i muligheden for at opstille
regler og fremgangsmåder, ved hvis hjælp det er muligt af rent logiske veje at udlede
konklusioner af præmisser. Forskning og tænkning må til stadighed bygge på præmisser, der
enten må være bevist som sande eller antages for sande. Selvom nogle af disse præmisser
deduktivt kan udledes af andre præmisser, så må kæden standse eet eller andet sted, d.v.s.
videnskab og tænkning må i betydeligt omfang bygge på præmisser, der ikke er af deduktiv
natur, men som f.eks. bygger på observationer.
Litteratur: Bruhns, Svend & Bent Christiansen: Referencearbejde. (Side 162-175 i: Håndbog i
musikbiblioteksarbejde. Redigeret af Svend Bruhns et al. Ballerup: Bibliotekscentralens
Forlag, 1979. 224 sider.
Buntrock, R. E.: Chemical compound registration - algorithmic or otherwise. Database, 17(1),
1994, p.108-10.
Chakrabarti, P. P.: Algorithms for searching explicit AND/OR graphs and their applications to
problem reduction search. Artificial Intelligence, 65(2), 1994, p.329-45.
El-Gamal, S.; M.Rafeh & I. Eissa: Case-based reasoning algorithms applied in a medical
acquisition tool. Medical Informatics, 18(2), 1993, p.149-62.
7

Frants, Valery I. & Jacob Shapiro: Algorithm for automatic construction of query formulations
in Boolean form. Journal of the American Society for Information Science, 42(1), 1991,
16-26.
Frei, H.P. & P. Schaeuble: Determining the effectiveness of retrieval algorithms. Information
Processing & Management, 27(2/3), 1991, 153-164.
Garfield, E. & I.H.Sher: KeyWords Plus - algorithmic derivative indexing. Journal of the
American Society for Information Science, 44(5), 1993, p.298-9.
Gordon, Michael D.: User-based document clustering by redescribing subject descriptors with a
genetic algorithms. Journal of the American Society for Information Science, 42(5), 1991,
311-322.
Jones, G.; A.M. Robertson & P. Willett: An introduction to genetic algorithms and to their use
in information retrieval. Online and CD-ROM Review, 18(1), 1994, p.3-13.
MacLeod, Kevin J. & W.Robertson: A neural algorithm for document clustering. Information
Processing & Management, 27(4), 1991, 337-346.
Petry, F. E.; B.P. Buckles & D. Prabhu: Fuzzy information retrieval using genetic algorithms
and relevance feedback. Proceedings of the 56th Annual Meeting of the American Society
for Information Science, Columbus, Ohio, 24-28 October 1993. Edited by Susan Bonzi,
Medford, New Jersey, Learned Information, Inc., For American Society for Information
Science, 1993, p.122-5.
Salton, G. & J.M.McGill: Introduction to Modern Information Retrieval. New York:
McGraw-Hill, 1983.
Se også *Heuristik;
Almene klassifikationssystemer
Almene, universelle eller encyclopædiske klassifikationssystemer betegner
klassifikationssystemer, der omfatter hele kredsen af menneskelig viden
som modsætning til de fagspecifikke klassifikationssystemer.
Almene klassifikationssystemer vil altid indbære kompromiser mellem forskellige faglige
perspektiver og vil derfor ikke fungere optimalt udfra givne faglige synsvinkler, hvorfor de
fleste faglige *informationssystemer opererer med fagspecifikke klassifikationer. Til gengæld
formår de almene systemer bedre at give en overordnet struktur over i vidensuniverset.
Mellemformer, der omfatter grupper af fag eksisterer. Således er Det kongelige Bibliotek et
humanistisk-samfundsvidenskabeligt bibliotek, og dets klassifikationssystem for udenlandske
monografier omfatter disse fagområder.
Eksempler: *Colon Classification; *Dewey Decimal Classifikation; *DK5; Library of
Congress Classification; *Universelle Decimalklassifikation, Den;
Se også *Klassifikation; *"Universelle modeller".
Analfabetisme ("non-literacy")
Se *Literacy
Anmeldelse
Benævnes også recension. (Engelsk "Book review", hvorimod "review"
også kan betyde *oversigtsartikel). Bedømmelse af en *publikation i f.eks.
en *avis eller et *tidsskrift.
8

Bedømmelsen kan være mere eller mindre refererende, analytisk og/eller vurderende.
En anmeldelse kan omfatte et enkelt værk eller flere værker. I sidstnævnte tilfælde benytter man
nogle gange betegnelsen "masseanmeldelse".
Anmeldelsens sigte er dels at orientere om en given publikations eksistens, formål, sigte,
indhold, resultater etc., dels at give en autoritativ bedømmelse af dens betydning, værdi, kvalitet
etc.
Anmeldelser, der især sigter på orientering om indhold etc. vil især kunne karakteriseres som
*oversigtslitteratur, hvorimod dybtgående, evaluative anmeldelser har karakter af selvstændig
*afhandlingslitteratur.
EA, 1988, side 21 definerer "kritiske anmeldelser" som den sammenfattende betegnelse for
litteratur i skikkelse af *fremstillinger, der ved siden af en mere eller mindre omfattende
referater af den anmeldte litteratur rummer analyserende og vurderende elementer; disse
elementer spiller hyppigt en langt større rolle end de elementer, som vedrører hovedpunkterne i
indholdet af den anmeldte litteratur. Undertiden anføres hovedpunkterne overhovedet ikke.
Kritiske anmeldelser tjener videnskabelige formål. Hensigten er at bedømme, om givne
forskningsresultater kan stå for en nærmere prøvelse, med hensyn til kvalitet og relevans.
Kvalitetsbedømmelsen angår normalt forfatterens valg af kilder og litteratur (repræsentativitetsproblemet),
udnyttelsen af disse kilder og denne litteratur (analyseproblemet) samt de
konklusioner, forfatteren drager på grundlag af resultaterne i sine analyser (tolkningsproblemet)....."
Anmeldelsestidsskrifter er *tidsskrifter, hvis væsentligste indhold består af anmeldelser.
Disse anmeldelser kan være *litteratur, film og andre *medier. Anmeldelserne kan være
grundige og kritiske, og disse anmeldelser vil derved udgøre en form for *afhandlingslitteratur.
Anmeldelserne kan også være korte og koncentrere sig om at indikere indholdet i de anmeldte
værker. I så tilfælde henføres anmeldelserne under *oversigtslitteratur. Anmeldelsestidsskrifter
kan være almene (d.v.s. tværfaglige) eller fagligt afgrænset. Anmeldelsestidsskrifter spiller bl.a.
en vigtig rolle i bibliotekernes materialevalg (*selektion).
Eksempler: "Choice", "Contemporary Psychology", "Contemporary Sociology", "New York
Review of Books", "Science Books and Films", "The Times Literary Supplement".
Litteratur: Jørgensen, John Chr.: Det danske anmelderis historie. Den litterære
anmeldelses opståen og udvikling 1720-1906. (Doktordisputats 1995).
Recensioner och deras olika funktioner. (i: G.Eriksson & L.Svensson: Vetenskapet i
Unterlandet, 1986, side 46-48).
Se også *Kritik
Annotation
Noter, anmærkninger eller optegnelser. Annoterede *bibliografier er
bibliografier, der rummer noter om indførslerne, som modsætning til nøgne
bibliografier, der kun opregner de bibliografiske *data.
Barney (1991) omhandler annotationer. Fra omslaget citeres: "Where does a text stop, and a
footnote begin? When is footnoting a critical activity? When is it a political activity? Is any text
unannotatable..."
9

Litteratur: Barney, Stephen A. (ed.): Annotation and Its Texts. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1991. 211 sider.
Se også *"Abstracts".
"Anticipated futility point"
Se *"futility point"
Anvendt informationsvidenskab
*BDI-sektorens professioner (jfr. *"professionelle aspekter af I&D")
udfører praktisk biblioteks-, dokumentations- og informationsarbejde, der (i
det mindste som ideal) i større eller mindre udstrækning bygger på
teoretiske og videnskabelige principper og empirisk viden, der kortlægges
af *informationsvidenskaben. BDI-sektorens praktiske arbejde kan således
anskues som anvendt informationsvidenskab, uden at der heri ligger en
konstatering af, at sektorens professionsgrundlag idag i vidtgående eller
tilstrækkeligt omfang er forskningsbaseret.
Anvendelse af hvad?
Hvis man tænker på fagområder som f.eks. edb, bibliometri og andre "kontante" teknikker eller
vidensområder, kan man tale om, at disse fag og teknikker anvendes indenfor forskellige
områder, f.eks. sundhedssystemet, juraen eller i humaniora. Der har derfor været en
tilbøjelighed til - f.eks. i oversigtsværket "Annual Review of Information Science and
Technology" at betragte faglige eller vidensmæssige domæner som anvendelsesområder for
informationsvidenskaben (jfr. referencelisten). Denne opfattelse er imidlertid problematisk. En
musikbibliotekar er således ikke en bibliotekar, der anvender eller applikerer en biblioteks- og
informationsvidenskabelig viden på musikområdet. En musikbibliotekar beskæftiger sig med at
formidle musik og musiklitteratur, med at optimere udnyttelsen af dokumenter indenfor
musikområdet. Der er ikke tale om en udvendig viden, der applikeres på musik, men om en
særlig viden, der bl.a. vedrører faget musiks informationsstrukturer. Denne viden kan man ikke
erhverve ved at studere "ren musik" og "ren informationsvidenskab" og herefter kombinere sin
viden, ligeså lidt som man kan studere kinesisk medicin ved at læse en bog om Kina og een om
medicin og herefter "kombinere sin viden". Viden om fag og om faglige informationsstrukturer
kan i en vis udstrækning generaliseres. Videnskabsteori og filosofi udgør således een form for
generaliseret faglig viden. Almen informationsvidenskab udgør en form for generaliseret viden
om informationsformidling: En viden, der ikke er i modstrid med viden om informationsformidling
i enkeltfag, men som forsøger overordnede synteser om informationsformidling
(herunder bl.a. karakteristika ved informationsformidling i fag, der er præget af en *kumulativ
litteratur, versus fag, der ikke er det). En syntese af viden om enkeltfags informationsproblemer
er noget andet en en reduktion af informationsproblemerne til det, der er det fælles for fagene.
En sådan reduktionisme karakteriserer de bestræbelser, der ser bort fra indholdet i det
formidlede, som kun interesserer sig for formelle forhold. Det er især datalogien, der
beskæftiger sig med informationsformidling under bortseen fra informationens semantiske
aspekt (jfr. *information).
Nogle gange støder man på betegnelsen "anvendt informationsvidenskab" brugt som betegnelse
på problemstillinger som informationssøgning, dokumentregistrering, emnedatasystemer m.v.
Denne anvendelse af begrebet er også uheldig, idet disse områder jo vedrører informationsvidenskabens
kerneområder, de konstituerer i høj grad faget. I og med informationsvidenskab -
også den mere teoretiske del - jo i høj grad sigter mod at løse informationsmæssige problemer
af praktisk art, er afgrænsningen mellem teoretisk og anvendt informationsvidenskab meget
flydende. En anden betydning af "anvendt" giver Cronin & Pearson (1990), idet de undersøger,
hvordan informationsvidenskab citeres - og dermed i en bestemt betydning anvendes - i andre
fagområders tidskrifter.
10

Anvendt informationsvidenskab må defineres som informationsvidenskabelige
problemstillinger, der ikke udspringer af videnskabens
interne problemer, men er stillet af eksterne krav. (Det er samme definition,
man f.eks. anvender i anvendt lingvistik, jfr. Spang-Hanssen, 1991, hvori
fremhæves, at anvendt forskning ikke er det samme som anvendelser af
forskning). Tilpasninger af løsninger til nye teknologiske muligheder vil
typisk være anvendt forskning, hvorimod løsninger af problemer indenfor
specifikke *vidensdomæner typisk vil kræve teoretisk forskning i det
pågældende domænes *informationsstruktur, erkendelsesinteresser o.a.
Som det fremgår af artiklen *"datalogi, teoretisk", så er der en væsensforskel mellem
datalogiens og informationsvidenskabens relationer mellem teori og praksis: Hvor den
teoretiske datalogi har taget udgangspunkt i en teknik og i videnskabelige principper, for
derefter at gå ud i verden for at finde anvendelsesområder for sin teknik og sine principper,
forholder det sig modsat med informationsvidenskaben. Her har man i højere grad taget
udgangspunkt i praksis og forsøger at finde videnskabelige principper, der kan underbygge og
udvide denne praksis.
Litteratur: Batten, W.E.: Information science applied. Ed. by W.E. Batten. London, Aslib,
1975. Blumstein, Alfred: Information Systems Application in the Criminal Justice System.
Annual Review of Information Science and Technology, 1972, 7, 471-495.
Caceres, C.A.; Weihrer, A.L.: Information science application in medicine. Annual Review of
Information Science and Technology, vol. 6, 1971; edited by Carlos A. Cuadra. Chicago,
Encyclopaedia Britannica, 1971, 325-367.
Cronin, Blaise & S.Pearson: The Export of Ideas from Information Science. Journal of
Information Science, 1990, 16(6), side 381-391. (117 refs.!)
Lebovits, Imre: The increasing role of librarians in the study and application of information
science. IATUL Quarterly, 3 (1) Mar 89, 27-33.
Raben, Joseph & R.L. Widmann: Information Systems Application in the Humanities. Annual
Review of Information Science and Technology, 7, 1972, side 439-469.
Spang-Hanssen, Henning: Anvendt og uanvendt lingvistik. Sprogvidenskabelige
arbejdspapirer fra Københavns Universitet, 1991/1992, 1, side 1-11.
"APA-studies"
Den amerikanske psykologforening ("American Psychological
Association"; APA) gennemførte i 1960'erne og 1970'erne en lang række
*brugerundersøgelser og design af et amerikansk nationalt
informationssystem for psykologi. Disse undersøgelser og
planlægningsbestræbelser kan siges at udgøre en massiv indsats for at for at
foretage en *domænespecifik analyse af *informationsbehov og -systemer.
Programmet løb ind i nogen modstand og blev nedtonet. Især mødte et
forslag om at erstatte APAs videnskabelige tidsskrifter med en et
elektronisk baseret formidlingssystem baseret på brugeres interesseprofiler
kraftig modstand fra forskerne.
Primær litteratur: American Psychological Association: Reports of the American
Psychological Association´s Project on Scientific Information Exchange in Psychology.
Vol 1-3. Washington, D.C.: American Psychological Association, 1963-1969.
American Psychological Association: National Information System for Psychology (NISP).
Reports # 1-16, 1969-1971.
11

Garvey, William D. & Belver C. Griffith: Communication and information processing within
scientific disciplines: Empirical findings for psychology. Information Storage and Retrieval,
1972, 8, 123-136.
Garvey, William D. & Belver C. Griffith: Scientific Communication as a Social System.
Science, 1967, 157, 1011-1016.
Garvey, William D. & Belver C. Griffith: Scientific Communication: Its Role in the Conduct of
Research and the Creation of Knowledge. American Psychologist, 1971, 26, 349-362.
Sekundær litteratur:
Hjørland, Birger: Videnskabelig informationsformidling. En redegørelse med udgangspunkt i
psykologisk forskning. (Specialeopgave i psykologi). København, 1973. 85 sider.
Se også *"Informationssystemer, design";
"Area" ("Subject area" d.v.s. emneområde)
Se *"Topic"
Arkivalier
Arkiver
Se *Arkiver
Type af informationssystem, der opbevarer og registrerer arkivalier, d.v.s.
dokumenter, der ikke er *publiceret, men som alligevel er
bevaringsværdige. Bibliotekernes rolle er almindeligvis begrænset til
bevaring og formidling af publikationer, men biblioteker - især
nationalbiblioteker og hovedfagbiblioteker varetager ofte arkivfunktioner
som led i deres arbejde.
I forbindelse med arkivfunktioner, gør der sig påtrængende etiske problemer gældende:
MacNeil (1991) diskuterer det dilemma, der består imellem individets ret til privatlivet og
samfundsforskningens behov for personlige data og arkivarernes etiske ansvar i denne
forbindelse.
McDonald (1989) diskuterer specielt problemer knyttet til erhvervsvirksomheders
arkivfunktioner.
Baynes-Cope (1988) bygger bl.a. på et foredrag om 'Ethics in globe conservation' afholdt på det
første symposium om global konservering på Konservatorskole i København i 1987.
Litteratur: Cook, Michael: The Management of Information from Archives. Hants,
England: Gower, 1986. 234 sider.
Cooke, Anne: A code of ethics for archivists: some points for discussion. Archives and
Manuscripts, 15(2), 1987, 95-104.
Baynes-Cope, A.D.; Ellis, R.; Cope, A.D. Baynes: Ethics and the conservation of archival
documents. Journal of the Society of Archivists, 9(4), 1988, 185-187
Baynes-Cope, Arthur David: Thoughts on ethics in archival conservation. Restaurator, 9 (3)
1988, 136-146.
Horn, David E.: The development of ethics in archival practice. American Archivist, 52(1),
1989, 64-71.
McDonald, Leonard: Ethical dilemmas facing an archivist in the business environment: the
constraints on a business archivist. Journal of the Society of Archivists, 10(4), 1989, 168-172.
MacNeil, Heather: Defining the limits of freedom of enquiry: the ethics of disclosing personal
information held in government archives. Archivaria, (32), 1991, 138-144.
Stoddart, Mark: Archival values -- what are they? Archifacts, 1990, 40-46.
12

"Array"
Se også *Dataarkiver; *Grå litteratur; *Publikationer.
Se *Facet.
"ASK" ("Anomalous State of Knowledge")
Begreb introduceret af N.J. Belkin, byggende bl.a. på Robert S. Taylors
forskning. Belkin opfatter ASK som "the recognition of an anomaly by the
recipient in his/her state of knowledge" der kun kan løses ved
kommunikation, f.eks. ved kontakt til et informationssystem.
Aspekt
ASK bygger på opfattelse af *informationsbehov som en individuel, mental tilstand, og er
herved knyttet til det kognitive synspunkt i informationsvidenskaben. Brooks (1993, side 303-
304) skriver: "An example is Belkin's proposal of ASK, the "Anomalous State of Knowledge".
One of the dangers of building a major model either incorporating or in opposition to a proposal
such as ASK is that there is no guarantee that ASK is a proposal worthy of value. This appears
to be the case since recent opinion (Harter, 1992) considers ASK naive and unrealistic".
Litteratur: Belkin, N.J.; R.Oddy & H.Brooks: ASK for Information Retrieval. Journal of
Documentation, 1982, 38, side 61-71 (del 1) & 145-164 (del 2).
Brooks, Terrence A.: Review of "Information Retrieval Interaction" by Peter Ingwersen.
Journal of the American Society for Information Science, 1993, 42, side 303-304.
Harter, Stephen P.: Psychological Relevance and Information Science. Journal of the
American Society for Information Science, 1992, 43, side 602-615.
Se også *Informationsbehov; *Kognitive paradigme
Se *Aboutness
"Atlas of Science"
Hjælpemiddel produceret af "Institute for Scientific Information" i
Philadelphia. Bygger på forbindelse mellem forskningsområder, således
som disse kan kortlægges ved *bibliografisk kobling.
Automatisering
En væsentlig del af den informationsvidenskabelige og -teknologiske
litteratur har altid beskæftiget sig med automatisering af biblioteker,
informationssystemer, herunder personlige systemer for individuelle
forskere m.v. De processer, der mest er på tale, vedrører især:
• automatiseret udlånskontrol,
• automatiseret katalogisering,
• automatiseret referenceservice og
• automatiseret kontrol med erhvervelser og periodica.
Den mere overordnede debat om mulighederne og grænserne for
automatisering findes især i litteraturen om *kunstig intelligens, herunder
*ekspertsystemer.
13

Autopsi
En mere teoretisk og principiel analyse af automatiseringsgrader i *BDIsektoren
ses sjældent. En undtagelse udgøres af Spang-Hanssens (1974)
analyse, der citeres nedenfor, selvom den på konkrete punkter er forældet.
Dens værdi ligger især i det forhold, at den betragter de fuldautomatiske
systemer som et lavere udviklingsniveau i forhold til systemer, der bygger
på en kombination af maskinernes og menneskernes ekspertise.
Spang-Hanssen (1974, side 13-14) opstiller følgende niveauer for automatisering i biblioteks-
og dokumentationsvirksomhed, som både i teoretisk og i praktisk henseende frembyder
forskelligartede problemer:
"Niveau I: Automatisering af accessionsrutiner og udlånsrutiner (herunder rykning og
lånestatistik). Problemerne her er af samme art som ved administrativ databehandling i
almindelighed. Indførelse af ISBN-numre er et led i denne art af automatisering.
Niveau II: Edb-fremstilling af kataloger, herunder samkataloger, i bogform, ud fra manuelt
bibliografisk input (dokumentrepræsentationer). - Bemærk hvordan ordet manuel har ændret
betydning gennem sin nye modsætning til ordene automatisk, automatiseret, maskinel: Det
svarer nu nærmest til "menneskelig", "personal" eller endog til "intellektuel" eller "cerebral" -
som "manuel" i andre sammenhænge netop er modsætning til, jf. "intellektuelt arbejde",
"åndsarbejde" modsat "manuelt arbejde".
Niveau III: Edb-søgning i lagre (databaser) af dokumentrepræsentationer, som er tilvejebragt
manuelt. De fleste operative båndtjenester (tape services) tilhører dette niveau.
Niveau IV: Fuldautomatisk fremstilling af dokumentrepræsentationer (som fortrinsvis indgår i
databaser, hvori der søges automatisk). KWIC-indekser som "Chemical Titles" tilhører dette
niveau, men bruger dokumenttitel som eneste indholds- og emnerepræsentation. Gerald Salton's
arbejdshypotese er, at fuldautomatisering er gennemførlig for alle slags dokumentrepræsentationer
af interesse.
Niveau V: Datamaskinstøttet (Computer aided/assisted) fremstilling af dokumentrepræsentationer.
Dette niveau svarer til, hvad der nu i praksis arbejdes med inden for maskinel oversættelse,
nemlig Computer aided/assisted translation (CAT) og indenfor datamaskinel undervisning,
nemlig Computer aided/assisted instruction (CAI)."
Litteratur: Spang-Hanssen, Henning: Kunnskapsorganisasjon, Informasjonsgjenfinning, Automatisering
og Språk (i: Kunnskapsorganisasjon og informationsgjenfinning. Oslo, 1974.
100 sider (Skrifter fra Riksbibliotektjenesten Nr. 2).
Saffady, William: Introduction to Automation for Librarians. 3.ed. Chicago: American
Library Association, 1994. 391 sider.
Se også *Bibliotekssystemer; *Informationsteknologi; *-, konsekvensvurdering for BDIsektoren;
*-, milepæle.
Se *Dokumentbeskrivelse
14

Autoritetskontrol
Begreb såvel vedr. *dokumentbeskrivelse som *emnedata.
Autoritetskontrol består i at verificere og standardisere indgange i en fil,
f.eks. navneformskontrol og emneordskontrol.
Litteratur: Cutter, C.A.: Rules for a Dictionary Catalog. Washington, D.C.: U.S.
Government Printing Office, 1904.
Ludy, L.E. & S.J.Logan: Integrating Authority Control in an Online Catalog. Proceedings of
the 45th ASIS Annual Meeting, Columbus, Ohioo, October 17-21, 1982, side 176-178.
Se også *"Kontrolleret vokabular"
AV-medier
Se *Medier; *Multimedier; *Billede; *Lyd.
Avis
BBS
BDI
Type af *periodicum. Til forskel fra *tidsskrifter udsendes aviser
almindeligvis dagligt og udgør således egentlige nyhedsmedier. Endvidere
henvender aviser sig oftest til bredere målgrupper end tidsskrifter.
Aviser spiller en stor rolle for meningsdannelsen i demokratiske samfund. Det er ikke primært
*informationsvidenskaben, men presseforskning (der er en del af massekommunikationsforskningen,
jfr. *kommunikation), og hele journalistfaget, der har aviser som
genstand for forskning.
Aviser her imidlertid også stor betydning for en *BDI-faglig synsvinkel. I Danmark indekserer
bibliotekarer avisartikler i "Artikelbasen" og i udlandet findes tilsvarende baser med
bibliografiske registreringer af aviser. Aviser udkommer primært i papirmediet (Radio- og TVaviser
dog i elektroniske former). Sekundært udgives mange aviser i *mikroformer, som *CDrom
og i *fuldtekstbaser. Aviser er omfattet af pligtaflevering og dermed *Bibliografisk
kontrol.
Litteratur: Tebbel, John: Newspaper: History. (Vol. 3, Side 179-186 i: International
Encyclopedia of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford:
Oxford University Press, 1989).
Newspaper: Trends. (7 articles. Vol. 3, Pp. 186-200 i: International Encyclopedia of
Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989).
Se *Bulletin Board System
Forkortelse for bibliotek, dokumentation og information, f.eks. som samfundssektor
eller som fagområde.
Se også *informationsvidenskab; *Professionalle aspekter af I&D.
BDI-forskning
*BDI-forskning forstås i dette leksikon nærmest synonymt med
*informationsvidenskab. BDI-forskning er forskning med *biblioteker,
15

Begreb
*informationssystemer, dokumentationstjenester og *information som
genstand.
BDI-forskning adskilles fra historisk forskning, der bygger på og har bibliotekernes samlinger
som genstand, f.eks. repræsenteret ved publikationen "Fund og forskning i Det kongelige
Biblioteks Samlinger". Informationsvidenskaben, dens teori, metodologi etc. er behandlet i
separate artikler. Denne artikel forbeholdes undersøgelser og vurderinger af den BDI-faglige
forsknings omfang, emner, metoder, "paradigmer", relevans etc., d.v.s. forskning om
informationsvidenskabelig forskning eller *metavidenskabelige undersøgelser af DBI-forskningen,
samt denne forsknings økonomiske vilkår, selvreflektioner o.lign.
Analyser af *BDI-forskningen kan være mere bibliometrisk/statistisk orienteret og analysere
kvantitative "trends". En væsentlig indholdsanalyse af forskningsområdet af denne karakter
præsenterer Järvelin, Kalervo & Pertti Vakkari (1993). Analyserne kan også være af mere
teoretisk karakter og undersøge forskningens "paradigmer", grundopfattelser etc., som f.eks.
Olaisen (1985).
Litteratur:
Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger.
Järvelin, Kalervo & Pertti Vakkari: The Evolution of Library and Information Science 1965-
1985: A Content Analysis of Journal Articles. Information Processing & Management, 1993,
vol. 29(1), 129-144.
Kajberg, Leif: Library and Information Science Research in Denmark 1965-1989: A Content
Analysis of R&D Publications (i: Teknologi och kompetens. Proceedings. 8:de Nordiska
konferencen för Information och Dokumentation 19-21/5 1992 i Helsingborg. Stockholm:
Tekniska Litteratursällskapet, 1992, side 233-237.
Kajberg, Leif: Indholdsanalyse af forskning på BDI-området i Danmark 1965-1989. Biblioteksarbejde
nr. 38, 1993, side 41-63.
Kaser, David: Significance, Method, and Creativity in Library Research: Developments of the
Past Decade. Bookmark 51-52, 1982, side 1-11.
Olaisen, Johan: Alternative Paradigms in Library Science: The Case for Paradigmatic Tolerance
and Pluralism. Libri, 1985, 35(2), 129-150.
McClure, Charles R. & Peter Hernon (eds.): Library and Information Science Research:
Perspectives and Strategies for Improvement. Norwood, N.J.: Ablex, 1991.
Schwartz, Charles A.: Research Significance: Behavioral Patterns and Outcome Characteristics.
The Library Quarterly, 1992, 62(2), 123-149.
Se også: *Informationsvidenskab; *"Informationsvidenskab, metaområder"; *"Informationsvidenskab,
metoder; *"Informationsvidenskab, metodologi"; *"Informationsvidenskab, teori";
*Metavidenskab.
Ordet "begreb" kommer af tysk begreifen, d.v.s. fatte, begribe, d.v.s.
åndeligt at gribe noget. Det er vigtigt i informationsvidenskaben at skelne
imellem ord og begreber. Bag et givent ord kan der ligge forskellige
begreber (synonymi) og omvendt kan forskellige begreber udtrykkes ved
samme ord (homonymi). Ordet "begreb" anvendes idag ofte istedet for
tidligere tiders ord *"idé".
Begrebet "begreb" er filosofisk vanskeligt. Klassiske erkendelsesteorier som empiricisme,
rationalisme og pragmatisme opererer med forskellige opfattelser af begrebets natur. I den
empiristiske tradition knyttes begrebet om en ting sammen med sansemæssige egenskaber ved
tingen. Almenbegreberne har herved en tendens til at opløses og fragmenteres. I den
rationalistiske tradition knyttes begrebet til logiske, fornuftsbestemte egenskaber. I modsætning
16

til empirismens begreber tenderer rationalismens begreber således almene, universelt givne
forhold og egenskaber, ligesom relationen imellem begreberne er universelle, uafhængige af
særlige synsvinkler eller *erkendelsesinteresser. I den pragmatiske tradition ses begreber som
dannelser, der tjener menneskelige handlinger, som udvikles historisk og afspejler forskellige
behov og interesser.
En vigtig skelnen idag går mellem fremherskende opfattelser indenfor det *kognitive paradigme
(rationalistisk) og mere pragmatisk-handlingsorienterede paradigmer. Som Woodfield (1991)
skriver:
"Many theorists in cognitive science assume that the individual subject forms
standing conceptions of things. They take a conception of a category IKD to be
a file, or package, of information about IKD stored in long-term memory. This
notion of a conception bears a family resemblance to the ordinary notion, but
different from it in significant ways. The case for believing in such file-like
structures is not very strong. An alternative proposed is sketched on which the
subject's conceptions are transient, purpose-relative perspectives on things".
Vore begreber kan være mere eller mindre individuelle eller kollektive. Indenfor forskellige
projekter og paradigmer forsøger man at opstille kollektive forståelsesrammer og teorier, fælles
måder at begribe verden på: begrebsliggøre et *domæne med henblik på opfyldelse af fælles
mål. *Informationssystemer må være redskab for disse mål, og derfor bygge på samme
begreber. Denne opfattelse er i modstrid med bl.a. en begrebsrealisme, der opfatter begreber
som noget evigt og uforanderligt, noget neutralt, der er hævet over sociale målsætninger. En
adfærdsterapeut har et andet begreb om "neurose" end en psykoanalytiker har. Indenfor
*informationsvidenskab betyder ordet *"information" ikke det samme som i *datalogi. Bag
forskellige begreber dækker sig dybest set ofte forskellige interesser, menneskeopfattelser,
samfundsopfattelser, videnskabsopfattelser m.v.
Begrebsanalyse udgør et vigtigt element i teoretisk videnskab. Uden dette element bliver
*forskning overfladisk, *fragmenteret og ofte triviel. På det dybeste plan fører begrebsanalyse
tilbage til filosofiske grundproblemer. Dette værk ("Informationsvidenskabelige
grundbegreber") er et bidrag til et sådant teoretisk, begrebsanalytisk arbejde indenfor faget.
Litteratur: Woodfield, Andrew: Conceptions. Mind, 547-572, 1991.
Begrebsanalyse
Se *Begreb
"Berrypicking"
Se *Browsing
Beslutningsteori
Beslutningsteori er et tværfagligt område, især forbundet med fagene
psykologi og økonomi. Forskningen har især interesseret sig for
kvantitative, statististiske beslutningsforhold, ofte baseret på teorier om
systematiske forskelle mellem objektiv og subjektiv sandsynlighed.
Beslutningsteoretiske principper forsøges anvendt i informationsvidenskaben,
især vedr. *information retrieval. Bookstein & Swanson
(1975) har fremsat en indflydelsesrig teori om *indexering baseret på en
beslutningsteoretisk tankegang, og fænomenet "anchoring" er et eksempel
på beslutningsteoretisk analyse af selve informationssøgningsprocessen:
17

"In many situations people estimate an unknown value by starting from some
initial value which is then adjusted to yield a final answer. The initial value or
starting point may be suggested by formulation of the problem, or it may be the
result of a partial computation. Whatever the source of the initial value,
adjustments are typically insufficient. That is, different starting points yield
estimates which are biased toward the initial value. The phenomenon is called
anchoring".
Indenfor IR viser "anchoring" sig eksempelvis i en tendens til ved
kombinatoriske søgninger at holde for meget fast i det oprindelige
udgangspunkt (Se Blair, 1990, især side 14-18; Sml. også *"Etikette
effekt").
Litteratur: Blair, D.C.: Language and Representation in Information Retrieval.
Amsterdam: Elsevier, 1990.
Bookstein, Abraham & Swanson, Don R.: A decision theoretic foundation for indexing.
Journal of the American Society for Information Science, 26(1), 1975, 45-50.
Hogarth, Robin: Judgement and Choice. The Psychology of Decision. 2. ed. Chichester: John
Wiley & Sons, 1987. 311 sider.
MacGregor, Donald, Sarah Lichtenstein & Paul Slovic: Structering Knowledge Retrieval: An
Analysis of Decomposed Quantitative Judgments. Organizational Behavior and Human
Decision Processes, 42, 1988, 303-323.
Thompson, Paul: Subjective probability and information retrieval: A review of the
psychological literature. Journal of Documentation, 44(2), 1988, side 119-143.
Tversky, A & D.Kahneman: Judgement under Uncertainty: Heuristics and Biases. Science, v.
185, 27 sept. 1974, side 1124-1131
Tversky, A.: Assessing Uncertainty, Journal of the Royal Statistical Society (series B,
Methodology), v.36:2, 1974, side 148-159.
"Best match"
Se *Match
Bestandssammensætning og -evaluering
"Bestandssammensætning" anvendes om *bibliotekers materialer,
kategoriseret udfra kvantitative eller evt. kvalitative dimensioner, f.eks. fag,
alder, *medier, aktualitet etc. Bestandssammensætningen skal naturligvis
søges optimeret i forhold til bibliotekets målsætning. Dette sker i
forbindelse med *selektion (herunder evt. kassation).
"Bestandsevaluering" betegner metoder eller processer, der undersøger
bestandssammensætningen med henblik på at optimere denne eller give
information om kvaliteten af den foretagne selektion.
I den *BDI-faglige forskning har man forsøgt at evaluere bestandssammensætningen i givne
biblioteker og at opstille kvantitative indikatorer for bestandssammensætningen. Disse
statistiske indikatorer kan f.eks. bygge på bog- og materialeproduktion, på prisudviklingen og
ikke mindst på udlån (cirkulationstal). Sådanne kvantitative indikatorer betragtes ofte som mere
"objektive" end fagreferenters kvalitative vurderinger, et forhold, der problematiseres i Hjørland
(1990 & 1992). I litteraturen foreslås ofte forskellige matematiske fordelinger, f.eks. at
materialebestandene i forskellige faggrupper skal være proportionale med cirkulationstallet -
eller med kvadratroden af cirkulationstallet. Herom konkluderer Hjørland (op.cit.): "..at
cirkulationstal i forbindelse med bestandsopbygning bør opfattes som een informationskilde,
man skal tage hensyn til blandt flere andre kilder. Cirkulationstallet har ikke en absolut værdi
18

(f.eks. på 1/3 af beslutningsgrundlaget) og cirkulationstallets værdi kan heller ikke anses for ens
fra bibliotekstype til bibliotekstype. Der kan således heller ikke beskrives en fast matematisk
funktion mellem cirkulationstal og øvrige informationskilder, således som f.eks. proportionalsmetoden
eller kvadratrodsmetoden lægger op til. Cirkulationstallets værdi som
beslutningsgrundlag afhænger af de øvrige informationskilders værdi..."
Litteratur: Hjørland, Birger: Døde bøger og tomme hylder. Anm. af Niels Ole Pors: "Døde
bøger og tomme hylder". Biblioteksarbejde, 1990, nr. 29, 11. årg., side 61-71.
Hjørland, Birger: Bestandssammensætning og evaluering. Supplerende kompendium.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1992. 72 sider (mimeo).
Pors, Niels Ole: Døde bøger og tomme hylder. Om evaluering og styring af bibliotekets
materialebestand. Valby: Danmarks Biblioteksforenings forlag, 1990. 136 sider.
Pors, Niels Ole: Tilgængelighed og græsning. Om bibliotekernes brugere, materialer og
servicekvalitet. Ballerup: Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 1994. 185 sider.
Se også *Selektion; *Evaluering
Betydning
Betydning, mening m.v. (engelsk "meaning"; "sense"; "signification" m.v.)
Bias
Der eksisterer mange begreber i faglitteraturen, der er nært beslægtet med begrebet betydning.
Sinha (1988, side 57-58) forsøger at give sin teoretiske udredning og definition på nogle af
disse:
"Sense. The sense of a term is its content as a discursive concept, and is that which enables it to
fulfil, in discourse, the conditions on representation. The sense of a term (or expression) is thus
its representational meaning, as defined abowe.
Semantic value. The semantic value, or lexical meaning, of a term is that aspect of its sense
which relates it to other senses (discursive concepts) within a language, and governs the lexicogrammatical
distribution of the term (in the classical formulation, in terms of the paradigmatic
and syntagmatic relations which the term contracts with other terms)
Denotation. The denotation of a term is that aspect of its sense which relates it to the
recognitory procedures associated with what is definitionally, canonically or prototypically
represented by the term. In the theoretical position which I am advocating, denotation is a
language-to-world relation, independently of whether the term is, in traditional parlance,
analytic or non-analytic.
Reference. The reference of a term, for an interpreter on a given occation of discourse, is that
which is identified by the term by virtue of the fulfilment of the conditions on representation.
[Se også artiklen *Reference i dette leksikon]
Signification. The signification of a term, for an interpreter on a given occation of discourse, is
the representational meaning of the term plus its contextual meaning".
Litteratur: Sinha, Chris: Language and Representation. A socio-naturalistic approach to
human development. New York m.v.: Harvester, 1988. 235 sider.
Se også *Hermeneutik; *Semantik;
Ordet "bias" betyder i alm. sprog bl.a. skævhed i opfattelsen,
forudindtagethed, partiskhed, fordom, ensidighed, tilbøjelighed, hang m.v.
og anvendes f.eks. i et udtryk som "a bias towards radical points of view".
19

Begrebet kan således anvendes om dokumenter, og siges at vedrøre
kvaliteten af disse (*Dokumenter, kvalitet). Begrebet anvendes også indenfor
statistik og metodelære i en tilsvarende betydning.
I *BDI-sammenhæng har Bias (engelsk: "bias relation") fået en speciel betydning af
Ranganatan om dokumenter indenfor eet fagområde skrevet for læsere indenfor et andet fag,
f.eks. "statistik for bibliotekarer" eller "psykologi for læger". Ranganatan opererer i Colon
Classification (CC) med 6 såkaldte "faserelationer": "general", "bias", "comparison",
"difference", "tool" og "influencing". Disse faserelationer er udtryk for en type ikke-hierarkiske
relationer mellem to emner.
Bibliografi
Bibliografi betegner dels en *dokumenttype (der er karakteriseret ved at
bestå af *referencer til andre *dokumenter), dels læren om denne
dokumenttype. Med udgangspunkt i dokumenttypen må faget bibliografis
teoretiske grundlag søges i en overordnet informationsvidenskabelig teori
om dokumenterne, deres funktioner og typer i faglige kommunikationsprocesser.
Betegnelsen bibliografi anvendes dog også i andre - ikke informationsvidenskabelige -
betydninger, f.eks. beslægtet med boghistorie, jfr. bl.a. tidsskriftet "Text").
Man kan opdele bibliografier i følgende hovedgrupper (jfr. Madsen, 1993):
1. Universalbibliografi. Herunder henregnes en række multidisciplinære, internationale
bibliografier, der supplerer de nationalt og fagligt afgrænsede, f.eks. internationale
fortegnelser over tidsskrifter, oversættelser, kongresberetninger eller *disputatser.
2. Personalbibliografi. Herunder såvel bibliografier over litteratur af eller om enkeltpersoner
(f.eks. Søren Kierkegard) som samlede registreringer af flere forfatterskaber.
3. Nationalbibliografi. F.eks. Dansk Bogfortegnelse, Dansk Periodikafortegnelse m.v.
4. Fagbibliografi. F.eks. Dansk Juridisk Bibliografi; Chemical Abstracts.
5. Kataloger. F.eks. Det kongelige Biblioteks database "REX"; Fælleskatalogen for danske
forskningsbiblioteker: "ALBA".
Almindeligvis regnes nationalbibliografier for rygraden i det bibliografiske system og betegnes
"almene" bibliografier, hvorimod fagbibliografier betegnes "specielle"/"specialbibliografi" (jfr.
f.eks. Munch-Petersen, 1980). Fra en faglig kommunikationssynsvinkel har Hjørland (1993)
imidlertid argumenteret for, at fagbibliografier ses som det mest centrale, og at
nationalbibliografier fra denne synsvinkel bedre kan karakteriseres som
multidisciplinære/tværfaglige bibliografier.
Informationsordbogen, 1991 definerer:
"Bibliografi 1 [bibliography] Videnskaben om den korrekte beskrivelse af bøger og andre
dokumenter med henblik på udgivelse af bibliografier"
"Bibliografi 2 [bibliography] Fortegnelse over bøger og andre dokumenter. Bibliografier kan
tilstræbe at være fuldstændige eller at være selektive. Jf. litteraturliste".
Kommentar: At kalde bibliografi en videnskab forekommer prætentiøst, også på baggrund af, at
der næsten ikke kan henvises til forskning, der kan definere disciplinen. Vi vil derfor foretrække
at sige, at læren om dokumenttyperne indgår i informationsvidenskaben. Det udsagn, at der
20

skulle forekomme en "korrekt beskrivelse" og ikke mere eller mindre hensigtsmæssige
beskrivelser til forskellige formål, forekommer misvisende. En bibliografi behøver ikke være
"ren", der er flydende overgange mellem dokumenter med referencer og bibliografier.
Litteratur: Balsamo, Luigi: Bibliography: History of a Tradition. Translated from the
Italian. Berkeley, CA: Bernard M. Rosentahl; 1990. 209 p.
Greg, W.: Bibliography. A Retrospect. London: The Bibliographic Society, 1945. (The
Bibliographic Society 1892-1942: Studies in Retrospect).
Hjørland, Birger: Dokumenttypologien kommunikationsteoretisk belyst (i: Faglitteraurens dokumenttyper.
-Kategorier, -medier, -former, -genrer, -niveauer & -kvaliteter. Under
hovedredaktion af Birger Hjørland. København, Danmarks Biblioteksskole, 1. foreløbige
udgave, 1991, side v-xxx).
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid, 1993. 259 sider. (Disputats).
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-Hanssen.
[Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
La Fontaine, H. & Paul Otlet (1895): "Creation of a universal bibliography" Translated and
reprinted in W.B.Rayward (Translated and edited, 1990): The international organization and
dissemination of knowledge: Selected essays on Paul Otlet. Amsterdam: Elsevier.
Madsen, Mona: Dansk nationalbibliografi. 2. udg. København: Danmarks Biblioteksskole,
1991. 21 sider. (Upubliceret kompendium)
Munch-Petersen, Erland: Bibliografiens teori. En introduktion. København: Danmarks Bibliotesskole
(I kommission hos G.E.C.Gads Forlag), 1980. 62 sider. (Danmarks Biblioteksskoles
Skrifter Nr. 14).
Otlet, Paul: "Something about bibliography" (1892); Otlet, Paul: "The science of bibliography
and documentation" (1903); Otlet, Paul: "Transformations in the bibliographical apparatus of
the sciences" (1918); Otlet, Paul & E.Vanderveld (1906): "The reform of national bibliographies"
all translated and reprinted in W.B.Rayward (Translated and edited, 1990): The
international organization and dissemination of knowledge: Selected essays on Paul Otlet.
Amsterdam: Elsevier.
Shera, J. & M.Egan: Foundation of a Theory of Bibliography. 1952.
Stokes, Roy: Bibliography. (i: Encyclopedia of Library and Information Science. Vol. 2. Ed.
by Allen Kent & Harold Lancour. New York & London: Marcel Dekker, 1969, side 407-419
Bibliografi: Madsen, Mona: Dokumentsøgning. Et udvalg af bibliografier og kataloger.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1993. 179 sider. (Revideret udgave af Erland Munch-
Petersen: Kilder til Litteratursøgning. Et annoteret udvalg af bibliografier og kataloger.
2.udg. København: Danmarks Biblioteksskole, 1979. 407 sider).
Tidsskrifter:
Text. Svensk tidskrift för Bibliografi. Swedish Journal of Bibliography. Uppsala, Sweden:
Center for Bibliographical Studies, Vol. 1, no. 1: 1974- (irregular; 4 issues pr. vol.)
Zeitschrift für Bibliothekswesen und Bibliographie. Frankfurt am Main: Vittorio
Klostermann, Jahrgang 1-, 1953- .
Se også *Dokumenttypologi; *Metabibliografi; *Sekundære informationssystemer;
*Verifikation
Bibliobibliografi
Se *Metabibliografi;
21

Bibliografisk berettigelse
"Bibliographical warrant" eller litteraturbelæg / "literary warrant" vil sige
begrundelse for eller berettigelse af en klasse, en *deskriptor eller lignende.
Et princip vedr. *information retrieval languages, først formuleret af E.W.
Hulme (1911). Dette princip fastslår, at en klasse i et bibliografisk
klassifikationssystem (eller en kontrolleret term i f.eks. en tesaurus) kun er
berettiget, såfremt der eksisterer konkret litteratur, som skal placeres i den
pågældende klasse / under den pågældende term.
Dette princip er med andre ord empiristisk orienteret og står i modsætning til modsætning til
teoretisk/rationalistisk begrundede systemer. Princippet opstod i 1911 i en meget positivistisk
æra, og dannede modsætning til tidligere tiders filosofiske klassifikationssystemer. Synspunktet
er beslægtet med den opfattelse, at tesauri og klassifikationssystemer opbygges udfra den
eksisterende litteraturs enkelte titler (d.v.s. "bottom up") og ikke udfra f.eks. en filosofisk,
universitær-administrativ eller faglig klassifikation (d.v.s. "Top down").
Foruden at tage udgangspunkt i den eksisterende litteratur kan ir-sprog tage hensyn til en anden
empirisk faktor: brugernes behov, hvilket princip kaldes "user warrant". Endelig eksisterer der
en tredie form: videnskabelig eller faglig berettigelse ("scientific warrent"; ""Educational
warrent"), som f.eks. H. Bliss har anvendt.
Princippet om bibliografisk berettigelse (og/eller brugermæssig berettigelse) fremsættes ofte
som en indiskutabel kendsgerning, hvilket det naturligvis ikke er. Som i andre forhold ligger
sandheden i en kombination af empiriske og teoretiske principper. Specielt i kombinatorisk
logik kan man ved konstruktionen af faglige facetter godt tage hensyn til muligheden for at
danne klasser, for hvilke der endnu ikke eksisterer konkrete titler.
Litteratur: Hulme, E.W.: Principles of Book Classification. Library Association Record,
13:354-358, oct. 1911; 389-394, Nov. 1911 & 444-449, Dec. 1911.
Bibliografisk indføring
Se *Post
Bibliografisk kobling
To dokumenter, X og Y, kan siges at udgøre en klasse, hvis de begge citerer
to andre dokumenter A og B. Dannelse af klasser efter dette princip kaldes
bibliografisk kobling og kan gøres automatisk i databaser, der indeholder
citationsindekser. Bibliografisk kobling kan anvendes som een strategi ved
*informationssøgning. Desuden kan metoden anvendes indenfor
*bibliometri, og der kan fremstilles "atlas" over forskningsområder baseret
på co-citation eller bibliografisk kobling.
Litteratur: Kessler, M.M.: Bibliographic coupling between scientific papers. American
Documentation, 1963, 14, 10-25.
Se også *Reference; *Citationsindeksering
Bibliografisk kontrol
"Bibliografisk kontrol" er foranstaltninger, der sikrer, at *dokumenter
registreres i bibliografier. Bibliografisk kontrol er med til at øge
dokumenters *synlighed og varetager vigtige funktioner til sikring af
offentlig adgang til *viden. Wilson (1968) udtrykker betydningen af den
22

Bibliografisk post
Se *Post
bibliografiske kontrol på følgende måde: "Hvis viden er magt, da er magt
over viden magt til at forøge ens viden". Den bibliografiske kontrol kan
ligge på forskellige niveauer, f.eks. den generelle samfundsniveau eller det
faglige niveau.
Een form for bibliografisk kontrol knytter sig til kontrollen med, hvad der udkommer af bøger i
et land. Den oprindelige baggrund for denne kontrol var i visse europæiske lande kongens
ønske om kontrol m.h.p. muligheden for at udøve censur. Dette censurbehov resulterede i
pligtafleveringslove til de kongelige biblioteker. I U.S.A. bygger kontrollen med bogudgivelser
ikke på samme tradition, men på udgivernes eget ønske om at erhverve copyright til deres
værker, hvorfor de frivilligt indsender eksemplarer til bibliografisk registrering. På grund af
disse forskellige udgangspunkter kan man den dag i dag konstatere forskelle i den
bibliografiske kontrol, der kan spores tilbage til de oprindelige motiver til at indføre denne
kontrol.
Generelt må vi sige, at vi befinder os i en tid, hvor nye medier skyder frem med rasende fart, og
at en *informationspolitik m.h.t. den bibliografiske kontrol og adgang til disse mange nye
medier er famlende, mangelfuld og uafklaret.
Litteratur: Munch-Petersen, Erland: Bibliografiens teori. En introduktion. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1980. 61 sider. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter Nr. 14).
Stokes, R.: Bibliographical Control and Services. London: Deutsch, 1965.
Wilson, Patrick: Two Kinds of Power. An Essay on Bibliographical Control. Berkeley:
University of California Press, 1968. 155 sider.
Se også *Bibliografi; *Dækningsgrad; *Publikationer; *Synlighed
Bibliografiske databaser
Se *Bibliografier; *Elektroniske databaser;
Bibliometri
*Informationsvidenskabelig metode især til *domæneanalyse og analyse af
*videnskabelig kommunikation: "The definition and purpose of bibliometrics is to shed
light on the process of written communications and of the nature and course of a discipline (in
so far as this is displayed through written communication) by means of counting and analysing
the various facets of written communication. (Pritchard, 1969.)" (Her citeret efter Nicholas &
Ritchie, 1978).
Egghe & Rousseau (1990) skriver: "Historically, bibliometrics developed mainly in the West,
and arose from statistical studies of bibliographies. Before the term "bibliometrics" was
proposed by Pritchard (1969), the term "statistical bibliography" was in some use. According to
Prichard (1969), it was Hulme (1923) who initiated the term "statistical bibliography". Hulme
used the term to describe the process of illuminating the history of science and technology by
counting documents.
Pritchard's timely proposal caught on immediately, but the content of the term remained
somewhat of a problem (Broadus, 1987). According to Prichard, bibliometrics means the
application of mathematics and statistical methods to books and other communication media".
Schmidmaier (1984) behandler bibliometriens historie. Han gør opmærksom på, at begrebet er
beslægtet med begrebet "the science of science", der går tilbage til forelæsninger af Carl
Christian Friedrich Krause i 1829. I USSR er G.M. Dobrovs undersøgelse om the science of
23

science fra 1966 et pionerarbejde. Den første egentlige bibliomeetriske undersøgelse blev
publiceret i 1917 af Cole and Eales, der analyserede publicerede bøger fra perioden mellem
1550 og 1860 for udvikling i emneområder. Undersøgelser af P.L.K. Gross i 1927 og H.H.
Henkle i 1938 om biochemical literature, ligesom senere arbejder af S.R. *Ranganathan (1969)
og Solla *Price (1976) hører til bibliometriens grundlæggere. I europæiske
informationsvidenskabelige tidsskrifter begyndte bibliometriske undersøgelser at blive
populære i 1970'erne and 1980'erne. Ungarn, Østtyskland og Schweitz hører til delande, der
tidligt tog fat på bibliometriske metoder.
Litteratur: Cronin, B.: The Citation Process. London, 1984.
Egghe, Leo & Ronald Rousseau: Introduction to Infometrics. Quantitative Methods in
Library, Documentation and Information Science. Amsterdam: Elsevier, 1990.
Garfield, Eugene: Bradford's Law and Related Statistical patterns. Current Contents. May 12,
1980, side 5-12.
Hjørland, Birger: Bibliometriske analyser i psykologien. Nordisk Psykologi, 1981, 33(3), 176-
190.
Library Trends, sommer 1981 (temanummer).
MacRoberts, M.H. & B.R. MacRoberts: Problems of Citation Analysis: A Critical Review.
Journal of the American Society for Information Science, Vol. 40, 1989, side 342-349.
Nicholas, David & Maureen Ritchie: Literature and bibliometrics. London: Clive Bingley,
1978. 183 sider.
Nørretranders, Tor & Tarjei: Dansk dynamit. Dansk forsknings internationale status
vurderes ud fra bibliometriske indikatorer. København: Forskningspolitisk råd, Statens
Informationstjeneste, 1990. 116 sider. (Anmeldt i politiken 6.2.91, 2. sektion side 6)
Persson, Olle: Forskning i bibliometrisk belysning. Umeå: INUM Publishing Division, 1992.
101 sider.
Scholary communication and bibliometrics. Ed. by C.L. Borgman. London: Sage, 1990. 363
sider.
Schmidmaier, Dieter: Zur Geschichte der Bibliometrie. Zentralblatt für Bibliothekswesen,
98(9), 1984, 404-406.
Se også *Love (Informationsvidenskabelige); *"Informetrics" & *Scientometri; *Spredning.
Bibliotekar
Se "*Professionelle aspekter af I&D"
Bibliotekar/låner-relation
Se *Intermediær
Biblioteker
Begrebet "bibliotek" anvendes såvel i en konkret som i en overført
betydning. Den konkrete betydning er en form for samfundsmæssige
institutioner (*informationssystemer), der varetager visse funktioner i
forbindelse med identifikation, udvælgelse, registrering og ordning samt
formidling af *dokumenter og *information indenfor et nærmere
specificeret formål (f.eks. uddannelse, forskning, sektorspecifikke
funktioner og folkeoplysning).
Også privatbiblioteker omfattes af denne definition, idet modsætningen går imellem offentlig
versus privat, ikke mellem samfundsmæssig versus privat.
I overført betydning taler man om f.eks. "program- eller software-biblioteker", d.v.s. ordnede
samlinger eller kollektioner af informationer uden at der behøver være tale om en
samfundsmæssig institution.
24

Biblioteker kan typologiseres efter forskellige kriterier. Eksempelvis skelner man mellem
folkebiblioteker, firmabiblioteker og forsknings/fagbiblioteker. Biblioteker har mange
forskellige roller eller funktioner. Andersson & Skot-Hansen (1994) analyserer således
folkebibliotekets funktioner som kulturcenter, *videnscenter, *informationscenter og
socialcenter.
Informationsvidenskabens interesse for begrebet "bibliotek" ligger især i at betragte bibliotekers
rolle i videnskabelige og andre fagligt orienterede kommunikationsprocesser med henblik på at
optimere disse processer. Til dette formål, har man bl.a. interesseret sig for en *systemteoretisk
betragtning, d.v.s. opfattet biblioteker som *informationssystemer (jfr. f.eks. Orr, 1977).
Samfundsudviklingen og ikke mindst den informationsteknologiske udvikling påvirker og
ændrer naturligvis hele tiden bibliotekernes rolle og funktioner i samfundet. Derfor flyttes
biblioteks- og informationsvidensskabens genstand sig også mere og mere bort fra konkrete
sociale og fysiske organisationer til mere almene og abstrakte informationsprocesser, f.eks.
optimering og udnyttelse af bibliografiske databaser.
Informationsordbogen, 1991 definerer:
"Bibliotek [library] Materialesamling ordnet på en sådan måde at den giver fysisk, bibliografisk
og intellektuel adgang for sin målgruppe, og med en stab som er trænet til at yde den service
som målgruppen behøver".
Kommentar: Informationsordbogen lægger nogle normative kriterier ind i definitionen af
begrebet bibliotek, som næppe er universelle. Således er kartoteker (d.v.s. hjælpemidler til
bibliografisk adgang) først opstået ret sent i bibliotekernes historie og er næppe et definerende
krav, ligesom uddannede bibliotekarer eller tilsvarende stab heller ikke er et definerende krav,
selvom bibliotekarer kunne ønske sig dette.
Litteratur: Andersson, Marianne & Dorte Skot-Hansen: Det lokale bibliotek - afvikling eller
udvikling. København: Danmarks Biblioteksskole og Udviklingscenteret for folkeoplysning og
voksenundervisning, 1994. 287 sider.
Butler, Pierce: The Cultural Function of the Library. Library Quarterly, 1952, 22, 79-91.
Foskett, D.J.: Pathways for Communication: Books and Libraries in the Information Age.
London: Clive Bingley, 1984.
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-Hanssen.
[Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Orr, J.M.: Libraries as communication systems. Westport, Conn. & London: Greenwood
Press, 1977, 220 sider. (Contributions in librarianship and information science No. 17).
Rethinking the Library in the Information Age. Washington, D.C.: U.S.Department of
Education, 1989.
Se også *Biblioteker, elektroniske
Biblioteker, elektroniske
I forbindelse med den informationsteknologiske udvikling er opstået
begrebet "elektroniske biblioteker". Een betydning af dette begreb kunne
blot være en samling af *fuldtekstbaser. Tænkningen på dette område er
imidlertid ikke altid helt klar.
Et af de mest frugtbare modstykker til denne science-fiction agtige tænkning har jeg fundet i
Harald von Hjelmcrones oplæg til en konference om viden og informationsteknologi i 1984.
Han sagde bl.a.:
25

"Indledningsvist spørges der, hvad et bibliotek er. Og svaret, der gives, er, at det fremtræder
som et lager over menneskelig viden. Taget for pålydende er det noget nonsens. De er lager for
den bevarede del af fortidens bogproduktion, eller - for folkebibliotekernes vedkommende - for
den del af fortidens bogproduktion, som bibliotekarerne har ment skulle stilles til
offentlighedens disposition. Og af de påstande om verdens beskaffenhed og tilværelsens vilkår,
som disse bøger måtte indeholde, er der strengt taget givetvis flere falske end sande.
Når man taler om det elektroniske bibliotek, er det altså ikke viden man overfører til elektronisk
form, men bøger af blandet indhold, som gøres maskinlæsbare. At teksten skifter *medium er
uproblematisk, for så vidt der sikres offentligheden adgang til "bøgerne" i det nye medium. Men
så fortsættet oplægget (Oluf Danielsens oplæg til konferencen, se side 19):
"Presset fra elektroniseringen vil vise helt ned i kravene om at gøre litterære,
humanistiske og samfundsvidenskabelige værker kapable til at blive puttet ind i
de elektroniske *ekspertsystemer. Det drejer sig altså bl.a. om at gøre blød viden
hård, dvs datalogisk præcis. Ellers lader den sig ikke behandle i de elektroniske
systemer. Det er indlysende, at der heri ligger en transformation af selve
vidensbegrebet i humaniora og samfundsvidenskaberne".
Hvad der menes hermed er ikke ganske indlysende. Det er klart, at der er forskel på at etablere
*fuldtekst databaser, hvilket videnskabsteoretisk set (og teknisk) er ganske uproblematisk (det
er alene et pengespørgsmål), og så det, at gøre disse værker kapable til at blive puttet ind i
elektroniske ekspertsystemer. Men hvad dette egentligt vil sige er til gengæld ganske uklart.
Der er dog næppe nogen lige vej fra elektronisk udgivelse til input i et ekspertsystem. For
eksempel: der er ingen problemer ved at forestille sig f.eks. Finn Løkkegards disputats: Det
danske gesandtskab i Washington 1940-42 lagret ved hjælp af et elektronisk medium, og altså
maskinlæsbart. Men hvad det vil sige at gøre indholdet i dette værk "kapabelt til at blive puttet i
et elektronisk ekspertsystem", kræver til en begyndelse en ret eksakt forståelse af disse
systemers virkemåde, inden der - om overhovedet - kan forbindes nogen mening med det. Og
hvad det vil sige at gøre et litterært værk "datalogisk præcist" er rent ud sagt gådefuldt" (citeret
fra Hjørland, 1985).
Jeg tilsluttede mig helt Harald Hielmcrones synspunkter. I stedet for at betone at viden i
bibliotekerne er usand foretrak jeg at sige at den er modsætningsfuld og iøvrigt hælder jeg til
den anskuelse, at det måske ikke så meget er egentligt falske oplysninger, der udgør et problem
for bibliotekerne, som de utrolige mængder af trivielle og redundante oplysninger. Hvilke
konsekvenser får det, når disse modsætningsfyldte og trivielle data sættes på maskinlæsbar
form? Konsekvenserne ligger i al fald langt fra de skitserede science-fiction agtige forslag.
Herefter skitserer indlægget nogle tendenser, der på den ene side fremhæver rationaliseringsgevinsterne
for forskernes arbejde med at søge, verificere og lokalisere litteratur, og på den
anden side fremhæver farerne for en "udvendiggørelse", der kan resultere i "socialt
hukommelsestab".
Litteratur: Hjørland, Birger: Databaser og litteratursøgning: Den videnssøgende contra den
informationsformidlende (i: Temarapport om uddannelsesforskning vedrørende viden og
informationsteknologi. [Konference Middelfart Feriecenter, 27.-30.maj 1984]. København:
Statens humanistiske forskningsråd & Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråds udvalg
vedr. uddannelsesforskning, 1985, side 142-155).
Se også *Biblioteker; *Ekspertsystemer; *Elektroniske databaser; *Fuldtekstbaser;
Bibliotekssystemer
Begrebet "bibliotekssystemer" anvendes gerne synonymt med "integrerede
bibliotekssystemer", som er edb-systemer, der udover en online
bibliotekskatalog, har automatiseret andre biblioteksfunktioner, f.eks. udlån,
26

hjemkaldelser, statistik etc. Eksempler på internationalt kendte systemer er
OCLC, Inlex, Geac, CLSI & Garlyle.
Litteratur: Library Systems in Europe: A Directory and Guide. Compiled by Juliet Leevis;
John Baker; Alice Keefer & Gitte Larsen fir the European Commission. London: TFPL
Publishing, 1994. 401 sider.
Lund, Karin: Bibliotekssystemer på det danske marked. Lyngby: Dansk Teknisk
Litteraturselskab, 1992. 101 sider. (DTL skriftserie nr. 63).
Biblioteksvidenskab
Se *Informationsvidenskab
Billeder
Billeder er en type af *dokumenter (eller dele af dokumenter). Forskellen
mellem *tekst og billeder søges i semiotikken defineret i tegnbegrebet. En
ikon er et tegn, et objekt, der betegner noget ved lighed med dette. Ikonet er
ifølge Pierce et motiveret eller "bundet" tegn, nemlig af ligheden. Billeder
går ofte ud over ikoner og er symbolske, d.v.s. noget som betegner noget
ved konvension (f.eks. lammet i kristen symbolik). Verbale sprog er også
symbolske. Saussure skelner dog mellem sprogtegn (herunder ord) og
symboler, idet der i symbolet efter hans opfattelse er en rest af naturligt
bånd mellem udtryk og indhold, hvorimod sprogtegn efter hans opfattelse
udmærker sig ved sin gennemført arbitrære karakter.
Indenfor *informationsvidenskaben beskæftiger man sig bl.a. med
billedlagring og -genfinding, billedregistrering, billedanalyse m.v.
Billedsamlinger /-biblioteker udgør et særligt *vidensdomæne indenfor
*humanistisk informatik.
Litteratur: Berggren, Hans: Billedsøgning. Hvor finder jeg billedet? 2. udgave. Ballerup:
Bibliotekscentralen, 1990. 112 sider.
Couprie, L.D.: Iconclass: an iconographic classification system. Art Libraries Journal, 1983,
side 32-44.
Politikens filosofi leksikon. Red. af Poul Lübcke. København: Politikens forlag, 1983.
Shatford, Sara: Analyzing the Subject of a Picture: A Theoretical Approach. Cataloging and
Classification Quarterly, vol. 6 (3), 1986, side 39-62.
Sobinski-Smith, Mary Jane: The Yale Center for British Art: The Photograph Archive and
Iconographic Access. Visual Resources, 1980/1981, side 173-187.
Se også *Medier
BIT ("Binary Digit")
Se *Informationsteori
Bliss Bibliographic Classification (BC)
"Bibliographic Classification, BC" er et klassifikationssystem af den
*faceterede og *universelle type, udviklet af amerikaneren Henry Evelyn
Bliss, udgivet 1940-1953.
27

Fra 1976- udgiver englænderen Jack Mills i samarbejde med andre
2.udgaven under titlen "Bliss Bibliographic Classification".
Systemet bygger på teori og forskning om bibliografisk klassifikation og
forsøger at være en moderne erstatning for ældre systemer, f.eks. *Dewey
Decimal Classification, men har svært ved at få fodfæste, og anvendes kun
af meget få udenlandske biblioteker.
Litteratur: Mills, Jack & Vanda Broughton: Bliss Bibliographical Classification. 2. ed.
Introduction and Auxilliary Schedules. London: Butterworths, 1977. 209 sider. (Specielt kap.
6: The Bliss Bibliographical Classification (BC).
Vorsaa, Kirsten [=Kirsten Strunck]: Ranganathan, Bliss og DK5. Dansk decimalklassedelings
forhold til et udvalg af Ranganathans canons og Bliss'principper illustreret ved eksempler.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1974. 71 sider. (Studier fra DB 7).
Bløde videnskaber
Se *Fagtypologi
Bog
*Dokumenttype/*medium. Begrebet bog kan defineres på mange måder,
f.eks.
• som en fysisk enhed bestående af blade, der er samlet langs deres
ene kant,
• som en *publikationsform af ovenstående fysiske art.
• som en bibliografisk enhed (der f.eks. må indeholde et vist
minimum af sider til forskel fra "småtryk"),
• som en statistisk enhed, der kan inkludere f.eks. lydbøger på bånd
Bogen har kulturhistorisk haft en enestående betydning. Faget "boghistorie"
beskæftiger sig især med bogens tekniske udformning gennem tiderne.
Litteratur: Traister, Daniel H.: Book (Side 209-217 i: International Encyclopedia of
Communications. Vol. 1-4. Editor in Chief Erik Barnouw. New York & Oxford: Oxford
Universiy Press, 1989).
"Boghuset"
Et dansk udviklet system til søgning af skønlitteratur. Ca. 3.000 referencer
til voksen- og børnebøger emneanalyseret udfra brugerpræferencer. Bygger
på et omfattende forsknings- og udviklingsarbejde, bl.a. af psykologisk art.
Udviklet til PC og Macintosh. Baseret på udstrakt anvendelse af *ikoner.
Litteratur: Goodstein, L.P. & Mark Pejtersen, Annalise: The Bookhouse. System
Functionality and Evaluation. Roskilde: Risø Research Center, 1989. (Risø-M-2789).
Mark Pejtersen, Annalise: A Library System for Information Retrieval Based on a Cognitive
Task Analysis and Supported by an Icon-Interface. ACM SIGIR Forum, 1989 (june), 40-47.
Boolesk søgemetode
*Information retrieval teknik, hvori ord, søgestrenge og/eller -koder ordnes i
søgesæt, der kombineres med logisk "og", "eller", "ikke" ("booleske
28

operatorer"), svarende til fællesmængder, foreningsmængder og
negationsmængder.
Boolesk søgemetode er en form for eksakt *match, d.v.s. givne dokumenter eller -
repræsentationer enten opfylder eller opfylder ikke kravene udtrykt i søgeudtryk baseret på
boolesk logik. Det har været påpeget, at det er en alvorlig begrænsning ved booleske søgninger,
at der er tale om en to-værdi-logik. Dokumenterne opdeles i to sæt: de relevante og de ikkerelevante.
Men i det virkelige liv er de fleste dokumenter enten relevante eller ikke-relevante i
en vis grad. Desuden har det været påpeget som begrænsning, at boolesk logik kun vedrører
relevansen af dokumenter, ikke af relationer imellem dokumenter.
Hancock-Beaulieu (1990) skriver: "The limitations and inadequacy of Boolean operators and
command languages for retrieval have long been recognized. However, the experimentation and
exploration of alternative approaches which have been undertaken have had no discernible
effect on the commercial hosts to date". Imidlertid behandles dette problem (Boolesk
søgemetode og exact *match) slet ikke i den bog, hvorfra Hancocks citat er hentet i forordet!
Hancocks citat udtrykker en udbredt holdning, men spørgsmålet er, hvor dokumenteret denne
opfattelse er (også jfr. *Match).
"Extended Boolean" er en metode, der kombinere en *vægtningsmetode (partial *match) med
boolesk søgning, således at de dokumenter/repræsentationer, der opfylde alle søgeprofilens krav
får højst vægt.
Boolesk søgemetode bygger på boolesk algebra, navngivet efter den engelske matematiker
George Boole (1815-1864) der er en form for logik, der har nydt stor indflydelse indenfor
datalogi og spiller en meget stor rolle i *information retrieval. Meget ofte opfattes boolesk
algebra som en selvfølgelig ting, der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved eller forskes i, hvilket
Thiel (1991) til en vis grad dementerer:
"Boole's algebraic methods of development and elimination led to modern normal forms and
decision procedures, and designers of digital computers use improved Boolean methods for
realizing logical functions by minimal chains of operations. Edmund Husserl's criticism of
Schröder for favouring extentional logic opened a controversy about a "logic of content"
(Inhaltslogik), a controversy which was however ultimately bypassed by another style of doing
logic with "implicational" calculi. It seems that metaphysical and even ontological
considerations have played a motivational part in this development, and separated logicians
according to their interpretation of logical systems (the most interesting question being that of
"existential import"), but that they have not influenced the development of (Boolean or general)
algebra of logic in any significant way".
Litteratur: Bednarek, A.R.: Boolean Algebras (i: Encyclopedia of Library and Information
Science. Vol. 3. Ed. by Allen Kent & Harold Lancour. New York: Marcel Dekker, 1970, side
88-98).
Hancock-Beaulieu, Micheline: Foreword (Side vii i: Ellis, David: New Horizons in
Information Retrieval. London: Library Asociation, 1990. 138 sider)
Salton, Gerald; Edward A.Fox & H.Wu: Extended Boolean Information Retrieval.
Communication of the ACM, 1983, 26(11), side 1022-1036.
Salton, Gerald; Edward A.Fox & E.Voorhees: Advanced Feedback Methods in Information
Retrieval. Journal of the American Society for Information Science, 1985, 36(3), 200-210.
Thiel, Christian: Boolean Algebra (i: Handbook of Metaphysics and Ontology. Vol. 1-2. Ed.
by Hans Burkhardt & Barry Smith. Munich: Philosophia Verlag, 1991. Bind 1, side 96-98).
Se også *"Informationssøgning, strategi"; *match.
Bradfords spredningslov
Se *spredning; *love; *bibliometri.
29

Branche
Se *Domæneanalyse; *Fag
"Broad System of Ordering"
Se *BSO
Browsing ("Information exploration")
Indenfor *informationssøgning opererer man med begrebet browsing, dansk
"græsning" (evt. "hyldelæsning"), d.v.s. forholdsvis usystematisk orienteren
sig i dokumenter i biblioteker eller boglader med åbne hylder, eller
orientering i *dokumentrepræsentationer i søgesæt i informationssøgning.
En variant af begrebet: "Bærplukning" ("Berrypicking") introducerer Bates
(1989).
I forbindelse med Hypertext-systemer er man begyndt mere systematisk at
arbejde med browsing eller "information exploration" eller "navigation",
som man opfatter som en bredere aktivitet end det traditionelle begreb
*"Information retrieval" (Jfr. f.eks. Waterworth, 1991).
Begrebet browsing behandles bl.a. hos Pors (1990, side 48-50), hvor det bl.a. siges: ".... det skal
understreges, at hyldelæsning i forskellige bibliotekstyper kan foretages mere eller mindre formålsorienteret.
Det vil i langt fra alle tilfælde være tale om en ren tilfældighedsproces. ..... Det
er et vanskeligt emne at studere empirisk, fordi begrebet er så uklart". Morse (1973) udgør et
forsøg på en egentlig videnskabelig behandling af browsing fra en beslutningsteoretisk og
operationsanalytisk synsvinkel.
Bibliotekernes holdninger til begrebet browsing, og dermed deres interesse i at facilitere
browsing ved at tilgængeliggøre litteraturen på åbne hylder, har været meget forskellige. Som
det fremgår af Laursen Vig (1988, side 208), har biblioteker nogle gange modarbejdet åbne
hylder udfra følgende synspunkt: "Brugeren (den studerende) fungerer ikke ordentligt i et
system med åbne hylder. De åbne hylder opelsker dårlige vaner som fx at forlade sig på den
litteratur, der tilfældigvis står på det sted og på det tidspunkt, hvor man leder, istedet for at
bruge katalogapparatet og de bibliografiske hjælpemidler - kort sagt: de giver et falsk billede af
bibliotekets ressourcer. Dette argument kan føres videre: Ved at give adgang til åbne hylder
svigter biblioteket en pædagogisk opgave: de studerende vil aldrig få lært at søge litteratur ad
bibliografisk vej."
Udfra en informationsvidenskabelig synsvinkel kan problemstillingen opstilles *beslutningsteoretisk:
Hvilken information om et givent dokument er nødvendig for at kunne træffe en
korrekt beslutning med hensyn til *relevansen af et givent dokument? Det ville være bemærkelsesværdigt,
om de informationer, der alene fremgår af bibliotekernes kataloger ville
udgøre tilstrækkelig beslutningsinformation. Vi ved tilstrækkeligt om browsning og søgeadfærd
til at vide, at brugere meget ofte vurderer f.eks. bøger på baggrund af indholdsfortegnelser,
check i referencelister etc. etc. Sandsynligvis er der vigtige forskelle fra fag til fag m.h.t.
nødvendigheden af forskellige former for beslutningsinformation.
Beslægtet med browsing er skanning, en læseteknik, hvor forskellige dele af tekster læses med
forskellig intensitet, og hvor store dele af teksten gennemses hastigt med henblik på at
identificere de mest relevante dele. (Jfr. bl.a. Garfield, 1984).
Litteratur: Bates, M.J.: The Design of Browsing and Berrypicking Techniques for the Online
Search Interface. Online Review, 1989 (5), side 407-424.
30

Bruger
Cove, J.F. & Walsh, B.C.: Online text retrieval via browsing. Information Processing &
Management, 1988, 24(1), 31-37.
Garfield, Eugene: Scanners of the world unite: you have nothing to lose but information
overload. Current Contents, oct. 29, 1984; Reprinted in his Essays of an information
scientist: 1984. Philadelphia: ISI Press, 1985, side 346.
Hildreth, C.R.: Online browsing support capabilities. ASIS Proceedings, 1982, 19, side 127-
132.
Morse, Philiph M.: Browsing and Search Theory (i: Toward a Theory of Librarianship.
Papers in Honor of Jesse Hauk Shera. Edited by Conrad H. Rawski. Metuchen, N.J.: The
Scarecrow Press, 1973, side 246-261.
Pors, Niels Ole: Døde bøger og tomme hylder. Om evaluering og styring af bibliotekets
materialebestand. Valby: Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 1990. 136 sider.
Pors, Niels Ole: Tilgængelighed og græsning. Om bibliotekernes brugere, materialer og
servicekvalitet. Ballerup: Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 1994. 185 sider.
Ross, J.: Observations of Browsing Behaviour in an Academic Library. College and Research
Libraries, 44, 4, 1983, side 269-276.
Schmeltz Pedersen, Gert: A Browser for Bibliographic Information Retrieval, Based on an
Application of Lattice Theory. (Manus. accepted for the SIGIR'93 conference, Pittsburgh, PA,
U.S.A., June 27-30, 1993. 10 sider.
Vig, Morten Laursen: Åbne hylder før og nu. (i: Bøger, Biblioteker, Mennesker. Et Nordisk
Festskrift tilegnet Torben Nielsen, Universitetsbiblioteket i København. København: Det
kongelige Bibliotek, 1988), side 199-212.
Waterworth, John A.: A Model for Information Exploration. Hypermedia, vol. 3(1), 1991, side
35-58.
Se også *beslutningsteori; *"futility point"; *relevans; *serendipenty
Et biblioteks- eller informationssystems opgave er at medvirke til at løse
problemer for aktuelle eller potentielle brugere. I praksis benyttes
betegnelsen "lånere" ofte for brugere, selvom brug af bibliotek ikke i alle
tilfælde indebærer lån af dokumenter. Nye strømninger i tiden har ført til
anvendelsen af begrebet "kunder" om brugere.
Brugeres forventninger og krav til et informationssystem kan være mere
eller mindre realistiske og velbegrundede. Brugerens opfattelse af sit
problem - og dermed også af sit informationsbehov - kan være mere eller
mindre "subjektivt" eller "objektivt", ligesom brugerens opfattelse af biblioteker/informationssystemer
og af den foreliggende viden kan være mere
eller mindre "objektiv". Endelig kan brugere have forskellige former for
barrierer, f.eks. sprogbarrierer, psykologiske barrierer i forhold til systemet.
Disse forhold behandles i litteraturen bl.a. under kategorien "brugerundersøgelser".
For at understrege forskellen mellem f.eks. bibliotekaren som bruger af
informationskilderne og den endelige bruger (f.eks. forsker), betegnes
bibliotekaren for den *intermediære, og brugeren betegnes slutbruger
("enduser"). Informationsvidenskaben interesserer sig på forskellige måder
for brugerne, og for de barrierer af bl.a. teknisk, psykologisk, social eller
økonomisk art, som står mellem brugerne og informationssystemerne (jfr.
*menneske-maskin kommunikation og ergonomi).
31

Informationsvidenskabens teorier har forskellige - ofte implicite -
opfattelser af forholdet imellem viden og brugere. Nogle tilgange, f.eks.
*Ranganathans teori og "det systemdrevne paradigme" (jfr. Ingwersen,
1992) ser viden som noget objektivt og har ingen eksplicit relation til
brugeren. Andre tilgange (f.eks. det brugerorienterede paradigme og det
*kognitive paradigme) ser viden som noget subjektivt, og bygger derfor på
studier af brugerenes subjektive opfattelse eller deres mentale modeller.
Endelig se det *domæneteoretiske paradigme såvel viden som brugere som
gensidigt betingede historiske udviklingsprodukter (Jfr. Hjørland, 1993).
W. Boyd Rayward skriver: "In contemporary systems of information retrieval, the user - an
abstraction not easy to interpret - is placed, at least by rhetorical convention, at the center of the
systems. Some guiding notion of the user and his or her information needs and behavior has
provided a fundamental point of reference for system development.... It has been so from the
days of primitive library use surveys and studies of information needs to the current interest in
the "cognitive approach" to information system design based on models of cognitive structures
and processes (e.g. Belkin, 1990; de May 1980; Ellis 1991, 1992). Otlet, however, displayed
little or no interests in the user, other than in an extremely generalized sense....." (Rayward,
1994, p. 246).
Litteratur: Ingwersen, Peter: Information Systems Interaction. London: Taylor Graham,
1992.
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Gøteborg: Valdrid, 1993.
Rayward, W.Boyd: Visions of Xanadu: Paul Otlet (1868-1944) and Hypertext. Journal of the
American Society for Information Science, 1994, 45(4), 235-250.
Se også *brugerundersøgelser, *intermediære, *"Menneske-maskin kommunikation og
ergonomi"; *Problem / problematisk situation.
Brugerbehov
Se *Informationsbehov.
Brugergrænseflader
Se *Interfaces
Brugermodelering
Brugermodeller, "User models" har tiltrukket en del opmærksomhed fra
forskere i dialogsystemer baseret på *kunstig intelligens. Forudsætningen
herfor er, at fleksible bruger-orienterede dialog-adfærd kun kan realiseres i
systemer, såfremt systemet har en model af brugeren, der indeholder
antagelser vedr. brugerens baggrundsviden samt om dennes mål og planer i
forbindelse med konsultationen af systemet.
Brugermodeller er enklere ved visse anvendelsesområder, f.eks.
operatørbetjening af kraftværker o.lign. Ved overføring til
informationsvidenskaben synes ikke at være gjort tilstrækkelige
overvejelser over dette områdes særlige komplekse natur. Forsøgene på at
modellere brugere (f.eks. forskeres problemformulering) kan forekomme
noget naive. Brugermodeleringens nuværende stade vurderer Karen Spark
Jones (1988, side 341) således også ret negativt:
32

"The direct conclusion to be drawn from the chapter's analysis is a pessimistic one: even
assuming very powerful system resources, far beyound the scope of today's system, there are
generally early limits to the modeling that can be achieved..."
Litteratur: Ellis, David: Cognitive user modelling (Side 46-70 i: Ellis, David: New Horizons
in Information Retrieval. London: Library Asociation, 1990. 138 sider).
Sparck Jones, Karen: Realism About User Modeling. (i: User Models in Dialog Systems. Ed.
by Alfred Kobsa & Wolfgang Wahlster. Berlin: Springer-Verlag, 1988).
Brugerrelationer
Selvom der er meget retorik om brugere i *BDI-faget, har det meste
informationsvidenskab ikke et egentligt brugerperspektiv, men er centreret
om BDI-professionen og -systemerne. Forskellen imellem et biblioteks- og
brugerperspektiv træder tydeligt frem, såfremt man analogiserer til faget
medicin, der studerer patienterne og deres sygdomme, ikke
hospitalsbrugere. Et brugerperspektiv indebærer organisationspsykologiske
og -sociologiske spørgsmål, bl.a. om forholdet mellem personalets og
brugernes interesser. Tilsvarende problemer kendes fra andre fagområder,
f.eks. sygepleje (jfr. Rasmussen, 1994).
Etiske relationer
Garoogian (1991), Hauptman (1990), Johnson (1989) samt Woodward
(1984) behandler de moralske og retslige aspekter af brugerens ret til
privathed og bibliotekarers/informationsspecialisters pligt til fortrolighed
med oplysninger om benyttelse og brugere, samt de dilemmaer, der er
forbundet hermed.
Hede (1986) diskuterer visse aspekter af bibliotekarens rolle i indlæringsprocesser, herunder det
problem, at bibliotekaren kan se, at studerende har fået stillet opgaver, der går langt ud over den
pågældendes faglige niveau.
Anderson; Singer & Anderson (1992) beskæftiger sig med tavshedspligten i lyset af en sag,
hvor en pige har begået selvmord efter at have lånt en bog om hvordan man begår selvmord
(Derek Humphry: "Final Exit"). Skulle bibliotekaren have underrettet pigens forældre?
Rice & Stankus (1983) beskæftiger sig med de etiske konflikter involveret i at stille
bibliografiske data til rådighed for evaluering af forskere. Forfatterne mener, at akademiske
bibliotekarer har etisk forpligtigelse til ikke at levere de rekvirerede data, men istedet for bør
lære rekvirerenterne om begrænsningerne i søgeteknikker og fordre, at rekvirenten selv deltager
i søgningeprocessen (især ved *online søgning) samt forlange en klar formulering af, hvad det
er, der ønskes.
Litteratur: Anderson, A.J.; Singer, P.Z.; Anderson, K.: How do you manage? Library Journal,
117(8), 1992, 53-55
Garoogian, Rhoda: Librarian/patron confidentiality: an ethical challenge. Library Trends,
40(2), 1991, 216-233.
Hauptman, Robert: A brief note on confidentiality. Wilson Library Bulletin, 65(3), 1990, side
70-71.
Hede, Agnes Ann: The ethics of trivia. Library Journal, 111(6), 1986, 42-43.
Johnson, Bruce S.: 'A more cooperative clerk': the confidentiality of library records. Law
Library Journal. 81(4), 1989, 769-804.
33

Rasmussen, Ole V.: Brugerperspektiver og organisationsudvikling. Udkast. Dansk tidsskrift
for kritisk samfundsvidenskab, 1994, 22(1), 87-114.
Rice, Barbara A.; Stankus, Tony: Publication quality indicators for tenure or promotion decisions:
what can the librarian ethically report? College & Research Libraries, 44(2), 1983,
173-178.
Woodward, Diana: Standards of confidentiality for information professionals. (i: 1984:
Challenges to an information society-proceedings of the 47th ASIS annual meeting.
Compiled by Barbara Flood, Joanne Witiak and Thomas Hogan. White Plains, New York State:
Knowledge Industry Publications, Inc. for American Society for Information Science, 1984,
side 44-47).
Brugerundersøgelser. ("User studies").
Brugerundersøgelser er undersøgelser af brugen og brugerne (herunder
ikke-brugen og potentielle brugere) af *information, informationskanaler,
*informationssystemer og informationstjenester.
Som den første brugerundersøgelse regnes almindeligvis en offentliggørelse
ved "Royal Societys" konference i London 1948 (Jfr. Wilson, 1981). Der er
udført flere tusinde undersøgelser, hvor brugen af f.eks. biblioteker,
databaser, medier, tidsskrifter og kartoteker udgør den afhængige variable,
og hvor f.eks. brugerens faglige tilknytning, geografiske afstand,
institutionelle tilknytning etc. udgør den uafhængige variable. Denne type
undersøgelser i informationsvidenskaben er beslægtet med tilsvarende
undersøgelser i massekommunikationsforskningen, der ofte går under betegnelsen
"Use and Gratification Studies".
Der er visse overordnede interessante resultater fra disse mange
undersøgelser. Typisk er således f.eks. Allens (1966) & Gerstberger &
Allens (1968) belysning af, at ingeniører tilsyneladende konsekvent
foretrækker den fysisk lettest tilgængelige informationskilde på trods af en
kvalitativ højere vurdering af mere utilgængelige informationskilder. Pors
(1990, side 42) skriver: "Der findes efterhånden mange brugerundersøgelser,
der har søgt at indkredse brugernes vurdering. Et fælles træk
er, at brugerne stort set erklærer sig tilfredse med det hele. Svarene tyder
dog på, at det netop skyldes ovennævnte forhold [Forventningsniveauet
spiller en stor rolle for vurdering af ydelserne, og forventningsniveauet
hænger sammen med den faktiske viden om bibliotekets formål og ydeevne.
Denne viden er næsten altid ringe og f.eks. folkebiblioteksbrugere vil derfor
næsten altid være tilfredse uanset kvaliteten af deres bibliotek].
Brugerundersøgelserne syntes at kulminere i 1960'erne. Herefter synes der
at være indtrådt en kvantitativ tilbagegang sandsynligvis sammenhængende
med en manglende tiltro til værdien af en automatisk videreførelse.
Eksempelvis antyder Palmer (1992, side 335), at brugerundersøgelser er
løbet ind i en troværdighedskrise: "Overall the collection adds nothing to
the literature and will confirm the worst prejudices of those who have come
to view user studies with suspicion".
En hel del brugerundersøgelser kan også som fremhævet af Pors (1990, side
74-75) opfattes som markeds- eller opinionsundersøgelser af aktuel, lokal
34

værdi, bl.a. til planlægnings- og evalueringsformål, men ikke nødvendigvis
med videnskabelig værdi. Brugerundersøgelser kan ligge nær op ad ren
benyttelsesstatistik for biblioteker (f.eks. Kongelige Bibliotek, 1992), d.v.s.
en "deskriptiv" undersøgelse uden særlige teoretiske ambitioner.
Problemet omkring brugerundersøgelserne blev omkring 1960'erne især opfattet som et
metodeproblem m.h.t. at fremskaffe tilstrækkeligt objektive, valide og reliable data om
forskeres brug af information. Der var med andre ord tale om en stærk empiristisk
videnskabsteoretisk holdning. Idag opfattes problemet omkring brugerundersøgelser nok
snarere som et teoretisk problem. Udfra hvilken teoretisk referenceramme skal man forstå
brugerens informationssøgningsadfærd?
Paisley (1968) opdelte brugerundersøgelserne i begrebsmæssige referencerammer: Forskeren
indenfor systemer i systemer:
1. Forskeren indenfor sin kultur
2. Forskeren indenfor et politisk system
3. Forskeren indenfor en medlemsgruppe
4. Forskeren indenfor en referencegruppe
5. Forskeren indenfor et "invisible college"
6. Forskeren indenfor en formel organisation
7. Forskeren indenfor et arbejdsteam
8. Forskeren indenfor sit eget hoved
9. Forskeren indenfor et legalt/økonomisk system
10. Forskeren indenfor et formelt informations system - biblioteker, tekniske information
centre etc.
Der er næppe tvivl om, at alle 10 punkter er relevante, og Paisleys opdeling har siden været
benyttet i mange oversigter over forskningen på området. Et problem er, hvordan forholdet
mellem disse planer skal opfattes. En indflydelsesrig retning har her været "det *kognitive
paradigme", der tager udgangspunkt i punkt (8) og bl.a. interesserer sig for brugernes
forudsætninger for at udnytte informationssystemerne udfra modeller inspireret af *kunstig
intelligens. Dette paradigme synes nu på retur, i den angloamerikanske verden erstattet af
filosofisk inspiration fra bl.a. den ældre Wittgenstein og hermeneutikken. En væsentlig debat
knytter sig til begrebet "metodologisk individualisme" (jfr. *Informationsvidenskabens
metodologi).
En videreførelse af den brugerorienterede forskning forudsætter en mere helhedsorienteret
beskrivelse af det miljø, som brugerbehovet er en del af. En dybere fortolkning af f.eks. Allens
resultater og af informationskanalernes funktion generelt, forudsætter en bredere analyse af
forskningens "kultur", kvalitet, præferencer etc. Den enkelte brugers psykologiske beslutninger
må ses i forhold til en analyse af informationsformidlingens sociale system. Derfor forekommer
udarbejdelsen af en overordnet teoretisk referenceramme for informationssøgning overordentlig
væsentlig for at trække brugerundersøgelserne ud af deres tilsyneladende stangnation.
En konsekvens af teoretisk arbejde på dette område kan meget vel tænkes at blive en nedtoning
af interessen for brugerundersøgelser og en optoning af interessen for bl.a.
producentundersøgelser, indholdsanalyser etc. - en tendens, man også har observeret i
massekommunikationsforskningen.
Brugeren er dog immervæk en vigtig kategori i informationsvidenskaben og såvel empiriske
som teoretiske belysning af brugen af informationsmedier, vil der fortsat være behov for.
Litteratur: Allen, Thomas J.: Managing the flow of scientific and technological
information. Unpublished doctoral dissertation, Massachusetts Institute of Technology, Sloan
School of Management.
35

Berg Hansen, Inge: The value of user-studies in the planning of library and documentation
services. EURIM-conference. Paris 20.-22.nov. 1993. Aslib, London, 1975.
Gerstberger, Peter G. & Thomas J. Allen: Criteria used by research and development engineers
in the selection of an information source. Journal of Applied Psychology, 1968, vol. 52, 272-
279.
Kongelige Bibliotek, Det: Brug og bevaring. Udlånsdata. Bearbejdning, analyse og
anvendelse. Af Jens Chr. Poulsen. Brug og bevaring af nationallitteraturen. Danske
Afdeling. Af John T. Lauridsen. Aspekter af udlånets fordeling. En analyse af den
udenlandske afdeling på Det kongelige Bibliotek. Af Sten Barfort. København: Det
kongelige Bibliotek, 1992. 245 sider. (Forskningsrapporter 3).
Paisley, William J.: Information Needs and Uses. Annual Review of Information Science and
Technology, Vol. 3, 1968, side 1-30.
Palmer, Judith: [Review of Information seeking and communicating behavior of scientists and
engineers, 1991]. Journal of Documentation, vol. 48(3), 1992, side 354-355.
Pors, Niels Ole: Døde bøger og tomme hylder. Om evaluering og styring af bibliotekets
materialebestand. Valby: Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 1990. 136 sider.
Pors, Niels Ole: Users, Collection Use and Online Searching: Investigations in Danish Public
Libraries. International Journal of Information and Library Research, Vol. 2(2), 1990, side
63-76.
Pors, Niels Ole: Tilgængelighed og græsning. Om bibliotekernes brugere, materialer og
servicekvalitet. Ballerup: Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 1994. 185 sider.
Wilson, T.D.: On User Studies and Information Needs. Journal of Documentation, 37(1),
1981, side 3-15.
Bibliografi: Annual Review of Information Science and Technology, 1966- (De fleste
årgange indeholder en gennemgang af forrige års brugerundersøgelser).
Se også *Informationsmarked; *Videnskabelig kommunikation; *Vidensudnyttelse;
Brugerundervisning
Undervisning for brugere af biblioteker, databaser, faglitteratur og
videnskabelige kilder. I praksis er det meste brugerundervisning
indskrænket til kortfattet instruktion, der mere tager udgangspunkt i
bibliotekernes pragmatiske problemopfattelse end de udgør egentlige kurser
i informationssøgning, f.eks. integreret med kurser i forskningsmetodologi
og -metode. En interessant undtagelse fra denne almene tilstand er
dokumenteret i en serie rapporter fra Roskilde Universitetscenter.
Litteratur: Bermann, Tamar; Birgitte Lau; Karen Risager & Niels Erik Wille:
Litteratursøgning og biblioteksbenyttelse. Kompendium. Roskilde: Roskilde
Universitetscenter, 1977. 104 sider (mimeo.).
Biblioteksorientering for alle. Redigeret af Eva Glistrup & Kjell Væring. Ballerup:
Bibliotekscentralen, 1984. 164 sider.
Library User Instruction and the Teaching of Research Methodology. Ed. by Tamar
Bermann et al. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, 1977. 134 sider. (mimeo.).
Library user instruction in the framework of project studies. Ed. by Tamar Bermann et al.
Roskilde: Roskilde Universitetscenter, 1977. 44 sider (mimeo.).
Nielsen, Erland Kolding: On the Teaching of Subject Bibliography in History. Libri, 1974, vol.
24, side 171-208. (Dansk udgave i mimeograferet form eksisterer).
Undervisning i litteratursøgning. Et debatoplæg. Betænkning afgivet af Forskningsbibliotekernes
Målsætningsudvalgs underudvalg vedr. forskningsbibliotekernes didaktiske
forpligtigelser og de studerendes biblioteksbetjening. Af Ida Haugsted; Birger Hjørland;
Birgitte Lau; Claus Magnussen; Niels Chr. Nielsen & Johs Pedersen. København, Februar
1975. 30 sider. (Mimeo.)
36

Se også *Forskningsprocessen, informationssøgning i
Brugervenlige informationssystemer
Informationssystemer skal naturligvis være brugervenlige. At hævde det
modsatte ville være en barok selvmodsigelse. Manglende brugervenlighed
kan være det samme som manglende funktionalitet og ydelse, manglende
service-mindedness, det kan være manglende dokumentation, vanskelig
tilgængelighed fysisk som intellektuelt, fejlagtige opfattelser af brugere og
deres behov etc. etc.
Graden af brugervenlighed vil ofte indebære en afvejning med hensyn til
omkostninger versus ydelser (jfr. *"Informationssystemer evaluering).
Brugervenlighed kan imidlertid også være et udtryk for et ægte dilemma
imellem forskellige alternativer, der hver for sig er ønskværdige. Der
hersker en udpræget ideologi om, at informationssystemer skal være så lette
at betjene, at man ikke behøver investere ret lang tid i at sætte sig ind i dem.
Dette kan ofte ske på bekostning af virkeligt langsigtede og effektive
løsninger.
Ole Grünbaum skriver i Politiken 3.2.1993, 3.sektion side 4 under overskriften
"Bitter pille" et eksempel på et virkeligt velfungerende program "Agenda", der hører til
kategorien PIM: Personal Information Managers. Dette program er Grünbaums
yndlingsprogram og er specielt tilrettet, så det passer til hans job som journalist. Det er af
tidsskriftet PC Magazine erklæret som verdens bedste af sin art og det blev vurderet, at der
sandsynligvis aldrig vil blive lavet et bedre program. Alligevel standses programmet. Hvorfor?
Fordi det kan så meget og brugeren skal bruge en del tid på at lære det at kende.
"Sagen er, at der er alt for meget salgsgas gående på, at man lærer det hele på utrolig kort tid -
hvad enten det er IBMs fem minutter eller Apples ene time. Når man skal bruge et program
timer hver eneste dag, så løber ens tid med det op i hundreder timer om året, hvis ikke mere. Og
så burde man kunne spendere et par uger på at lære at bruge et program. Det betaler sig.
Men edb-firmaernes propaganda-maskiner fortæller folk, at man lærer det hele på få minutter..."
Vi ser altså, at "brugervenlighed" også kan være en ideologi, en bestræbelse bort fra fordybelse
og dybde, hen imod det lette, det uproblematiske og overfladiske, køb og smid væk. Een ting er,
hvis denne ideologi rammer det forholdsvis uskyldige som edb-brugergrænseflader. Men når
ideologien rammer selve vidensrepræsentationen, emnedataproblematikkerne, selektion af
information og dennes kvalitetsbegreb o.s.v. er der tale om reel fare.
Se også *Brugerundersøgelser; *"Informationssystemer, evaluering"; *"Menneske-maskin
kommunikation og ergonomi"
BSO ("Broad System of Ordering")
"Broad System of Ordering" er et forsøg på at etablere et internationalt *"switching language",
et overordnet *"IR-sprog" til at overføre blokke af information i grove emnegrupper mellem
*informationssystemer, der anvender forskellige indekserings-sprog. Det er et disciplinorienteret
system, det blev grundlagt i 1972 som et UNESCO-projekt i UNISIST-programmet
"World Science Information System", i samarbejde med FID. Idéen til BSO er knyttet til idéen
om *netværk (informationsnet). Og det er velnok det nyeste forsøg i klassifikationsforskningen
på at skabe et universelt klassifikationssystem. Det er udviklet af enlænderen Eric Coates i
samarbejde med andre, herunder *Bliss Classification Association.
37

Coates (1979) siger "theoretically the switching operation requires nothing more than a neutral
code system in which concepts are represented". Dahlberg (1978) betragter det som et positivt
skrift i den rigtige retning hen imod standardisering: "A standard classification assists library
rationalisation and national and international cooperation on statistics, research and
cataloguing"
Ideen om, at man kan lave et neutralt *"IR-sprog" strider imod grundholdningen i denne bog,
ligesom Dahlbergs prioritering af standardisering af klassifikationssystemer bygger på en i vore
øjne problematisk antagelse om emner, emneanalyse, emnedata og dermed emnedatasystemer.
Emnedatasystemer skal først og fremmest afspejle forskellige erkendelsesinteresser, og derfor
bliver forsøg på at være neural og på at standardisere i modstrid med systemernes dybeste
formål. Måske er det også derfor, at diskussionen af systemet for længst har kulmineret.
Litteratur: Coates, Eric J.: The Broad System of Ordering. International Forum for
Information and Documentation, 4(3), 1979, 3-6.
Coates, E.J.: The Broad System of Ordering (BSO). (i: New trends in documentation and
information: proceedings of the 39th FID Congress, University of Edinburgh, 25-28
September 1978. Edited by Peter J. Taylor. London, Aslib, 1980, 259-273).
Coates, Eric J.: The Broad System of Ordering: the compilers reply to their critics.
International Forum on Information and Documentation, 6(1), 1981, 24-30.
Dahlberg, Ingetraut: The terminology of subject-fields. International Classification, 2(1),
1975, 31-37.
Dahlberg, Ingetraut: Major developments in classification. (i: Advances in librarianship,
volume 7. Edited by M.J. Voigt & M.H. Harris. New York: Academic Press, 1977, 41-103).
Dahlberg, Ingetraut: Normung und Klassifikation. DK-Mitteilungen, 22(5-6), 1978, 13-17.
Dahlberg, Ingetraut: The Broad System of Ordering (BSO) as a basis for an Integrated Social
Science Thesauri? International Classification, 7(2), 1980, 66-72.
DeHart, F.E.: Topic relevance and BSO switching effectiveness. International Classification,
9(2), 1982, 71-76.
Foskett, D.J.: Classification. (i: Handbook of special librarianship and information work,
4th ed. Edited by W.E. Batten. London, Aslib, 1975, 153-197).
Foskett, Anthony C.: The Broad System of Ordering: old wine into new bottles? International
Forum for Information and Documentation, 4(3), 1979, 7-12.
Interdepartmental Commission on Classification at the USSR State Committee for Science and
Technology: Comments on the Broad System of Ordering. International Forum for
Information and Documentation, 4(3), 1979, 25-27.
Lloyd, Geoffrey: BSO-Broad System of Ordering. Arlington, VA.: Educational Resources
Information Center, 1979, 10p. ERIC report. ED-186 005.
Madeley, Hazel: The Broad System of Ordering. Australian Academic and Research
Libraries, 14(4), 1983, 235-246.
Perreault, Jean M.: Some problems in the BSO. International Forum for Information and
Documentation. 4(3), 1979, 16-20.
Rybatchenkov, V.: Development of a Broad System of Ordering for UNISIST purposes.
International Classification, 1(1), 1974, 20-21.
Soergel, Dagobert: The Broad System of Ordering - a critique. International Forum for
Information and Documentation, 4(3), 1979, 21-24.
Svenonius, Elaine: Compatibility of retrieval languages: introduction to a forum. International
Classification, 10(1), 1983, 2-4.
Vickery, Brian & I.C. McIlwaine: Structuring and switching: a discussion of the Broad System
of Ordering. International Forum for Information and Documentation, 4(3), 1979, 13-15.
Wellisch, Hans H.: Dewey Decimal Classification, Universal Decimal Classification, and the
Broad System of Ordering: the evolution of universal ordering systems. (i: Major classification
systems-the Dewey centennial: papers presented at the Allerton Park Institute Number
21, held November 9-12, 1975, Allerton Park, Monticello, Illinois. Edited by K.L.
38

Henderson. Urbana-Champaign, University of Illinois Graduate School of Library Science,
1976, 113-123).
BT (Broader Term)
Se *Tesaurus
Budskab
Budskab (engelsk: message) betegner i almindelighed en mundtlig eller
skriftlig *information, der overføres fra een person til en anden. Begrebet
anvendes også i *informationsteori og *kommunikation.
Janecke (1994, side 4) definerer: "Basic Communication-Theoretical Concepts".
"A message is a sequence of characters arranged sequentially in space on a *medium. A
measure for the *information value of a message is the extent of the state transitions it produces
in a receiver".
"The contents of a message is the sum of all possible information that may be extracted from it".
"A message contains knowledge (constitutes knowledge) if its contents consist in universally
valid statesments on the world".
Janeckes definition af budskab svarer nærmest til en *informationsteoretisk begrebsdannelse;
Tilsvarende svarer han begreb om *viden til den klassiske, fundamentalistiske epistemologi,
ifølge hvilken viden opstår ved akkumulation af ubetvivlelige *facts. Udfra en mere
*pragmatisk teori kan man sige, at et budskab indeholder viden, såfremt den information, der
kan uddrages fra det, kan fremme ønskede mål.
Litteratur: Janecke, Peter: To what End Knowledge Organization. Konwledge Organization,
1994, 21(1), 3-11.
"Bulletin Board System" (BBS)
BBS er et begreb, der betegner "elektronisk opslagstavle", et system, som
man kan kontakte med sin computer via et modem. Det er et program, hvor
man kan gemme breve, programmer, billeder m.v. til andre brugere af
BBS´et. Ofte har BBS specialiseret sig, f.eks. i spil, software til Windows,
grafik, OS/2-programmer o.s.v.
Bush, Vannevar (1890-1974)
Vannevar Bush var en pioner indenfor datalogi samt indenfor den
*information retrieval teknik, som vi idag kalder *hypertekst (men som han
beskrev i begrebet/modellen om maskinen "Memex").
Bush's "Memex" var baseret på bl.a. mikrofilmteknik. Det opbevarede materiale skulle kunne
identificeres og fremfindes af mange veje byggende på associativ indeksering. Udover at
rumme offentliggjorte og private arkiver og filer, skulle systemet tillade brugeren at fremsætte
indput i form af noter og kommentarer. Bush prøvede faktisk at konstruere en sådan maskine
"the rapid selector", der skulle scanne mikrofilmede *abstracts til den tilgængelige litteratur.
Litteratur: Randell, B.: From Analytic Engine to Electronic Digital Computer: the
Contributions of Ludgate, Torres, and Bush. Annals of the History of Computing, 1982, 4(4),
327-341.
39

"Business information"
Se *Erhvervsinformatik
CCL (Common Command Language)
Forsøg på at fastsætte en standard for kommandoer til online databaser,
f.eks. kommandoer som "find", "stop", "trunkering" etc.
En simpel kommando som "stop" kan i forskellige søgesystemer f.eks. udtrykkes "logout",
"logoff", "quit", "end", "stop", "off", "bye", "out" m.v.. Hvis man søger i mange forskellige
systemer, er det en væsentlig frustrationsfaktor, at de grundlæggende kommandoer ikke er
standardiseret.
Litteratur: ISO/DIS 8777. [Forslag til] Dansk Standard: Information og dokumentation.
Kommandoer til interaktiv tekstsøgning. Hellerup: Dansk Standardiseringsråd, 1988. 32
sider.
ISO/DIS 10162 Information and Documentation. Open Systems Interconnection. Search and
Retrieve. Application Service Definition. 1992
ISO/DIS 10163 Information and Documentation. Open Systems Interconnection. Search and
Retrieve. Application Protocol Specification. 1992
Se også *standardisering
CD-ROM (Compact Data-Read Only Memory)
Optisk læsbare disketter, der rummer ca. 600 MB data, der kan læses, men
ikke skrives/rettes/slettes. Velegnet medium til udgivelse af f.eks.
bibliografier, ordbøger og andre dokumenttyper, idet de udgør en form for
transportable databaser. Indenfor BDI-området har cd-rom betydet en stor
fremgang for slutbruger-søgning fremfor *intermediærbaseret søgning, der
var almindelig ved *online-databaser. Dette er væsentligst baseret på
prispolitikken: CD-rom kan typisk lejes/købes og derefter bruges
ubegrænset, hvor online-baserne har et taksameter tikkende med et
prisniveau på typisk 5-10 kr/minut.
Litteratur: The CD-ROM Directory 1992. 7th. ed. Ed. by Matthew Finlay & Joanne
Mitchell. London: TFPL Publishing, 1991. 868 sider.
CD-ROM's in the Library: Today and Tomorrow: a Conference Presented by US
Berkeley Extension and the School of Library and Information Studies, UC Berkley. Ed.
by Mary Kay Duggan. Boston, Mass.: G.K. Hall, c1990. 126 sider.
Desmaris, Norman: The Librarian's CD-ROM Handbook. Westport, Conn.: Meckler, 1989.
174 sider.
Elshami, Ahmed M.: CD-ROM technology for Information Managers. Chicago, Ill.:
American Library Association, 1990. 280 sider.
Fjällbrant, Margareta Malmgren Scholz & Cliff Weinmann: Undersökning av CD-ROM för
bibliotekstillämpningar. Stockholm: Kungliga Biblioteket, 1991. 101 sider.
Tidsskrifter: CD-rom librarian (vol. 6, 1991);
CD-ROM Professional (vol. 4, 1991).
Directory of Portable Databases. New York: Cuadra/Elsevier, vol. 1-; 1989-.
Censur & intellektuel frihed
Bibliotekarernes vigtigste etiske forpligtigelse er at værne om den
intellektuelle frihed. Heckart (1991) beskriver denne forpligtigelse, såvel
dens flotte retorik som dens forvirring og kontroverser. Heckart sporer
40

iblioteksvæsnets begreb om intellektuel frihed til begrebed "idéernes
markedsplads", der er et kendt begreb i jura og politisk videnskab. Udfra
dette brede perspektiv kastes lys over styrker og svagheder i BDI-professionernes
etiske grundsten.
Braunstein (1990) diskuterer spændingen imellem ejendomsretten til information på den ene
side og intellektuel frihed på den anden. Dette forhold belyses ud fra balancen imellem
økonmiske og politiske interesser og ud fra den underliggende struktur i
informationsindustrierne og kommunikationssystemerne.
Molz (1990) diskuterer to former for censur. Den første, regulerende censur sigter imod f.eks.
blasfemi, rygter, og amoralsk litteratur. Den anden form kaldes "eksistentiel censur". Den er
knyttet til monopolitisk dominans af enten stat eller markedet, hvorved offentligheden nægtes
adgang til visse former for viden og information.
Fænomenet "Whistleblowing" er et vigtigt fænomen, der betegner de mennesker, der - ofte med
store personlige omkostninger som indsats - forsøger at bringe uetiske forhold frem i dagens
lys, f.eks. ved at publicere. Fænomenet behandles bl.a. i fgl. værker: Glazer & Glazer (1989);
Hintzman (1990) & Elliston et al.(1985).
Litteratur: Braunstein, Yale M.: Resolving conflicts between information ownership and
intellectual freedom. Library Trends, 1990, 39(1/2), side 126-131.
Elliston, Frederick A.; John Keenan; Paula Lockhart & Jane Van Schaick: Whistleblowing
research ; methodological and moral issues. New York : Praeger, 1985. xiii, 179 p. ; 25 cm.
Glazer, Myron Peretz & Penina Migdal Glazer: The whistleblowers ; exposing corruption in
government and industry. New York: Basic Books, 1989. xvi, 286 p. ; 24 cm. Bibliography:
p. 258-278.
Heckart (1991), Ronald J.: The library as a marketplace of ideas. College & Research
Libraries, 52(6), 1991, 491-505.
Hintzman, Bonnie: A bibliography on whistleblowing. Monticello, Ill., USA : Vance
Bibliographies, 1990. 19 p. ; 28 cm. (Public administration series: Bibliography. Order no.: P
3003). ISBN: 0-7920-0723-9
Molz, R. Kathleen: Censorship: current issues in American libraries. Library Trends, 1990,
39(1/2), side 18-35.
Ward, David V.: Philosophical issues in censorship and intellectual freedom. Library Trends,
39(1/2), 1990, side 83-91.
Wilson, Patrick: Copyright, derivative rights, and the First Amendment. Library Trends, 1990,
39(1/2), side 92-110.
Se også *Etiske problemer i BDI
"Citation Pearl Strategy"
Se *"Informationssøgning, strategi"
Citationsindeksering
Citationsindexering er en indexeringsteknik, hvor et dokuments referencer
gøres søgbare og refererer til det citerende dokument. Et sådant index
tillader søgninger, der identificerer de dokumenter, der citeres af et givent
sæt af andre dokumenter. Anvendelse af citationsindexering til
informationssøgning indebærer den implicitte emneopfattelse, at
referencerne i et givet dokument må være emnemæssigt beslægtede.
Citationsindexeringens moderne historie begynder med Eugene *Garfields
konstruktion af Science Citation Index i 1963. Som beskrevet nedenfor er
citationsindekseringens metodologi omdiskuteret. Uanset dette, er der
41

imidlertid ingen tvivl om, at citationssøgningen beriger emnesøgningsmulighederne,
ved at give adgtang til en ny type "subject access points".
Matter & Broms (1983) hører til de kritiske undersøgelser af citationsindekseringens funktioner.
De kritiserer Science Citation Index (SCI) og Social Science Citation Index (SSCI) idet de
argumenterer for, at disse indekser ikke danner netværker melem forskere sådan som Garfield
hævder, og at de mest citerede forfattere ikke nødvendigvis er de bedste. Forfatterne har
foretaget testsøgninger i SCI og SSCI, der viser, at indekserne kun fungerer godt i nogle
videnskabelige områder indenfor naturvidenskab og på amerikanske forhold, og kun i såkaldt
'normal science' områder. På nye amerikanske forskningsområder eller på europæiske
emneområder fungerede citationsindekserne særdeles dårligt.
Citationsindekser bør ikke forveksles med håndbøger over berømte sentenser o.lign.
Sidstnævnte betegnes på engelsk quotations. Et monumentalt eksempel på det sidste er
Stevenson (1984).
Litteratur: Garfield, Eugene: Citation Indexing: Its theory and Application in Science,
Technology and Humanities. New York: Wiley & Sons, 1979. (Reprinted by ISI Press, 1983).
MacRoberts, M.H. & MacRoberts, B.R.: Problems of citation analysis: a critical review.
Journal of the American Society for Information Science, 1989, 40(5), 342-349.
Matter, George A. & Broms, Henri: The myth of Garfield and citation indexing. Tidskrift för
Dokumentation, 39(1), 1983, 1-8, 27. (In English)
Stevenson, Burton: The Home Book of Quotations: Classical and Modern. 10th ed. New
York: Dodd, Mead & Co., 1984. 2816 sider.
Citationsorden
Se *Orden
Se også *Bibliografisk kobling, *Bibliometri; *Reference
Clearinghouse
Organisation, der varetager indsamling af dokumenter eller oplysninger
indenfor et bestemt emneområde eller af en vis type. Disse dokumenter eller
oplysninger bearbejdes, og der udsendes dokumenter eller informationer om
det indsamlede. Det kendteste eksempel (ofte betegnet "the Clearinghouse")
er "The Clearinghouse of Federal Scientific and Technical Information"
("CFSTI") i U.S.A. Der eksisterer imidlertid Clearinghouses på talrige
områder, indenfor pædagogik er f.eks. "Educational Resources Information
Center" ("ERIC") en organisation bestående af en række clearinghouses.
Litteratur: Marron, Harvey: Clearinghouses. (i: Encyclopedia of Library and Information
Science. Ed. by Allen Kent & Harold Lancour. Vol. 5. New York: Marcel Dekker, 1971, side
196-197).
Sauter, Hubert E.: Clearinghouse for Federal Scientific and Technical Information, 190-196. (i:
Encyclopedia of Library and Information Science. Ed. by Allen Kent & Harold Lancour.
Vol. 5. New York: Marcel Dekker, 1971, side 190-196).
Cleverdon, Cyril William
Engelsk informationsforsker. Især kendt for "the Cranfield Experiments",
der dannede paradigme for den eksperimentelle udforskning af IR-systemer,
introducerede begreber som *recall og *precision m.v.
42

Cognitiv
Udvalgte arbejder:
1970: Cleverdon, C.W.: Review of the origins and development of research: (2)
Information and its retrieval. Aslib Proceedings, 22(11), 1970, 538-549.
1970: Cleverdon, C.W.: The effect of variations in relevance assessments in
comparative experimental tests of index languages. Cranfield, Cranfield
Institute of Technology, Oct 1970, 50p.
1970: Cleverdon, C.W.: Progress in documentation, evaluation tests of information
retrieval systems. Journal of Documentation, 26(1), 1970, 55-67.
1971: Cleverdon, C.W.: Design and evaluation of information systems. Annual
Review of Information Science and Technology, vol. 6, 1971, 41-73.
1972: Cleverdon, C.W.: On the inverse relationship of recall and precision. Journal of
Documentation, 28(3), 1972, 195-201.
1976: Cleverdon, C.W. & J.S.Kidd: Redundancy in scientific and technical
literature: final administrative report: British Library Research and
Development Department grant SI/G/124 EDITORS: by C.W. Cleverdon, J.S.
Kidd. Cranfield (England), Cranfield Institute of Technology, 1976. 72p.
(BLRD report 5282)
1976: Cleverdon, C.W. & J. S. Kidd: Redundancy, relevance, and value to the user in
the outputs of information retrieval systems (i: Redundancy in scientific and
technical literature: final administrative report: British Library Research and
Development Department grant SI/G/124; Cranfield (England), Cranfield
Institute of Technology, 1976, Appendix A, 30p.
1976: Cleverdon, C.W. & Kidd, J.S: Redundancy, relevance, and value to the user in
the outputs of information retrieval systems. Journal of Documentation, 32(3),
1976, 159-173.
1977: Lancaster, F.W.; Cleverdon, C.W.(eds): Evaluation and scientific
management of libraries and information centres. Leyden, Noordhoff, 1977.
184p. (NATO advanced study institutes series E, No. 18)
1977: Cleverdon, Cyril W.: A survey of the development of information retrieval
systems. (i: Eurim II: a European conference on the application of research
in information services and libraries; presented by Aslib... 23-25 March
1976, RAI International Congrescentrum, Amsterdam, Netherlands. Ed. by
W.E. Batten. London, Aslib, 1977. Pp. 103-106.
Litteratur:
Biography Index. A cumulative index to biographical material in books and magazines.
Volume 15: September, 1986-August, 1988. New York: H.W. Wilson Co., 1988.
Shoaf, Eric C. & C.W. Cleverdon: Cyril W. Cleverdon: his contributions to the theory of
indexing and information retrieval. Sci-Tech News, 42(1), 1988, 5-7.
Se *Kognitiv
"Cognitive Engineering"
Se *Informationssystem, design
Colon Classification (CC)
Klassifikationssystem grundlagt af S.R. Ranganathan i Madras. Dette
systems indflydelse ligger ikke så meget på det praktiske som på det
teoretiske plan. Systemet bygger på *Facetteret klassifikation.
Litteratur: Vorsaa, Kirsten [=Kirsten Strunck]: Ranganathan, Bliss og DK5. Dansk
decimalklassedelings forhold til et udvalg af Ranganathans canons og Bliss'principper
illustreret ved eksempler. København: Danmarks Biblioteksskole, 1974. 71 sider. (Studier fra
DB 7).
43

"Composition Studies"
Undersøgelser af skriveprocessen, især med henblik på teksters opbygning.
Teorien indenfor området betoner den rolle som "Thought and Discourse
Communities" spiller i den skriftlige kommunikation og for teksters
funktionalitet og udformning.
Litteratur: Bazerman, C. & J.Paradis (eds.): Textual dynamics of the Professions: Historical
and Contemporary Studies of Writing in Professional Communities. Madison, Wisconsin:
The University of Wisconsin Press, 1991.
Brereton, John C.: The Origins of Composition Studies in the American College,
1875-1925: A Documentary History. U of Pittsburgh Pr, 1994. 400 sider. (Series in
Composition, Literacy, & Culture).
Ewald, H.R.: Waiting for Answerability - Bakhtin and Composition Studies. College
Composition and Communication, 1993, 44(3), side 331-348.
Fishman, S.M.: Explicating our Tacit Tradition - Dewey, John and Composition Studies.
College Composition and Communication, 1993, 44(3), side 315-330.
Hartley, James (Editor): Technology & Writing: Readings in the Psychology of Written
Communication. Taylor & Francis, 1992. 200 sider.
Hawisher, Gail E.: Evolving Perspective on Computers & Composition Studies: Questions
for the 1990s. NCTE, 1991. 375 sider.
Myers, Greg: Writing Biology. Texts in the Social Construction of Scientific Knowledge.
Madison, Wisconsin: The University of Wisconsin Press, 1990. 304 sider.
Nystrand, Martin; Stuart Greene & Jeffrey Wiemelt: Where Did Composition Studies Come
From? An Intellectual History. Written Communication, 1993, 10(3), side 267-333.
Vipond, Douglas: Writing & Psychology: Understanding Writing & Its Teaching from the
Perspective of Composition Studies. Greenwood, 1993. (Psychological literature).
Se også: *"Publikationer, normative retningslinier" *"Skriftlig kommunikation";
"Computer Supported Cooperative Work (CSCW)"
Anvendelse af computere i *netværk til samarbejdsprojekter, f.eks.
teksredigering og fælles database.
Litteratur: Baecker, Ronald M. (ed): Readings in Groupware and Computer-Supported
Cooperative Work. Assisting Human-Human Collaboration. Hove, East Sussex, England:
Morgan Kaufmann Publishers, 1993. 896 sider.
"Compatibility" (of ir-languages)
Graden af overensstemmelse imellem forskellige *klassifikationssystemer
eller *"information retrieval languages".
Se også: *"Switching language" *Standardisering.
"Connectionism"
Se *Neurale net
Consensus
Overensstemmelse i bedømmelse eller opfattelse. Det metodologiske
princip, at man i sin søgen efter strukturer og principper m.v. bør bygge på
fremherskende/dominerende faglige og videnskabelige synspunkter. De
44

fleste anvendelser af *bibliometriske metoder bygger eksempelvis på
antagelser om, at man kan afsløre en objektiv struktur bag summen af de
individuelle data.
Umarani (1992, side 218-219) skriver:
"Henri Bliss really made a very important contribution in conceiving the scientific and
educational concensus. But he erred in presuming the consensus top be more or less permanent
and representing the inherent eternal and everlasting order of nature. But perhaps, Bliss' views
were in agreement with the late nineteenth or early twentieth century belief of the intellectuals
that most of the sciences had been discovered. About 1905 and 1906 the catalogue of the
university of Chocago and particularly the section listing the courses in the department of
Physics was prefaced with the statement that physicists had discovered everything and that
there was nothing to be discovered and all that remained was to refine the techniques of
measurement to make discoveries a little more precise. Well, one can see now, how completely
innocent these predecessors of Einstein were.
Today, knowledge is considered as a system, because it not only grows but changes and
becomes more complex while growing. In addition, changes is not just a question of individual
items of knowledge, it implies or involves also changes in relationships between individual
items. Such changes in relationships affect not only comparative small areas of knowledge but
also whole fields of human study and endeavour. .... This idea runs contrary to the notion
propounded by H.E.Bliss, that the changes in the relationships between areas of knowledge
were unlikely. Curiously enough Bliss' error in this is perhaps itself an example of the fact that
knowledge changes.."
Litteratur: Umarani, Asha: Knowledge Classification - A Permanent Structure for Dynamic
Knowledge. (Side 211-222 i: Neelameghan, A. et al.: Cognitive Paradigms in Knowledge
Organization. Second International ISKO Conference Madras 26-28 August 1992. Bangalore:
Sarada Ranganathan Endowment for Library Science,University of Madras, 1992. 466 sider).
"Content analysis"
Se *Indhold; *Emneanalyse
"Coordinativ indexering"
Se *Post-koordinerede indexeringssystemer.
Cutter, Charles A.
Cutters regler (1876) er klassiske, men desværre ofte negligerede regler, der
danner en milepæl i såvel *Dokumentbeskrivelsen som i *emneanalysens
udvikling. Især har dette værk været en hovedårsag til udviklingen af
dichotomien mellem deskriptiv katalogisering på den ene side og
klassifikation/indeksering på den anden.
Fugmann (1994, side 419) skriver:
"Neglect of Cutter's Rule.
...At the end of the last century Cutter established the rule that in this translation process it is
always the most specific, most appropriate expressions that should be looked up in the
vocabulary of notations and assigned to the texts [Note 4 & 5 excluded]. In this way the
expressions for the topics to be made retrievable are rendered most predictable.
For example, in case of the text:
Pesticides for the combatting of the rice stalk borer,
45

an indexer obeying Cutter's rule is obliged to use the descriptor "insecticides" (if this is the most
specific term in the vocabulary) and is not permitted to use pesticides although this descriptor is
even suggested by the wording of the text. This rule renders the process of indexing most
predictable and independent of the contingencies of natural language text phrasing.
In merely "controlled indexing" however, as has become widely common, the indexer is
perfectly permitted to index with "pesticides" because this descriptor satisfies the requirement of
being contained in the controlled vocabulary.
This type of lack of predictability serious impairs both the completeness and the precision of the
search results and are wrongly called into doubt the effectiveness of any vocabulary-based
indexing".
Litteratur: Cutter, Charles A.: Rules for a Dictionary Catalog. Washington, D.C.:
Government Printing Office, 1876. 133p. (2.ed. 1889).
Fugman, Robert: Representational Predicatibility: Key to the Resolution of Several Pending
Issues in Indexing and Information Supply. Advances in Knowledge Organization, 1994, vol.
4, 414-422.
Cybernetics
Se *Kybernetik
Cyberspace
Begreb, der blev populariseret i de tidlige 1980'er af science-fictionforfatteren
William Gibson. Begrebet anvendes bl.a. af mange INTERNETbrugere
for et beskrive det elektroniske kontinuum, som de i metaforisk
forstand bebor.
DANDOK (Statens Udvalg vedrørende Videnskabelig Information og
Dokumentation)
Udvalg nedsat 1970 med den opgave at virke for dansk samordning, at
rådgive offentlige myndigheder og institutioner og fremme dansk deltagelse
i internationalt samarbejde. Blandt sine aktiviteter har DANDOK udgivet en
række publikationer og oprettet DANDOK-databasen over dansk forskning.
Se også *Informationspolitik
Dansk Teknisk Litteraturselskab (DTL)
Etableret 1938. Varetager bl.a. kurser for *dokumentalister, udgiver "Nyt
fra DTL" og en skriftserie, hvis første monografi udkom 1960 og som i
1992 omfattede 63 bind.
46

Data
"Ved DATA forstås en *repræsentation af kendsgerninger eller ideer på en
formaliseret måde, som kan kommunikeres eller behandles af en eller anden
proces". (se IFIP Vocabulary (1966), definition A1).
For *datalogien er data det grundlæggende begreb og fagets genstand, men
for *informationsvidenskaben er det *dokumentbegrebet, der er fagets mest
konkrete og umiddelbare genstand, mens *information og *viden er den
mere uhåndgribelige, middelbare og dybere genstand. Dokumentbegrebet er
specifikt for informationsvidenskaben, men begreberne information og
viden deles med mange andre videnskaber, hvorfor disse begreber især
forstås i relation til dokumentbegrebet. Denne forskel mellem datalogi og
informationsvidenskabens genstand kan begrundes i at selve den
formaliserede repræsentation er forudsætningen for anvendelsen af
datamaskiner (datalogi betegnes også "computer science"), men ikke spiller
samme rolle for informationsvidenskaben, der også arbejder med ikke
automatiserbare processer. Man skal imidlertid ikke lægge for meget i disse
ord: f.eks. en tabel vil således typisk være såvel data som *dokument (og
tekst).
Politikens Nudansk ordbog, 12. udg, 1984: "Data subst. plur., bestemt form dataene (fra latin,
plur. af datum perf.partc. ntr. af dare give; jf. datere, dativ, dato) - 1. kendsgerninger, sikre
oplysninger: nye videnskabelige data; de vigtigste data i hans liv d.v.s. fødselsår, uddannelse,
ansættelse o.l. 2. om de oplysninger, hvormed man "fodrer" datamaskiner" Vi er ikke enig med
Nudansk ordbog, jfr. nedenstående citat fra Machlup:
Machlup (1983, side 646) skriver under overskriften: "Information and data": "The use and
misuse of the term data is due, in part, to linguistic ignorance. Many users do not know that this
is a Latin word: dare means "to give"; datum, "the given" (singular); and data, "the givens"
(plural). Data are the things given to the analyst, investigator, or problem-solver; they may be
numbers, words, sentences, records, assumptions - just anything given, no matter what form
and of what origin. This used to be well known to scholars in most fields: Some wanted the
word data to refer to facts, especially to instrument-readings; others to assumptions. Scholars
with a hypothetico-deductive bent wanted data to mean the given set of assumptions; those with
an empirical bent wanted data to mean the records, or protocol statements, representing the
findings of observation, qualitative or quantitative. With this background of historical
semantics, a reader of recent definitions of, or statement about, data cannot help being appalled.
....."
Bemærk, at Hjortgaard Christensen (1985, side 22) definerer data som talstørrrelser. (Jfr. også
datahåndbøger). Sådanne data vil vi her betegne numeriske data, og anvende databegrebet også
om ikke-numeriske data. Denne betydning nærmer sig Unisist, 1971: "Data (scientific and
technical): the quantified observations and constructs of science and technology, in numerical
or non-numerical form; the tables, compendia, and other special records through which they are
made available to the scientific community".
En værdifuld belysning af databegrebet i relation til begrebet *kilde gives også i Kolding
Nielsen (1978, side 28ff; 257-259); Desuden kæder Madsen (1986) databegrebet sammen med
dokumenttypologien.
47

Litteratur: Hjortgaard Christensen, Finn et al.: Referencematerialer inden for naturvidenskab
og medicin. 2.udg. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole, 1985.
IFIP-ICC Vocabulary of Information Processing. 1. ed. 3.printing. Amsterdam: North-Holland
Publ. Co., 1968. 208 sider.
Kolding Nielsen, Erland: Historie og informationsvidenskab. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole,
1978a. (Upubl. kompendium; Senere delvist udgivet i 1978b).
Kolding Nielsen, Erland: Samtidshistorie og biblioteksvidenskab. Om informationsstrukturen i
samtidshistorie og dens biblioteksmæssige betydning. (i: Bag ved bøgernes bjerg. En hilsen
til Mogens Iversen. Redigeret af Ole Harbo & Jørgen Svane-Mikkelsen. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1978b. Side 250-265).
Liungman, Carl G.: Semiotik, Strukturalisme, Semiologi. Malmø 1971. 44 sider.
Machlup, Fritz: Semantic Quirks in studies of information. (i: The Study of Information:
Interdisciplinary Message. Ed. by F. Machlup & U. Mansfield. New York: Wiley, 1983, side
641-671.
Madsen, K.B.: Psykologiens historie i videnskabsteoretisk perspektiv Bind 1-2. Kbh.:
Gyldendal, 1986.
Sigsgaard, Erik: Forholdet mellem menneskesyn, paradigme, forforståelse og data i humanistisk
forskning. Nordisk Psykologi, 1992, 44(1), side 35-45.
Unisist. Study Report on the feasibility of a World Science Information System. By the
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization and the International Council
of Scientific Unions. Paris, Unesco, 1971. 161 sider. (Unisist, 1971).
Se også *Datalogi, teoretisk; *Kilde
Dataarkiver
Type af *Arkiver. I bekendtgørelsen for DDA (Dansk Data Arkiv) er
funktionerne defineret således: "DDA skal opbygge, vedligeholde og drive
en databank for maskinlæsbare, samfundsbeskrivende data, som er
indsamlet og/eller behandlet samt dokumenteret i forbindelse med
forsknings- og undervisningsarbejde" (Nielsen, 1988, side 44).
Dataarkiverne har også deres kritikere, f.eks. Brittain (1989, side 99-100):
"Experimentation has produced enormous amount of data in the social sciences. Proponents of
the method have been at the forefront in the analysis of the data, using statistical analysis since
the 1920s, and many social scientists were just as keen as physical and biological scientists to
use computers for data processing and analysis, when computers became widely available in the
1960s.
The Results of social science experimentation have been disappointing. When assessed in
terms of the number of rules, principles, and verified theories produced, little has been
achieved. When assessed in terms of the application of social science knowledge to the solution
of social, political, and psychological problems, there is little demonstrable success; at best, the
relationship between the results of research and the application of the results is tenuous, and
often difficult to establish.
The lack of success of experimentation in the social sciences can be attributed to a combination
of the following reasons:
• Unstable terminology
• Absence of operational definitions of concepts and variables
• Impossibility of identifying all the variables likely to influence the outcomes of
experimentation.
• Problems in the control of the variables that can be identified
• Absence of good theory that can generate testable hypothesises
• Fudging of the verification process of moving from data and observation to the
substantiation of hypotheses, and in turn, the verification of theories.
48

The simple conclusion to be drawn is that data is not knowledge. However, those who support
experimentation and controlled observation are sometimes difficult to persuade otherwise. The
libraries of the world are full of documents containing unprocessed, and unusable data. The
databank movement in the social sciences has perpetuated the mistaken belief that
mountains of data are worthwile, and that if enough is collected, analysed, and stored,
benefits will result and the social sciences will progress. This belief is mistaken: it is
characteristic of alchemists, or mystics, rather than scientists [Min fremhævelse, BH].
The first experiments in the social sciences took place in psychology laboratories in Germany in
the 1870s. Over 100 years of social science experimentation has failed to produce a set of
theories, principles and agreement. If the criteria used to evaluate scientific experimentation are
applied to the social sciences, the latter must be judged to have failed"
Organisationer: DDA (Dansk Data Arkiv. Stiftet
IASSIST (The International Association for Social Science Information Services and
Technology) stiftet 1974 i Toronto;
CESSDA (Committee of European Social Science Data Archieves) stiftet i Amsterdam, 1976;
IFDO (International Federation of Data Organizations) stiftet i Louvain-la-Neuve i 1977. (For
en liste over IFDO-medlemmer se Nielsen, 1988, side 57)
Litteratur: Brittain, J. Michael: Knowledge in the social sciences. International Journal of
Information and Library Research. 1 (2) 1989, 93-105.
Nielsen, Per: DDAGUIDE - Dansk Data Arkivs søgebase for studiebeskrivelses-information
(side 43-59 i: Informationssøgning og dokumentation inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Rapport fra et seminar 14.-16.oktober på Københavns Universitet.
Kulturfremstødet Danmark-Frankrig 1987-1988. Redigeret af Barbara Melchior.
København: Det kongelige Bibliotek, 1988. 115 sider).
Tidsskrift: DDA-Nyt. Odense: Dansk Data Arkiv,
Se også *Databanker
Databanker
Begreb, der ofte anvendes om "faktadatabaser" (som modsætning til
bibliografiske databaser).
Nogle gange anvendes begrebet "databanker" synonymt med databaser (jfr. *elektroniske
databaser) eller med databasevært (jfr. *online databaser).
Litteratur: Thygesen, Lars: Statistiske databanker. (Side 67-71 i: Informationssøgning og
dokumentation inden for humaniora og samfundsvidenskab. Rapport fra et seminar 14.-
16.oktober på Københavns Universitet. Kulturfremstødet Danmark-Frankrig 1987-1988.
Redigeret af Barbara Melchior. København: Det kongelige Bibliotek, 1988. 115 sider).
Se også *Dataarkiver
Databaser
Se *Elektroniske databaser
Databasesemantik
Se *Semantik
Databaseværter
Se *Online databaser
49

"Data retrieval" (Data-genfinding)
Betegnelsen "data retrieval" anvendes nogle gange som modsætning til
"information retrieval" (og nogle gange også til "question answering
system", *fact retrieval). Van Rijsbergen (1990) karakteriserer
modsætningen mellem disse to former for genfinding ved hjælp af følgende
skema:
Data retrieval Information retrieval
Matching Exact *Match Partial Match
Best Match
Inference Deduction Induction
Model Deterministic Probalistic
Classification Monothetic Polythetic
Query Language Artificial Natural
Query Specification Complete Incomplete
Items wanted Matching Relevant
Error response Sensitive Insensitive
Litteratur: van Rijsbergen, C. J.: The Science of Information Retrieval: its methodology and
logic. i: Conf. Informatienvetenschap in Nederland. Haag: Rabin, 1990. side 21-38.
Se også *Information retrieval, *fact retrieval: *Match
Datalogi, teoretisk
Bibliotekarer, forskningsbibliotekarer, dokumentalister og
informationsspecialister er ikke dataloger. Deres arbejdsfelt er et andet.
Spørgsmålet er: hvilke forbindelser og forskelle er der i biblioteks- og
informationsvidenskabens teorigrundlag og i den teoretiske datalogis
teorigrundlag?
Dette spørgsmål kan naturligvis ikke besvares endeligt, da begge
teoriområder er i udvikling og kan tage sig anderledes ud i morgen end i
dag. Man må sige, at selvom stive faggrænser er af det onde, selvom det er
ønskeligt at BDI-specialister interesserer sig for datalogi (og omvendt), så
spiller det en rolle at have en identitet, at kende sine rødder og sit
udgangspunkt, og forsøge herudfra at opstille et konsistet teorigrundlag.
Datalogiens udgangspunkt er komputeren. Davis & Weyuker (1983, side
xiii) definerer således: "Theoretical computer science is the mathematical
study of models of computation".
Som teoretisk disciplin grundlagdes datalogien i 1930'erne (d.v.s. et godt
stykke tid før fremkomsten af den moderne komputer) i arbejder af
logikerne Church, Gödel, Kleene, Post, and Turing. Dette tidlige arbejde har
50

haft en gennemgribende indflydelse på såvel den teoretiske som den
praktiske udvikling af komputervidenskaben. "Turing-maskinen" har ikke
kun bevist sin betydning for teoretisk datalogi, men disse pioneers arbejde
forudså mange af de praktiske aspekter ved edb-arbejde, der nu er
almindeligt udbredte, og hvis intellektuelle ophav typisk er ukendt for
brugere. Med til disse principper hører den principielle eksistens af digitale
komputere til ethvert formål (d.v.s. den universelle maskine), begrebet
program som en liste instruktioner skrevet i et formaliseret sprog,
muligheden af fortolkende programmer samt dualismen mellem software og
hardware. Selvom opmærksomheden indenfor informationsteknologi har
koncentreret sig om de virkeligt bemærkelsesværdige teknologiske
fremskridt, så har der også foregået en vigtig forskning i områdets teoretiske
grundlag. Vi har imidlertid at gøre med et meget ungt område, der stadig
prøver at finde sig selv. Dataloger er på ingen måde enige i vurderingen af,
hvilke områder indenfor faget, der vil vise sig at have blivende betydning.
Arbib et al. (1981) siger: "Computer science seeks to provide a scientific
basis for the study of information processing, the solution of problems by
algorithms, and the design and programming of computers".
BDI sektorens udgangspunkt er i modsætning til datalogiens formidling af viden, effektivisering
og optimering af videnskabelig og ikke-videnskabelig viden, især viden i dokumenteret form
(d.v.s. i form af *dokumenter). Hvor datalogi søger efter problemer, der kan løses algoritmisk,
søger informationsvidenskaben efter problemer, der kan løses v.h.a. dokumenter (der kan være
programmer eller algoritmer, men ikke typisk er det, hvorfor informationsvidenskabens område
er bredere og mere overordnet, men også mere ueksakt). I denne forbindelse er komputeren et
værktøj og et medium for viden, ikke selve fagets genstand. Datalogiens udgangspunkt er
således teknikken, mens informationsvidenskabens er erkendelses- og formidlingsprocesser.
Datalogien er således i sit udgangspunkt en naturvidenskabeligt-teknisk disciplin, mens informationsvidenskaben
er en samfundsvidenskabelig-humanistisk disciplin. Dette er udgangspunktet.
I deres praksis og udvikling bevæger begge felter sig stærkt over på samme
områder: datalogien forsøger at forbinde sig med sprogvidenskab, kognitiv psykologi, logik
m.v., og informationsvidenskaben forsøger at forbinde sig med datalogi, AI, sprogvidenskab,
kognitiv psykologi o.s.v. Efterhånden som informationsvidenskabens dokumenter i voksende
omfang har en elektronisk form og formidles via komputere, udviskes grænserne. Eksempelvis
har datalogerne opfundet *"hypertekst" og kalder provokatorisk bogen for gammeldags, fordi
den kun kan læses een vej. Såvel dataloger som bibliotekarer interesserer sig for fordele og
ulemper ved hypertekst som kommunikationskanal.
For at forstå forholdet mellem teoretisk datalogi og informationsvidenskab er det også
nødvendigt at være opmærksom på, at BDI-sektorens personale i høj grad er håndværkere (i et
håndværk, hvis baggrund forsvinder eller i al fald skifter stærkt karakter som følge af den
tekniske udvikling). Hvor den teoretiske datalogi har taget udgangspunkt i en teknik og i
videnskabelige principper, for derefter at gå ud i verden for at finde anvendelsesområder for sin
teknik og sine principper, forholder det sig modsat med informationsvidenskaben. Her har man
i højere grad taget udgangspunkt i praksis og forsøger at finde videnskabelige principper, der
kan underbygge og udvide denne praksis (jfr. *anvendt informationsvidenskab).
Informationsvidenskaben har derfor -ligesom f.eks. pædagogikken - i højere grad præg af at
være en "aporetisk videnskab".
Datalogi og *informationsvidenskab arbejder nogle gange med samme
begreber, f.eks. *information, hvilket imidlertid ikke implicerer, at de to
områder giver begreberne samme betydning. Datalogien har haft stor nytte
51

af *informationsteoriens informationsbegreb, som ikke har vist sig frugtbart
i informationsvidenskaben, der har behov for et informationsbegreb, der i
højere grad er forbundet med betydning, mening, indhold, d.v.s. er
semantisk. Selvom også datalogien søger efter et mere semantisk
informationsbegreb (jfr. f.eks. Baumann, 1990), så er der stor forskel i udgangspunktet,
hvorfor informationsvidenskaben ikke uforvarende skal
overtage datalogiens begreber.
Litteratur: *Arbib, Michael A.: Basis for theoretical computer science. New York, 1981.
220s. Clifford, James: Formal semantics and pragmatics for natural language querying.
Cambridge: CUP, 1990. (Cambridge tracts in theoretical computer science ; 8)
Baumann, Peter: Grundlagen für eine quantitative, semantikbasierte Informationstheorie.
Zürich, 1990. 160 sider (Mimeograferet disputats).
*Davis, Martin D. & Elaine J. Weyuker: Computability, complexity, and languages :
fundamentals of theoretical computer science. New York: Academic Press, 1983. 425 s.
(Computer science and applied mathematics).
Handbook of theoretical computer science / ed. by Jan van Leeuwen Amsterdam ; New
York: Elsevier ; Cambridge, MA : MIT Press, c1990 2 bd. : ill.
Helms Jørgensen, Anker: The Psychology of developing and using computer systems: five
contributions. (Ph.d. thesis). Copenhagen: Institute of datalogy, University of Copenhagen,
1983. 16 sider.
Naur, Peter: Computing, a human activity. Reading, Mass. : Addison-Wesley, 1991.
Hansen, Tine Holdgaard: En teoretisk diskussion af parserens rolle i datamatisk behandling af
naturligt sprog. Kbh., 1988; 1 bd. [Det kongelige Bibliotek, UBA]: Specialenr.: 33109465
Siggaard Jensen, Hans: Kompendium til kursus i Datalogiens Filosofi og videnskabsteori.
u.a. (mimeo).[modtaget 1992]
Streicher, Thomas, 1958-: Semantics of type theory : correctness, completeness, and
independence results. Basel ; Cambridge, MA, U.S.A. : Birkhauser Boston, 1991. (Progress in
theoretical computer science)
Tidsskrifter: Research notes in theoretical computer science. London : Pitman ; New York ;
Toronto : Wiley, 1986-
Theoretical computer science. Amsterdam., 1976-.
Se også *Informationsteknologi.
Delfi-teknik
Se *"Fremtidsstudier i information"
Deltekstrepræsentation
*Informationssystem, hvori *dokumenter er repræsenteret ved uddrag af de
dokumenter, der registreres. Deltekstrepræsentation er således en
mellemting mellem en traditionel bibliografisk database og en fuldtekstbase.
Databaser, der indeholder f.eks. artiklers *abstracts og *referencer, kan rent
formelt siges at udgøre en form for deltekstbaser, men henregnes
almindeligvis ikke som sådanne. Der kan naturligvis findes alle overgange
af deltekstrepræsentationer fra 0% til 100% tekstrepræsentation.
Informationsordbogen (1991, side 54) omtaler "klip-referat [u.ækv.] Ved fremstilling af et klipreferat
udklippes fra originalmaterialet eller fra en kopi: titel, forfatter, samt endvidere
indledning, synopsis, konklusion, litteraturhenvisninger, særlige afsnit og andre "stumper" der
52

Design
er egnet til at give læseren et dækkende indtryk af hvad det pågældende dokument handler om.
Teknikken med klip-referat er udviklet af den danske dokumentalist J.Thurah Nielsen (*1923)"
Litteratur: Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2.
udg. Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-
Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Poulsen, Claus: Begrundelse for at anvende deltekstrepræsentation af metalitteratur til
emnesøgning. København: Danmarks pædagogiske Bibliotek, 1987. (Skriftserie fra Danmarks
pædagogiske Bibliotek nr. 6).
Se også *Fuldtekstbaser;
Se *Informationssystemer, design
Deskriptiv katalogisering
Se *Dokumentbeskrivelse
Deskriptorer
Begrebet deskriptor anvendes idag om kontrollerede emnetermer, typisk
taget fra en *tesaurus. (Modsat: *identifiers, der er en ikke-kontrolleret
emneterm).
Betegnelsen deskriptor blev indført i informationsvidenskaben af Calvin Mooers i 1950. Calvin
Mooers havde en nærmere teori om deskriptorer, som han senere (Mooers, 1972) karakteriserer
på følgende måde: "As an intellectual technique for use by the library profession, the descriptor
method was a failure. It was a failure for the simple reason, that documentalists were uncapable
of understanding or practicing the method".
Litteratur: Mooers, Calvin N.: Descriptors (i: Encyclopedia of Library and Information
Science. Ed. by Allen Kent & Harold Lancour. Vol. 7. New York: Marcel Dekker, 1972, side
31-45).
Se også *Kontrolleret vokabular
Dewey Decimal Classification, DDC
Klassifikationssystem udviklet af den amerikanske bibliotekar Melvin
Dewey. 1. udgaven kom 1876. Systemet ajourføres løbende. Det er et
såkaldt "*enumerativt klassifikationssystem".
Systemet anvendes herhjemme kun direkte af Det kgl. Biblioteks filial på
Amager i en forenklet udgave, men de bibliografiske poster, der modtages
fra U.S.A. og England er alle klassificeret efter DDC, hvorfor systemet har
en betydelig relevans til informationssøgning også i danske biblioteker.
Systemets karakter af en de facto standard har gjort det vanskeligt for nye
systemer byggende på mere moderne klassifikationsforskning (f.eks. *Bliss
Bibliographic Classification) at få fodfæste på markedet.
Litteratur: Frohmann, Bernd: The Social Construction of Knowledge Organization: The Case
of Melvin Dewey. Advances in Knowledge Organization, 1994, vol. 4, p. 109-117.
53

Stevenson, G. & J.Kramer-Greene (eds.): Melvin Dewey: The Man and the Classification.
Albany, NY: Forest Press, 1983.
DIANE Centre
DIANE-centre er centre i Europæiske lande til udbredelse af kendskabet til
søgning i informationsbaser. Dansk DIANE-center blev i 1985 gjort
permanent med optagelse på Finansloven. Forud var gået en forsøgsperiode
på fem år. August 1993 skiftede centret navn til INFOSCAN.
Litteratur: Isaksen, Vagn: Dansk DIANE Center. Et Nationalt Serviceorgan på Datamarkedet.
(side 36-38 i: Informationssøgning og dokumentation inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Rapport fra et seminar 14.-16.oktober på Københavns Universitet.
Kulturfremstødet Danmark-Frankrig 1987-1988. Redigeret af Barbara Melchior.
København: Det kongelige Bibliotek, 1988. 115 sider).
Diffusion
Diffusionsforskning er en sociologisk disciplin, der beskæftiger sig med,
hvordan ny *viden og fornyelse (innovation) spredes og hvilke faktorer, der
spiller en rolle, herunder *gatekeepers.
Litteratur: Brown, Marilyn A.: Diffusion. (Side 31-36 i: International Encyclopedia of
Communications. Vol. 1-4. Editor in Chief Erik Barnouw. New York & Oxford: Oxford
Universiy Press, 1989).
Rogers, Everett M.: Diffusion of Innovations. (1962). 3.ed. New York, 1983.
Se også *Informationssociologi.
Disciplin
Disciplin betyder (videnskabs)*fag. Betegnelsen indeholder den bestemmelse,
at i et videnskabsfag må forskeren disciplinere sig selv, d.v.s.
han/hun må indordne sig under de krav forskningsgenstanden stiller og
under forskerkollektivets samarbejdsregler, herunder dets *fagsprog,
*publikationsformer etc.
Se også *Emne; *Fag; *Forskning; *Videnskab;
"Discourse analysis"
En humanistisk og samfundsvidenskabelig forskningsmetode, der også
anvendes i *informationsvidenskaben.
Finlay (1987, p. 2) definerer: "...discourse analysis is the study of the way in
which an object or idea, any object or idea, is taken up by various
institutions and epistemological positions, and of the way in which those
institutions ans positions treat it. Discourse analysis studies the way in
which objects or ideas are spoken about".
Litteratur: Finlay, Marike: Powermatics: A Discoursive Critique of New Communications
Technology. London & New York: Routledge & Kegan Paul, 1987.
Frohmann, Bernd: Knowledge and power in library and information science: toward a discourse
analysis of the cognitive viewpoint. (Side 135-148 i: Conceptions of Library and
54

Information Science. Historical, empirical and theoretical perspectives. Ed. by Pertti
Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992. 314 sider).
Diskografi
Se *Lyddokumentation
Diskotek
DISO
Se *Lyddokumentation
Se *Musikdokumentation
Disputatser
Kategori af *afhandlingslitteratur. En afhandling indgivet til et universitet
eller en højere læreranstalt med henblik på erhvervelse af doktorgraden og
gjort til genstand for "forsvar" ved en offentlig akademisk diskussion.
DK5
En disputats kan være en monografi. Det er imidlertid blevet acceptabelt og moderne at indgive
en serie tidsskriftsartikler med en sammenfatning i stedet for en monografi.
I nogle lande, f.eks. Danmark, er det almindeligt, at disputatser udgives på forlag som bøger og
optagelse i nationalbibliografien. I andre lande sker dette ikke. Forfattere kan vælge at få deres
disputatser registereret og evt. også udgivet gennem "Dissertation Abstracts International".
Den tidligere danske licentiatgrad ekvivalerede med den "internationale" ph.d. (Doctor of
Philosophy), og dermed ekvivalerede den danske licentiatafhandling med de internationale
disputatser. Senere er licentiatgraden afskaffet, og der er inført formelle Phd.-studier, der
ekvivalerer med den tilsvarende udenlandske. Internationalt eksisterer i mange toneangivende
lande ikke en ekvivalent til den danske doktorgrad. Det er derfor et åbent spørgsmål, hvorvidt
en dansk PhD-afhandling kan/bør henføres under disputatsbegrebet. Imod dette taler, at der som
regel ikke finder et offentligt forsvar sted ved licentiatafhandlingen (med opponenter "ex
auditorio").
Litteratur: Davinson, Donald: Theses and Dissertations as Information Sources. London:
Clive Bingley, 1977. 88 sider.
Smith, Fritze: Bidrag til doktordisputatsens historie ved Københavns Universitet.
København: Munksgaard, 1950.
Bibliografi: Dissertation abstracts international. Ann Arbor, Michigan: University
Microfilms, 1938- Vol. 1-.
Reynolds, Michael M.: Guide to theses and dissertations: An international bibliography of
bibliographies. Revised and enlarged ed. Phoenix, Ar.: Oryx Press, 1985. VII, 263 sider.
Den danske Decimalklassifikation, oprindeligt udgivet i 1915 på grundlag
af 7 udgave af *Dewey Decimal Klassifikation. Systemets nuværende
5.udgave (DK5) blev udgivet af Bibliotekscentralen i 1969, nu overgået til
Dansk Biblioteks Center A/S. Nye oplag underkastes løbende en lettere
revision.
Systemet anvendes som opstillingssystem i danske folke- og
skolebiblioteker og som katalogsystem desuden i nationalbibliografien og i
Det kgl. Biblioteks Danske Afdeling.
55

Litteratur: Friis-Hansen, J.B.: Bemærkninger til DK5 fremsat i forbindelse med undervisningen
på Danmarks Biblioteksskole. København: Danmarks Biblioteksskole (i
Kommission hos Bibliotekscentralen), 1974. 104 sider.
Vorsaa, Kirsten [=Kirsten Strunck]: Ranganathan, Bliss og DK5. Dansk decimalklassedelings
forhold til et udvalg af Ranganathans canons og Bliss'principper illustreret ved
eksempler. København: Danmarks Biblioteksskole, 1974. 71 sider. (Studier fra DB 7).
Doktordisputats
Se *Disputatser
Dokument
The Shorter Oxford English Dictionary definerer dokument: "That which
serves to show or prove something; evidence, proof. ..Something written,
inscribed, etc., which furnishes evidence or information upon any subject,
as a manuscript, titledeed, coin, etc.".
Denne brede definition svarer ganske godt til den måde, hvorpå "dokument"
anvendes i *BDI-sektoren som overbegreb for tekster, billeder, datafiler og
andre informationsbærende materialer, d.v.s. som informationsbærer
(engelsk: "information carrier" eller "information-as-thing", som Buckland
(1991) udtrykker det).
I alm. sprog har begrebet dokument en *mediemæssig betydning i retning af
papir, evt. mikrofilm m.v. Denne betydning anvendes ikke i informationsvidenskaben,
hvor man f.eks. taler om elektroniske dokumenter.
Bibliotekernes traditionelle kataloger betegnes fastformskataloger som
modsætning til f.eks. *OPAC, men begge typer falder ind under
dokumentbegrebet.
Buckland (1991, side 46-48) kommer ind på begrebets historie. Tidligt i det
tyvende århundrede mente dokumentalisterne, at der var behov for en
generisk term, der udtrykte de genstande, som den dokumenterende
virksomhed forholdt sig til. Dette skulle ikke blot være tekster, men også
naturlige objekter, artifakter, objekter, der rummede udtryk for menneskelig
aktivitet, objekter som modeller, der var designet for at repræsentere ideer,
kunstgenstande og naturligvis tekster. Begrebet dokument (eller
dokumenterende enhed) blev anvendt i en specialiseret betydning som
betegnelse for informative fysiske objekter. (Man kan læse videre om,
hvorfor en vild antilope ikke er et dokument, men et tilfangetaget
eksemplar, der blev studeret, beskrevet og indlemmet i en Zoo m.h.p.
uddannelsesmæssige og forskningsmæssige formål blev betragtet som et
dokument). Selvom man måske skal være dedikeret dokumentalist for at
betragte en antilope som et dokument, så henleder Buckland
opmærksomheden på, at ordet stammer fra det latinske docere, at undervise
eller informere med suffikset "-ment", der betyder middel. D.v.s. ordet
dokument betød oprindeligt et middel til at undervise eller informere, hvad
enten der var tale om en forelæsning, oplevelse eller tekst. Begrænsning af
betydningen dokument til tekst-bærende objekter blev først almindelig i
sproget på et senere tidspunkt.
56

Buckland taler i sin bog om information i forskellige betydninger.
Dokumenter omtaler han som "Information-as-Thing". Han gør
opmærksom på, at selvom man kan have indvendinger mod at anvende
ordene information og dokument i denne vide betydning, så fjerner dette
ikke behovet for en term (hvilket må opfattes som et forsvar for denne brede
betydning af ordet dokumenter).
Hjerppe (1994) udbygger begrebet om dokumenter. Han taler om
"generaliserede dokumenter". Hans begreb om generaliserede dokumenter
bygger på et begreb om generaliserede *tekster, der igen bygger på et
generaliseret begreb om læsning. Et sådan udvidet dokument-, tekst- og
læsebegreb er nødvendigt, efterhånden som mange typer af *viden og
*information koordineres i f.eks. *multimedier og *hypertekstsystemer.
I den traditionelle filosofi er det enkelte dokument noget konkret. Men såvel
den teknologiske udvikling som en kommunikationsteoretisk teoridannelse
vender dette forhold på hovedet. Efterhånden som tekster kobles sammen i
f.eks. *hypertekstsystemer, da bliver det enkelte dokument vanskeligere at
afgrænse: det består af dele, der kombineres i andre dokumenter. Også
kommunikationsforskere som Nystrand & Wiemelt (1993) peger på behovet
for at forstå tekster (og dokumenter) som fænomener i "discourse
communities". Dokumentet kan ikke analyseres isoleret, den enkelte tekst
bliver en abstraktion i en flydende kommunikationsstrøm.
Ovenstående begreber om dokument ser ikke dokumentproduktionen som et led i den faglige
arbejdsdeling og skelner ikke imellem niveauerne i erkendelsesprocessen, som - med Kolding
Nielsen, 1978 - kan afhjælpes ved at inddrage begrebet *"kilder". Antiloper er ikke genstand for
dokumentalistens, men for zoologens erkendelsesaktivitet. For zoologen er antilopen en kilde
til erkendelse, en erkendelseskilde. Naturfænomener er (primære) kilder for naturforskere,
arkivalier er kilder for historikere, love og domsafsigelser er retskilder. Bøger (og dokumenter i
den mere ordinære betydning) er sekundære kilder for nogle forskere (f.eks. naturforskere), men
primære kilder for litteraturforskere og for dokumentalister. Spørgsmålet om, hvordan vi skal
afgrænse dokumentbegrebet er derfor i høj grad et spørgsmål om arbejdsdelingen. *BDIpersonale
kommer nok aldrig til at ordne og klassificere antiloper, men *tekster, software,
*billeder, film, *elektroniske databaser etc. Vi skelner altså mellem de primære
erkendelseskilder, hvis informationindhold kun forskere studerer, og de dokumenter, der er
BDI-professionens mest håndgribelige genstand, men som også studeres af forskere, oftest som
sekundære kilder i forhold til genstandene selv, men nogle gange (især af historikere, jurister,
og humanister i alm.) som primære kilder. Karakteristisk for dokumentbegrebet er således,
at det rummer en form for menneskelig kommunikation eller meddelse, hvori mod
kildebegrebet er mere omfattende.
Vickery & Vickery (1987, side 36): "a document is a physical medium modified so as to carry
marks that are signs in some agreed code. The marks can be images that we recognize or accept
as representing some visual aspect of the world; they can be recordings of natural or man-made
sound, similarly recognizable; or they can be conventional signs that are accepted as symbols
for any mental concept or its referent in the world. The conventional signs can be the letters and
words of a natural language, and thus be related to its spoken form, or they can be a specialpurpose
code (for example, Morse code, Braille, codes for computers, chemical symbolism).
57

Litteratur: Buckland, Michael: Information and Information Systems. New York:
Greemwood Press, 1991. 225 sider.
Hjerppe, Roland: A Framework for the Description of Generalized Documents. Advances
in Knowledge Organization, 1994, vol. 4, p. 173-180.
Houser, L.: Documents: The Domain of Library and Information Science. Library and
Information Science Research, vol. 8, 1986, side 163-188
Vickery, Brian C. & Alina Vickery: Information Science in Theory and Practice. London:
Bowker-Saur, 1987 (rep. 1989).
Se også *Kilder; *Medier; *Dokumenttypologi; *Tekst og *Billeder.
Dokumentalist
Se *"Professionelle aspekter af I&D"
Dokumentation
Begrebet anvendes i flere nærtbeslægtede betydninger:
1) Som processen at dokumentere påstande eller viden, levere dokumentation.
D.v.s. en bevisførelse eller godtgørelse (ofte ved hjælp af skriftlige
beviser). (Jfr. også Møller Kristensen, 1993, side 1-2). F.eks. leverer man dokumentation til
skattevæsnet. Videnskabelige primærpublikationer dokumenterer forskningsresultater. Af
samme grund indgår begrebet "dokumentation" nogle gange i tidsskriftsnavne.
2) I betydningen *dokument, d.v.s. om overbegreb for tekstlige og ikke
tekstlige materialekategorier, der "dokumenterer viden", "indeholder
information". Denne betegnelse skyldes Paul Otlet & La Fontaine: Farkas-Conn (1990, side
5): "Otlet and La Fontaine also introduced the term documentation to cover all modes of
recorded information, not only books and journals but also nontraditional publications, pictures
and sound recordings". Se også *Dokument.
3) Som én *dokumenttype, hvori man kan identificere dokumenteret viden,
d.v.s. som synonym for *bibliografier. Eksempler: "Documentation sur la
psychologie francaise", "Erziehungswissenschaftliche Dokumentation", "Drogmissbruk.
Dokumentation om alkoholist- och narkomanvårdsforskning".Se også *Dokumenttypologi.
4) Som et fag, en bibliotekarisk/informationsfaglig arbejdsproces,
uddannelse, profession, organisation og forskningsområde (jfr. f.eks.
"Journal of Documentation"; DTHs "Dokumentalistkursus",
Biblioteksskolens "*BDI-grunduddannelse"; "Fédération Internationale de
Documentation").
"The term "documentation" is a neologism invented by [Paul] Otlet to designate what today we
tend to call Information Storage and Retrieval. In fact it is not too much to claim the Traité [de
Documentation, 1934] as one of the first information science textbooks" (Rayward, 1994, in
JASIS 45(4), 238).
Som professionsbetegnelse/forskningsområde har betegnelsen "information science" vundet
frem på bekostning af betegnelsen "dokumentation", således som det f.eks. kan dokumenteres
ved navneskiftet fra "American Documentation Institute" (grundlagt 1937) til "American
Society for Information Science" / "ASIS" i 1968 (efter en længerevarende process).
Se også *"Professionelle aspekter af I&D".
58

Litteratur: Briet, Suzanne: Qu'est-ce que la documentation? Paris: Editions Documentaires
Industrielle et Techniques, 1951.
Farkas-Conn,Irene S.: From Documention to Information Science. The Beginnings and
Early Development of the American Documentation Institute - American Society for
information Science. New York: Greenwood Press, 1990. 230 sider.
Møller Kristensen, Thomas: Dokumentation er bevisførelse. (Side 1-2 i: Thomas Møller
Kristensen: Dokumentation og informationssøgning i samfundsvidenskab og humaniora.
5. udg. 2.opl. Odense: Odense Universitet, Humanistisk forskningscenter, 1993. 204 sider +
bilag. (mimeo).
Otlet, Paul: Traité de Documentation. Paris, 1934, reprinted 1989.
Dokumentationscenter
Et dokumentationscenter eller en dokumentationscentralcentral er en
organisatorisk enhed - selvstændig eller del af en anden organisation, f.eks.
et bibliotek. Et dokumentationscenter har som hovedopgave at indsamle
og/eller videregive dokumenterede oplysninger. Da grænsen imellem at
levere *dokumentation og *information som regel er flydende eller uklar,
taler man ofte om "Informations- og dokumentationscentre".
Da også bibliotekernes traditionelle rolle: at levere litteratur er uskarpt afgrænset overfor at
levere dokumentation og information, kan afgrænsningen imellem f.eks. firma- og forsknings-
og specialbiblioteker på den ene side og dokumentationscentre på den anden være vanskelig.
Forskellen træder tydeligere frem, når man ser dokumentalistbegrebets udvikling i historisk
belysning.
Historisk er begrebet skabt af Paul Otlet, der også grundlagde det første "Office of
Documentation". "For Otlet, however, Offices of Documentation were a new organizational
phenomenon for processing and disseminating information. Regardless of the short life and
imperfect implementation of the actual offices that he and his colleagues had attempted to
create, the idea of such offices was central to his speculations about the organization (and
reorganization) of knowledge. Offices of Documentation, Otlet thought, might draw on, but
would trancend, the inadequacies of contemporary libraries. As early as 1903 he suggested that
they would "form annexes or organizations complementary to libraries (Otlet, 1903, p.84).
Later he suggested that Offices of Documentation had arisen because libraries had become slow
to acquire new kinds of documents that did not conforn to conventional categories (Otlet,
1934). They had not adopted the most advanced technical processing methods, including new
methods of classification and cataloguing. They were deficient in not providing the specialist
information services their user needed. In the future, however, "now that the work of excitation,
propulsion, and creation has been carried out" (p. 414), Otlet thought that libraries, no longer
limited to traditional catalogues giving traditional access to books and periodicals arranged in
straight lines on conventional shelves, would function as Offices of Documentation" (Rayward,
1994, JASIS, 243).
Eksempler: Dansk Central for Dokumentation;
"Sydgruppens dokumentationscentral" i Udenrigsministeriet (Tidligere: "Danidas
Dokumentationscentral"); Databasen "Philosophers Index" (Dialog file 57) udarbejdes af
"Philosophy Documentation Center".
Litteratur: Udenrigsministeriets biblioteker, herunder "Sydgruppens dokumentationscentral" er
omtalt i Kureren, april 1994, side 4-5.
Se også *Informationscenter
59

Dokumentbeskrivelse
Ved dokumentbeskrivelse forstår man i *informationsvidenskaben først og
fremmest katalogiserings- og formatteringsregler og de bibliografiske
standarder, der eksisterer på dette område.
Dokumentbeskrivelse adskilles traditionelt fra bl.a. "*semantisk kondensering" af dokumenter
(se denne) f.eks. i form af abstracts, og fra "dokumentrepræsentation" (bl.a.
dokumentsurrogater, *indexerings- og *emnedataproblematikken m.v.). I bibliografiske poster i
databaser skelner man således traditionelt mellem "beskrivende data" og "emnedata". Det, vi
kalder emnedata, har en anden funktion i søgningen end det, vi kalder (dokument)beskrivende
data. Hvor emnedatas funktion i søgeprocessen er at muliggøre identifikation af på forhånd
ukendte dokumenter, der "handler om et bestemt emne", da har beskrivende data derimod
typisk den funktion at kunne identificere et bestemt dokument, hvor man på forhånd
kender visse oplysninger, f.eks. titel, forfatter, trykkested etc. (eller om hvilke man i det
mindste har visse mere eller mindre reproducerbare kendetegn). Der er overlapning
mellem de to datatyper, f.eks. er titeldata såvel "beskrivende data" som tillige (oftest) emnedata.
Hjerppe (1994) præsenterer en vigtig ny teori- og begrebsdannelse omkring
et generaliseret dokumentbegreb og en generalisering af
beskrivelsesfunktioner i forskellige typer af hukommelsesinstitutioner (jfr.
*hukommelse).
Katalogisering og formatering af dokumentdata til databaser hører til blandt
især bibliotekarers væsentlige færdigheder. Der er dels tale om opøvning i
meget komplicerede regelsæt, som f.eks. AACR2 (De Anglo-Amerikanske
Katalogiseringsregler) dels om en frugtbar indsigt i givne
beskrivelsesmåders konsekvenser for genfinding. En professionel
dokumentbeskrivelse foruddiskonterer mange af de søgeproblemer, der kan
(og vil) opstå.
Man skelner imellem dokumentbeskrivelse byggende på selvsyn: autopsi
eller primærregistrering på den ene side og sekundærregistrering på den
anden. Autopsi er anerkendt som et vigtigt kvalitetskriterium ved
bibliografiske registreringer.
En dokumentbeskrivelse kan forbedres i det uendelige, og
dokumentbeskrivelser, der har et højt ambitionsniveau er kostbare at
etablere. Man taler derfor om "katalogiseringsniveauer", hvor
dokumentbeskrivelser til f.eks. nationalbibliografier hører til blandt de
højeste kvalitetsniveauer, mens dokumentbeskrivelser i f.eks. bestillingsposter
(og f.eks. Institutbibliotekskatalogisering/Accessionskatalog) hører til
i den lave ende af skalaen.
Ved dokumentbeskrivelse i den her omtalte betydning er der tale om
praktiske færdigheder, "håndværk", ikke om informationsvidenskab. Der
kan være tale om, at bibliotekspersonale og brugere ikke nødvendigvis
repræsenterer samme værdigrundlag: bibliotekspersonalet prioriterer måske
formalisme, konsistens og visse forhold som sidetal og oplysninger, mens
brugere måske prioriterer f.eks. indholdsfortegnelser i samleværker (jfr.
Poulsen, 1992; Poulsen & Lenschau-Teglers, 1992). Debatten omkring
60

dokumentbeskrivelsen har i de seneste år fået et fagforeningspolitisk islæt.
Holt omtaler et tysk projekt og skriver:
"Problemet med katalogisering er i første omgang, at det er dyrt. Ifølge Bayer
omkring 40 dollars or. record ved traditionel bibliotekskatalogisering.
Beregninger i forbindelse med den danske finanslov når frem tiol et lidt højere
tal, ca. 390 kr. pr monografi. Omkostningen indebærer, at der ikke er ressourcer
til at katalogisere ret mange poster i forskningsbibliotekerne, hvis de skal have
den sædvanlige standard., som jo også omfatter emneklassificering, der ofte
foretages af bibliotekets højest lønnede medarbejdere.
Konsekvensen er, at mange af de mest relevante dokumenter slet ikke kan findes
i bibliotekets katalog....
....Kort sagt: trods dyr katalogisering, langt fra tilfredsstillende
genfindingsmuligheder" (Holt, 1994, side 217)
Et efter Holts mening langt mere effektivt system er udviklet i Tyskland.
Side 218 siger han herom: "at det ikke bare kan gøres uden traditionelle
biblioteksfaggrupper, men at projektet måske netop er gennemført, fordi
man er gået uden om disse".
Andre eksempler på den faglige diskussion om katalogiseringsreglers rolle i
fremtidens katalog er Carpenters (1992) artikel "bygger katalogiseringsteorien
på en fejltagelse" og Weinbergs antologi "Cataloging Heresy:
Challenging the Standard Bibliographic Product" (1992).
En videnskabeliggørelse af dokumentbeskrivelsesproblematikken kan bl.a. bestå i at inddrage
cost-benefit analyser af forskellige beskrivelseselementer, en eksplicitering af
"værdigrundlaget" for beskrivelser, analyser af hvorledes dokumentbeskrivelserne indgår i
brugernes søgeadfærd m.v. En videnskabeliggørelse kan ses som modsætning til en ideologi
(f.eks. fagforeningsideologi): en sagliggørelse af beskrivelsesproblematikken. Sådanne analyser
og undersøgelser går ud over det rent håndværksmæssige og udgør informationsvidenskabelige
problemstillinger. En videnskabelig problematisering indebærer, at man må opgive
"positivistiske" forestillinger om at beskrivelser kan gøres udtømmende og foretages "værdifrit"
og foretages isoleret fra andre kognitive handlinger som f.eks. prognoser.
Litteratur: Byrne, Deborah j.: MARC Manual. Understanding and Using MARC Records.
Englewood, Colorado: Libraries Unlimited, 1991. 260 sider.
Carpenter, Michael: Does Cataloging Theory Rest on a Mistake? (Side 95-102 i: Origins,
Content, and Future of AACR2 Revised. Ed. by Richard P. Smiraglia. Chicago: American
Library Association, 1992. 139 sider.
Danske Katalogregeludvalg, Det: Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for
danske biblioteker. Bilag. Baseret på Anglo-American cataloging rules 2.ed. (AACR2).
Ballerup: Bibliotekscentralen, 1987. (Heri: Bilag D: ordliste med definitioner, side 27-40).
Hagler, Ronald: The Bibliographic Record and Information Technology. 2.ed. Twickenham
(U.K.): Adamantime Press, 1991. 332 sider.
Hjerppe, Roland: A Framework for the Description of Generalized Documents. Advances
in Knowledge Organization, 1994, vol. 4, p. 173-180.
Holt, Paul: Automatiser katalogisering og klassifikation. Fyr bibliotekaren. Sæt
studentermedhjælper til at fodre computeren. DF-revy, 1994, 17.årg.(8), side 217-221.
Poulsen, Claus: Online kataloger med indholdsfortegnelser af samleværker I: Kvalitetsforbedring
for brugeren ved omlægning af resurceforbruget. Biblioteksarbejde, nr. 36, 1992, side
31-42.
61

Poulsen, Claus & Annie Lenschau-Teglers: Online kataloger med indholdsfortegnelser af
samleværker II: Undersøgelse af Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Biblioteksarbejde, Nr. 36
[på artiklen fejlagtigt anført nr. 35], 1992, side 43-47.
Weinberg, Bella Hass (ed.): Cataloging Heresy: Challenging the Standard Bibliographic
Product. Medford, NJ: Lerned Information, Inc., 1992. 270 sider.
Se også *Standardisering
Dokumenter, elektroniske
I elektroniske medier er det svært at definere et *dokument til forskel fra
andre *data. Litteraturen om elektroniske dokumenter, f.eks. nedennævnte
tidsskrift beskæftiger sig med emner som opbevaring af elektroniske
billeder, fax fra PC, indeksering af tekst, optisk mønstergenkendelse,
*hypertext, online *bøger, publicering på *netværk etc.
Tidsskrift: Electronic Documents. Medford, NJ: Learned Information,Inc., Vol. 1-, 1992-.
Dokumenter, funktionskategorier
En analytisk dimension i faglitteraturen. En funktionskategori udgør en
enhed af form og indhold, tilpasset bestemte faglige kommunikationsopgaver.
Overordnet kan man f.eks. operere med følgende typer:
1. Afhandlingslitteratur (f.eks. monografier, tidsskriftsartikler).
2. Kildelitteratur (f.eks. faksimiler).
3. Oversigtslitteratur (f.eks. *encyclopædier, leksika og oversigtsartikler)
4. Bibliografisk litteratur (f.eks. *"Abstracts", referatpublikationer).
5. Anden faglig litteratur ("Incidentiel faglig information"; f.eks. vejvisere)
6. Ikke-videnskabelige dokumenttyper (F.eks. aviser og produktkataloger)
Afhandlingslitteratur betegnes ofte *primære informationssystemer; Den
bibliografiske litteratur betegnes ofte *sekundære informationssystemer.
Oversigtslitteratur betegnes nogle gange sekundær, andre gange *tertiære
informationssystemer.
Se også *Dokumenttypologi
Dokumenter, kvalitet
Kvaliteten af dokumenter er en afgørende faktor i materialevalg, i
*selektion til bibliografier og databaser, i formidlingsarbejde m.v. Der
findes meget lidt overordnet litteratur om kvalitetskriterier for faglitteratur,
hvorimod der findes f.eks. konkrete vurderinger i anmeldelser og nogen
litteratur om anmeldelser og andre kvalitetsvurderende institutioner og
processer, ligesom der findes en mere forskningspolitisk præget litteratur
vedr. vidensproduktion.
Hjørland (1992) diskuterer nedenstående kvalitetsdimensioner for dokumenter (og iøvrigt
muligheden for en "objektiv" kvalitetsvurdering baseret på en sådan checkliste):
1. Publikationsform, typografi, udstyr.
2. Fremstillingsform.
3. Fejl og mangler i metoder, konklusion og fremstilling (Herunder bedrageri med forsknings
resultater).
62

4. Kilder, litteratur, tværfaglige kilder
5. Forhold mellem præmisser og konklusion
6. Stringens i argumentation, begrebsdefinitioner.
7. Præmissernes realisme vs. vilkårlighed
8. Metode, videnskabsteori, objektivitet, sandhed, repræsentativitet.
9. Forhold til almene teorier. Tværfaglig orientering.
10. Problemformulering.
11. Fremstillingens emne, dens idé, fornyelse, intra- og ekstravidenskabelig relevans,
almenhed, bredde [alsidighedskravet] samt dybde, abstraktionsniveau, forhold mellem
teori og praksis etc.
Et eksempel på en undersøgelse af gyldigheden af kvalitetsselektion i humaniora og
samfundsvidenskab er Leavy (1992).
Litteratur: Hjørland, Birger: Kvalitetsbegrebet i faglitteratur og videnskab. Svensk Biblioteksforskning,
1992, no. 3, side 17-37.
Hjørland, Birger: Kvalitet og faglitteratur. Nogle bemærkninger til Carl Gustav Johannsens
(CGJ) artikel. Biblioteksarbejde nr. 38, 1993, 14.årg., side 65-70.
Leavy, Marvin D.: An Exploration of the Validity of CHOICE's "Outstanding Academic
Books". The Journal of Academic Librarianship, 1992, vo. 18(2), side 83-86.
Se også: *Informationskvalitet, *Selektion; *Vidensproduktion, kvalitet
Dokumentgenfinding
Se *"Information retrieval"
Dokumentlevering
Forskning i dokumentlevering sigter imod at optimere dokumentfindingen
for brugere, d.v.s. måle bl.a. udlånstider, brugsmønstre, leveringstider;
anvendelse af ny teknologi som kopiering, fax og elektronisk
dokumenttransmission; Optimering af selektionsprocesser.
Interurban-lån, "Interlibrary loan" / "ILL" er et vigtigt element i dokumentlevering. Cornish,
1988 definerer: "Essential an interlibrary loan is a transaction to allow materials, or copies of
materials, held by one library to be available in or through an other library upon request.
Increasingly the definition is used to include materials acquired through a (commercial)
document delivery service rather than from an other library.
Interlibrary lending or interlending, is an operation, often a co-operative one, to enable users to
have access to the maximum possible amount of recorded knowledge in whatever format that is
necessary for their needs. It is not a substitute for acquiring and developing as library collection
to meet the needs of the users but a supporting service to enhance the collection when it fails to
meet those needs on specific occations. ILL is a consequence of the fact that no library can be
totally self-sufficient".
Litteratur: Cornish, Graham P.: Model Handbook for Interlending and Copying.
IFLA/UNESCO, 1988.
Oßwald, Achim: Dokumentlieferung im Zeitalder Electronischen Publizierens. Konstanz:
Universitätsverlag Konstanz, 1992. 252 sider + bilag.
Se også *Publicering, elektronisk; *Selektion
Dokumentrepræsentation
Ved en dokumentrepræsentation forstås almindeligvis en bibliografisk post,
der repræsenterer et dokument. Det har været og er dog almindeligt at
63

enytte begrebet i en snævrere betydning, hvor der skelnes mellem
dokumentbeskrivelse og -repræsentation, hvor sidste betegner postens
*emnedata (eller emnerepræsentation).
Se også *Dokumentbeskrivelse; *Repræsentation
Dokumenttypologi
*Dokumenter kan analyseres ud fra en række forskellige dimensioner,
f.eks.:
• faglige/indholdsmæssige kriterier (f.eks. juridiske, historiske og
kemiske dokumenter),
• *medie-egenskaber (f.eks. trykte medier versus mikroformer og
elektroniske medier),
• *publikationsformer (såsom monografier versus tidsskrifter),
• *funktionskategorier (såsom afhandlingslitteratur (nogle gange kaldet
"primærlitteratur") versus bibliografisk litteratur (nogle gange kaldet
"sekundær litteratur") og oversigtslitteratur (nogle gange kaldet "tertiær
litteratur"),
• *formidlingsniveauer (f.eks. populærlitteratur versus professionel
litteratur) m.v.
Dokumenttypologien udgør eet element i en informationsvidenskabelig
teori. Dokumenterne repræsenterer værktøjer for adekvate handlinger
indenfor informationssøgning og har derfor en plads i en almen teori om
informationssøgning.
Som så mange andre områder af informationsvidenskaben er dokumenttypologien mangelfuldt
teoretisk udviklet. Mange begreber vedr. dokumenttyper har en "ad hoc"-karakter, der f.eks.
bevirker, at den elektroniske udvikling vil overfløddiggøre dem. De fleste ansatser til en teori
om dokumenttyper har desuden en stærkt formalistisk tendens: dokumenttyperne defineres ikke
funktionalistisk, og dokumenttypologien har derfor været svær at forene med forskning og
studier i faglige kommunikationssystemer. Disse forhold har bevirket, at de fleste har mistet
tilliden til dokumenttypologien og vendt den ryggen: fordi den ikke er adekvat bestemt, anses
den ofte for uvæsentlig.
Et forslag til en dokumenttypologi belyst udfra kommunikationsteoretiske og informationsvidenskabelige
principper er Hjørland (1991).
64

220 DT=ABSTRACT
1 DT=ART EXHIBIT REVIEW
1285744 DT=ARTICLE
490 DT=BIBLIOGRAPHY
786872 DT=BOOK REVIEW
280 DT=CHRONOLOGY
9774 DT=CORRECTION, ADDITION
230 DT=DATABASE REVIEW
8999 DT=DISCUSSION
132257 DT=EDITORIAL
6 DT=FICTION, CREATIVE PROSE
5 DT=FILM REVIEW
65 DT=HARDWARE REVIEW
Eksempel: Dokumenttyperne i Social Sciesearch
(pr. 18may94)
65
6830 DT=ITEM ABOUT AN INDIVIDUAL
125001 DT=LETTER
105121 DT=MEETING ABSTRACT
92989 DT=NOTE
21 DT=POETRY
383 DT=REPRINT
8720 DT=REVIEW
21724 DT=REVIEW, BIBLIOGRAPHY
1682 DT=SOFTWARE REVIEW
2 DT=TV REVIEW, RADIO REVIEW,
VIDEO
Litteratur: Alstrup, Erik: Faglitteraturens typologi. Definitioner og eksempler. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1988. 51 sider (Mimeo.).
Andersen, Axel: Veje til viden. Håndbøger og andre informationskilder. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1990. 389 sider. (Danmarks Biblioteksskoles Skrifter 17).
Danske Katalogregeludvalg, Det: Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for
danske biblioteker. Bilag. Baseret på Anglo-American cataloging rules
2.ed.(AACR2).Ballerup:Bibliotekscentralen, 1987. (Heri: Bilag D: ordliste med
definitioner,side 27-40).
De Beaugrande, R.: Text, discourse and process: toward a multi-disciplinary science of
texts. Norwood, N.J.: Ablex, 1980.
Grogan, Denis: Science and technology. An introduction to the literature. 2. ed. London:
1973. 254 sider.
Hjortgaard et al.: Referencematerialer indenfor naturvidenskab og medicin. 2. udg. Kbh.:
Danmarks Biblioteksskole, 1985. 361 sider.
Hjørland, Birger: Indledende overvejelser over faglitteraturens typologi og udtryksformer.
Biblioteksarbejde, 1990, nr. 29, 11. årg., side 35-50.
Hjørland, Birger: Dokumenttypologien kommunikationsteoretisk belyst (i: Faglitteraturens
dokumenttyper. -Kategorier, -medier, -former, -genrer, -niveauer & -kvaliteter. Under
hovedredaktion af Birger Hjørland. København, Danmarks Biblioteksskole, 1. foreløbige
udgave, 1991, side v-xxx).
Horsten, Vibeke: Videns- og materialeproduktion. Faglitteratur. Materialesamling. 1990.
48 sider.
Houser, L.: Documents: The Domain of Library and Information Science. Library and
Information Science Research, vol. 8, 1986, side 163-188
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. Udarbejdet
af Jens B. Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-Hanssen.
København: Dansk Standardiseringsråd, 1991 (DS/Inf 27) 149 sider.
Kolding Nielsen, Erland: Samtidshistorie og biblioteksvidenskab. Om informationsstrukturen i
samtidshistorie og dens biblioteksmæssige konsekvenser. (i: Bag ved bøgernes bjerg.
Festskrift til Mogens Iversen, 1978, side 250-265).
Kolding Nielsen, Erland: Det rette værk til den rette låner. Formidling af faglitteratur. (i:
Biblioteket. Festskrift til Preben Kirkegaard. København: Danmarks Biblioteksskole, 1983),
side 104-123.
Kolding Nielsen, Erland: Informations- og litteratursøgning i Humaniora og Samfundsfag.
Diagrammer, oversigter og begrebsleksikon til metode, systematik og terminologi.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1985. 86 sider (mimeo.). (Humaniora og Samfundsvidenskab,
19). (EKN, 1985).

Kaae, Søren: Verbal emneindeksering i BASIS. En håndbog. Ballerup: Bibliotekscentralens
forlag, 1990. 106 sider.
Munch-Petersen, Erland: Bibliografiens teori: en introduktion. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1980. 61 sider. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 14).
Munch-Petersen, Erland: Ordforklaringer. (i: Biblioteket som informationscentral. Redigeret
af Axel Andersen. 4. udg. København: Gad, 1983. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 7) side
155-182. (EM-P, 1983)
Peniston, Silvia (compiler): Thesaurus of Information Technology Terms. London: Taylor
Graham, 1988. 410 sider.
Scientific and Technical Communication. A Pressing National Problem and Recommendations
for Its Solution. A Report by the Committee on Scientific and Technical Communication
of the National Academy of Sciences - National Academy of Engineering. Washington,
D.C., 1969. 322 sider.
Tijssen, R.J.W. et al.: Integrating multiple sources of information in literature-based maps of
science. Journal of Information Science, 1990, 16, p. 217-227.
Unisist. Study Report on the feasibility of a World Science Information System. By the
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization and the International Council
of Scientific Unions. Paris, Unesco, 1971. 161 sider. (Unisist, 1971).
Walker, Richard W. & C.D.Hurt: Scientific and Technical Literature: An Introduction to
Communication Forms. Chicago: American Library Association, 1990. 297 sider.
Webb, William H.: Sources of Information in the Social Sciences. A Guide to the
Literaure. 3. ed. Chicago: American Library Association, 1986. x, 777 sider.
Werlich, E.: Typologie der Texte. Heidelberg: Quelle & Meyer, 1975.
Se også *Dokumenter, funktionskategorier; *Formidlingsniveauer (faglitteratur); *Medier;
*Publikationsformer.
66

Domæneanalyse
Hjørland (1993/1994) formulerer domæneanalyse som et nyt paradigme
for informationsvidenskaben:
"The domain-analytic paradigm" is a theoretical approach to Information
Science (IS), which states, that the best way to understand information in
IS is to study the knowledge-domains as "discourse communities", which
are parts of the society's division of labour. Knowledge organization, -
structure, cooperation patterns, language and communication forms,
information systems and relevance criteria are reflections of the objects
of the work of these communities and of their role in society. The
67

individual person's psychology, knowledge, information needs, and
subjective relevance criteria should be seen in this perspective. 1
Indenfor *Kunstig intelligens (AI) taler man i stigende grad om
domænespecifik viden og om strategier, der tager hensyn til særlige
vidensdomæners specielle karakter. De første generelle "brute-force"algoritmer,
der ikke tog hensyn til domænespecifikke forhold, regnes
idag for primitive. En vigtig oversigt over domæneanalytiske metoder i
AI giver Arango (1994).
Foruden AI og kognitiv psykologi interesserer andre fag sig for vidensdomæner. Indenfor
pædagogik er disciplinen "fagdidaktik" således analyser af enkelte fags
undervisningsmæssige problemer, og der eksisterer eksempelvis specialiserede tidsskrifter
for matematikkens didaktik. Indenfor lingvistikken studerer disciplinen "fagsprog"
vidensdomæner. Indenfor filosofi kan videnskabsteorien siges at udgøre en disciplin, der
beskæftiger sig med faglige vidensdomæner.
Indenfor *informationsvidenskaben er begrebet domæneanalyse endnu
ikke blevet et standardbegreb i forbindelse med udformning af genfindingssystemer
m.v. Det betyder imidlertid ikke, at domæneanalyser
ikke har været foretaget i praksis. Da H.E. Bliss udformede sit
klassifikationssystem (1952), studerede han de pågældende vidensdomæner.
Horner (1992) er et eksempel på diskussion af informationsvidenskabelig
domæneanalyse indenfor det teknologiske område. Man
kan også sige, at store dele af *bibliometrien i realiteten udgør een form
for domæneanalyser. Selvom der således eksisterer metoder og resultater
vedr. domæneanalyse, udgør disse et overordentligt overset eller forsømt
område indenfor informationsvidenskaben.
Rowley (1987, side 168) "There is an alternative method for the design
of subject retrieval devices, and that is to build languages or schemes
which depend upon some theoretical views about the nature and
1 This formulation was inspired by four formulations in a session entitled "Debating Different
Approaches to Studying the Organization of Information" at the ASIS 56th Annual Meeting
October 27., 1993. The formulations were:
Ling Hwey Jeng, UCLA: "The Object Paradigm: the path to understanding how information
should be organized is to analyze the nature of common information objects themselves".
Donald Case, UCLA: "The Cognitive Paradigm: the best way to approach the organization of
information is to study how people think and to mimic those regularities of thought".
Nicholas Belkin, Rutgers University: "The Behavioral Paradigm: the best method for studying
how information should be organized is to observe how people interact with potential sources".
Brenda Dervin, Ohio State University: "The Communication Paradigm: The best way to
understand information is to study information-seeking and use communicatively, examining how
people constructs questions and create answers to these questions".
(Cited from the Conference program, page 22).
68

structure of knowledge". [Hvilket især vil sige videnskabsteori og
erkendelsesteori].
Domæneanalyse udgør et modstykke til behovsanalyse foretaget udfra
individualistiske synsvinkler. Hvor f.eks. "det *kognitive paradigme"
bygger på en metodologisk individualisme, bygger domæneanalyser på
metodologisk kollektivisme/holisme, d.v.s. på analyser af
vidensdomæners kulturelle, videnskabsteoretiske og -historiske o.a.
forhold.
Begrebet "branche" udgør en form for fag eller domæne. Edb-systemer, der tilpasses
specifikke brancher, kan siges at bygge på en domænespecifik strategi. Således annoncerer
IBM (1993) med branche-teams under navnet BrancheGruppen, "der engagerer sig dybt i
den enkelte branches aktuelle og fremtidige krav til edb-systemer".
Litteratur: Arango, Guillermo: Domain analysis methods. (Side 17-49 i: Software
reusability. Ed. by Wilhelm Schäfer; Rubén Prieto-Díaz & Masao Matsumoto. New York:
Ellis Horwood, 1994.
Hjørland, Birger (1993): Toward A New Horizon in Information Science (IS): Domain-
Analysis. Oral presentation given at ASIS 56's Annual Meeting in Columbus, Ohio,
October 25. 1993. Available as sound-casette F248-4. Handout datet 21. October (18 pages)
also available. (Abstracts published on page 290 in: ASIS '93. Proceedings of the 56th
ASIS Annual Meeting, 1993, Vol. 30. Medford, New Jersey: Americal Society for
Information Science & Learned Information, Inc., 1993. 334 pages) (rev. udgave: IN
PRESS, 1994)
Horner, David Sanford: Frameworks for technology analysis and classification. Journal of
Information Science, 1992, vol. 18, side 57-68.
IBM. Helsides annonce. Politiken, 1993, 18.maj, sektion 1, side 3.
McDermott, J.: Domain knowledge and the design process. (i: Proceedings of the 18th
Design Automation Conference. Piscataway, NJ: IEEE, 1981. (side 580-588).
Mills, J.: The Classification of a Subjetc Field (i: Proc.Inter.Study Conf. on Classification
for Information Retrieval). London, 1957.
Rowley, Jennifer E.: Organizing Knowledge: Introduction to Information Retrieval.
Aldershot: Gower, 1987. 454 sider.
Stevens, R.E.: Characteristics of Subject Literatures. Chicago, Ill.: Association of
College and Reference Libraries, 1956.
Domæneviden
Indenfor den kognitive psykologi og *kunstig intelligens er begrebet
"domænespecifik viden" i de senere år blevet stadig mere
betydningsfuldt. Fra at operere med teorier om den menneskelige
tænkning i generelle katagorier, der ikke tager hensyn til det konkrete
indhold i tænkningen, har forskningen mere og mere interesseret sig for
det konkrete, "domænespecifikke" indhold. F.eks. opfattes børns
tænkning og intelligens idag som snævert knyttet til strukturen i den
vidensbase, som de har.
Problemstillingen er også gammel indenfor BDI-sektoren. Her har man ikke hidtil anvendt
begrebet "domæne", men man har interesseret sig for, i hvilket omfang færdigheder og
teoridannelser kunne være "rent BDI-faglige" eller "rent fagfaglige", eller hvor på spektret
mellem disse yderpunkter optimum ligger.
69

Indenfor informationssøgning findes der normative modeller, der er domæne-generelle og
modeller, der er domænespecifikke. Typiske modeller for verifikation og for enkle litteratursøgningsopgaver
består af en domænegenerel "algoritme", f.eks. check eget katalog,
check nationalbibliografien, check ALBA/SAMKAT.... Domænespecifikke modeller skal
ikke blot bestå af domæne-afgrænsede hjælpemidler (især fagbibliografier). Sådanne værker
kan udmærket optræde i domænegenerelle søgemodeller: Hvis fagbiobliografi findes, check
da denne, ellers... En domænespecifik informationssøgningsmodel skal derimod tage højde
for det pågældende domænes særlige informations- og publikationsstruktur. Hvis et
emne/fag er internationalt orienteret skal søgefunktionen derfor eksempelvis se anderledes
ud, end hvis emnet udviser geografisk bundethed. Et forsøg på en domænespecik søgemodel
for psykologi er publiceret i Hjørland, 1989, side 14-17.
Problemet har her ikke blot rent teoretisk interesse, men også fagforeningsmæssig interesse,
hvor "forskningsbibliotekarer" er overvejende "domænespecifikt" orienteret, mens
"bibliotekarer" er overvejende "domænegenerelt" orienteret. Forhåbentligt vil fremtiden
vise, at det - som i kognitiv psykologi - er muligt at opbygge generelle teoridannelser, der
tager højde for den domænespecifikke videns store betydning, og således bidrage
videnskabeligt til dette spørgsmål.
Litteratur: Chi, Michelene T.H.; Jean E. Hutchinson & Anne F. Robin: How Inferences
About Novel Domain-Related Concepts Can be Constrained by Structered Knowledge.
Merril-Palmer Quarterly. Journal of Developmental Psychology, Vol. 35 (1), 1989,
side 27-62.
Hjørland, Birger: Psykologi og grænseområder. Kilder til Information. København: Det
kongelige Bibliotek, 1989, 172 sider.
Siegler, Robert S.: How Domain-general and Domain-Specifik Knowledge Interact to
Produce Strategy Choices. Merril-Palmer Quarterly. Journal of Developmental
Psychology, Vol. 35 (1), 1989, side 1-26.
Downloading
Downloading er tapning af en del af en database (typisk til hard disk eller
diskette på en personlig computer) i forbindelse med *information
retrieval. Modsætning: Uploading, overførelse af filer til det system,
hvori der søges.
DTL
Se også: *"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker.
Se *Dansk Teknisk Litteraturselskab
Dækningsgrad
En bibliografis eller databases dækningsgrad betegner et mål for dens
fuldstændighed indenfor sine fastsatte grænser. Modsætningen til
dækningsgrad kaldes nogle gange selektivitet, men denne sprogbrug er
kun hensigtsmæssigt, såfremt der er tale om en bevidst *selektion.
Bradfords spredningslov (jfr. *spredning) postulerer at kunne måle en
bibliografis dækningsgrad.
Ved undersøgelser af f.eks. en databases dækningsgrad kan man f.eks.
skelne mellem dens dækning af forskellige *dokumenttyper, dens
internationale dækningsgrad, dens dækning af *fag, *emner, synsvinkler,
paradigmer etc. Specielt i Danmark er knytter der sig naturligvis en
70

væsentlig interesse til at undersøge, hvorvidt de dominerende faglige
databaser (ofte betegnet "internationale") har en rimelig dækning af
dansk forskning.
Litteratur: Alstrup, Erik: Danske historikere i internationale fagbibliografier. En
undersøgelse af dansk historieforsknings repræsentation i internationale
fagbibliografier i tidsrummet 1977-1990. København: Danmarks Biblioteksskole, 1991.
23 sider + 8 siders bilag.
Hjørland, Birger: Psykologisk litteraturproduktion i Danmark. Nogle analyser og
betragtninger. Psykolognyt, 1993, 46.årg (10), side 356-360.
Søgaard Larsen, Michael: Dansk pædagogisk forsknings repræsentation i internationale
databaser 1. Biblioteksarbejde nr. 38, 1993, 14.årg., side 71-80.
Søgaard Larsen, Michael: Dansk pædagogisk forsknings repræsentation i internationale
databaser 2. Biblioteksarbejde nr. 41, 1994, 15.årg., side 55-64.
EF's informationspolitik
Se *Informationspolitik
Eksakt match
Se *Match
Ekspertsystemer
Ekspertsystem er et begreb indenfor *datalogi og *kunstig intelligens.
Det er systemer, der repræsenterer en eksperts viden, f.eks. en læges
viden, og kan anvende denne (f.eks. til at stille diagnoser). Indenfor
*informationsvidenskaben har man især forsket i ekspertsystemer, hvor
det er bibliotekarers, dokumentalisters, informationsspecialisters og
*intermediæres viden, der er repræsenteret. Man taler også om
vidensbaserede systemer ("Knowledge Based Information Systems")
enten som synonym for eller beslægtet med ekspertsystemer.
Ekspertsystemerne havde deres guldalder fra ca 1982-1987 (Fogh Kirkeby & Tambo, 1992,
p. 185). Ifølge denne bog var der tale om et Klondyke, der var forårsaget af en lang række
samvirkende faktorer:
• En teknologisk årsag (behovet for at videreføre tidlige positive erfaringer f.eks. med
anvendelse af medicinske ekspertsystemer),
• En videnskabssociologisk årsag (væksten accelerer selvforstærkende)
• En humanistisk årsag (forskere i sprog, filosofi og psykologi aner muligheder for at
blive knyttet nærmere til samfundets spyd-spids-produktion)
• PC'en som årsag (stort marked for ekspert-system software til PC'ere)
• Programmeringssprog som årsag (forventningerne til LISP og PROLOG)
• Skal-årsagen (udviklingen af ekspert-system-skaller)
• Den industripolitiske årsag (Den internale konkurrence imellem USA, EF og Japan).
• Den japanske årsag (5.generations komputerprojektet, der startede i 1981).
• Den vækstpolitiske årsag.
Fogh Kirkeby & Tambo (1992, p. 190) konkluderer: "Der var alt i alt mange årsager til
ekspertsystemernes guldalder. På mange måder var det et helt almindeligt modefænomen.
Ekspertsystemer var noget alle snakkede om og interesserede sig for, fordi det lå i luften, og
fordi opinionsdannere angav ekspertsystemer som en sikker tendens i fremtidens edb helt
frem til omkring 1990".
71

Glansen gik af guldalderen, fordi ovennævnte faktorer var overvurderede. Drømmmen
eksisterer stadigvæk, men nu i små kredse mest på universiteter og læreranstalter. Det
overfladiske billede tyder måske ikke på, at den internationale ekspertsystemverden er i
krise. Det er imidlertid blevet svært at identificere kernen i ekspertsystemerne i
sammenligning med andre programmeringsprojekter.
Begrebet er - som så mange begreber indenfor dette område - stærkt udvandet (inflationsramt).
Lancaster (1991, side 244-246): "Frequently the term is completely misused because
no intelligence of any kind is exhibited in the operations referred to...").
Hvad der karakteriserer den menneskelige eksperts adfærd har psykologiske undersøgelser
bidraget til at belyse. Se nærmere under *Informationspsykologi.
"Tome Searcher" er et eksempel på såvel et ekspertsystem, en frontend og en intelligent
brugergrænseflade. Det hjælper brugere med at formulere behov indenfor emneområderne
elektronik, komputervidenskab og informationsteknologi og med at transformere behovet til
en søgestrategi, som benyttes i databasen Inspec.
Systemet blev kommercielt lanceret i 1988 og er resultat af et forskningsprojekt,
"PLEXUS", udviklet ved University of London under støtte af The British Library Research
and Development Department). (Se Vickery & Vickery, 1988)
Litteratur: Fogh Kirkeby, Ole & Torben Tambo: Guds Ur. Om Den store Videnskab og
dens kulmination i Kunstig Intelligens, Computere og Neurale Netværk. København:
Gyldendal, 1992. 208 sider.
Fox, Christopher; William Frankes & Paul Gandel: Foundational Issues in knowledgebased
information systems. The Canadian Journal for Information Science., 1988,
13(3/4), 90-102.
Hayes-Roth, F.: Expert system. Bd. I, side 477-489 i: Encyclopedia of Artificial Intelligence.
Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons, 1992.
Kirkeby, Ole Fogh: Ekspertsystemer og kunstig intelligens. København: Borgen, 1987.
Lancaster, F.W.: Indexing and Abstracting in Theory and Practice. London: Library
Association, 1991. 328 sider.
Lancaster, F.W. & Linda C.Schmidt (eds): Artificial intelligence and expert systems: will
they change the library? Papers presented at the 1990 Clinic on Library Applications
of Data Processing, March 25-27, 1990. Urbana-Champaign: Graduate School of Library
and Information Science, 1992. 291 sider.
Sparck Jones, Karen: Architecture problems in the constructions of expert systems for
document retrieval. (i: Knowledge Engineering. Expert systems and Information
retrieval. Edited by Irene Wormell. London: Taylor Graham, 1987/1988, side 7-33.
Vickery, A; H.M. Brooks & B.C. Vickery: An Expert system for referral: the Plexus
project. (i: Intelligent Information Systems. London: Horwood, 1986, side 154-183).
Vickery, Brian & Alina Vickery: Information Science in Theory and practice. London:
Bowker-Saur, 1988. 384 sider.
Elektronisk post
(Engelsk: "Electronic mail" eller "E-mail"). Udveksling af breve,
korrespondance, tekst, billeder, evt. betalingstransaktioner ("E-money")
og andre *filer via datanet. Man kan skelne mellem intern E-mail
indenfor samme institution (f.eks. Danmarks Biblioteksskoles interne
datanet) og ekstern E-mail imellem institutioner.
Elektronisk post formidles via en elektronisk postkasse, der er et
datalager, hvortil elektroniske data kan afleveres og senere afhentes af
modtageren. Systemet tillader let svar til samme modtager og kan
72

indrettes med elektroniske arkiver, hvor modtageren kan opbevare
modtagne og afsendte filer efter forskellige sorteringsprincipper. Der
findes også systemer, hvor afsenderen kan "recommandere" sin
meddelse og får kvittering når modtageren åbner sin post.
Se også *Netværk;
Elektronisk publicering
Se *Publicering, elektronisk
Elektroniske biblioteker
Se *Biblioteker, elektroniske
Elektroniske databaser
Baser, hvor data er lagret i elektronisk form eller (som f.eks. CD-ROM)
lader sig direkte indlæse til elektronisk databehandling (i modsætning til
f.eks. fastformskataloger). Overbegreb for bl.a. *CD-ROM; *Online
databaser; *OPAC; *Inhouse databaser m.v.
Indholdsmæssigt kan elektroniske databaser naturligvis opdeles efter samme principper som
andre medier, jfr. *dokumenttypologi, f.eks efter *fag, *medium (f.eks. *CD-rom versus
*online), *publikationsform (f.eks. løbende versus afsluttet), efter "udtryksform" (f.eks. i
*billeder, *lyd; *tekst og *multimedier) funktionskategori (f.eks. afhandlingslitteratur
(*fuldtekstbaser) versus bibliografiske baser, oversigtslitteratur (som f.eks.
*encyclopædier), nummeriske databaser (f.eks. statistiske databaser), andre typer typisk
"faktadatabaser" f.eks. indeholdende vejviserstof.
Litteratur: Danske databaser '92. Redigeret af Pernille Kofoed. København: Dansk
DIANE Center, 1992. 360 sider.
Tidsskrift: Database. The Magazine of Database Reference and Review. Weston, CT:
Online, Inc., (Vol. 12;- . 1989-).
Elektroniske tidsskrifter
(Engelsk "electronic journals"; "online journals"). Publiceringsform,
hvor det elektroniske *medium har erstattet eller suppleret papirmediet.
Nogle tidsskrifter eksisterer såvel i trykt form som online tilgængelige,
andre kun i elektronisk form. En tredie mulighed ligger i at trykte
tidsskrifter scannes ind og distribueres f.eks. på *CD-rom, sådan som
dette praktiseres med medicinske tidsskrifter i ADONIS-projektet.
Elektroniske tidsskrifter medfører en hurtigere og mere fleksibel distributionsform i forhold
til trykte tidsskrifter. Deres væsentlige styrke ligger imidlertid i *multi-medie-egenskaberne,
at f.eks. illustrationer, lyd, numeriske data etc. kan være indeholdt i den elektroniske
udgave.
Se også: *Fuldtekstbaser; *"Publicering, elektronisk"; *Tidsskrifter;
73

Emne
Begrebet "emne" anvendes såvel i den BDI-faglige litteratur som i andre
fags litteratur, f.eks. indenfor sprogvidenskaben.
På trods af, at begrebet "emne" (og dets afledede begreber som
*"emnedata" og *emnesøgning) er helt centrale i BDI-faget, og på trods
af, at forskellige opfattelser af emnebegrebet har meget betydende
implikationer for *informationsvidenskabens teori, har dette begreb
alligevel været overordentligt svagt belyst i den informationsvidenskabelige
litteratur. Metcalfe (1973) giver en opridsning af
begrebets næsten hundredeårige historie i bibliotekerne, men må konkludere,
at begrebet er så flertydigt, at det næsten er ubrugeligt. Nedenfor
skal vi give en oversigt over de vigtigste behandlinger af emnebegrebet i
litteraturen incl. vort eget forslag til en definition.
Miksa (1983a) - her citeret fra Frohmann (1994, p. 112-113) - behandler *Cutter's emnebegreb.
For Cutter er emnernes stabilitet afhængig af en social proces, i hvilken deres
betydning stabiliteres i en et navn eller en betegnelse. Et emne "referred.. to those
intellections..that had recieved a name that itself represented a distinct concensus in usage"
(Miksa, 1993a, p. 60) og: the "systematic structure of established subjects" is "resident in
the public realm" (Miksa, 1983a, p. 69); "[s]ubjects are by their very nature locations in a
classificatory structure of publicly accumulated knowledge (Miksa, 1983a, p. 61).
Frohmann 1994, 112-113) tilføjer: "The stability of the public realm in turn relies upon
natural and objective mental structures which, with proper education, govern a natural
progression from particular to general concepts.
Since for Cutter, mind, society, and SKO [Systems of Knowledge Organization] stand one
behind the other, each supporting each, all manifesting the same structure, his discursive
construction of subjects invites connections with discourses of mind, education, and society.
The DDC [*Dewey Decimal Classification], by contrast, severs those connections. *Dewey
emphasized more than once that his system maps no structure beyond its own; there is
neither a "trancendental deduction" of its categories nor any reference to Cutter's objective
structure of social concensus. It is content-free: Dewey disdained any philosophical
excogitation of the meaning of his class symbols, leaving the job of finding verbal
equivalents to others. His innovation and the essence of the system lay in the notation. The
DDC is a purly semiotic system of expanding nests of ten digits, lacking any *referent
beyond itself. In it, a subject is wholly constituted in terms of its position in the system
[Emphasis added, BH]. The essential characteristic of a subject is a class symbol which
refers only to other symbols. Its verbal equivalent is accidential, a merely pragmatic
characteristic...
....
The conflict of interpretations over "subjects" became explicit in the battles between
"bibliography" (an approach to subjects having much in common with Cutter's) and
Dewey's "close classification". William Fletcher spoke for the scholarly bibliographer....
Fletcher's "subjects", like Cutter's, referred to the categories of a fantasized, stable social
order, whereas Dewey's subjects were elements of a semiological system of standardized,
technobureaucratic administrative software for the library in its corporate, rather than high
culture, incarnation".
En anden førende informationsforsker - Patrick Wilson (1968) - giver nærmest op i forsøget
på at løse problemet, og stiller sig tilfreds med en rent agnostisk opfattelse:
74

Patrick Wilson undersøger - især ved tankeeksperimenter - forskellige metoders egnethed til
at bestemme et dokuments emne. Blandt disse metoder er 1) at identificere forfatterens
formål med at skrive dokumentet 2) at vægte den relative dominans og underordning af
forskellige elementer i det billede, som læsning af værket giver anledning til 3) at gruppere
eller tælle dokumentets anvendelse af begreber og henvisninger 4) at opfinde eller gætte på
et sæt selektionsregler for, hvad der er "nødvendige" i modsætning til unødvendige
elementer for værkets helhed. Patrick Wilson viser overbevisende, at alle disse metoder
hver for sig er utilstrækkelige til at bestemme et dokuments emne, og må bl.a. konkludere
(side 89): "The notion of the subject of a writing is indeterminate..." eller side 92 (med
hensyn til hvad lånere kan forvente at finde under en bestemt position i et biblioteks
klassifikationssystem): "For nothing definite can be expected of the things found at any
given position". I forbindelse med sidste citat har Wilson en interessant fodnote, i hvilken
opmærksomheden henledes på, at forfattere til dokumenter ofte bruger begreber ("hostility"
nævnes som eksempel) på en upræcis måde. Selvom bibliotekaren personligt ville nå frem
til en meget præcis opfattelse af et begreb, ville han ikke kunne anvende det i sin
klassifikation, fordi ingen af dokumenterne anvender begrebet på samme præcise måde,
hvorfor Wilson konkluderer: "If people write on what are for them ill-defined phenomena, a
correct description of their subjects must reflect the ill-definedness".
En opgiven af en eksakt bestemmelse af et af biblioteks- og informationsvidenskabens
grundbegreber er en meget betænkelig sag. Vi mener ikke, en sådan agnostisisme som
refereringen af Patrick Wilson er et udtryk for, er en nødvendig eller acceptabel løsning.
Et system, der forsøger at have et meget eksplicit teoretisk grundlag, er Ranganatans
"kolon" system. Så vidt vides er Ranganatan da også den eneste forsker, der tidligere har
defineret begrebet "emne". Ranganathan, 1967, side 82:
"Subject - an organized body of ideas, whose extension and intension are likely to fall
coherently within the field of interests and confortably within the intellectual competence
and the field of inevitable specialization of a normal person".
Eller hos een af Ranganathans elever:
"A subject is an organized and systematized body of ideas. It may consist of one idea or a
combination of several..." (Gopinath, 1976, side 51)".
Ranganatans emnedefinition bærer stærk præg af hans kolonsystem. Kolonsystemet er
baseret på at kombinere enkeltelementer fra facetter sammen til en helhed (en emnebetegnelse).
Derfor betones det sammensatte, det organiserede i emnerne så stærkt, og han
kommer ud i mærkværdigheder - f.eks. kritiseret af Metcalfe (1973, side 318 - at et begreb
som "guld" ikke kan være et emne (Ranganatan kalder det et "isolate" istedet). Iøvrigt
skriver Metcalfe om Ranganatans teori (s. 317): "This pseudo-science imposed itself on
British disciples from about 1950 on...". Det besynderlige ved i definitionen af betone det
sammensatte eller det organiserede i emnerne ligger i, at en undersøgelse af, hvorvidt eller
hvordan emner er beskafne bør komme efter definitionen, ikke gives i definitionen.
Ud over betoningen af det sammensatte, organiserede og systematiserede, ligger der i
Ranganatans definition af emne det pragmatiske krav, at et emne skal bestemmes således, at
det passer til en normal persons kompetance eller specialisering. Dette er forståeligt udfra
hans kolonsystems særlige struktur, men igen kan man spørge sig selv, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt at opstille dette krav i selve definitionen på emne eller om man ikke
snarere burde definere et emne uden dette hensyn, og så lade det være op til
emnebeskrivelserne, til *specificiteten af det pågældende IR-sprog, at beskrive dokumenters
emner, således at de bedst muligt opfylder informationssystemernes målsætning, f.eks.
m.h.t. *"Recall" og *"Precision"? Hvis man - som Ranganatan - i for høj grad binder
definitionen af emne op på et bestemt ir-system, så vanskeliggøres eller umuligggøres
herved mere almene teorier om emner, emneanalyser og emnedata.
75

Såfremt man er enig i ovenstående synspunkter, indeholder Ranganatas emnedefinition kun
en angivelse af, at et emne er en "idé". En idé må enten være en subjektiv eller en objektiv
idé. I alle tilfælde må Ranganatans emneopfattelse forstås som en form for "idealisme" og
ses som et modstykke til ikke-idealistiske vidensopfattelser, hvad enten de så er af
pragmatisk, realistisk eller materialistisk orientering. Ranganatan er ikke klar på dette punkt,
men det forhold, at hans analysemetode tenderer mod at tolke dokumenters emner udfra
præetablerede kategorier i colonsystemet får Hjørland (1992) til at rubricere teorien som
"objektiv idealisme", hvilken fortolkning tydeliggøres ved en analyse af Ranganatantilhængeren
Langridge's bog "subject analysis". Et kendskab til det filosofiske begreb
"objektiv idealisme" kan kaste lys over de begrænsninger, der ligger i denne opfattelse. Når
man har opnået en forståelse af, hvori en tankeforms begrænsning ligger, kan man forsøge
at opstille andre teorier, der ikke indeholder samme begrænsninger.
En lidt videregående analyse kan tydeliggøre det problematiske i Ranganatans begreber.
Videnskabelige discipliner som matematik, fysik, lingvistik, religion m.v. betegnes i
Ranganatans system som basisemner, der er defineret som et emne uden nogen "isolate"
som komponent. En "isolate" (f.eks. guld, Indien, børn etc.) er defineret ved, at de er for
brede til at kunne dækkes af een ekspert, til at udgøre selvstændige ekspertiseområder.
Udover at det naturligvis er problematisk at skulle afgøre hvilke emner, der er så brede, at
en specialist ikke kan dække dem, giver denne lære som konsekvens en problematisk definition
af *videnskaber (se dette) som en særlig type idéer baseret på fraværet af en anden
type idéer. Det hele er et idealistisk eller rationalistisk system, der ikke forholder sig til,
hvordan videnskaberne reelt er udviklet dels i relation til deres genstande, dels i relation til
de menneskelige erkendelsesinteresser, hvorved tværvidenskabeligt samarbejde også
vanskeliggøres eller umuliggøres.
Den kvalificerede eller videnskabelige realisme udgør en modsætning til idealistiske
teorier, hvor videnskaberne danner grundlag for en opfattelse og fortolkning af
virkeligheden. Den videnskabelige viden er hermed en forudsætning for at kunne foretage
en relevant klassifikation og beskrivelse af genstande herunder dokumenter. En sådan teori
danner modsætning til en idealistisk og rationalistisk teori som Ranganatans, der ikke tager
afsæt i den konkrete erkendelsessituation på et område, men i en præetableret, fikseret
eller apriorisk analysemåde.
Af de nævnte grunde må vi konkludere, at Ranganatans emnedefinition nok har været
pragmatisk frugtbar, men ikke er er egnet til en videre videnskabelig analyse af
emnedatasystemer.
Det sidste væsentlige definitionsforsøg, der skal nævnes, vedrører den engelske skole i
informationsvidenskaben, der foretrækker begrebet "aboutness" fremfor emne. (Se under
*aboutness). En begrundelse for at foretrække begrebet "aboutness" giver Hutchins (c1975,
side 115):
" 7.7 From this account of indexing one thing should now be clear, namely, that the notion
of the "subject" of a document is peculiarly vague. We may mean the "extensional
aboutness" or the "intensional aboutness", as given by the author in his title or as given by
the abstractor or by the indexer; we may mean the NL [natural language; BH] phrase
expressing the Topic or we may mean the DL [documentary language; BH] expression
denoting the document content. There are clearly so many variables involved that whenever
we talk of he "subject" of a document we ought always to say what kind of subject we are
intending.
These questions of definiation are, of course, a quite separate issue from the point stressed
at the beginning of this chapter, namely that we should never talk of the subject of a
document. As we have seen, judgments of subject content (by authors, readers and indexers)
are influenced by so many factors that any particular statement of a document's content
should never be regarded as anything other than just one of many possible such statements.
76

In other contexts and from other perspectives the same document may have other, quite
different "subjects"".
Aboutnessbegrebet er altså for det første indført med begrundelse i emnebegrebets
vanskeligheder. D.v.s. at såfremt det (som Hjørland (1992) mener) kan lykkes at nå frem til
en tilfredsstillende emnedefinition, da forsvinder det meste af berettigelsen af at operere
med begrebet "aboutness". For det andet fremgår det af artiklen *aboutness, at tilhængerne
af dette begreb i vid udstrækning havner i subjektivistiske og mentalistiske fælder. Hermed
tilbagevises det andet store forsøg i vort århundrede på at løse emneproblemets gåde.
Der har i det biblioteks- og informationsfaglige emnebegreb altid ligget et dilemma mellem
at opfatte et dokuments emne som en iboende egenskab ved dokumentet på den ene side, og
på den anden side at opfatte et dokuments emne som mere eller mindre bestemt af af
brugerens behov, forudsætninger etc., d.v.s. problemet om emners objektive grundlag. Det
er væsentligt at gøre sig klart, at for et informationssystem er det ikke i så høj grad et
spørgsmål, hvad et dokuments selvforståelse er, hvad det handler om f.eks. på sine egne
præmisser. Den relevante synsvinkel på emner fra en *IR-synsvinkel består i at betragte
dokumenter ud fra synsvinklen: hvilke potentielle spørgsmål kan disse dokumenter give
svar på? D.v.s. at *emneanalysen - og i sidste instans emnebegrebet - forholder sig til
dokumentet på brugernes vegne.
Hjørland (1992) mener at løse emnebegrebets hidtidige uklare status og definerer emner
som dokumenters erkendelsesmæssige potentialer. (Dokument skal forstås som en
informationsbærer/videns-entitet. Strengt taget kan f.eks. forfattere betragtes som
dokumenter). Efter denne opfattelse vokser emner frem med den videnskabelige og
menneskelige erkendelse og skal forstås i relation til de menneskelige erkendelsesbehov.
Emner er ikke givet på forhånd (a priori), og klassifikationsskemaer og øvrige *"IR-sprog"
afspejler summen af konkrete dokumenters emner, principielt ikke omvendt. Der findes
relativt stabile vidensformer, f.eks. filosofiens og enkeltvidenskabernes "kategorier", der
kan lægges til grund for emneanalyse, men disse kategorier må forstås som generaliseret
videnskabelig viden, ikke aprioriske kategorier i idealistisk forstand. Denne emnedefinition
implicerer med andre ord, at en emneanalyse af et givent dokument forsøger at fremdrage
de væsentligste, mest værdifulde egenskaber ved dokumenterne, enten i relation til en
konkret anvendelse eller i relation til den optimale vækst i den menneskelige erkendelse.
Indenfor sprogvidenskaben finder Togeby (1977, side 28-30), at ved enhver informationsoverføring
er noget forudsat, mens andet er nyt. Begrebet emne hænger sammen med
subjekt og det forudsat bekendte. Som emne kan man således - når det skal være substantiv
- kun bruge forudsat bekendte substantiver eller generelle betegnelser, altså ikke ubestemte
specifikke betegnelser. Visse informationer gøres til emne, andre informationer sætter vi i
focus. Johansen (1994) beskriver organiseringen af emner i en samtale.
Indenfor psykologi og filosofi anvendtes emnebegrebet i den ældre litteratur, men stort set
ikke i moderne litteratur. I Danmark har Tranekjær-Rasmussens emnelære (1956) spillet en
stor rolle, men er aldrig blevet oversat eller behandlet internationalt, jfr. også Hjørland,
1993, 202-206.
Referencer: Frohmann, Bernd: The Social Construction of Knowledge Organization: The
Case of Melvin Dewey. Advances in Knowledge Organization. 1994, 4, 109-117.
Gopinath, M.A.: Colon Classification. (I: Classification in the 1970's. A second look.
Revised edition. Ed. by Arthur Maltby. London, Clive Bingly, 1976, side 51-80).
Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science. Journal of
Documentation, Vol. 48 (No.2; june), 1992, side 172-200.
Hjørland, Birger: Begrebet "emne" (side 45-126 i: Emnerepræsentation og
informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg:
Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och
77

Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258
sider. (Disputats)).
Johansen, Marianne: Emnehandlinger i funktion. Om organiseringen af emner i en samtale.
NYS (Nydanske Studier) nr. 18, 1994, side 39-61.
Metcalfe, John: When is a Subject not a Subject? (i: Towards a theory of Librarianship.
Ed. by Conrad H. Rawski. New York: Scarecrow Press, 1973).
Miksa, F. (1983a): Melvin Dewey and the Corporate Ideal (pp. 49-100 in: Melvin Dewey:
The Man and the Classification. Ed. by G.Stevenson & J.Kramer-Greene. Albany,NY:
Forest Press, 1983.
Miksa, F. (1983b): The Subject in the Dictionary Catalog from Cutter to the Present.
Chicago: American Library Association, 1983.
Molina, Maria Pinto: Cross-disciplinary Contributions to the Concept and Practice of
Documentary Content Analysis. In press, 1993, Journal of Documentation. manus 24 sider.
Ranganatan, S.R.: Prolegomena to Library Classification. London: Asia Publ. House,
1967. 640 sider.
Togeby, Ole: Om sprog. En introduktionsbog. København: Hans Reitzel, 1977. 220 sider.
Tranekjær Rasmussen, Edgar: Bevidsthedsliv og erkendelse. Nogle psykologiskerkendelsesteoretiske
betragtninger. København: Københavns Universitet, 1956. 199
sider.
Wilson, Patrick: Two Kinds of Power. An Essay on Bibliographical Control. Berkeley:
University of California Press, 1968. 155 sider.
Se også *Aboutness; *Emneanalyse; *Emnedata; *Tema.
Emneanalyse
Emneanalyse er den intellektuelle eller automatiserede proces, hvorved
et *dokuments emner analyseres for evt. efterfølgende at blive udtrykt i
form af *emnedata. Begrebet emneanalyse eksisterer også i den *BDIfaglige
litteratur under andre betegnelser. Det berømte "Cranfield
Project" (1966) anvendte udtrykket "content analysis", og samme
betegnelse anvendtes i de ældste bind af "Annual Review of Information
Science and Technology". Også betegnelserne *"informationanalyse" og
"aboutness-analyse" ses anvendt. Betegnelsen emneanalyse (engelse
"subject analysis) forekommer dog idag den almindeligt anerkendte
betegnelse.
En teori om emneanalyse forudsætter naturligvis en teori om, hvad *emner er, hvilket der
ikke hersker konsensus om. Langridge (1989) betragter således et dokuments emner som en
indholdsmæssig overensstemmelse mellem et dokument og nogle preetablerede kategorier
af *viden, der karakteriseres "permanent, inherent characteristics of knowledge".
Det forhold, at Langridge ikke i sin analyse tager hensyn til dokumenternes potentielle
anvendelse, karakteriserer Hjørland (1992) som en manglende pragmatisk dimension i
emneanalysen. Det forhold, at Langridge betragter videnskategorierne som "permanente,
iboende karakteristika ved viden", og således ikke løbende opdaterer sine kategorier i takt
med den videnskabelige udvikling, karakteriserer Hjørland (1992) som "objektiv
idealisme". Ifølge Hjørland, eksisterer der ikke permanente videnskategorier, kun relativt
stabile vidensformer, der er videnskabelige generaliseringer.
Teorier om automatisk indexering (og systemer baseret på *kunstig intelligens) vil efter
Hjørlands hypotese (1992) ligeledes tendere imod en objektiv idealisme, fordi de bygger på
den antagelse, at der bag dokumentets "overflade" skjuler sig en bestemmelig og dermed
78

estemt kategori af viden, som ikke afhænger af dokumentets potentielle anvendelse, men
forholder sig til en "permanente, iboende træk ved viden".
Andre teorier, f.eks. mange *aboutness-teoretikeres opfattelse og det *kognitive paradigme
tenderer imod at foretage en emneanalyse ved at matche et dokument med subjektive
vidensstrukturer. Almindelig er det således at opfatte emnet som forfatterens hensigt med sit
værk (og således afspejle forfatterens subjektive vidensstruktur. Denne metode anvendte
"den klassiske hermeneutik" og den ses også anvendt af "det kognitive synspunkt" i
informationsvidenskaben). Andre forskere forsøger at finde nøglen til emnebegrebet og
emneanalysen i brugernes subjektive, individuelle behov og vidensstrukturer.
Ifølge Hjørland (1992) er et dokuments emner dets erkendelsesmæssige
potentialer. Disse potentialer erkendes og beskrives ikke først og
fremmest via en undersøgelse af brugernes individuelle, subjektive
interesser, viden og behov, men derimod ved en *domæneanalyse, der
inkluderer en videnskabsteoretisk, -sociologisk og -historisk analyse af
det pågældende vidensdomæne. En emneanalyse er en fortolkning af et
dokuments (eller en informationsentitets) potentialer i forhold til et givet
informationssystems erkendelsesinteresser, der foretages i en given
historisk, kulturel, faglig og pragmatisk kontekst.
Emneanalysen kan være mere eller mindre målrettet eller almen. En fag-
eller opgavespecifik informationstjeneste vil analysere potentialer
snævert i relation til fagets eller virksomhedens behov. F.eks. beskriver
databasen Ringdok dokumenter udfra den farmakologiske industris
behov. En almen informationstjeneste vil tenderer imod en mere generel
beskrivelse, f.eks. beskriver Chemical Abstracts dokumenter mere
alment end Ringdok. Den pragmatiske/økonomiske kontekst spiller en
væsentlig rolle i praktisk emneanalyse. Således beskrives Det kgl.
Biblioteks musikalier efter besætning (antal musikinstrumenter og disses
art og kombination). En sådan beskrivelse kan gøres forholdsvis
økonomisk, konsistent og objektivt, men er til gengæld måske mindre
informativ for mange brugere end en egentlig musikalsk analyse ville
være. D.v.s. at princippet om emneanalysen som en fortolkning af et
dokuments potentialer modificeres af pragmatiske faktorer. Denne
modificering er ofte så udpræget, at det kan være svært at se, at der
overhovedet er tale om en fortolkning af et dokuments potentialer. Forbindelsen
imellem brugerbehovene og dokumentanalysen er blevet
meget indirekte/middelbar: Brugeren må selv udfra de anførte emnedata
identificere de relevante dokumenter, hvilket langtfra altid er muligt.
En emneanalyse indebærer en begrebsdannelse vedrørende et dokuments indhold og
potentialer. En begrebsdannelse vedr. f.eks. en artikel om "Watergate" eller "Termil-sagen"
kan naturligvis hæftes op på de konkrete omstændigheder, tider, personer, steder etc. En
sådan begrebsdannelse tenderer imod positivisme. Den kan være relevant for nogle typer af
informationsbehov, især måske sensationspressens. En anden form for begrebsdannelse
kunne måske være "Konkrete eksempler på etiske problemer i det politiske system" (Evt.
blot "Etik i politik"). En sådan begrebsbestemmelse er ikke positivistisk, men indebærer en
almengørelse, baseret på teoretisk analyse og abstraktion. I praksis er der ikke noget til
hinder for, at samme dokument kan tildeles mange emnebeskrivelser, såvel "positivistiske"
som "almengjorte". De almengjorte emnebeskrivelser tjener især dyberegående
79

erkendelsesbehov, hvad enten de er af videnskabelig art eller f.eks. tjener "dybdeborende
journalistik".
En emneanalyse kan naturligvis ikke ses uden sammenhæng med den kultur, det miljø og
den kontekst, hvori analysen foretages, herunder de individuelle og kollektive
erkendelsesinteresser, der ligger bag analysen. Men analysens sigte er ikke at være
subjektiv, men mest mulig objektiv (dog ikke objektivistisk/positivistisk).
I praksis foregår emneanalysen ofte på den måde, at *BDI-personale sidder med et givent
*klassifikationssystem, *tesaurus eller *ir-sprog, som emneanalysen skal udtrykkes i. Dette
ir-sprog kan virke tilbage på emneanalysen, bibliotekarens verdensbillede kan direkte farves
af et bestemt klassifikationssystem. Det forhold, at ir-sproget virker ind i emneanalysen, kan
have såvel positive som negative effekter. Det har ofte den positive effekt, at emneanalysen
ikke foretages dybere og mere tidsrøvende end det pågældende system kan
udnytte/udtrykke. Et *IR-sprog udgør således i sig selv et beslutningsstøttesystem til
emneanalyse. Den negative effekt kan være, at ir-sprogets teoretiske opfattelse (der evt. er
blevet bibliotekarens socialiserede verdensbillede) presses ned over dokumentets teoretiske
opfattelse istedet for at resultere i et forsøg på at ajourføre ir-sprogets opfattelse. Hvis man
antager, at emneverdenen kan udtrykkes i et objektivt system, hvis grundstrukturer på een
eller anden måde er apriori i forhold til den videnskabelige erkendelse, der løbende kommer
til udtryk i faglitteraturen, da gør man sig skyldig i en rationalistisk, "objektiv idealistisk"
tænkemåde, der ikke er faglig adekvat.
Det er vigtigt, at man skelner principielt mellem selve emneanalysen, fortolkningen af et
dokuments potentialer, og den efterfølgende "oversættelsesproces", hvor dokumentets emne
søges udtrykt ved hjælp af et konkret ir-sprog. Hvis man blander disse to ting sammen -
hvad der som sagt er forståeligt fordi ir-sproget kan spille tilbage på emneanalysen - så kan
man bl.a. ikke analysere og evaluere emneanalyser og ir-sprog uafhængigt af hinanden, og
man kan f.eks. komme til at betragte *klassifikation og *indexering som fundamentalt
forskellige analysemåder og på andre måder få en forfejlet opfattelse af såvel teoretiske som
praktiske problemer. Erfaringen viser iøvrigt - som også fremhævet af Langridge, 1989,
side 6 - at det er emneanalysen, ikke "oversættelsesproblemerne", der volder de fleste
kvaler.
ISO-standard 5963 (1985) "Metoder til at undersøge dokumenter, bestemme deres emner og
vælge index-termer". Ifølge denne består indekseringen af 3 etaber, der ikke er klart
adskilte:
1. Undersøgelse af dokumentet og bestemmelsen af dets emneindhold.
2. Bestemmelse af de vigtigste begreber i emnet
3. Udtrykkelse af begreberne med det givne vokabulars sprogbrug.
Ideelt ses bør dokumentet gennemlæses, men ofte er dette ikke muligt eller nødvendigt.
Indexøren skal dog sikre, at ingen nyttig information overses, og således aldrig basere en
emneanalyse alene på titel og abstracts. Standarden rummer en oversigt over de elementer,
man skal være særlig opmærksom på, herunder f.eks. titel, indholdsfortegnelse, forord m.v.
- men den nævner ikke, at f.eks. referencelisten kan indgå i emneanalysen.
Med hensyn til selve bestemmelsen af begreber anbefales en checkliste, der f.eks. opregner
objekt for en handling; et aktivt begreb, d.v.s. en handling, operation eller proces; hvad der
påvirkes af handlingen; agent; instrumenter, teknikker og metoder for udførelse af
handlingen; sted; afhængige og uafhængige variable; særlig synsvinkel.
Indeksøren behøver ikke anvende alle identificerede begreber i repræsentationen, valget
afhænger af formålet med indekseringen. Valget af begreber skal ske ud fra et begrebs
potentielle værdi som værende et element i dels navngivningen af dokumentets emne,
dels for genfindingsprocessen. Indeksøren bør herunder
80

a) Vælge de begreber, der anses for passende af en given brugergruppe, idet indekseringens
mål holdes for øje
b) hvis det anses for nødvendigt, ændre både indekseringsværktøjer og metoder som resultat
af feedback i relation til forespørgslerne.
Der bør ikke fastsættes nogen arbitrær grænse for hvor mange indexeringsord og -fraser, der
kan påføres emnebeskrivelsen, idet en sådan grænse forårsager tab af objektivitet og
udelukkelse af potentiel værdifuld information set i relation til søgeprocessen.
Udvælgelsen af indekseringstermer og -fraser bør ske ud fra viden på området, vokabularet
og dets muligheder og begræsninger.
Det bemærkes, at de foreskrevne retningslinier for emneanalyse er dokument-centrerede og
nærmest forudsætter en "enhedsvidenskabelig" analysemåde, d.v.s. der gives ikke
specifikke oplysninger om at fag er forskellige og kræver særlige, "domænespecifikke"
analyser. F.eks. kunne man for de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag have nævnt,
at indexøren bør være opmærksom på det pågældende dokuments menneske- og
samfundsopfattelse / videnskabsteoretiske orientering, d.v.s. have betonet det særlige
subjekt-objektforholds betydning i disse fag. Det, at man ikke gør det, viser det betænkelige
i at udgive internationale standarder på dette område: ved at hæfte sig ved helt udvendige
forhold i emneanalysen, kommer de let til at give et falsk indtryk af professionalisme og af
almene, objektive kriterier, der ikke forefindes i standarden.
Litteratur: Ahlers Moeller, Bente: Subject Analysis in the Library. A Comparative Study.
International Classification, 8(1), 1981, side 23-27.
Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science". Journal of
Documentation, 1992, Vol. 48(2), side 172-200.
Hjørland, Birger: Emneanalyse (side 36-44 i: Emnerepræsentation og
informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg:
Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och
Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258
sider. (Disputats)).
ISO 5963: Methods for Examining Documents, Determining their Subjects, and
Selecting Indexing Terms. Geneve: International Standard Organisation, 1985. 5 sider.
Langridge, D.W. Subject Analysis: Principles and Procedures. London: Bowker-Saur,
1989.
Se også *aboutness, *emne, *domæneanalyse; *Viden.
Emnedata (Emnerepræsentation)
Emnedata er data, hvis tilsigtede eller utilsigtede funktion er at bistå
informationssøgere med at identificere relevante dokumenter udfra
indholdsmæssige kriterier. Emnedata er således et overbegreb for bl.a.
klassifikationskoder, indextermer, emneord, titelord m.v.
I bibliotekernes periode med trykte kartotekskort var emnedata ofte i
praksis begrænset til f.eks. DK5-klassifikationskoder, evt. med
supplerende emneordssystem, der kan henvise til klassifikationsgrupper
eller til enkelte dokumenter. I edb-alderen er disse muligheder væsentligt
udvidet. Dels fungerer flere datakategorier som emnedata (f.eks. titelord i
online-systemer), dels udveksler biblioteker og andre informationssystemer
ofte emnedata, således at f.eks. Det kgl. Bibliotek foruden sine
81

egne emnedata modtager bibliografiske poster fra udlandet med Dewey-
og LC- klassifikationskoder, PRECIS-emnestrenge o.a.
I trykte bibliografier og referatpublikationer er emnedata ofte begrænset
til indholdsfortegnelser (klasssifikationsskemaer) og emneords- eller
deskriptor baserede registre. I online referatpublikationer udgør mange
dataelementer emnedata; vigtigst er her - foruden deskriptorer og
klassifikationskoder - titelord og referatord (anvendt til f.eks. *Boolesk
kombinatorisk søgning, søgning med nærhedsoperatorer eller
strengsøgning).
I *citationsindexer er bl.a. dokumenternes referencelister lagt op og gjort
søgbare. D.v.s. her udgør eksplicitte referencer i de indekserede
dokumenter (i AHCI til dels også de implicitte) potentielle emnedata.
Efterhånden kommer flere og flere dokumenter fuldtekst på
maskinlæsbar form. Eksempler på eksisterende dokumenter i denne form
er Bibelen, større leksika og ordbøger, kemiske værker, mange aviser og
i visse fag udvalgte tidsskrifter. I sådanne fuldtekstbaser er hele
dokumentteksten potentielle emnedata.
Det er naturligvis en meget central opgave for biblioteks- og
informationsvidenskaben at belyse, hvordan hele denne mængde af
emnedata optimeres. D.v.s. belyse de enkelte emnedatas relative fordele
og svagheder, deres overlapning og supplering af hinanden, og også
deres økonomi og brugervenlighed, deres egnethed indenfor forskellige
vidensområder etc.
Vi skal her kort se på nogle vigtige destinktioner mellem typer af
emnedata:
Dokumentbårne versus dokumentberigede emnedata.
Titelord, abstractsord, referencelister og fuldtekst-ord er eksempler på
emnedata, der er indeholdt i selve dokumentet. Hvis disse dokumentdata
altid fungerede 100 % tilfredsstillende som emnedata, ville der ikke være
behov for bibliotekarisk emneanalyse og emnebeskrivelse af de enkelte
dokumenter.
Eksempelvis anvender man i mange trykte bibliografier dokumenters
egen titel i emneregistret, således at man under et givent emneord dels
får dokumenttitlen, dels får et nummer, der henviser til dokumentets
hovedindførsel i bibliografien. (F.eks. I ERIC). I andre bibliografier
finder man, at dokumenttitler er for vage og intetsigende, og man
anvender i stedet for en særlig udarbejdet "index phrase", en slags
titelsurrogat (f.eks. i Psychological Abstracts & New York Times).
Sådanne "indexeringsfraser" er således et eksempel på, at indexøren har
beriget sit register med andre informationer end de, der var indeholdt i
selve dokumentet. (Såkaldt "value added service").
82

Det er naturligvis en vigtig problemstilling at afklare, i hvilken omfang -
om overhovedet - emnemæssig dokumentberigelse er nødvendig i
fremtidens elektroniske kommunikation. Under artiklen "Aboutness"
blev citeret Hutchins opfattelse, at emneangivelser blot er en *semantisk
kondensering af et dokuments tekst. Hvis dette er tilfældet, vil der næppe
være behov bibliotekarisk emneberigelse af bibliografiske poster. Hvis
en emneangivelse skal være formålstjenlig, må den tilføre posten
information, der ikke allerede findes i dokumentet eller i de
bibliografiske poster fra andre instanser. (Se under *Emne).
Emnedata kan være eksplicitte eller implicitte.
Klassifikationskoder, deskriptorer m.v. er eksempel på eksplicitte
emnedata. Hvis et forlag f.eks. hedder "Dansk Psykologisk Forlag", kan
forlagsangivelsen i en bibliografisk post siges at indeholde implicitte
emnedata. På samme måde kan f.eks. tidsskriftsnavne anvendes som
implicitte emnedata. Selve dokumentets tekst kan - betragtet som
emnedata - variere meget fra det eksplicitte til det implicitte. Et
dokuments tekst vil typisk indeholde nogle data, der kan betragtes som
eksplicitte emnedata, andre der kan betragtes som implicitte emnedata.
Jo mere implicit noget er, desto højere grad af fortolkning kræver det af
den, der skal foretage informationssøgning eller emnebeskrivelser, og jo
sværere er det derfor at automatisere søgefunktionen.
Emnedata kan være verbale eller symbolske. Verbale emnedata er f.eks.
titelord, abstracts-ord, dokumentord, emneord og deskriptorer.
Symbolske emneord er f.eks. klassifikationssymboler (-koder). Der er
ikke nogen skarp grænse mellem verbalske og "kodede" emnedata, da
fagsprog kan siges at udgøre en slags kode, og da også sproglige udtryk
har "symbolsk" betydning. Alligevel er destinktionen betydningsfuld ved
udformning af informationssystemer. Verbale og symbolske emnedata
har forskellige kvaliteter såvel med hensyn til faglig adekvans som med
hensyn til brugervenlighed. (Se også *"naturligt sprog")
Emnedata kan være overvejende indholdsorienterede eller behovsorienterede,
en distinktion, der skylder Soergel (1985). Soergels distinktion er
imidlertid meget beslægtet med en opfattelse hos Foskett (1982, side 84):
"At the indexing stage we are trying to foresee ways in which users may
later wish to find a document; at the searching stage, we are trying to
achieve a better match between our formulation of the query and that used
by the indexer or author to define his approach. It should be remembered
that every document is in effect the answer to a question that may - or may
not - be posed in the future. The librarian is in the strange but fortunate
position of being able to say: We have all the answers - what are the
questions ?"
Emnedata kan være mere eller mindre refererende eller normative/kritiske.
83

Endelig kan emnebeskrivelser være mere eller mindre "objektive"
(intersubjektive) eller "subjektive". I og med litteratur ofte kræver meget
specielle forudsætninger af sin læser for at dets erkendelsesmæssige
potentialer kan forstås, vil forsøg på at beskrive de sider ved dokumentet,
som lettest kan forstås af mange mennesker (d.v.s. dokumentets
"objektive" egenskaber (i eet af dette ords betydninger) ofte bevirke, at man
forholder sig til dokumentets mere trivielle egenskaber fremfor de mere
væsentlige egenskaber.
Idealet for emnedata er naturligvis, at de optimerer
genfindingssystemernes ydelser (*"Information retrieval, evaluation").
Litteratur: Foskett, A.C.: The Subject Approach to Information. 4. ed. London: Clive
Bingley, 1982. (Reprinted 1986).
Emnedata i online alderen. Under redaktion af Niels-Henrik Gylstorff, Niels C. Nielsen &
Morten Laursen Vig. København: Bibliotekscentralen, 1984. 117 sider.
Hjørland, Birger: Skitse til en emnedatateori. Foredrag 8:de Nordiska Konferencen för
Information och Dokumentation 19-21 maj 1992 i Helsingborg. 6 sider.
Hjørland, Birger: Emnedata (emnerepræsentation). (Side 21-35 i: Emnerepræsentation og
informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg:
Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och
Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258
sider. (Disputats)).
Foskett, A.C.: The Subject Approach to Information. London, Bingley, 1982. 574 sider.
Soergel, Dagobert: Organizing Information. Principles of Data Base and Retrieval
Systems. London: Academic Press, 1985. 450 sider.
Se også *indexering, *klassifikation og *"information retrieval languages".
Emneord
Begrebet "emneord" anvendes om verbale *emnedata, som bevidst er
valgt for at repræsentere et *emne, der behandles i et givet *dokument. (I
modsætning til f.eks. titelinformation, eller andre dataelementer, som kan
være emnekarakteriserende). Et emneord behøver ikke være begrænset
til eet ord, men kan udgøre en sekvens, tekststreng eller frase. Dette
fremgår også af Informationsordbogens og eksempler: "fotografiske
processer; Niels Peter Hansen, f. 1913".
"Emnedata i forskningsbiblioteker" skriver bl.a.:
"Emneord bruges som overbegreb til kontrollerede emneord og ukontrollerede emneord, og
ikke kun for det første, selvom dette er en udbredt sprogbrug.
Ved kontrollerede emneord forstås emneord, som følger på forhånd fastlagte konventioner
om disses betydning og form. Derved søges det sikret, at forskellige indeksører anvender
samme ord om "samme emne", ligesom brugerne derved i princippet har mulighed for at
vælge søgetermer svarende til det ønskede emne. En fortegnelse over et systems
kontrollerede emneord vil udvikles dynamisk, men tilvæksten må ske på kontrolleret måde.
Ukontrollerede emneord tildeles derimod frit, uden normativ kontrol. Disse kan være hentet
fra publikationen selv, eller valgt af indeksøren udfra kendskab til områdets sprogbrug eller
til de ord, typiske brugere kan forventes at anvende.
84

Mellem begreberne kontrolleret emneord og *tesaurus er der en tæt sammenknytning. Ved
en tesaurus forstår arbejdsgruppen en fortegnelse over kontrollerede emneord, hvori der
tillige findes henvisninger fra "synonymer" (alternative formuleringer) til den i fortegnelsen
foretrukne form ("psykolingvistik --> sprogpsykologi). Betydningsmæssige sammenhænge
søges udtrykt ved angivelse af overbegreber, underbegreber og betydningsmæssigt
beslægtede udtryk, således BT: engelsk Broader Term, NT: engelsk Narrower Term og RT:
engelsk Related Term. En tesaurus kan stræbe efter at være universelt dækkende, eller
begrænse sig til en enkelt fagområde eller en gruppe beslægtede fag. En tesaurus kan
udvides med nye emnebetegnelser efter vedtagne procedurer.
Begrebet *deskriptor er knyttet til en tesaurus. Sædvanligvis er deskriptor ensbetydende
med kontrolleret emneord, og arbejdsgruppen har valgt kun at benytte denne sidste term.
Ved non-deskriptorer, forstås ord, der findes i tesaurussen, men med henvisning til en
foretrukken betegnelse".
"Informationsordbogen bruger emneord som generel term for verbale emnedata. Emneord
har her 2 definitioner, svarende til 1) engelsk keyword og 2) engelsk subject heading:
Arbejdsgruppen finder det vigtigt at skelne mellem "subject headings" og andre former for
emneangivelser, hvorfor der i rapporten anvendes den danske oversættelse
*emneoverskrifter som betegnelse for sådanne emneord eller emneordsstrenge, der er ordnet
i et system af grupper/klasser".
Litteratur: Emnedata i forskningsbiblioteker. Rapport fra en arbejdsgruppe....
København: Statens Bibliotekstjeneste, 1993. (in press)
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-
Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Se også *Deskriptorer; *Emnedata; *Emneoverskrift; *Identifiers; *Indekseringsfrase;
*Søgeord;
Emneoverskrift
(Engelsk: "Subject heading"). Type af *IR-sprog. En emneoverskrift er
ikke en karakteristik af et enkelt dokument, men en betegnelse for en
klasse i et klassifikationssystem. I *DK5 betegner "13.6
Dybdepsykologi" således en emneoverskrift. Emneoverskrifter kan være
rene koder, rent verbale eller som ovenfor en kombination.
Emneoverskrifter er - i modsætning til f.eks. *deskriptorer -
karakteriseret ved at være meget uspecifikke i forhold til den enkelte
*dokumentrepræsentation (Jfr. *Specificitet). Jo højere op i hierarkiet
man kommer, desto mere uspecifikke.
Emneoverskrifter kan være repræsenteret i de enkelte poster (jfr. *post)
eller de kan blot eksisterer som kartotekskort, klassifikationssystemer
eller andet. Man kan ofte øge *"recall" i en (ældre) database væsentligt
ved at verbalisere kodede emneoverskrifter og gøre dem søgbare.
Såfremt emneoverskrifterne er for uspecifikke, giver dette *overload ved
informationssøgningen. Alligevel kan sådanne almene kategorier ofte
være nyttige ved afgrænsninger byggende på *boolesk søgemetode.
"Library of Congress Subject Headings", LCSH er emneoverskrifter, der
tildeles af Library of Congress og via udveksling af MARC-bånd bl.a. er
søgbare i danske forskningsbibliotekers amerikanske bøger. Larson
85

(1991) har dokumenteret, at disse emneoverskrifter er så uspecifikke, at
brugerne ofte vælger at koble dem fra i emnesøgninger.
Litteratur: Larson, Ray R.: The Decline of Subject Searching: Long-Term Trends and
Patterns of Index Use in an Online Catalog. Journal of the American Society for
Information Science, 42(3), 1991, side 197-215.
Emner, simple versus sammensatte
Ranganatans *facetanalyse (og den britiske klassifikationsskole, jfr.
Langridge, 1976, side 18-19) skelner mellem simple og sammensatte
emner på den måde, at et simpelt emne er et emne, der kan udtrykkes ved
en betegnelse for en hel disciplin (f.eks. psykologi, historie eller fysik),
hvorimod alle andre emner er sammensatte, fordi de kræver kombination
af flere begreber (f.eks. Englands historie i det 20.århundrede) til deres
benævnelse.
Begrundelsen for denne begrebsbrug ligger i at fag analyseres i facetter,
logisk eksklusive og exhaustive dimensioner, f.eks. tid og sted. Disse
dimensioner er de elementer, klassifikatoren arbejder med. I den
konkrete emneanalyse sammensætter han emnebetegnelserne ved hjælp
af disse elementer. De emner, der begrebslogisk har det mindste omfang,
fordi de er afgrænset af flere facetter, bliver herved mere sammensatte
end emner, der ikke er således afgrænset.
For Ranganatan kan et begreb som "guld" ikke være et emne (han kalder
det et "isolate" istedet), hvilket kritiseres af Metcalfe (1973, side 318).
Spørgsmålet er derfor, om Ranganatans begreber ikke er mere
forvirrende end afklarende. I ovenstående eksempler er det kun emnebetegnelserne,
der er mere sammensatte, ikke selve emnerne. Begrebet
"historie" har et omfang, der er større end "Englands historie" (igen
større end "Englands historie i det 20.århundrede o.s.v.) og udgør derved
et videre og mere sammensat emne. Kun i betydningen "sammensat af
facetterne tid og sted" kan man tale om, at "England" er mindre
sammensat end "England i det 20.årh.".
Litteratur: Langridge, D.W.: Classification and Indexing in the Humanities. London:
1976.
Metcalfe, John: When is a Subject not a Subject? (i: Towards a theory of Librarianship.
Ed. by Conrad H. Rawski. New York: Scarecrow Press, 1973).
Se også *Specificitet
Emners beslægtethed
Emners beslægtethed er relevant i problematikken om emnedata, idet
f.eks. klassifikationssystemer forventes at samle dokumenter om
beslægtede emner. Den er også relevant i informationsssøgning, hvor
søgningens genstand er dokumenter om samme eller beslægtede emner.
Desuden kan "emners beslægtethed" være en frugtbar indfaldsvinkel til
overhovedet at forstå, hvad "et *emne" er.
86

To hovedsynspunkter kan opsummeres således: Det traditionelle
synspunkt, f.eks. repræsenteret af Johansen (1975; 1987 m.v.) &
Ingwersen (1976) betragter to emner som beslægtede, når de "ligner
hinanden", herunder har forbindelse via på forhånd opstillede semantiske
kategorier (del helhed, årsag virkning etc).
Hjørland (1992) opfatter to dokumenter som værende emnemæssigt
beslægtede for en bruger, når de kan erstatte eller supplere hinanden for
den pågældende bruger til det givne formål. Dokumenterne behøver ikke
nødvendigvis have sproglige eller tilsvarende (f.eks. disciplinorienterede)
"lighedstræk". Emner, der på eet tidspunkt
forekommer en bruger beslægtede kan på en senere tidspunkt - efter at
brugeren har udviklet sin teoretiske viden - vise sig ubeslægtede. De
endelige kriterier for beslægtethed er ikke subjektive, men bestemt ved
sandhedsværdien af den teoretiske viden. Emners slægtskab er således
ikke givet apriori (sådan som den objektive idealisme mener).
Eksempel: Bøger om astronomi og astrologi kan siges at "ligne hinanden" fordi de f.eks.
begge indeholder samme begreber (navne på himmellegemer). For en bruger, der tror på
astrologi kan emnerne siges at være beslægtede, men såfremt man anlægger en moderne
naturvidenskabelig tankegang er astrologi mere beslægtet med okkultisme end med
astronomi.
Litteratur: Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science. Journal of
Documentation, Vol. 48 (No.2;june), 1992, side 172-200.
Ingwersen, Peter 1976. (Upubliceret undervisningsmateriale).
Johansen, Thomas: Indledende betragtninger over emners beslægtethed. København,
Danmarks biblioteksskole, 1975. 51 sider (Mimeo.).
Johansen, Thomas: An Outline of a Non-Linguistic Approach to Subject-Relations.
International Classification, 1985, 12(2), side 73-79.
Johansen, Thomas: Elements of the non-linguistic approach to subject-relationships.
International Classification, 1987, 14(1), side 11-18.
Johansen, Thomas: On the Relationships of Material Subjects. International
Classification, 1987, 14(3), side 138-144.
Johansen, Thomas: Om sammensatte emners struktur. (I: Orden i papirerne - en hilsen til
J. B. Friis Hansen. Redigeret af Ole Harbo og Leif Kajberg. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1989. Side 157-165).
Soergel, Dagobert: Organizing Information. Principles of Data Base and Retrieval
Systems. London: Academic Press, 1985. 450 sider.
Emnesøgning
Emnesøgning forstås her som søgning efter på forhånd ukendte
dokumenter udfra indholdsmæssige kriterier, der skal bidrage til at
belyse et bestemt *problem eller tilfredsstille et bestemt *informationsbehov.
Emnesøgning er een type *informationssøgning. Betegnelsen
"emnesøgning" anvendes især i biblioteker som modsætning til f.eks.
søgning efter litteratur af en bestemt forfatter og andre søgninger
byggende på såkaldt deskriptive bibliografiske data. D.v.s. emnesøgning
anvendes som modsætning til søgning efter dokumenter, hvorom visse
oplysninger allerede haves, f.eks. forfatter, titel, forlag, serie etc. ("know
item search").
87

Harter (1986, side 188-193) behandler begreberne "Non-subject searching" og "Fact
searching". Gennem denne behandling af modsætningen til emnesøgning, træder en implicit
opfattelse af begrebet emnesøgning frem.
For det første skriver Harter (side 188): "Frequently an information seeker wishes to have
non-semantic criteria applied to a retrieval set, so that only documents meeting the criteria
are included, and all documents not meeting the criteria are excluded. There are many fields
in bibliographic databases that do not report information related to the subjects of
documents .... Among the most commenly searched of these fields are:
• document type. What type of documents are wanted? Journal articles?
Bibliographies? Speeches or conference papers? Technical reports?
• year of publication. When were the documents published?
• language. In what language was the document published?
• author. Who wrote the document?
• corporate source. With what organization is the author affiliated?
...."
Vi ser altså, at Harter for det første finder, at skellet imellem emnesøgning og nonemnesøgning
er knyttet til en skelnen imellem "semantic" og "non-semantic criteria". For
det andet finder Harter, at informationer vedr. dokumenttype, publikationsår, sprog,
forfatterskab og korporation ikke vedrører et dokuments emne. For det tredie finder han
(ikke citeret), at faktagenfinding (*"fact retrieval") ikke indebærer emnesøgning. Vi er ikke
100% enig i Harters redegørelse (jfr. *emne og *emneanalyse), selvom den virker fornuftig.
De angivne felter er ikke centrale felter ved emnesøgning, men de kan (i specielle
situationer) give svage hints vedr. dokumenters emner. Såfremt man ved, at der i en bestemt
sproglig tradition (f.eks. på russisk) findes en særlig faglig synsvinkel (f.eks. en marxistisk),
da kan dette forhold udnyttes ved sprogkoder, der derved anvendes til emnesøgning.
Almindeligvis anvendes sprogkoder imidlertid som frasortering af sprog, man ikke behersker,
d.v.s. en indikator, man anvender fordi man ønsker at frasortere de dokumenter,
hvor omkostningerne ved at udnytte deres potentiale forekommer for store af sproglige
grunde. Disse to funktioner kan nogle gange kombineres på en raffineret måde. Man kan -
f.eks. i Det kgl. Biblioteks system "REX" søge på f.eks. "originalsprog = russisk". Herved
opnår man kendskab til dokumenter, der arbejder i den russiske tradition, men er
tilgængelige i oversættelser (der så evt. kan afgrænses yderligere ved hjælp af de
almindelige sprogkoder).
Informationsordbogen, 1991: "Emnesøgning [subject retrieval] Informationssøgning ved
hjælp af emnedata". Vi er uenig med informationsordbogens definition, fordi også
"deskriptive data", f.eks. titler og titelord ofte anvendes i emnesøgninger.
(Informationsordbogen opfatter deskriptive data og emnedata som modsætninger, hvilket vi
ikke gør).
Litteratur: Harter, Stephen P.: Online Information Retrieval. Concepts, Principles, and
Techniques. New York: Academic Press, 1986. 259 sider.
Hjørland, Birger: Emnesøgning. (Side 17-20 i: Emnerepræsentation og
informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg:
Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och
Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258
sider. (Disputats)).
88

Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-
Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Encyclopædi
Indenfor *BDI-området betegner encyclopædi først og fremmest en
dokumenttype (funktionskategori: oversigtslitteratur) nært beslægtet og
ofte synonymt med leksika. Bibliotekarer lærer om leksika som en type
informationskilde (Andersen, 1990, side 55-85).
De *informationsvidenskabelige problemstillinger med begrebet
encyclopædi knytter sig til begreber som integrative mekanismer,
*kumulativ viden og *tertiære informationssystemer. I
informationsvidenskabens historie spiller encyclopædibegrebet en
central rolle, idet Paul Otlets arbejde med at etablere UDC (Universal
Decimal Classification) i 1895 var nært knyttet til målet: en ny prototype
på en encyclopædi (jfr. Rayward, 1992). Indtil nu forekommer de fleste
idéer på dette område noget science-fiction-prægede med udgangspunkt i
en firkantet positivistisk erkendelsesteori. En begyndende filosofisk
afklaring synes at finde sted indenfor semiotikken, f.eks. repræsenteret i
Eco (1984), men der savnes flere indsigtsfulde, moderne videnskabsteoretiske
analyser af hvordan viden kumulerer, af begreber som
almenhed, generalisering, syntese m.v.
Price (1975) omtaler aspekter af "world brain" idéen. I væreket behandles bl.a. behovet for
større "nedpakning" ('packing-down') af information, f.eks. ved udarbejdelse af "review
artikler" og skellet imellem naturvidenskabelig information, der er egnet til international
styring og information i de "bløde videnskaber" ("soft sciences"), der ikke er.
Den videnskabelige udvikling er karakteriseret af såvel opsplittende, disintegrerende, som
af integrerende tendenser og mekanismer. "Interdisciplinær forskning" er et sådant
eksempel på en integrerende tendens. Klein (1990) behandler dette fænomen og belyser
herunder hvordan encyclopædisme har været forbundet med bestemte videnskabsteoretiske
tendenser. Således fostrede den logiske positivisme værket "International Encyclopedia of
Unified Science" af Otto Neurath, Rudolf Carnap og Charles Morris.
Litteratur: Andersen, Axel: Veje til viden. Håndbøger og andre informationskilder.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1990. 389 sider (Danmarks Biblioteksskoles
skrifter 17).
Dierse, Ulrich: Enzyklopädie: zur Geschichte eines philosophischen und
wissenschaftstheoretischen Begriffs. Bonn, 1977. viii + 274 sider. (Archiv für
Begriffsgeschichte. Supplementsheft 2. Ændret udgave af disputats, Münster, 1971).
Dierse, Ulrich: Encyclopädie I. Typen encyclopädischer Programmatik (i: Europäische
Enzyklopädie zu Philosophie und Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans
Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix Meiner Verlag, 1990), Bind 1, side 738-746.
Eco, Umberto: Dictionary vs Encyclopedia (Kapitel 2 i hans: Semiotics and the
Philosophy of Language. London: MacMillian, 1984).
Harmon, Glynn: The World Encyclopedia Concept. (i: Towards a Theory of
Librarianship. Papers in Honor of Jesse Hauk Shera. Edited by Conrad H. Rawski.
Metuchen, N.J.: The Scarecrow Press, 1973, side 221-231.
Klein, Julie Thompson: Interdisciplinarity. History, Theory, and Practice. Detroit:
Wayne State University Press, 1990. 331 sider.
89

Krzys, Richard: Encyclopedics: The Origin and Development of Encyclopedia Design.
(Side 159-184 i: Kent, Allen (ed.): Encyclopedia of Library and Information Science,
vol. 50, New York,NY: Marcel Dekker Inc., 1992).
Price, D. J. de Solla: Some aspects of "world brain" notions. (i: Information for action:
from knowledge to wisdom.Edited by Manfred Kochen. London, Academic Press, 1975.
Pp. 177-203).
Rayward, W. Boyd: Restructuring and mobilising information in documents: a historical
perspective. (i: Conceptions of Library and Information Science. Historical, empirical
and theoretical perspectives. Edited by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor
Graham, 1992, side 50-68).
Sandkühler, Hans Jörg: Encyclopädie II. Kreise des Wissens, Emanzipation (i:
Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und Wissenschaften. Band 1-4.
Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix Meiner Verlag, 1990), Bind
1, side 746-757.
Wells, H.G.: "World Encyclopedia". Reprinted in M.Kochen (ed.): The Growth of
Knowledge. New York: Wiley, 1967, 12-22.
"Enduser"
Se *bruger
Se også: *Kumulativ litteratur; *metaanalyse; *tertiære informationssystemer.
Enumerative klassifikationssystemer
Klassifikationer, der udtømmende opregner eller udfolder alle sine
klasser som modsætning til *facetterede systemer.
Ergonomi
DK5 og Dewey anses typisk for enumerative systemer, mens f.eks. Ranganatans
kolonsystem og Bliss-systemet regnes for faceterede systemer. UDK udgør en mellemform.
Selv DK5 har dog (i sine "form-grupper", f.eks. underdelingen af fagbibliografier efter
systemet) elementer af facet-tankegangen.
Enumerative systemers fordele ligger bl.a. i de situationer, hvor der er
behov for en lineær ordning af dokumenter (eller af
dokumentrepræsentationer), og i det overskuelige og veldefinerede ved
*prækoordinerede klasser. Enumerative systemer er derimod uegnede til
postkoordinativ søgning.
Se også *facetterede klassifikationssystemer, *prækoordinerede klassifikationssystemer;
*klassifikation.
Se *"Menneske-maskin kommunikation og ergonomi";
Erhvervsinformatik
Erhvervsinformatik eller "Business information" er som *vidensdomæne
især karakteriseret ved at fokucere på organisationer og virksomheder,
den måde de organiserer de interne og eksterne informationsstrømme,
den rolle *information og informationsstyring spiller for virksomhedens
konkurrenceevne, og afledt heraf kvalitetsproblemer.
Litteratur: Bjørn-Andersen, Niels: Informationssystemer for Beslutningstagere.
København: Arnold Busch, 1974. (Disp.).
90

Ginman, Mariam: De intellektuella resurstransformationerna. Informationens roll i
företagsvärden. Åbo: Åbo Akademis Förlag, 1985. 189 sider.
Online Business Sourcebook. Spring 1992. Edited by Pamela Foster & Allan Foster.
Cleveland, UK: Headland Press, 1992. 321 sider.
Parker, Marilyn M. et al.: Information Economics: Linking Business Performance to
Information Technology. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall, 1988.
Sveiby, Karl-Erik & Anders Risling: Viden i virksomheden: Om Know-How
Management. København: Teknisk Forlag, 1987.
Wilson, Tom: The implementation of information system strategies in UK companies: aims
and barriers to success. International Journal of Information Management, 1989, no.9,
side 245-258.
Wormell, Irene: Strategic Information Management. Information Services & Use, 1989, 9,
side 197-204.
Tidsskrifter: Journal of Business and Finance Librarianship. New York: The Harworth
Press, Vol. 1-, 1992-.
Information & Management. The International Journal of Information Systems
Applications. North-Holland (1992-, vol. 22-)
International Journal of Information Management.
Se også *Information Resources Management (IRM); *Inhouse databaser;
"Etikette effekt"
Ingwersen & Wormell (1990, side 28) redegør kort for begrebet (på
engelsk den såkaldte "label effect"), der dækker over, at en
emneforespørgsels udtryk, den første formulering, ofte tager form af en
etikette, d.v.s. brugeren opererer med nogle få begreber. Disse begreber
er ofte mere generelle eller ude af kontekst fra det egentlige (internt
formulerede) behov for information. Denne effekt har - når den optræder
- den konsekvens, at emneområdet i forespørgslen kan misrepræsenteres
overfor formidler eller informationssystem. Effekten minder om eller er
identisk med fænomenet "anchoring", der kendes fra
*Beslutningsteorien.
Forskere anvender naturligvis begreber til at karakterisere det *fag eller det *paradigme,
som de identificerer sig med, f.eks. i *titler. Ofte opfattes nogle begreber som mere
præstigebetonede, mere "in" end andre. Der kan dermed opstå en tendens til sløring eller
"etikettesvindel": at man anvender upræcise eller fejlagtige etiketter, hvilket giver støj og
manglende identifikationsmulighed i informationssøgninger. Eksempelvis har "cognitive
psychology" været en populær etikette, hvor det er meget uklart, hvad der i den omfattende
litteratur er de fælles "paradigmatiske", "klassiske" eller "essentielle" bidrag. Det er en
vigtig målsætning for videnskab, at de bliver så bevidst som mulig om blinde spor,
ufrugtbare paradigmer etc., d.v.s. at "etiketterne" bedst muligt beskriver de
forskningstraditioner m.v., som dokumenterne udspringer af. Dette implicerer igen nødvendigheden
af et kvalificeret videnskabsteoretisk og -historisk perspektiv.
Litteratur: Ingwersen, Peter & Irene Wormell: Informationsformidling i teori og
praksis.København, Munksgaard, 1990. 104 sider.
91

Etiske problemer i *BDI
Alment
Finks (1989) påpeger, at et system af værdier løfter bibliotekaren bort fra
optagethed af det jordnære og får ham til at rette sig imod det virkeligt
betydningsfulde. Disse værdier omfatter professionelle værdier knyttet til
god service, engagement i retning af sandhedssøgen og intellektuel
frihed og en fornemmelse af ansvar for administration af viden samt
almene værdier såsom ønsket om kompetence og autonomi i arbejdet,
samarbejde, tolerence og en følelse af pligt. Envidere en forståelse for
grundlæggende menneskelige behov for sikkerhed, accept og
selvrespekt. Bibliotekarer bør besidde personlige værdier såsom en
konservativ tilgang, et idealistisk, humanistisk syn på samfund og en
stræben efter excellence, skønhed og sandhed. Bureaukrati, antiintellektualisme
og nihilisme truer disse værdier.
Rice (1984) diskuterer den balance, der bør være imellem informationsformidleres
egeninteresse og deres altruisme, og præsenterer dokumentation for beslutninger i
medieverdenen, hvor egeninteressen har taget overhånd.
Nyeng & Wormell (1991) behandler bibliotekarernes forhold til ansvarlighed overfor de
leverede produkter ("liability and product responsibility") og nævner, at der i EF-regi
arbejdes på retningslinier herfor.
Swan (1992) behandler et konkret eksempel på "sammenspisthed" ('ethics of collegiality')
og manglende etisk response fra bibliotekarside.
Intner (1987) diskuterer hvorvidt adgang til data fra offentligt støttede biblioteker og
institutioner bør være gratis. Refererer et spændingsforhold imellem OCLC-biblioteker i
dette spørgsmål.
Litteratur:
Adam, Ralph: Laws for the lawless: ethics in (information) science. Journal of
Information Science, 1991, 17(6), 357-372.
Balslev, Johannes & Kerstin Rosenqvist: Bibliotekaren og samvittigheden - en rapport
om nordisk bibliotekar-etik. Fakse Ladeplads: JB information management, 1994. 298
sider.
Finks, Lee W.: Values without shame. American Libraries, 20(4), 1989, 252-254, 256.
Froehlich, Thomas J.: Ethical considerations in technology transfer.Library Trends, 1991,
40(2), side 275-302.
Intner, Sheila S. & Jorge R. Schement: The ethic of free service. Library Journal, 112(16),
1987, 50-52.
McGarry, Kevin: Ethics and information: a disquisition. ASSIGnation: Aslib Social
Sciences Information Group Newsletter, 9 (1), 1991, 25-29.
Nitecki, Joseph Z.: The predicament of hypocrisy in librarianship. Catholic Library
World, 54(10), 1983, side 406-411.
Nyeng, Per & Irene Wormell: Fra kvalitetssikring til produktansvar i bibliotekernes informationsvirksomhed.
B70 (Bibliotek 70), (11) 1991, 288-290.
Rice, James: The information professional of 1984 and beyond: self-interest or altruism. (i:
1984: Challenges to an information society. Proceedings of the 47th ASIS annual
meeting. Compiled by Barbara Flood, Joanne Witiak and Thomas Hogan. White Plains,
New York: Knowledge Industry Publications, Inc. for American Society for Information
Science, 1984). Side 74-77.
92

Swan, John: Ethics inside and out: the case of Guiudoricco. Library Trends, 40(2), 1992,
258-274.
Tidsskrift: "The Journal of Information Ethics", St.Cloud, MN, Vol. 1-, 1994-.
Professionelle etiske reglementer
I internationalt perspektiv er de vigtigste milepæle i formuleringen af
professionelle etiske principper for *BDI-professionen måske "The
American Library Association's" fra 1938/39, 1968 & 1981; "Association
des Bibliothecaires de Quebec" fra 1978, og "The UK Library
Association's" fra 1980. I alle de skandinaviske lande har grupper af
bibliotekarer arbejdet med etiske standarder, hvilket er præsenteret i Rosenquist
(1988).
Typisk indebærer etiske regler for *BDI-personale pligt til at øge bibliotekets standard (men
henblik på optimal service); at tage hensyn til sociale fornødenheder; at være uselvisk, ærlig
og ansvarlig; at forsvare friheden for adgang til videnskabelige og kulturelle værdier; at
bekæmpe enhver form for diskrimination i forhold til brugernes valg af bøger og andre
materiale samt forholde sig "aktivt venligt" i relation til brugerne.
Indenfor "American Society for Information Science" ("ASIS") har bl.a. Barnes (1986a;
1986b; 1990) & Blixrud (1984) bidraget til debatten om etiske normer; Også Kochen (1987)
diskuterer etisk problemløsning indenfor rammerne af den informationsvidenskabelige
profession, i en historisk og filosofisk referenceramme, der betragter forholdet imellem
viden og magt. Finks (1991) & Stichler (1992) argumenterer for, at American Library
Association's "Code of Ethics" er utilstrækkelig og foreslår forbedringer. Preer (1991)
mener at specialbibliotekarer har etiske dilemmaer idet de dels har deres egen faglige
organisation, dels tjener en fremmed faglig organisation. Koster (1992) beskæftiger sig med
referencearbejdets etik og identificerer to dominerende tilgange til denne problematik 1) den
regel-baserede tilgang og 2) den "case"-baserede tilgang.
Litteratur: Barnes, Robert F.: Some thoughts on professional ethics codes. Bulletin of the
American Society for Information Science, 12(4), 1986[a], 19-20.
Barnes, Robert F.:Professional ethics for information science. Bulletin of the American
Society for Information Science, 12(6), 1986[b], 23.
Barnes, Robert F.: The making of an ethics code. Bulletin of the American Society for
Information Science, 16(6), 1990, 24-25.
Blixrud, Julia C. & Edmond J. Sawyer: A code of ethics for ASIS: The challenge before us.
Bulletin of the American Society for Information Science, 11(1), 1984, 8-10.
Finks, Lee W.: Librarianship needs a new code of professional ethics. American Libraries,
22(1), 1991, 84-88, 90, 92.
Kochen, Manfred: Ethics and information science. Journal of the American Society for
Information Science, 38(3), 1987, 206-210.
Koster, Gregory E.: Ethics in reference service: codes, case studies, or values? Reference
Services Review, 20(1), 1992, 71-80.
Lanier, Don; Boice, Dan: The Statement on Professional Ethics: implications and
applications. Serials Librarian, 8(2), 1983, 85-93.
Preer, Jean: Special ethics for special librarians? Special Libraries, 18(1), 1991, 12-18.
Rosenquist, Kerstin: Work ethics and professionalism. Scandinavian Public Library
Quarterly, 21(4), 1988, 4-8.
Stichler, Richard N.: On reforming ALA's Code of Ethics. American Libraries, 23(1),
1992, 40-44.
93

EUSIDIC
Zmigrodzki, Zbigniew: Etos bibliotekarza w epoce przemian. (Librarian's ethos in the age
of changes). Przeglad Biblioteczny. 52(2), 1984, 163-172. (På polsk).
Info-leaders / Bibliotekspersonale
Rubin & Rubin (1991) diskuterer udviklingen af organisationsetik i
biblioteker. De konkurrerende krav, som bibliotekerne møder fra
administratorer, stab, brugere og samfunds, må imødekommes.
Personalechefen må udvælge, motivere og fastholde en stab, der vil
udføre deres opgaver effektivt og som vil understøtte organisationens
videre sociale forpligtigelser. De områder, der især er etisk følsomme
vedrører privathed og fortrolighed, de personlige vurderinger, der er
følsomme overfor personlig *"bias", ytringsfrihed og kommunikationen
ansatte imellem.
Smith (1992) behandler etiske aspekter i forbindelse med driften af informationssystemer og
informationsspecialistens afbalancering af konfliktfyldte loyalitetskrav.
Litteratur: Rubin, R.J.; Rubin, Richard: Ethical issues in library personnel management.
Journal of Library Administration, 14 (4) 1991, 1-16.
Smith, Martha Montague: Infoethics for leaders: models of moral agency in the information
environment. Library Trends, 40(3), 1992, 553-570.
Etiske aspekter indenfor specialområder
Tre områder: informationsvirksomhed indenfor arkivvæsen, retsvæsen
og sundhedsvæsen skiller sig ud med særligt påtrængende behov for
klarlæggelse af etiske problemstillinger. Se *arkiver; *Retsvidenskabelig
informatik; *Medicinsk informatik
Lafollette, Marcel C.: Stealing into Print: Fraud, Plagiarism, & Misconduct in
Scientific Publishing. Berkeley: University of California Press, 1992. 293 sider.
Se også *"Bruger-relationer, etiske aspekter"; *"Censur & intellektuel frihed";
*Informationsideologi; *"Informationsteknologi, etisk"; *"Referencearbejde, etik":
*"Selektion, etiske problemer".
European Association of Information Services
Evaluering
Begrebet evaluering er et tværfagligt begreb, der især har rødder i
samfundsvidenskabelig forskning. Indenfor Biblioteks- og informationsvidenskab
anvendes i forskellige sammenhænge, mest direkte i
*"Bestandssammensætning og -evaluering", databaseevaluering og
herunder evaluering af informationssøgning, især evaluering af
*"information retrieval". Selve bibliotekernes genstand, dokumenterne,
evalueres bl.a. i *anmeldelser, ligesom der politisk foretages forskningsevaluering
af vidensproduktionen.
94

Litteratur: Albæk, Erik: Fra sandhed til information. Evalueringsforskning i USA - før
og nu. København: Akademisk Forlag, 1988. 219 sider.
Hansson, Finn: Evalueringsforskning og sociologisk teori. Handelshøjskolens bibliotek.
Arbejdspapirer nr. 1, 1993. 23 sider.
Tidsskrift: Evaluation Studies Review Annual. Beverly Hills: Sage, 1976- .
Se også *Anmeldelser; *Informationssystemer, evaluering; *Information retrieval,
evaluering; *Kritik; *"Vidensproduktion, kvalitet".
"Exhaustivity"
Se *Specificitet
Exploration (Information exploration)
Se *browsing
"Extended Boolean"
Se: *Boolesk søgemetode
Facet
Begrebet "facet" betyder oprindeligt "lille ansigt" og anvendtes om
diamanters slebne sider.
I informationsvidenskaben definerer Harter (1986, side 172): "A facet is a
group of concepts that, for a given search, will be considered to be
equivalent by the searcher. There may be several facets in a search, but
usually there are no more than tree or four".
Side 244 ssts. forklares med lidt andre begreber: "Facet-a concept group, consisting of terms
that will be considered to be equivalent by a searcher for purposes of a given information need.
Terms representing these concepts will be searched and the union of the resulting sets created
using Boolean OR. See also hedge". [side 245: "Hedge- a collection of terms for representing a
facet in a given database. Hedges-are intented to be re-used for frequently needed facets, e.g.
for the concept of "research""]. For en glimrende introduktion til anvendelsen af facetter i
søgestrategi henvises til Harter (1986, 170-204): "Search Strategies and Heuristics".
Facetbegrebet anvendes også i klassifikationsforskningen, og er her især forbundet med
Ranganathans navn. En facet er her en mere rigid dannelse, en anvendelse af den aristotelske,
formelle logik til at opdele en klasse under anvendelse af eet og kun et klassifikationskriterium.
Mills & Broughton (1977, side 38) skriver: "A facet may be defined as the total set of
subclasses produced when a class is divided by a single broad principle....". Ssts. defineres
arrays som subfacetter: "An array may be defined as the total set of subclasses produced when a
class is divided by a single specific principle, so that the resulting subclasses are mutually
exclusive..."
De ovennævnte definitioner er ikke ekvivalente. Harters definition tillader dannelse af facetter
(klasser af termer), der ikke nødvendigvis repræsenterer en logisk underdeling efter kun eet
klassifikationskriterium eller som nødvendigvis er gensidigt eksklusive. Denne problemstilling
vedrører forskellen imellem kunstige og naturlige klasser.
Litteratur: Harter, Stephen P.: Online Information Retrieval. Concepts, Principles and
Techniques. New York: Academic Press, Inc., 1986. 259 sider.
Mills, Jack & Vanda Broughton: Bliss Bibliographic Classification. Second Edition.
95

Introduction and Auxilliary Schedules. London: Butterworth, 1977. 209 sider.
Vickery, B.C.: Faceted Classification. A Guide to the Construction and Use of Special
Schemes. London: ASLIB, 1960. 70 sider.
Se også *Facetanalyse; *Facetterede klassifikationssystemer;
Facetanalyse
Facetanalyse er i informationsvidenskaben især forbundet med Ranganathans
navn og med den britiske "Classification Research Group", der
bygger på Ranganathan. Begge har næsten udelukkende beskæftiget sig
med facetterede klassifikationssystemer.
Facetanalyse er imidletid ikke et begreb, som er begrænset til Ranganathans
tradition. Indenfor andre videnskaber, f.eks. psykologi, er facetanalyse en
velkendt teknik, jfr. Krauth (1981).
Facetanalyse udgør også en særdeles relevant analysemetode overfor bl.a.
tesaurusbaserede genfindingsteknikker, idet en informationssøger har langt
større sandsynlighed for tilfredsstillende søgning, såfremt han i *boolesk
logik (under anvendelsen af logisk "og") kombinerer søgetermer i logiske
facetter, der modsvarer den måde, de er indexeret på (Jfr. *Facet). Hvis man
søger i et givent fagområde, f.eks. medicin, skal man helst vide, at ethvert
dokument såvidt muligt indeholder termer om såvel f.eks. sygdomskategori,
som behandlingsmetode, som patientkarakteristika (f.eks. alder) o.s.v. En
facetanalyse prøver altså at opdele et fagområdes emnetermer (*deskriptorer)
i logiske grupper på en måde, der muliggør afgrænsning af
søgeproduktet ved at danne en fællesmængde af disse grupper.
Vickery (1960, side 12): "The essence of facet analysis is the sorting of terms in a given field of
knowledge into homogeneous, mutually exclusive facets, each derived from the parent universe
by a single characteristic of division. We may look upon these facets as groups of terms derived
by taking each term and defining it, per genus et differentiam, with respect to its parent class...
...Facet analysis is therefore partly analogous to the traditional rules of logical division, on
which classification has always been based...."
Begrænsningen i facetanalysen som klassifikationsprincip og til *emnedata er knyttet til det
forhold, at den bygger på de klassiske formal-logiske klassifikationsprincipper om een
inddelingsgrund ad gangen, udtømmende opdeling og gensidigt udelukkende klasser. Sådanne
betingelser opfylder naturlige klasser ikke. Videnskabelige discipliner, f.eks. psykologi og
sociologi er således ikke gensidigt udelukkende klasser.
Litteratur: Krauth, Joachim: Techniques of classification in psychology I: factor analysis, facet
analyses, multidimensional scaling, latent structure analysis. International Classification, 8(3),
1981, 126-132.
Mills, Jack & Vanda Broughton: Bliss Bibliographic Classification. Second Edition.
Introduction and Auxilliary Schedules. London: Butterworth, 1977. 209 sider.
Vickery, B.C.: Faceted Classification. A Guide to the Construction and Use of Special
Schemes. London: ASLIB, 1960. 70 sider.
Se også *Facet; *Facetterede klassifikationssystemer
96

Facetterede klassifikationssystemer
Klassifikationssystemer, hvor de endelige klasser ikke er opregnet i skemaer
(jfr. *enumerative klassifikationssystemer), men dannes i den konkrete
klassifikationsproces ved at kombinere skemaer, der dækker enkelte
aspekter ("facetter") af emnet. Eksempler er Colon og Bliss-systemerne.
"Fact"
Litteratur: Ranganathan, S.R.: Facet Analysis. Fundamental Categories. (i: Theory of Subject
Analysis. Littleton, Colerado, 1985, side 86-93).
Vickery B.C.: Faceted classification. A guide to the construction and use of special
schemes. London: Aslib, 1960. 70 sider.
Se også *Facet; *Enumerative klassifikationssystemer, *Klassifikation.
Faktum, kendsgerning. *Viden, der er ubetvivlelig sand.
Indenfor nogle videnskabsteorier forestiller man sig, at den menneskelige
viden er opbygget udfra et fundament af facts. Den klassiske empirisme
forestiller sig at disse facts udelukkende er af sansemæssig natur,
rationalismen, at de har karakter af logisk evidens.
Indenfor mere fortolkende videnskabsteorier (f.eks. *hermeneutik) lægger
man vægt på, at fakta har en historie og en kontekst, der må medreflekteres i
vurderingen. Isolerede fakta nedprioriteres og tillægges måske ikke en
ligeså ubetvivlelig fremtid som de fundamentalistiske erkendelsesteorier
tilskriver dem.
"Fundamentalistiske" videnskabsteorier har idag kun få tilhængere. Mere
holistiske teorier betoner erkendelsens subjektive, sproglige, historiske og
sociale forudsætninger. Nok eksisterer der stadigvæk fakta, men disse skal
altid vurderes og fortolkes og sættes ind i en sammenhæng. En
videnskabelig metodologi, der blot betoner faktaindsamling, resulterer i en
ophobning af trivialiteter (jfr. Olaisen, 1991), d.v.s. viden af ringe relevans
og kvalitet. Dette betyder naturligvis ikke, at præcision og objektivitet
(herunder kvantitative målinger) ikke stadigvæk er yderst værdifulde
egenskaber i videnskabelig forskning, men blot at forskningen ikke har en
overvejende kompilatorisk karakter.
Mange af informationsvidenskabens ideer har bygget på forestillinger om
viden som et system af fakta. Rayward gennemgår, hvordan grundlæggeren
af dokumentalistbevægelsen (og dermed også en af grundlæggerne af
informationsvidenskaben), Paul Otlet havde nogle forestillinger, der
betegnes "An Outmoded Paradigm: Nineteenth Century Positivism":
"Otlet's primary concern was not the document or the text or the author. It was also
not the user of the system and his or her needs or purposes. Otlet's concern was for
the objective knowledge that was both contained in and hidden by documents. His
view of knowledge was authoritarian, reductionist, positivist, simplistic - and
optimistic! Documents are repetitious, confusingly expressed and filled with error as
well as with what is factually true and, therefore, of use. But he betrays no doubt
97

that what is factually true and likely to be useful can easily be identified. It is merely
a question of institutionalizing certain processes for analyzing and organizing the
content of documents. For him that aspect of the content of the documents with
which we must be concerned is facts. He speaks almost everywhere of facts. It is
clear that for him a primary requirement of the new kind of systems that he believes
must be developed is that they have the capability of securing the release of valuable
information, what he would call facts, from the documents that hold and hide them"
(Rayward, 1994, p. 247).
"But there was nothing strange for him or, at least for a time, for his contemporaries,
in suggesting - prescriptively and in an a priori way how all of the forces in the
world of books and knowledge might be organized rationally to facilitate the
production and assembly of knowledge into a single, physical, "mechanically"
accessible corpus. After all, he seems to suggest, science produces in a quite
straightfirward way discrete, objective elements of knowledge. These give rise in an
equally straightforward way to laws and generalizations. The need to identify and
manipulate the former in order to helt produce the latter underpin Otlet's conceptions
of the function of the Offices of Documentation". (Rayward, 1994, p. 248).
Rayward er inde på, at lignende ideer ofte fremsættes i moderne informationsvidenskab, bl.a. i
forbindelse med hypertext:
"In describing the Xanadu Project, Nelson (1987) for example, in capital letters,
says that it is "just one thing: an new form of interconnection for computer files -
CORRESPONDING TO THE TRUE INTERCONNECTION OF IDEAS which
can be refined and elaborated into a shared network" (p. 143). These words, and the
sentiments that they both express and seem to imply could be, except for the term
"computer files", Otlet's own. They suggest an atavistiv positivist perspective that
takes one by surprice" (Rayward, 1994, p. 248).
En forkastelse af de positivistiske idealer må derfor indebærer, at
dokumenterne og deres informative potentialer, ikke de i dokumenterne
indeholdte facts, kommer i centrum i informationsvidenskaben. Det er
således vigtigt med en kildekritisk metode, der altid kan spore ophavet til et
bestemt dokument, og den historiske udvikling af de i et dokument
fremsatte teorier og resultater. Herunder hvordan dokumentet modtages
(receptionsanalyse), anmeldes, diskuteres og indgår i den videnskabshistoriske
udvikling.
Litteratur: Cohen, R.S. & T.Schnelle (eds.): Cognition and Fact: Materials on Ludwik
Fleck. Dordrecht, 1986.
Olaisen, Johan (1991): Pluralism or Positivistic Trivialism: Important Trends in Contemporary
Philosophy of Science. (Pp. 235-265 in: Nissen,H.-E.; H.K.Klein & R.Hirschheim (eds):
Information Systems Research: Contemporary Approaches and Emergent Traditions.
Amsterdam: Elsevier Science Publishers B.V (North-Holland)).
Rayward, W. Boyd: Visions of Xanadu: Paul Otlet (1868-1944) and Hypertext. Journal of the
American Society for Information Science, 1994, 45(4), 235-250.
Trenn, T.J. & R.K.Merton (eds): Ludwik Fleck: Genesis and development of a scientific
fact. Chicago, 1979.
"Fact retrieval" (Fakta-genfinding)
Betegnelsen "fact retrieval" er opstået i forbindelse med computerprogrammer,
der besvarer *spørgsmål udfra et lager af data. "Fact retrieval"
98

Fag
systemer adskiller sig fra *"information retrieval" systemer, idet de
sidstnævnte ikke forsøger at besvare konkrete spørgsmål, men at producere
en liste over referencer, hvori svaret med en rimelig grad af sandsynlighed
er indeholdt.
I og med "fakta" ofte kan diskuteres, og empiriske fakta har en måske ikke alt for sikker
fremtid, har Henning Spang-Hanssen (1970) karakteriseret faktagenfindingssystemer som
systemer, der holder deres informationskilder, f.eks. dokumenter udelukkende for sig selv, og
kun meddeler indholdet fra disse.
Litteratur: Foster, J.M.: Fact retrieval (i:Encyclopedia of Linguistics, Information and
Control. Editor in chief: A.R.Meetham. Oxford: Pergamon Press, 1969. 718 sider), side 180-
181.
Spang-Hanssen, Henning: How to teach about information as related to documentation.
upubl. manus. 10 sider. Sept. 1970.
Sparck Jones, Karen & Martin Kay: Linguistics and Information Science. London: Academic
Press, 1973. (Chapter 7: Fact retrieval; side 174-194).
Se også *Data retrieval
Forbindelsen imellem *informationsvidenskab og og begreber som fag og
*videnskab belyses f.eks. af Schmidt (1991), der argumenterer for at viden
er organiseret *information og at "den informationsorganiserede viden selv
er organiseret i sociale rum. Der findes utallige former for viden, men i det
moderne samfund er der en bestemt organisationsform, nemlig videnskaben,
der spiller førsteviolin".
Videnskab er så igen organiseret i videnskabelige discipliner eller fag, et
forhold, der nok er underbetonet i megen videnskabsteori.
Nordenbo (1985, side 5-7) diskuterer en række interne kriterier, der er opstillet af forskerne
James F. Soltis og Sherwin S. Shermis til afgrænsning af begrebet "fag".
James F. Soltis (1978, side 24-27) refereres for diskussionen af 5 kriterier, der adskiller "fag"
fra "ikke-fag":
1. Fag er noget, der kan gøres til genstand for undervisning.
2. Forudsat at fag er tilgængelige for undervisning tilføjes det ekstra krav, at de vedrører
emner, der er teoretisk fjerne fra dagligdagens virkelighed.
3. Fag kan karakteriseres ved, at de udgør erkendelsesområder, der er unikke for hvert fag, er
organiseret på en bestemt måde, og åbne for inddragelse af ny erkendelse eller viden. I
modsætning hertil er "ikke-fag" karakteriseret ved at bestå af et potpourri af forskellige
former for viden, uden organisation og lukket for ny viden.
4. Fag er karakteriseret ved at være "rene" i betydningen "ikke anvendte".
5. Fag er karakteriseret ved anvendelse af een videnskabelig metode.
Shermis (1962, side 84) opstiller en række træk, som tilsammen hævdes at være de
distingverende træk for afgrænsningen af en videnskabelig disciplin (et videnskabeligt fag):
"a rather impressive body of time tested work;
a technique suitable for dealing with their concepts;
99

Fag-
a defencible claim to being an intimate link with basic human activities and
aspirations;
a tradition that both links the present with the past and provides inspiration and
sustenance for the future; and
a considerable achievement in both eminent men and significant ideas".
Nordenbo gennemgår alle disse kriterier, og forkaster dem efter tur og orden. Han slutter meget
agnostisk med at erklære:
"Sammenholdes dette med den overfor givne historiske belysning af begrebet fags
brug, skyldes dette næppe en blot tilfældighed, men berører et væsentligt og
grundlæggende forhold: Begrebet fag er i fundamental forstand flertydigt og vagt."
Indenfor erhvervslivet anvendes begrebet "branche" ofte synonymt med
eller istedet for fag. Indenfor edb taler man således om branche-specifikke
løsninger, jfr. *Domæneanalyse.
mangler: ikke-videnskabsfag, f.eks. undervisningsfag og håndværksfag;
Min konklusion; begrebet tværfaglighed; relation til opslaget disciplin
Litteratur: Nordenbo, Sven Erik: Er audiologopædien et selvstændigt fag? Dansk
Audiologopædi, 1985, 21(1), side 3-13.
Schmidt, Lars-Henrik (red): Det videnskabelige perspektiv. Videnskabsteoretiske tekster.
Redaktion og indledning ved Lars-Henrik Schmidt. København: Akademisk forlag, 1991. 490
sider.
Shermis, Sherwin S.: On Becoming an Intellectual Discipline. Phi Delta Kappa, 1962, 44, side
84.
Soltis, Jonas F.: An Introduction to the Analysis of Educational Concepts. Reading, Mass.:
Addison Wesley, 1978.
Se også *Disciplin; *Informationsstrukturer; *Videnskab;
Præfikset "fag" benyttes bl.a. ofte i forbindelse med *dokumenttyper (f.eks.
fagtidsskrifter; fagleksika; fagordbøger; fagbibliografier o.s.v.). I mange
tilfælde er denne præfiks underforstået, og man taler blot om tidsskrifter,
leksika og ordbøger. Normalt anvendes det derfor kun, når det er
nødvendigt at præcisere forskellen f.eks. overfor tværfaglige dokumenttyper
(f.eks. nationalbibliografi versus fagbibliografi).
Desuden benyttes præfikset i andre sammenhænge, f.eks. *faginformation og fagkritik (jfr.
*kritik).
Faginformation
Betegnelsen faginformation kan ses som en bredere term end *faglitteratur,
d.v.s. en betegnelse for informationer knyttet til faglige institutioner, uanset
om denne information formidles i form af litteratur eller f.eks. via uformelle
kommunikationskanaler. Betegnelsen anvendes mest i den tyske form
"fachinformation", og man har i Tyskland et udbygget net af
"Fachinformationsstelle" (jfr. også f.eks. Capurro, 1986).
Faget *"faglitteratur" på Danmarks Biblioteksskole kunne måske mere
100

Fagkritik
korrekt betegnes "faginformation". Et andet forslag er "Kundskabsorganisation",
jfr. Ørom (1993).
Litteratur: Capurro, Rafael: Hermeneutik der Fachinformation. München: Verlag Karl
Alber, 1986.
Ørom, Anders: Formatering af undervisningsområdet - med udgangspunkt i nogle refleksioner
over kundskab og information. Biblioteksarbejde nr. 38, 1993, 14.årg, side 25-39.
Se også *Kundskab; *Faglitteratur.
Se *Kritik
Fagleksikografi
Se *Leksokografi
Faglitteratur
Faglitteratur (engelsk: "non-fiction") er *litteratur, d.v.s. en kategori af
*dokumenter knyttet til et fag, enten en videnskab som f.eks. kemi eller et
praktisk fag som f.eks. handel.
Der findes dog også "faglitteratur" (i betydningen "non-fiktion"), der ikke
primært er knyttet til fag, f.eks. aviser og telefonbøger. Nogle gange
anvendes betegnelsen "saglitteratur" for at eksplicitere, at der findes andet
end litteratur bundet til fag. Faglitteratur afgrænses traditionelt fra fiktionslitteratur.
På det seneste har mellemformen "faktion" fundet behandling som
en selvstændig kategori (jfr. Hams Larsen, 1990).
Faglitteratur, eller "fagencyclopædi" er også et informationsvidenskabeligt
fag, der har faglige vidensdomæner og faglitteratur som genstand. Faget
kunne måske rettere betegnes *"faginformation", idet det også omfatter
f.eks. uformel faglig kommunikation, ikke blot litteratur.
Faget "faglitteratur" må finde sin identitet imellem flere poler:
En pol er en temmelig teoriløs introduktion i den konkrete faglitteratur. Axel Andersens bøger:
"Fagbøgernes hvor står det" (1971) & "Faglitteratur. Systematisk bibliografi" (1972) er
prototyper på denne første pol. Denne pol kan evt. udvides til en gennemgang af faglige
bibliografier og håndbøger, hvilket fagområde er blevet betegnet "specialbibliografi". Som
prototype på en lærebog i specialbibliografi kan nævnes Hjortgaard Christensen et al.:
"Referencematerialer indenfor naturvidenskab & medicin" (1985).
En anden pol er en gennemgang af fagets teoretiske skelet og dets hovedudviklingslinier. En
sådan tilgang ses f.eks. i "Nordisk Håndbog i Bibliotekskundskab I-III" (1957), hvor Bind I flot
lægger ud med "Videnskabens udvikling", dels en generel oversigt over lærdomshistorien, dels
11 kapitler om "De enkelte fags systematik og terminologi i deres historihistske udvikling".
Skrevet fortrinsvis af mennesker med tilknytning til forskningsbibliotekerne. Danmarks
Biblioteksskoles undervisning i "Kultur- og idéhistorie" kan siges at repræsentere denne anden
pol, selvom den er bredere end videnskabshistorie.
Denne anden pol kan udformes mere pragmatisk med henblik på at lære de fagelementer, der er
nødvendige for at kunne betjene referencematerialerne. Dette spiller en større rolle i nogle fag
(f.eks. kemi og musik) end i andre fag (f.eks. psykologi). En prototype på
101

undervisningsmateriale af denne pragmatiske type er Koggersbøl Hansen: "Kemi for
informationssøgere" (1991).
En tredie pol udgøres af en ren (edb-)teknisk gennemgang af søgesprog m.v., d.v.s. en abstraktion
fra det fagligt indholdsmæssige, evt. blot eksemplificeret med forskellige fag. En artikel om
"Tesaurus of Psychological Index Terms" (Walker & Mulholland, 1992) er en gennemgang af
en fagtesaurus' historie. Problemet med den er, at den bortset fra nogle ret banale kommentarer
om psykologiens mangefacetterede struktur ikke formår at belyse, hvilke særlige faglige
problemer, der gør sig gældende i faget psykologi, og hvilke konsekvenser dette bør få ved
udformning af fagets tesaurus. D.v.s. det fagligt indholdsmæssige og det mere tekniske formelle
bliver ikke forbundet.
Mellem disse poler omfatter faget faglitteratur f.eks. videnskabelig og faglig kommunikation,
faglitteraturens karakteristika, publiceringspraksis og organisationsformer (bl.a. belyst *bibliometrisk),
udviklingsmønstre, *dokumenttypologi, fagenes systematik, indbyrdes relationer,
erkendelsesinteresser, informationssystemer, *selektion (f.eks. som f.eks. belyst af Japsen &
Hein (1994), "specialbibliografi" m.v. Faglitteratur som fag er ikke blot en elementær
introduktion i f.eks. de universitære fag, men må bygge på en speciel *BDI-orienteret synsvinkel,
der omfatter en generalisering og er tæt knyttet til en videnskabsteorisk analyse. På
denne måde minder faget faglitteratur om andre fag, der studerer vidensdomæner (jfr.
*domæneanalyse). Et eksempel på en forsker, der forener disse poler i et integreret, unikt
perspektiv, er den danske juriust Peter Blume, der f.eks. forsker i den juridiske informationssøgning,
i juridiske informationssystemer m.v. (Se *Retsvidenskabelig informatik). Også Aabo
(1987) og Heine Andersen (1988) er eksempler på dansk forskning af central værdi for faget.
Et markant indslag i studiet af faglitteratur udgøres af bibliometriske undersøgelser.
Bibliometriske undersøgelser (eller informetriske undersøgelser, som nogen nu foretrækker)
kortlægger faglitteraturens struktur, såvel indenfor et fag, som strukturen fagene imellem.
Vigtige eksempler er Cawkell (1977); Griffith (1990); Griffith & Small (1983); Griffith; Small;
Stonehill & Dey (1974); Small & Griffith (1974) samt Stevens (1956).
Under faglitteraturområdet hører undervisning i "videns- og materialeproduktion";
"videnskabelig kommunikation"; "materialevalg og formidling"; "informationssøgning i fag";
"faglig klassifikation- og indeksering" m.v., d.v.s. især de bdi-mæssige funktionsområder, der
varetages af fagreferenter (jfr. *fagreference).
Faglitteraturens udfordring ligger i at skabe sammenhæng imellem på den ene side de
ovennævnte tre poler og på den anden side fagene imellem: de enkelte fag skal levere input og
eksempler til en generel teoretisk viden om informationssøgning, -registrering o.s.v. Dette er en
stor udfordring, og der ligger mange fælder i form af ørkesløse fordybninger i enkelte fag eller
poler, som hver for sig virker relevante og berettigede, men som ikke giver faget sammenhæng
og identitet. Det er vor opfattelse, at især videnskabsteorien giver gode muligheder for et
generaliseret perspektiv, der kan danne afsæt for faget faglitteratur/faginformation. Saracevic
(1975) omtaler et synspunkt i informationsvidenskaben, som han kalder "The subject literature
view" som er beslægtet med "The subject knowledge view". Under opslaget *relevans
fremsætter jeg den opfattelse, at det, som Saracevic efterlyser med sidstnævnte begreb er en
videnskabsteoretisk forståelsesform.
Faglitteraturfagene på Danmarks Biblioteksskole er undervisningsmæssigt primært knyttet til
*BDI-faglige processer, som materialevalg, informationssøgning, klassifikation og indeksering,
men varetager også undervisning, der giver baggrundsviden for disse processer, f.eks. "Videns-
og materialeproduktion" og det nævnte "Kultur- og Idéhistorie med videnskabsteori". Det er et
ønske og en bestræbelse i faglitteraturen at fastholde forbindelsen til enkeltvidenskaberne uden
at tabe den procesorienterede målsætning af syne. Decideret "fagfaglige" kurser arrangeres
primært på efteruddannelsen.
102

Martin (1990) definerer begrebet "non-fiction" og teorier om herom. Non-fiction betragtes som
et kontroversielt begreb. Giver en historisk oversigt af faglitteraturens sociale funktion.
Analyserer også moderne bestsellere.
Litteratur: Aabo, Carsten; Lone Hass & Heine Andersen: Udvikling, organisering og publiceringspraksis
i danske samfundsvidenskaber. København: Handelshøjskolen, Center for
Uddannelsesforskning, 1987. 184 sider. (Rapport 87-1).
Alstrup, Erik: Mål og med ved Danmarks Biblioteksskole. Faglitteraturen i BDI-uddannelsen
1985-88 (i: Bøger, biblioteker, mennesker. Et nordisk festskrift tilegnet Torben Nielsen,
Universitetsbiblioteket i København. København: Det kongelige Bibliotek i samarbejde med
Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 30.11.1988, side 341-365).
Andersen, Axel & Knud Sandvej (red.): Fagbøgernes Hvor-står-det. Bind 1-2. København:
Politikens Forlag, 1971.
Andersen, Axel (red.): Faglitteratur. Systematisk bibliografi. København: Gyldendal, 1972.
u.p.
Andersen, Heine: Publiceringspraksis og organisationsformer i danske samfundsvidenskaber.
Politica, 1988, 20(2), 185-201.
Cawkell, A.E.: Understanding science by analysing its literature. (i: Garfield, E. (ed.): Essays of
an information scientists (vol. 2). Philadelphia: ISI Press, 1977.
Griffith, Belver C.: Understanding Science: Studies of Communication and Information (side
31-45 i: Scholary Communication and Bibliometrics. Ed. by Christine L. Borgman.
London: Sage Publications, 1990. 363 sider).
Griffith, B.C. & H.G. Small: The Structure of the Social and Behavioral Sciences
Literature. Stockholm: Royal Institute of Technology Library, 1983. (Stockholm papers in
library and information science, TRITA-LIB-6021)
Griffith, B.C.; H.G. Small; J.A.Stonehill & S.Dey: The Structure of Scientific Literature, II:
Toward a Macro-structure for Science. Science Studies, 1974, 4, 339-365.
Hams Larsen, Peter: Faktion som udtryksmiddel. Forlaget Amanda, ca. 1990. 236 sider.
Harbo, Ole: Fra bogkundskab til fagencyclopædi. (i: Danmarks Biblioteksskole. Beretning
fra undervisningsåret 1973-74. København, 1975, side 20-38).
Hjortgaard Christensen, Finn et al.: Referencematerialer inden for naturvidenskab og
medicin. 2.udg. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole, 1985.
Japsen, Anne Lise & Morten Hein: Biblioteket og faglitteraturen. Folkebibliotekernes anskaffelser
af et års faglitteratur. København: Statens Bibliotekstjeneste/Gyldendal, 1994. 188
sider.
Koggersbøl Hansen, Ingrid: Kemi for informationssøgere. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole,
1991. 56 sider. (Upubliceret kompendium).
Kolding Nielsen, Erland: Det rette værk til den rette låner. Formidling af faglitteratur. (i:
Biblioteket. Festskrift til Preben Kirkegaard. København: Danmarks Biblioteksskole, 1983,
side 104-123).
Kolding Nielsen, Erland: Informations- og litteratursøgning i Humaniora og Samfundsfag.
Diagrammer, oversigter og begrebsleksikon til metode, systematik og terminologi. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1985 (Internt, mimeograferet kompendium).
Martin, Beate: Subjektiv und authentisch: was Leser heute vom Sachbuch erwarten.
Bibliothek: Forschung und Praxis, 14(1), 1990, 31-36.
Nordisk Håndbog i Bibliotekskundskab. Bind I-III. Udgivet af Nordisk Videnskabeligt Bibliotekarforbund
under redaktion af Svend Dahl. København: Alfred G.Hassing A-S, 1957-
1960.
Petersen, Carl S. & Vilhelm Andersen: Illustreret dansk litteraturhistorie. Bind I-IV.
København: Gyldendansle boghandel, Nordisk Forlag, 1916-1934.
Saracevic, Tefko: Relevance: A review of and a framework for the thinking on the notion in
information science. Journal of the American Society for Information Science, 1975, 26,
side 321-343.
Small, H.G. & B.C.Griffith: The Structure of Scientific Literature I: Identifying and graphing
specialities. Science Studies, 1974, 4, 17-40.
Stevens, R.E.: Characteristics of Subject Literatures. Chicago, Ill.: Association of College
103

and Reference Libraries, 1956.
Walker, Alvin Jr. & Sarah N. Mulholland: The Thesaurus of Psychological Index Terms: A
Historical Review. Behavioral & Social Sciences Librarian, Vol. 11(2), 1992, side 39-57.
Se også *dokumenter; *domæneanalyse; *faginformation; *litteratur.
Fagreference
Fagreference er en formidlingsfunktion og en informationsservice, der
udføres af "fagreferenter". (Se *"Professionelle aspekter af I&D"). Begrebet
fagreference kendes såvel i folke- som forskningsbiblioteker. Koldning
Nielsen (1991) beskriver fagreferentinstitutionens oprindelse, udvikling,
opgaver og omformning i den senere år på Det kongelige Bibliotek; Ørom
(1993) beskriver fagreferencefunktionen som en intellektuel,
indholdsmæssigt formidlende funktion, der adskiller sig fra en mere "håndværksmæssig"
varetagelse af specialiserede opgaver som registrering,
læsesalsarbejde, udarbejdelse af bibliografier og litteraturlister).
Litteratur: Guttsman, W.L.: Subject Specialisation in Academic Libraries. Some Preliminary
Observations on Role Conflict and Organisational Stress. Journal of Librarianship, 1973,
5(1), 1-8, 27.
Hay, Fred J.: The Subject Specialist in the Academic Library: A Review Article. The Journal
of Academijc Librarianship, 1990, 16(1), 11-17.
Kolding Nielsen, Erland: Fra bibliotekar til fagreferent. Udviklingen af et system siden ca. 1945
med særligt henblik på Det kongelige Bibliotek. (Side 87-105 i: Bibliotek. Tradition och
utveckling. Festskrift till Lars-Erik Sanner den 18.januar 1991).
Kongelige Bibliotek, Det: Fagreferentsystemet. København: Det kgl. Bibliotek, 1992.
(Folder, 6 sider; "Informationsbrochure 25").
Ørom, Anders: Bibliotekariske identiteter, formidlingsarbejde og arbejdsorganisering.
Biblioteksarbejde nr. 39, 1993. in press. 7 sider.
Fagsprog
Den særlige terminologi og sprogbrug, der gør sig gældende i et fagligt
domæne, f.eks. jura eller medicin. Et fagsprog er ikke et sprog i egentlig
forstand. Dansk er i forhold til f.eks. engelsk kendetegnet ved mange
sammensatte ord. Dette karakteriserer såvel almensproget som fagsprogene.
Tidsskrifter:
Fachsprache.
Nordisk tidsskrift for fagsprog og terminologi (Nordic Journal of L.S.P. and Terminology).
Handelshøjskolen, København, m.fl., Årg. 1-, 1983-.
Se også *"naturligt sprog";
104

Fagtypologi
Man kan betragte forskningsfag udfra flere synsvinkler, f.eks. kognitive,
organisatoriske og målgruppekarakteristika. Traditionelt har interessen for
fagenes kognitive egenskaber været de dominerende. De kognitive
egenskaber vedrører forhold ved selve vidensindholdet, f.eks. fagets
afgrænsning, specialiseringsstruktur, teoretiske karakter etc. Interessen for
fags organisatoriske egenskaber såsom prestigehierarki, arbejdsdeling,
koordinationsmåder etc. er især blevet fremtrædende i moderne
videnskabssociologi og filosofi efter den betydelige indflydelse, som Kuhn's
*paradigmeteori har øvet. Ifølge denne teori organiserer videnskaben sig jo
omkring bestemte paradigmer.
Whitley (1984) har udarbejdet et forslag til en fagtypologi, der af Heine
Andersen (1988) anvendes til at sige noget væsentligt om
publikationsstrukturen i samfundsfagene.
"Hårde" versus "bløde" fag.
Modsætningsparret hårde versus bløde data eller videnskaber er ikke videnskabsteoretiske
fagtermer, men en ideologisk præget jargon. Adjektivet "hård" anvendes ofte om kvantitative
data, mens "blød" anvendes om kvalitative data. "Hård" har dog en videre *konnotation end
kvantitativ. Områder som lingvistik og formel logik, der ikke nødvendigvis anvender
kvantitative data, anses normalt for "hårde" områder. Typiske "bløde" fag er f.eks.
litteraturfortolkning, der bl.a. er karakteriseret ved en høj grad af subjektivitet og heraf følgende
usikkerhed. Det følger heraf, at det er meget mere præcist at tale om kvalitativ/kvantitativ,
subjektiv/objektiv, veldefineret/begrebsuklar strategisk opgavesikkerhed/usikkerhed og
lignende modsætninger end at anvende distinktionen "blød" versus "hård".
Indenfor videnskaben i almindelighed anses målelighed og dermed kvantitativ forskning ofte
for mere avanceret end ikke-målelig, kvalitativ forskning. Denne opfattelse går tilbage til
Galileis princip "Mål det, der er måleligt og gør det måleligt, der ikke er det". Dette princip er -
i store træk og under visse forudsætninger - korrekt. Problemet er, at princippet ofte er misbrugt
(især i samfundsvidenskaberne). Da enhver kvantitativ analyse forudsætter en adekvat kvalitativ
analyse, kan man ikke på forhånd udpege den ene type som "finere" eller "hårdere" end den
anden. En kvantitativ analyse, der - fordi den vil måle for enhver pris, for at ligne "rigtig"
videnskab", mangler ofte at foretage de nødvendige begrebsmæssige og teoretiske afklaringer.
Der produceres derfor utrolige mængder af umoden, ureflekteret og ubrugelig kvantitativ
forskning, ofte fordi "forskerne" ikke reflekterer over det problem, de forsker i, men anvender
en "kogebog" i statistik og metode. En sådan ureflekteret kvantitativ forskning er naturligvis
meget mere "blød" end en skarpsindig teoretisk, kvalitativ analyse.
"Blød" og "hård" er derfor ikke videnskabelige, men ideologiske termer, som man kan bruge til
at promovere sig selv, og slå sine modstandere oven i hovedet med. Som sådan anvendes de
naturligvis især af personer, der har behov for at stive sig selv af, tillægge deres egen forskning
noget af den præstige, der ligger i en ydre, formel lighed med anden forskning, istedet for i den
indre kvalitet i sig selv.
Litteratur: Andersen, Heine: Publiceringspraksis og organisationsformer i danske
samfundsvidenskaber. Politics, 1988, 20(2), side 185-201.
Houser, Lloyd: The Classification of Science Literatures by Their "Hardness". Library and
Information Science Research, 1986, Vol. 8, side 357-372.
Whitley, R.D.: Intellectual and social organisation of the sciences. Oxford, 1984.
Se også *Klassifikation
105

Fakta-genfinding
Se *"Fact retrieval".
Fallout
Se *information retrieval, evaluering
False drops
Betegnelser for uønskede fremfundne dokumentrepræsentationer i
*information retrieval, der fremkommer ved søgeteknikker byggende på
*post-koordination.
Faserelation
Se *Bias
Watters (1992, side 82): False drop (a): a false drop is a retrieved item that meets the syntactic
requirements of a query but not the semantic requirements of a query..."
Eksempel: Søgning efter kvindelige alkoholikere. Ved *boolesk søgemetode, hvor "female"
kombineres med "alcoholism" med logisk "og", findes dels (ønskede) dokumenttitler , f.eks.
"treatment of female alcholics with psychotherapy", dels uønskede titler, f.eks. "treatment of
alcholism by female doctors". Sidste eksempel udtrykke en "false drop".
Litteratur: Watters, Carolyn: Dictionary of Information Science and Technology. Boston:
Academic Press, 1992. 300 sider.
Fastformsmedier
Se *Medier
Faust-nummer
En *monografis nummer i den danske nationalbibliografiske database.
Se også *ISBN
Feedback
Feedback eller tilbagekobling er en kontrolmekanisme i et system, der
kontrollerer systemet udfra resultatet af systemets tidligere operationer. Det
simpleste eksempel er en termostat, der regulerer varmen ved et
termometer, der måler effekten af termostatens tidligere operationer. Begreb
med oprindelse i *kybernetikken.
FID
I *IR-systemer anvendes brugerens evaluering af resultatet af et givent *spørgsmål som
feedback, der så skal ændre i spørgsmålet for at producere et for brugeren mere tilfredsstillende
svar. Begrebet feedback kan også anvendes i en udvidet betydning, f.eks. om *biblioteker, der
tilpasser sig brugernes behov.
Litteratur: Salton, G. & M.J.McGill: Introduction to Modern Information Retrieval. New
York: McGraw-Hill, 1983.
Organisation grundlagt 1895 af Paul Otlet og La Fontaine. Oprindeligt med
navnet "The International Institute of Bibliography" (IIB). Omdøbes i 1932
til "Féderation Internationale de Documentation" (FID); Omdøbes igen i
106

Fil
1986 til "International Féderation for Information and Documentation, men
bevarer akronymet FID fra 1937.
FID er bl.a. kendt for grundlæggelsen og administration af UDC (Universal Decimal Classification).
Det danske ord "fil" stammer fra engelsk "file", sag i et kartotek. En fil er en
samling *poster, der behandles som en enhed. F.eks. er "File 7" i Dialog
databasen "Social Scisearch".
Med dagens teknik hos f.eks. "Dialog" er filer typisk primært sekventielt/lineært organiseret.
Fra den lineære fil udtages dataelementer fra felter med oplysning om postens
identifikationsnummer, felt og position i feltet. Disse udtagne data lagres herpå i "inverteret
filer", hvori den *booleske søgning foretages. Ved kommandoer for visning/udskrift hentes via
postnummeret den lineære fil. Denne teknik er meget afgørende for søgemuligheder (idet en
egentlig sekventiel søgning således ikke er mulig), men den er velnok en historisk
overgangsfase, bestemt af de maskinelle søgehastigheder. Oprindeligt kunne man kun søge een
fil ad gangen, men idag kan man typisk søge mange filer under eet. Således udvikles
søgemulighederne løbende.
"Filing order"
Se *Orden
Film
Film betegner en materialekategori, et fotografisk materiale d.v.s. et
*medium for *dokumenter.
Som tilfældet er ved andre medier, udnytter kunstnere film til at udvikle særlige udtryksformer.
Filmvidenskab er derfor en et humanistisk fag, beslægtet med andre billedmediefag, med kunst
og æstetik.
Litteratur: Andrew, Dudley: Film theory (Vol. 2, side 173-176 i: International Encyclopedia
of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989).
Se også *Humanistisk informatik; *Mikroformer (mikrofilm).
Filosofiske problemer i informationsvidenskab
Næsten ethvert forsøg på at belyse et *informationsvidenskabeligt problem
rammer ret hurtigt mod filosofiske problemer. Indenfor filosofi er det især
erkendelsesteori, epistemologi, videnskabsteori og logik, der er centrale
for informationsvidenskaben. Det er derfor påfaldende og yderst beklageligt,
at informationsvidenskabens forsøg på at etablere et filosofisk
grundlag eller en import af viden fra filosofien har været helt utilstrækkeligt,
nærmest "non-eksistent" (Vigtige undtagelser opregnes i litteraturlisten
nedenfor). Det er karakteristisk, at f.eks. den kognitive psykologi har mødt
langt større interesse, og at konsekvensen ofte er blevet en meget individualistisk
præget vidensopfattelse og tilgang ("metodologisk individualisme"),
f.eks. i studiet af *informationsbehov, hvor dette næsten udelukkende ses
som et individuelt, psykologisk fænomen, der udvikler sig inden i hovedet (i
107

modsætning til en historisk-socialt fænomen).
Peters (1977, side 197-198) nævner, at man f.eks. kan opfatte Deweys klassifikationssystem
som udtryk for en rationalistisk filosofi, mens Library of kongres kan udtrykkes som
empiristisk. I en kommentar til Saracevics redegørelse for *relevansbegrebet nævnes (op.cit.,
side 199) at man kan tilføre relevansforskningen en ny dimension ved at se på brugerne ud fra
deres mere eller mindre udprægede og bevidste rationalistiske, empiristiske eller kriticistiske
orientering.
En del af den filosofiske debat, der trods alt har været i informationsvidenskaben knytter sig til
Poppers "tredie verden": Den objektive videns verden og til Kuhns (1962) paradigmeteori.
Ingen af disse diskussioner har imidlertid præget informationsvidenskabens teori på nogen
dybtgående måde. Dele af klassifikationsforskningen (f.eks. Dahlberg, 1974) har ligeledes haft
en filosofisk tilgang uden tilstrækkelig kontinuitet.
Hjørland (1992) viser, at den vidensopfattelse, som f.eks. Langridge' indexeringsteori bygger på
er klart rationalistisk og idealistisk: Viden antages at eksisterer i evige og uforanderlige former,
som indexeringsvirksomheden retter sig imod. Dette er ukorrekt: Den menneskelige viden
udvikles løbende, og de grundlæggende filosofiske kategorier er kun relativt stabile.
Indexeringsvirksomheden retter sig ikke mod evige, uforanderlige "ideer", men mod at betragte
konkrete dokumenters erkendelsesmæssige potentialer i relation til den menneskelige praksis.
Hjørland (ssts.) hævder, at ikke blot indexeringsteori, men selve opfattelsen af begrebet "emne"
kan føres tilbage til filosofiske grundpositioner samt at en kvalificeret-realistisk vidensopfattelse
kan løse op for informationsvidenskabens teoretiske krise.
Litteratur: Brookes, B.C.: The Foundations of Information Science, Part 1: Philosophical
aspects. Journal of Information Science, 2(3/4), 1980, side 125-133.
Capurro, Rafael: Hermeneutik der Fachinformation. München: Verlag Karl Alber, 1986.
Capurro, Rafael: What is information science for? A philosophical reflection. (i: Conceptions
of Library and information science. Historical, empirical and theoretical perspectives.
London: Taylor Graham, 1992, side 82-96.
Catudal, Jacques N.: What philosophy can offer to information science: the example of medical
expert systems. Interacting with Computers, Vol. 2(2), 1990, side 131-146.
Dahlberg, Ingetraut: Grundlagen universaler Wissensordnung. Probleme und
Möglichkeiten eines universalen Klassifikationssystem des Wissens. München: Verlag
Dokumentation, 1974.
Dahlberg, Ingetraut: Classification and philosophy. International Classification, 1987, 14(1),
side 1. (editorial).
Griffith, Belver C.: Science literature - how faulty a mirror of science? Aslib Proceedings,
1979, 31, 381-391.
Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science. Journal of
Documentation, 1992, 48(2), side 172-200.
Hoel, Ivar: Information science and hermeneutics - should information science be interpreted as
a historical and humanistic science? (i: Conceptions of Library and Information Science.
Edited by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992, side 69-81)
Kemp, D.A.: Philosophy and knowledge. (i: D.A.Kemp: The Nature of Knowledge. An
introduction for librarians. London: Clive Bingley, 1976. 199 sider).
Kuhn, Thomas: The Structure of Scientific Revolutions. Chicago: University of Chicago
Press, 1962. (Dansk udgave: Videnskabens revolutioner. Kbh.: Fremad, 1973).
Peters, Paul Evan: Philosophy of Science. (i: Encyclopedia of Library and Information
Science. Vol. 22. Ed. by Allen Kent & Harold Lancour. New York: Marcel Dekker, 1977.
[Bind 1:1968] Side 183-207.
Popper, Karl R.: Objective knowledge: an evolutionary approach. Oxford: Clarenton Press,
1972.
Refinetti, Roberto: Information processing as a central issue in philosophy of science. Information
Processing and Management, 1989, 1989, 25, side 583-584.
108

Rudd, David: De we really need World III? Information Science with or without Popper.
Journal of Information Science Principles and Practice. 7, 1983, 99-105.
Winograd, Terry & Flores, Fernando: Understanding Computers and Cognition. A New
Foundation for Design. New York: Addison-Wesley, 1986. 207 sider.
Se også *Etiske problemer i BDI.
Fonogram
Se *Lyddokumentation
Form
Formgrupper
Se *Form
Form er et begreb, der spiller en stor rolle i filosofi og sprogvidenskab ofte
som modsætning til *indhold. Forskellige teorier har forskellige opfattelser
af forhold imellem form og indhold. Indenfor filosofi er Platons og
Aristotelse teorier klassiske, kaos-teori en moderne teori om form (Jfr.
Stjernfelt, 1992). Indenfor sprogvidenskab har f.eks. strukturalisme andre
opfattelser af forholdet imellem form og indhold end mere sociolingvistiske
teorier. Teorier, der betoner formens betydning fremfor indholdet kan
betegnes formalistiske.
I *informationsvidenskaben beskæftiger man sig med *dokumenttypologi,
herunder dokumenters former.
I danske folkebiblioteker og i den nationalbibliografiske registrering
beskrives dokumenterne i formgrupper (bl.a. felt 004 i den bibliografiske
post). Disse formkategorier er præsenteret og diskuteret i Japsen & Hein
(1994). Der er tale om en "pragmatisk" opdeling, som går på tværs af den
analytiske opdeling, som vi opererer med i denne bog: *publikationsformer,
genrer, *formidlingsniveauer etc.
Litteratur: Hjørland, Birger: Indledende betragtninger over faglitteraturens typologi og
udtryksformer. Biblioteksarbejde, 11.årg. Nr. (29), 1990, side 35-50.
Japsen, Anne Lise & Morten Hein: Biblioteket og faglitteraturen. Folkebibliotekernes anskaffelser
af et års faglitteratur. København: Statens Bibliotekstjeneste & Gyldendal, 1994.
188 sider.
Nyt Nordisk Forum Nr 59, Vol. 23, Nr. 4, 1989; Tema: Formalisme.
Stjernfelt, Frederik: Formens betydning. Katastrofeteori og semiotik. København:
Akademisk forlag, 1992. 375 sider.
Se også *Dokumenttypologi; *Publikationsformer; *Vidensformer
Formidling (videns-/informationsformidling)
At formidle vil sige at tilvejebringe eller at omsætte ved at tjene som
mellemled. (Man siger f.eks. at banker formidler penge).
Indenfor videns- og informationsområdet er formidling et meget vidt og
mangetydigt begreb. I sin bredeste betydning omfatter formidling enhver
109

publicering eller kommunikation af f.eks. forskningsresultater. Allerede i
formuleringen af et forskningsproblem ligger en tanke om hvem
forskningen er relevant for, og hermed mindre eller større grad af
formidlingsmæssige overvejelser: Desto mere en forsker koncentrerer sig
om selve problemet uden hensyn til sine medmennesker, desto mindre grad
af formidling indeholder forskningen. Derimod formidler forskeren sin
viden i den udstrækning, han gør sig umage med at beskrive problemer og
resultater med henblik på at gøre disse forståelige og tilgængelige.
Formidling i snævrere forstand er såvel popularisering, oversættelse,
undervisning og tilgængeliggørelse. Tilgængeliggørelse er såvel den
fysiske tilgængeliggørelse (f.eks. i boglader og biblioteker) som hvad man
kan kalde den psykologiske tilgængeliggørelse (forståelse, alt fra LIX-tal til
pædagogisk eksemplificering) og hvad vi kan kalde den informationsmæssige
tilgængeliggørelse, d.v.s. databasers, katalogers, bibliografiers
og andre kilders oplysning om, hvad der findes af litteratur om et emne.
(Betegnes nogle gange "indirekte formidling"). Formidling kan have
forskellige målgrupper, såvel fagfolk som ikke-fagfolk. Tilgængeliggørelse
er her fremhævet, fordi dette formidlingsbegreb har klar biblioteksmæssig
relevans.
Distinktionen imellem direkte og indirekte formidling, selve opfattelsen af
formidlingsbegrebet, og den historiske udvikling det har gennemgået i
folkebibliotekerne behandles af Kjær & Ørom (1992).
I informationsvidenskabelig sammenhæng vedrører formidling især
begreber som *bruger og *informationsbehov, *intermediære, *relevans og
*overload, *videnskabelig kommunikation og *vidensudnyttelse, d.v.s.
begreber der afspejler *informationssystemers og -processers rolle i
formidlingsprocesser.
Litteratur: Kjær, Bruno & Anders Ørom: Forvandlingsbilleder og bibliotekskulturelle
identiteter. Reflektioner over og analyser af folkebibliotekernes indirekte formidling.
Biblioteksarbejde, nr. 34, 1992, side 33-43.
Kolding Nielsen, Erland: Det rette værk til den rette låner. Formidling af faglitteratur. (i:
Biblioteket. Festskrift til Preben Kirkegaard. København: Danmarks Biblioteksskole, 1983),
side 104-123.
Formidlingsniveauer (faglitteratur)
Der eksisterer mange forskellige former for brugergrupper af faglitteratur.
Det er naturligvis væsentligt i formidlingsarbejde at gøre sig klart hvilken
litteratur, der især er relevant for hvilke brugergrupper.
I denne forbindelse spiller brugernes forudsætningsniveau en særlig rolle.
Almindeligvis tilegnes forudsætningerne for at forstå faglitteratur i
uddannelsessystemet. Man kan således klassificere brugerne i grupper udfra
uddannelsessystemets organisation.
110

Til de konkrete uddannelsesgrupper stiller man bestemte - mere eller mindre
veldefinerede - forventninger. Eksempelvis forventer man, at mennesker
med en grundlæggende skoleuddannelse ubesværet kan læse aviser,
magasiner, populærvidenskab, visse typer af faglige introduktioner etc. på
dansk, og at mennesker med HF- eller gymnasiebaggrund behersker engelsk
og evt. hovedsprogene tysk og fransk o.s.v.
Den konkrete udformning af klassifikationen kan naturligvis varieres.
Anmeldelsestidsskriftet/anmeldelsesbasen "Choice" opererer således med
følgende grupper (der er søgbare på CD-rom-udgaven):
Brugergrupper klassificeret i "Choice"
Users in traditional academic curricula
Lower division undergraduates
Junior/senior undergraduates
Graduate students
Researchers
Faculty
Users in professional/technical curricula
Community college students
Preprofessional students
Professionals
Practitioners
Nogle fag, f.eks. matematik, lader sig opdele ret detaljeret i forudsætningsniveauer,
f.eks. lærebøger for hvert klassetrin. Sådanne stærkt niveaudelte
forudsætningsniveauer kan kun defineres i fag, der har en stærk deduktiv
karakter: hvor man udfra nogle veldefinerede forudsætninger opbygger
større og større deduktive systemer af viden, hvis forståelse kræver, at man
har tilegnet sig alle de lavere niveauer. I de meget beskrivende fag og i mere
usikre eller umodne fag lader et detaljeret forudsætningsniveau sig ikke på
samme eksakte måde operationalisere.
Om brugergrupper gælder vel alment, at jo højere fagligt niveau, desto mere
selvstændig informationssøgning foretages. Hvor børn og
uddannelsessøgende i høj grad er afhængige og styret af voksne, herunder
forældre og pædagoger, da er forskere i sagens natur særdeles selvstyrede i
deres informationssøgningsadfærd. En formidlingsteori for børn, er derfor i
højere grad en pædagogisk teori end en decideret informationsfaglig teori
om, hvordan man bedst søger information og hvordan informationen skal
være organiseret for at muliggøre optimal genfinding.
Formidlingslitteratur (herunder populærvidenskab og lærebøger)
sammentrækker og formidler afhandlingslitteraturens resultater overfor
mere eller mindre specifikke målgrupper. Der findes mange typer
formidlingslitteratur. Lærebøger henvender sig især til studerende på
111

forskellige studietrin fra første skoleklasse til universitetsniveau. Vi har
tidligere omtalt, at også antologien (eller "readings") er en vigtig
formidlingstype, f.eks. til studerende. Store dele af den populærvidenskabelige
og videnskabsjournalistiske litteratur henvender sig til
almenheden.
Litteratur: Brier, Søren (1993): Naturvidenskabelig populærvidenskab: Mellem
objektivitet, engagement og forførelse. Om populærvidenskabens betydning, funktion,
kvalitet, former og formidling. København: Danmarks Biblioteksskole, 1993. 66 sider.
Erikson, G. & L. Svensson (1986): Vetenskaben i Unterlandet. Stockholm: Norstedt.
Forskerbyer
Se *Forskerparker
Forskerparker
Særlige bebyggelser, hvor forskningsfaciliteter er samlet.
Litteratur: Yin and yang in Asia's science cities Hsinchu and Tsukuba. The Economist, 1994,
may 21st, 1994, side 89-91.
Forskning
Forskning betegner dels en stillingskategori eller en del af en stillingsfunktion
(f.eks. universitetsforsker, sektorforsker), dels betegner forskning
en problemløsende proces. Som proces behøver forskning ikke
nødvendigvis være knyttet til en stillingsdefinition. Man kan lave "research"
f.eks. i forbindelse med dybdeborende journalestik, uden at journalister har
en defineret forskningsfunktion.
Som jobfunktion anses forskning ofte for attraktivt, f.eks. i forhold til undervisning.
Forskning har måske i en periode været anset for et
fagforeningsmæssigt gode, hvortil der ikke stilles ligeså kontante
arbejdsmæssige krav som til f.eks. undervisning. En sådan attityde er
betænkelig, idet forskning herved kan miste sin troværdighed. Det er
afgørende, at forskningstid udmyntes i resultater, og resultater er ikke blot
artikler og bøger, men løsninger på relevante, almene problemer.
Forskningsbegrebet er videre end videnskabsbegrebet. Videnskabelig
forskning er problemløsende forskning, der bidrager til at kumulere faglig
viden. Heroverfor står bl.a. anvendt forskning og udviklingsarbejde, der
sigter på løsning af mere konkrete problemer.
Det er vigtigt at arbejde for at forskningsbegrebet bliver så bredt som
muligt. Det er vigtigt for demokrati og for alle typer af problemer, at de
analyseres forskningsmæssigt, at flest muligt opdrages med en
forskningsmæssig, kritisk attityde. Det at stille spørgsmål, at ville undersøge
hvordan tingene hænger sammen, ikke at tage tingene for givet eller for
pålydende er en forskningsmæssig attitude. Nogle former for pædagogik
(f.eks. projektorienteret undervisning) lægger vægt på, at elever ikke blot
skal lære en bestemt lærebog udenad, men selv i biblioteker skal arbejde
112

med at se, hvordan tingene kan opfattes og belyses forskelligt. D.v.s. nogen
former for pædagogik lægger mere op til en forskningspræget attitude end
andre former. Brugen af biblioteker udgør en meget central del af en
forskningsmæssig attitude.
Bibliotekerne har en central rolle at spille for at udvikle og muliggøre, en
sådan forskningsmæssig attitude. Bibliotekernes dybeste funktion er at
kunne betjene forskning i denne brede funktion. D.v.s. ikke blot
"forskningsbibliotekers", men også folkebibliotekers opgave er at stimulere
en forskningsmæssig attitude. Massemedierne bombarderer borgerne med
information. Bibliotekernes virkelige, unikke funktion er at gøre det muligt
for borgerne at trænge dybere ned i selvvalgte problemstillinger. Derfor er
det en vigtig biblioteksopgave at arbejde for et bredt forskningsbegreb, og
bibliotekarer bør selv tilegne sig en forskningsmæssig attitude og
forskningsmæssige kvalifikationer - ikke først og fremmest de tekniske og
specialiserede, men de almene som f.eks. kildekritik og begrebsanalyse.
OECD (1981, side 25) definerer:
"Research and experimental development (R & D) comprise creative work undertaken on a
systematic basis in order to increase the stock of knowledge, including knowledge of man,
culture and society and the use of this stock of knowledge to devise new applications.
R & D is a term covering three activities: basic research, applied research and experimental
development.(1)[Described in detail in Chapter IV]. Basic research is experimental or
theoretical work undertaken primarily to axcquire new knowledge of the underlying foundation
of phenomena and observable facts, without any particular application or use in view. Applied
research is also original invistigation undertaken in order to acquire new knowledge. Is is,
however, directed primarily towards a specific practical aim or objective. Experimental
development is systematic work, drawing on existing knowledge gained from research and/or
practical experience that is directed to produce new materials, products or devices, to install
new processes, systems and services, or to improving substantially those already produced or
installed."
Litteratur: OECD: The Measurement of Scientific and Technical Activities. Proposed
Standard Practice for Surveys of Research and Experimental Development. "Frascati
Manual 1980". Paris: Organisation for Economic Co-operation and Development, 1981. 187
sider (især siderne 13-17, 25-26 & 53ff).
OECD. 1991. Basic Science and Technology Indicators. Paris: OECD.
OECD. 1992. Main Science and Technology Indicators. Paris: OECD.
Tidsskrift: Forskning. 1-; 1992-94 (Først udgivet af Undervisningsministeriets forskningsafdeling;
Videreført i i det nydannede Forsknings- og teknologiministeriums regi).
Se også: *Anvendt Informationsvidenskab; *Vidensproduktion; *Videnskab
Forskning om forskning
Se *Metavidenskab; Se også *Bibliometri; *BDI-forskning;
Forskningsbibliotekar
Se *"Professionelle aspekter af I&D"
113

Forskningsevaluering
Se *"Vidensproduktion, kvalitet";
Forskningsfront
Den amerikanske informationsforsker Derek J. de Solla Price har i flere
sammenhænge arbejdet med begrebet "forskningsfronten" ("research
front"), bl.a. i karakteristikken af videnskabelig kommunikation. I Solla
Price (1969, side 167) skrives således:
"Working with from the population of papers, then, treating each as a sort of atom to show how
new papers are related to old ones. Since each paper carries an average of about a dozen
citations back to past literature, these citations may be analyzed to find their pattern. Such
analysis shows imidiately that there exist two separate modes of citation (Price 1965a). The
first, accounting for about the half of all references back, may be called archival. It represents a
raiding of the archive, almost completely independent of the age of the older papers being cited,
and without structure....
The second type of citation may be called research front. New papers use the other half of their
references to connect back to the relative small number of highly interconnected recent papers.
In a particulat field each recent paper is connected to all its neighbors by many lines of citation.
A convenient image of the pattern is to be found in knitting...."
Denne erkendelse anvendes indenfor informationsvidenskaben bl.a. af
Science Citation Index til at identificerer dokumenter i "forskningsfronten",
d.v.s. som et middel til at identificere dokumenter udfra en bestemt
*emneopfattelse. Forskningsfronte nummereres og kan indgå som
søgeargument i søgestrategier. Der fremstilles også "atlas of science"
byggende på dette princip. Begrænsningerne i denne emneopfattelse kan
især påvises indenfor samfundsvidenskaberne, men uanset disse
begrænsninger som emnesøgningsinstrument, er det naturligvis uhyre
værdifuldt at kunne producere en empirisk kortlægning af disse
forskningsfronte som et videnskabssociologisk fænomen.
Litteratur: Hjortgaard Christensen, Finn: Konstruktion og brug af Research Fronts hos ISI.
Tidsskrift för Dokumentation. The Nordic Journal of Documentation, 1991, vol. 46(3),
side 92-98.
Hjortgaard Christensen, Finn: Research Fronts hos Scisearch. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1991. 35 sider. (Mimeo. internt kompendium).
Price, Derek J. de Solla: Science and Technology: Distinctions and Interrelationships. (i:
Factors in the Transfer of Technology. Ed. by W. Gruber & G. Marquis. MIT Press, 1969.
Genoptrykt i: Sociology of Science. Selected Readings. Ed. by Barry Barnes. Middlesex:
Penguin; side 166-180)
Forskningsinformation
Tydén (1992, side iii) skriver: "Frågor som gäller FoU-användning har
under senare år kommit att uppmärksammas alltmer. Der kommer fram en
hel del studier som berör detta område. En ny forskningsdisciplin som kan
betecknas som "kunskapsvård" håller på att växa fram. I flera länder har
detta område fått akademisk status - t ex University of Michigan i USA. I de
nordiska länderna har man ägnat frågor om kunskapsspridning stort intresse.
Enskilda forskere från discipliner som statsvetenskap, sociologi, pedagogik,
ekonomi, vetenskapsteori etc har i olika utsträckning gjort ansatser...
114

Den nordiska föreningen Forum för Kunskapsvård och Forskningsinformation
(FKF som bildades år 1990 har som ambition att bygga ett
nätverk av forskare och praktiker inom detta området...".
Litteratur: Tydén, Thomas: Nordisk Forskning om forskningsinformation. En Bibliografi
med sammenfatninger. Del I-II. Falun, Sverige: Dalarnas forskningsråd, [1992] og 1994.
(Mimeo.). ISBN 91 87156830.
Se også *Formidling; *Vidensudnyttelse/teknologiudnyttelse.
Forskningsinstitutioner
Samfundsinstitutioner, der som hovedopgave eller væsentlig opgave har at
producere viden. Forskningsinstitutioner kan være offentlige eller private.
Universiteter og højere læreanstalter er en væsentlig type af
forskningsinstitutioner.
Forskningsinstitutioners struktur er ofte præget af bestemte implicitte videnskabsopfattelser. Det
er imidlertid meget sjældent, at dette analyseres eksplicit. En bemærkelsesværdig undtagelse på
en forskningsinstitutions analyse af sin egen virksomhed, repræsenterer Ljungstrøm (1985).
Mørch (1994, side 5) finder, at Socialforskningsinstituttet er præget af et parsoniansk
videnskabssyn, men rummer ikke nogen dyberegående beskrivelse.
Litteratur: Fletcher, John M.: University (Vol. 4, side271-274 i: International Encyclopedia
of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989.
Ljungstrøm, Claus: En kritisk skitse over Danmarks Pædagogiske Instituts tidlige
arbejder. København: Danmarks pædagogiske Institut, 1985. 34 sider (mimeo.). (DPI nr.
1985.10).
Mørch, Sven: Handlingsteorien. Udkast. Dansk Tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab,
1994, vol. 22(1), 3-47.
Forskningsprocessen, informationssøgning i
For bibliotekarer, dokumentalister og informationsspecialister, er det
naturligt at interessere sig for, hvilken rolle litteratur- og informationssøgningen
spiller i forskningsprocessen, hvilke stadier, den især optræder i,
hvordan den udføres etc. Dette har ikke mindst relevans i forbindelse med
*brugerundervisning, som f.eks. Kuhlthau (1991) har demonstreret.
Nedenstående model af forskningsprocessens stadier, der bygger på Fox (1969) er en model,
der går lidt videre i beskrivelsen af forskningsprocessen end typiske metodefremstillinger gør.
Den udgør naturligvis kun én model og repræsenterer kun visse typer af forskning (især
kvantitative), men kan forhåbentligt inspirere til videre forskning. Fox's bog er også
bemærkelsesværdig ved, at den i højere grad end sædvanligt eksplicit forsøger at behandle
litteratur- og informationssøgning som en integreret del af forskningsprocessen (Jfr figuren
nedenfor). Bogen "Designing Qualitative Research" (Marshall & Rossman, 1989, side 23) har
en cirkulær model af forskningsprocessen, der bedre illustrerer fasernes gensidige afhængighed.
I forskningsprocessen indgår dels "kreative" elementer, dels mere "færdighedsorienterede"
elementer. Til de kreative elementer hører at "få en god idé", d.v.s. opstille frugtbare hypoteser.
Til de færdighedsorienterede elementer hører f.eks. procedurer for indsamling af empiriske
data, procedurer for statistisk afprøvning af hypoteser. Der kan naturligvis ikke opstilles et
skarpt skel mellem kreativitet og færdighed. Der indgår også kreativitet i dataindsamlingen og i
115

statistikken, og færdigheder er nødvendige for kreativiteten.
Det er en almindelig opfattelse (jfr, også Balvig, 1988) at den videnskabelige metodelitteratur
og videnskabsteoretiske litteratur næsten udelukkende har beskæftiget sig med, hvordan man
videnskabeligt kan bekræfte eller afkræfte at en hypotese er rigtig (d.v.s. den videnskabelige
metodelitteratur vedr. især demonstrationslogikken), hvorimod den ikke i videre udstrækning
har beskæftiget sig med opstillingen og formuleringen af hypoteser, d.v.s. med de overvejende
kreative elementer. Dette forhold har medført en tilbøjelighed til at opfatte forskningsprocessen
som en algoritme", procedure eller endog "fidus", og har bevirket en ophobning af trivielle data
i faglitteraturen. Dette har igen bevirket, at nogle har vendt sig imod metodelæren som uhensigsmæssig
for forskningsprocessen (jfr. *epistemologisk anarkisme).
Det er derfor vigtigt, at man i højere grad begynder at arbejde med forskningsprocessen i alle
dens aspekter. Brugen af litteratur- og informationssøgning er naturligvis mere eller mindre
relevant i alle faser af processen, men hænger især sammen med hvad vi her har kaldt
processens kreative faser. En nærmere teoretisk belysning af informations- og
litteratursøgningens rolle i forskningsprocessen hænger derfor snævert sammen med
mulighederne for supplere forskningens "demonstrationslogik" med en "opdagelseslogik".
Forskningsprocessen tager almindeligvis udgangspunkt i et videnskabeligt
problem (Jfr. *Problem/problematisk situation), hvilket hænger sammen
med at videnskab og forskning er en samfundsmæssig institution, hvis
funktion det er at løse fælles problemer.
Litteratur: Balvig, Flemming: Introduktion til den videnskabelige metode. København:
Københavns Universitet, Kriminalistisk Institut, 1988. 65 sider (mimeo.),
Fox, David J.: The Research Process in Education. New York: Holt, Rinehart and Winston,
1969. 758 sider, ill.
Hjørland, Birger: Litteratursøgning som en kvantitativ og kvalitativ forskningsmetode (i:
Klinisk psykologisk forskning. En indføring i metoder og problemstillinger. Redigeret af
Nicole K. Rosenberg; Karen V. Mortensen; Esben Hougaard; Susanne Lunn & Alice
Theilgaard. København: Dansk Psykologisk Forlag, 1992, side 57-69; referencer side - ).
Kuhlthau, Carol C.: The Process Approach to Bibliographic Instruction: An Examination of the
Search Process in Preparation for Writing the Research Paper. (i: Judging the Validity of
Information Sources: Teaching Critical Analysis in Bibliographic Instruction. Ed. by
Linda Shirato. Ann Arbor, Michigan: Pierian Press, 1991, side 7-14.
Marchall, Cathering & Gretchen B. Rossman: Designing qualitative research. London: Sage,
c1989. 175 sider.
Se også *informationssøgning
Se fig. næste side.
116

Stadiet: Stadiets bagved- Produkt af stadiet:
liggende dynamik:
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
1. At identificere Forskerens motivation, Afgrænsning af problemområdet.
interesser, erfaring interessesfære Litteratur der skal læses.
eller den første og mål.
idé.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
2. Den første Behovet for at blive Referenceramme,
gennemgang af fortrolig med problem- indledende antagelser.
litteraturen. området.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
3. At definere Forskerens kompetance, Definitioner.
det specifikke d.v.s. færdigheder, Formulering af
forsknings- viden og erfaring. specifikke problemer.
problem.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
4. Vurdere forsk- Forskerens motivation. Beslutning med hensyn til:
ningens mulige Forskerens mål. a. Fortsætte uden ændringer.
success. b. Foretage ændringer, derefter
fortsætte.
c. Opgive idéen eller området.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
5. Den anden Behovet for en dybt Resumé af tidligere forsknings-
gennemgang af gående viden indenfor resultater.
litteraturen. problemområdet. Idéer til dataindsamling, metoder og
instrumenter.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
6. Vælge forsk- Orientering i tid Vælge forskningsapproach.
ningstaktik (Fortid, nutid eller (Her tænkes specielt på enten
fremtid?) historisk approach, "survey approach"
Forskerens intentioner. eller eksperimentelt approach).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
7. Fremsætte forsk- Litteraturens Forskerens forudsigelser.
ningens konkrete beskaffenhed. Den formelle fremsættelse af
hypoteser. Forskerens erfaringer. hypoteser.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
8. Udvælge data- Data, der er Udvælge dataindsamlingsmetode
indsamlings- nødvendige for at og -teknik.
metode og besvare forsknings- Instrumenter, der er behov for.
-teknik problemerne eller teste
hypoteserne.
Metoder og teknik
foreslået af dette behov
for data.
Gennemførligheden af de
teknikker, der er under
overvejelse.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
117

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
9. Udvælge og ud- Forskningens behov. Instrumenter klar til brug.
vikle dataindsam- Forpligtigelsen til
lingsinstrumenter adekvate instrumenter.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
10. Designe data- Forskningsproblemer Udvælgelsen af deskriptive
analysen eller spørgsmål. statistikker.
Hypoteser. Udvælge "inferential statistics".
Beslutning med hensyn til
signifikans-niveau.
Prototyper på tabeller.
Formulere forventninger og
begrænsninger.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
11. Designe data- Forskningens krav. Designe dataindsamlingsplanen.
indsamlingsplanen Forskningsapproachets
krav.
Praktiske overvejelser.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
12. Identificere Forskningens behov. Population, sample.
population eller Accept af forskningen.
udvalgte "sample" Forskningens praktiske
krav.
Realiteter i forsknings-
situationen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
13. "Pilot studies" Graden af standar- Rimeligt indtryk af, om alt virker
af approach, disering af dataind- som det skal.
metode, teknik, samlingsinstrumenterne.
instrumenter og Omfanget af
dataanalyseplanen. instrumentets tidligere
anvendelse i forskningen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
14. Gennemførelse
af dataindsamlings-
planen
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
15. Gennemførelse af
dataanalyseplanen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
16. Lave forsknings-
rapport(er).
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
17. Sprede resulta-
terne og agitere for
handling.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
118

Forskningsregister
Se *Projektregistrering
Fortrolighed
Se *Brugerrelationer, etiske aspekter
Forældelse
Forældelse af litteratur og information er naturligvis et meget relativt
begreb. Der findes årtusinde gamle bøger, som mange mennesker stadig
ikke anser for forældede, mens der omvendt produceres information, der
allerede er forældet inden den er publiceret. Nogle anser noget som
forældet, mens andre anser det samme for aktuelt og gyldigt.
I forbindelse med bibliotekssamlinger er det ofte nødvendigt at træffe
beslutninger af ret groft, generaliserende art. F.eks. beslutninger af typen:
"de sidste 10 årgange af alle udenlandske tidsskrifter forbliver i huset, resten
placeres i fjerndepot". Eller: "der skal udarbejdes et register over dette
tidsskrift, skal vi vælge 5, 10 eller 20 årgange?". Beslutninger af denne art
har altid store praktiske konsekvenser for såvel personale som lånere. Det er
derfor fristende at undersøge, om man statistisk kan undersøge
sammenhænge mellem f.eks. publikationers alder og deres efterspørgsel,
således at beslutningsgrundlaget kan blive optimalt. Det kunne f.eks. være
den bedste løsning at deponere alle tidsskrifter fra eet fag allerede efter 5 år,
medens tidsskrifter fra et andet fag får lov til at blive i 15 år.
Især på baggrund af sådanne overvejelser har BDI-professionen gennem
tiden interesseret sig noget for begrebet "forældelse".
Desværre har meget af denne debat været ført udfra en uhyre teknokratisk holdning til forældelsesbegrebet.
Eksempelvis kan nævnes, at der omkring 1970 på Danmarks Biblioteksskole blev
afholdt en udstilling i forbindelse med etableringen af det svenske LIBRIS-system. Een af de
potentille leverandører til LIBRIS gav da udtryk for, at lånerne kunne få litteraturlister med
hjem, der var printet på en særlig slags papir, med den egenskab, at skriften forsvandt i løbet af
ca. eet år. På denne måde - sagde leverandøren triumferende -kan vi forhindre, at lånerne render
rundt med forældede litteraturlister (Sic!).Denne holdning til litteraturens forældelse er ikke helt
fjern fra mange af de holdninger, der har gjort sig gældende i litteraturen. (Den rummer foruden
en helt overdreven forestilling om hvad forældelse er, og hvor hurtigt den finder sted jo også en
helt uaccebtabel holdning til muligheden for at fastholde og dermed dokumentere, hvad man
tidligere har søgt, læst og foretaget sig).
Udgangspunktet er med andre ord, at BDI-professionen har søgt efter nogle
sammenhænge eller "love" for forældelse, der kunne leve op til det
praktiske livs krav om enkle og let administrerbare anvendelser.
På baggrund af sådanne praktiske krav har man forsøgt at opstille enkle
matematiske sammenhænge mellem f.eks. dokumenters alder og deres brug.
Sådanne sammenhænge har været betegnet som "forældelsesloven", og der
har været opstillet bl.a. eksponentielle kurver over forældelsens funktion
over tid. Man har ligeledes interesseret sig for forældelsesfunktionerne i
forskellige fag, og med tydelig parallel til naturvidenskaben talt om de
119

forskellige fags "halveringstider", d.v.s. den tid det tager før litteraturen
indenfor et område har en fordeling, hvor 50% af anvendelsen er nyere,
50% ældre end det nævnte åremål. (Seymour foreslå en mere præcis term:
"mediation citation age", d.v.s. gennemsnitlig citationsalder (Jfr. Gapen &
Milner, 1981, side 110). Som eksempler på denne størrelse refererer
Andersen (1978, side 35) halveringstider på 4,6 år for fysik, 7,2 år for
fysiologi, 8,1 år for kemi, 10,0 år for botanik, 10,5 år for matematik og 11,8
år for geologi. Gupta (1990) er et aktuelt eksempel på en "klassisk forældelsesundersøgelse".
Den konkluderer, at den er den første undersøgelse, der
fremlægger "konklusiv evidens" for at forældelseskurven er eksponentiel
(med en halveringstid på 4.9 år)! "Forældelsen" synes iøvrigt stærkest i fag
med en hastig udvikling (Jfr. de Queiroz & Lancaster, 1981).
Ovennævnte størrelser er problematiske. Virkeligheden lader sig ikke nødvendigvis føje ind
efter hvad der er enklest at administrere i biblioteker - heldigvis måske. Der har vist sig problemer
på mange planer i sådanne forældelsesformler. En af de simpleste former for kritik, der har
været rejst er, at man i måling af forældelsen benytter den tidligere definerede synkrone
undersøgelsesmetode. Da litteraturen i de fleste fag er vokset eksponentielt, er der meget mere
litteratur fra et senere år end fra et tidligere år. Dette tager den synkrone undersøgelsesmetode
ikke højde for, da den blot opgør, hvor mange procent af henvisningerne, der går til et givent år.
Herved fremkommer der en markant overvurdering af forældelsen. Dette synspunkt er dog
stadig kontroversielt. Motylev (1989) konkluderer, at metodologiske problemer medfører
alvorlige fejl i studier af forældelsesprocesser. Forfatteren forkaster de generelt accepterede
ideer som den hastige forældelse, en hastigere forældelse i fag i stærk udvikling, and opfattelsen
af, at en bogs største udnyttelse finder sted få år efter dens udgivelse. Derimod giver Sullivan et
al. (1980-81), en bekræftigelse på forældelsesfænomenerne indenfor medicin, der tilbageviser
de kendte metodologiske indvendinger. Også Stinson & Lancaster (1987) tilbageviser kritikken
af synkrone metoder indenfor medicinsk litteratur.
En anden indvending man kan rejse er, at metaforen med radioaktive halveringstider ganske
overser, at der kan være tale om det modsatte: øget brug med alder, som følge af en
genoplivning af interessen for ældre teorier eller værker. Det kan man finde i alle fag: Naturvidenskab
(genoplivning af interessen for vindmøller), økonomi (efter en lang periode med
Kenyes som ubestridt udgangspunkt for økonomisk teori, da en genopblussen af ældre tids
klassiske økonomer, såvel de liberalistiske som de socialistiske), genopblussen af
Freudinteressen i psykologien etc. etc.
Eksempel vis skriver Jespersen (1994) i et redaktionelt forord til et temanummer om
J.M. Keynes teorier: "...Dette nummer af Samfundsøkonomen skal bidrage til at
belyse, hvorfor det må henregnes til en af de mere beklagelige fejltagelser, at
Keynes' hovedværk: "The General Theory of Employment, Interest and Money"
[1936] i en længere periode har været henvist til den næsten endeløse række af
ulæste klassiske værker. Med indvarslingen af 1970'ernes stangflationsperiode, blev
Keynes betragtet som passé. Få økonomer vil benægte, at Keynes havde en vis
indflydelse på den økonomiske politik i de første årtier efter krigens afslutning; men
da først inflationen tog fart blev Keynes lagt til side".
En kassation af grundlæggende synspunkter, der blot ikke har redet med på de nyeste
modeluner, forekommer at være en meget betænkelig bibliotekspolitik. Med blot en smule
idéhistorisk viden, er det let at dementere en teori om mekanisk forældelse af viden. Teorien om
forældelsesloven eller konstante halveringstider forudsætter en erkendelsesteori, ifølge hvilken
menneskets erkendelse er af rent kompilatorisk karakter: man samler flere og flere detaljer
ind til et stadig mere komplet og korrekt billede af verden. Denne erkendelsesteori er forkert:
Menneskers erkendelse er teoretisk bestemt, og der sker ofte teoretiske omkalfatringer, der gør
relativ ny viden forældet, mens ældre viden (re-)aktualiseres. Som Gapen & Milner (1981, side
120

111) konkluderer: "Too many researchers have ignored the interplay of these complex factors
and settled for a simple model of linear or exponential obsolescence" og videre (side 117): "We
need to consider what is meant by "use", and whether we can assign different values to different
uses by different populations, or whether we believe (or prefer to act as if we believe) THAT
ALL USES ARE EQUAL. Should discarding be adjusted for irregularities in the curriculum, as
Bronmo did when he excluded literary criticism not circulating because no professor lectured
on those authors during that year? If no, the library may respond drastically to temporary
valuations. If yes, the library may be failing to respond quickly enough to shifts in research
fields".
Et alternativ til den kompilatoriske erkendelsesteori udgør Kuhns berømte paradigmeteori.
Meget få undersøgelser over forældelse tager dette udgangspunkt. En bemærkelsesværdig
undtagelse er Heisey, (1988), der i en undersøgelse indenfor en humanistisk disciplin
konstaterer, at referencer i "critical papers" (hvor mangel på et fælles paradigme gør
forskningen mere diffus og besværliggør assimilationen af individuelle arbejder) i
almindelighed synes at have signifikant højere gennemsnitsalder end references der bringer data
fra arkæologiske udgravninger. Sidstnævnte synes at koncentrere sig i en *forskningsfront,
sådan som det kendes fra naturvidenskab. Et andet eksempel på forskning i denne
problemstilling giver Leavy (1983). Han sammenligner aldersfordelingen i samfundsvidenskab
med naturvidenskab og finder en halveringstid for begge på ca. 6 år. Dette resultat modsiger
efter hans opfattelse Kuhns teori om samfundsvidenskaberne som "pre-paradigmatic
'protosciences'" i hvilke ældre arbejder citeres forholdsvis mere end i naturvidenskaberne.
Til gengæld kan Longyear (1977) indenfor musikologi afkræfte enhver tale om
halveringstider. Indenfor litteraturkritik sammenholder Bronmo (1978) bøgers alder med deres
fysiske tilgængelighed, og konstaterer, at tilgængeligheden spiller en langt større rolle en
alderen for benyttelsen. Indenfor patentområder fremsætter Noma & Olivastro (1985) finder, at
såvel indflydelsesrige som betydningsløse patenter forældes med samme hast: "This means that
citations do not automatically beget more citations, and without this bandwagon effect, no
patents are enduring".
En teori om de statistiske fænomener, der udgør et delvist alternativ til forældelsesbegrebet er
fremsat af de Solle Price som en "umiddelbarhedseffekt", d.v.s. ny litteratur er mest synlig på
markedet og bruges derfor mest. Denne teori er bekræftiget af Marton (1985).
Af ovenstående grunde har det i litteraturen været foreslået at erstatte begrebet "forældelse"
med begrebet "timeliness", eller "old information".
Litteratur: Andersen, Axel: Forsker og samfund. Tolv essays om den videnskabelige informationsformidling.
København: Akademisk Forlag, 1978. 100 sider.
Bronmo, Ole A.: On the influence of availability on the use of monographs in literary criticism
Tidskift för Dokumentation, 34 (5) 1978, 81-83.
Carter, B.; Line, M.B.: Changes in the use of sociological articles with time: a comparison of diachronous
and synchronous data. BLL Rev, 2(4), 1974, 124-129.
de Queiroz, Gilda Gama; Lancaster, F.W.: Growth, dispersion and obsolescence of the
literature: a case study in thermoluminescent dosimetry. Journal of Research Communication
Studies, 2(4), 1981, 203-217.
Gapen, D.Kaye & Milner, Sigrid P.: Obsolescence. Library Trends, 30(1), 1981, 107-124.
Gupta, Usha: Journal of the American Society for Information Science, 41(4), 1990,
282-287.
Heisey, Terry M.: Paradigm agreement and literature obsolescence: a comparative study in
the literature of the Dead Sea Scrolls. Journal of Documentation, 44 (4), 1988, 285-301.
Jespersen, Jesper: Keynes' aktuelle teorier. Samfundsøkonomen, 1994,(6), side 3.
Leavy, Martin D.: Obliteration in the natural and social sciences: citation data in search of a
theory. International Forum on Information and Documentation, 8(4), 1983.
Longyear, R.M.: Article citations and 'obsolescence' in musicological journals. JOURNAL:
121

Notes, 33(3), Mar 1977, 563-571.
Marton, J.: Obsolescence or immediacy? Evidence supporting Price's hypothesis. Scientometrics,
7(3-6). 1985, 145-153.
Motylev, V.M.: The main problems of studying literature aging. Scientometrics, 15 (1-2) 1989,
97-109.
Noma, Elliot; Olivastro, Dominic: Are there enduring patents? Journal of the American
Society for Information Science. 36(5), 1985, 297-301.
Schreiber, Herbert: Statisches und dynamisches Veralten der wissenschaftlichen und
technischen Litertur. Informatik, 29(4), 1982, 26-29.
Stinson, E. Ray & Lancaster, F.W.: Synchronous versus diachronous methods in the measurement
of obsolescence by citation studies. Journal of Information Science, 13(2), 1987,
65-74.
Sullivan, Michael V.; Vadeboncoeur, Betty; Shiotani, Nancy; Stangl, Peter: Obsolescence in
biomedical journals: not an artifact of literature growth. Library Research, 2(1), 1980-81,
29-45.
Wallace, Danny P.: The relationship between journal productivity and obsolescence. Journal
of the American Society for Information Science, 37(3), 1986, 136-145. It was found that
highly productive journals did tend to have low journal median citation ages, and that high
journal median citation ages were always associated with journals that were unproductive in
terms of the numbers of references to those journals in the data base.
Fragmentering
Tendensen til opsplitning af viden i løsrevne fragmenter. Specielt forbundet
med empiristiske forskningstraditioner, hvorimod klassisk rationalisme
betoner det almene.
Se også *Kumulativ litteratur; *Modularitet; *Specialisering; *Spredning
Fremskridt
Hermeren (1986) diskuterer begrebet "fremskridt" i videnskab, herunder
forskellen imellem interne og eksterne samt kvalitative og kvantitative
kriterier på fremskridt. Også spørgsmålet om den politiske kontrol med
videnskabens vækst behandles heri.
Litteratur: Hermeren, Goran: "Progress" in Science? (i: Progress in Science and its Social
Conditions: Proceedings of a Nobel Symposium. Ed. by Tord Ganelius. Stockholm: Royal
Swedish Academy Sciences, vii+248pp; Oxford, England: Pergamon Press Ltd, 1986).
Laudan, L.: Progress and its problems: Towards a theory of scientific growth. Berkeley:
University of California Press, 1977.
Fremtidsstudier i information
En del af den såkaldte "fremtidsforskning" eller "futurologi". Der publiceres
en del "scenarier" over bøgers, bibliotekers, kommunikationsfremtider og
afledte konsekvenser for de professioner, der er involveret i informationsformidling.
Undersøgelserne bygger f.eks. på den såkaldte "delfi-teknik",
der består i at indhendte visioner hos særligt sagkyndige.
Litteratur: Anderla; George: Information in 1985. A Forecasting Study of Information
Needs and Resources. Paris, OECD, 1973).
Berg Hansen, Inge: BDI-sektoren år 2001. DF-revy, 1988, 11(5), 132-135.
Biblioteken och framtiden. Framtidsdebatten i nordisk bibliotekspress. Redaktör: Romulo
Enmark. Göteborg: Centrum för Biblioteksforskning; Borås: Bibliotekshögskolan, 1991. 241
122

sider.
Dyer, Esther R.: The Delphi Technique in Library Research. Library Research, 1979, 1, 41-
52.
Fischer, Russel G.: The Delphi Method: A Description, Review, and Criticism. Journal of
Academic Librarianship, 1978, 4(2), 64-70.
Information UK 2000. Ed. by John Martyn, Peter Vickers & Mary Feeney. London: Bowker-
Saur, 1990. (British Library Research Series).
Mikhailov, A.I. (ed.): Theoretical problems of informatics: forecasting of the development
of scientific information activities. Moscow, International Federation for Documentation,
1979, 87p. (In English) (FID 563). (Content: Characteristic profiles of developing information
systems, by B.C. Brookes; Future main trends of information systems and their implications for
specialisation of information personnel, by G. Wersig and T. Seeger; Forecasting future
developments in scientific information activities, by J. Koblitz; Application of the Delphi
Method in studies forecasting information activity in Poland up till the year 2000, by M.
Kunicki; and The formation of information systems in connection with the organisation of
scientific information, by T. Kitagawa).
Naisbitt, John: Megatrends. London: Futura Publications, 1984. 290 sider.
Naisbitt, John & Patricia Aburdene: Megatrends 2000. Tendenser i 90érne. København:
Bonniers, 1991. 445 sider.
Tengström, Emin: Myten om informationssamhället - ett humanistiskt inlägg i framtidsdebatten.
Stockholm: Rabén & Sjögren, 1987. 173 sider.
Toffler, Alvin: The Third Wave. New York: Bantam Books, 1981. 537 sider.
Se også *"Informationsvidenskab, i fiktionslitteratur"; *vidensproduktion.
Fritekstsøgning
En søgemetode, hvori det udnyttes, at hvert ord i en tekst er søgbart (og evt.
kan kombineres med andre ord, bl.a. ved *boolesk søgemetode og/eller
nærhedsoperatorer). Et ord defineres i edb ved en tegnsekvens omgivet af
blanktegn. Hvert ord i et givent felt (f.eks. i *titel- og *abstracts-feltet)
lægges for sig selv i et søgeregister og gøres hermed søgbart.
Fritekstsøgning er med andre ord en søgeform, der er afhængig af den
underliggende basestruktur, d.v.s. forudsætter et fritekstsøgesystem som
ovenfor defineret.
Eksempel: Såfremt man i deskriptor-felter har deskriptorer bestående af flere ord - f.eks.
"human females" - er det almindeligt at gøre ordet søgbart såvel under hvert ord for sig som
under det sammensatte ord. (D.v.s. i søgeregistret lægges ordene "human", "females" og
"human females" op). Fritekstsøgesystemer står som modsætning til systemer, hvor man ikke
kan søge på ordet "females" og finde udtrykket "human females", men er nødsaget til at kende
begyndelsesordet og ordrækkefølgen i en ordsekvens. Hos databaseværten Dialog kan man
eksempelvis typisk foretage fritekstsøgning i titler, abstracts og deskriptorer, men ikke f.eks. i
tidsskriftsnavne (feltet jn).
Fritekstsystemer tillader oftest *trunkering af søgeord.
I fritekstsøgesystemer anvendes gerne en stopordsliste over de undtagelser, der ikke er gjort
søgbare. Stopord kan dels være hyppigt forekommende ord af ringe søgeværdi som at, og, eller.
Stopord kan også være hyppigt forekommende fagord. I databasen "ALBA" var ordet "London"
i lang tid stopord, fordi det optræder i mange bøgers angivelse af udgivelsessted. Desværre
kunne man ikke heller søge London som titelord eller Jack London som forfatter!
Begrebet fritekstsøgning anvendes af Informationsordbogen (1991), af Børsens edb-ordbog
123

(1984) og af Harter (1986) i betydninger, der er afvigende fra ovenstående.
Informationsordbogen anfører to betydninger af begrebet fritekstsøgning 1) søgning efter
ukontrollerede emneord som modsætning til søgning i *"Kontrolleret vokabular" [hvad vi
foretrækker at kalde søgning i *"naturligt sprog"] 2) søgning på tværs af en databases feltafgrænsninger
[feltuafgrænset/-uafhængig søgning, f.eks. strengsøgning i lineære filer eller
søgning i fælles registre som Dialogs "Basic Index"].
Børsens edb-ordbog definerer fritekstsøgning på en måde, vi vil foretrække at kalde strengsøgning:
søgning efter en vilkårlig tegnstreng i et vilkårligt felt (en sådan strengsøgning anvender
ikke registre, men gennemsøger den lineære fil og er meget mere tids- og
datakraftforbrugende). Strengsøgning er en mere magtfuld søgeteknik end fritekstsøgning.
Eksempelvis kan man i strengsøgning søge fra slutningen af et ord over blanktegnet til midten
af det næste ord.
Harter (1986 side 245) definerer: "Free text searching-a search mode in which titles, abstracts,
full texts, or other natural language fields of bibliographic or source databases are searched
using proximity operators. Denne definition er forkert, fordi fritekstsøgning er ældre end
nærhedsoperatorer og også findes i (primitive) systemer, der ikke har nærhedsoperatorer. Den
grundlæggende fritekstsøgning benytter sig af *boolesk søgemetode.
Fritekstsøgning må ikke forveksles med *fuldtekstsøgning. Fritekstsøgning anvendes såvel i bibliografiske
databaser som i *fuldtekstbaser.
Litteratur: Børsens edb-ordbog. Redaktør Jens Schou-Christensen et al. København: Børsens
Forlag, 1984. 259 sider.
Harter, Stephen S.: Online Information Retrieval. Concepts, Principles, and Techniques.
London. m.fl.: Academic Press, 1986. 259 sider.
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-Hanssen.
[Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Se også *"Informationssøgning, strategi": *Parser;
Fuldtekstbaser
Databaser, der i rummer den fulde tekst af *dokumenter som tidsskrifter,
aviser, bøger m.v., som modsætning til bibliografiske databaser, der kun
rummer henvisninger til dokumenter. Mange tidsskrifter indenfor f.eks.
medicin er tilgængelige som fuldtekstbaser, f.eks. lægges indholdet af ca.
220 biomedicinske tidsskrifter i det såkaldte ADONIS-projekt hver uge på
*CD-ROM sammen med tilhørende søgefaciliteter. Efter søgning kan
artikler trykkes ud på laserprinter. Bibliotekerne sparer fotokopiering og
udgiverne modtager copyright-afgift (Jfr. Johansson & Falkenberg, 1989).
Tilsvarende er en del aviser, bøger (f.eks. bibelen), *encyclopædier og
andre referenceværker, f.eks. ordbøger tilgængelige *online og/eller på CD-
ROM. (I skrivende stund rummer fuldtekstbaser kun teksten, typisk ikke illustrationer og
tabeller, men dette er naturligvis blot udtryk for teknologiens og økonomiens nuværende stade).
Fuldtekstbaser øger dokumenters tilgængelighed. Hvor brugere før var
henvist til enten at bestille dokumenterne i boghandelen eller biblioteket,
kan man nu fra sin PC kalde en databasevært, der stiller teksten til rådighed.
Desuden muliggøres søgning i den fulde tekst efter ethvert ord eller enhver
ordkombination.
124

Forsøg med søgning i fuldtekstbaser synes at vise, at selvom *recall øges
meget betydeligt, så kan fuldtekstrepræsentation ikke erstatte intellektuel
*emneanalyse: Et dokuments emne er ikke blot en *semantisk
kondensering.
Litteratur: Blair, D.C.: Language and Representation in Information Retrieval.
Amsterdam, 1990.
Johansson, A. & G.Falkenberg: ADONIS-projektet vid KIBIC-erfarenheter av ny avancerad
teknik. Tidsskrift för Dokumentation, 1989, 44(2), 63-69.
Tenopir, Carol & Jung Soon Ro: Full Text Databases. New York: Greenwood Press, 1990.
Tidsskrift/Registratur: Fulltext Sources Online. For Periodicals, Newspapers, Newsletters
& Newswires. Ed. by Ruth M. Orenstein. Needham Heights, MA: Bibliodata, 1989-
Fuldtekstsøgning
*Fritekstsøgning i *fuldtekstbaser (d.v.s. i selve teksten, ikke blot i titel,
deskriptorer, abstracts o.lign.). Hvert ord i teksten er gjort søgbare f.eks. ved
hjælp af en inverteret fil indeholdende alle ord i teksten, evt. undtagen
særlige stopord.
Fundamentalkategorier
Se *Kategorier; Se også *Klassifikation.
Funktionalisme
Se *Funktionel analyse.
Funktionel analyse
En funktionel forklaring er en forklaring, der henviser til et fænomens
funktioner. F.eks. er en funktionel forklaring i biologien en forklaring af
giraffens lange hals, der henviser til, at giraffen ved hjælp af halsen kan nå
blade højt på træer. Funktionelle forklaringer tenderer imod cirkularitet. Bag
en funktionel forklaring må ligge en egentlig kausalforklaring: f.eks.
evolutionsteoriens forklaring om en tilfældig mutationsmekanisme og om
hvordan de bedst egnede individer har større chance for at producere afkom.
Fordi samfundsvidenskaberne ikke har en tilsvarende teori, er funktionelle forklaringer mere
problematiske i f.eks. psykologi, lingvistik, sociologi, kommunikationsforskning og
*informationsvidenskab end i biologi. Faktisk har funktionalisme været alvorligt miskrediteret,
især i sociologien. Føllesdal et al (1990, side 153) skriver således: "Funktionalistiske
forklaringer i samfundsvidenskaberne står derfor over for et dilemma. Hvis forklaringerne er
gode, kan de ikke være funktionalistiske, og hvis de insisterer på at være funktionalistiske, er
der ikke noget belæg for dem".
Det er væsentligt at skelne imellem forskellige former for funktionalisme. Indenfor det
*kognitive paradigme har en bestemt form for funktionalisme været fremherskende: "ISOfunktionalisme",
der refererer til "Inputs, psychological States and Outputs" (der f.eks.
kritiseres af Shapiro, 1994). Denne kognitivistiske funktionalisme forudsætter, at mennesket
står overfor en verden, der udelukkende består af universelle egenskaber. Den kommer til
udtryk i den såkaldte Turing´s test, som er et tankeeksperiment, hvor et menneske konkurrerer
med en universel komputer (en Turing-maskine) gennem hver sit digitale kabel. Mammen
(1994, side 442) siger herom: "At konkurrencen må ende uafgjort på disse betingelser, er en
trivialitet. Det rørende består i, at man hraf drager den konklusion, at så kan en maskine altså
udfolde enhver menneskelig funktion.
125

Den eneste rimelige tolkning af tankeeksperimentet er derimod, at et menneske ikke kan
udfolde sin menneskelighed, herunder sine psykiske egenskaber, hvis det anbringes i en
maskines situation. Menneskelighed og psyke er ikke en indre egenskab, f.eks. inde i hjernen,
eller en funktion, som kan udfoldes i enhver sammenhæng. Menneskelighed og menneskelig
psyke er bundet til en bestemt situation, en måde at være i verden på, som er anderledes end
maskiners vekselvirkning, igennem kablet, med omverdenens fysiske egenskaber".
Kritikken af en sådan snæver behavioristisk funktionalisme rammer ikke f.eks. den
psykologiske virksomhedsteori, der også må karakteriseres som funktionalistisk.
Funktionalisme er nært beslægtet med *pragmatisme, der også interesserer sig for funktioner,
specielt deres nytte.
Funktionel analyse er en væsentlig metode også i *informationsvidenskaben. Når man skal
designe *informationssystemer, er funktionelle analyser vigtige. F.eks. er det væsentligt at vide,
at et *tidsskrifts funktion ikke blot er spredning af viden, men ligeså vel kvalitetskontrol og
sikring mod intellekuelt tyveri. Tidsskrifter og meget andet kan analyseres funktionelt, og ofte
træder funktionerne klarere frem, når denne belysning er historisk orienteret.
Litteratur: Føllesdal, Dagfinn; Lars Walløe & Jon Elster: Politikens Introduktion til
moderne filosofi og videnskabsteori. København: Politikens Forlag, 1992. 296 sider.
Mammen, Jens: Erkendelsesteori og psykologi. Om korrespondensforholdet mellem det
faktiske, det mulige og det foreskrevne, eller (p -> q) ∝ (-q -> -p). Psyke & Logos, 1994, 15(2),
437-445.
Shapiro, Lawrence A.: Behavior, ISO Functionalism, and Psychology. Studies in History and
Philosophy of Science, 1994, 25(2), side 191-209.
Wright, Charles R.: Functional analysis. (Side 203-206 i: International Encyclopedia of
Communications. Vol. 1-4. Editor in Chief Erik Barnouw. New York & Oxford: Oxford
Universiy Press, 1989).
"Futility point criterion, FPC".
Begreb indenfor *informationsøgning, knyttet til problemer med store
søgesæt. Betegnelse for det maksimale antal fremfundne eller genfundne
dokumenter, som informationssøgeren er villig til at *browse i. Kan
oversættes til "tolerencetærskel for ørkesløshed". Dette punkt eller denne
tærskel har naturligvis en variation fra person til person, fra situation til
situation og fra fag til fag.
Da informationsgenfinding er en er en sandsynlighedsmæssig størrelse, hvor sikkerhed for højt
genfindingsforhold ("recall") står i direkte forhold til til den samlede mængde genfundne
dokumenter, står informationssøgeren i overfor et dilemma: høj tolerencetærskel og høj recall
eller lav tolerencetærskel og lav recall. Da kun erfarne, professionelle søgere kender denne
sammenhæng på det mere konkrete niveau, er informationssøgeres forhåndsforventning, at man
kan finde en rimelig andel af de relevante dokumenter i et forholdsvis beskedent søgesæt.
Derfor er de fleste brugeres tolerencetærskel for lav, og der påhviler BDI-personale en
pædagogisk opgave i at forklare konsekvenserne af et for lavt tolerencepunkt. Blair (1990, side
13) nævner, at futility point meget ofte ligger under 50 referencer). Min erfaring (BH) er, at i
mange situationer kan tærsklen ved dokumentalistens autoritet bringes op omkring et par
hundrede referencer. Søgesæt på 1.000 referencer eller mere vil næsten med garanti ligge over
enhvert "futility point".
Eet er imidlertid det maksimale antal dokumenter, man er villig til at browse
i med henblik på at tilfredsstille sit *informationsbehov, noget helt andet er
hvilke dokumentsæt, man i informationssøgning på forhånd er villig til at
126

undersøge karakteren af, med henblik på en videreudvikling af
søgestrategien. Dette sidste kalder Blair (1990, side 9) for "anticipated
futility point". Sådanne søgesæt kan være på adskillige tusinder referencer.
Litteratur: Blair, D.C.: Language and Representation in Information Retrieval.
Amsterdam, 1990.
Hickey, T. & Prabha, C: Online public catalogs and large retrievals: Methods for organizing,
reducing, and displaying. ASIS'90, side 110-116.
Kinnucan, M.T.: The Size of Retrieval Sets. Journal of the American Society for
Information Science, 1992, 43, side 72-79.
Se også *Browsing, *Informationssøgning, *Overload.
Fuzzy logik
Et "fuzzy set" en en kategori eller klasse, der ikke - som i traditionel
klassifikation -er defineret ved at alle elementerne i kategorien har identiske
træk. I Fuzzy set teori opereres der ikke med præcist definerede kriterier for
medlemskab, men med centrale tendenser uden skarpe grænser, hvorimod
der er tale om overlapning mellem klassserne. Modsætningen til et fuzzy set
kaldes "ordinary set". I fuzzy set-teorien taler man derfor ikke om hvorvidt
et element er medlem af en klasse, men i hvilken grad dette er tilfældet.
Indenfor *"information retrieval" har man arbejdet med fuzzy-set-teorien.
Fænomenologi
En indflydelses retning i europæisk filosofi, psykologi og tildels også
samfundsvidenskab. Fænomenologi betyder læren om det, der fremtræder
for en bevidsthed. Det er karakteristisk for fænomenologisk forskning, at
den er omhyggelig i sine beskrivelser af foreliggende fænomener. De
fænomener, som fænomenologien vender sig imod er ikke positivismens
objektivistiske fænomener, men en samtidig forbindelse af det objektive og
det subjektive: fænomenerne ses altid som fænomener for nogen, aldrig blot
for sig selv. I dansk psykologi har fænomenologien en meget stærk bastion
oprindeligt grundlagt af Edgar Rubin.
Indenfor informationsvidenskaben er det især brødrene Dreyfus (f.eks.
1986), der har anvendt den fænomenologiske metode i en kritik af den
mekanicistiske videnskabsopfattelse (jfr. også artiklen *informationspsykologi).
Litteratur: Bengtsson, Jan: Den fenomenologiske rörelsen i Sverige. Mottagande och inflytande
1900-1968. Göteborg: Daidalos, 1991. 365 sider.
Dreyfus, Hubert L. & Stuart E. Dreyfus: Mind over Machine. The Power of Human
Intuition and Expertice in the Era of the Computer. Oxford: Basil Blackwell, 1986. 231
sider.
Se også *"Filosofiske problemer i informationsvidenskab"; *"Grounded theory";
*Hermeneutik,
Garfield, Eugene (1925- )
Amerikansk kemiker, informationsforsker, videnskabshistoriker, lingvist,
127

forfatter, forelægger og direktør. Grundlægger af "Institute for Scientific
Information" i Philadelphia, PA i 1960, og her bl.a. af "Science Citation
Index" i 1963.
Forfatterskab:
1977- Essays of an Information Scientist, 14 vols., 1977-91 (Book of Yr.
Am. Soc. Info. Sci. 1977),
1979 Citation Indexing: Its Theory and Application in Science,
Technology and Humanities, 1979,
1979 Transliterated Dictionary of the Russian Language, 1979
Biografi: American Men and Women of Science
Sekundærlitteratur:
Matter, George A. & Broms, Henri: The myth of Garfield and citation
indexing. Tidskrift för Dokumentation, 39(1), 1983, 1-8, 27. (In English)
Se også *Citationsindeksering
"Gatekeepers"
Begreb introduceret af Thomas J. Allen (1969). Betegner nøglepersoner, der
fremmer informationsformidlingen ved uformel kommunikation. Allen
foreslår en formidlingsstrategi, der bygger på, at man opsøger
virksomheders eller organisationers "gatekeepers" og satser på i særlig grad
at forsyne netop disse personer med information.
Litteratur: Allen, Thomas J. & Stephen I. Cohen: Information flow in research and
development laboratories. Administrative Science Quarterly, 1969, 14(1), 12-19.
Allen, Thomas J.: Managing the flow of technology ; technology transfer and the
dissemination of technological information within the R&D organization. Cambridge,
Massachusetts.: MIT Press, 1977. xii, 320 p.
Persson, O.: Critical Comments on the Gatekeeper Concept in Science and Technology. R & D
Management, 1981, 11(1), side 37-40.
Taylor, R.L.: Technological Gatekeeper. R & D Management, 1975, Vol 5(3), side 239-242.
Tushman, M.L. & Katz, R.: External Communication and Project Performance - An
Investigation into the Role of Gatekeepers. Management Science, 1980, Vol. 26 (11), side
1071-1085.
Wilkin, A.: Some Comments on Information Broker and Technological Gatekeeper. ASLIB
Proceedings, 1974, 26(12), side 477-482.
Se også *"Invisible Colleges"; *Informationssociologi; *Videnskabelig kommunikation.
"Genpakket litteratur"
Dokumenttyper, hvori originalinformation er publiceret i en ny form for at
varetage bestemte formidlingsopgaver. Eksempelvis *lærebøger.
Geografiske informationssystemer
Geografiske informationssystemer (engelsk "Geographical Information
Systems", GIS) er atlas eller kort på elektronisk form, evt. kombineret med
andre typer af topografisk og lokalhistorisk information i tekst-, billed- og
lydform.
128

Litteratur: Butler, R.: GIS: Geographical Information Systems - an introduction. Mapping
Awareness, 1988, 2(2), 31-34.
Gardener, Lesley A. & Ray J Paul: Developing a Hypertext Geographic Information System for
the Norfolk and Suffolk Broads Authority. Hypermedia, 1993, 2(5), 119-143.
"Grounded theory"
En kvalitativ forskningsmetode, beslægtet med *hermeneutik og
*fænomenologi. Metoden anvendes i *informationsvidenskaben, f.eks. af
Limberg (1994).
Litteratur: Ellis, David: Modeling the information-seeking patterns of academic Researchers -
A Grounded Theory Approach. Library Quarterly, 1993, 63(4), p. 469-486.Glaser, Barney G.
& Strauss, Anselm L.: The Discovery of Grounded Theory: Strategies for Qualitative
Research. New York: Aldine de Gruyter, 1967.
Limberg, Louise: Method f...(Manus) August 1994. 24 sider
Strauss, Anselm L. & Juliet Corbin: Basics of Qualitative Research: Grounded Theory
Procedures and Techniques. Newbury Park CA: SAGE Publications, 1990.
"Græsning"
Se *browsing
"Grå litteratur"
"Grå litteratur" er betegnelsen for dokumenter, der udgør en mellemting
mellem *publikationer og arkivalier. Med et andet ord: semipublikationer.
Den grå litteratur har fået et enormt opsving p.gr.a. den tekniske udvikling i
trykketeknikken, der muliggør fremstilling af professionelt udseende
dokumenter ved hjælp af prisbilligt udstyr.
Litteratur: Hesselager, Lise: Fringe or Grey Literature in the National Library: On
"Papyrolatry" and the Growing Similarity Between the Materials in Libraries and Archives.
American Archivist, 1984, 47(3), side 255-270. (Genoptrykt i: Hesselager, Lise: Til Guld skal
det blive... Nationallitteratur, Nationalbibliotek, Nationalbibliografi. Biblioteksfaglige
afhandlinger 1972-1987. København: Det kongelige Bibliotek & Museum Tusculanums
Forlag, 1988. 168 sider).
Se også *Arkiver; *Publikationer.
Hermeneutik
Hermeneutik er en filosofisk videnskabsteori, der i særlig grad belyser
begreberne forståelse og fortolkning. For informationsvidenskaben kan
relevansen af hermeneutiske metoder og principper f.eks. anlægges på
emneanalysen af dokumenter: En emneanalyse udgør en fortolkning af et
dokuments erkendelsesmæssige potentialer (jfr. Hjørland, 1992).
Litteratur: Benediktsson, D.: Hermeneutics: Dimensions towards LIS Thinking. LISR
[Library and Information Science Research], 11, 1989, side 201-234.
Capurro, Rafael (1986): Hermeneutik der Fachinformation. München: Verlag Karl Alber.
Christensen, Marianne L.: Hermeneutik - fortolkning og forståelse. Biblioteksarbejde nr. 41,
15.årg., 1944, side 25-40.
Gjørtz, Berit: Det kognitive perspektiv. En anmeldelse af Ingwersen: Information Retrieval
Interaction, 1992. Biblioteksarbejde, 1993, 14.årg. nr. 40, side 40-43 + English summary side
62.
129

Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science. Journal of
Documentation, 1992, 48(2), 172-200.
Winograd, T. & F. Flores (1986/1987): Understanding Computers and Cognition. A New
Foundation for Design. Reading, Massachusett: Addison-Wesley Publishing Comp. 207
pages.
Heuristik
Ordet kommer fra græsk og betyder egentligt "findekunst". Heuristikken beskæftiger
sig med at opstille metoder og regler til konstruktion af teorier og
læresætninger (teoremer) på ikke-deduktivt grundlag (jfr. *algoritme, der
opstiller anvisninger på deduktivt grundlag).
Den heuristiske metode kan opfattes som et specialtilfælde af "trial and error"-metoden, d.v.s.
tilfældig prøven sig frem, indtil man rammer ind i den rigtige løsning. Der gives ikke nogen
sikker fremgangsmåde, først når løsningen er fundet, kan man med videnskabelig strenghed få
fastslået om den er sand eller falsk. Den heuristiske metode arbejder i modsætning til den
deduktive metode med formodninger, analogier, arbejdshypoteser og forskellige arter af
modeller. Heuristikken adskiller sig fra "trial and error" ved ikke at arbejde på et tilfældigt, men
på et kvalificeret grundlag udfra begreber, modeller og hypoteser.
Moderne edb-programmer, f.eks. skak-programmer, anvender en kombination af algoritmiske
og heuristiske metoder. En heuristisk regel i et skakprogram kan f.eks. lyde "forsøg at bevare
magten over midterfeltet".
Indenfor *informationsvidenskab må vi formode, at de mest betydende metoder er af heuristisk
natur. Harter (1986, side 245) definerer: "Heuristic-a mental operation, tactic, behavior or
attitude that tends to produce useful results in certain problem-solving situations; a move made
to advance a particular search strategy. Hans bog gennemgår i kapitel 7 heuristikker i
søgestrategi.
Litteratur: Harter, Stephen P.: "Search Strategies and Heuristics" (Side 170-204 i: Online
Information Retrieval. Concepts, Principles and Techniques. New York: Academic Press,
Inc., 1986. 259 sider).
Se også: *"Informationssøgning, strategi";
HIS (Historical Information System)
Se *Historisk informatik.
Historisk informatik
Historisk informatik beskæftiger sig med *informationssøgning og dennes
forudsætninger i den historiske vidensorganisation og de historiske
informationssystemer.
Begrebet historisk *informationssystem defineres af García-Marco (1994, p. 81) på følgende
måde:
"A historical information system (HIS) may be defined as an automated system integrating a set
of databases and formal procedures, designed and maintained to store, treat and retrieve
historical information. They must be able to store sources -both references and reproductions -,
bibliographical references and research work; should they be textual, graphic or procedural. The
stress is put in the interface among the different types of information. The HIS is considered to
be an open evolutionary system, growing towards an ever closer integration of data. Finally, the
HIS must be considered as a part of a scientific network of research and custodial centres, with
130

which it must interchange data and knowledge, and therefore pursue co-operative normalisation
policies".
Litteratur: Anderson, Sheila & Bridget Winstanley: Problems and Possibilities of a Historical
Thesaurus. DDA-nyt, #70, 1994, (nr.3), side 7-26.
García-Marco, Javier: Knowledge Organisation in Historical Information Systems. Advances
in Knowledge Organization, 1994, vol. 4, p. 81-90.
Genet, J.P. (ed.): Standardisation et échange des bases de données historiques. Paris, 1988.
Haussmann et al.: Standardisation and Exchange of Machine-readeble Data in the
Historical Disciplines. Graz, 1986.
Se også *"Humanistisk informatik";
Hjælpesystemer
En form for subsystem. *Informationssystemer kan have mange former for
hjælpesystemer. De kan have egentlige (detaljerede) vejledninger
(manualer) eller kortere indførende "tutoring systems". Begge kan være
manuelle eller elektroniske. Der kan være kontekstspecifikke
hjælpesystemer, hvor systemet analyserer de sidst udførte processer og
giver en fortolkning af problemerne og forslag til løsning. Hjælpesystemet
kan også være integreret i systemets organisation og struktur, f.eks. i form
af hjælpetekster i skærmbilleder m.v. Hermed bevæger man sig over på
grænsen mellem hjælpesystemer opfattet som relativt autonome
subsystemer og selve designfilosofien og brugerinterfacet af hovedsystemet.
Specielt i *hypertekst har man mulighed for at integrere mange former for
hjælpesystemer i selve hovedsystemet.
Litteratur: Brockmann, R. John: Writing Better Computer User Documentation From
Paper to Hypertext. Version 2.0. New York: John Wiley & Sons, Inc., 1990. 365 sider.
Hjælpesystem Rex. Redigeret af Barbara Melchior. København: Det kongelige Bibliotek,
1989. 194 sider.
Se også *Interface; *Informationssystemer, design
Hukommelse
Der findes mange forskellige hukommelsessystemer, herunder:
• levende organismers hukommelse
• computeres hukommelse
• samfunds "hukommelsesinstitutioner", f.eks. *biblioteker.
De levende organismers hukommelse udforskes af biologien og fysiologien,
den humane hukommelse især af psykologien. Det *kognitive paradigme
interesserer sig særligt for funktionelle analogier imellem komputeres og
menneskers hukommelse. Komputeres hukommelsessystemer studeres
indenfor *datalogi. For *informationsvidenskaben er det især de
samfundsmæssige hukommelsessystemer, der er af interesse, selvom de
øvrige hukommelsessystemer har interesse f.eks. for *"menneske-maskin
kommunikation og ergonomi". Eksempelvis kan man pege på, at
*interfaces, hvor brugeren skal huske kommandoer er mindre brugervenlige
end grænseflader, hvor brugeren skal vælge kommandoer, f.eks. i en menu.
Foruden sådanne designprincipper, kan viden om den menneskelige
131

hukommelse være inspirerende som analogi til biblioteker og databaser. Det
er tankevækkende at sammenligne den meget dynamiske måde den
menneskelige hukommelse fungerer på i forhold til databasers langt mere
mekaniske funktionsmåde.
Hukommelsesinstitutioner er ifølge Hjerppe (1994) f.eks. biblioteker, arkiver, museer, arvemæssige
institutioner (f.eks. monumenter og pladser), akvarier og forstbotaniske haver samt
zoologiske og botaniske haver, alle eksempler på institutioner, der "samler" genstande
("collecting institutions"). Herudover eksisterer andre former for sociale
hukommelsesinstitutionmer, f.eks. videnskabelige tidsskrifter (især "archival journals").
Uddannelsesinstitutioner og oplæring, der viderebefordrer viden fra een generation til de næste,
er en mere implicit form for samfundsmæssige hukommelsessystemer.
Litteratur: Bartlett, F.C.: Remembering: A Study in Experimental and Social Psychology.
New York: Cambridge University Press; MacMillan, 1932.
Ebbinghaus, H.: Über das Gedächtnis. Leipzig: Dunker & Humblot, 1885. (Translated:
Memory: a contribution to experimental psychology. New York: Teachers College, Columbia
University Press, 1913. (and later repr.).
Hjerppe, Ronald: A Framework for the Description of Generalized Documents. Advances in
Knowledge Organization, Vol. 4, 1994, p. 173-180.
Lindsay, Peter H. & Donald A. Norman: Human Information Processing. An Introduction
to Psychology. 2. ed. San Diego: Harcourt Brace Jovanovich, 1977. 777p. (Memory systems.
Chapter 8-11).
Middleton, David & Derek Edwards: Collective Remembering. London: SAGE Publications,
1990. 230 sider.
White, Howard D.: External Memory. (Side 249-294 i: White, Howard D.; Marcia J.Bates &
Patrick Wilson: For Information Specialists. Interpretations of Reference and
Bibliographic Work.Norwood, New Jersey: Ablex Publishing Corp., 1992. 310 sider).
Se også *Informationspsykologi
Humanistisk informatik
Indenfor informationsvidenskab har humaniora altid været det vidensdomæne,
der har været sværest at få hold på. Dette ligger bl.a. i det
videnskabskarakteristiske forhold, at humaniora i udpræget grad er er
præget af individuel fortolkning. Humaniora dækker meget store områder,
der er væsensforskellige m.h.t. informationsproblemer. Hvor historiske
dokumenter i det mindste forholds klart lader sig ordne i tid og rum, er
forsøgene på f.eks. at klassificere filosofisk viden som regel primært bundet
til den enkelte filosof. Et område som musiker er karakteriseret ved ofte at
have specielle biblioteker (eller specialafdelinger) og informationssystemer
og er nok det humanistiske fag, der har den mest tydelige selvstændige
identitet som informationsvidenskabeligt forskningsområde med f.eks.
specialtidsskrifter o.a.
Forskellige edb-tekniske løsninger, f.eks. automatisk indeksering, fandt hurtigt anvendelse i
naturvidenskabelige-tekniske fag, men ikke i humaniora. Mange typer indekser, f.eks. de
såkaldte KWIC, KWAC & KWOC indekser fungerer nogenlunde med en specifik teknisk
terminologi, men er uegnede i humaniora. Man kan derfor med en stor ret vende sagen på
hovedet: Indenfor humaniora har man altid været opmærksom på informationsproblemernes
kompleksitet, har haft en langt større bevidsthed og kultur omkring publicering, dokumenttyper,
kildekritik etc. Når humaniora derfor har været sværest at få hold på, skyldes dette karakteren af
den humanistiske viden, der ofte er dårligt tjent med simple tekniske løsninger. Humaniora har
132

derfor noget at tilbyde informationsvidenskaben idag, hvor udviklingen er nået ud over disse
simple tekniske løsninger. Ligesom man med en vis ret kan sige, at informationsvidenskaben
startede i naturvidenskab og teknologi og kom sidst til humaniora, kan man således vende sagen
på hovedet og sige at humaniora i en vis forstand var først med at analysere informationsproblemer,
hvis man ikke forstår disse snævert teknologisk.
Hvor man opfatter informationsproblemerne i humaniora hænger naturligvis
nøje sammen med, hvordan man opfatter humanioras rolle:
Eet syn på humaniora defineres af en arbejdsgruppe i undervisningsministeriet
(1985). I rapportens indledende essay "Dannelsesbegreb og menneskesyn" siges
humaniora at være i krise, fordi de humanistiske fag "har mistet eller ikke villet
vedkende sig det, der er al humanistisk beskæftigelses grundbetingelse: et menneskesyn
og et dermed sammenhængende dannelsesbegreb. I stedet er humaniora
blevet til fag med hvert deres speciale, som giver mulighed for at studere alverdens
interessante ting, men hver det, der begrunder og giver det hele mening, er væk."
(side 15).
Man kan rejse det spørgsmål, hvorvidt begrebet "humaniora" overhovedet
er en relevant kategori, f.eks. når talen er om *BDI. Denne problemstilling
rejser Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig (DANDOK 1992, side 11):
"Rapportens emne er humanistisk forsknings informationsbehov. Den tager derfor
sit udgangspunkt i den traditionelle gruppering af fag, som er forankret i universiteternes
hovedområdeopdeling, og som afspejles i bl.a. forskningsrådenes faglige
struktur. Den er ikke nødvendigvis særlig relevant i denne sammenhæng (eller
overhovedet).
Det er i almindelighed vanskeligt at trække præcise grænser mellem hovedområderne,
og humaniora er specielt vanskeligt at afgrænse til omverdenen. Betegnelsen
dækker over indbyrdes meget forskellige fag, der for manges vedkommende er
mere beslægtet med fag fra andre hovedområder end med visse af de andre humanistiske:
historie mere med samfundsvidenskab end med sprogvidenskab, filosofi
mere med matematik og fysik på den ene side og teologi på den anden side end med
arkæologi, psykologi mere med både samfundsvidenskab og naturvidenskab/medicin
end med filologi, arkæologi mere med naturvidenskab og teknik end med
musik etc."
Humaniora består af et meget stort antal enkeltfag. Overordnet kan man
skelne mellem den historiske dimension (især faget historie), den
kommunikative dimension (især sprogfag), den æstetiske dimension (især
kunst, musik, litteratur), og den erkendelsesmæssige dimension (især
filosofi og psykologi).
Den informationsfaglige forskning indenfor de humanistiske områder
fremhæver bl.a., at humanistiske forskere er mindre tilbøjelige til at
uddelegere informationssøgningsopgaver til *"intermediære" (jfr. Stone,
1982) samt at de søgeord, humanister anvender er langt mere domineret af
navne for personer, steder og discipliner (jfr. Bates et al., 1993).
Litteratur: Bates, Marcia J.; Deborah N.Wilde & Susan Siegfried: An Analysis of Search
Terminology Used by Humanities Schlolars: The Getty Online Searching Project Report
Number 1. Library Quarterly, 1993, 63(1), side 1-39.
Blazek, Ron & Elizabeth Aversa: The Humanities. A Selective Guide to Information
133

Sources. 3.ed. Englewood, Colorado: Libraries Unlimited, Inc., 1988. 382 sider.
Couch, Nena & Nancy Allen: The Humanities and the Library. 2. ed. Chicago & London:
American Library Association, 1993. 320 sider.
DANDOK: Information og dokumentation inden for humaniora. Rapport fra en høring
den 13. maj 1992 i København. København: DANDOK [Statens udvalg for videnskabelig og
teknisk information og dokumentation], 1992. 29 sider. (DANDOK-notater 16).
Garfield, Eugene: Is Information Retrieval in the Arts and Humanities Inherently Different from
that in Science. Library Quarterly, 1980, 50(1), 40-57.
Gould, Constance C.: Information Needs in the Humanities: An Assessment. Prepared for
Research Information Management of The Research Libraries Group, Inc. 62 sider.
Fabian, Bernhard: Buch, Bibliothek und Geisteswissenschaftliche Forschung. Zu
Problemen der Litteraturversorgung und der Litteraturproduktion in der Bundesrepublik
Deutschland. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 1983. 348 sider.
De humanistiske fag i gymnasiet. Rapport fra en arbejdsgruppe. København:
Undervisningsministeriet, 1985.
Humanities Information. Cultural Heritage and Humanities Research: Problems and
Possibilities in the Light of New Technology. Proceedings of the Fourth Anglo-Nordic
seminar, held in Copenhagen on 7-9 june 1991.. Edited by Romulo Enmark. Esbo:
NORDINFO & British Library Board, 1992. 200 sider.
Information og dokumentation inden for humaniora. Indstilling til Dandok. København:
DANDOK, 1992. 51 sider + bilag. (DANDOK-notater nr. 15).
Information Problems in the Humanities. A Report on the British Library Seminar.
London: The British Library, 1976. 65 sider (mimeo). (The British Library Research &
Development Reports No. 5259).
Informationssøgning og dokumentation inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Rapport fra et seminar 14.-16.oktober på Københavns Universitet. Kulturfremstødet
Danmark-Frankrig 1987-1988. Redigeret af Barbara Melchior. København: Det kongelige
Bibliotek, 1988. 115 sider.
Interpretation in the humanities: Perspectives from artificial intelligence. Ed. by Richard
Ennals & Jean-Claude Gardin. London. The British Library, 1990. 367 sider. (Library and
Information Research Report 71).
Katzen, May (ed): Scholarship and technology in the humanities: proceedings of a
conference held at Elvetham Hampshire, UK, 9th-12th May 1990. London: British Library
Research/Bowker/Saur, 1991. 186 sider.
Kolding Nielsen, Erland: Historie og informationsvidenskab. En artikelsamling.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1978. 122 sider (mimeo.).
Langridge, D.W.: Classification and indexing in the humanities. London: Butterworths,
1976.
Lönnqvist, Harriet & Mats Cavallin: Humanister söker information eller "Mötet med den
Litauiske Skoputsaren". Interviewundersökning bland humanistiska forskare i Norden. Esbo:
NORDINFO, 1988. 135 sider + bilag. (NORDINFO-publikation 13).
Stieg, Margaret F.: Information Science and the Humanities: The Odd Couple. (i: Information
Science. The Interdisciplinary Context. Ed by J.Michael Pemberton & Ann E. Prentice.
London: Neal-Schuman Publ., 1990. Side 60-69.
Stone, Sue: Humanities Scholars: Information Needs and Uses. Journal of Documentation,
1982, 38, side 292-312.
Stover, Mark (ed.): Electronic Information for the Humanities. Library Trends, 1992, 40(4),
575-830. (Special issue)
Walker, Geraldene: Searching the Humanities: Subject Overlap and Search Vocabulary.
Database, 1990, 37-46.
Wiberley, Stephen E.: Subject Acess in the Humanities and the Precision of The Humanist's
Vocabulary. Library Quarterly, 1983, 420-433.
Tidsskrift: Humanistiske data.
Se også *Billeder.
134

Hypertekst/Hypermedier
Ordet "hypertext" er "opfundet" af Ted Nelson i 1965. (Jfr. Bang & Nielsen,
1992). Hypertekst er en edb-orienteret måde til informationsstrukturering.
Hvor en almindelig tekst læses een vej (sekventielt), springer eller
"navigerer" man rundt i en hypertekst. Typisk kan bestemte ord i en tekst
således fungere som "point and shoot-menus", d.v.s. man peger på et ord, og
frem kommer en skærm eller et "pop-up billede", der forklarer det
pågældende ord. Betegnelsen "Hyper" kommer fra matematikken:
hyperdimensionale rum. Såfremt der kun er tale om tekst tales om
hypertekst, men billeder, edbprogrammer, lyd m.v. kan integreres, og man
taler da om hypermedier.
Anvendes f.eks. i *online baser, elektroniske bøger, turistinformationssystemer
etc. Der foregår en rivende forskning omkring hypertekst,
f.eks. undersøgelser af hvilke typer informationer, der hurtigst findes i
hypermedier, og hvilke, der hurtigst findes i trykte værker.
Litteratur: Agosti, A.: Is Hypertext a New Model of Information Retrieval? (i: Online
Information 88: Proceedings of the 12.th International Meeting. London, 1988, side 57-62.
Bang, Tove & Dorte Nielsen: Hypertext for Information Retrieval. A Masters Thesis.
Ålborg: Danmarks Biblioteksskole, 1992. (157 s. + bilag; på dansk).
Davenport, L. & B. Cronin: Hypertext and the conduct of science. Journal of Documentation,
45,(3), 1990, 175-192
Davenport, L. & Cronin, B.: What does hypertext offer the information scientist? Journal of
Information Science, 17(1), 1991, 65-70.
Nielsen, Jakob: Hypertext and Hypermedia. San Diego, Ca.: Academic Press, 1990. 268
sider.
Tidsskrift: Hypermedia. 1989-.
Se også *browsing
Hårde videnskaber
Se *Fagtypologi
I&D (Information & Documentation)
Se *BDI
I³R
Idé
I³R ("Intelligent, Interactive Information Retrieval") repræsenterer et forsøg
på at anvende *Kunstig intelligens indenfor *Information retrieval.
Litteratur: Croft, W.B. & R.H.Thomson: I³R: A New Approach to the Design of Document
Retrieval Systems. Journal of the American Society for Information Science, 1987, 38(6),
side 389-404.
Hos Ranganathan defineres et *emne som en idé, og *emneanalyse
forudsættes at erkende emner på et "idéplan" førend de erkendes/beskrives
på et verbalplan for endeligt at udformes på et "notationsplan".
135

Ordet "idé" blev indført i filosofisk sprogbrug af Platon om uforgængelige og uforanderlige,
oversanselige enheder, som er genstandenes urbilleder eller forbilleder. Disse idéer er det
virkeligt eksisterende, realia. Konkrete, sansede genstande, var mere eller mindre gode afbildninger
eller afspejlinger af de virkelige idéer. Den stol, jeg sidder på er således en skygge af
selve stolens "idé". Den skolastiske realisme opfattede ideerne som Guds forstand. Denne
platoniske og skolastiske opfattelse betegnes begrebsrealisme eller objektiv idealisme. Efter
Hjørlands (1992) opfattelse kan denne opfattelse spores i klassifikationsteori hos f.eks.
Ranganathan, Langridge & Johannsen.
Hos de engelske empirister Locke, Hume & Berkley opfattes "idé" om det, der er umiddelbar
genstand for sansefornemmelse. Det er subjektive idéer: idéerne er kun hos det individuelle
subjekt, der har dem. Hos Hume er idéer således reproduktioner af tidligere sanseindtryk.
Denne opfattelse kaldes "subjektiv idéalisme" og ligger mere eller mindre tydeligt bag al
empirisme og positivisme. Også denne tradition kan efter Hjørlands opfattelse spores i moderne
informationsvidenskab, især de teoretikere, der bygger på psykologiske, individualistiske
tilgange.
En væsentlig nytolkning af begrebet "idé" findes hos den amerikanske pragmatiske filosof John
Dewey (1959-1952). Hvor den klassiske erkendelsesteori adskiller idé og virkelighed, får
Dewey integreret idé og virkelighed ved at gøre ideerne til handleplaner for individet. "Ideer er
udsagn, ikke om det som er eller har været, men om handlinger, der udføres ...intellektuelt...,
ideer er værdiløse hvis ikke de overgår til handlinger, der gendanner og reekonstruerer på en
eller anden måde, meget eller lidt, den verden vi lever i" (Dewey, 1929, side 138 her citeret fra
Winther-Jensen, 1989, side 145).
I moderne psykologi og filosofi anvendes begrebet idé kun sjældent. Istedet interesserer man sig
for begrebsdannelsen. Ovenstående filosofiske problemer behandles som forholdet imellem
perception, tænkning og sprog. Positivistisk indstillede forskere er tilbøjelige til at opfatte
sproget som et resultat af en individuel sansning (denne opfattelse er repræsenteret i det
*kognitive paradigme). Bl.a. de mere hermeneutisk og kvalificeret-realistisk indstillede forskere
ser derimod sproget som formidler af tænkning og perception. Et begreb er ikke en etikette
påklistret et sanseindtryk. Sproget er således nøglen til stabilisering af sansningen og
erkendelsen af virkeligheden. Sproget er udviklet historisk og forbindelsen imellem sprog og
virkelighed kan ikke fattes på det individuelle plan.
Erkendelsen foregår ikke - som Ranganathan mener - på et sprogløst plan (idéplanet) inden det
iklædes sproglige gevanter. Tænkningen foregår i "verbalplanet" ved hjælp af individets
individuelle begrebsmæssige forudsætninger. Dette er især påpeget af Merleau-Ponty:
"Imidlertid er det, der siges, ikke noget, man først tænker i en eller anden tankesfære
og så derefter udtrykker i ord, men det bliver tænkt netop ved at blive sagt, selvom
talen skulle være rent "indre", d.v.s. uhørlig tale. Ganske vist er tanken noget meget
mere end de ord og sætninger, den udfolder sig i, men den kan på den anden side
overhovedet ikke udfolde sig uden sætningsdannelsen. Sætningerne er det "legeme",
den må have for at tænke. Således er tanken ligesom en "stilhed", der må brydes for
at eksistere" (Citat fra Kemp, 1972, side 24).
Litteratur: Dewey, John: The Quest for Certainty: A Study of the Relation of Knowledge
and Action. New York, 1929.
Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science. Journal of
Documentation, 1992, 48(2), side 172-200.
Kemp, Peter: Sprogets dimensioner, København: Berlingske forlag, 1972. 208 sider.
(Berlingske leksikon Bibliotek)
Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn belyst gennem studier af Platon,
Comenius, Rousseau og Dewey. En antropologisk betragtningsmåde. København:
136

Idéplan
Akademisk Forlag, 1989. 225 sider.
Se *Idé
"Identifiers"
Type af *IR-sprog. *Ukontrollerede emnetermer tilført et særligt felt i bibliografiske
databaser. Regler for anvendelse af identifiers varierer fra
database til database. Navne (på f.eks. institutioner) er i nogle databaser
identifiers, i andre *deskriptorer.
Se også *Post
Ideografisk forskning
Se *Love (Informationsvidenskabelige)
Ideologi
IFLA
Begrebet ideologi betød oprindeligt læren eller videnskaben om idéerne.
Idag har begrebet en patologisk stigmatisering, der ikke har meget at gøre
med dets oprindelige betydning. I begrebet ideologis bredeste betydning
betyder det verdensanskuelse, et sæt af fundamentale, ofte ubevidste
antagelser vedrørende virkeligheden, menneskets natur, samfund eller
videnskab (såsom religiøse, mekanistiske, liberalistiske og socialistiske
ideologier. I snævrere forstand betegner begrebet ideologi et system ideer
og begreber, som ofte afspejler et bestemt socialt standpunkt, og som evt.
udgør uvidenskabelige, uunderbyggede eller decideret fejlagtige antagelser.
I moderne videnskabsteori er der forskellige syn på forholdet mellem
ideologi og videnskab: hvorvidt ideologiske idéer kan undgås, eller blot må
ekspliciteres.
Informationsvidenskaben har været præget af positivistiske anskuelser, der opfatter viden,
dokumenter, klassifikationssystemer etc. som "neutrale" og "objektive". Det turde være
indlysende, at det er naivt at tage f.eks. alle bøgers selvopfattelse som udtryk for den objektive
realitet. Informationsvidenskaben kommer ikke uden om, at enhver aktivitet, f.eks.
*emneanalyse, *selektion etc. indebærer en fortolkning, og at dette humanistisk/samfundsvidenskabelige
aspekt må være en central del af informationsvidenskaben.
Litteratur: Meszaros, Istvan: The Power of Ideology. New York: New York University Press,
1989.
Se også *Informationsideologi; *Kritisk klassifikation; *Paradigme.
"International Federation of Library Associations and Institutions".
Biblioteksforening stiftet i juni 1929. Skal fremme international forståelse
og samarbejde indenfor forskning, udvikling og uddannelse på
biblioteksområdet.
Tidsskrift: IFLA Journal. Official Quarterly Journal of the International Federation of
Library Associations and Institutions. München m.v.: K.G.Saur, Vol. 18-, 1992-.
137

Ignorance
Det forhold, at *brugere enten bevidst vælger at se bort fra relevant
*information eller er blinde overfor *relevansen af bestemte informationer.
Ikon
Litteratur: Ignorence. Special issue of "Knowledge. Creation, Diffusion, Utilization. An
Interdisciplinary Social Science Journal. 1993, Vol. 15, no. 2, side 133-210.
En form for *tegn, der betegner noget ved lighed med det, som tegnet
*repræsenterer.
Begrebet "ikon" har takket været den personlige datamat vundet udbredelse indenfor datalogi,
jfr. Schou-Christensen (1984, side 106):
"Ikon (Eller: *Symbol).
Symbolsk billede på en grafisk dataskærm, hvor billedet illustrerer en funktion, som datamaten
kan udføre. Ikoner virker som et menusystem, hvor brugeren kan aktivisere den ønskede
funktion ved at pege på den med dataskærmens cursor. Fordelen ved ikoner er anvendelsen af et
mere klart (og internationalt) billedsprog. F.eks. kan et filsystem illustreres ved et
kartoteksskab, og et tekstbehandlingsprogram kan illustreres ved et billede af en skrivemaskine.
Ikoner har fået speciel udbredelse i forbindelse med persondatamater".
Ikonologi betegner læren om ikoner og billeder. Ikonografi er beskrivelse/fortolkning af
(gamle) billeders indhold og symboler.
Litteratur: Schou-Christensen, Jens et al. (red): Børsens edb-ordbog. København: Børsens
Forlag, 1984. 259 sider.
Se også *Billeder; *Semiotik; *Symbol
"Impact factor"
Se *Synlighed
Indeks
Begrebet "index" anvendes på engelsk såvel om selvstændige
dokumenttyper, f.eks. "Index Medicus", "Science Citation Index" og
"Bibliographic Index" som om dele af andre dokumenter, typisk "Back-inthe
book-indexes". Sidstnævnte betegnes almindeligvis "register" på dansk.
Litteratur: Wellisch, Hans H.: Indexing from A to Z. Bronx, New York: The H.W.Wilson
Company, 1991. 461 sider.
Indeksering
Indeks kommer fra det latinske ord index, som betyder "angiver" eller
"pegefinger". I informationsvidenskaben betegner indexering som regel en
form for "IR-sprog", der ofte sættes som modsætning til *klassifikation, idet
indekseringen typisk (men ikke nødvendigvis) består af verbale
indekseringstermer ordnet alfabetisk. (Begrebet anvendes dog også som
overbegreb for såvel klassifikation som verbal emneindexering (eller
omvendt)).
138

Det, der indekseres kan være bøger ("back-in-the-book-indexing"), tidsskrifter og *dokumenter
iøvrigt. Den vigtigste teori knytter sig til indeksering af bibliografiske databaser (som f.eks. den
Medicinske MEDLINE) under anvendelse af indekseringssprog som f.eks. *tesauri.
Der findes mange former for indexering: Kontrolleret versus ikke-kontrolleret
indexeringsvokabular, verbal versus kodet eller nummerisk indexering, citationsindexering,
*prækoordinativ versus *post-koordinativ indexering, indexering baseret på "extraction"/
"derived indexing"; *SAP-indeksering etc.
Litteratur: Breton, Ernest J.: Indexing for Invention. Journal of the American Society for
Information Science, 1991, 42(3), 173-177.
Cooper, William S.: Is Interindexer Consistency a Hobgoblin? American Documentation, vol.
20(3), 1969, side 266-278.
Kaae, Søren: Verbal emneindeksering i BASIS. En håndbog. Ballerup: Bibliotekscentralens
Forlag, 1990. 106 sider.
Fugmann, Robert: Theoretische Grundlagen der Indexierungspraxis. Frankfurt am Main:
Indeks Verlag, 1992. 328 sider.
Lancaster, Wilfrid F.: Information Retrieval Systems: Characteristics, Testing and
Evaluation. 2. ed. New York, 1979. 381 sider.
Lancaster, Wilfrid F.: Indexing and Abstracting in Theory and Practice. London: The
Library Association, 1991. 328 sider.
Larson, Ray R.: The Decline of Subject Searching: Long-Term Trends and Patterns of Index
Use in an Online Catalog. Journal of the American Society for Information Science, 42(3),
1991, side 197-215.
McKinin, Emma Jean; Sievert, Mary Ellen; Johnson, E. Diana; Mitchell, Joyce A.: The
Medline/Full-text research project. Journal of the American Society for Information
Science, 42(4), 1991, 297-307. tables. 31 refs. ["lacked the precision of searches done in the
indexed file"].
Weinberg, Bella Hass: Why indexing fails the researcher. The Indexer, vol. 16 (no. 1, april),
1988, 3-6
Wellisch, Hans H.: Indexing from A to Z. Bronx, New York: The H.W.Wilson Company,
1991. 461 sider.
Wille, Niels Erik: Læsbarhed og indekseringssprog. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik, (SAML), No. 6, 1980, side 71-77.
Tidsskrift: The Indexer, 1972-.
Indeksering, automatisk
Automatisk indexering er teknikker, der bygger på statistiske og eller
lingvistiske analyser af *dokumenter eller *dokumentrepræsentationer. Det
vil være karakteristisk for automatisk indexering, at den bygger på
dokumenters eksplicitte begreber, d.v.s. udgør en form for "derivative
indexing" eller "extraction" af indextermer, selvom man i den mest
avancerede teknik kan koble f.eks. en *tesaurus til processen og således
"oversætte" termer til andre semantiske kategorier.
Den automatiske indexering er således helt afhængig af, at dokumenternes
*emne fremgår eksplicit af dokumentets tekst (eller
*dokumentrepræsentation, f.eks. titel eller abstracts). Man kan sige, at i det
omfang, dette er tilfældet, udgør den automatiske indexering en værdifuld
teknik. Erfaringer med søgning i fuldtekstbaser synes at vise, at det i praksis
ikke kan forudsættes, at dokumenter udtrykker deres emne eksplicit. Et
139

medicinsk dokument handler måske om afprøvning af medikamentet x på
mennesker. Ingen læser af dokumentet er i tvivl om, at de vedrører
mennesker, men netop fordi det er så selvfølgeligt, har forfatteren ikke
fundet det ulejligheden værd at nævne eksplicit. Ved en søgning "X and
human" findes dokumentet derfor ikke. Derfor analyserer menneskelige
indexører dokumenter efter bestemte retningslinier, i medicin således efter
dyreart, køn, alder etc.
Den automatiske indexering er mest funktionel i mere "eksakte" fag med en
eksplicit og stringent terminologi.
Litteratur: Lancaster, Wilfrid F.: Indexing and Abstracting in Theory and Practice.
London: The Library Association, 1991. 328 sider.
Luhn, H.P.: Keyword-in-Context Index for Technical Literature (KWIC Index).Yorktown
Heights, N.Y.: IBM, 1959.
Salton, Gerald: Automatic Text Processing: Transformation, Analysis, and Retrieval of
Information by Computer. Reading. Mass.: Addison-Wesley, 1989. 530 sider.
Salton, Gerald & Michael J. McGill: Introduction to Information Retrieval. New York:
McGraw-Hill, 1983. xv, 448 sider.
Sparck Jones, Karen & Martin Kay: Lingvistics and Information Science. New York:
Academic Press, 1973. xii, 244 sider. (FID publication, 492).
Sparck-Jones, Karen: Statistically-based document indexing. Skrifter om Anvendt og
Matematisk Lingvistik, (SAML), No. 6, 1980, side 79-93.
Indekseringsfrase
Sekvens af indekstermer, incl. blanktegn, der søgeteknisk opfattes som eet
ord, i modsætning til den normale adskillelse af søgeord ved blanktegn.
Indhold
I databaser indekseres nogle felter oftest ord for ord (f.eks. titelfeltet), andre fraseindekseres ofte
(f.eks. feltet med tidsskriftnavne), andre på begge måder (typisk deskriptorfeltet).
Se også *deskriptorer; *fritekstsøgning; *identifiers; *parser; *post;
Begrebet "indhold" anvendes ofte om *dokumenter som modsætning til
deres "form" eller "udtryk", hvilket bl.a. er et filosofisk og lingvistisk grundproblem.
Almindeligvis beskæftiger *emneanalyse og *emnedata sig med
dokumenters indhold, mens *dokumentbeskrivelse vedrører deres form.
Et *budskabs eller *dokuments "indhold" defineres af Jaenecke (1994, side
4): "The content of a message is the sum of all possible information that
may be extracted from it". Med denne definition slås fast, at hvor
informationen afhænger af modtageren, så er indholdet uafhængigt af
modtageren. Man kan også sige, at indholdet udgør et potentiale for
information.
Litteratur: Jaenecke, Peter: To what End Knowledge Organization? Knowledge
Organization, 1994, 21(1), 3-11.
Se også *Indholdsanalyse;
140

Indholdsanalyse
Analyse af *dokumenters indhold i modsætning til deres form. Indholdsanalyse anvendes i
mange videnskaber, f.eks. lingvistik, pædagogik og psykologi. I informationsvidenskaben har
man beskæftiget sig med automatiseret indholdsanalyse af tekster, bl.a. baseret på
ordfrekvenser.
Krippendorff (1994, side 407) omtaler et dilemma for indholdsanalyse: "If categories are
obtained from the very material being analyzed, findings are not generalizable much beyond the
given data. If they are derived from a general theory, findings tend to ignore much of the
symbolic rechness and uniqueness of the data in hand. The compromises content analysis must
seek are rarely easy ones".
Litteratur: Krippendorff, Klaus: Content Analysis (Vol. 1, side 403-407 i: International
Encyclopedia of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford:
Oxford University Press, 1989).
Molina, Maria Pinto: Interdisciplinary Approaches to the Concept and Practice of Written Text
Documentary Content Analysis. Journal of Documentation, 1994, 50(2), 111-133.
Tibbo, Helen R.: Abstracting Across the Disciplines: A Content Analysis of Abstracts From the
Natural Sciences, the Social Sciences, and the Humanities With Implications for Abstracting
Standards and Online Information Retrieval. LISR, 1992, 14, 31-56.
Se også *Emneanalyse
Ineffektive forskningsområder
Se *Umodne kundskabsområder
Info-mapping
Metode til at identificere og kortlægge en virksomheds
informationsmæssige ressourcer, således at disse kan bevares, udbygges og
anvendes mere effektivt i beslutningssituationer og ved planlægning.
Informationsressourcer klassificeres, vægtes og afbildes grafisk.
Litteratur: Burk, Cornelius F., Jr. & Forest W.Horton,Jr.: InfoMap: A Complete Guide to
Discovering Corporate Resources. Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice Hall, 1988. 254
sider.
Se også *Information Resources Management (IRM);
"Infoethics"
Se *"Etiske & moralske problemer i *BDI"
Informatik
En term, der ofte anvendes synonymt med *"Informationsvidenskab", men
som har en mere udtalt konnotation i retning af *datalogi og
*informationsteknologi.
"Læren om informationsbehandling. Oprindeligt sammensat af ordene
information og automatik. Begrebet blev lanceret i 1962 af franskmanden
Philippe Dreyfus som betegnelse for de videnskabelige og tekniske
områder, der vedrører automatisk informationsbehandling.
Informatik dækker såvel områderne DATALOGI og elektronisk databehandling (EDB) som
141

DATATRANSMISSION og TELEKOMMUNIKATION. Betegnelsen har derfor i en årrække
været forsøgt anvendt som en mere korrekt betegnelse end det hyppigt anvendte edb, der i
princippet kun er et informationsteknologisk delområde. Informatik er imidlertid endnu ikke
slået rigtigt igennem (undtagen på fransk), og det er kun i enkelte tilfælde som f.eks. i
betegnelsen INFORMATIKCHEF, at ordet ses anvendt i dagligdagen" (EDB-LEX, 1991, side
250).
"En videnskabelig disciplin, der undersøger såvel strukturen i som egenskaberne (dog ikke det
konkrete indhold) ved videnskabelig information og udforsker den videnskabelige
informationsformidlings lovmæssighed, teori, historie, metodik og organisation.
Informatikkens formål er at udvikle optimale metoder og midler til præsentation, indsamling,
analytisk-syntetisk bearbejdning, lagring, genfinding (retrieval) og udbredelse af information.
Informatikken beskæftiger sig med logisk/semantisk information, men skal ikke
kvalitetsbestemme denne information. En sådan bedømmelse kan alene gives af specialister
inden for de enkelte videnskabsområder.
(Ovenstående definition, der er autoriseret af Féderation Internationale de Documentation,
følger A.I.Mikhailov m.fl. "On Theoretical Problems of Informatics". Moscow, 1969. (FID
435). Ordet bruges dog fra land til land med forskelligt begrebsindhold)." (Citeret fra EM-P
(1983, side 165)).
Kommentar: Ovenstående definition prøver at skelne mellem informationsvidenskabens
genstand og de videnskaber, hvis informationsstrukturer og -processer den studerer, d.v.s.
forholdet mellem det "BDI-faglige" element og det "fag-faglige" element. Idet den gør dette,
kommer den til at postulere at man kan adskille "det konkrete indhold" fra "strukturer og
egenskaber". Det er vel i høj grad netop indholdet, der såvel former strukturerne som giver
egenskaberne i den videnskabelige information. Definitionen er derfor teoretisk problematisk.
Den er medtaget her, fordi den længe har været præsenteret på bl.a. Biblioteksskolens som
opfattelsen af informationsvidenskaben. I dette begrebsleksikon vil vi foretrække betegnelsen
*informationsvidenskab, og diskutere dennes definition under dette opslag.
I dette begrebsleksikon vil vi foretrække betegnelsen
*informationsvidenskab (i visse sammensætninger dog for korthedens skyld
informatik (f.eks. *humanistisk informatik), og diskutere dennes definition
under dette opslag. Dette er bl.a. begrundet i det forhold, at
informationsvidenskab ikke blot handler om automatisering af
informationsprocesser, men i nok så høj grad om studiet af "naturlige"
informationsprocesser, f.eks. sociologisk.
Litteratur: EDB-LEX. Det store informatik-leksikon. Faglig redaktion: Berit Döhl.
København: Teknisk Forlag, 1991. 623 sider. Zum Terminus "Informatik" (i: A.I. Michajlov,
A.I. Cernyj & R.S. Giljarevskij: Wissenschaftliche Kommunikation und Informatik.
Leipzig: VEB Bibliographisches Institut, 1980. Side 347-353).
Der gegenstand der informatik (i: A.I. Michajlov, A.I. Cernyj & R.S. Giljarevskij:
Wissenschaftliche Kommunikation und Informatik. Leipzig: VEB Bibliographisches
Institut, 1980. Side 353-358).
Se også *informationsvidenskab.
Informatiker
Se *"Professionelle aspekter af I&D"
Information
Begrebet "information" af latin "informare" betød oprindeligt at bringe
viden "in form", at forme eller danne viden og anvendtes bl.a. indenfor
142

pædagogikken. I begyndelsen af det tyvende århundrede blev begrebet
atomiseret til at betyde brudstykker af viden eller fritstående oplysninger.
Eksempelvis skriver sociologen Merton:
"Knowledge implies a body of facts or ideas, whereas information
carries no such implication of systematically connected facts or ideas"
(Merton, 1968, side 495).
Samme karakteristik af information som løsrevet viden beskrev T.S.Eliot
digterisk i følgende tankevækkende strofe:
Where is the life
we have lost in living?
Where is the wisdom
we have lost in knowledge?
Where is the knowledge
we have lost in information?
(T.S.Eliot, "Choruses", Chorus 1 fra "The Rock", 1934)
Nu benyttes "information" i daglig tale ofte synonymt med "oplysning"
eller "meddelse". Fra at være et sjældent ord ved århundredets begyndelse
har "information" idag i vid udstrækning fortrængt det gode danske ord
"oplysning" og er blevet særdeles udbredt. Denne udbredelse kan bl.a. ses
som en følge af informationsteknologiens success og prestige.
Indenfor især informationsteknologi og heraf inspirerede vidensområder,
har informationsbegrebet været meget præget af Shannon & Weavers
informationsteori fra 1949 (Se *Informationsteori), der jo muliggjorde
måleenheden "bit". Eet vigtigt eksempel på en herfra afledet definition
lyder:
"In automatic data processing the meaning that a human assigns to
data by means of the known conventions used in its representation.
Note: The term has a sense wider than that of ordinary information theory and
nearer to that of common usage". IFIP-ICC Vocabulary (1968).
Informationsbegrebet indenfor fysik, datalogi m.v. er stadig uafklaret. En
væsentlig oversigt over de nyeste fortolkninger giver Nørretranders (1991).
Påvirkningen fra de fysiske videnskabers opfattelse af informationsbegrebet
har været stor, også i områder som psykologi, samfundsvidenskaber,
humaniora og informationsvidenskab.
Indenfor biologi, samfundsvidenskab m.v. er der begyndt at danne sig et
alternativ til det fysiske informationsbegreb. Kritikken af det fysiske
informationsbegreb går bl.a. på, at det fjerner begrebet "betydning" fra
informationen og istedet for fokucerer for meget på et operationelt, målbart
begreb. Som en redegørelse for denne opfattelse, kan især Hoffmeyer (1993
side 91-98) anbefales. Hoffmeyers hovedkilde og -inspiration er Bateson
(1973), der skriver "Een bit af information kan defineres som en forskel, der
gør en forskel". Information er derfor information for nogen, det eksisterer
ikke objektivt uden nogen modtager.
143

I *semiotikken defineres information på følgende måde:
"In modern semiotics the word information has two meanings. The first
is the commen language acceptance: a *message containing novelty. In
the second, technical sense, it is the measurement of the quantity of
novelty conveyed by a message..." (Moles, 1994, p. 349)
I informationsvidenskaben har man - bl.a. inspireret af Shannon & Weavers
informationsteori fra 1949 og videre via bl.a. cybernetikken og det
*kognitive paradigme -forsøgt at definere begrebet. Den
modtagerdefinerede definition er ikke enerådende. Begrebet "information"
anvendes ofte om informative genstande, herunder dokumenter. Buckland
(1991) opererer med tre betydninger af informationsbegreber: Information
som viden; information som proces og information som ting (Hvilket for
ham nærmest bliver synonymt med dokumenter). Han konstaterer, at al ting
kan være information, men at den information, der kan uddrages af en given
ting er situationsspecifik. I den domænespecifikke teori (Hjørland &
Albrecthsen, 1995) ses tings informationsindhold bestemt af de kollektive
vidensdomæner, hvori tingenes information fortolkes. En sten på en mark
kan indeholde uendelig megen information for forskellige mennesker i
forskellige situationer. Den information, der registreres i
informationssystemer vil som regel tolke den relevante information ind i
kollektive vidensstrukturer. Således vil en arkæolog og en geolog f.eks.
kunne uddrage vidt forskellige informationer af den samme sten og
indkorporere denne information i forskellige informationssystemer, der
repræsenterer henholdsvis den arkæologiske og den geologiske viden.
Almindeligvis skelner man imellem informationer i ting (f.eks. sten eller
planter) og information i menneskelige meddelser, herunder dokumenter.
Nogle forfattere er tilbøjelige til at afgrænse informationsvidenskabens
informationsbegreb til det sidstnævnte, hvilket imidlertid rejser et problem.
Taylor (1968) diskuterer således, hvorvidt forskere anvender den ene
fremfor den anden informationskilde. Foretrækker forskerne f.eks. at gå på
biblioteket eller lave et nyt eksperiment selv? En sådan problemstilling
forudsætter, at man ikke på forhånd har afgrænset informationsbegrebet til
kun at omfatte menneskelige meddelser.
Spang-Hanssen (bl.a. 1974, side 49) forlanger, at tre kriterier bør være tilstede for at et
dokuments indhold kan kaldes information: Når der tænkes på en bestemt bruger må dokumentindholdet
a) Være forståeligt for vedkommende; b) Komme ham/hende ved (være relevant for
vedkommende c) Bibringe vedkommende noget nyt. [Såfremt man opretter betingelse b), kan
man ikke skelne imellem relevant og ikke-relevant information, og et af
informationsvidenskabens vigtigste begreber: *relevans får herved ingen mening!]
Andre forskere stiller mere vidtgående krav end Spang-Hanssen. Ekecrantz (1975, side 33-34)
forlanger således, at informationen skal virke bevidstgørende og øge modtagerens magt over
hans omgivelser. I et emneområde som f.eks. trafiksikkerhed vil han ikke acceptere budskaber
på individniveau, der f.eks. giver oplysning om sikkerhedsseler o.lign. som information. Kun
såfremt brugeren bringes til at indse at trafikforholdene har sammenhæng med overproduktion
af privatbiler og til at indse de økonomiske love for denne overproduktion, vil Ekecrantz mene
144

at modtageren er informeret. D.v.s. at Ekecrantz er enig med Spang-Hanssen i at et budskab
skal være relevant for en modtager, for at det kan kaldes information, og at han samtidig mener
at der skal opstilles samfundsmæssige kriterier for, hvad der er relevant. For Ekecrantz betyder
relevans ikke blot en subjektiv oplevelse af at noget er vedkommende, men en faktisk, objektiv
forbedring af individets handlemuligheder. Propaganda og misinformation kan således aldrig
være information, uanset hvordan brugeren subjektivt opfatter det. Det vil sige, at i eksempler
med samfundsinformation skal informationsbegrebet "fyldes op" med en sociologisk teori, i
tilfælde af videnskabelig information, er det enkeltvidenskabernes, erkendelsesteoriens og
videnskabsteoriens kriterier, der skal lægges til grund.
Unisist (1971) anvender også informationsbegrebet synonymt med dokumentbegrebet:"Information
(scientific and technical): the symbolic elements used for communication
scientific and technical "knowledge", irrespective of their nature (numerical, textual, iconic,
etc.), material carriers, form of presentation, etc. The word "information", in this report, is not
differentiated from "documentation"; it refers both to the substance, or content of scientific
documents, and to their physical existence. A distinction is however made between
"information" expressed in natural or indexing languages, and the raw "*data" of science,
recorded in numerical or otherwise quantified form (q.v.)
Denne sprogbrug er ved at blive udbredt. Eksempelvis definerer
Informationsordbogen (DS/INF 27; 1991): "Information. Nedfældet eller
formidlet viden". Også megen tale om informationspolitik m.v. handler i
realiteten ikke om information, men om dokumenter, der har informative
potentialer.
Vi finder ikke, at det er frugtbart at sammenblande *dokumenter med
information. Dokumenter er bærere af (potentiel) information, de
repræsenterer information (for nogen).
For en bibliotekar kan det ofte være en fristelse at opfatte f.eks. en omfattende bibliografi som
indeholdende mere information om et givent emne end f.eks. en almindelig bog uden litteraturhenvisninger.
Dette er efter vor opfattelse i de fleste tilfælde en fejlagtig opfattelse, ikke blot
teoretisk af informationsbegrebet, men også praktisk bibliotekarisk. Såfremt en person står
overfor et praktisk problem, f.eks. ved bygning af et hus, og modtager en bog, der hjælper ham
til en løsning af dette praktiske problem, da har han modtaget den ønskede information. Såfremt
han modtager yderligere data, eller stilles overfor den opgave at skulle udskyde sit problem for
at foretage litteraturstudier, så har han måske nok modtaget den ønskede information, men for
større ulejlighed/omkostninger. Han har ikke modtaget mere information (med mindre man
definerer hans behov bredere og tager fremtidige situationer i betragtning). I almindelighed må
man sige, at den information, der skal anvendes mest i samfundet skal være lettest tilgængelig.
Kun såfremt de direkte, målrettede informationskanaler fejler (bogen ikke indeholder det
ønskede svar), må man forskyde sin problemstilling til at handle om informationskilder og søge
i f.eks. bibliografier. En kvalificeret lånerbetjening bør rumme en rimelig præcis vurdering af,
hvad brugeren situation er, og hvad der i situationen faktisk er den mest brugbare information.
Det falder uden for denne fremstillings rammer at give et selvstændigt videnskabeligt bud på en
definition af informationsbegrebet (især fordi der langt fra er konsensus på området, og fordi vi
netop nu synes at være i en meget turbulent situation). Der kan henvises til den ret omfattende
faglitteratur. Dog skal nogle få bestemte betydninger, hvoraf et par er almindelig på Danmarks
Biblioteksskole, præsenteres og kommenteres:
Således definerer Kolding Nielsen (1985): "Information. Biblioteksmæssigt overbegreb for
*data. Betjener alle typer af data, der fremtræder i direkte form (d.v.s. som sådanne) i
modsætning til data, der fremtræder i indirekte form (som litteraturreferencer eller *kilder).
145

Samme sprogbrug ligger til grund for lærebøger, kompendier m.v. i biblioteksskolens afdelinger
for bibliografi og referencearbejde, hvor bibliografiafdelingen typisk kalder sine "kilder til
litteratursøgning", mens referenceafdelingen typisk kalder sine "kilder til information".
Denne sprogbrug er vi betænkelige ved af flere grunde: 1) det er almindelig sprogbrug at kalde
edb-baseret litteratursøgning for *"information retrieval". Såfremt ovenstående sprogbrug skulle
anvendes konsekvent, måtte man skelne mellem data-retrieval/information retrieval på den ene
side og document-retrieval/literature retrieval på den anden, hvilket strider mod international
praksis. 2) Der er ingen teoretisk afgørende grænse mellem "fact retrieval" og "document
retrieval", der kan danne baggrund for en frugtbar opdeling. Som Spang-Hanssen (1970) siger:
"Et empirisk faktum har altid en historie og en måske ikke altfor sikker fremtid. Historien og
fremtiden kan kun kendes via informationen i konkrete dokumenter, d.v.s. ved dokumentsøgning.
De såkaldte "Fact retrieval centers" synes for mig blot at være informationscentre, der
beholder deres informationskilder - f.eks. deres dokumenter - eksklusivt for sig selv".
Ingwersen (1991) & Belkin (1978) betoner i deres informationsbegreb, at information er noget
ønsket ("desired"), fordi informationsvidenskaben beskæftiger sig med "recipient-controlled
communication systems". Ingen af forfatterne fremsætter imidlertid nogen overbevisende
argumentation for, at det forhold, at nogle medier har en mere interaktiv eller brugerkontrolleret
karakter bør medføre en ændret opfattelse af selve informationsbegrebet.
Under indflydelse af påvirkninger fra "kunstig intelligens" og "ekspertsystemer" anvendes i
voksende omfang begrebet "*viden" i sammenhænge, hvor begrebet "information" tidligere var
enerådende, jfr. *information retrieval, hvor der nu også tales om "knowledge retrieval". Der
kan være god grund til at anvende information i en betydning beslægtet med *viden (se dette
opslag), men denne terminologi er ikke indført i informationsvidenskaben udfra teoretiske
begrundelser, men som sagt via ekspertsystemer.
Der er en nu en tendens til, at forskere på området i stedet for at lede efter
informationsvidenskabens hemmelighed i en definition på en "substans", der hedder
"information", vender problemstillingen om, og som Buckland (1991) spørger: Hvad er
informativt? eller som Capurro, 1992 spørger: Hvad er informationsvidenskaben til for? Eller
som det gøres i dette leksikon spørger: Hvorfor har begrebet *viden i den grad ligget i skyggen i
forhold til informationsbegrebet og hvilke konsekvenser har dette haft for
*informationsvidenskabens udvikling? Efter ca. 40 års diskussioner omkring
informationsbegrebet, der ikke synes at have bragt udviklingen meget videre, forekommer det
nødvendigt at tage udgangspunkt i hvilke konsekvenser forskellige informationsopfattelser har
for *BDI-områdets teori og praksis. Hvilke menneske-, samfunds- og videnssyn ligger bag de
forskellige definitioner? Informationsordbogens ovenfor citerede definition kan tages som
udtryk for, at den lange periode, hvor informationsteorien direkte eller indirekte har præget
informationsbegrebet har mistet det meste af sin betydning.
Litteratur: Bateson, Gregory: Steps to an Ecology of Mind. Paladin, 1973.
Belkin, Nicholas J.: Some Soviet Concepts of Information for Information Science. Journal of
the American Society for Information Science, 1975, 56-64.
Belkin, Nicholas J.: Information Concepts for Information Science. Journal of
Documentation, vol. 34 (no. 1), 1978, side 55-85;
Brier, Søren: Masser af information uden betydning. En diskussion af informationsteorien
i Tor Nørretranders "Mærk Verden" og en skitse til et alternativ baseret på anden
ordens kybernetik og semiotik. Manus. (Vistnok til Biblioteksarbejde). Ålborg: Danmarks
Biblioteksskole, maj 1992. 41 sider.
Buckland, Michael: Information and information systems. New York:Greenwood Press,
1991. 225 sider.
Capurro, Rafael: What is information science for? A philosophical reflection. (i: Conceptions
of Library and information science. Historical, empirical and theoretical perspectives.
London: Taylor Graham, 1992, side 82-96.
146

Dahlbom, Bo & Lars Mathiassen: Struggling with Quality. The Philosophy of Developing
Computer Systems. Göteborg: University of Göteborg, 1991. 253 sider. (Gothenburg Studies
in Information Systems 4), Chapter 2: Defining information.
Ekecrants, Jan: Makten och Informationen. Lund: Studentlitteratur, 1975. 218 sider.
Fox, Christopher John: Information and misinformation. An Investigation of the Notions of
Information, Misinformation, Informing, and misinforming. London: Greenwood Press,
1983. 223 sider.
Hjørland, Birger & Hanne Albrechtsen: Information Science Education. From the point of view
of Domain Analysis. Paper presented at the 1st British-Nordic LIS-Conference for Researchers
and Educators at the Royal School of Librarianship, Copenhagen, Denmark, 22-24 may, 1995.
6 p.
Hoffmeyer, Jesper: En snegl på vejen. Betydningens naturhistorie. København:
Omverden/Rosinante/Munksgaard, 1993. 227 sider. (Informationsbegrebet side 91-98).
Hull Kristensen, Peer: Samfundets information og informationssamfundet (i:
Informationssamfundet. Bidrag til forståelsen af information, individ og samfund.
Redigeret af Thomas Söderqvist. Århus: Forlaget Philosophia, 1985. 193 sider);
IFIP-ICC Vocabulary (1968) of Information Processing. 1. ed. 3.printing. Amsterdam: North-
Holland Publ. Co., 1968. 208 sider.
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-Hanssen.
[Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Ingwersen, Peter: Intermediary Functions in Information Retrieval Interaction. Ph.d.
Thesis. København: Handelshøjskolen, Det økonomiske Fakultet, Institut for Informatik og
Økonomistyring, marts 1991. 169 sider (mimeo.);
Machlup, Fritz: Semantic quirks in studies of information. (i: The Study of Information.
Interdisciplinary Messages. Ed. by Fritz Machlup & Una Mansfield. New York: John Wiley,
198x. Side 641-671).
Merton, Robert K.: Social Theory and Sociel Structure. New York: The Free Press, 1968.
702 sider.
Moles, Abraham: Information Theory (Pp 349-351, Tome 1 i: Encyclopedic Dictionary of
Semiotics. 2. ed. Ed. by Thomas A. Sebeok. Berlin & New York: Mouton de Gruyter, 1994.
Tome 1-3.
Nørretranders, Tor: Mærk verden. En beretning om bevidsthed. København: Gyldendal,
1991. Rapoport, Anatol: What Is Information? ETC: A Review of General
Semantics, vol. 10 (No. 4), 1953.
Rapoport, Anatol: The Promise and Pitfalls of Information Theory. Behavioral Science, vol. 1,
1956, side 13-17.
Spang-Hanssen, Henning: How to teach about information as related to documentation.
upubl. manus. 10 sider. Sept. 1970. (Fyldigere citat se Hjørland, 1990, side 39-40).
Spang-Hanssen, Henning: Kunnskapsorganisasjon, informasjonsgjenfinning, automatisering og
språk. (i: Kunnskapsorganisasjon og informationsgjenfinning. Seminar arrangeret 3.-7.
december 1973 i samarbejd mellom Norsk hovedkomité for klassifikasjon, Statens
Biblioteksskole og Norsk Dokumentasjonsgruppe. Side 11-61. Oslo, 1974. (Skrifter fra Riksbibliotektjenesten,
Nr. 2);
Taylor, Robert S: Question-negotiation and information seeking in libraries. College and
Research Libraries, 1968, 29, 178-194.
Wersig, Gernot: Information, Kommunikation, Dokumentation. München-Berlin, 1971;
Wersig, Gernot: Informationssoziologie. Hinweise zu einem informationswissenschaftlichen
Teilbereich. Frankfurt am Main: Athenäum Fischer Taschenbuch Verlag, c1973. 193
sider. (Især side 11-18 + 35-44). Yuexiao, Zhang: Definitions and Sciences of information.
Information Processing and Management, Vol 24 (No. 3), 1988, side 479-491.
Unisist. Study Report on the feasibility of a World Science Information System. By the
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization and the International Council
of Scientific Unions. Paris, Unesco, 1971. 161 sider. (Unisist, 1971).
Se også *data; *dokument; *informationsstrukturer; *Viden.
147

"Information exploration"
Se *browsing
"Information processing"
Begrebet "informationsbehandling" eller "information processing" anvendes
såvel om maskiners (f.eks. computeres) som om individers og gruppers
(fags eller videnskabers) bearbejdning af information.
Buckland (1991) skelner mellem tre betydninger af begrebet *information (information-somviden;
information-som-proces og information-som-ting) og henleder opmærksomheden på, at
maskiner kun kan bearbejde information-som-ting, f.eks. *dokumenter eller *repræsentationer
af information eller *viden. Han finder ligeledes begreber som tænkning og hukommelse mere
velegnede til at beskrive menneskelige mentale processer. Generelt er det mere hensigtsmæssigt
at betragte computere som behandlere af *data (jfr. også betegnelsen datamaskiner) eller
dokumenter. Den nyere tendens især indenfor det *kognitive paradigme og *kunstig intelligens
til at anvende betegnelserne "information processing" og "knowledge processing" bygger på bestemte
opfattelser af begreberne "information" og "viden", der af mange betragtes som
problematisk.
Litteratur: Buckland, Michael: Information and information systems. New
York:Greenwood Press, 1991. 225 sider.
Lindsay, P.H. & D.A.Norman: Human information processing: an introduction to
psychology. Academic Press, 1972.
Information Resources Management (IRM)
Et noget uklart og misbrugt begreb, der vedrører, hvordan styring af
virksomhedens informationsstrømme kan tænkes etableret analogt med den
styring, vi i dag foretager bl.a. af penge- og materialestrømme. Information
betragtes således som en ressource. Denne ressourse skal styres ligesom
personale og penge skal styres.
"Med dette udgangspunkt kan information resources management som disciplin indeholde
elementer som strategisk ledelse, teknologisk integration, information som
konkurrenceparameter, ressourcestyringsværktøjer m.v. Anskuet fra en mere teknisk
synsvinkel, involverer det datamodellering, databasekonstruktion, directories,
informationsanalyser m.v.
Som antydet, er metoder og teknikker, for ikke at tale om betydningsindholdet af information
ressources management, endnu ikke fastlagt og etableret i en klar begrebsmæssig ramme. Udgangspunktet:
information som en ressource er imidlertid så relevant for dagens virksomheder,
at der uden tvivl fortsat vil blive øvet en stor forskningsindsats for at tilvejebringe klare
rammer" (EDB-LEX, 1991, side 251).
Det engelske ord "management" kan bl.a. oversættes til ledelse, styring,
drift og forvaltning. Betegnelsen er meget bred. Således kan hele faget
datalogi siges at vedrøre "data-management" i en eller anden forstand, og
betegnelsen "Database Management System" (eller "DBMS") betegner
eksempelvis hjælpeprogrammer, der bl.a. varetager oprettelse og
vedligeholdelse af en database. Ligeledes kan hele biblioteksfaget siges at
vedrøre "management of information ressources", det er jo det, der er
bibliotekes og informationssystemers formål, og begrebet ses da også ofte
anvendt på denne brede måde.
148

I forbindelsen med termen IRM knytter der sig naturligvis en særlig
interesse til forholdet mellem information og virksomhedsledelse, d.v.s. en
afgrænsning af begrebet i forhold til den datalogiske "styring" og den
generelle BDI-faglige viden om lagring og genfinding af information.
Litteratur: EDB-LEX. Det store informatik-leksikon. Faglig redaktion: Berit Döhl.
København: Teknisk Forlag, 1991. 623 sider.
Poulsen,Ida & Anna Eckhoff: Midt i en fusionstid: Information resource management.
København: Samfundslitteratur, 1990. 157 sider.
Trauth, Eileen M.: The Evolution of Information Resource Management. Information &
Management, 1989, 16, side 257-268.
Winkel, Annette: Vidensmanagement. København: Teknisk Forlag, 1988. 130 sider.
Wormell, Irene: Information Resources Management. En introduktion. Oversættelse: Carl
Gustav Johannesen. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole, 1988. 69 sider. (Mimeograferet
kompendium).
"Information retrieval" ("IR").
En betegnelse for *informationssøgning. Betegnelsen blev grundlagt af
Calvin Mooers (1951), der definerede at den "embraces the intellectual
aspects of the description of information and its specification for search, and
also whatever systems, technique, or machines that are employed to carry
out the operation". Betegnelsen vandt indpas i *informationsvidenskaben i
forbindelse med eksperimenter med søgning i elektroniske databaser, og i
forhold til begrebet *informationssøgning har IR stadigvæk især
konnotationen edb-baseret litteratursøgning, hvorimod betegnelsen
*informationssøgning har en bredere konnotation.
I betegnelsen ligger, at noget "genfindes", "findes igen". Det er ikke *brugeren, der finder det to
gange. "Nogen" beskriver dokumenter, så disse kan findes "igen". Da man i
informationssøgning også anvender implicitte emnedata og emnedata, der ikke har forudset
brugerens konkrete informationsbehov, finder vi det mere korrekt at om "identifikation" end om
"genfinding". Iøvrigt indebærer mange definitioner af *information at denne er
modtagerafhængig, hvorved begrebet "genfinding af information" bliver selvmodsigende: man
kan genfinde data og dokumenter, men ikke information. Trods disse uheldige sproglige
konsekvenser, må vi betragte termen "information retrieval" som den gængse fagterm.
Van Rijsbergen, 1979, side 1 skriver: "Information retrieval is a wide, often loosely-defined
term but in these pages I shall be concerned only with automatic information retrieval systems.
Automatic as opposed to manual and information as opposed to data or fact. Unfortunately the
word information can be very misleading. In the context of information retrieval (IR),
information, in the technical meaning given in Shannon's theory of communication, is not redily
measured (Shannon & Weaver 1). In fact in many cases, one can adequately describe the kind
of retrieval by simply substituting "document" for "information". Nevertheless, "information
retrieval" has become accepted as a description of the kind of work published by Cleverdon,
Salton, Spark Jones, Lancaster and others. A perfectly straightforward definition along this line
is given by Lancaster 2: "Information retrieval is the term conventionally, though somewhat
inaccurately, applied to the type of activity discussed in this volume. An information retrieval
system does not inform (i.e. change the knowledge of) the user on the subject of his inquiry. It
merely informs on the existence (or non-existence) and whereabouts of documents relating to
his request". This specificically excludes Question-Answering systems as typified by Winograd
3 and those described by Minsky 4. It also excludes data retrieval systems such as used by, say,
the stock exchange for on-line quotations.
149

....."
Kemp, 1988, side 3: "Knowledge, information and data and their representation. It can be
useful to destinguish between knowledge and information and data; it is also difficult and
contentious. Four points should be made. [First]Knowledge, information and data is what the
systems to be discussed are for: by storing it in an organized manner, they are intended to
enable it to be found when needed. Secondly, there is a spectrum of increased size and
organization between data, where the units are quite small, through to knowledge, where the
units are large and distinguished by their complex internal structure and relationships, and
overlap with other units (Serebriakoff, 1986, D91). Meunier (1987, E44) presents a typology of
levels of representation which is usefull for the breath of its approach and its classification of
relationships. Thirdly, "information" in the expression "information retrieval" is generally
abused, because what is retrieved is not information, but bibliographic details of sources in
which desired information potentially exists. Very many information retrieval systems are at
best document retrieval systems, and more usually they are systems which retrieve surrogates
for documents (see also Lancaster, 1979, A140, p. 13). Finaly, althougt the expression
knowledge retrieval is particularly associated with artificial intelligence and expert systems
(smith, 1984, C78), it should not be forgotten that this is what cataloguers, indexers and
bibliographers have been doing, and devising systems for, for many years. For futher
discussion, see Kemp (1974, A36) and McGarry (1977, E189."
Indenfor informationsgenfindingsteori har man især arbejdet med formelle
modeller for ir-systemer. Blair (1990, side 27-67) gennemgår følgende:
1. Anvendelsen af enkelt-deskriptorer til søgning. Dokumenter er tilordnet een eller flere
deskriptorer.
2. Anvendelsen af et sæt deskriptorer til søgning. Dokumenterne er tilordnet et sæt
deskriptorer. Dokumenter er enten genfundet eller ikke-genfundet.
3. Anvendelsen af et sæt deskriptorer samt en "cut off value" til søgning. Dokumenterne er
enten genfundet eller ikke-genfundet.
4. Anvendelsen af et sæt deskriptorer samt en "cut off value" til søgning. Fundne dokumenter
rangordnes.
5. Anvendelsen af et sæt deskriptorer i søgningen, hvor hver deskriptor har en positiv vægt
knyttet til sig. Fundne dokumenter rangordnes.
6. Anvendelsen af et sæt deskriptorer i søgningen. Dokumenternes deskriptorer har en positiv
vægt knyttet til sig. Fundne dokumenter rangordnes.
7. Kombination af 5 og 6, d.v.s. såvel dokumentdeskriptorer som søgetermer vægtes.
8. Vektormodellen. Udbygning af model 7. Vægtene i spørgsmål og indexering behandles
som vektorer. Værdien af de fundne dokumenter er kosinus af vinklen mellem vektorerne.
9. Boolesk søgning. Deskriptorer kombineres med boolesk algebra.
10. Fuldtekst søgning. Den samlede tekst søges med boolesk algebra.
11. Simpel tesaurussøgning.
12. Vægtet tesaurussøgning.
Ovennævnte modeller udtømmer langt fra mulighederne. Blair behandler således ikke modeller
byggende på syntaktiske relationer mellem søgetermer (f.eks. "roles og links", "PRECIS" etc.).
Iøvrigt er hele spørgsmålet om de formelle modellers betydning i forhold til indholdsmæssige
spørgsmål næsten helt ubehandlet i den informationsvidenskabelige litteratur, f.eks. spørgsmålet
om, hvorvidt forskellige brugerinteresser har interesse i samme vægtning af
indexeringstermerne, og hvilke grundlæggende retningslinier, der skal anlægges ved
dokumentbeskrivelsen (jfr. *emne).
Man kan sige, at hovedinteressen ved forskning i IR har været en ret snæver datalogisk,
statistisk og lingvistisk sammenligning af *dokumentrepræsentationer med repræsentationer for
*spørgsmål. Der har manglet et bredere samfundsvidenskabeligt og humanistisk perspektiv.
150

Debatten omkring den positivistiske videnskabsteori har vist, at videnskaben ikke er værdifri.
Det er ikke det samme som at videnskab er et rent kommercielt foretagende på linie med
massemedierne, men det betyder dog, at dokumenter og dokumentrepræsentationer kan have
tendenser, der minder om "reklame" eller "opreklamering", at "varedeklarationen" ikke kan
forudsættes at være objektiv, og at bredere videnskabsteoretiske analyser af kvalitetsnormer,
fagsprog, vidensrepræsentation etc. derfor må indgå i en videnskabelig teori om IR. De enkelte
spørgsmål/brugere og dokumentrepræsentationer må søges opfattet i et bredere historisk, socialt
og kulturelt lys. Informationsvidenskaben må komme ud over en snæver metodologisk
individualisme.
Miksa (1992, side 240-241) beklager, at den traditionelle opfattelse i IR er snæver: "In this
context, information is retrieved primarily in response to a clearly delineated decision-making
process and seems to serve chiefly to fill a consciously estimated gap in the view the user has of
a problem. This leads in turn to viewing retrieval systems as mechanisms that by definition
must respond directly and with reasonable precision to a relative precise information request--to
function,in short,as question-answer processes......intelelctual knowledge appears to be
characterized by a relatively unfocused sense of inquiry where the initial goal is not to find
some particular informational answer or to fill some sort of reasonably anticipated
informational gap, but rather to bring order to (or to re-order) an ill-formed mass of ideas or to
map some vaguely arranged area of knowledge. Information retrieval in such situations takes on
the character, then, of helping an inquirer think about what he or she appears to be interested in,
and might be better conceived as an exploratory and game-like mechanism rather than a precise
response mechanism".
Litteratur: Blair, D.C.: Language and Representation in Information Retrieval.
Amsterdam, Elsevier science publishers, 1990. 335 sider.
Ellis, David: New Horizons in Information Retrieval. London: Library Association, 1990.
Kemp, D. Alasdair: Computer-based Knowledge Retrieval. Oxford: Aslib, 1988. 399 sider.
Miksa, Francis L.: Library and information science: two paradigms (Side 229-252 i:
Conceptions of Library and Information Science. Historical, empirical and theoretical
perspectives. Ed. by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992. 314
sider).
Mooers, Calvin N.: Zatocoding applied to mechanical organization of knowledge. American
Documentation, 2, 20-32.
Robertson, S.E.: Theories and Models in Information Retrieval. Journal of Documentation,
vol. 33 (2), 1977, side 126-148.
Sparck Jones, Karen: Information retrieval. Bd. I, side 684-690 i: Encyclopedia of Artificial
Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons, 1992.
van Rijsbergen, C.J.: Information Retrieval. 2. ed. London: Butterworths, 1979. 208 sider.
Wilson, Patrick: Some Fundamental Concepts of Information Retrieval. Drexel Library
Quarterly, 1978, 14, side 10-24.
Se også: *Informationssøgning
"Information retrieval", evaluering
Evalueringsmetodologi for måling af ir-systemers ydelse har udgjort et
centralt felt i informationsvidenskaben siden Cleverdons berømte
"Cranfield-eksperimenter" fra 1966. Der har ofte været foreslået alternativer
til de traditionelle mål: *"Recall" og *"precision", men de har vist sig meget
sejlivede. Nogle forskere arbejder således med målet fallout, der er et mål
for genfindingsydelse baseret på forholdet mellem antal ikke-relevante
fremfundne poster og det totale antal non-relevante poster i databasen. Et
kerneproblem i evalueringen knytter sig til begrebet *relevans.
151

Målinger af et informationsgenfindingssystems ydelse, f.eks. i form af
"recall" og "precision" sker f.eks. ved evaluering af systemet (Se
*"Information retrieval", evaluering).
De første forsøg indenfor området, de såkaldte "Cranfield"-eksperimenter
(Cleverdon, 1967), resulterede i den fatalistiske opfattelse, at der indenfor et
IR-system eksisterer et uundgåeligt dilemma mellem "recall" og "precision"
på den måde, at hvis man forbedre den ene parameter, så forværrer man
samtidig den anden. Denne hypotese blev udtrykt som en lov for
informationssøgning: "Loven om det inverse forhold mellem "recall" og
"precision"".
Nyere undersøgelser (se f.eks. Saracevic & Kantor, 1988) har ikke
bekræftet denne "lov", men har derimod fundet en positiv korrelation
mellem højere "recall" og højere "precision".
Klawiter-Pommer (1976) fremhæver, at databaser bør forsyne brugerne med pålidelige,
komplette, klare og punktuelle informationer. I evalueringen af databaser fremhæves disses
evne til at producere unikke relevante referencer, recall og precision som de tre vigtigste mål.
Herudover diskuteres andre egenskaber som *serendipity.
Litteratur: Cleverdon, Cyril: The Cranfield tests on English language devices. Aslib
Proceedings 19 (6), 1967, side 173-194.
Griffith, Belver C.; Howard D. White; M.Carl Drott & Jerry D.Saye: An Analysis of the
National Library of Medicine's (NLM) Handling of the Medical Behavioral
Sciences'(MBS) Literatures: Some Research Tests of Methods for Evaluating
Bibliographic Databases. Philadelphia, Pennsylvania, 1984. 33 sider (mimeo.)
Hjørland, Birger: Evaluering af Informationsgenfindingssystemer. (Side 83-108 i:
Informationsvidenskab. 1978 kompendium for sektion II/ 2.del. Ved Birger Hjørland.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1977. 150 sider. (upubliceret kompendium).
Klawiter-Pommer, Jutta H.T. & Wolf D. Hoffmann: Übersicht über die füer den Leistungvergleich
mehrerer Literatur-Datenbasen wichtigsten Parameter: unique relevant
references, recall, precision, miss-ratio, noise-ratio, fall-out-ratio, novelty, extension-ratio,
serendipity, insufficiency. Nachricht für Dokumentation, 27(3), 1976, 103-108.
Lancaster, F.W.: Evaluation of the MEDLARS Demand Search Service. Washington:
National Library of Medicine, 1968.
Lancaster, F.W.: Information Retrieval Systems: characteristics, testing and evaluation.
2.ed., New York: Wiley-Interscience, 1979.
Lancaster, F.W.: "Consistency of Indexing" & "Quality of Indexing" (Side 60-73 + 74-85 i:
Lancaster, F.W.: Indexing and Abstracting in Theory and Practice. London: Library
Association, 1991. 328 sider).
Saracevic, Teflo & Kantor, Paul: A study of information Seeking and Retrieving II. Users,
Questions, and Effectiveness. Journal of the American Society for Information Science 39
(3), 1988, side 177-196.
Se også *Informationssystemer, evaluering
"Information retrieval languages", "IR-sprog"
Udtryk, der går tilbage til Calvin Mooers (1951). Betegner det "sprog", de
principper, der ligger til grund for forskellige typer af *emnedata.
*"Klassifikation" og *"indexering" er således eksempler på "IR-sprog",
ligesom f.eks. *"kontrolleret vokabular", *"naturligt sprog", *"syntaktiske
152

foranstaltninger" (som f.eks. i "PRECIS"-systemet) o.s.v. er det.
Betegnelsen "IR-sprog" betegnes hos Vickery (1973) blot "retrieval languages", hos Kemp
(1988, side 290) foretrækkes betegnelsen "matching language".
Der knytter sig forskellige fordele og ulemper til de forskellige "ir-sprog".
Nogle er mere brugervenlige, nogle mere præcise, nogle giver en højere
ydelse på nogle parametre, andre på andre parametre. I praksis anvendes
derfor oftest en kombination af forskellige "ir-sprog" i samme base og i
samme poster.
Litteratur: Kemp, D. Alasdair: Computer-based Knowledge Retrieval. London: ASLIB,
1988. 399 sider.
Mooers, Calvin N: Zatocoding applied to mechanical organization of knowledge. American
Documentation, 1951, 2, 20-32.
Vickery, B.C.: Information Systems. London: Butterworth, 1973. 350 sider.
Se også *emnedata, *indeksering, *klassifikation, *"kontrolleret vokabular" og *"naturligt
sprog"
"Information retrieval performance"
Se *"Information retrieval", evaluering
"Information services"
Se *informationstjenester
"Information storage and retrieval"
I informationsvidenskabens "barndom" var der en større tilbøjelighed til at
betragte lagring og søgning af information under eet, hvad der indebærer
visse fordele m.h.t. sammenhængende synsvinkel. "Information storage and
retrieval" var i en periode den betegnelse, der nærmest svarer til det, vi
kalder *informationsvidenskab. Således behandler f.eks. International
Encyclopedia of the Social Sciences (1968) bl.a. informationstjenester,
biblioteker, referencematerialer og bøger under denne overskrift.
Litteratur: Vaswani, P.K.T.: Information storage and retrieval (i: Encyclopedia of
Linguistics, Information and Control. Editor in chief: A.R.Meetham. Oxford: Pergamon
Press, 1969. 718 sider), side 223-232.
International Encyclopedia of the Social Sciences. Vol. 7. Ed. by David L. Sills. New York:
The Macmillan Company & The Free Press, 1968, side 301-331.
Se også *"information retrieval"
"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker.
Den personlige computer ("PC") har i høj grad gjort det muligt for den
enkelte forsker at rationalisere sit arbejde med såvel bibliografiske data som
med andre typer af forskningsdata. Der foregår en meget rivende
programudvikling på dette område, og der er næppe tvivl om, at den enkelte
forsker - ikke mindst indenfor humaniora -takket være denne teknologi kan
give sig i kast med mere omfattende opgaver. Man kan sige, at først PC'erne
har indfriet de muligheder, som der længe har været behov for. Jahoda
153

(1970) beskriver systemer for den enkelte forsker, som disse var mulige i
1970, men den tids systemer vandt aldrig stor udbredelse. Mange af de
mennesker, der idag køber en PC gør det med henblik på at opbygge
personlige systemer til informationsopbevaring, -bearbejdning og -
genfinding. Der eksisterer særlige programkategorier, f.eks. "Personal
Information Managers" ("PIM"), der især sigter på sådanne behov.
Man kan ikke sige, at *BDI-professionen er den drivende kraft i denne udvikling: det er
software-udviklerne. Men BDI-professionen er opmærksom f.eks. på behovet for
downloadingformater i bibliografiske databaser, således at den enkelte forsker kan foretage
søgninger i biblioteks- og dokumentationsbaser og på sin PC sortere, alfabetisere og
reformattere bibliografiske poster. Der findes standardprogrammer, der reformaterer
bibliografiske poster fra et format til et andet, således at man f.eks. kan downloade en søgning
foretaget på CD-ROM i MEDLINE-basen, automatisk frasortere dubletter, man har i forvejen
og formatterer posterne f.eks. til et standardformat for referencer, som et givent medicinsk
tidsskrift anvender. Indenfor forskellige fag eksisterer "Style manuals" med formelle kriterier
for udformning af manuskripter. Nogle af disse fås nu også som PC-programmer. Det ligger i
naturlig forlængelse af BDI-professionens arbejdsopgaver, at være med til at undervise i
litteratursøgning, undervise i og definere formelle retningslinier for litteraturlister, sætte disse
problemer i relation til typer af opgaver/problemstillinger og herunder interessere sig for den
enkelte forskers/studerendes mulighed for at rationalisere og organisere arbejdet med lagring og
genfinding af information (Jfr. f.eks. Hjørland, 1973, Boserup & Hjørland, 1991).
Der foreligger uden tvivl et behov for, at *BDI-professionelle i højere grad involverer sig i
denne problemstilling, og f.eks. lancerer disketteudgaver af almene *emnedatasystemer, der for
høje omkostninger udvikles til biblioteksbrug.
Aktiviteter af ovennævnte art kan næppe karakteriseres som informationsvidenskabelig
forskning. Der kan ofte være tale om at formidle forskningsmæssige erfaringer (således som
den norske historiker Stein Tonnesson (1988) giver eksempel på anvendelse af AskSam i
humanistisk forskning). BDI-professionens funktion i relation til disse problemstillinger er
således primært formidlende: direkte med tekniske råd og indirekte med formidling af brugeres
erfaringer og litteratur om emnet.
Der eksisterer en begrænset informationsvidenskabelige forskning f.eks. vedr. anvendelse af
informationsteknologi i forskningsprocessen og hvordan personer organiserer deres personlige
dokumeter/skriveborde/kontorer (f.eks. Kwasnik, 1991). Man kan desuden forestille sig, at
forskning i forskningsprocessens natur og i forskernes arbejdsmåder eksempelvis kan føre til
relevante resultater samt at almene ir-teknikker, hypertextløsninger og -systemer blev formidlet
til og afprøvet af brugere af PC'-benyttende forskere i forskellige miljøer.
Litteratur: Boserup, Ivan & Birger Hjørland: ASKSAM. Access Stored Knowledge via
Symbolic Access Method. Et humanistisk, tekstorienteret databaseprogram. Introduktion
og minivejledning samt bibliografi. 1. foreløbige udgave. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1991. 66 sider (Mimeo).
Case, D.O.: Collection and organization of written information by social scientists and
humanists: a review and exploratory study. Journal of Information Science, 1986, 12(3), 97-
104.
Feeney, Mary & Karen Merry (eds): Information Technology and the Research Process.
Proceedings of a Conference held at Cranfield Institute of Technology, UK, 18-21 Juky
1989. London: Bowker-Saur/British Library Research, 1990. 340 sider.
Hjortgaard Christiansen, Finn: "Searcher's Toolkit". Programpakke fra Personal Bibliographic
Software, Inc. (PBS). DF-revy, 1992, 15.årg. (Nr. 2; marts), side 39-41.
Hjørland, Birger et al.: Specialevejledning. Retningslinier for specialeskrivende ved Studiet
til psykologisk embedseksamen på Københavns Universitet. København: Psykologisk
154

Laboratorium, 1973. 51 sider (mimeo.).
Hjørland, Birger: Litteratursøgning som en kvantitativ og kvalitativ forskningsmetode (i:
Klinisk psykologisk forskning. En indføring i metoder og problemstillinger. Redigeret af
Nicole K. Rosenberg; Karen V. Mortensen; Esben Hougaard; Susanne Lunn & Alice
Theilgaard. København: Dansk Psykologisk Forlag, 1993, side 58-70; referencer side 305-339).
Jahoda, Gerald: Information Storage and Retrieval Systems for Individual Researchers.
New York: Wiley, 1970.
Kwasnik, Barbara H.: The importence of factors that are not document attributes in the
organisation of personal documents. Journal of Documentation, 1991, 47(4), 389-398.
Malone, T.W.: How do people organize their desks? Implications for the design of office
information systems. ACM Transactions on Office Information Systems, 1(1), 1983, 99-112.
Slatta, Richard W.: Database and Filing Software for Scholars. Collegiate Microcomputer,
vol.4(4), 1986, side 307-319.
Tonnesson; Stein: Historiker med PC. Humanistiske Data, 1988, (#2), side 18-32. (Om bl.a.
AskSAM i Historisk Forskning).
Informations analyse
Begrebet "informationsanalyse" anvendes i flere betydninger. Således
anvender INSPEC-thesaurus begrebet synonymt med dette leksikons begreb
*emneanalyse, d.v.s. for den analyse af *dokumenter, der resulterer i en
*klassifikation eller *indeksering. Galliers (1987) anvender nærmest
begrebet i betydningen "analyse af *informationsbehov". På grund af denne
uklarhed knyttet til begrebet må det anbefales fortrinsvis at benytte de mere
etablerede termini som f.eks. *emneanalyse.
File 4:INSPEC 2 1983-1993/JUN W1
--- ----- -----------
?e(information analysis)
Ref Items Type RT Index-term
R01 867 14 *INFORMATION ANALYSIS (July
1973)
R02 42 F 1 CITATION ANALYSIS
R03 1438 O 23 INFORMATION SCIENCE
(January 1969)
R04 771 T 29 COMPUTER APPLICATIONS
(January 1969)
R05 473 N 4 ABSTRACTING (July 1972)
R06 1681 N 6 CATALOGUING (July 1978)
R07 23415 N 3 CLASSIFICATION (January 1969)
R08 3080 N 4 INDEXING (January 1969)
R09 2480 N 10 VOCABULARY (January 1969)
R10 932 R 9 INFORMATION CENTRES
(January 1971)
R11 7283 R 19 INFORMATION RETRIEVAL
(January 1969)
R12 7642 R 20 INFORMATION SERVICES
(January 1969)
R13 1530 R 8 INFORMATION STORAGE (July
1973)
R14 651 R 5 INFORMATION USE (January
1969)
R15 3470 R 8 CC=C7240 Information analysis &
indexing
155

Ved begrebet "data-analyse" forstås derimod ofte f.eks. statistisk analyse af nummeriske data,
jfr. f.eks. Flynn, 1987, kapitel 3, side 55-81. Begrebet analyse af "data behov" ses også. Således
indeholder Galliers (1987, side 267-289) artiklen "Chief Executives Define Their Own Data
Needs" af John F. Rockart).
Litteratur: Flynn, Roger R.: An Introduction to Information Science. New York: Marcell
Dekker, Inc., 1987. 793 sider
Galliers, Robert (ed.): Information analysis. Selected Readings. Amsterdam: Addison-
Wesley, 1987. 444 sider.
Huber, Peter et al.: Informations analyse. København: Teknisk Forlag, 1989. 230 sider.
Informations Analyse Center (IAC)
Den amerikanske "Committee on Scientific and Technical Information"
(1968) definerer IAC som følger:
"An information analysis center is a formally structured organizational unit
specifically (but not necessarily exclusively) established for the purpose of
acquiring, selecting, storing, retrieving, evaluating, analyzing, and
synthesizing a body of information and/or data in a clearly defined
specialized field or pertaining to a specified mission with the intent of
compiling, digesting, repackaing, or otherwise organizing and presenting
pertinent information and/or data in a form most authoritative, timely, and
useful to a society of peers and management".
Mange forskningsbiblioteker yder faktisk service, der svarer til IACbegrebet,
men almindeligvis betragtes IAC centre som mere direkte,
koncentrerede og mere selektive end forskningsbiblioteker.
Litteratur: Federal Council for Science and Technology. Committee on Scientific and
Technical Information. Directory of Federally Supported Information Analysis Centers.
Washington, D.C.: april 1968. 196 sider. (PB-177 050).
Informationsafdeling
En afdeling i en virksomhed, institution eller organisation, der varetager
informationsopgaver, f.eks. formidler kontakt til massemedierne. En
virksomhed kan have adskilte biblioteks- og informationsafdelinger, eller
opgaverne kan være integreret.
Informationsbehandling
Se *"Information processing"
Informationsbehov
Et *biblioteks- eller *informationssystems formål er naturligvis at opfylde
*brugeres og potentielle brugeres behov for *dokumenter og *information.
Sådanne informationsbehov kan f.eks. være uddannelsesrelaterede,
forskningsrelaterede, dannelsesrelaterede, rekreativt orienterede,
professionelt orienterede m.v.
156

Det er vigtigt ikke at forveksle begrebet behov med efterspørgsel.
Efterspørgslen efter dokumenter og information kan være ringe, f.eks. fordi
biblioteker forekommer for upraktiske og utilgængelige for brugerne, men
alligevel eksisterer brugernes informationsbehov. Informationsbehovet hos
brugere kan være mere eller mindre bevidst eller erkendt. I BDI-litteraturen
skelnes mellem "need" som udtryk for et "objektivt" informationsbehov og
"demand" som udtryk for det subjektive behov, som det giver sig udtryk i
brugerens spørgsmål til biblioteker og informationssystemer (men mere
dybtgående analyser af dette problem er sjældne. Som regel nøjes man med
at gøre opmærksom på forskellen, og behandler alligevel "demand" som om
det var "need"). For at brugere skal kunne erkende deres behov for
specifikke dokumenter er det bl.a. nødvendigt, at de har kendskab til at disse
dokumenter eksisterer. D.v.s. et velfungerende bibliotek og velfungerende
informationstjenester er ikke blot med til at tilfredsstille formulerede behov,
men er også med til gøre det muligt overhovedet at kunne erkende og
formulere disse behov.
Som "behov" adskiller "informationsbehov" sig fra andre typiske behov f.eks. føde, sex og
præstationsbehov, ved ofte at være et middel til tilfredsstillelse af mere primære behov. En
jurists "informationsbehov" i en konkret situation er således et sekundært behov i forhold til et
mere primært behov: F.eks. at vinde en retssag. Strukturen af "informationsbehov" er derfor
underlagt strukturen af mere umiddelbare behov.
Behovsbegrebet er iøvrigt ejendommeligt derved, at der ikke behøver være noget som helst
psykisk ved at have et behov. En cykelslange kan behøve (d.v.s. have behov for) luft. Det er vel
egentlig brugeren af cyklen, der har behov for, at der er luft i slangerne. Cyklen oplever i al fald
ikke noget behov. På samme måde kan vi tilskrive andre mennesker informationsbehov, som de
ikke selv oplever eller er enige i. F.eks. kan en arbejdsgiver eller en universitetslærer måske
have et andet begreb om ens informationsbehov, end man selv har. Et informationsbehov kan
måske frugtbart sammenlignes med uddannelsesbehov (F.eks. behandlet i Jacobsen 1991). En
sådan sammenligning vil fjerne noget af det mystiske fra begrebet, og vil tydeliggøre, at
ligesom man i den pædagogiske debat kan have forskellige opfattelser af behovet for
uddannelse, således er også informationsbehov noget, der har sammenhæng med politiske
opfattelser.
Ovenstående implicerer, at "informationsbehov" ikke bør opfattes som en psykologisk eller
fysiologisk tilstand. Der er snarere tale om en dynamisk proces end om en tilstand. Wilson
(1981) foreslår, at vi fjerne ordet "informationsbehov" fra vokabularet og i stedet for taler om
"information-seeking towards the satisfaction of needs".
Indenfor BDI-litteraturen har Robert S. Taylors teorier (1968) om "informationsbehov" spillet
en stor rolle. Hans teori er præget af en mentalistisk tankegang, hvorefter "informationsbehovet"
har et relativt selvstændigt udviklingsforløb, "inden i hovedet" på brugeren. Det udvikler sig
kontinuert, og gennemløber nogle faser Q1, Q2, Q3 og Q4, fra et "ubevidst informationsbehov",
over et "bevidst behov" og et "formelt formuleret behov" til et "kompromiseret behov". Taylors
teorier er analyseret af Hjørland (1990, "in press"). Heri vises, at informationsbehovet næppe
som Taylor mener kan udvikle sig kontinuert, idet en given information kan forrykke hele den
problemstilling, som gav anledning til behovet. Samtidig vises, at det, der udvikler sig "inden i
hovedet" ikke er primært er behovet, men erkendelsen af det problemområde, som giver
anledning til "informationsbehovet".
Ingwersen (1992, side 117) opererer med begrebet "Muddled topical needs, or ill-defined
information problems". Disse opfattes imidlertid hos Ingwersen kun rent individiualistisk: der
skelnes ikke mellem et uklart vidensdomæne på den ene side og en ikke-kompetent bruger på
den anden side. "Mudrede informationsbehov" ses som noget individuelt, noget, der ligger
157

udenfor den individuelle brugers ekspertiseområde. Uklare informationsbehov kan således ikke
analyseres som modsætninger i vidensdomænet eller som et resultat af ideologiske påvirkninger
af individet. Videnskabsteoretiske analyser og herunder ideologianalyser kendes stort set ikke i
informationsvidenskaben. Viden betragtes som noget objektivt, sandt, uproblematisk.
Viden/information analyseres ikke, hvorfor "informationsbehov" kun forstås rent psykologisk.
Efter denne forfatters [BHs] opfattelse vil det være frugtbart at knytte forskningen af
informationsbehov til karakteren af forskning indenfor forskellige forskningsområder, f.eks.
naturvidenskabelige og humanistiske områder, sådan som det også kendes fra
forskningslitteraturen (jfr. f.eks. Stone, 1982).
Amba & Iyer (1992, p. 98): "Voigt's study (1961) conducted in the Scandinavian contries
identifies the various approaches to information by scientists and the way they try to meet these
needs. A scientist's use of information arises from tree different needs. First, the need to know
what other scientists have recently done or are doing. This he terms as the "current approach".
The "everyday approach" is the one that comes to the scientist in the course of his work. It
typifies a need for some specific piece of information. When the research worker starts work on
a new investigation he needs to find and check through all the relevant information existing on a
given subject and this requirement he calls the "exhaustive approach". (BH fremhævelse)
I forbindelse med begrebet "informationsbehov" kan det derfor være relevant at inddrage
begrebet "erkendelsesinteresser", der såvel kan være individuelle som f.eks. omfatte et
fagområde.
Indenfor området *brugerundersøgelser har man ofte forsøgt at måle informationsbehov,
empirisk at undersøge informationsbehov. At en sådan empirisk tilgang til informationsbehov
kan være problematisk, kan måske bedst belyses med et eksempel: Da Dialog i 1972
introducerede sin retrieval service, skete dette i stærk konkurrence med et andet system, Orbit.
Orbit lavede en empirisk undersøgelse af de potentielle brugeres behov for databaser, mens
Dialog mente, at man skulle følge et supermarkedsprincip med så stort udvalg som muligt.
Dialog kom først og vandt hurtigt markedet, mens Orbit som nr. 2 aldrig fik tilstrækkelig
fodfæste og efter en årrække gav op.
Det vanskelige ved at undersøge informationsbehov empirisk er bl.a. knyttet
til det forhold, at et biblioteks- eller informationssystems tjenester ikke blot
skal være reaktive, d.v.s. ikke blot tilpasse sig brugergruppers konstaterede
behov, tidligere brugsmønstre og akutte informationsproblemer, men også
være proaktive, d.v.s. forudgribe informationsbehov, førend de er blevet
bevidst eller har gjort sig gældende hos *brugerne. Et informationssystem
kan f.eks. være proaktivt, såfremt det har personale, der følger med i
udviklingen i det samfund, det miljø og det fag, som det betjener, og
opfanger konsekvenserne samtidig med eller førend de har gjort sig
gældende hos brugerne.
Litteratur:
Amba, S & Hemalata Iyer: Contextual Information Needs: Retrieval Techniques and the
Research Process. Page 95-107 i: Cognitive Paradigms in Knowledge Organisation. Second
International ISKO Conference. Madras 26-28 August 1992. Madras: Sarada Ranganathan
Endowment for Library Science, 1992. 466 sider.
Green, Andrew: What do We Mean by User Needs. British Journal of Academic
Librarianship, 1990, vol. 5(2), side 65-78.
Hjørland, Birger: Informationsbehov og deres udvikling. (Side 172-201 i:
Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk
grundlag. Göteborg: Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid
Högskolan i Borås och Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs
universitet, 1993. 258 sider. (Disputats).
Ingwersen, Peter: Information Retrieval Interaction. London: Taylor Graham, 1992. 246
158

sider.
Jacobsen, Bo: Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske
analyser. København: Akademisk Forlag, 1991. 366 sider. (Disputats).
Stone, Sue: Humanities Scholars: Information Needs and Uses. Journal of Documentation,
1982, 38, side 292-312.
Taylor, Robert S: Question-negotiation and information seeking in libraries. College and
Research Libraries, 1968, 29, 178-194.
Voigt, Melvin John: Scientists Approaches to Information. Chicago: American Library
Association, 1961.
Wersig, Gernot: Informationssoziologie. Hinweise zu einem informationswissenschaftlichen
Teilbereich. Frankfurt am Main: Athenäum Fischer Taschenbuch Verlag, 1973. 193
sider.
Wilson, T.D.: On User Studies and Information Needs. Journal of Documentation, 37(1),
1981, side 3-15.
Se også *Brugerundersøgelser
Informationscenter
En organisatorisk enhed - selvstændig eller del af en større organisation,
f.eks. et *bibliotek - hvis hovedopgave det er at formidle information, ofte
fagligt afgrænset. Et informationscenter er vanskeligt at afgrænse fra
lignende institutioner, f.eks. *dokumentationscenter, *videnscenter o.lign.
Andersson & Skot-Hansen (1994, side 12-14) diskuterer folkebibliotekets roller, herunder een
rolle som informationscenter og en anden som *videnscenter. Den betydning, der her lægges i
informationscenter er knyttet til anvendelsen af moderne *informationsteknologi. Der citeres
også et synspunkt om at begrebet information vinder mere og mere frem på bekostning af
begreberne kultur, uddannelse og folkeoplysning, fordi det virker mere neutralt end de
sidstnævnte, "moralsk betændte" begreber.
Litteratur: Andersson, Marianne & Dorte Skot-Hansen: Det lokale bibliotek - afvikling eller
udvikling. København: Danmarks Biblioteksskole og Udviklingscenter for folkeoplysning og
voksenundervisning, 1994. 287 sider.
Informationseksplosion
Se *Vidensproduktion
Informationsideologi
Informationsideologi er opfattelser, der eksplicit eller implicit forveksler
sociale problemer med informationsproblemer. Det er opfattelser, der
mener, at problemer "bare" er et udtryk for informations- eller
kommunikationsproblemer. Ekstremt f.eks. at fattigdomsproblemer "bare"
eller i væsentligt omfang er et udtryk for manglende kendskab til
samfundets talrige jobmuligheder eller sociale støtteprogrammer.
Indenfor videnskabelig forskning har der også været tendenser til at
forveksle informationsproblemer med andre typer af problemer. Et
synspunkt på dette fremsætter Derek J. de Solla Price (1969/1972, side
175): "It has often been supposed that some sort of communication
difficulty holds back the optimum growth of technology. In terms of our
new model this can be seen as something of a red herring...". Hvad enten
Price har ret eller ej, er der ingen tvivl om, at videnskabens problemer ikke
159

lot kan reduceres til informationsproblemer, og at en belysning af bl.a.
videnskabens og teknologiens informationsproblemer bør foregå på
baggrund af videnskabelige, ikke (informations-) ideologiske
udgangspunkter.
Froehlich (1990) fastslår, at informationsteknologien i sig selv ikke er værdifri eller moralsk
neutral. De indre, de tilfældige og de kulturelle træk ved informationsteknologien og -
systemerne diskuteres med henblik på at belyse de informationsprofessionelles etiske problemer
og med henblik på at belyse en implicit ideologi i det såkaldte "informationssamfund".
Beslægtede problemstillinger vedrører de tænkemåder, der er præget af
"teknologi fix" (Jfr. bl.a. *Informationsteknologi & *"Brugervenlige
informationssystemer").
En ideologi med det modsatte fortegn af informationsideologi udgør visse
former for *teknologikritik.
Litteratur:Froehlich, Thomas J.: Ethics, ideologies, and practices of information technology
and systems. (In: ASIS' 90. Information in the year 2000: from research to applications.
Proceedings of the 53rd Annual Meeting of the American Society for Information Science,
Toronto, Canada, 4-8 November 1990. Volume 27, 245-255. Edited by Diane Henderson,
Medford, New Jersey, Learned Information, Inc., for American Society for Information Science,
1990).
Hund, Wulf D.: Ware, Nachricht und Informationsfetisch. Zur Theorie der gesellschaftlichen
Kommunikation. Darmstadt: Luchterhand, 1976. 336 sider. (SAmlung Luchterhand
SL; 1004)
The Ideology of the Information Age. Ed. by Jennifer Daryl Slack & Fred Fejes. Norwood,
New Jersey: Ablex, 1987. 277 sider.
Price, Derek J. de Solla: Science and Technology: Distinctions and Interrelationships. (i:
Factors in the Transfer of Technology. Ed. by W.Gruber & G. Marquis. MIT Press, 1969;
Genoptrykt i Sociology of Science. Selected Readings. Ed. by Barry Barnes. Middlesex:
Penguin; side 166-180.
Roszak, Theodore: The Cult of Information. The Folklore of Computers and the True Art
of Thinking. Cambridge: Lutterworth Press, 1986. 238 sider.
Woodward, Kathleen (ed): The Myths of Information: technology and postindustrial
culture. Madison, WI: Coda, 1973.
Se også *ideologi.
Informationskvalitet
Begrebet informationskvalitet anvendes - så vidt vurderet - hovedsageligt i
betydningen kvalitet af *information formidlet via elektroniske medier. Da
elektroniske medier er en kategori af *dokumenter, findes den overordnede
beskrivelse af informationskvalitet under beskrivelsen af dokumenters
kvalitet. Dette begreb beskæftiger sig med kvalitetsproblemer på
dokumentniveau, således som disse f.eks. behandles i anmeldelser, i
tidsskrifternes selektionsproces o.s.v. En mere overordnet kvalitets- og
relevansdebat er af forskningspolitisk art og vedrører begrebet
vidensproduktion.
Litteratur: Dahlbom, Bo & Lars Mathiassen: Struggling with Quality. The Philosophy of
Developing Computer Systems. Göteborg: University of Göteborg, 1991. 253 sider.
160

(Gothenburg Studies in Information Systems 4), Part III: Quality.
Olaisen, Johan: Information Quality Factors and the Cognitive Authority of Electronic
Information. 32 sider + 4 fig. (mimeo. haves).
Wormell, Irene (red.): Information Quality: definitions and dimensions: proceedings of a
NORDINFO seminar, Royal School of Librarianship, Copenhagen, 1989. London: Taylor
Graham, cop. 1990. 139 sider.
Se også *Dokumenter, kvalitet; *Vidensproduktion, kvalitet
Informationslingvistik
Se *"Sproglige aspekter af Information & Dokumentation"
Informationsmarked
Summen af agenter, der producerer, udgiver, forhandler, formidler og
forbruger information. Informationsmarkedet består dels af kommercielle,
dels af offentlige og dels "non-profit" agenter (f.eks. faglige
sammenslutninger).
Se også *informationsøkonomi.
Informationsnetværk
Se *netværk
Informationsofficer
Se *"Professionalle aspekter af I&D".
Informationspolitik
Som regel har myndigheder ikke nogen samlet informationspolitik.
Informationspolitiske spørgsmål har tendens til at blive betragtet som
aspekter af f.eks. uddannelsespolitik, forskningspolitik,
folkeoplysningspolitik m.v. Imidlertid kan det være nyttigt at få
koordinering, overblik og prioritering vedr. informationspolitiske
spørgsmål, hvilket der såvel herhjemme som især i udlandet er eksempler
på. En særlig interesse knytter der sig for tiden til de tiltag, der foretages i
EF-regi (jfr. bl.a. Kajberg, 1990)
Vigtige milepæle i informationspolitikkens udvikling udgør Weinberg-rapporten (1963) og
dens efterfølger SATCOM-rapporten (1969). Weinberg-rapporten er navngivet efter fysikeren
Alvin C. Weinberg, der var formand for den af president J.F.Kennedy nedsatte "Science
Advisory Committee".
Litteratur: Ammundsen, Vibeke: Informationspolitik (i: Skrifter om Anvendt og
Matematisk Lingvistik (SAML), No. 6, 1980, side 121-129).
Ekecrants, Jan: Makten och Informationen. Lund: Studentlitteratur, 1975. 218 sider.
Hjørland, Birger & Michael Kristiansson. DF-Revy 1993
Kajberg, Leif: EF's politik og aktiviteter på bog- og biblioteksområdet. Perspektiver og
konsekvenser for norden. En udredning. Kbh., maj 1990 (mimeo.).
Roszak, Theodore: The Politics of Information. (Side 156-176 i: The Cult of Information.
The Folklore of Computers and the True Art of Thinking. Cambridge: Lutterworth Press,
1986. 238 sider).
SATCOM. Scientific and Technical Communication. A Pressing National Problem and
Recommendations for Its Solution. Washington, D.C.: National Academy of Sciences, 1969.
322 sider.
161

Statens Bibliotekstjeneste: Informationspolitik med særligt henblik på biblioteker og
informationstjenester -et diskussionsoplæg. Udarbejdet af Niels Erik Wille. København:
Statens Bibliotekstjeneste, 1993. 96 sider (Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste, 4).
U.S. Scientific and Technical Information (STI) Policies: Views and Perspectives. Ed. by
Charles R. McClure & Peter Hernon. Norwood, N.J.: Ablex, 1989. 417 sider.
Weinberg, Alvin C. et al.: Science, Government, and Information. A Report of the
President's Science Advisory Committee. Washington, D.C.: U.S.Government Printing
Office, 1963.
Tidsskrift: Information Economics and Policy. The Official Journal of the International
Telecommunications Society. The Netherlands: North-Holland, vol. 1- , 1986/87- .
Informationsproduktion
Se *Vidensproduktion
Informationspsykologi
Faget informationspsykologi beskæftiger sig med informationsteknologiens
psykologiske aspekter, f.eks. udformning af brugervenlige systemer. Hvor
psykologien traditionelt har studeret den menneskelige intelligens og
tænkning, interesserer informationspsykologien sig f.eks. for ligheder og
forskelle mellem naturlig og *kunstig intelligens. Faget eksisterer bl.a. på
Københavns Universitet, hvor det udgør en specialiseringsmulighed i
psykologistudiet og en bifagsmulighed i datalogistudiet.
Betegnelsen "informationspsykologi" anvendes især om forskning, der tager
udgangspunkt i faget psykologi og i den psykiske bearbejdning af
information, sådan som denne studeres af den kognitive psykologi. Indenfor
biblioteks- og *informationsvidenskab eksisterer en forskning omkring
brugere (f.eks. Parker & Paisley, 1966; Vigil, 1983), der har mere eller
mindre eksplicit tilknytning til den psykologiske videnskab, men denne
forskning betegnes oftest *brugerundersøgelser. Begrebet informationspsykologi
synes hidtil at være mere forbundet med *datalogien end med
informationsvidenskaben.
Som et eksempel på relevant psykologisk viden kan nævnes den karakteristik af den
menneskelige ekspertise, som Dreyfus & Dreyfus (1986) beskriver. De karakteriserer den
menneskelige læreproces i fem niveauer:
1. Nybegynder ("Novice")
2. Avanceret begynder ("Advanced beginner")
3. Kompetent udøver ("Competence")
4. Kyndig udøver ("Proficiency")
5. Ekspert ("Expertise")
ad 1) Nybegynderen må koncentrere sig om at identificere fakta og karakteristika ved området,
som er relevante for udførelsen af den pågældende færdighed. Det er karakteristisk , at
nybegynderen først bliver opmærksom på diss karakteristika efterhånden som han støder på
dem i udførelsen af sine handlinger. Der indlæres på dette grundlag regler for handling og disse
regler kan generaliseres til tilsvarende situationer.
ad 2) Den avancerede begynder er den, der er kommet i besiddelse af erfaring og er i stand til
at genkende relevante elementer i situationer. Denne evne til genkendelse af lighed er kontekstafhængig.
162

ad 3) Kompetence. Efterhånden som begynderen opnår mere og mere erfaring, begynder
situationen at blive uoverskuelig hvilke elementer, der er væsentlige i en given situation. Evnen
til at prioritere, til bevidst at vælge mål og plan for at kunne danne sig det nødvendige overblik
er kendetegnende for kompetence.
ad 4) Den kyndige udøvers beslutningstagen bygger på involvering af egne handlinger, og
udviklet evne til perspektivering af givne problemer. Den kyndige udøvers handlinger bygger
på erfaring med tidligere handlinger af tilsvarende art, der udløser forventning om specifikke
resultater. Dreyfys & Dreyfus mener, at dette stadium er karakteriseret ved at analytisk
tænkning og intuition vekselvirker.
ad 5) En ekspert handler på et fundament af en helhedsforståelse, på intuition, og uden høj
grad af bevidst eller verbaliseret viden, og sjældent på regler. Den ægte ekspertise er
karakteriseret ved flydende og utvungen handling, og situationer genkendes som helheder og
synkront.
Ved fænomenologiske undersøgelser kan psykologien således karakterisere den menneskelige
ekspertise og sammenligne den med komputerens formåen. Viden af denne art kan man
eksempelvis så prøve at indbygge i *informationssystemers *brugergrænseflade således at man
f.eks. ikke spilder eksperters tid med simpel regelindlæring, som til gengæld må stilles til
rådighed for begynderen. [Det skal her fremhæves, at den fænomenologiske tradition i
psykologien - som vi er stolte af i Danmark - har givet betydeligt mere brugbare resultater end
mange andre psykologiske traditioner/metoder].
Mange forsøg på at anvende psykologien indenfor informationsvidenskaben bygger på en
metodologisk individualisme, der er ufrugtbar, når det gælder om at integrere det psykologiske
og det sociale niveau i *vidensrepræsentation og informationsformidning. Dette gælder således
det *kognitive paradigme. Erkendelsen af denne uheldige tendens til psykologisering betyder
imidlertid ikke, at psykologiske problemstillinger er irrelevante, men at de må forstås i et socialt
perspektiv. Et eksempel på en sådan psykologi, der ikke bygger på en individualistisk, men en
kollektivistisk metodologi, udgør Resnick et al. (1991), der omtales som "an emerging
revolution in cognitive theory" og i annoncer præsenteres med ordene: "Do humans do their
thinking alone? Is thought confined within the boundaries of each individual mind? Today,
psychologists are pioneering a new alternative to this classic view, claiming that our thinking is
shaped by others, in a process known as socially shared cognition".
Informationspsykologien grænser op til kommunikationspsykologi og mediepsykologi. (Jfr.
*Kommunikation).
Litteratur: Borgman, Christine L. : Psychological Research in Human-Computer Interaction.
Annual Review of Information Science and Technology, Vol. 19, 1984, side 33-64.
Dreyfus, Hubert L. & Stuart E. Dreyfus: Mind over Machine. The Power of Human
Intuition and Expertie in the Era of the Computer. Oxford: Basil Blackwell, 1986. 231
sider.
Hjørland, Birger: Psykologi og informationsvidenskab. Nordisk Psykologi, 1977, 29, side 204-
219.
Ingwersen, Peter: Psychological aspects of information retrieval. Social Science Information
Studies, 1984, 4(2/3), 83-95.
May, Michael: Informationspsykologi (i: Psykologi - en grundbog til et fag. Redigeret af
Susanne Lunn, Nicole Rosenberg & Peter Thielst. København: Hans Reitzels forlag, 1990. Side
219-224.
Newell, Allen & Stuart K. Card: The Prospects for Psychological Science in Human-Computer-
Interaction. Human Computer Interaction, 1985, Vol. 1, side 209-242.
Parker, Edwin B. & William J.Paisley: Research for Psychologists at the Interface of the
Scientist and His Information System. American Psychologist, 1966, vol. 21, 1061-1071.
163

Resnick, Lauren B.; John M. Levine & Stephanie D. Teasley (eds): Perspectives on Socially
Shared Cognition. Washington, D.C.: American Psychological Association, 1991. 429 sider.
Vigil, Peter J.: The Psychology of Online Searching. Journal of the American Society for
Information Science, 1983, 34(4), 281-287.
Se også: *Beslutningsteori; *"kognitive paradigme", *kommunikationspsykologi, *"menneskemaskine
interaktion og ergonomi".
Informationsret
Se *"Retsvidenskabelige aspekter af BDI"
Informationssamfundet
Se *Informationssociologi
Informationsselektion
Se *selektion
Informationssociologi
Grænseområde mellem sociologi og *informationsvidenskab. Omfatter
såvel overordnede spørgsmål som "informationssamfundet" og mere
afgrænsede spørgsmål som *videnskabelig kommunikation,
*informationssystemers og bibliotekernes rolle i samfundet.
Informationssociologien er beslægtet med videnssociologien (f.eks. Berger & Luckmann's
(1987) velkendte bog og med videnskabssociologien (f.eks. repræsenteret ved Storer (1966), der
også behandler konsekvenser af "publikationseksplosionen" for den videnskabelige institution.
Cand.mag. i historie og informationsvidenskab Claus Møller Jørgensen har (1992) givet en
introduktion til videnssociologiske og videnskabssociologiske problemstillinger.
I og med at sociologien betoner samfundets indflydelse på vidensproduktion, -formidling og -
udnyttelse m.v. kan der ligge en latent fare for at "sociologisere", d.v.s. betragte videnskabens
erkendelser m.v. alene som udtryk for det videnskabelige samfunds subjektive forestillinger og
interesser, ikke som en (mere eller mindre adekvat) afspejling af en realitet. En sådan indstilling
kommer f.eks. tydeligt frem i Berger & Luckmann's bog, allerede i titlen.
Litteratur: Berger, Peter L. & Thomas Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed. En
videnssociologisk afhandling. København: Lindhardt & Ringhof, 1987. 251 sider.
Møller Jørgensen, Claus: Videnssociologi og videnskabssociologi - en oversigt. Den jyske
historiker, Nr. 61, 1992, side 17-137.
Shera, Jesse Hauk: Sociological Foundations of Librarianship. London: Asia Publ. House,
1970. 195 sider.
Storer, Norman W.: The Social System of Science. New York: Holt, Rinehart & Winston,
1966. 180 sider.
Tengström, Emin: Myten om Informationssamhället - ett humanistisk inlägg i
framtidsdebatten. Stockholm: Rabén & Sjögren, 1987. 173 sider.
Wersig, Gernot: Informationssoziologie. Hinweise zu einem informationswissenschaftlichen
Teilbereich. Frankfurt am Main: Athenäum Fischer Taschenbuch Verlag, 1973. 193
sider.
Informationsspecialist
Se *"Professionelle aspekter af I&D"
164

Informationsstrukturer
En betegnelse, der dækker såvel publikationsformer som kommunikationskanaler,
der anvendes i et givent fagområde.
Pors, 1978, side 239: "Undersøgelser indenfor fags informationsstrukturer involverer studier af
bl.a. det uformelle kommunikationssystem, fagets bibliografiske organisation og effektiviteten
af den, forskeres litteratursøgningsadfærd, konferencer og deres betydning, forskeres motivation
og produktivitet samt selve strukturen i litteraturen indenfor området."
Litteratur: Aabo, Carsten; Lone Hass & Heine Andersen: Udvikling, organisering og
publæiceringspraksis i danske samfundsvidenskaber. København: Handelshøjskolen i
København, Center for uddannelsesforskning, 1987. 184 sider. (Rapport 87-1).
Andersen, Heine: Publiceringspraksis og organisationsformer i danske samfundsvidenskaber.
Politika, 1988, 20(2), 185-201.
Kolding Nielsen, Erland: Samtidshistorie og biblioteksvidenskab. Om informationsstrukturen i
samtidshistorie og dens biblioteksmæssige betydning. (i: Bag ved bøgernes bjerg. En hilsen til
Mogens Iversen. Redigeret af Ole Harbo & Jørgen Svane-Mikkelsen. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1978. Side 250-265).
Pors, Niels Ole: Informationsstrukturer i videnskab. (i: Bag ved bøgernes bjerg. En hilsen til
Mogens Iversen. Redigeret af Ole Harbo & Jørgen Svane-Mikkelsen. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1978. Side 238-249);
Se også *Bibliometri; *Videnskabelig kommunikation; *Vidensdomæner
Informationssystem
Begrebet informationssystem er centralt i informationsvidenskaben.
Definitionen af dette begreb afhænger naturligvis af definitionen af begrebet
*information. Hvis man - som nogle forskere gør - definerer information
som også omfattende f.eks. processer i DNA-molekulet, da bliver
definitionen af informationssystem tilsvarende bredt. Information betragtes i
dette leksikon som et fænomen, der er knyttet til *kommunikation mellem
mennesker, evt. via databaser, arkiver og biblioteker. Informationssystem er
stadigvæk et meget bredt begreb, der som Vickery & Vickery (1987/89)
opregner omfatter telefonsystemer, forelæggere, databaser, biblioteker
o.m.a.:
"Linking the sources and recipients of informative communication are channels,
carrying out functions which in Chapter 2 were broadly summarized as in Figure
8.1. In the most general sense, an information system is any organization of staff,
materials, and equipment that is concerned with the formal execution of one or more
of these channel functions. Examples already given in Chapter 2 are the telephone
system, consultancies, publishers, booksellers, libraries, database producers, and
database processors...."
Begrebet er imidlertid endnu videre end Vickerys begreb, idet
kommunikationen i sociale grupper, herunder forskersamfund kan siges at
udgøre et socialt informationssystem (jfr. f.eks. Garvey & Griffith, 1967;
Storer, 1966).
Begrebet informationssystem kan imidlertid også - som fremhævet af Buckland - være udtryk
for et paradoks, idet de leverer fysisk materiale, ikke "*information" som dette begreb forstås af
førende teoretikere:
165

"Information systems are supposed to inform people, but in practice they are
designed to deliver physical stuff, such as books, papers, and signals on glowing
schreens. All "information systems" deal directly with and only with physical
objectssuch as coded data or documents. Yet receiving delivered documents is not
the same as becoming informed, so in what sense do information systems really
handle information? Some theorists, insisting that information is some knowledge
imparted or a process of imparting knowledge, reject the notion that physical objects
can be information. Perhaps information systems are information systems only in a
sense of information rejected by leading theorists of information" (Buckland, 1991,
side 10).
Det er vigtigt - som fremhævet af Buckland (1991) - at være opmærksom på at "informationssystem"
ikke må forveksles med "edb-system": der er tale om informationssystemer, hvad enten
man anvender det ene eller andet *medium til at *formidle informationen i. Buckland nævner
dog ikke, at man også taler om forskningen som et "socialt system", og at systemet af primære,
sekundære og tertiære kommunikationskanaler i forskningen også udgår det system, ikke kun
institutioner som biblioteker, arkiver og museer.
Når vi taler om informationssystemer, anlægger vi en bestemt betragtningsmåde på f.eks.
biblioteker, der fremhæver visse perspektiver på andre perspektivers bekostning. Vi fremhæver
en systemteoretisk betragtningsmåde. Hvad vil det sige? Hvis man ser på en konkret
organisation, f.eks. Det kongelige Bibliotek, så kan man betragte denne institution som noget
unikt, udfra f.eks. en historisk betragtningsmåde. Dette er en anden betragtningsmåde end den
systemteoretiske. Centralt i den systemteoretiske synsvinkel står betragtningen af samspillet
mellem elementer og helheder. Når man anlægger en systemteoretisk betragtning på f.eks. Det
kongelige Bibliotek eller det danske biblioteksvæsen, så interesserer man sig eksplicit for
hvordan enkeltelementerne spiller sammen. Det danske biblioteksvæsen udgør et system, fordi
der er regler for interurbanlån, opgavefordelinger etc., og man kan interesserer sig for at
undersøge dette samspil nærmere. I det omfang enkelte biblioteker fører en autonom politik
uden interesse for de øvrige biblioteker og informationskanaler, kan man tale om mangel på
systemteoretisk tænkning.
Forskningen i informationssystemer er af tværfaglig karakter, hvilket f.eks. fremgår af
tidsskriftet "Journal of Information Systems", der "seek to integrate technological disciplines
with management and other areas such as psychology, philosophy, semiology and sociology".
Litteratur: Buckland, Michael: Information and information systems. New York:
Greenwood Press, 1991. 225 sider.
Dahlbom, Bo & Lars Mathiassen: Struggling with Quality. The Philosophy of Developing
Computer Systems. Göteborg: University of Göteborg, 1991. 253 sider. (Gothenburg Studies
in Information Systems 4)
Garvey, William D. & Belver C. Griffith: Scientific Communication as a Social System.
Science, 1967, 157, 1011-1016.
Storer, Norman W.: The Social System of Science. New York: Holt, Rinehart & Winston,
1966. 180 sider.
Vickery; B.C.: Information Systems. London: Butterworth, 1973. 350 sider.
Vickery, B.C. & A. Vickery: Information Science in Theory and Practice. London:
Butterworth, 1987/89.
Tidsskrift: Journal of Information Systems. An International Journal promoting the
study and practice of Information Systems. Oxford: Blackwell, Vol. 1- , 1991-.
Se også *Systemteori
166

Informationssystemer, design
Design af *informationsssystemer er et vigtigt tema i den
informationsvidenskabelige faglitteratur, og for informationsspecialister er
det naturligvis en vigtig målsætning at kunne rådgive om udformning af
informationssystemer på et professionelt grundlag. Ingwersen (1994) udgør
et eksempel på en "real-life" designopgave.
Når man skal sige noget helt generelt om design af informationssystemer, er
det naturligvis vigtigt at gøre sig klart at informationssystemer er mange
forskellige ting, de kan være manuelle eller elektroniske, de kan være
primære, sekundære eller tertiære, de kan være dokumentbaserede eller
faktabaserede, baserede på publikationer som i biblioteker eller arkivalier
som i arkiver og de kan vedrøre eksakte fag eller umodne
kundskabsområder, være på forskningsniveau eller på et alment
formidlingsniveau o.s.v. Inden man går i gang med almene overvejelser om
designprincipper for informationssystemer må man derfor beskæftige sig
med informationssystemernes typologi (jfr. *"Informationssystemer,
typologi"), og overveje, hvilke designprincipper, der passer til de forskellige
typer af informationssystemer. Helt almene principper må nødvendigvis
være meget abstrakte og må hurtigt suppleres med designprincipper for
forskellige typer af informationssystemer.
Design af informationssystemer er ikke mindst design af *emnedatasystemer. Der eksisterer
mange forskellige typer af emnedatasystemer, f.eks. *Boghuset, *Colon Classifikation, *Dewey
Decimal Classification, automatisk indeksering baseret på ordfrekvensanalyse, *fuld- eller
*deltekstrepræsentation, citationsindeksering etc. Disse forskellige systemer kan siges at
varetage forskellige typer af *informationsbehov og repræsentere forskellige former for
designfilosofi. Centralt i designfilosofien står synet på henholdsvis brugerens rolle i
designprocessen, på en selvstændig bibliotekarisk/informationsvidenskabelig
klassifikationsteori, herunder synet på standardisering og konsistens rolle i designprocessen og
endelig på videnskabsudviklingens rolle i designprocessen.
En anden form for designfilosofi går på at systemer skal være "pragmatiske". Som diskuteret i
Hjørland (1993) er dette begreb flertydigt. Man må skelne imellem "pragmatisk" i dagligdags
forstand: en løsning, der udtrykker et kompromis imellem det ideelle og det gennemførlige og
"pragmatisk" i en dybere erkendelsesteoretisk forstand. Forskellige former for design udtrykker
grader af at være "ad hoc løsninger", "pragmatiske løsninger" eller "realistiske løsninger".
Forskellige designfilosofier er sjældent helt eksplicitte, men bygger ofte på f.eks. implicitte
positivistiske videnskabssyn. Man kan nå til større teoretisk stringens ved at analysere implicitte
opfattelser og forsøge at eksplicitere disse.
Som én meget generel retningslinie for design af informationssystemer kan her peges på
behovet for at disse systemer ser sig selv i en historisk og social kontekst (som modsætning til
en positivistisk objektivisme), og forsøger at forholde sig bevidst til forskellige teoretiske
grundopfattelser indenfor deres konkrete *vidensdomæne. Et sådant perspektiv anlægger f.eks.
Hirschheim & Klein (1989), der bl.a. diskuterer funktionalismens, social-relativismens, den
radikale strukturalismes og neohumanismens designmæssige konsekvenser.
Hvis man ser på den informationsvidenskabelige litteratur, indeholder den mange bøger,
kapitler, oversigter om emnet "design af informationssystemer", men da ofte i en noget anden
betydning end emnedatasystemer. Den historiske baggrund for begrebet går ifølge Debons &
167

Montgomery (1974) tilbage til slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne i
udviklingen af informationssystemer til militære formål.
Den oprindelige designfilosofi var (ifølge samme kilde) en prototypemodel: Man konstruerer
en prototype af et informationssystem inden selve systemet skabes. En sådan model
karakteriseres som statisk: udformningen af informationssystemet bliver fikseret i designfasen
når prototypen er godkendt. Denne form for design er meget afhængig af, hvor klart systemets
målsætning kan defineres på forhånd, hvor sofistikerede de etablerede komponent-standarder er,
og klare kriterier for om systemets målsætning opfyldes. Matematisk modellering og simulation
er hyppigt anvendt i prototypeteorien for design af informationssystemer. Begrebet "systemanalyse"
er tæt knyttet til denne teori. Teorien betegnes også "one-time design".
Som een modsætning til den statiske prototypeteori fremstiller Debons & Montgommery (op.
cit.) den dynamiske teori om systemdesign, der som forudsætning har, at den ultimate designkonfiguration
er et resultat af talrige faktorer, og at design udvikles som et resultat af ændrede
målsætninger, ændrede omgivelser, og ændringer i selve designprocessen. Den dynamiske teori
lægger større vægt på den menneskelige faktor i udformningen. Design er et resultat af
brugerens aktive involvering i designprocessen. Flere former for forskning, bl.a. *brugerundersøgelser,
evalueringsundersøgelser m.v. knytter sig til denne dynamiske model. Teorien
betegnes også "den evolutionære tilgang til design" eller "changing design".
Foruden disse to modeller eller teorier eksisterer andre, f.eks. "Bottom-up or top-down
approach" (centraliseret, decentraliseret) og "dispersed approach" (specialiserede
informationssystemer); "Cognitive Engineering" (Rasmussen, 1992), der i modsætning til
traditionel forskning i *Menneske-maskin kommunikation ("Human-computer interaction;
"HCI") mere fokucerer på selve de arbejdsopgaver, som maskinerne skal formidle information
til end på maskinerne i sig selv. Bansler (1987) handler ikke specielt om informationssystemer,
men om edb-systemer i almindelighed. Den redegør for forskellige politiske og videnskabsteoretiske
interesser indenfor systemdesign og for områdets historiske udvikling.
Ved design af informationssystemer, er i al fald fem forskellige aspekter væsentlige at tage i
betragtning:
a) De teknologiske spørgsmål:
Komponenternes pålidelighed, standarder og kompatibilitet, mulighed
for opgradering m.v.
b) Operationelle spørgsmål:
Planlægning, installation, diagnostisering og vedligeholdelse, levering af bruger-service.
c) Omkostninger:
Overheads, fordelingsaftaler
d) Juridiske spørgsmål:
Sikkerhed
e) Sociologiske spørgsmål:
Tilpasning af brugere til interaktive betingelser.
Ved introduktionen af edb-informationssystem i danske forskningsbiblioteker ca. 1984 blev der
nedsat krav-specifikationsgrupper og også iværksat et større projekt, der skulle udrede
konsekvenserne (Jfr. *Informationsteknologi, konsekvensvurdering for BDI-sektoren). Det var
altså en del af den danske "design-filosofi" eller "system-udviklingsstrategi" på dette tidspunkt.
Begrebet "informationssystemdesign" omfatter principielt alle typer af informationssystemer,
eksempelvis bibliotekers *OPAC, fagbibliografier, *tesauri eller et musikbibliotek (incl.
arkitektoniske spørgsmål!). Det er imidlertid næppe frugtbart med et så vidt begreb, selvom
litteraturoversigterne nogle gange definerer det på denne måde. Indenfor specielle områder
(f.eks. tesaurusudvikling) foregår der forskning og udviklingsarbejde af konkret karakter. Det er
vel et spørgsmål, om der findes en almen lære om design af informationssystemer, eller om
design er et spørgsmål, der er fagligt underordnet i relation til forskellige typer af spørgsmål og
informationssystemer, f.eks. *primære-, *sekundære og *tertiære informationssystemer; fysisk
168

planlægning (arkitektur) eller domænespecifikke informationssystemer. Relevansen af en særlig
designforskning er vel først og fremmest relevant i forbindelse med førstegangsintroduktionen
af større eller samlede edb-løsninger (hvilket måske kan være en forklaring på, at ARIST ikke
har bragt nogen oversigt over dette område siden 1979: Det er ikke mere så nyt at introducere
edb-løsninger). Informationssystemer skal stadigvæk designes, tilpasses, forbedres (og løbende
evaluering er altid aktuel), men denne "design" knytter sig mere til en revurdering af mål og
midler, og til løbende forskning og udvikling af mere specifikke problemstillinger. Måske er det
naturligt, at temaet "design" idag er fortrængt til fordel for f.eks. temaet "kvalitet" i den
informationsvidenskabelige litteratur. For at demonstrere spændvidden i begrebet "design af
informationssystemer" kan man sammenligne Bundy (1972), der er en engageret, politisk
artikel om design af folkebiblioteker i slumområder med litteraturen i "Annual Review of
Information Science and Technology". En interessant artikel, der forsøger at spænde over dette
område med udgangspunkt i samfundsvidenskabelig teori og kendskab til "the collective
resource theory, also refered to as the Scandinavian approach, [which] views design as a
fundamental division of the labor process" er Sonnenwald (1992).
Se også: *Anvendt informationsvidenskab; *Informationspolitik; *Informationssystemer,
evaluering.
Litteratur: Bansler, Jørgen: Systemudvikling. Teori og historie i skandinavisk perspektiv.
Lund: Studentlitteratur, 1987. 242 sider.
Brown, D.C. Design. Vol. II, side 331-339 i: Encyclopedia of Artificial Intelligence. Vol I-II.
Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons, 1992.
Bundy, Mary Lee: Urban Information and Public Libraries: A Design for Service. Library
Journal, 1972, 15, side 161-169.
Dahlbom, Bo & Lars Mathiassen: Struggling with Quality. The Philosophy of Developing
Computer Systems. Göteborg: University of Göteborg, 1991. 253 sider. (Gothenburg Studies
in Information Systems 4)
Debons, Anthony & K.Leon Montgomery: Design and Evaluation of Information Systems.
Annual Review of Information Science and Technology, 1974, 9, side 25-55.
Hirscheim, Rudy & Heinz K. Klein: Four Paradigms of Information Systems Development.
Communications of the ACM, 1989, 32(19), side 1199-1216.
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Borås, Sverige: Valfrid, 1993. 259 sider.
Ingwersen, Peter: Systemudvikling i et in-house miljø: Folketingets emneordssystem som casestudy.
Biblioteksarbejde nr. 41, 15.årg., 1994, side 5-23.
McDermott, J.: Domain knowledge and the design process. (i: Proceedings of the 18th Design
Automation Conference. Piscataway, NJ: IEEE, 1981. Side 580-588).
Rasmussen, Jens: Cognitive Engineering Approaches to the Design of Information Systems.
Invited Paper Presented at ACM SIGIR '92. 15th International Conference on Research
and Development in Information Retrieval. Held in Copenhagen, Denmark, June 21-24,
1992. Copenhagen: Royal School of Librarianship, 1992. 19 sider (mimeo.).
Sonnenwald, Diane H.: Developing a Theory to Guide the Process of Designing Information
Retrieval Systems. (i: SIGIR '92. Proceedings of the Fifteenth Annual International ACM
SIGIR Conference on Research and Development in Information Retrieval. Ed. by
Nicholas Belkin; Peter Ingwersen & Annelise Mark Pejtersen. New York: Association for
Computing Machinery, 1992. Side 310-317).
Tidsskrift: Annual Review of Information Science and Technology har bragt følgende
oversigter over litteraturen om design af informationssystemer: 1967 Design of Information
Systems and Services; 1968 +1969 +1970 +1971 +1974 +1975: Design and Evaluation of
Information Systems; 1977 Evaluation and Design of Bibliographic Data Bases; 1978 Design
and Evaluation of File Structures; 1979 System Design -Principles and Techniques.
169

Informationssystemer, evaluering
Man kan opstille mål for et informationssystems ydelse eller hensigtsmæssighed.
Dette betegnes i den engelsksprogede litteratur ofte
"effectiveness" (Eksempler på ydelser kan være åbningstider (tilgængelighed),
responstider; *"recall"; *"precision", andel korrekte svar etc.).
Man kan så forsøge at opstille et adekvat mål for de omkostninger, der er
nødvendige for at opnå en bestemt ydelse (F.eks. i penge, personale,
hardware etc). Ved at opstille forholdet mellem ydelse og omkostninger,
kan man få et mål for systemets effektivitet (engelsk: "efficiency"). Man
taler også om systemers (herunder bibliotekers) cost-effectiveness. De
anvendte begreber anvendes i forskellige betydninger. Sml. Roberts (1985).
Ovenstående, traditionelle evalueringskriterier er ret positivistiske i deres udgangspunkt. Der vil
også være behov for en evaluering af informationssystemer udfra videnskabsteoretiske kriterier:
forholder informationssystemet sig til de vigtigste teoretiske opfattelser, giver det oversigt, er
dets egen rolle og opfattelse teknologisk/objektivistisk/positivistisk?
Eco (1990) giver en skitse af bibliotekernes udvikling med at indsamle bøger og give brugerne
adgang til dem. Beskriver det dårlige biblioteks egenskaber, som bl.a. omfatter vanskeligheder
ved at låne eller ved interurbanlån; åbningstider, der falder sammen med almindelige
arbejdstider; mangel på fotokopieringsfaciliteter og toiletter; Præsenterer to af forfatterens
favoritbibliotekers "The Sterling Library" i Yale og "The Robarts Library" ved universitetet i
Toronto. Forudsætter, at et af bibliotekernes vigtigste funktioner er at muliggøre *serendipity
ved *browsing og diskuterer på dette grundlag hvorvidt beskyttelse af bøger imod tyveri bør
prioriteres højere end brugerafgang.
Litteratur: Eco, Umberto: What is the Name of the Rose? APLA Bulletin, 53(4), 1990, 1-3.
Griffiths, Jose-Marie & Donald W.King: A Manual on the Evaluation of Information Centers
and Services. Neuilly-sur-Seine, France: North Atlantic Treaty Organization, 1991. 118 sider.
King Research Ltd.: Key to Success: Performance Indicators for Public Libraries. London:
HMSO, 1990. (Library Information Series no. 18).
Lancaster, F.W.: The Measurement and Evaluation of Library Services. Washington, D.C.:
Information Resources Press, 1977.
Line, Maurice: upubl. papir om "Library Evaluation" sammenfatning af metodiske tilgange,
vedr. konsulentfunktion på Handelshøjskolens bibliotek. 10 sider upubl. (Haves af Niels Ole
Pors; Kilde: Brev fra Niels E. Wille 28.8.92)).
Orr, R.M.: Measuring the Goodness of Library Services: A General Framework for Considering
Quantitative Measures. Journal of Documentation, 1973, 29, 315-332.
Pors, Niels Ole: Døde bøger og tomme hylder. Om evaluering og styring af bibliotekets
materialebestand. København: Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 1990. 136 sider.
Roberts, Stephen A.: Cost management for library and information services. London:
Butterworth, 1985.181 sider. (Med "Glossary").
Van House, Nancy; Beth T. Weil & Charles R. McClure: Measuring Academic Library
Performance: A Practical Approach. Chicago & London: American Library Association,
1990. 182 sider.
Se også *"Information Retrieval", evaluering.
Informationssystemer, typologi
Informationssystemer er mange forskellige ting, de kan være manuelle eller
elektroniske, de kan være primære, sekundære eller tertiære, de kan være
dokumentbaserede eller faktabaserede, baserede på publikationer som i
170

iblioteker eller arkivalier som i arkiver og de kan vedrøre eksakte fag eller
umodne kundskabsområder, være på forskningsniveau, på et alment
formidlingsniveau eller henvende sig læsehæmmede. Det kan være et
*inhouse informationssystem til f.eks. folketinget eller et musikbibliotek til
et lokalområde. Begrebet informationssystem kan også forstås som f.eks.
forskningens sociale kommunikationssystem (jfr. f.eks. Garvey & Griffith,
1967; Storer, 1966) o.s.v. Da studiet af informationssystemer står centralt i
*informationsvidenskaben, er det naturligvis et vigtigt fagligt mål vigtigt at
nå frem en hensigtsmæssig typologisering af disse. En sådan eksisterer
endnu ikke.
Buckland (1991, side 30-37) skelner først imellem "communication", "retrieval-based
information services" & "observation", afgrænser interessefeltet til "retrieval systems" fordi
"retrieval-based information systems involve the additional complexity of selecting, collecting,
retrieving, and searching". De øvrige typer finder Buckland det ikke nødvendig at behandle,
fordi de ikke antages at have egenskaber, der ikke også findes i de mere komplekse retrievalbaserede
systemer. Herefter behandler han følgende typer: Management Information Systems;
Records Management; Archives Services; Library Services & Museums.
Denne typologi synes langtfra udtømmende. Man kan også skelne mellem "personal
information managers" (jfr. *"Information storage and retrieval - for den individuelle forsker")
versus kollektive informationssystemer (som f.eks. offentlige biblioteker).
Mere relevant end Bucklands typologisering forekommer Unisist (1971), der skelner imellem
primære, sekundære og tertiære informationssystemer, en typologi, der bygger på
arbejdsdelingen og på bearbejdelsesniveauer i informationsformidlingsprocesser, og derfor
forekommer mindre vilkårlig. (jfr. også *Dokumenttypologi).
Litteratur: Buckland, Michael: Information and Information Systems. New York: Westport,
Connecticut, 1991. 225 sider.
Garvey, William D. & Belver C. Griffith: Scientific Communication as a Social System.
Science, 1967, 157, 1011-1016.
Storer, Norman W.: The Social System of Science. New York: Holt, Rinehart & Winston,
1966. 180 sider.
Unisist (1971). Study Report on the feasibility of a World Science Information System. By
the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization and the International
Council of Scientific Unions. Paris, Unesco, 1971. 161 sider.
Informationssøgning
Begrebet informationssøgning anvendes i forskellige betydninger, der bl.a.
hænger sammen med uklarhed omkring begrebet *"information". Nogle
gange anvendes det som *"fact retrieval" i modsætning til dokumentsøgning
(*"information retrieval"; "IR"). Denne begrebsbrug vil vi ikke anbefale
(jfr. *information). Informationssøgning dækker såvel litteratursøgning som
søgning efter konkrete oplysninger og viden i ikke-dokumenteret form,
herunder såvel emnesøgning som "non-subject search" (Jfr. *emnesøgning).
Begrebet dækker såvel *manuel- som automatiseret søgning, hvorimod
betegnelsen "information retrieval" har en konnotation i retning af
automatiseret søgning eller søgning i elektroniske medier. I dette leksikon
vil vi forsøge at foretage en sondering mellem de problemer, der er mere
umiddelbart knyttet til tekniske og formelle aspekter i "IR" og de problemer
171

vedr. f.eks. forskeres brug af *kilder, der mere går på søgningens
indholdsmæssige, kvalitative, forskningsmetodologiske side. Vi opfatter
begrebet informationssøgning som bredere og mere overordnet in IR, men
nogen skarp grænse eller konsekvens vil ikke blive trukket.
Informationssøgning forudsætter først og fremmest kendskab til
*informationsstrukturer, *vidensdomæner, fagsprog o.lign. Bogen
"Information Seeking" (Chen & Hernon, 1982) er et typisk eksempel på en
bog om informationssøgning, der kan adskilles fra den snævrere litteratur
om *"information retrieval", der f.eks. er repræsenteret ved forfattere som
Cleverdon, Salton, Spark Jones og Lancaster.
Informationssøgning - og muligheden for at optimere denne ved
*dokumentbeskrivelse, *vidensrepræsentation, *"IR-sprog" o.s.v. udgør
*informationsvidenskabens nøgleproblem.
Nogle gange konstruerer bibliotekarer søgediagrammer, der rummer
normative anvisninger på, hvorledes informationssøgning skal foretages (Se
nærmere under *algoritme).
Man skelner nogle gange imellem retrospektiv litteratursøgning, der er litteratur
udkommet/registreret før det tidspunkt, hvor søgningen påbegyndes og løbende litteraturovervågning
("Current awareness"/ *SDI (selective dissemination of information), der er
søgning efter litteratur udkommet/registreret efter søgningens påbegyndelse. Denne skelnen var
væsentlig i edb-søgningens barndom, hvor det at få foretaget en edb-søgning var et stort
apparat, der skulle sættes igang. Distinktionen er stadig relevant, men med moderne online og
cd-rom-baseret søgning kan retrospektive søgninger let gentages, varieres og udbygges.
Søgning har fået en mere spontan, "legende" karakter, og skellet mellem retrospektiv søgning
og *SDI er blevet mindre markant.
Indenfor AI-forskningen (*Kunstig intelligens) er begrebet "søgning" grundlæggende. Man
skelner mellem *algoritmisk søgning og *heuristisk søgning. Eksempler på søgealgoritmer er
"Brute-Force Search" (der ikke forudsætter domænespecifik viden), herunder "Breath-First
Search", "Breath-First Search", "Depth-First Search", "Depth-First Iterative-Deepening" og
"Bidirectional Search". Eksempler på algoritmer, der gør brug af heuristiske evalueringsfunktioner
er "Hill-Climbing", "Best-First Search", "A*" og "Interative-Deepening-A*".
Litteratur: Bell, W.J.: Searching behavior: The behavioral ecology of finding resources.
New York: Chapman & Hall, 1991.
Chen, Ching-chih & Peter Hernon: Information Seeking: Assessing and anticipating user
needs. New York: Neal-Schuman Publishers, 1982. 205 sider.
Hjørland, Birger: Litteratursøgning i forskning. SAML. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik, 1986, 12, side 79-102. (Genoptrykt i: Hjørland, Birger: Psykologi og grænseområder.
Kilder til information. København: Det kongelige Bibliotek, 1989. (Det kongelige
Bibliotek, fagbibliografier 7), side 139-159.
Hjørland, Birger: Information retrieval in Psychology: Implications of a Case Study.
Behavioral & Social Sciences Librarian, 1988, Vol 6 (3/4), side 39-64. (Engelsk oversættelse
af Hjørland, 1986).
Hjørland, Birger: Videnskab, disciplin & fag som ramme for informationssøgning. (Side 146-
171 i: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid. Publiceringsföreningen för inst
Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och Centrum för biblioteks- och
informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258 sider. (Disputats)).
172

Korf, R.E.: Search (i: Encyclopedia of Artificial Intelligence. Vol. 2. Ed. by S.C.Shapiro et al.
New York: John Wiley & Sons, 1987), side 994-998.
Lau, Birgitte & Karen Risager: Nogle litteratursøgningsproblemer: Analyse af et projekt.
Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik, (SAML), No. 6, 1980, side 55-69.
Saracevic, T. et al.: A Study of Information Seeking and Retrieving I-III. Journal of the
American Society for Information Science, 1988, 39(3), 161-176; 177-196 & 197-216.
Se også *Information; *"Information retrieval"; *"Informationssøgning, strategi";
*"Forskningsprocessen, informationssøgning i";
Informationssøgning, manuel versus automatisk
Betegnelsen "manuel søgning" anvendes om søgning i trykte
referenceværker. Begrebet opstod som modsætning til edb-baseret søgning
("automatisk søgning").
Mange trykte referenceværker fremstilles idag som udtræk af elektroniske
databaser. De trykte former indeholder en logisk delmængde af de
søgenøgler og -muligheder, som de edb-baserede former tillader. Udfra
denne kendsgerning kunne man forvente, at resultatet af "automatisk"
søgning altid ville være mere dækkende end resultatet af manuel søgning.
Så enkelt forholder det sig imidlertid ikke. Undersøgelser dokumenterer
slående forskelle i søgeresultatet ved de to søgeformer. Disse forskelle kan
ikke blot føres tilbage til de rent logisk givne søgemuligheder, men også til
forhold som den bedre orienteringsmulighed i de trykte værker.
Mange forskellige forhold spiller en rolle vedr. effektiviteten af hhv manuel og automatisk
informationssøgning. *Enumerative klassifikationssystemer og *præ-koordinerede indexeringssystemer
er mest velegnede til manuel søgning, mens omvendt *facetterede
klassifikationssystemer og *post-koordinerede indexeringssystemer er mest velegnede til
automatisk søgning.
Litteratur: Preuss, Bernd: Konventionelle Literatursuche versus Online-Literaturrecherche in
den Databanken PSYNDEX und PsycINFO. Nachricht für Dokumentation, 1990, 41, side
361-368.
Se også *automatisering (herunder belysning af betydningsskifte i begrebet "manuel")
Informationssøgning, strategi
Bates (1979) definerer søgestrategi (i søgning) som en plan for hele
søgningen, mens søgestrategi som et forskningsområde betyder studiet af
teori, principper og praksis i udformningen og anvendelsen af søgestrategier
og -taktikker. Begrebet taktik handler derimod om kortsigtede mål og
manøvrer, og søgetaktik beskæftiger sig derfor med handlinger, der kan
bringe en søgning videre.
Den mest benyttede, og ofte også mest effektive litteratursøgningsmetode
består i at gennemgå referencelister i den litteratur, man allerede har fundet.
Den kaldes sneboldmetoden, fordi den giver anledning til flere og flere,
men også ældre og ældre referencer. Den forudsætter, at man har har held til
at lokalisere nogle helt centrale referencer samt at litteraturen på området
hænger sammen ved eksplicitte citater. Ved hjælp af *citationsindekser kan
173

denne metode suppleres fremad i tid. Den indeholder da det yderlige
problem i forhold til sneboldmetoden, at den er afhængig af
citationsindeksernes *dækning af det pågældende emne. Tilsammen kan
snebold- og citationsindekssøgning kaldes kædesøgning.
Ved bibliografisk søgning forstås søgning i relevante fag- og national*bibliografier.
Metoden er afhængig af, at der eksisterer relevante bibliografier,
samt af deres *dækningsgrad. Metoden kaldes ofte "systematisk
litteratursøgning", men i praksis er en garanti for komplet oversigt og
dækning sjældent til stede. Det kan øge graden af bibliografisk kontrol, hvis
man udarbejder en liste over relevante fagtidsskrifter og manuelt checker de
tidsskrifter (samt evt. håndbøger m.v.), der ikke er omfattet af det
fagbibliografiske apparat.
Nogle gange konstruerer bibliotekarer søgediagrammer, der rummer
normative anvisninger på, hvorledes informationssøgning skal foretages (Se
nærmere under *algoritme).
Man kan analytisk skelne imellem de søgetaktiske foranstaltninger, der er
emne- eller domæne-uafhængige og de, der er domæneafhængige. Det er en
rent analytisk skelnen, for der er i alle virkelige søgesituationer tale om en
stærk interaktion imellem anvendelsen af domæneafhængige og
domæneuafhængige taktikker. Shute & Smith (1993) påpeger således, at
også intermediære, der ikke har domæneviden, har behov for at trække
hårdt på den smule domæneviden, de måtte have opsnappet tilfældigt for at
kunne anvende de domæne-uafhængige søgetaktikker.
Et case-study i søgestrategi er analyseret i Hjørland (1988/1989). I dette
eksempel resulterede en edb-søgning i 79 unikke referencer, en manuel
søgning i trykte bibliografier gav yderligere 47 fund og en søgning i
referencelister i den fremfundne litteratur resulterede i yderligere 82
referencer, hvilket demonstrerer "sneboldmetodens" effektivitet og
betydning.
Bates (op. cit.) diskuterer 29 forskellige taktikker i informationssøgning. Disse er opdelt i 4
overordnede grupper:
"Monitoring tactics", d.v.s. taktikker, der skal holde søgningen på sporet og effektiv.
Eksempel: "Check", d.v.s. gennemse den originale forespørgsel og sammenlign den med det
løbende søgeemne for at se, at det er det samme.
"File structure tactics", d.v.s teknikker til at bevæge sig frem gennem filstrukturen hos
informationsfaciliteten for at nå den ønskede fil, kilde eller information i en kilde. Eksempel:
"Select", d.v.s. at nedbryde komplekse søgeopgaver i underproblemer og arbejde med eet
problem ad gangen.
"Search formulation tactics", d.v.s. taktikker, der skal fremme processen med at udforme
eller omforme søgeformuleringer. Eksempel: "Specify": at søge på termer, der er ligeså
specifikke som den ønskede information.
"Term tactics", taktikker, der skal hjælpe med i selektionen og revisionen af specifikke termer
indenfor en søgeformulering. F.eks. "Super": at bevæge sig hierakisk op til en bredere
(overordnet) term.
174

Litteratur: Bates, Marcia J.: Information Search Tactics. Journal of the American Society
for Information Science, 1979, side 205-214.
Bates, Marcia J.: How to use information search tactics online. Online, 1987(may), 47-54.
Online Search Strategies. Edited by C.J.Armstrong & J.A.Large. Aldershot, UK: Gower,
1988. 831 sider.
Heine, M.H. & J.M. Tague: An investigation of the optimization of search logic for the
MEDLINE database. Journal of the American Society for Information Science, 42(4), 1991,
267-278.
Hjørland, Birger: Forskeres selektionsstrategier i informationssøgning under "overload"betingelser.
SAML. Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik, Bind 11, 1985, side 69-
103.
Hjørland, Birger: Litteratursøgning i forskning. SAML. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik, 1986, 12, side 79-102. (Genoptrykt i: Hjørland, Birger: Psykologi og grænseområder.
Kilder til information. København: Det kongelige Bibliotek, 1989. (Det kongelige
Bibliotek, fagbibliografier 7), side 139-159.
Hjørland, Birger: Information retrieval in Psychology: Implications of a Case Study.
Behavioral & Social Sciences Librarian, 1988, Vol 6 (3/4), side 39-64. (Engelsk oversættelse
af Hjørland, 1986).
Hjørland, Birger: Litteratursøgning som en kvantitativ og kvalitativ forskningsmetode (i:
Klinisk psykologisk forskning. En indføring i metoder og problemstillinger. Redigeret af
Nicole K. Rosenberg; Karen V. Mortensen; Esben Hougaard; Susanne Lunn & Alice
Theilgaard. København: Dansk Psykologisk Forlag, 1992, side 57-69; referencer side - ).
Shuman, B.A.: Cases in Online Search Strategy. Englewood, CO: Libraries Unlimited, 1993.
xxiv + 279 sider. (Database Searching Series).
Shute, Steven J. & Philip J. Smith: Knowledge-based Search Tactics. Information Processing
& Management, 1993, vol. 29(1), 29-45.
Se også *Domæneanalyse;
Informationsteknologi
Informationsteknologi er et forskningsområde, som strækker sig langt ud
over de rent tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Hvor
udgangspunktet er elektronisk teknik, telekommunikationsteknologi,
matematisk kommunikationsteori, kybernetik m.v. har området idag en bred
interesse for f.eks. psykologi (informationspsykologi; kognitionspsykologi),
lingvistik (matematisk lingvistik), sociologi (informationsteknologiens
samfundsmæssige forudsætninger og konsekvenser), historie (teknologihistorie),
filosofi (især erkendelsesteori) og BDI-området (informationssøgning,
videns- og dokumentrepræsentation etc).
Informationsteknologien har en enorm indflydelse på *BDI-området og
dermed også på BDI-forskningen. En del af den indflydelse
informationsteknologien har haft på informationsvidenskaben må
karakteriseres som et "teknisk fix": den opfattelse, at komplicerede
informationsproblemer kan løses ved simple tekniske løsninger. Saracevic
(1992, side 6) beskriver Vannevar Buschs indflydelse på informationsvidenskabens
udvikling efter 1945, herunder at Busch foreslog en løsning
på "informationseksplosionen", der var et "teknologisk fix", der dels var
meget i pagt med tidsånden, dels var strategisk attraktivt. (En bredere og
særdeles læseværdig karakterisering af tankegang og konsekvenser bag
sådanne tekniske fix findes i Jesper Hoffmeyers bog "Samfundets
Naturhistorie" fra 1985). Vi vil her nøjes med at fastslå, at teknologiske fix
har fordele og ulemper. Fordelene ligger bl.a. i det strategisk attraktive, og
175

BDI-sektoren må derfor anstrenge sig for at opstille forsknings- og
udviklingsprogrammer, der har en sådan strategisk attraktivitet. Ulemperne
ved den tænkemåde, der ligger bag "tekniske fix" er bl.a., at der blokeres for
en dybere teoretisk analyse af problemerne og deres sammenhæng, og at
BDI-faget får en udpræget tendens til "intellektuel diskontinuitet", at måden
at tænke i "billige fiduser" kan vinde om sig på alle planer.
Det er væsentligt at holde nogle distinktioner mellem informationsteknologi og -videnskab klar:
Det latterlige i at forveksle informationsvidenskab med informationsteknologi kan man bedst
forstå, når man får tingene på afstand. Ældre lærebøger i dokumentation/informationsvidenskab
kan f.eks. redegøre for fotokopieringsmaskinernes teknik. Det kan vi idag se er klart irrelevant
og en "kategorifejltagelse". Men måske gør vi idag den samme fejl med CD-rom? Een kritisk
analyse af I&D-professionens forhold til informationsteknologien er Olsson (1992).
I forhold til BDI-sektoren udgør edb især et medium for de dokumenter, der er BDI-områdets
raison d'etre. Medie-aspektet udgør kun et blandt mange væsentlige aspekter ved dokumenterne.
Af disse er medie-aspektet - i al fald indtil videre - det mest udvendige aspekt ved et dokument.
Dette giver sig f.eks. udtryk i, at det samme dokument, f.eks. den samme avis, ofte er
tilgængelige i mange medier: trykt udgave, mikrofilm, online og som cd-rom. Dokumentets
faglige indhold er temmelig upåagtet af, hvad medium, det optræder i. Der er således ikke
nogen nær eller direkte sammenhæng mellem den faglige udviklingslinie, der påvirker
dokumenternes indhold og den teknologiske udviklingslinie, der påvirker dokumenternes
medier: medieudviklingen foregår efter en teknologisk udviklingslinie, der hovedsageligt
formes i de meget store teknologiske forskningslaboratorier, f.eks. Philips. Denne udvikling kan
BDI-forskningen næppe gøre sig forhåbninger om at bidrage væsentligt til.
Der kan være tale om en forskning (lad os kalde det følgeforskning), der når den nye teknologi
er introduceret undersøger dens anvendelse i BDI-sektoren. Der kan f.eks. være tale om
pædagogiske, psykologiske, sociologiske, økonomiske og organisatoriske analyser af informationsteknologens
konsekvenser (se *informationsteknologi, konsekvensvurdering for BDIsektoren),
eller f.eks. udformning af hjælpesystemer, brugerundervisning o.lign. konstruktive
bidrag. Alt i alt er denne "følgeforskning" dog temmelig passiv og uden større mulighed for
konstruktive at præge BDI-sektorens egen fremtid.
En aktiv, indflydelsesrig forskningsindsats forudsætter et andet perspektiv. Den forudsætter, at
man ikke tager udgangspunkt i informationsteknologien, men anvender denne som et middel til
at løse de opgaver, der dybest set er BDI-sektorens, f.eks. informationssøgningens problematik.
Man kan således gå ned i dagens virkelighed, og se på hvordan forskere (eller andre brugere)
søger information, hvor effektivt det foregår, og sætte sig som målsætning at bidrage til en
effektivisering af denne informationssøgning (som f.eks. Hjørland, 1989). Man kan herpå
identificere nogle problemer og prøve at anføre deres løsning, herunder måske opstille krav til
informationsteknologiske systemer. Sådanne forskningsproblemer er på mange måder meget
krævende, men det er på dette plan de virkeligt relevante problemer for BDI-forskningen ligger.
Litteratur: Hoffmeyer, Jesper: Samfundets naturhistorie. 2. udgave. Charlottenlund:
Rosinante, 1985. (1. udg. 1982). 295 sider.
Olsson, Lena: I&D och profession - en fråga om teknik? Bidrag til 8:de Nordiska IoD,
Helsingborg 19-21 maj, 1992. 10 sider. (I proceedings kun resumé på 1 side - manuskript
udleveret på konferencen).
Saracevic, Tefko: Information science: origin, evolution and relations (i: Conceptions of
Library and Information Science. Historical, empirical and theoretical perspectives. Ed.
by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992), side 5-27.
176

Tidsskrift: Journal of Information Technology. London: Chapman & Hall, vol. 1-, 1986-.
(Journal of the Association for Information Technology).
Se også *Automatisering; *Datalogi, teoretisk
Informationsteknologi, etiske problemer
En etisk debat har rejst sig i *BDI-sektorens forhold til den nye informationsteknologi.
Froehlich (1990) fastslår, at informationsteknologien i sig
selv ikke er værdifri eller moralsk neutral. De indre, de tilfældige og de
kulturelle træk ved informationsteknologien og -systemerne diskuteres med
henblik på at belyse de informationsprofessionelles etiske problemer og
med henblik på at belyse en implicit ideologi i det såkaldte informationssamfund.
Stevens (1986) peger på tendensen til, at de brede faglige
målsætninger tabes i bestræbelserne på at tilpasse sig nye teknologier og
nye vilkår. En sund etisk basis for den professionelle praksis er den bedste
garanti imod udhulede etiske standarder forårsaget af disse ændringer.
Sievert (1985) beskæftiger sig med konsekvenserne af, at flere og flere
informationer kun findes i betalingsbaser, ikke i trykt form, hvilket
indebærer, at brugerne ikke har fri adgang til information. Især copyrightproblemer
og bibliografisk kontrol med non-print-medier indebærer
problemer.
Af mere specielle temaer i litteraturen kan nævnes, at Jacob et al. (1986) er en diskussion imellem
repræsentanter fra fem fremtrædende leverandører af integrerede bibliotekssystemer
(OCLC; Inlex; Geac; CLSI & Garlyle) vedr. deres syn på etik og markedet, herunder behovet
for etisk adfærd fra fra såvel bibliotekarside som fra konsulenter, producenter og leverandører.
Stahl (1986) giver konkrete eksempler på uetisk adfærd i forbindelse med biblioteksautomatisation
og beskriver procedurer, der kan hjælpe med at identificere og forebygge sådan uetisk
adfærd i fremtiden. McGee et al. (1986) er en artikel, hvori frem fremtrydende konsulenter
beskriver deres erfaringer og tanker om de langsigtede konsekvenser af uetisk adfærd ved køb
af automatiserede systemer. Disse konsekvenser kommer ofte først frem på et meget senere tidspunkt
og tillægges da ofte forkerte årsager.
Knorr (1985) diskuterer etiske og praktiske problemer ved at stille PC'ere og databasesøgning
til rådighed for brugerne gratis eller for betaling.
Salazar (1987) er en rapport fra et program fra American Library Associations etiske kommité.
Blandt andre temaer behandles piratkopiering af software.
Crowe (1988) behandler den akademiske bibliotekars etiske dilemmaer ved indføring af ny
teknologi, herunder spørgsmålet om den udfordring, som fri adgang til information møder ved
afgifts-belagte informationstjenester.
Litteratur: Crowe, Lawson & Susan H. Anthes: The academic librarian and information
technology: ethical issues. College & Research Libraries, 49(2), 1988, 123-130.
Froehlich, Thomas J.: Ethics, ideologies, and practices of information technology and systems.
(In: ASIS'90. Information in the year 2000: from research to applications. Proceedings of
the 53rd Annual Meeting of the American Society for Information Science, Toronto,
Canada, 4-8 November 1990. Volume 27, 245-255. Edited by Diane Henderson, Medford,
New Jersey, Learned Information, Inc., for American Society for Information Science, 1990).
Jacob, M.E.L. et al: Ethics in the marketplace. Library Hi Tech, 4(4), 1986, 93-105.
177

Knorr, Martin: Microcomputer applications in libraries: fee or free? Show-me Libraries, 36(8),
1985, 12-14.
McGee, Rob et al.: Ethics in the library automation process. Library Hi Tech, 4(4). 1986,
107-119.
Salazar, Sandra: 'Are you being screwed electronically? - ethical issues in an electronic age,
part II'- a report from ALA. Action for Libraries, 13(9), 1987, 3-4.
Sievert, Mary Ellen: Electronic publishing: some ethical questions for librarians. Show-me
Libraries, 36(8), 1985, 21-23.
Stahl, Wilson M.: Automation and ethics: a view from the trenches. Library Hi Tech, 4(4),
1986, 53-57.
Stevens, Norman D.: The new ethics. Library Hi Tech, 4(4). 1986, 49-51.
Informationsteknologi, konsekvensvurdering for BDI-sektoren
I forbindelse med indføring af ny teknologi foretages ofte teknologi- eller
konsekvensvurdering. Dette kan vel siges at udgøre en slags
fremtidsforskning. Et meget stort konsekvensvurderingsprojekt blev
iværksat 1984 i forbindelse med danske forskningsbibliotekers overgang til
on-line katalog, jfr. litteraturlisten.
Litteratur: Nyhedsblad fra forskningsbibliotekernes edb konsekvensvurderingsprojekt.
Lyngby : Forskningsbibliotekernes edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1984-[1986].
Krarup, Karl: Forskningsbibliotekernes edb-konsekvensvurdering : de økonomiskeaspekter
/ Karl Krarup og Annette Winkel. Lyngby : Sekretariatet for forskningsbibliotekernes edb-
-konsekvensvurderingsprojekt , 1987. 48 s., 24 bl.
Forskningsbibliotekernes edb-konsekvensvurderingsprojekt: delrapport fra første fase.
Lyngby : Sekretariatet for forskningsbibliotekernes edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1985. 4
bd. 1) Edb konsekvensvurdering på Handelshøjskolens Bibliotek, Århus; 2) Edb
konsekvensvurdering på Odense Universitetsbibliotek; 3) Edb konsekvensvurdering på
Danmarks Tekniske Bibliotek; 4) Edb konsekvensvurdering på Statsbiblioteket og Risø
Bibliotek.
Edb konsekvensvurdering på Handelshøjskolens Bibliotek, Århus: delrapport fra første
fase / arbejdspladsgruppen ved Handelshøjskolens Bibliotek, Århus. Lyngby: Sekretariatet for
forskningsbibliotekernes edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1985. (Århus : Recau). iv, 71 sider.
Edb konsekvensvurdering på Odense Universitetsbibliotek: delrapport fra første fase /
Arbejdspladsgruppen ved Odense Universitetsbibliotek. Lyngby : Sekretariatet for Forskningsbibliotekernes
edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1985. 74 sider.
Edb konsekvensvurdering på Danmarks Tekniske Bibliotek: delrapport fra første fase /
Arbejdspladsgruppen ved Danmarks Tekniske Bibliotek. Lyngby : Sekretariatet for Forskningsbibliotekernes
edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1985. 97 sider.
Clematide, Bruno: Edb konsekvensvurdering på Statsbiblioteket og Risø Bibliotek:
delrapport fra første fase / Bruno Clematide, Preben Etzerodt, Lise Drewes Nielsen. Lyngby :
Sekretariatet for Forskningsbibliotekernes edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1985. 61 sider.
"Det kortløse bibliotek" : rapport fra anden fase / Bruno Clematide et al. Lyngby :
Sekretariatet for Forskningsbibliotekernes edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1986. 92 sider.
Konsekvenser af edb på forskningsbibliotekerne - et spørgsmål om at vælge: afsluttende
rapport / Bruno Clematide et al. Lyngby : Sekretariatet for Forskningsbibliotekernes
edb-konsekvensvurderingsprojekt, 1986. 98 sider. Med engelsk resumé.
Informationsteknologi, milepæle
I denne bog skal kun nævnes nogle få, mere specifikke
informationsteknologiske milepæle fra moderne tid. For mere udførlige
oversigter henvises til speciallitteraturen.
178

Vickery, Brian & Aline Vickery: Information Science in theory and practice. (London:
Bowker-Saur, 1987, side 2-3 giver en kronologisk oversigt over tekniske kommunikationsopfindelser
fra papyrus 3.000 f.k. over kongelige biblioteker i 1600-tallet til ekspertsystemer i vor
tid.
En omfattende oversigt over teknologiens udvikling kan ses i McNeil, Ian (ed.): An
Encyclopedia of the History of Technology. London & New York: Routledge, 1990. 1062
sider.
1934 Et af de første eksempler på området biblioteksautomatisering, der
er eet af informationsvidenskabens centrale emneområder er
Boston Public Library anvender hulkort som rationaliseringsforanstaltning
ved accessionsarbejdet.
I 1950'erne:
Mikrofilm og mikrofiche.
I 1960'erne:
Xeroxkopiering og edb-baseret dokumentation, offline, samt telex
1. kommercielle database (?MEDLARS 1964)
I 1970'erne:
Interaktive online systemer som supplement til referat- og indexorganer
og trykte bibliotekskataloger.
1972 DIALOG Information Retrieval Service begynder sin
virksomhed og udvikler sig hurtigt til den dominerende
databasevært. I 1990 giver dette system online adgang til mere end 350
databaser med mere end 200 millioner poster, heraf en betydelig del *fuldtekstbaser.
I 1980'erne:
Cd-rom og optisk teknologi, elektronisk post og publicering.
1987 "Hypertext"-begrebet vinder stærkt frem. (Workshop, hvori bl.a.
danskeren dr.tech. Jakob Nielsen deltager). Af bl.a. Jakob Nielsen
betragtes en bog nu som gammeldags, fordi den kun kan læses
eendimensionalt. (Tidsskriftet Hypermedia, hvor Jakob Nielsen sidder i
editorial bord grundlægges 1989).
1989 Den teknologiske udvikling har gjort edb-lagermedier så billige, at
*Fuldtekstbaser nu bliver en betydningsfuld faktor i BDI-branchen.
Fra at udgøre 5% af alle databaser i 1980 "Directory of
Online Databases" udgør de i 1989 ca. 34% og er den hastigst
voksende databasetype.
179

I 1990'erne:
Interaktive medier, multimedier, telefax, slutbrugerperspektivet,
AI, INTERNET med World Wide Web.
Se også: *Informationsvidenskabens historie, milepæle
Informationsteori
Betegnelsen informationsteori har - med større eller mindre ret - siden
1950'erne hovedsageligt har været knyttet til den statistiske kommunikationsteori
udviklet af Shannon, Weaver o.a. Vi vil her fastholde denne
betydning og holde den ude fra *informationsvidenskabens teori.
Informationsteorien interesserer sig for overføring af signaler fra sender via
kommunikationskanaler til modtager. En meddelse dannes ved sammensætning
af et antal *symboler fra et register, der f.eks. kan bestå af et givent
sæt af tal og bogstaver. Meddelsens informationsindhold er proportional
med dens længde i den givne kode og måles i bits. En kanal besidder en
given kanalkapacitet, der er den informationsmængde, der kan overføres pr.
tidsenhed. Støj er et centralt informationsteoretisk begreb, og målet er at
sikre en teknisk effektiv (d.v.s. økonomisk forsvarlig) "informationsoverføring",
hvor signal-støjforholdet muliggør en tilstrækkelig sikker tydning,
d.v.s. "reduktion af usikkerhed" eller *"information" i en ganske
bestemt - statistisk - betydning af ordet information (i forhold til en tilfældig
udvælgelse af symboler fra det givne sæt). Andre centrale begreber er
entropi (og negativ entropi), *redundans og *feedback. Informationsteori er
nærtbeslægtet med *kybernetik og *systemteori.
Informationsteorien afføder bestemte opfattelser, f.eks. at det er rimeligt at
tale om information som noget *modulært, der kan opdeles i diskrete
enheder, at det er noget, der strømmer i et system, og at dette "noget" kan
måles, behandles og i varierende omfang *automatiseres og kontrolleres.
Edb-information måles som bekendt i bits:
Jensen, 1990, side 31: "Informationens mindsteenhed - informationsenheden - defineres her
arbitrært som "en to-valgssituation" (:9), dvs. en basal binær opposition. Som eksempelvis:
Ja/nej, tændt/slukket, relæets on/off, åbent/lukket kredsløb etc. Udtrykkes det binære system i
tal, gives der således kun to cifre: 0 og 1. Og da de binære tal 0/1 kan siges symbolsk at
repræsentere alle typer af binære oppositioner, kaldes informationens mindsteenhed - efter
J.W.Turkey's abbreviation for binary digits -for en bit. Shannon skriver: "En anordning med to
faste positioner, f.eks. et relæ eller et flip-flop-kredsløb kan lagre en bit af information. N
sådanne anordninger kan lagre N bits" (:32). Og det er netop dette princip af binære oppositioner,
af 0'er og 1'er, af åbne og lukkede kredsløb, som er selve komputersprogets
fundament, selve det teknisk-logiske princip bag hele computerteknologien. Weaver skriver:
"de ideer, der er udviklet i dette arbejde (dvs. den matematiske kommunikationsteori, jfj.),
forbinder sig... tæt til problemet omkring det logiske design af store computere" (:25).
Indenfor informationsteknologien og dens matematisk-naturvidenskabelige grundfag ligger
ambitionen således i at installere informationsbegrebet og -videnskaben indenfor et paradigme,
der muliggør en praktisk-ingeniørmæssig bearbejdning, men som derved - i al fald i første
omgang - kommer til at se bort fra det, der for en humanistisk-samfundsvidenskabelig og *BDIfaglig
betragtning er det centrale: indhold, betydning eller mening.
180

Weaver skriver i sin præsentationsartikel: "Ordet information i denne teori bliver brugt i en
speciel betydning, som ikke må forveksles med den normale brug. Særlig må information ikke
forveksles med indholdsmæssig mening".
En bit er den informationsmængde, der svarer til at man får oplyst rigtigheden af to
muligheder, hvilket der som bekendt er 50 % chance for at gætte rigtigt. Hvis man kun
har 25% chance for at gætte rigtigt, og får oplyst svaret, får man tilført mere
information: 2 bits o.s.v. Man kan sige, at kernen i dette informationsbegreb ligger i en
reduktion af modtagerens statistiske usikkerhed, når han står overfor et antal definerede
alternativer.
Det er karakteristisk, at man ikke her interesserer sig for informationens nytte (det pragmatiske
synspunkt) eller dens mening for brugeren (det semantiske synspunkt), men kun for det
syntaktiske aspekt, d.v.s. man sammenfatter (gennem en såkaldt definition via abstraktion) en
klasse bestående af alle ekvivalente signaler, der kan overføres elektronisk/mekanisk ved
statistisk behandling. Således er informationsmængden i Shannons forstand proportional med
længden af et budskab (i en given kode).
I edb skelner man videre mellem *data og information. Hvor data er "en formaliseret
repræsentation af kendsgerninger, begreber eller instruktioner i en form, der er egnet for
overførsel, tolkning eller bearbejdning ved mennesker eller automatiske hjælpemidler", så er
information "det betydningsindhold, en person tillægger en mængde af data. Data har således
ikke noget entydigt informationsindhold, idet tolkningen afhænger af den viden og de forudsætninger,
der er tilstede hos den/de personer, der anvender de foreliggende data. Begreberne
data og information benyttes af de fleste kritikløst som synonymer..." (Schou-Christensen,
1984). Data har således klart en mere objektiv, information en mere modtagerdefineret
betydning, og denne forskel er gennemgående i alle definitioner, der er inspireret af eller
påvirket fra informationsteorien.
I begyndelsen knyttede der sig meget stor entusiasme til Shannons informationsteori - ikke blot
indenfor kommunikationsteknologi og edb, hvor den først og fremmest har sin styrke - men
også i samfundsvidenskaberne og i forbindelse med biblioteksproblemer og litteratursøgning
m.v. I 1956 blev der således afholdt et Nordisk Sommeruniversitet (NSU) med titlen:
"Videnskabens kommunikationsproblemer", (Blegvad, 1957, side 13) hvor man i høj grad
takket være denne teori mente at have fået et teoretisk ståsted for det, vi idag kalder bl.a.
"Biblioteks- og informationsvidenskab": "Når NSU besluttede sig til at tage hele dette
problemkompleks op, var det ikke blot, fordi det var højaktuelt, ej heller fordi det ikke før
havde været behandlet i sin helhed, skønt disse to forhold naturligvis spillede en væsentlig rolle.
Men det afgørende var, at der nu i modsætning til tidligere syntes at være håb om at få
problemerne formuleret i et hensigtsmæssigt begrebssystem. Det synspunkt, at disse tilsyneladende
ret forskelligartede problemer alle er kommunikationsproblemer hænger sammen
med udviklingen af en almen teori om kommunikation. Det er for meget sagt, at en sådan teori
foreligger idag; snarere gælder, at man med meget forskellige udgangspunkter indenfor
forskellige fag og discipliner har udviklet begreber og teorier, der ser ud til at kunne
samarbejdes til en almen kommunikationsteori. Det drejer sig for det første om den såkaldte
informationsteori."
Man må nok indrømme, at denne informationsteori har været skuffelse i såvel samfundsvidenskab
som informationsvidenskab, selvom man ikke skal undervurdere den gødning af
grobunden, som den har været stærkt medvirkende til, ligesom man heller ikke skal forklejne
betydningen af nogle grundlæggende begreber og synspunkter, der er så veletablerede, at de er
blevet relativt uproblematiserede baggrundsantagelser også i informationsvidenskaben. Også
f.eks. biblioteks- og dokumentationsforskningens navneskift til "informationsvidenskab" og
dens interesse for begrebet *information, skyldes - på godt og ondt - hovedsageligt
informationsteorien.
181

Skuffelsen skyldes dels teoriens nævnte begrænsning til det syntaktiske aspekt, dels vanskeligheder
ved overhovedet indenfor disse områder at kunne tilvejebringe situationer, hvor
forudsætningerne for anvende teorien kan opfyldes: At definere situationer, hvor modtageren af
data kan siges at være i en veldefineret grad af statistisk usikkerhed, således at det giver mening
at måle den overførte information.
Rapaport (1956, side 17) anfører bl.a. følgende eksempel på informationsteoriens
vanskeligheder: (vor oversættelse) "Forudsæt eksempelvis, at en person ikke ved, hvorvidt der
eksisterer spøgelser. Så læser han en bog, der præsenterer vægtige argumenter imod eksistensen
af spøgelser. Som resultat af læsningen bliver han overbevist om, at spøgelser ikke eksisterer.
Hvor meget information har denne person modtaget? Man kan "argumentere" på følgende
måde: Før læsning af bogen var vor person lige usikker på, om svaret på spørgsmålet om
spøgelsers eksistens var "ja" eller "nej". Efter at han har læst bogen, er han sikker på, at svaret
er "nej". Han har derfor modtaget een bit information. Vi vil hævde, at svaret er utilfredsstillende.
(Vi vil afstå fra at rejse det sammespørgsmål i tilfælde af at personen ved læsning af
en bog bliver overbevist om, at spøgelser eksisterer)."
Spang-Hanssen (op.cit. side 10) nævner som et andet problem eller eksempel, at der ved
videnskabelig litteratur helt åbenbart ikke er tale om at en artikels længde er proportional med
dens informationsindhold, og at der endog kan være tale om at et abstracts er lige så informativt
som hele artiklen.
Selvom der således knytter sig alvorlige problemer til Shannons m.fl.s informationsteori som en
omfattende teori om videnskabelig kommunikation, som teoretisk referenceramme, så rummer
teorien dog frugtbare (men afgrænsede) muligheder også på dette område. Spang-Hanssen
(1970) peger f.eks. på at tesauri kan studeres udfra bl.a. informationsteoretiske
referencerammer.
Det hovedresultat, vi må sige informationsteorien har beriget os med, er den modtagerafhængige
bestemmelse af informationsbegrebet. Når man taler om "informationseksplosionen" er der
- som Spang-Hanssen (op.cit) har påpeget tale om et uheldigt udtryk, idet der er tale om en
papir- eller dataeksplosion. Det er ikke givet, at brugere informeres mere, fordi kvantiteten af
papir med informationer vokser. Tværtimod kan det være, at de reagerer med en form for
chock, og bliver mindre informeret.
Litteratur: Blegvad, Mogens (red): Videnskabens kommunikationsproblemer. Nordisk
Sommeruniversitet, 1957.
Cawkell, A.E. (Guest Editorial): The boundaries of information science: information theory is
alive and well. Journal of Information Science. Principle & practice. Vol. 16 (4), 1990, side
215-216.
Jensen, Jens F.: Formattering af forskningsfeltet: Computer-Kultur & Computer-Semiotik (i:
Computer-Kultur, Computer-Medier, Computer-Semiotik. Red. af Jens F. Jensen. Ålborg:
Nordisk Sommeruniversitet, 1990, side 10-50).
Miksa, Francis L.: Library and information science: two paradigms. (Side 229-252
i:Conceptions of Library and Information Science. Historical, empirical and theoretical
perspectives. Ed. by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992. 314
sider).
Rapoport, Anatol: The Promise and Pitfalls of Information Theory. Behavioral Science, vol. 1,
1956, side 13-17
Schou-Christensen, Jens: Børsens edb-ordbog. København: Børsens forlag, 1984. 259 sider.
Shannon, C.E. & W. Weaver: The Mathematical Theory of Communication. Urbane:
University of Illinois Press, 1964. (Originaludgave: 1949).
Spang-Hanssen, Henning: How to teach about information as related to documentation.
Unpubl. paper. 10 p. Sept. 1970.
Se også *Information; *Informationsvidenskab, teori
182

Informationstjenester
Informationstjenester (engelsk: "information services") er ydelser eller
processer, der udføres af biblioteker, *informationssystemer, "information
brookers" o.lign.
Eksempler: *referencearbejde, dokumentationstjenester, *SDI.
Litteratur: Buckland, M.K.: Library Services in Theory and Context. 2. ed. New York:
Pergamon, 1988.
Taylor, Robert S.: Value added processes in information systems. Ablex, 1986
Universitetsbibliotekets 2. afdeling, Projektgruppen for Publikumsafdelingen: Afsluttende
rapport. København: Universitetsbibliotekets 2. afdeling, 1975. 92 sider + bilag. (Mimeo.).
Haves DB. [Anm. af Finn Hjortgaard Christensen i Bogens Verden, 1976, no. 3].
Informationsvidenskab
I dette leksikon forstås begrebet "informationsvidenskab" som synonym for
"biblioteks- og informationsvidenskab" (der i litteraturen ofte forkortes
"LIS": Library and Information Science). Kernen i
informationsvidenskaben, de problemer, der har en tilstrækkelig specificitet
og generalitet til at udgøre et forskningsområde, er knyttet til forsøg på at
videnskabeliggøre problemer omkring informationssøgning,
informationsgenfinding, vidensrepræsentation i databaser etc. Alle disse
problemer kan siges at være underordnet eet problem:
informationssøgningens almene teori. Man kan også sige, at
informationsvidenskaben repræsenterer et forsøg på at etablere et
forskningsmæssigt grundlag for BDI-aktiviteter, specielt når disse i de
elektroniske medier når en tilstrækkelig grad af abstraktion fra konkrete
praktiske bindinger.
Begrebet informationsvidenskab anvendes med en noget forskellig
betydning i forskellige fagmiljøer. Der er således tendens til at opfatte
begrebet som knyttet til informationsteknologiske problemer i de tekniske
fag og som en samfundsvidenskab eller et tværfagligt
humanistisk/samfundsvidenskabeligt område i disse fagområder. Der kan
også være en tendens til at opfatte informationsvidenskab (nogle gange
kaldet *informatik) som en metavidenskab. Således beskæftiger den danske
jurist Peter Blume sig meget med juridisk informatik/informationsvidenskab.
EDB-LEX (1991, side 253-254) siger: "Informationsvidenskab. Uddannelse i informationsvidenskab
er en 4-årig videregående humanistisk uddannelse. Formålet med uddannelsen er at
kvalificere den studerende til at deltage konstruktivt og kritisk i den edb-teknologiske udvikling
ud fra et tværfagligt grundlag.
Uddannelsen, der gennemføres som fuldtidsstudium, består af en 2-årig grunduddannelse og en
2-årig overbygningsuddannelse. Grunduddannelsen består af fagene: sprog og æstetik, datalogi,
teknologihistorie og systemudvikling/design, mens overbygningen består af et kursus i
videnskabsteori, fem valgfri emner samt et speciale.
183

Uddannelsen, der tidligere hed humanistisk datalogi, udbydes af Århus Universitet. Se
endvidere artikel om EDB-UDDANNELSER".
Indenfor *BDI-området udgør informationsvidenskaben (eller bredere og
mere uprætentiøst: "information studies") en teoretisk disciplin, der
beskæftiger sig med *information retrieval, *dokumentrepræsentation,
*emnedataproblemer m.v. Man kan sige, at BDI-sektorens teoretiske
grundlag/overbygning især udgøres af to komplekser af fag: Informationsvidenskaben
og kulturformidlingsfagene. Een måde at gribe informationsvidenskaben
an på er at lede efter teoretiske principper og -grundlag for de
praktiske BDI-processer: *informationssøgning, *dokumentrepræsentation,
*referencearbejde, *selektion, *formidling etc.
Betegnelsen "Library Science" anvendtes bl.a. af Pierce Butler, der udgav
"An Introduction to Library Science. (Chicago: University of Chigago
Press, 1933), men denne betegnelse er blevet fortrængt af "Library and
Information science", "LIS". (I 1969 ændrede "Library Science Abstracts"
således navn til "Library and Information Science Abstracts"). Betegnelsen
informationsvidenskab har ligeledes fortrængt betegnelsen "*dokumentation",
således skiftede American Documentation Institute i året 1968 navn
til "American Society for Information Science" (ASIS). ASIS definerer (ca
1975; her citeret fra Key papers in information science, 1980, side 5):
"Information Science is concerned with the generation, collection,
organization, interpretation, storage, retrieval, dissemination,
transformation and use of information, with particular emphasis
on the applications of modern technologies in these areas.
As a discipline, it seeks to create and structure a body of scientific,
technological, and systems knowledge related to the transfer of
information. It has both pure science (theoretical) components,
which inquire into the subject without regard to application, and
applied science (practical) components, which develop services
and products". (Denne definition ligger meget tæt ved en definition givet af
Borko, 1968).
Hvorvidt informationsvidenskaben udgør en selvstændig videnskab eller som
Giesecke (1981) siger om pædagogikken: en "aporetisk videnskab", d.v.s. en
videnskab hvis genstandsområde er tværfagligt, er ikke så afgørende som selve det
forhold, at der eksisterer nogle vigtige problemer omkring informationssøgning,
vidensrepræsentation etc.
184

Interessegrupper i American Society for Information Science (ASIS)
Een måde at danne sig et indtryk af informationsvidens genstandsområde på, er ved at studere hvilke
professionelle interesser informationsspecialister især dyrker. I ASIS er medlemmerne opdelt i et
varierende antal interessegrupper, der i 1995 omfattede følgende 20 "Special interest groups" ("SIGs"):
- Arts and Humanities (AH)
- Automated Language Processing (ALP)
- Biological and Chemical Information Systems (BC)
- Behavioral and Social Sciences (BSS)
- Classification Research (CS)
- Computerized Retrieval Services (CRS)
- Education for Information Science (ED)
- Foundations of Information Science (FIS)
- Human-Computer Interaction (HCI)
- Information Analysis and Evaluation (IAE)
- International Information Issues (III)
- Library Automation and Networks (LAN)
- Medical Information Systems (MED)
- Management (MGT)
- Numeric Data Bases (NDB)
- Office Information Systems (OIS)
- Personal Computers (PC)
- Information Generation and Publishing (PUB)
- Storage and Retrieval Technology (SRT)
- Technology, Information and Society (TIS)
Enhver lærebog, antologi, fremstilling m.v. af informationsvidenskaben
indebærer naturligvis en form for bud på, hvad informationsvidenskab er.
Der findes mange bøger, men et nærmere studium viser dels, at de ikke
indbyrdes stemmer overens i deres opfattelse og afgrænsning af faget, dels
giver en nærlæsning ofte indtryk af letkøbte ideer, der ikke holder for en
nærmere analyse. D.v.s. det bliver en opgave i sig selv at fortolke
fremstillingerne med henblik på at give et bud på informationsvidenskabens
afgrænsning, status og vigtige uløste problemer. Der er da også skrevet
meget om informationsvidenskabens identitetsproblemer, f.eks.
"Information Science - search for identity" (1974).
Buckland (1991, side xiii) skriver om introduktioner til
informationsvidenskaben: "One might have thought that, for so important a
field, a general introduction would be easily written and *redundant. This is
not the case. Each different type of information system (online databases,
libraries, etc.) has a massive and largely separate literature. Attention is
almost always limited to one type of information system, is restricted by
technology, usually to computer-based information systems, or is focused
on one function, such as retrieval, disregarding the broader context. What is
published is overwhelmingly specialized, technical, "how-to" writing with
localized terminology and definitions. Writings on theory are usually very
narrowly focused on logic, probability, and physical signals. This
185

diversityhas been compounded by confusion arising from inadequate
recognition that the word information is used by different people to denote
different things".
Et eksempel på en lærebog i faget er Vickery og Vickery (1987), der en
overgang blev anvendt som grundbog på Overbygningsuddannelsen i
informationsvidenskab på Danmarks Biblioteksskole. Selvom den
naturligvis medtager helt centrale emner, er dens overordnede
forståelsesform problematisk og faget har en tendens til at forsvinde i luften.
Den skriver om løst og fast, men kan f.eks. ikke afgrænse sig selv overfor
kommunikationsforskning. Bogen forekommer mere at være en samling
udklip til en "skrap-bog" end en systematisk fremstilling. En mere
tilfredsstillende forsøg på at opstille informationsvidenskabens
problemstilling teoretisk udgør f.eks. Blair (1990), hvormed ikke været sagt,
at denne bog ikke indeholder alvorlige flovser.
Nærværende informationsvidenskabelige grundbegreber udgør naturligvis
denne forfatteres bud på, hvad der er informationsvidenskabens
grundbegreber, deres nuværende stade og uløste problemer. Klyngeregistret
udgør et forsøg forsøg på at give en strukturmodel over faget. Men
naturligvis må der samtidig arbejdes på en systematisk fremstilling af
informationsvidenskaben: de to ting er gensidigt nødvendige.
Det er nærværende forfatters opfattelse, at informationsvidenskabens
nuværende problemer bl.a. hænger sammen med en manglende
videnskabsteoretisk tilgang til faget. Allerede fokusering på
informationsbegrebet i en teknologisk betydning og en negligering af
vidensbegrebet peger på dette. Så snart man graver sig ned i et
informationsvidenskabeligt problem (forældelse, vidensrepræsentation,
dokumenter, informationssøgning etc.) så støder man på
videnskabsteoretiske problemer. Man kan også omvendt sige, at den
hidtidige forskning har været baserert på en meget ureflekteret og
positivistisk præget opfattelse af hvad viden og information er, og af meget
simplificerede, mekaniske opfattelser af, hvordan man f.eks. kan opbygge
informationssystemer. Disse opfattelser er nærmest i diamentral modstrid
med et humanistisk-samfundsvidenskabeligt verdensbillede. Man skal ikke
herved tro, at det blot er et spørgsmål, om informationsvidenskabens
domæne er naturvidenskabelig eller humanistisk informatik: at en
positivistisk videnskabsopfattelse er rigtig for naturvidenskaben. Hvis denne
diagnose er rigtig - det er denne forfatters arbejdshypotese - da er den mest
påtrængende opgave at få set på alle informationsvidenskabens begreber,
teorier, anvendte problemer og målsætninger udfra mere generelle
humanistiske og samfundsvidenskabelige synsvinkler. Målsætningen er dog
stadigvæk den samme: at optimere vidensformidling og -udnyttelse,
herunder ved anvendelse af moderne informationsteknologi (hvilket mere
og mere er et selvfølgeligt udgangspunkt).
Litteratur: Blair, D.C.: Language and Representation in Information Retrieval.
Amsterdam: Elsevier, 1990.
186

Borko, H.: Information science: What is it? American Documentation, 1968, 19(1), 3-5.
Boyce, B.R. & D.H. Kraft: Principles and theories in Information Science. Annual Review of
Information Science and Technology, 1985, 20, side 153-178.
Buckland, M.K.: Information and Information Systems. New York: Greenwood, 1991. 225
sider.
Debons, A.; E.Horne & S.Cronenweth: Information Science: An integrated View. Boston:
G.K.Hall, 1988.
EDB-LEX. Det store informatik-leksikon. Faglig redaktion: Berit Döhl. København: Teknisk
Forlag, 1991. 623 sider.
Engelbert, Heinz: Bevor wir eine "Informationswissenschaft" entwicklen können, müssen wir
die Informationswissenschaften aufbauen! Informatik, 1973, 20(1), 51-55.
Giesecke, Hermann: Indføring i pædagogik. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, 1981. 209 sider.
Heilprin, L.B.: Foundations for Information Science Reexamined. Annual Review of
Information Science and Technology, 1989, 24, side 343-372.
Information Science - Search for Identity. Ed. by Anthony Debons. New York: Marcel
Dekker, 1974. 491 sider.
Key Papers in Information Science. Edited by Arthur W. Elias. Philadelphia, The American
Society for Information Science, 1971. 223 sider.
Key Papers in Information Science. Edited by Belver C. Griffith. New York: Knowledge
Industry Publications, 1980. 439 sider.
Leupolt, Martin: Zum Gegenstand und Wesen der Informationswissenschaft. Informatik,
1972, 19(5), 7-9.
Qvortrup, Lars: Information - substans eller tegn? - om informationsvidenskabens paradigmer.
(i: Computer-Kultur, Computer-Medier, Computer-Semiotik. Red. af Jens F. Jensen.
Nordisk Sommeruniversitet, 1990, side 52-63).
Vickery, Brian & Vickery Alina: Information Science in Theory and Practice. London:
Bowker-Saur, 1987. 384 sider.
Informationsvidenskab, anvendt
Se *Anvendt informationsvidenskab
Informationsvidenskab, grænseområder
Informationsvidenskaben har mange grænseområder: der er uhyre mange
videnskaber, der beskæftiger sig med kommunikation, information, viden,
vidensudnyttelse etc. Hvor man skal lægge tyngdepunktet afhænger af en
teoretisk analyse af informationsvidenskaben. I det *kognitive synspunkt
lægger man især vægt på de spørgsmål i faget, der har berøring med
kognitiv psykologi (se *informationspsykologi), med lingvistik (se
*"sproglige aspekter af I&D"), med *kunstig intelligens og *datalogi.
Forfatteren til dette leksikon prioriterer bl.a. *filosofi og *informationssociologi
(*"Sociologisk-videnskabsteoretiske paradigme").
Litteratur: Smith, Linda C.: Interdisciplinarity: approaches to understand library and
information science as an interdisciplinary field. (i: Conceptions of Library and Information
Science. Historical, empirical and theoretical perspectives. Ed. by Pertti Vakkari & Blaise
Cronin. London: Taylor Graham, 1992, side 253-267.
Informationsvidenskab, i fiktionslitteratur
Nedenfor bringes en liste over skønlitterære behandlinger af informationsvidenskabelige
emner.
Litteratur: Borges, Jorge Luis (født 1899 i Buenos Aires): Fiktioner. (Heri side 77-86:
"Biblioteket i Babel").
Borges, Jorge Luis: The Book of Sand. (Heri side 87-91: "The Book of Sand).
187

Draper, Hal: Ms Fnd in a Lbry. (Fra Groff Conklin (ed): 17 x infinity. Adell-publ. Comp., New
York, 1963, pp. 52-58; Optrykt i Avisen for Psykologisk Laboratorium og institut for
klinisk psykologi, 1972, 2, 14-16 (sommerferielæsning fra biblioteksudvalget).
Eco, Umberto: Rosens navn. København: Forum, 1984.
Jensen, Johannes V: Bøgernes Bjerg. København: Bogvennen, 1956. (Essay til Gutenbergjubilæet
i 1940)
Wells, H.G.: World Brain, 1938.
Se også *"Fremtidsstudier i information"; se endvidere citaterne af T.S.Eliot i artiklerne
*"Information" og *"Klassifikation";
Informationsvidenskab, teori
Det er ofte fastslået i forskningslitteraturen, at *informationsvidenskaben i
høj grad savner teorigrundlag og forskningsmæssige arbejder, der sigter på
at styrke og udbygge dette grundlag. Informationsvidenskaben har mest
været en kastebold imellem forskellige *interdisciplinære strømninger. Som
Williams & Kim (1975, side 7) udtrykker: "The information science
literature makes reference to a series of laws such as Bradford's law and
Zipf's law. What is the general theory that either gives rise to these laws or
has been derived from them? No one seems to be concerned about finding
answers to this question...".
Informationsvidenskaben mangler i høj grad en overordnet teori, der kan
bringe sammenhæng i faget og give retning for forskningen. Som det
fremgår andre steder i dette leksikon, har informationsvidenskaben i høj
grad lænet sig op ad *informationsteknologien og dens *informationsbegreb
og *informationsteori. Dette har været een teoretisk tendens, hvor usikker
og utilfredsstillende, den end har været følt. En anden teoretisk tendens har
været en sociologisk opfattelse af brugere, af videnskabelig kommunikation
m.v. Bibliometrien kan ses som een metode under denne tendens. Der har
også været en tendens til at se på *viden eller *informationsstrukturer (f.eks.
*forældelse, *spredning, *kumulering etc.), men da udfra en meget
positivistisk (og ufilosofisk) vidensopfattelse.
En nyere tendens har været det kognitive paradigme, hvor den teoretiske inspiration
har ligget i *kunstig intelligens og kognitiv psykologi - iøvrigt
hermed atter en linie indirekte tilbage til informationsteorien. Det er denne
forfatters opfattelse, at opfattelsen i det *kognitive paradigme repræsenterer
en individualistisk tilgang i informationsvidenskaben, der er med til at
fastholde faget i en metodologisk krise. Alternativt arbejdes på
*domæneanalyse/det *sociologisk videnskabsteoretiske paradigme m.v.
188

Contemporary Horizons in IR
(efter Ellis, 1990)
Statistical and Probalistic Retrieval
Cognitive User Modelling
Expert Intermediary Systems
Associations, Relations and Hypertext
(Citation Based Retrieval Techniques)
Paradigmer præsenteret på ASIS-konferencen Oktober 1993
In a session entitled "Debating Different Approaches to Studying the Organization of
Information" at the ASIS 56th Annual Meeting October 27., 1993. The formulations
were:
Ling Hwey Jeng, UCLA: "The Object Paradigm: the path to understanding
how information should be organized is to analyze the nature of common
information objects themselves".
Donald Case, UCLA: "The Cognitive Paradigm: the best way to approach
the organization of information is to study how people think and to mimic
those regularities of thought".
Nicholas Belkin, Rutgers University: "The Behavioral Paradigm: the best
method for studying how information should be organized is to observe how
people interact with potential sources".
Brenda Dervin, Ohio State University: "The Communication Paradigm:
The best way to understand information is to study information-seeking and
use communicatively, examining how people constructs questions and create
answers to these questions".
(Her citeret fra "the Conference program", side 22).
In a session on domain-analysis, a formulation was:
Birger Hjørland, Royal School of Librarianship, Copenhagen: "The domainanalytic
paradigm" is a theoretical approach to Information Science (IS),
which states, that the best way to understand information in IS is to study the
knowledge-domains as "discourse communities", which are parts of the
society's division of labour. Knowledge organization, -structure, cooperation
patterns, language and communication forms, information systems and
relevance criteria are reflections of the objects of the work of these
communities and of their role in society. The individual person's psychology,
knowledge, information needs, and subjective relevance criteria should be
seen in this perspective.
189

Teoriens patologi
Buckland (1991, side 22-23) redegør for sin opfattelse for, hvorledes informationsvidenskabens
teori har været patologisk. Han nævner, at der er en enorm kontrast mellem små underområder
som bibliometri, der - fordi de er lette at gå til og lette at undersøge med kvantitative metoder -
har fået en helt uforholdsmæssig stor plads i faget. På tilsvarende måde er der forsket meget i irsystemers
ydelser uden at de grundlæggende definitioner af relevans er ordentligt udredt.
Endelig nævner han, at der er gjort meget for at optimere komputer-arkitektur, men næsten intet
for at optimere valget mellem informationstjenester i et givent socialt eller organisatorisk miljø.
Efter denne forfatters [BH] opfattelse, hænger fagets teoretiske armod sammen med et dilemma
mellem det ydre formelle og det indre indholdsmæssige, mellem det generelle og det
domænespecifikke. (Jfr. *vidensdomæner). På trods af, at informationsvidenskaben har
udspring fra videnskabelig kommunikation og -dokumentation, har faget aldrig haft nogen
væsentlig forbindelseslinie til videnskabsteori m.v. Et begreb som kilder (retskilder, historiske
kilder, videnskabelige kilder) indgår stort set ikke i informationsvidenskabens ballast (Jfr. også
*dokumenter). Fordi det virker absurd at beskæftige sig med alle enkeltfag eller
*vidensdomæner, har man veget helt udenom, og kun forsøgt at skabe teorier, der helt så bort
fra det indholdsmæssige, der reduktionistisk kun ser fællestrækkene, og herved enten bliver til
ren *datalogi eller forarmes til det absurde. Den kognitivistiske tendens i faget kan måske også
ses på denne baggrund: Hvis man ikke ved noget om videnskabelig viden (og tror, man ikke
kan komme til det), er det bekvemt at tage udgangspunkt i brugernes individuelle subjektive
opfattelse. Men det er meget ejendommeligt at have et teorigrundlag, der siger, at hvis man vil
lave en database over svenske byer, så ser man ikke på videnskabens (geografiens) resultater,
men på brugernes opfattelse af, om København er hovedstad i Stockholm. Såfremt man
erkender dette, har man mulighed for at opbygge en informationsvidenskabelig teori på en
kvalificeret realismes grundlag. Informationsvidenskaben undersøger informationsstrukturer,
informationssøgning etc., men ikke reduktionistisk, derimod udgør informationsvidenskaben en
generalisering eller syntese af forhold i enkelte vidensdomæner. I forvejen studeres fag,
videnskaber og -domæner af filosofi og videnskabsteori, der herved bliver nærmeste
grænseområder. Erkendelsesteoretiske og videnskabsteoretiske betragtningsmåder har
implikationer m.h.t. informationsvidenskabens grundbegreber (*emne; *relevans etc) og for den
indre orden i og opbygning af databaser m.v. Een af grundene til, at informationsvidenskaben
ikke har haft en ordentlig forbindelse til filosofi, er at filosofien selv har været i krise under
positivismen: Positivismen mente ikke, at en filosofi kunne etablere noget, som de empiriske
videnskaber ikke selv kunne skabe bedre selv. Idag har filosofien genvundet sin betydning, den
har vist, at man på et generaliseret niveau kan beskæftige sig med spørgsmål om
enkeltvidenskaber uden at være ekspert i alle enkeltvidenskaber. Dette udgør håbet og
grundlaget for, at også informationsvidenskaben kan beskæftige sig med almene
informationsproblemer uden at reduceres til amatørdatalogi.
Litteratur: Buckland, M.K.: Information and Information Systems. New York: Greenwood,
1991. 225 sider.
Ellis, David: New Horizons in information retrieval. London: Library Association, 1990.
Ellis, David: Paradigms and proto-paradigms in information retrieval research (Side 165-186 i:
Conceptions of Library and Information Science. Historical, empirical and theoretical
perspectives. Ed. by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992. 314
sider).
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid. Publiceringsföreningen för inst
Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och Centrum för biblioteks- och
informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258 sider. (Disputats).
Ingwersen, Peter: Intermediary Functions in Information Retrieval Interaction. Ph.d.
Thesis. København: Handelshøjskolen, Det økonomiske Fakultet, Institut for Informatik og Økonomistyring,
marts 1991. 169 sider (mimeo.). Genudgivet i ændret udgave som Information
Retrieval Interaction. London: Taylor Graham, 1992.
190

Miksa, Francis L.: Library and information science: two paradigms. (Side 229-252
i:Conceptions of Library and Information Science. Historical, empirical and theoretical
perspectives. Ed. by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992. 314
sider).
Williams, James G. & Chai Kim: On Theory Development in Information Science. Journal of
the American Society for Information Science, 26(1), 1975, side 3-9.
Se også *Domæneanalyse; *Informationsvidenskab; *Informationsvidenskabens metodologi;
*Informationsvidenskabens kategoristruktur; *Kognitive paradigme; *Love; *"Sense-making";
Informationsvidenskabelige love
Se *love (Informationsvidenskabelige)
Informationsvidenskabens historie, milepæle (internationalt):
Nedenstående oversigt lægger hovedvægten på informationsvidenskabens interne,
begrebsmæssige udvikling. Informationsvidenskabens udvikling har en tæt sammenhæng med
informationsteknologiens udvikling. I denne oversigt koncentreres interessen om de mere
teoretiske forhold, der bør sammenholdes med oversigten *"Informationsteknologi, milepæle".
Endelig medtages i meget begrænset omfang eksterne faktorer, der har påvirket faget, f.eks.
"sputnikkrisen" (1957) og "Informationsteorien" (1948).
Kilder: Farkas-Conn, Irene S.: From documentation to Information Science. The
Beginnings and Early Development of the American Documentation Institute-American
Society for Information Science. New York: Greenwood Press, 1990. 230 sider.
Lilley, Dorothy B. & Roland W. Trice: History of Information Science, 1945-1985. San
Diego, Cal.: Academic Press, 1989. 181 sider.
o.a.
1665 Grundlægges Journal des Sçavans i Paris. Dette betragtes
sædvanligvis som det første egentlige tidsskrift. Det bragte
uddrag af nye bøger samt bibliografi over nyudkommen litteratur.
1830 Grundlægges Pharmaceutisches Central-Blatt, senere
Chemisches Zentralblatt.
1876a Melvin Dewey udformer sit decimalklassesystem beregnet til
hyldeopstilling i biblioteker. Se *Dewey Decimal Classification.
1876b Charles *Cutter publicerer i U.S.A. "Rules for a Printed
Dictionary Catalogue", der markerer en vigtig milepæl i såvel
*Dokumentbeskrivelsen som i *emneanalysens udvikling. Især har
dette værk været en hovedårsag til udviklingen af dichotomien mellem deskriptiv
katalogisering på den ene side og klassifikation/indeksering på den anden.
1876c Den bibliotekariske profession er ifølge Melvin Dewey omsider en
realitet. (i: American Library Journal, 1:5). Se også: *Professionelle aspekter af
I&D.
1895 Paul Otlet & La Fontaine organiserer "The International
Institute of Bibliography (IIB) og foreslår "Répertoire
Bibliographique Universel", RBU, omformer i denne forbindelse
191

DDC til UDC, d.v.s grundlægger klassifikationssystemet
"Universal Decimal Classification". Omdøbes i 1932, 1937
(Féderation Internationale de Documentation, FID) og 1986 til
"International Fédération for Information and Documentation",
men bevarer akronymet FID fra 1937.
1907 "Chemical Abstracts" grundlægges af American Chemical
Society.
1911 J.Kaiser publicerer "Systematic indexing".
1929 Stiftes IFLA, "International Federation of Library Associations
and Institutions". (Se *IFLA).
1933 Pierce Butler udgiver: An Introduction to Library Science.
Chicago: University of Chigago Press, 1933.
1934a Paul Otlet udgiver sit monumentale værk "Traité de
documentation".
1934b Den engelske dokumentalist og kemiker S.C. Bradford formulerer
første gange sin berømte spredningslov, en bibliometrisk
fordeling, der vedrører spredningen af artikler om et bestemt emne
på tidsskrifter, og som bl.a. opererer med begrebet
kernetidsskrifter.
1937 Grundlægges "American Documentation Institute", ADI. (se
navneskift i 1968)
1938 H.G.Wells publicerer World Brain. Denne bog er med til at give
Paul Otlets ideer (se 1895) meget stor udbredelse.
1945 ASLIB's tidsskrift "Journal of Documentation" grundlægges.
1945b Vannevar Busch publicerer artiklen "As We May Think" med
begrebet "Memex", en komputer med associative færdigheder.
Denne artikel kan tages som forløberen for senere "hypertext"systemer,
se: 1987.
1946 Warren Weaver fremsætter først ideen om maskinel oversættelse
af dokumenter. Dette område smelter senere ind i lingvistik,
komputer lingvistik, kunstig intelligens og andre områder.
1948 Informationsteorien. Claude E. Shannons informations- (eller
kommunikations-) teori formuleres.
1948b "Royal Society Scientific Information Conference" afholdes i
London. Reports and papers submitted to the Royal Society Scientific Information
192

Conference. London: Royal Society, 1948.I denne forbindelse publiceres den første
*brugerundersøgelse (Sml. 1960). Se også *Informationspolitik.
1950 American Documentation: A Quarterly Review of Techniques,
Problems and Achievements in Documentation grundlægges
som ADI's organ.
1950b S.C.Bradfords bog "Documentation" udkommer. Bradford er
død i 1948. Han var leder af Science Library i London, og så
dokumentation og dennes effektive anvendelse af videnskabelig
viden som nøglen "to our emergence from our present troubles".
1950c Alan Turing publicerer "Computing Machinery and
Intelligence" (Mind,59, 433-460) en af *Artificially Intelligences
grundlæggende klassikere, der får en stor indflydelse på *informationsvidenskaben.
1950d Termen *"Deskriptor" indføres i informationsvidenskaben af
Calvin Mooers.
1951a Termen *"Information retrieval" ("IR") blev grundlagt af Calvin
Mooers, der definerede at den "embraces the intellectual aspects of
the description of information and its specifification for search, and
also whatever systems, technique, or machines that are employed
to carry out the operation". Også termen *"information retrieval
language" skyldes C. Mooers. Mooers, Calvin N.: Zatocoding applied to
mechanical organization of knowledge. American Documentation, 2, 20-32.
1951b Mortimer Taube udvikler sit såkaldte "Uniterm" system og
definerer begrebet *"coordinativ indexering".
1952a Udkommer S.R. Ranganathans "Colon Classification" i Madras.
Se *Colon Classification.
1952b H.E. Bliss' "Bibliographical Classification" begynder at
udkomme i New York. Se *Bliss Bibliographic Classification.
1957 "Sputnik-krisen", amerikanernes angst for at sakke agterud i
videnskabelig og teknisk henseende overfor russerne, foranlediger
en massiv støtte til bl.a. forskning og uddannelse, herunder ikke
mindst dokumentations- og kommunikations- og
informationsvirksomhed, der udmyntes i tresserne.
Disse dokumentations-tiltag bestod bl.a. i en informationspolitik (se Weinbergrapporten,
under 1963b) omfattende programmer, der omfattede planlægning og
koordinering af væsentlige informationstjenester for hele videnskabelige discipliner
og i "mission-oriented programs, which departments of the federal government
operate either en accordance with specific legislation or to provide for their own
information needs" (SATCOM, 1969, side 239).
193

Een af de organisationer, der nød godt af bevillingerne, var American Psychological
Association, se 1963c.
1958 Grundlægges "Institute for Information Scientists". (Jfr. Vickery
& Vickery, 1987). Denne dato kan fortolkes som den første
formelle institutionalisering af informationsvidenskaben.
1959 J.Metcalfe publicerer "Subject classifying and indexing of libraries
and literature" på Angus & Robertson, 1959. Heri appendix H:
"Tentative code of rules for alfabetico-specific entry".
1960 Begrebet "brugerundersøgelser" begynder at blive betydningsfuldt
(Sml. 1948b). Dette år publicerer H. Menzel et al. "Review of
Studies in the Flow of Information among Scientists. (Columbia
University) og D.J. Bernal skriver artiklen Scientific Information
and Its Users i ASLIB Proceedings vol 12. Dette er forløbere for de
diciplinspecifikke undersøgelser, der er omtalt under 1957 (f.eks. Garwey &
Griffith).
1960 E.J. Coates publicerer "Subject Catalogues". London: Library
Association.
1961 Derek J. de Solla Price publicerer bogen "Science Since
Babylon", den første af en række meget indflydelsesrige arbejder
om videnskab og videnskabelig kommunikation.
1963 Science Citation Index grundlægges af Eugene Garfield.
Begreber som *Citationsindeksering og *bibliografisk kobling
afledes heraf.
1963b Weinberg-rapporten udkommer. Den udgør en milesten i udviklingen
af videnskabelig og tekniske kommunikation i USA. (Se
også SATCOM under 1969). Se også *Informationspolitik.
1963c Een af de organisationer, der nød godt af de bevillinger, "sputnikkrisen"
udløste (jfr. 1957), var American Psychological
Association (APA), som i perioden 1963-1971 gennemførte et
meget omfattende forskningsprogram vedr. faget psykologis
kommunikationsstruktur og informationsbehov: "Project on
Scientific Information Exchange in Psychology, report 1-21, 1963-
1969; National Information System for Psychology, NISP-TR 1-
16, 1969-71. Hovedforskerne var W.D.Garwey & B.C.Griffith.
Som led i dette projekt gik APA i 1966 over til at udgive Psychological
Abstracts som elektronisk medie (PsycINFO-basen).
1964 MEDLARS systemet (MEDical Literature Analysts and Retrieval
System) udviklet af NLM (National Library of Medicine i
Washington) bliver operationelt januar 1964).
194

1964b Dette år markerer en milepæl i udviklingen af moderne *tesauri til
*information retrieval. To tesauri udkom dette år: "Euratom-Thesaurus",
den første publicerede tesaurus, der anvendte den
grafiske metode til at vise *deskriptorernes paradigmatiske
relationer og "Thesaurus of Engineering Terms", der har dannet
model for senere tesaurusarbejde.
Litteratur: Eurotom-Thesaurus. Keywords used within Euratom's Nuclear
Energy Documentation Project. EUR 500.e (1. ed.). Brussels, 1964. 80 sider.
(European Atomic Energy Community).
Thesaurus of Engineering Terms: a list of engineering terms and their
relationships for use in vocabulary control, in indexing and retrieving
engineering information. 1.ed. New York: Engineers Joint Council, 1964.
1965 På American Documentation Institutes Conference on Education
fremsætter Edwin B.Parker & William J. Paisley: "The need for
training in the social psychology of human communication and
in behavioral-science research methodology". Denne præsentation
er een af de grundlæggende forbindelser mellem dokumentations-
og informationsvidenskaben og psykologien.
1966 C. Cleverdon et al. udgiver 2 bind om de såkaldte Cranfield eksperimenter:
"Factors Determining the Performance of Indexing
Systems". (Cranfield, Bedford, England: ASLIB Cranfield Research Project). Se
også *"Information retrieval", evaluering.
1966b Grundlæggelse af Annual Review of Information Science and
Technology, et værk, der fik stor betydning for informationsvidenskabens
faglige identitet og udvikling. Samme år grundlagdes også
Documentation Abstracts", der snart skiftede navn til
"Information Science Abstracts".
1968 American Documentation Institute (ADI) vedtager officielt
navneændring til American Society for Information Science
(ASIS).
1968b F.W.Lancaster publicerer "Evaluation of the MEDLARS
Demand Search Service". (Washington: National Library of
Medicine).
1968c Robert S. Taylor publicerer sin sammenfattende artikel "Question
Negotiation and Information Seeking in Libraries" (i College and
Research Libraries, vol. 29, 178-194. Denne artikel bliver en "citation classics" og
en forløber for det kognitive synspunkt anvendt indenfor informationsvidenskaben.
1968d Udkommer "Theoretical Problems of Informatics" af A.J.Mikhailov,
A. Chernyi og R.Giljarevskij i Moskva.
1968e Patrick Wilson's "Two Kinds of Power. An Essay on Bibliographical
Control" udkommer.
195

1968f Thomas J. Allen publicerer "Organizational Aspects of
information flow in technology" (Aslib Proceedings, vol. 20).
Allens forskning repræsenterer brugerundersøgelser, men han
repræsenterer samtidig een af de første, der forbinder
informationsvidenskaben med organisations og virksomheders
informationsbehov.
1969 Termen bibliometri indføres af Pritchard. Den erstatter ifølge
Prichard termen "statistical bibliography", indført af Hulme i 1923.
1969b "Library Science Abstracts" skifter navn til "Library and
Information Science Abstracts", hvilket markerer
bibliotekssektorens orientering i *informationsvidenskabelig
retning.
1969c SATCOM-rapporten udkommer. Scientific and Technical
Communication. A Pressing National Problem and
Recommendations for Its Solution. Publ. By National Academy of
Sciences, Washington, D.C, 1969. 322 sider.
1973 Karen Spark Jones & M.Kay udgiver "Linguistics and Information
Science" (London, Academic Press), der forbinder
informationsvidenskaben med lingvistikken.
1973b Gernot Wersig udgiver "Informationssoziologie. Hinweise zu
einem informationswissenschaftlichen Teilbereich, der
dybtgående behandler informationsvidenskabelige problemer udfra
en sociologisk synsvinkel. Se også *informationssociologi.
1973c G. Salton & M.E.Lesk offentliggør "Recent Studies in automatic
text analysis and information retrieval" (Journal of the Association of
Computing Machinery, vol. 20, 258-278). Saltons navn er især knyttet til automatisk
indexering og emnerepræsentation, bl.a. hans "SMART-system". Se også:
*Indeksering, automatisk.
1973d Den såkaldte "Anderla-rapport" udkommer. (George Anderla:
Information in 1985. A Forecasting Study of Information Needs and Resources.
Paris, OECD, 1973). Se også *Fremtidsstudier i information; *vidensproduktion.
1974 Udkommer: "PRECIS. A manual of concept analysis and
subject indexing". Af Derek Austin. London: The Council of the
British National Bibliography, 1974. 551 sider. Se også *PRECIS.
1975 Van Rijsbergen publicerer 1. udgave af sin indflydelsesrige bog
"Information retrieval".
1977 "IRFIS I". International Research Forum for Information Science
(1977-1985).
196

1978 Tidsskriftet *"Scientometrics" grundlægges i Ungarn.
1980 Paperwork Reduction Act of 1980, 44 U.S.C., ch. 35, markerer en
vigtig begivenhed i udviklingen af disciplinen *Information
Resources Management (IRM).
1983 Informationsvidenskaben anerkendes officielt af det Sovjettiske
videnskabsakademi, der samtidig etablerer en afdeling for denne
videnskab.
Se også *Mikhailov, A.I. (Kilde: Mikhailov, A.I.; Ghilyarevskii, R.S.: O
perspektivakh razvitia informatiki (Om informationsvidenskabens fremtidige
udvikling). Nauchno-Tekhnicheskaya Informatsiya, Series 2 (5), 1983, 1-11. (In
Russian).
1986 Rafael Capurro udgiver bogen "Hermeneutik der Fachinformation"
(München), og er et signal om en øget interesse for en
vigtig forbindelse mellem erkendelsesteori og humaniora på den
ene side og "information retrieval"/ informationsvidenskab på den
anden.
1987 "*Hypertext"-begrebet (jfr. *Informationsteknologi, milepæle)
betyder et nyt syn på *information retrieval og en opblomstring af
forskning i *browsing.
1989 *Fuldtekstbaser der nu er en betydningsfuld faktor i BDIbranchen
(jfr. *Informationsteknologi, milepæle) betyder ny
forskning i *information retrieval baseret, herunder belysning af
nødvendigheden af at supplere fuldtekstbaser med intellektuel
indeksering.
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, DK):
1918 Danmarks Biblioteksskole grundlægges
1935 "Congress of the International Institute of Documentation"
afholdes i København. Kongressens dokumentalister kom fra diverse felter: de
var bibliotekarer, "management experts", statistikere, fotografer, arkivfolk, patentadministratorer,
kommunale administratorer, pædagoger, ingeniører, teknologer,
redaktører og organisatorer af enhver slags.
1938 "Dansk Central for Dokumentation", først etableret.
1955 Dansk Teknisk Oplysningstjeneste, DTO påbegynder sin
virksomhed.
1957 Blegvad, Mogens (red): Videnskabens
kommunikationsproblemer. Nordisk Sommeruniversitet,
udkommer.
197

1959 Stiftes Dansk Teknisk Litteraturselskab, DTL.
1960 Dansk Teknisk Litteraturselskab publicerer sin første publikation i
det, der med årene bliver til DTL's skriftserie.
1964 Det første danske dokumentalistkursus starter i Dansk Teknisk
Litteraturselskabs regi. (Det første instruktionskursus for personale ved industribiblioteker
og institutionsbiblioteker blev holdt på Danmarks Biblioteksskole i
1962 efter forslag fra DTL).
1964 Danmarks Tekniske Bibliotek grundlægger sin dokumentationsafdeling:
"Afdelingen for løbende dokumentation" (Humoristisk, på
grund af hastigheden i aktiviteten: "Den løbende afdeling for dokumentation").
1965 Handelshøjskolens bibliotek i København bruger som det første i
Danmark edb til registrering af bøger.
1967/ Danmarks Tekniske Bibliotek (via DC) er det første danske
1968 bibliotek, som foretager søgninger i internationale databaser.
1969 Begrebet "forskningsbibliotekar" indføres i Danmark som betegnelse
for akademiske bibliotekarer, der tidligere blot var
betegnet "bibliotekarer". Se *Professionelle aspekter af I&D.
1970 DANDOK (Statens udvalg for videnskabelig og teknisk
information og dokumentation/Danish Committee for Scientific
and Technical Information and Documentation) grundlægges.
1974 Indføres for første gang fælles katalogiseringsregler i danske
biblioteker. (jfr. *Dokumentbeskrivelse.
1976 Den tredie Nordiske Konference for Information og Dokumentation
finder sted i København.
(Den første fandt sted 1970 i Kristianssand, Norge; Den anden i 1973 i Otnäs/-
Helsinki, Finland).
Den 7. (1989) finder igen sted i Danmark, dennegang i Århus.
1976b Henning Spang-Hanssen udgiver "Roles and links compared
with grammatical relations in natural language" (Lyngby:
DTL. 40 sider).
1977 NORDINFO (Nordiska Samarbetsorganet för Vetenskaplig Information;
The Nordic Council for Scientific Information)
grundlægges.
1977b International Research Forum for Information Science 2
afholdes på Danmarks Biblioteksskole i København.
198

1977c Første doktorafhandling primært baseret på bibliografisk arbejde.
Erland Munch-Petersen bliver doktor på afhandlingen Romanens århundrede.
Studier i den masselæste oversatte roman i Danmark 1800-1870, 1978. Bd. 1-2.
Iversen, 1982, side 212 skriver: "Hertil knyttede sig som en slags bilag: Bibliografi
over oversættelser til dansk 1800-1900 af prosafiktion fra de germanske og
romanske sprog, 1976, der ved forsvaret på universitetet udtrykkeligt blev betegnet
som et videnskabeligt bidrag. Hermed er altså en bibliografi ophøjet til videnskab".
Kilde: Iversen, Mogens: Bibliotekaruddannelserne i Danmark 1918-1978.
København: G.E.C.Gads forlag, 1982. 246 sider.
1979 Danmarks Tekniske Bibliotek er det første danske bibliotek, der
gør deres database (ALIS) online tilgængelig (d.v.s. opretter en
*OPAC).
1981 Danmarks tekniske Biblioteks base ALIS muliggør som den første
danske bibliotekskatalog online dokumentbestilling.
1983 På Københavns Universitet, Institut for Anvendt og Matematisk
Lingvistik, blev der iværksat en forsøgsuddannelse under ledelse
af Henning Spang-Hanssen: "Sproglige aspekter af Information
og Dokumentation". Til denne uddannelse var udover Spang-Hanssen bl.a.
Elisabeth Engberg Pedersen og Birger Hjørland tilknyttet.
1985a BDI-grunduddannelsen iværksættes på Danmarks
Biblioteksskole. Det er en 4-årig uddannelse, som giver titlen "Bibliotekar
D.B." Jfr. Lov nr. 207 af 22.maj 1985.
1985b Dansk DIANE Center gøres permanent med optagelse på
finansloven efter en forsøgsperiode på 5 år. Se også *DIANE
Centre.
1988 Boghuset. Et dansk hypertekstsystem konstrueret af Annelise
Mark Pejtersen. Et bibliotekssystem for skønlitteratur, baseret på
udpræget brugervenlige principper og gennemforskede
designprincipper.
1989 Den danske jurist og forskningsbibliotekar Peter Blume
erhverver den juridiske doktorgrad på disputatsen "Fra tale
til data. Studier i det juridiske informationssystem. (København:
Akademisk Forlag, 1989. 464 sider). Peter Blume blev i 1982 lektor i retsinformatik
og har en omfattende litterær produktion indenfor grænseområdet mellem jura og
informationsvidenskab. Se også: *Retsvidenskabelig informatik;
*Retsvidenskabelige aspekter af *BDI.
1990 På Danmarks Biblioteksskole grundlægges en overbygningsuddannelse
i Biblioteks- og informationsvidenskab.
1991 Den første danske licientiatafhandling (Ph.D.) om et decideret
informationsvidenskabeligt emne ("Intermediary Functions in
199

Information Retrieval Interaction") af bibliotekar Peter Ingwersen godtages af
Handelshøjskolen i København.
1993 Den første dansker, fagleder Birger Hjørland, erhverver
doktorgraden (fil.dr.) i biblioteks- og informationsvidenskab
under det nyoprettede professorat ved Göteborgs Universitet.
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, N):
1994 Norges Biblioteks- og Informasjonshögskola integreres med
journalisthögskolan i Oslo.
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, S):
1972 Bibliotekshögskolan i Borås indrettedes.
1982 LIBLAB etableres ved Institutionen för datavetenskap,
Universitetet i Linköping. (Kronologisk publikationsliste i Svensk
Biblioteksforskning, 1992, nr. 3, side 59-72).
? Inforsk, Umeå Universitet Olle Persson
1987 "Centrum för Biblioteksforskning, Göteborgs Universitet"
indrettes på initiativ af Göteborgs universitet og Bibliotekshögskolan i Borås, med
finianciel støtte fra Forskningsrådsnämnden. Det publicerer tidsskriftet Svensk
Biblioteksforskning.
1993 De første doktorer i biblioteks- og informationsvidenskab
udklækkes fra Göteborgs Universitet.
1994 Lunds Universitet starter en uddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab.
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, SF):
(Kilde: Ginmal, Mariam & Marita Rajalin: Biblioteksvetenskap och informatik (i: Åbo
Akademi 1918-1993. Forskning och institutioner. I-IV. Red. Solveig Widén. Band III:
Ekonomisk-statsvetenskapliga fakulteten, Pedagogiska fakulteten. Åbo: Åbo akademis förlag,
1993) side 45-51).
1971 Tammerfors Universitet opretter det første nordiske professorat i
Biblioteks- og Informationsvidenskab. (Det var i 1980'ernes første
halvdel det eneste universitet i Norden, der kunne tilbyde
forskeruddannelse indenfor dette område). Tidligere var
bibliotekaruddannelsen bl.a. tilknyttet "Svenska social- och
kommunalhögskolan" og "Yhteiskunnallinen korkeakoulu".
Marjatta Okko bliver Nordens første professor i biblioteks- og
informationsvidenskab ved universitetet i Tammerfors.
1973 Åbo Akademi påbegynder biblioteksuddannelser.
200

1982 I efteråret 1982 indrettes det første professorat i
"Biblioteksvetenskap och informatik" ved det økonomiskstatsvidenskabelige
fakultet ved Åbo Akademi. I professoratet
fungerede Olof Mustelin og Marita Rajalin i samvirke (indtil 1984, hvor Mariam
Ginman tiltræder og fungerer indtil 1993).
Uleåborg.
Informationsvidenskabens kategoristruktur
Informationsvidenskabens kategoristruktur betyder dens grundbegreber og
den måde, disse forholder sig til hinanden, hvilke, der f.eks. er afledte af
andre grundbegreber. Enhver, der forsøger at give en systematisk
fremstilling af informationsvidenskaben, vil naturligvis mere eller mindre
eksplicit behandle fagets kategoristruktur. Denne behandling vil afspejle
den pågældende forfatters teoretiske stade og orientering. Man kan således
finde udtryk for informationsvidenskabens kategoristruktur hos Ingwersen
& Wormell (1990, f.eks. figurene side 10, 15, 32 og 33) eller hos Vickery &
Vickery (1989). Begge bøgers modeller kan tages som udtryk for for en
kognitivistisk eller individualistisk opfattelse.
Udfra en mere sociologisk og videnskabsteoretisk præget opfattelse,
foreslås følgende kategoristruktur (der må opfattes som en arbejdsplan):
Informationsvidenskabens metaområder
Viden og vidensproduktion.
Erkendelsesinteresser. Fag. Videnskab. Disciplin.
Vidensrepræsentation. Emnebegrebet.
Videnskabelig dokumentation. Dokument og tekstbegrebet. Dokumenttypologien.
Formidlingsbegreber: Information, kommunikation, brugere, brugerbehov
m.v.
Informationssøgningens almene teori.
Informationsvidenskabens metoder
Informationsvidenskabens metoder betegner de mere eller mindre skarpt
afgrænsede fremgangsmåder, der eksisterer for at indsamle informationsfaglig
viden. Ved *brugerundersøgelser kan der f.eks. være tale om
sociologiske metoder, ved *information retrieval kan der være tale om
eksperimentelle metoder o.s.v.
Den mere filosofiske og metavidenskabelige diskussion af de enkelte metoders relevans og
forhold til fagets genstand henhører under begrebet metodologi (se *informationsvidenskabens
metodologi).
Litteratur: Martyn, J. & F.W. Lancaster: Investigative Methods in Library and Information
Science. Arlington: Information Ressources Press, 1981. 251 sider.
Pors, Niels Ole: Statistiske metoder. Introduktion for bibliotekarer. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1992. 143 sider.
201

Informationsvidenskabens metodologi
Informationsvidenskabens metodologi betegner en filosofisk, videnskabsteoretisk
og metavidenskabelig analyse af hvilke metoder, der er adekvate i
forhold til informationsvidenskabens genstand. Forskellige teoretiske
opfattelser af informationsvidenskaben (der kan være mere eller mindre
eksplicitte og mere eller mindre bevidste) implicerer forskellige metoder.
Israel (1992, side 3) skriver: "The notion of "methodology" may be explained by comparing it
with the notion of "method". Method, as often taught to undergraduate students, usually
presents cookbook recipies how to conduct scientific investigations in an "orderly" way,
without neccessarily taking into account three aspects. First of all, one does not ask what kind
of problem one is going to investigate, and, in consequence, one does not know whether the
proposed methods are relevant or not for the research in question. Second, one disregards the
fact that any method suggested can pose deeperlying problems regarding the philosophy of the
social sciences. Third and finally, related to the second problem, one does not take into account
problems of epistemology, i.e. how knowledge in general and scientific knowledge specifically,
is brought about. As a first conclusion I want to stress that "methodology" as differentiated from
"methods", is conserned with problems of the philosophy of the (social) sciences and of
epistemology. "Method", however, refers to techniques only. Therefore the distinction between
"methodology" and "method" is clear cut".
En væsentlig debat i moderne samfundsvidenskab går drejer sig om forholdet mellem
kvantitativ og kvalitativ metode, hvor den kvantitative metodologi prioriterer statistiske
metoder, mens den kvalitative metodologi prioriterer f.eks. historiske analyser,
dybdeinterviews, deltagerperspektiv, forståelse, kildekritik m.v. Den kvantitative metodologi er
især beslægtet med den positivistiske videnskabsteori, mens den kvalitative metodologi især er
beslægtet med den hermeneutiske videnskabsteori. Der er ikke tale om et absolut
modsætningsforhold, men om forskellig vægtning i vurderingen af forskellige metoder.
I informationsvidenskaben er den generelle samfundsvidenskabelige debat vedr. kvalitativ/kvantitativ
metodologi særdeles relevant. En anden, ligeså relevant debat vedrører metodologisk
individualisme. Metodologisk individualisme i informationsvidenskaben vil vi betegne som det
synspunkt, at viden opfattes som bestående af individuelle mentale tilstande snarere - eller i
opposition til - viden opfattet som en social eller kulturel proces eller produkt.(Det *kognitive
paradigme repræsenterer en metodologisk individualisme). En metodologisk individualisme
implicerer især psykologiske metoder (f.eks. interview, højttænkning etc). Modsætningen til
metodologisk individualisme kan logisk kaldes metodologisk kollektivisme, (men dette er ikke
et standardbegreb på samme måde, f.eks. ikke deskriptor i Philosophers Index, og betegnelsen
metodologisk holisme ses som synonym i litteraturen). Indenfor informationsvidenskaben tager
den metodologiske kollektivisme ikke udgangspunkt i de individuelle vidensstrukturer, men i
vidensdomæner, fag eller andre kollektive vidensstrukturer. Metodologisk kollektivisme
implicerer andre metoder, f.eks. de bibliometriske metoder.
Udover distinktionen metodologisk individualisme/kollektivisme kan man operere med
distinktionen metodologisk atomisme/holisme. Næsten al forskning i *"Information retrieval"
koncentrerer sig om *match imellem en *dokumentrepræsentation og en
*spørgsmålsrepræsentation, og er således udtryk for en metodologisk atomisme. Denne
"matching" ses typisk ikke som en humanistisk/samfundsvidenskabelig fortolkningsproces, om
hvilke vides, at det er nødvendigt at inddrage konteksten for match, d.v.s. arbejde metodologisk
holistisk.
Litteratur: Hjørland, Birger: Metodologiske konsekvenser. (Side 127-145 i:
Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk
grundlag. Göteborg: Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid
202

Högskolan i Borås och Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs
universitet, 1993. 258 sider. (Disputats)).
Israel, Joachim: Human methodology. Science Studies, 1992, 5(1), side 3-12.
Informationsøkonomi
Grænseområde mellem *informationsvidenskab og økonomi. Beskæftiger
sig bl.a. med overordnede problemer som BDI-sektorens produktive rolle
og viden som økonomisk faktor i samfundet og med mere konkrete
spørgsmål som markedsføring af informationstjenester.
Litteratur: Gans, Joshua S.: Knowledge of Growth and the Growth of Knowledge.
Information Economics and Policy, 1989/91-, vol. 4, 201-224. ["Examines the theoretical
importance of knowledge and information in the economic growth process and the implications
this holds for economic policy"]
King, Donald W.: Economics of Information.....
Marchand, Donald & Horton, Forest W: Infotrends.
Parker, Marilyn, M. et al.: Information Economics: Linking Business Performance to
Information Technology. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall, 1988.
Marketing Electronic Information: Theory, Practice, and Challanges, 1980-1990. Annual
Review of Information Science and Technology, 1990.
Tidsskrift: Information Economics and Policy. The Official Journal of the International
Telecommunications Society. The Netherlands: North-Holland, vol. 1- , 1986/87- .
"Informetrics"
Informetri er en udvidelse af bl.a. begreberne *bibliometri og *scientometri
til at dække måling ikke blot af bøger og videnskab, men "alle aspekter af
information". Som udtrykt af Egghe & Rousseau (1990):
"In our view, informetrics deals with the measurement, hence also the mathematical theory and
modelling of all aspects of information and the storage and retrieval of information. It is
mathematical meta-information, i.e. a theory of information on information, scientifically
developed with the aid of mathematical tools (cf. Burton (1988)). See, for example, Nake
(1979) and Bonitz (1982) for an early mention of the term "informetrics"....
We support Brookes (1988b) who advocates the use of the term "informetrics", at term which
takes cognizance of the fact that modern technology has imposed on us new non-documentary
[! Sml. *dokument; BH] forms of knowledge representation and of its transmission and dissemination.
....."
Litteratur: Egghe, Leo & Ronald Rousseau: Introduction to Infometrics. Quantitative
Methods in Library, Documentation and Information Science. Amsterdam: Elsevier, 1990.
Se også *bibliometri og *scientometri
INFOSCAN
Se *Diane Centre
Inhouse databaser
Inhouse databaser er en type af *elektroniske databaser. Den særlige
problematik for inhouse-systemer er ikke så meget af teknisk som af
203

organisatorisk art, idet interne baser tillader virksomheder at integrere deres
forskellige typer af data.
Litteratur: Cortez, Edwin M.: Design of inhouse automated library systems. Library Hi
Tech., 2(4) 1985, 15-23.
Ingwersen, Peter: Systemudvikling i et in-house miljø: Folketingets emneordssystem som casestudie.
Biblioteksarbejde nr. 41, 15.årg., 1944, side 5-23.
Norman, Margaret: Considerations in planning an inhouse database retrieval system. 7th
International Online Information Meeting London 6-8 December 1983, 213-218.
Sacks, Linda R.: Trends and directions in the distribution and use of inhouse bibliographic
databases: a producer's view. National Online Meeting. Proceedings 1989, New York, 9-11
May 1989, 383-385. Edited by Carol Nixon and Lauree Padgett, Medford, New Jersey,
Learned Information, Inc., 1989. Describes the recent experience of the Institute for Scientific
Information in the area in inhouse electronic dissemination of bibliographic data bases.
Innovation
Information betyder fornyelse. Begrebet anvendes ofte om videnskabeligteknisk
baseret fornyelse. *Informationsvidenskaben interesserer sig for
hvilken rolle *information og *kommunikation spiller i
innovationsprocesser.
Litteratur: Daghfous, Abdelkader & George R.White: Information and innovation: a
comprehensive representation. Research Policy, 1994, 23(3), 267-280.
Rogers, Everett M.: Diffusion of Innovations. (1962). 3.ed. New York, 1983.
Institutioner
Se *Forskningsinstitutioner
Integrationsprincippet
Se *Integrative niveauer
Integrative niveauer
Informationsordbogen, 1991: "Integrationsprincippet [Integrative levels] På
grundlag af udviklingslærens antagelse om at der eksisterer en påviselig
udviklingsgang i naturen, som indebærer en progression fra simple
organisationsformer til særdeles komplekse former, har den engelske
bibliotekar D.J.Foskett (*1918) foreslået konstrueret
klassifikationssystemer, hvor begreber kategoriseres fra det enkle til det
komplekse ved tilføjelse af et yderligere karakteristisk træk for hvert
underdelingsniveau".
(systemteori-; ontologi; filosofiske kategorier, simo køppe)...
Litteratur: Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2.
udg. Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-
Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Needham, Joseph: Integrative Levels: A Revaluation of the Idea of Progress. (1937 Herbert
Spencer Lecture, reprinted in: J.Needham: Time: the Refreshing River. London, 1943.
Se også *fundamentalkategorier
204

Integrative mekanismer
Se *Encyclopædi; *Interdisciplinaritet; *Kumulativ litteratur; *Metaanalyse.
Integrerede bibliotekssystemer
Se *Bibliotekssystemer
Interaktive medier
Kategori af *medier. Karakteriseret ved at brugeren fastlægger et
individuelt forløb for præsentation af tekst, grafik, lyd m.v.
Edb-Lex (1991, side 257-8) skriver:
"Interaktive medier (eller: IM). En fælles betegnelse for informations- og undervisningsmaterialer,
der har en fastlagt struktur, men hver forløbet fastlægges af brugeren. Et opslagsværk er
principielt et eksempel på et interaktivt materiale. Brugeren starter med et opslagsord og
fortsætter læsningen, ledet dels af henvisninger, dels af egne interesser og behov.
Normalt bruges udtrykket "interaktive medier" dog kun om elektroniske medier, der udnytter de
muligheder, som en datamat giver for søgning i store informationsmængder. Informationer
formidles via en skærm som tekst, grafik, billede og lyd. Brugeren vælger og specificerer ved at
aktivere et tastatur eller ved hjælp af en mus. Kommunikationen kan således være mere
raffineret end den, som kendes fra et almindeligt opslagsværk".
Litteratur: Edb-Lex. Red. af Berit Döhl. Kbh.: Teknisk forlag, 1991.
Interdisciplinaritet
Interdisciplinær eller tværfaglig forskning er forskning, der forsøger
forsøger at integrere forskellige disciplinære tilgange til et problemområde.
Interdisciplinær er ikke synonymt med multidisciplinær (pluridisciplinær),
idet sidstnævnte betegner additive, ikke integrative bestræbelser. Begrebet
"transdisciplinær" anvendes om overgribende teoridannelser, f.eks. generel
systemteori, strukturalisme, marxisme, d.v.s. begrebsmæssige
referencerammer, der trancenderer det snævre perspektiv, der er knyttet til
disciplinære verdensopfattelser.
Et særligt aspekt vedr. tværfaglighed knytter sig til fags gensidige inspiration og lån af
begreber, teorier og metoder. Der er adskillige vanskeligheder forbundet med sådanne "lån" af
information fra andre fag. Klein (1990, side 88) skriver således: "Hasty and indiscriminate
borrowing have been especially troublesome, for manyborrowed concepts have proved less
empirically sound than they appeared at first glance. Resorting to "an alien expertice" to solve
an immediate problem is often evidence of a "quick-fix mentality" rather than a longterm,
integrated solution. Through different contexts create different problems, there are six common
problems:
1. distortion and misunderstanding of borrowed material;
2. use of date, methods, concepts, and theories out of context;
3. use of borowings out of favor in their original context (including an overreliance on "old
chestnuts").
4. "illusions of certainty" about phenomena treated with caution or skepticism in their
original disciplines;
5. overreliance on one particular theory or perspective; and
6. a tendency to dismiss contradictory tests, evidence, and explanations".
205

Litteratur: Klein, Julie Thompson: Interdisciplinarity. History, Theory, and Practice.
Detroit: Wayne State University Press, 1990. 332 sider.
Interfaces (Brugergrænseflader)
Udtrykket "interface" stammer fra edb-teknologien og betegner den måde,
hvorpå systemet præsenteres overfor brugeren. Mere konkret f.eks. om
styresystem præsenteres i en grafisk kommunikationsform eller i en promt
til kommandostyring, hvorvidt programmer er menustyrede etc. I sin brede
form omfatter interface også hardware, f.eks. om afbryderknappen sidder på
apparatets front eller bagside. Interface-problematikker er tæt knyttet til
begrebet brugervenlighed og studeres bl.a. af *informationspsykologien og
*semiologien.
En eksperimentalpsykologisk analyse af brugergrænseflader kan f.eks. studere farveopfattelsen,
forvekslingsmuligheder, fejlanalyser etc. med henblik på art bidrage til en optimal
brugergrænseflade. Et spørgsmål i denne forbindelse er i hvilket omfang symboler m.v. er
kulturelle produkter og i hvilket omfang de er almene for alle mennesker. Hvis de er almene, så
kan enhver normal person anvendes som forsøgsperson i psykologiske eksperimenter, der kan
danne baggrund for interface-design. Hvis de derimod er kulturelle, sociale eller
"domænespecifikke" produkter, da må udformning af brugergrænseflader tage hensyn til de
særlige kulturelle eller domænespecifikke anvendelsesområder for grænsefladerne. Med andre
ord: Kan man forestille sig et konkret system, f.eks. "WINDOWS" videreudviklet i det
uendelige udfra princippet om, at der findes psykologisk optimale udformninger, eller må den
langsigtede udvikling implicere, at systemer af denne typeudvikles under hensyn til særlige subkulturer,
anvendelsesområder og vidensdomæner?
For at kaste lys over dette problem, kan man sammenligne et interface med et sprog. I hvilken
udstrækning indeholder sprog universelle elementer eller strukturer (evt. i form af Chomskys
"dybdestrukturer") og i hvor høj udstrækning er de enkelte sprog udtryk for en tilpasning af
sproget til særlige kulturelle behov? Dette er et spørgsmål om sprogvidenskabelige paradigmer,
hvor den kognitivistiske sprogteori ser sproget som udtryk for medfødte mekanismer i den
menneskelige hjerne, mens den pragmatiske og den materialistiske sprogteori ser sproget som et
værktøj, der er udformet med henblik på at løse specifikke opgaver, og derfor er tilpasset de
forskellige menneskelige kulturer, fordi de opgaver, sproget skal varetage er forskellig fra
kultur til kultur.
Peter Bøgh Andersen (1990, side 62-64) belyser dette:
"A materialistic view of language.
.....
To adopt a materialistic view of language means to see the structure and development
of language as an answer to demands caused by the practical situations in the
daily life of the language users, to explain linguistic features by the culture and
society in which the language exists, and to prefer historical explanations over
ontological ones.
....
The materialistic point of view may also contribute to our general understanding of
language. Why is language as it is? If there are universals of language, what are the
reasons for them? Chomsky (1968, section 3) believes that our cognitive apparatus
determines the limits on possible language, and that, conversely, a study of language
universals may be used to characterize the cognitive faculties of man. True as it may
be, there are other explanations of language universalt, namely that anything that
functions as a human language must be able to perform certain functions (See e.g.
Halliday 1978). Thus, universalt of language do not necessarily express biological
206

properties of the human brain, but may simply reflect basic constrains on human
societies....."
Indenfor informationsvidenskaben kan man overføre begrebet interface (og principperne for
brugervenlighed) til f.eks. biblioteker, kartoteker, hjælpesystemer o.s.v. I den største
abstraktionsgrad kan man sige, at håndbøger af typen fagbibliografiske vejledninger udgør en
slags interface mellem brugeren og dennes informationssystem (systemet af primære og
sekundære litterære og elektroniske hjælpemidler indenfor det pågældende domæne). Det bør
være en væsentlig opgave for *BDI-professionen at designe sådanne effektive
vejledninger/interfaces.
Litteratur: The Art of human-computer interface design. Ed. by B.Laurel. London:
Addison Wesley, 1990.
Bennett, J.L.: The user interface in interactive systems. Annual Review of Information
Science and Technology, 1972, 7, side 159-196.
Bødker, Susanne: Through the Interface - A human Activity Approach to User Interface
Design. Århus: Århus Universitet, Computer Science Department, april 1987. 167 sider + bilag.
Bøgh Andersen, Peter: A Theory of Computer Semiotics. Semiotic approaches to
construction and assessment of computer systems. Cambridge: Cambridge University Press,
1990. 416 sider.
Helms Jørgensen, A.: Human Interface Problem Areas. Copenhagen, Lyngby: DDC/Eurohelp/006
(20/7/1985). 13 sider.
Interfaces for information retrieval and online systems: the state of the art. Ed. by Martin
Dillon. New York: Greenwood Press, 1991. 337 sider.
Se også *"Brugervenlige informationssystemer"
Intermediære
Begrebet "intermediære" oversættes nogle gange ved
"informationsformidlere" (Informationsordbogen, 1991) andre gange ved
"mellemmænd" (Jfr. Berg Hansen, 1985) eller "informationsmæglere" (jfr.
Schou-Christensen, 1985). Det betegner personer (især bibliotekarer,
forskningsbibliotekarer, dokumentalister og informationsspecialister), der
assisterer brugere med informationssøgning, d.v.s. står mellem brugeren og
informationskilderne. For at understrege forskellen mellem bibliotekaren
som bruger af informationskilderne og den endelige bruger (f.eks. forsker),
betegnes bibliotekaren for den intermediære, og brugeren betegnes
slutbruger ("enduser").
I den periode, hvor trykte bibliografier var de vigtigste værktøjer,
dominerede slutbrugersøgningen (nogle gange uddelegeret til f.eks. sekretærer). I
forbindelse med online edb-baseret søgning opstod der en meget vigtig rolle
som intermediær, hvor slutbrugeren uddelegerede sin søgning til en
informationsspecialist. (Denne rolle blev almindelig i naturvidenskab og teknik, lidt i
psykologi og samfundsvidenskab og, men har endnu ikke etableret sig i de decideret
humanistiske fag - hvilket udgør en særlig problematik). I forbindelse med lancering af
CD-rom mediet, d.v.s. et medium, hvor opkoblingstiden ikke som i online
er en kritisk omkostningsfaktor, udfoldede man fra producenternes side stor
opmærksomhed for at gøre systemerne brugervenlige for slutbrugeren,
således at dennes afhængighed af intermediære mindskedes. Der dukker
derfor på dette tidspunkt megen litteratur om "enduser"-søgning frem.
207

Under emnet intermediære hører forskning og analyser af den intermediæres
rolle (bibliotekar/låner-relationer), dennes interview af låneren, f.eks.
i forbindelse med referencearbejde og online søgning (Clausen, 1983) etc.
En belysning af den bibliotekariske selvforståelses historiske udvikling
(f.eks. Hjermind & Ørom, 1981) kan også kaldes forskning i den
"intermediære".
I forbindelse med bestræbelserne på at gøre "slutbruger-systemerne"
brugervenlige, forsker man i at indbygge noget af den "ekspertviden", der
ligge i den intermediære rolle, d.v.s. i AI-terminologien at opbygge
"ekspertsystemer" for informationssøgning i databaser. I denne forstand kan
man så tale om "intermediære funktioner", der ikke udføres af mennesker,
men af edb-systemer. Denne forskning udføres udfra et andet "paradigme"
end f.eks. Hjermind & Ørom (1981).
MONSTRAT-modellen (Modular functions based on natural information
procces for strategic problem treatment; Belkin, Seeger & Wersig, 1983) er
et forsøg på at operationalisere et sådant system til automatisering af
intermediære funktioner.
Litteratur: Belkin, N.J.; Seeger, T. & Wersig, G.: Distribuated expert problem treatment as a
model for information system analysis and design. Journal of Information Science, no. 5,
1983, 153-167.
Berg Hansen, Inge (ordstyrer): Paneldiskussion med temaet: Forholdet mellem brugere og informationsfolk.
Er der brug for mellemmænd eller kan enhver udnytte dataskærmen optimalt? (i:
Information og brugerne. Foredrag og indlæg ved DTL's jubilæumskonference 29.oktober
1984. Lyngby: Dansk Teknisk Litteraturselskab, 1985. 97 sider. (DTL skriftserie nr. 56), side
55-94.
Clausen, Helge: Referencearbejde og online søgning. Lyngby: Dansk Teknisk
litteraturselskab, 1983. 77 sider.
Hjermind, Ellen Warrer & Anders Ørom: Bibliotekarisk selvforståelse. En analyse af perioden
1930-64. Biblioteksarbejde, 1981, 6.årg.(6), side 7-54.
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-Hanssen.
[Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Ingwersen, Peter: Intermediary Functions in Information Retrieval Interaction. Ph.d.
Thesis. København: Handelshøjskolen, Det økonomiske Fakultet, Institut for Informatik og Økonomistyring,
marts 1991. 169 sider (mimeo.). Genudgivet i ændret udgave som Information
Retrieval Interaction. London: Taylor Graham, 1992.
Larsen, Gitte: End user searching, a new challenge to the intermediaries. Information and
Innovation: Beretning fra 7.Nordiske Konference for Information og Dokumentation 28.-
30. august 1989, Århus Universitet, Århus, 1989.
Schou-Christensen, Jens: Børsens edb-ordbog. Kbh.: Børsens forlag, 1984. 259 sider.
Tidsskrift: Infomediary. The Journal of Information Brokerage and Consultancy. The
Netherlands, North-Holland, Vol. 1, 1987-.
Se også *bruger
Internationalisering
Det ligger i *videnskabens natur, at den bestræber sig på at producere viden,
der er uafhængig af bl.a. oprindelsessted. Fra forskningspolitisk side har
208

Internet
man i de skandinaviske lande ønsket at fremme forskningens
internationalisering, og herunder belyse den skandinaviske forsknings
internationale stilling. Hertil har man bl.a. anvendt *bibliometriske metoder
(jfr. f.eks. Sivertsen, 1993a).
I den forskningspolitiske debat har der været fremført synspunkter, der går på, at en internationalisering
kan have omkostninger i form af negative tendenser i forskningens kvalitet.
Nogle af disse synspunkter er refereret i Hjørland (1992, side 34-35). Sivertsen (1993b) har
påvist, at begrebet "internationale tidsskrifter" er yderst problematisk i samfundsvidenskaberne,
og at den forskningspolitiske tendens til at overføre naturvidenskabernes typiske
kommunikationsstruktur til samfundsvidenskaberne derfor kan problematiseres.
Litteratur: Sivertsen, Gunnar: Internationalization via Journals. Scientific and scholarly
journals edited in the Nordis Countries. Copenhagen: Nordic Counsil of Ministers, 1992.
(Nord 91:49).
Sivertsen, Gunnar: Nordisk samfunnsforskning i internationale tidsskrifter - artikler 1981-
90 i Social Science Citation Index. København: Nordisk Ministerråd, 1993[a]. 84 sider. (Nord
1993:5).
Se *Netværk
Interurbanlån
Se *Dokumentlevering
Intervaloperatorer
Se *Nærhedsoperatorer
Inverteret fil
Se *Fil
"Invisible Colleges"
"Usynlige kollegier" er en betegnelse fra videnskabssociologien. Crane
(1972) mener, at indenfor de videnskabelige institutioner eksisterer der små
grupper af særdeles produktive forskere, der deler samme forskningsområde,
kommunikerer med hinanden og således er den styrende kraft i
forskningsområdets strukturforandring. Medlemskab i sådanne grupper er
overvejende afhængig af personlige forbindelser (uformel kommunikation).
"IR"
Litteratur: Crane, Diana: Invisible Colleges. Diffusion of Knowledge in Scientific
Communities. Chicago & London: The University of Chicago Press, 1972. 213 sider.
Price, Derek J. de Solla: Little Science, Big Science. New York: Columbia University Press,
1963.
Se også *Gatekeeper; *Informationssociologi; *Videnskabelig kommunikation.
Se *"Information retrieval"
"IR-Sprog"
Se *"Information Retrieval Languages", "IR-sprog"
209

IRM
Se *Information Resources Management
ISBN (International Standard Book Number)
Et 10-cifret nummer, som entydigt identificerer en bog, udgave af bog eller
monografi. Systemet er siden sin etablering udvidet til også at omfatte bl.a.
*software. Systemet er tænkt som et fællessystem for forlagsverdenen,
boghandel og biblioteker.
De 10 cifre er opdelt i fire grupper. De 3 første er af variabel længde, men skal tilsammen være
på 9 cifre:
Udgivelsesland. Op til fem cifre. Store lande får korte numre. (Danmark har 87 - det
amerikanske er 0 og kan evt. udelades).
Forlag. Op til cifre. Store forlag får korte numre. F.eks. har Danmarks Biblioteksskole
forlagskoden 7415.
Titelnummer. Op til 8 cifre. (Store forlag i store lande vil have mange cifre til disposition;
nummeret tildeles af forlaget selv).
Kontrolciffer. (Baseret på "modus 11 med vægtene 10-2".
Nummeret fyldes op med nuller, så der altid er 10 cifre. Skilletegnet kan være bindestreg eller
blank.
Endnu (juli 1993) er samarbejde mellem ISBN og EAN (Stregkoder) ikke etableret, men der
arbejdes på sagen.
Ved flerbindsværker tildeles hvert bind sit egen nummer. Desuden tildeles værket som helhed
sit eget nummer. Ved hæftet og indbundet udgave af samme bog tildeles forskellige ISBN,
hvilket f.eks. giver problemer hvis man i ALBA-basen vil identificere et værk ved ISBN eller
hvis man anvender ISBN til at identificere et værk.
Den samme bog kan også have flere forskellige ISBN, hvis den udgives parallelt. Eksempelvis
har bogen "Positivism in Psychology" fra Springer Verlag, 1992 dels ISBN 0-387-97700-7
(Springer Verlag New York), dels 3-540-97700-7 (Springer-Verlag Berlin)
Eksempel: Hjørland, Birger: Informationsvidenskabelige grundbegreber. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1992, har ISBN 87-7415-235-1.
Litteratur: DS/ISO 2108 er den danske standard for ISBN.
ISDS (International Serials Data System)
Et internationalt system til entydig identifikation af periodica. Systemet er
opbygget på nationale centre med et koordinerende Internationalt Center i
Paris.
ISDS-Danmark befinder sig på Det kongelige Bibliotek. Det foretager bibliografisk registrering
af i Danmark udgivne periodica til Det kongeligebiblioteks database Rex og den internationale
ISDS-database, som i Danmark er indlagt i forskningsbibliotekernes fælles base "ALBA", og
tildeler de registrerede periodica *ISSN. Administrerer standardperiodicanummereringen i
Danmark. ISDS-basen indeholdt pr. 1990 ca. 400.000 titler.
For at sikre effektiv identifikation af tidsskrifter anbefaler ISDS-centrene, at udgivere af nye
tidsskrifter henvender sig så hurtigt som muligt og indsender prøvetryk eller anden
dokumentation i god tid inden udgivelsen.
210

ISSN (International Standard Serial Number)
Et 8 cifret nummer, som entydigt identificerer et *periodicum. Numrene
tildeles af nationale *ISDS-centre, i Danmark af Det kongelige Bibliotek.
Principperne for tildeling af ISSN-numre fastlægges af nationale og
internationale standarder.
Journal
ISSN-nummerering blev vedtaget af UNESCO år 1970 i Paris som led i *UNISISTprogrammet.
i 1971 udarbejdede International Standard Organisation (ISO) første udkast til en
standard, der danner baggrund for nummereringen.
ISSN er knyttet til et tidsskrifts titel og ændres når denne ændres. Centret afgør, om det er
nødvendigt at tildele nyt ISSN. Det skaber problemer for genfinding i databaserne, hvis
tidsskriftet blot fortsætter med at anvende det gamle ISSN ved titelændring. Tildeling af ISSN
sikrer *bibliografisk kontrol og dermed også *synlighed.
Samme *publikation kan være udstyret med såvel ISSN-nummer som *ISBN-nummer, d.v.s.
være behandlet som såvel monografi som periodicum.
Eksempel: Tidsskriftet "Biblioteksarbejde. Tidsskrift for informations- og
kulturformidling" (14.årg. 1993) anfører i hvert nummer ISBN-nummer (13.årg., 1992; nr. 37
har således ISBN 87-88524-33-7; På eller i dette tidsskrift anføres ingen ISSN-nummer (sic!!!),
men opslag i ISDS-basen viser, at tidsskriftet har ISSN 0106-2514).
ISSN-nummereret danner også grundlag for udarbejdelse af stregkode-etiketter til tidsskrifter,
de såkaldte EAN-koder (Europæisk artikelnummerering).
Litteratur: Universitetsbiblioteket i Oslo: ISSN. Internasjonalt standardnummer for
periodika. Oslo: Universitetsbiblioteket i Oslo, 1993. 3. rev. udgave. ((UBO Veiledninger ;
14). 7 sider.
DS/ISO 3297. [Dansk standard for ISSN].
Se også *ISDS (International Standard Data System)
Se *Tidsskrift
Journalologi
Se *Tidsskrift; *Redaktion
Kassation
Se *Selektion
Katalogisering
Se *Dokumentbeskrivelse
Katalogorden
se *Orden
Kategorier
Informationsordbogen, 1991 skriver under opslagsordet
"Fundamentalkategorier": "I klassifikationssystemer kan kategorier udgøre
et erkendelsesværktøj, ved hvis hjælp et hvilkent som helst emne eller
211

fagområde lader sig underdele og ordne. Ranganathan tog følgende 5
fundamentalkategorier i anvendelse ved analyse og ordning af sammensatte
emner i sin Colon Classification: Personality, Matter, Energy, Space, Time,
ofte omtalt som PMEST. Jf. facetformel".
Udover Ranganathan, opererer f.eks. Langridge (1989) med fundamentale
kategorier af viden som baggrund for sin indekseringsteori.
Jørgensen (1962, side 9) præsenterer Aristoteles kategorier:
"Tilværelsen bestaar af en mangfoldighed af "substanser", der har bestemte egenskaber.
Substanserne falder i to klasser: de primære, som er individuelle og konkrete genstande, og de
sekundære, som er de fælles bestanddele i de foreliggende grupper af de individuelle genstande.
De sekundære substanser er de slægter og arter, som de individuelle genstande hører under, og
som Aristoteles betragter som indeholdt i genstandene og udgørende deres væsen eller essens.
For ham stod det som videnskabens opgave at finde tingenes væsen, der udtrykkes i deres
definitioner, dvs angivelser af, hvad tingsnavnene betegner. Naar man ved definitioner vil sige,
hvad tingene er, bør man derfor først og fremmest angive til hvilken slægt, de hører, og derefter
hvilke artsejendommeligheder, de besidder; denne slags definition kaldes "definition ved den
nærmeste slægt og den særlige artsforskel" ("definitio per genus proximum et differentiam
specificam"). De sekundære substanser existerer ikke selvstændigt, men kun i og med de
primære substanser. Det samme gælder egenskaberne, som falder i 9 hovedarter, der tilsammen
med substansen udgør de 10 aristoteliske "kategorier", som paa engang er de højeste begreber
og de almeneste former for "væren" eller existens: substans, kvantitet, kvalitet, relation,
handlen, liden, sted, tid, tilstand og haven (dvs besidden af en egenskab). Som man let vil se,
indeholder denne liste et forsøg paa at opregne alle de hovedarter af egenskaber der
karakteriserer tingene: de [tingene] er substanser, som har en vis størrelse (kvantitet) og visse
kvaliteter, og som staar i visse relationer til hverandre; som handler eller lider (dvs er genstand
for behandling); som existerer paa bestemte steder og til bestemte tider; som befinder sig i
bestemte tilstande og har bestemte egenskaber..."
Kategorierne for tingenes måder at være til på fra Platon og Aristoteles forekom samtiden
uafhængige af de empirisk givne sprog, men som Bukdahl (1973, side 15) skriver, så tager
sagen for os efterkommere sig anderledes ud, idet kategorierne for tingenes måder at være til på
faktisk stammer fra de inddelinger, det latinske sprog muliggør.
William fra Ockham (ca. 1285-1349) udbygger på en radikal måde den ansats, der lå i
Aristoteles reaktion mod Platons iddeer som selvstændige størrelser, idet han påstår, at det
eneste eksisterende er individuelle fænomener. Almenbegreber og kategorier er ikke længere et
forud givent ordningsgrundlag for en objektiv orden i fænomenerne, men alene
inddelingsprincipper, som vi kan anvende til klassifikation på grundlag af ensartede eller
nærtbeslægtede egenskaber hos enkelttingene. Erkendelsens basis bliver hermed den
umiddelbare bevidsthedsmæssige opfattelse af fænomenerne. Ud fra denne grundopfattelse
udskiller sig to hovedstrømninger: Descartes (1596-165) indleder den rationalistiske strømning,
efter hvilken erkendelsens basis er simple tydelige forestillinger med matematikken som
forbillede. John Locke (1632-1704) grundlægger empirismen, efter hvilken kun
sanseiagttagelser giver os objektiv viden. Bukdahl konkluderer (s. 16) "Den revolution, som
sker med "nominalismen", indledt af Occam og fuldbyrdet af Descartes og Locke og fortsat af
Kant, består altså i, at erkendelsen i forhold til sprog og tradition kan stå på egne ben". Denne
nominalistiske revolution var så stærk, at den fortrængte ansatserne til sin modsætning: sproget
som medbetinger af vor erkendelse, der f.eks. gjorde sig gældende hos William von Humboldt.
Først i det 20 århundrede genopdages denne indsigt. Dels rehabiliteres von Humboldts indsigt,
at der ligger en hel verdensanskuelse indbygget i modersmålene, dels nyfremsættes teorien bl.a.
af Lee Whorf. Idag må betragtningen at man kan erkende objektive grundkategorier
forudsætningsløst, uden om sproget opfattes som naiv-realistisk og positivistisk.
212

Indenfor videnskaberne eksisterer vigtige kategorier. F.eks. botanikkens opdeling i sporeplanter
og frøplanter m.v., kemien opdeling af stoffer i kategorier efter det periodiske system etc.
Sådanne kategorier er ikke udtryk for hverken rent ontogenetiske værender som de aristotelske
kategorier eller rent empirisk forefundne, men afspejler den videnskabelige erkendelsesproces,
d.v.s. de er historiske dannelser, der afspejler abstrakte egenskaber fundet i tingene via en
erkendelsesproces, der såvel omfatter teoretiske som empiriske elementer.
Spørgsmålet er, hvorvidt der kan konstateres objektivt eksisterende niveauer, som de forskellige
videnskaber udgør dele af. Køppe (1990, bagside) skriver herom: ".. det påvises, at såvel den
traditionelle naturvidenskab som alternativerne viger uden om en stillingtagen til verdens
eksistens og betingelserne for at erkende verden.
Som en rød tråd gennem hele bogen forsvares det synspunkt, at det er muligt at danne en
syntese af moderne videnskab og de senere års alternativer, hvis man tager sit udgangspunkt i,
at virkeligheden er inddelt i niveauer: den uorganiske materie, liv, psyke og samfund.
Niveauerne må udforskes på deres egne præmisser, idet de har en egen tid, udvikling og
historie....". Køppes opfattelse minder meget om den "theory of integrative levels", der også har
præget klassifikationsforskningen.
Litteratur: Buckdahl, Jørgen K.: Sprog og erkendelse. En historisk indledning (Side 9-28 i:
Jacobsen, Malthe: Sprog og virkelighed. København: Gyldendal, 1973. 208 sider.
Jørgensen, Jørgen: Indledning til logikken og metodelæren. Ny, omarbejdet udgave.
København: Ejnar Munksgaard, 1962. 144 sider.
Køppe, Simo: Virkelighedens niveauer. De nye videnskaber og deres historie. København:
Gyldendal, 1990. 521 sider.
Ranganathan, S.R.: Facet Analysis. Fundamental Categories. (i: Theory of Subject Analysis.
Littleton, Colerado, 1985, side 86-93).
Se også *Klassifikation
Kilder (Informationskilder)
En tings kilde er dens oprindelse (f.eks. Nilens kilder). I
informationsvidenskaben er der tale om oprindelsen til en given oplysning,
information eller viden. Informationsvidenskabens centrale opgave er at
kunne bidrage til identificere relevante informationskilder (f.eks. ved
*verifikation og *emnesøgning).
En bruger kan have sin viden fra f.eks. et leksikon eller en lærebog. Dette er
brugerens kilde. Leksikonet eller lærebogen kan igen have sin viden fra
andre bøger og leksika, der igen kan have sin viden fra tidsskriftsartikler.
Der er således tale om en kæde, og der der altid kan ske fejl og
forvrængning af budskabet, prøver professionelle forskere og seriøse
brugere altid at spore den primære litterære kilde. Den primære litterære
kilde er normalt en videnskabelig afhandling, hvortil der principielt er
knyttet strenge krav til kvaliteten og til mulighed for at efterprøve kvaliteten
(f.eks. gentage et eksperiment, at spore litterære påvirkninger gennem
referencer etc).
De kilder, der citerer den primære kilde, er sekundære kilder, og de, der citerer de sekundære
kilder er tertiære kilder o.s.v. Sekundære og tertiære kilder m.v. har normalt ikke interesse som
andet end en genvej til den primære kilde. Der kan dog i humaniora og samfundsfag være en
såkaldt receptionsforskning, der interesserer sig for, hvordan viden spredes.
Informationskilder eller erkendelseskilder kan ses som et erkendelsesteoretisk begreb. I
213

naturvidenskaben udgør naturlige objekter (f.eks. antiloper) de primære erkendelseskilder, mens
*dokumenter udgør sekundære erkendelseskilder. Indenfor mange humanistiske fag, især
historie, udgør *dokumenter primære informationskilder, og der er udviklet en speciel
kildekritisk metodologi og en speciel dokumenttype: kildelitteratur. Foruden naturlige objekter
og *dokumenter kan mennesker og menneskelige produkter og menneskelige handlespor
udgøre vigtige erkendelseskilder, f.eks. i psykologi og samfundsvidenskaberne og i det
praktiske liv.
Indenfor videnskaben er det den faglige metodologi og den filosofiske erkendelsesteori, der
beskæftiger sig med erkendelsens kilder på det dybeste plan. Indenfor retsvidenskab taler man
f.eks. om love som de primære retskilder, domstolsafgørelser som sekundære retskilder og
litteratur som tertiære retskilder. Indenfor erkendelsesteori prioriterer klassiske paradigmer som
empiricisme, rationalisme og historicisme forskellige typer erkendelseskilder.
*Informationsvidenskaben beskæftiger sig bl.a. med at undersøge hvilke informationskilder
forskere rent faktisk anvender og forsøger at optimere informationssøgningsprocessen (jfr.
f.eks. Allen & Gerstberger). Informationsvidenskabens interesse ligger mest på de offentligt
tilgængelige kilder som arkiver, biblioteker og databaser, d.v.s. kilder, der er sekundære i
forhold til forskningens og filosofiens primære kilder.
Erland Kolding Nielsen er en af de eneste forskere, der har forsøgt at indkorporere
kildebegrebet systematisk i informationsvidenskaben. Han skriver (1978a, side 28): "EN IKKE
ualmindelig fejlslutning udgør den opfattelse, at kilde og datum er synonyme begreber. Den
hænger vel ofte sammen med den positivistiske fejltagelse, Kristian Erslev påpegede som
karakteristisk for "den ældre naive kildekritik", nemlig at den opfatter "Beretningerne om en
Tildragelse som små Stumper af selve Virkeligheden" (21) Denne opfattelse fører undertiden
til, at kilderne antages at kunne tale for sig selv, i hvert fald må de have været underkastet en
kritisk prøvelse.
Ved data forstås "beskrivelser af historikernes iagttagelser af kilden". (22) Begrebet "kilde"
betegner altså det konkrete objekt, mens begrebet "datum" (kildedatum) betegner bestemte
egenskaber eller forhold ved dette objekt, formuleret i observerbare udsagn. (23) "En kilde kan,
set fra udnytterens synspunkt, siges at være et manifest foreliggende system af latente data".
(24).
Dette skel imellem kilder og data er væsentligt i relation til informationsvidenskabsaspektet,
idet disse to typer information ofte skal søges forskellige steder, konkret i forskellige typer af
hjælpemidler eller dokumenter. (25)
Begrebet "data" er på den anden side heller ikke altid synonymt med begrebet kendsgerning
eller "faktum" i positivistisk forstand. Databegrebet må opfattes bredere, idet det ikke blot kan
reduceres til kun at omfatte udsagn, som kan gøres eller er gjort til genstand for empirisk
prøvelse. Data er erkendelsesgrundlaget for "kendsgerninger", der altså igen er noget, der er
erkendt.
..."
[EKN videreudvikler herefter en datatypologi, der forbindes til en teori om informationssøgning;
Bemærk iøvrigt, at den definition af data, der citeres under opslaget *data i dette
leksikon, stemmer godt overens med EKNs opfattelse]
Litteratur: Allen, T.J. & P.G.Gerstberger: Criteria for selection of an information source.
Cambridge, Mass.: MIT, Sloan School of Management (PB 176 899).
Kolding Nielsen, Erland: Historie og informationsvidenskab. En artikelsamling.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1978a. 122 sider (Upubliceret kompendium).
Kolding Nielsen, Erland: Samtidshistorie og biblioteksvidenskab. Om informationsstrukturen i
samtidshistorie og dens biblioteksmæssige konsekvenser (i: Bag ved bøgernes bjerg. 1978b,
side 250-265).[Denne artikel indgår i Kolding Nielsen (1978a]
214

Se også *Data; *Dokumenter;
Klassifikation
Indenfor informationsvidenskab anvendes betegnelsen "klassifikation" især
om særlige typer af *emnedata eller *"information retrieval languages". Et
klassifikationssystem i denne snævre, dagligsprogs betydning er
eksempelvis Dewey Decimal Classification, i modsætning til f.eks. "verbale
emneordssystemer" som *tesauri.
Det, der karakteriserer et klassifikationssystem i denne snævre betydning er,
at det foretager en systematisering af et givet emne-univers i klasser og
subklasser udfra en "top-down" behandling af det pågældende emne-univers
(fra en helhedsbetragtning af emneuniverset til det enkelte begreb f.eks. fra
"psykologi" til "børnepsykologi" til "kognitiv udvikling"). Klassifikationssystemer
er endvidere karakteriseret ved at være kodede (modsat verbale)
ir-sprog, og disse koder er strukturvisende. Tesauri klasssificerer også deres emneunivers,
men dette gøres mest udpræget udfra en "bottom-up" (empirisk baseret på konkrete
dokumenter) behandling (fra det enkelte begreb til dets over-, under- og relaterede begreber;
naturligvis er der overgange, og de to tilgange kan forenes).
Klassifikationssystemer i denne snævre betydning har en stor udbredelse i
biblioteker og bibliografier, databaser m.v. De anvendes dels til ordning
(*orden), såvel fysisk opstilling af bøger, som til ordning af
*dokumentrepræsentationer f.eks. i trykte referatpublikationer. Dels
anvendes klassifikationssystemer til genfinding i fastformskataloger og
online databaser. Som genfindingssystem er klassifikationssystemer
"umoderne", trenden i tiden går tydeligt i retning af verbale emnedata, som
anses for mere brugervenlige.
Lancaster (1991, side 126) understreger, at klassifikation i dens bredeste betydning ikke kun
skal forstås som ovenfor nævnt, men indbefatter alle former for lagring og genfinding af
informationer. Således er "oversættelsen" af et begreb til en notation eller en "label" som et
indexeringsord eller -frase en indplacering af dokumentet i en klasse af dokumenter, d.v.s. en
klassifikation. Den begrebsmæssige analyse, der finder sted ved såvel "klassifikation" som
"indexering" udgør dermed en klassifikation i bred betydning.
Et meget vigtigt biprodukt ved klassifikation er, at man tvinges til at
definere sine klasser, d.v.s. klassifikation fremmer begrebsmæssig klarhed,
hvilket skyldes den nære sammenhæng mellem klassifikation og definition
(Jfr. Jørgensen, 1963, side 192).
Klassifikationssystemer kan opdeles efter form og indhold. Efter form kan
man f.eks. skelne mellem *enumerative klassifikationssystemer og
*facetterede klassifikationssystemer (samt indexeringssystemer, hvis man
taler om klassifikationssystemer i bred forstand). Efter indhold kan man
skelne mellem universelle klassifikationssystemer og fagafgrænsede klassifikationssystemer.
Universelle klassifikationssystemer har som fordel, at ethvert emne er
vurderet og prioriteret udfra en helhedsvurdering. Dette indebærer samtidig
215

den ulempe, at et universelt klassifikationssystem altid må indebærer en
prioritering, en fagpolitisk stillingtagen og et kompromis mellem forskellige
fags erkendelsesinteresser. (Eksempel: I et universelt klassifikationssystem må man
vælge at placere socialpsykologi enten under psykologi eller under sociologi, eller forsøge at
skelne mellem en "psykologisk socialpsykologi" og en "sociologisk socialpsykologi"; I
fagafgrænsede klassifikationssystemer kan man derimod vælge at medtage socialpsykologi
såvel i det psykologiske som i det sociologiske skema).
Der findes mellemformer mellem universelle og fagafgrænsede klassifikationssystemer.
Det kongelige biblioteks "UASK" systematik (udenlandske
bøger 1950-) kan betragtes som et (i al fald i denne henseende)
hensigtsmæssigt kompromis. I dette system har faget økonomi f.eks.
adopteret et klassifikationssystem fra en international økonomisk
fagbibliografi.
Den mest udviklede og opdaterede *BDI-faglige teori om klassifikation er
udviklet i England i traditionen fra Ranganathan og "The Classification
Research Group" representeret f.eks. i Mills & Broughton (1977).
Foruden at være en *BDI-faglig disciplin er klassifikation også en filosofisk-logisk-matematisk
disciplin og videnskabernes klassifikation udgør et særligt filosofisk problem, der er særdeles
relevant for den informationsvidenskabelige teori (Jfr. *"Klassifikation, videnskabernes").
Foruden klassifikation anvendes også begreberne taxonomi, typologi og kategorisering. Nogle
forfattere, f.eks. Adams & Adams (1991) skelner mellem klassifikation og taxonomi, hvor en
taxonomi udgør en særlig form for klassifikation, der har en specifik hierarkisk egenskab, en
klassifikation, i hvilken mindre og mere specifikke klasser eller taxa (ental taxon) er grupperet
i større og mere generelle ditto. En typologi er en form for *klassifikation, specielt udformet
med henblik på at sortere elementer i gensidigt udelukkende kategorier, der betegnes typer.
Begrebet "kategori" anvendes i lidt forskellige betydninger. Filosofisk taler man om kategorier,
grundbegreber. Aristoteles, Hegel og andre store filosoffer opererer med kategorisystemer for
alt værende. Mammen (1983, side 306) definerer en kategori som en mængde af genstande, for
hvilket det gælder, at det for enhver genstand, der tilhører den, også kan afgøres, at den tilhører
den. Denne definition stiller Mammen i modsætning til kognitivisternes "universelle" klasser af
genstande alene defineret ved deres almene sensoriske eller funktionelle egenskaber.
Elin K. Jacob finder, at klassifikation og kategorisering er forskellige processer:
"The Process of classification involves the systematic assignment of entities to
groups or classes according to an established set of principles. Classification entails
a one-for-one slotting of objects, events, or properties, based upon the apperception
of a core of neccessary and sufficielt characteristics, into mutually exclusive classes
within the hierarchical structure imposed by an arbitrary and predetermined ordering
of reality. Categorization, on the other hand, refers to the process of dividing the
world of experience into groups --or categories--whose members bear some
perceived relation of similarity to each other. In contrast to the process of
classification, the process of categorization entails neither that membership within a
category is determined by the apprehension of a set of definitive characteristics nor
that inclusion within one category prohibits membership within any other category.
It is this recognition of similarities between otherwise unlike entities and the
subsequent identification of categories that permits the individual to discover order
within an otherwise complex and chaotic environment". (Jacob, 1991, p. 78).
Formelt-logisk opererer man ofte med to krav til et klassifikationssystem (Jfr. f.eks. Jørgensen,
1963, side 190):
216

1) klassifikationssystemet skal være eksklusivt, d.v.s. intet element må være indeholdt i mere
end een klasse (klasserne må ikke overlappe hinanden)
2) Klassifikationssystemet skal være exhausivt, d.v.s. klasserne skal udtømme emnet (der må
f.eks. ikke være bøger, der ikke kan klassificeres i det pågældende system, såfremt de falder ind
under dets område).
Disse formelle betingelser er sjældent opfyldt i virkelighedens verden. Hvis klasserne f.eks.
består af fag, overlapper fag som psykologi, psykiatri, sociologi og pædagogik meget. I
moderne kognitiv videnskab er man begyndt at vurdere de formelle klassifikationskrav udfra
nye synsvinkler. Istedet for at et element enten er eller ikke er medlem af en given klasse, taler
man idag om grader af slægtskab og om mere eller mindre typiske medlemmer (f.eks. mere eller
mindre typiske medlemmer af klassen "grøntsager"). Også i den moderne "fuzzy logic" har man
opgivet det veldefinerede klassebegreb.
Når talen er om klassifikationssystemer som middel til bogopstilling er kravet om ikkeoverlappende
klasser naturligvis stærkt, idet den samme bog ikke kan placeres flere steder rent
fysisk. Det er imidlertid et spørgsmål, hvorvidt disse kriterier ikke er mere skadelige end
gavnlige, når det drejer sig om moderne *emnedatasystemer i *elektroniske databaser.
En meget væsentlig skelnen går mellem naturlig og formel klassifikation (behandlet af bl.a.
Kedrow, 1976). En naturlig klassifikation afspejler f.eks. en videnskabs alsidige forbindelser til
andre videnskaber, mens en formel klassifikation ordner alle videnskaber efter eet enkelt eller
ganske få formelle karakteristika.
Et givent *vidensdomæne kan klassificeres udfra forskellige udgangspunkter: Indenfor *BDI
området klassificeres *dokumenter. Denne ordning kan kaldes bibliografisk. Selve domænet
beskrives ofte i håndbøger og encyclopædier og gives her en fremstillende orden, der bygger på
en implicit eller eksplicit metodologisk/videnskabsteoretisk opfattelse af emnet. Denne orden
kan kaldes den faglige ordning eller den filosofiske ordning. Til undervisningsbrug ordnes
stoffet på en pædagogisk måde, således at elementer, der forudsætter andre elementer sættes
efter disse. Det er en pædagogisk klassifikation. Ordningen kan også tage hensyn til fagforeningsmæssige,
sociologiske, arbejdskraftsmæssige forhold. Der findes endnu flere
udgangspunkter for ordning. Det interessante er naturligvis, i hvilken grad disse forskellige
udgangspunkter overlapper med hianden. Dette problem er berørt i artiklen om *vidensrepræsentation.
Man kan stille det spørgsmål, om klassifikation overhovedet er en nødvendig eller frugtbar
aktivitet. Dette diskuteres af Rescher (1979), der peger på, at viden om sammenhænge på den
strukturelle side af naturlige taksonomier i kognitive systematiseringer udgør et nøgleaspekt af
faktuel viden i sig selv.
Her er vi så ved eet af informationsvidenskabens grundlæggende problemer: Systematiseringer
opstår og udvikler sig samt ændres løbende efterhånden som den menneskelige erkendelse og
den videnskabelige viden udvikles. Som McGarry udtrykker: "Knowledge is a cultural entity
and keeps shifting its pattern like a kaleidoscope. An emergense of the new knowledge modifies
the structure of the whole. Contrary to H.E.Bliss (1870-1955) there is no permanent order in
knowledge. "Pattern is new every moment" said T.S.Eliot (1888-1965), with a poetic vision".
Klassifikationer i *BDI-faglig forstand skal afspejle denne erkendelsesmæssige udvikling.
Ethvert forsøg på at etablere præetablerede systemer, som den løbende erkendelsesudvikling
presses ind i, er et udtryk for rationalisme og "objektiv idealisme", d.v.s. for det synspunkt, at
der findes givne principper og "idéer", der er evige og uforanderlige, som går forud for den
videnskabelige erkendelse, eksisterer apriori. Da informationsvidenskaben gerne vil
selvstændiggøres fra den enkelte videnskabelige fag ligger der en permanent idealistisk tendens
og lurer: Tendensen til at skabe systemer, der ikke afspejler, men udgør alternativer til faglige
systemer: til at informationsvidenskaben bliver en særlig "idé-verden" uden tilstrækkelig
forbindelse med den virkelige verden. Svaret på dette problem ligger i at arbejde med
217

generaliseringer af vidensstrukturer, d.v.s. at arbejde filosofisk.
Litteratur: Adams, William Y & Ernest W. Adams: Archaeological typology and practical
reality. A dialectical approach to artifact classification and sorting. Cambridge: Cambridge
University Press, 1991. 427 sider.
Jacob, Elin K.: Classification and Categorization: Drawing the Line. Advances in
Classification Research. Vol. 2. Proceedings of the 2.nd. ASIS SIG/CR Classification
Research Workshop. Washington, D.C.: American Society for Information Science, 1991, pp.
67-83.
Jørgensen, Jørgen: Psykologi på biologisk grundlag. København: Munksgaard, 1963. 683
sider.
Kedrow, B.M.: Klassifizierung der Wissenschaften. Band 1-2, Köln: Pahl-Rugenstein, 1976.
(Oversat fra russisk).[Et tredie bind er omtalt i bd. 2; det vides ikke, om det er udkommet]
Klassifikation der Wissenschaften (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und
Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix
Meiner Verlag, 1990).
Lancaster, Frederick Wilfred: Indexing and abstracting in theory and practice.London:
Library Association, 1991. 328 sider.
McGarry, Kelvin: Epilogue. (i: Knowledge and Communication. Essays on the Information
Chain. Ed. by A.J.Meadows. London: Library Association (A Clive Bingley Book): 1991. 164
sider.[Her citeret fra anm. i Int.Classif. 1992, s.41]
Mammen, Jens: Den menneskelige sans. Et essay om psykologiens genstandsområde.
København: Dansk Psykologisk Forlag, 1983. 543 sider
Mills, Jack: Library Classification. Journal of Documentation, 1970, 26, 120-160.
Mills, Jack & Vanda Broughton: Bliss Bibliographical Classification. 2. ed. Introduction
and Auxilliary Schedules. London: Butterworths, 1977. 209 sider (Specielt kap. 4: Organizing
Information and the Role of Bibliographic Classification; Kap. 5: The Structure of a
Bibliographical Classification & kap. 6: The Bliss Bibliographical Classification (BC).
Needham, Joseph: Integrative Levels: A Revaluation of the Idea of Progress. (1937 Herbert
Spencer Lecture, reprinted in: J.Needham: Time: the Refreshing River. London, 1943.
Ranganathan, S.R.: Prolegomena to library classification. Ed. 3. London: Asia Publ. House,
1967.
Richardson, Ernest Cushing: Classification: Theoretical and Practical. 3.ed. New York:
1930.
Rescher, Nicholas: Cognitive Systematization. A Systems-theoretic approach to a coherent
theory of knowledge. Oxford, 1979.
Samurin, E.I.: Geschichte der bibliotekarisch-bibliographischen Klassifikation. Band I-II.
München: Verlag Dokumentation, 1967. 404 + 781 sider.
Wojciechowski: (1971)
Ikke publicerede kilder:
Moustgaard, Lisbeth: De Dahl-Ankerske kataloger på Universitetsbibliotekets 2. afdeling. En klassifikationsteoretisk
analyse af kataloger og emneregister. København: Universitetsbibliotekets 2. afd., 1985. 185 sider.
Weitemeyer, Mogens: Klassifikationsbetænkning. [København: Det kgl. Bibliotek], juni 1991. vii+80 sider + bilag.
Se også *Information retrieval languages; *Klynge; *Kundskabsorganisation; *Logik; *Orden.
Klassifikation, kritisk
Se *Kritisk klassifikation
Klassifikation, videnskabernes
Spørgsmålet om videnskabernes indbyrdes sammenhæng, eventuelle enhed
eller mangfoldighed, deres ordning o.v.s. er en klassisk problemstilling i
filosofien, som imidlertid har været relativt ubehandlet i det 20.årh.
218

De logiske positivister arbejdede i 1920'erne og 30'erne på et *reduktionistisk program, der
skulle danne basis for en eenhedsvidenskab. Dette program blev meget kritiseret, hvilket var
med til at lukke debatten.
Hermeneutikeren og marxisten Jürgen Habermas har fremsat en teori om naturvidenskab,
humaniora og samfundsvidenskab som tre områder baseret på forskellige
"erkendelsesinteresser" (henholdsvis naturbeherskende, praktisk og "frigørende" interesse).
Indenfor de enkelte videnskaber har interessen for klassifikation også været behersket, med
vigtige undtagelser. Klassifikation af videnskabelige fænomener som medicinsk/psykiatrisk
sygdomsklassifikation; og empiriske klassifikationsmetoder som faktoranalyse. Studiet af
fælles idéer, teorier m.v. i videnskaberne: Interdisciplinaritet (Klein, 1990).
På det overordnede plan er videnskabernes udvikling karakteriseret ved en vældig
differentiering. Der ses også modsatrettede integrerende tendenser.
Litteratur: Kedrow, B.M.: Klassifizierung der Wissenschaften. Band 1-2, Köln: Pahl-
Rugenstein, 1976. (Oversat fra russisk).[Et tredie bind er omtalt i bd. 2; det vides ikke, om det
er udkommet]
Klassifikation der Wissenschaften (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und
Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix
Meiner Verlag, 1990).
Klein, Julie Thompson: Interdisciplinarity: History, Theory, and Practice. Detroit: Wayne
State University Press, 1990. 331 sider (meget omfattende, systematisk bibliografi).
Klip-referat
Se *Deltekstrepræsentation
Klynge
Informationsordbogen (1991): "Klynge [cluster] I BDI-sammenhæng:
samling af ord eller udtryk der er associativt forbundne uden nødvendigvis
at have indbyrdes semantiske relationer af formaliserbar art. Klynger skal
fremme søgning på emne ved at pege på søgetermer til at supplere eller
træde i stedet for en given søgeterm".
Anvendelsen af klynger fremfor mere formel *klassifikation hænger
sammen med begrænsninger i den klassiske, aristoteliske *logik.
Begrebet "klynge" anvendes også i andre betydninger. Biblioteksbasen "ALBA/SAMKAT" har
således opereret med "klynger" forstået som forskellige bibliografiske, der beskriver det samme
værk, men som stammer fra forskellige biblioteker og kan have et noget forskelligt indhold.
Disse "klynger" blev dannet ved fælles *ISBN-nummer.
Litteratur: Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2.
udg. Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-
Hanssen. [Hellerup]: Dansk Standardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
"Knowledge retrieval"
Se "*Information retrieval"
"Known item search"
Type af *informationssøgning, hvor det *dokument der søges, er kendt for
brugeren, eller hvor visse data om dokumentet er givet, f.eks. forfatter eller
219

titel. *Emnesøgning er en modsætning, idet emnesøgningens opgave er at
identificere på forhånd ukendte dokumenter, hvis indhold kan tilfredsstille
bestemte *informationsbehov. Til "Known item search" anvendes især
såkaldt "deskriptive katalogiseringsdata".
Se også *dokumentbeskrivelse; *verifikation.
Kognitiv ergonomi
Se *Menneske-maskin kommunikation og ergonomi.
Kognitive paradigme
En tværfaglig, teoretisk tilgang, der opfatter den menneskelige tænkning,
perception m.v. som byggende på sandsynlighedsteoretiske beregninger af
sansedata.
Indenfor psykologi benyttes også betegnelsen "informations-procespsykologi".
Dette paradigme blev introduceret i psykologien ca. 1956 af
J.Bruner & N.Chomsky. Det fik enormt mange tilhængere og blev betegnet
en videnskabelig revolution (Barrs, 1986). I 1990'erne mødes det dog af en
voksende kritik, der bl.a. hævder, at der ikke er tale om en videnskabelig
revolution, men en myte, der mere minder om markedsføring end videnskab
(Jfr. Morris, 1995 & Leahey, 1992).
Indenfor informationsvidenskaben er kognitivismen karakteriseret ved en
individualistisk tankegang, der tager udgangspunkt i brugernes og evt.
vidensproducenternes individuelle, kognitive strukturer. Der findes mere
eller mindre "hårde" og bløde" varianter af kognitivisme, men ovenstående
karakteristik omfatter dem alle.
Det kognitive paradigme i informationsvidenskaben betegner i første omgang en frugtbar
udvikling fra en rent teknologisk tilgang til en mere brugerorienteret tilgang. Som specifik
psykologisk teori har den imidlertid alvorlige mangler, jfr. f.eks. Hjørland (1991). Et alternativ
til det kognitive paradigme udgør det *sociologisk-videnskabsteoretiske paradigme, hvis
udgangspunkt ikke er individuelle vidensstrukturer, men *vidensdomæner (Jfr. Hjørland, 1993).
Litteratur: Dall, Henrik & Peter Havnø: Kritikken af det kognitive paradigme i informationsvidenskaben.
Biblioteksarbejde. Tidsskrift for informations- og kulturformidling. Nr. 36,
13.årg., 1992, side 17-30. (debat: Hjørland, 1993)
Fischler, Martin A. & Oscar Firschein: Intelligence: The Eye, the Brain, and the Computer.
Amsterdam: Addison-Wesley, 1987. 331 sider.
Frohmann, Bernd: The Power of Images: A Discourse Analysis of the Cognitive Viewpoint.
Journal of Documentation, 1992, vol. 48 (4), 365-386.
Hjørland, Birger: Det kognitive paradigme i Biblioteks- og informationsvidenskaben.
Biblioteksarbejde, 1991, Nr.33, side 5-37. Summary side 57 (redaktionel indledning side 3).
Hjørland, Birger: Alternativet til det kognitive paradigme. Svar til Dall & Havnø (1992). Biblioteksarbejde,
1993, in press.
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid, 1993. 259 sider (Doktordisputats).
Leahey, T.H.: The mytical revolutions of American psychology. American Psychologists,
1992, 47, 308-318.
Lindsay, P.H. & D.A.Norman: Human information processing: an introduction to
psychology. Academic Press, 1972.
220

Morris, Edward K.: Debate on Cognitivism. Contemporary Psychology, 1995, 40(5), 489-
490.
Still, Arthur & Alan Costall: Against Cognitivism. Alternative Foundations for Cognitive
Psychology. England: Harvester Wheatsheaf, 1991. 280 sider.
Kommandosprog
Betegnelse for de kommandoer (og disse kommandoers syntaks), der skal
anvendes ved søgning i elektroniske databaser.
Eksempelvis kan kommandoen for afslutning af en søgning i forskellige systemer være: end,
stop, logoff, logout, quit, farvel ... Da denne mangfoldighed komplicerer søgningen, arbejder
man på at standardisere databasers kommandosprog (*CCL: Common Command Language).
Et eksempel på syntaks i kommandosprog er RCLIBs vis-kommando: Vis s1; f3; r1 til 20. Det
indgår i syntaksen, at de enkelte parametre adskilles af semikolon, samt at deres rækkefølge er
vilkårlig.
Se også *CCL *Spørgsmål
Kommunikation
Ordet "kommunikation" stammer fra det latinske "communicare", at gøre
fælles eller forbinde. I sin videste betydning bruges begrebet kommunikationslinier
og -midler, f.eks. veje, kanaler, jernbanelinier, post, telegraf,
radio, alt hvad der kan transporteres. I en snævrere form - og den form, der
er relavant for informationsvidenskaben - anvendes begrebet
kommunikation især om tegnmæssig og sproglig kommunikation, herunder
såvel de teknisk/fysiske videnskabers arbejde med kommunikationsteknologi
som de humanistisk/samfundsvidenskabelige videnskabers
arbejde med sprog og semiotik.
Det, man gør fælles, kommunikerer kan være kommandoer, *spørgsmål,
*information, løfter, trusler, underholdning, overtalelse o.s.v. Såfremt man
på denne måde betragter *information som een form for indhold i en
kommunikationsproces, følger heraf, at kommunikation er et bredere og
mere overordnet begreb i forhold til information.
Der er i tidens løb opstillet mange forskellige teorier om kommunikation.
Disse kan ofte simplificeres til modeller over kommunikationsprocesser (jfr.
f.eks. McQuail & Windahl, 1989). Udgangspunktet for de fleste modeller er
Shannon & Weaver model fra 1949 (jfr. også *informationsteori).
221

Ovenstående model introducerer nogle kommunikationsteoretiske
grundbegreber: Informationskilde, budskab (eller meddelse), sender eller
transmitter, kodning og dekodning, kommunikationskanal, støj, modtager
og destination.
Andre kommunikationsmodeller vil - afhængig af teoretisk orientering -
introducere nye begreber, f.eks. *tegn, *data, informations- eller
vidensproducent, informations- eller vidensbruger, sprog, *tekst, budskab,
medium, information, dokumenter, indhold, mening, viden, domæne.
Kommunikation eller "communication science", herunder
massemedieforskning, udgør et stort forskningsområde, der overlapper med
informationsvidenskaben. Saracevic (1991) behandler relationerne mellem
disse områder og skriver bl.a.:
"As Borgman and Schement (1989) noted:
"For some time, we have observed links between these two disciplines at several levels.
Researchers in both fields study topics similar in focus, such as knowledge gaps, invisible
colleges, the diffusion of innovations, human interaction with the communication technologies,
information seeking behavior, information theory, system theory, and the information society".
..."
Saracevic har dog ikke held til at karakterisere informationsvidenskabens
identitet i forhold til kommunikationsvidenskaberne, ligesom andre
standardfremstillinger (f.eks. Wickery & Wickery, 1987) heller ikke kan
gøre dette.
En almindelig holdning er, at informationsvidenskabens interesse ligger i
ønsket (desired) information (Jfr. Ingwersen, 1991). Også
kommunikationsforskningen beskæftiger sig imidlertid med modeller for
informationssøgning (se f.eks. McQuail & Windahl, 1989, side 42), ligesom
det fremgår af ovenstående citat, at også kommunikationsområdet
beskæftiger sig med "information seeking". Iøvrigt er det en skelnen, der er
vanskelig at operere med.
Mit bud på forskellen mellem disse to områder er som følger: Informationsvidenskaben
udspringer af (videnskabelig) dokumentation. Informations-
222

videnskabens kerneområder er videnskabelig og faglig viden. Denne viden
ses udfra dels videnskabelige synsvinkler i betydningen: at fremme den
videnskabelige erkendelse, og nærtbeslægtet hermed: facilitere løsningen af
faglige problemer. Kommunikationsområdet derimod beskæftiger sig bl.a.
med kommunikationens betydning for meningsdannelsen i samfundet, for
viden set i forbindelse med oplysning, politisk påvirkning, underholdning
etc.
Bl.a. udfra denne holdning til informationsvidenskabens identitet er det
meget ejendommeligt, at interessen for den videnskabelige erkendelse og
problemløsning og hvilken information, der indgår i denne på hvad måde
(f.eks. forholdet mellem teoretisk og empirisk viden) næsten ikke er
repræsenteret i informationsvidenskaben. D.v.s. informationsvidenskabens
interesse for erkendelsesteori og videnskabsteori har været alt for svag.
I det ovenstående har det nærmest været forudsat, at man kan betragte
kommunikationsforskning som een forskningsdisciplin, der kan stilles op
overfor informationsvidenskaben. Dette er ikke helt korrekt.
Kommunikationsområdet må snarere opfattes som en familie af discipliner.
Følgende delområder kan eksempelvis adskilles:
• Den teknologiske kommunikationsforskning;
• Massekommunikationsforskningen, også betegnet
medieforskningen, herunder presseforskning og
• Forskningen i verbal og nonverbal kommunikation, der især
bedrives indenfor lingvistik og psykologi.
Fra en informationsvidenskabelig synsvinkel spiller ikke mindst forskning i *skriftlig
kommunikation og *faglitteratur en betydningsfuld rolle.
Litteratur: Bang, Jørgen: Medievidenskab - Informationsvidenskab. Hvor går grænsen?
NORDICOM-Information. Om massekommunikationsforskning i Norden. 1991, nr. 3-4,
side 57-61.
Blake, Reed H.: A Taxonomy of Concepts in Communication. New York: Hastings House,
1975. 158 sider.
Bom, Annelise: Småbørn og medier. En udviklingspsykologisk analyse. København: Hans
Reitzel, 1978. 255 sider.
Borgman, Christine L. & Ronald E. Rice: The Convergence of Information Science and
Communication: A Bibliometric Analysis. Journal of the American Society for Information
Science, 43(6), 1992, side 397-411.
Handbook of Communication Science. Editors: Charles R.Berger & Steven H.Chaffee.
London: Sage, 1987.
Ingwersen, Peter: Intermediary Functions in Information Retrieval Interaction. Ph.d.
Thesis. København: Handelshøjskolen, Det økonomiske Fakultet, Institut for Informatik og Økonomistyring,
marts 1991. 169 sider (mimeo.). Genudgivet i ændret udgave som Information
Retrieval Interaction. London: Taylor Graham, 1992.
International Encyclopedia of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New
York & Oxford: Oxford University Press, 1989.
Krüger, Hans-Peter: Kommunikation (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und
223

Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix
Meiner Verlag, 1990, side 829-841).
Massekommunikation. Introduktion til et undervisningsområde. Redigeret af Peter
Olivarius; Ole Rasmussen & Peter Rugholm. Kbh.: Dansklærerforeningen, 1976. 205 sider.
McQuail, Denis & Sven Windahl: Models of Communication (Vol. 3, side 36-44 i:
International Encyclopedia of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New
York & Oxford: Oxford University Press, 1989).
Saracevic, Tefko: Information Science: Origin, Evolution and Relations. (i: Conceptions of
Library and Information Science. Historical, empirical and theoretical perspectives.
Edited by Pertti Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992, side 5-27.
Shannon, C.E. & W. Weaver: The Mathematical Theory of Communication. Urbane:
University of Illinois Press, 1964. (Originaludgave: 1949).
Spanheimer, Lone: Kunsten at gøre sig forstået. Om kommunikationens psykologiske
barrierer. København: Hans Reitzel, 1977. 130 sider.
Sørensen, Jacob Graves: Nyhedsformidling - en grundbog i massekommunikation.
Gjellerup: Systime, 1982. 192 sider.
Theories of Human Communication. 3. ed. Ed. by Stephen W. Littlejohn. Belmond,
California: Wadsworth Publ. Comp., 1989. 315 sider
Wille, Niels Erik: Kommunikation. 1. del: Modeller og begreber. Roskilde: Roskilde
Universitetscenter, 2. opl. 1982. 47 sider.
Se også *"Menneske-maskin kommunikation og ergonomi"; *"videnskabelig kommunikation".
Koncentration
Modsætning til *spredning.
Kondensering
Se *semantisk kondensering
Konsistens
Et udtryk for ensartetheden i anvendelsen af et givent ir-sprog. Der er
foretaget mange undersøgelser vedr. "inter-indexer consistency", men
generelt har konsistensen været tillagt for stor betydning i forhold til andre
kvalitetsindikatorer, også jfr. Lancaster (1991).
Litteratur: Lancaster, F.W.: Consistency of Indexing (i: Lancaster, F.W.: Indexing and
Abstracting in theory and Practice. London: Library Association, 1991. 328 sider).
Kontorautomatisering
Se *"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker.
"Kontrolleret vokabular"
Type af *"Information retrieval language". I et kontrolleret vokabular
(nogle gange betegnet "preskriptivt vokabular") indføres kun termer for
begreber, der er autoriseret i f.eks. en tesaurus eller kontrolleret emneordsliste.
Herved opnår man bl.a. at alle synonyme udtryk samles under
een term samt at brugeren - ved at orientere sig i listen over kontrollerede
termer - kan vide sig sikker på, at en søgefunktion skal formuleres indenfor
de muligheder, som listen giver. Modsætningen til "kontrolleret vokabular"
kaldes "ikke-kontrolleret vokabular", hvoraf *"naturligt sprog" er den
vigtigste form, *"identifiers" nærmest en mellemform.
Det hidtil mest ambitiøse projekt med kontrolleret vokabular er "the
224

Uniform Medical Language System" (UMLS) i US National Library of
Medicine, der i princippet indebærer at ændre det naturlige sprog
(fagsproget) indenfor det medicinske *vidensdomæne til et kontrolleret
vokabular.
Lidt historie:
I det 19. årh.begyndte man at indeksere på titelord for herved at lette tilgangen til de voksende
samlinger. Charles Ami Cutter, bibliotekar i Library of Congress, kritiserede
titelordsindexeringen udfra to argumenter: 1) Titler kan være uklare eller markante eller
fantasifulde og udtrykker således ikke de egentlige emner, dokumenterne indeholder. 2)
Dokumenter om præcist samme emner adskilles, hvis sprogbrugen i titlerne ikke er ens.
Ifølge Svenonius (1986) varede den daværende diskussion om man skulle anvende
kontrollerede vokabularer eller ej ca. 50 år, indtil der opstod generel enighed om, at
emneindeksering burde foretages v.h.a. et kontrolleret vokabular.
Næste afsnit i historien begynder med edb-teknikkens muligheder for ekstraktion af ord til brug
for indexering. På dette tidspunkt, i 1960'erne og 1970'erne foretages eksperimenter, f.eks. de
berømte Cranfield-forsøg, der testede forskellige typer af *ir-sprog og herudfra bl.a. hævdede,
at kontrollerede vokabularer ikke var nødvendige i det omfang, man før havde formodet. På
trods af disse resultaters tvivlsomme metodologi - der ofte er kritiseret - accepteredes mange af
resultaterne, bl.a. fordi det er forbundet med store udgifter at sammenstille og vedligeholde et
kontrolleret vokabular [En sammenblanding af teoretiske og pragmatiske synspunkter, der er ret
typisk, men naturligvis uheldig - hvad skal man eksperimentere for, hvis man på forhånd ved,
hvordan man vil fortolke resultaterne].
I midten af 1970'erne kommer næste historiske afsnit med eksperimenter vedrørende *"naturligt
sprog" versus kontrolleret vokabular foretaget på operationelle bibliografiske databaser med
titler og abstracts (d.v.s. ikke fuldtekst). Denne fase konkluderede, at ingen af de to metoder var
gode nok i sig selv, men at en kombination er nødvendig.
I de aller sidste år er vi kommet ind i et historisk afsnit, hvor der udføres sammenlignende
eksperimenter mellem på den ene side fuldtekstbaser uden indeksering og den anden side
fuldtekstbaser med indexering baseret på f.eks. tesauri. Selvom fuldtekstbaser øger *"recall"
meget betydeligt viser de hidtidige forsøg dog, at menneskelig indexering baseret på
kontrolleret vokabular stadigvæk er nødvendigt.
Litteratur: Lancaster, F.W.: Vocabulary control in information retrieval systems. Advances in
Librarianship, 1977, vol. 7, side 2-40;
Lancaster, Wilf: Natural language versus controlled language; a thirty year review of the
literature of information science. (i: Perspectives in information management 1. Ed. by C.
Oppenheim et al. London: Butterworth, 1989. xii, 362 sider.
Svenonius, Elaine: Unanswered Questions in the Design of Controlled Vocabularies. Journal
of the American Society for Information Science, 1986, vol. 37(5), side 331-340.
Kortlægning
Se *Info-mapping
Kritik
Kritik, vurdering og *evaluering udgør en vigtig del af videnskabens
udviklingsbaggrund. Kritik udgør et system af mekanismer og
foranstaltninger, der skal sikre de videnskabelige dokumenters kvalitet og
den videnskabelige litteraturs integritet. Faktisk kan videnskab
karakteriseres som "organized scepticism" (Merton, 1968, side 614-615).
225

Hvor nogle videnskabsteoretiske opfattelser (induktionisme, positivisme) nærmest betragter
vidensudviklingen som en kompilatorisk proces (og dermed nedprioriterer betydningen af kritik
i videnskaben), betragter andre retninger, f.eks. falsifikationismen eller den kritiske rationalisme
omvendt kritikken som det afgørende led i vidensudviklingen.
Der vil derfor være sammenhæng mellem hvilken stilling og hvilken form videnskabskritikken
får i faglitteraturen alt efter hvilke videnskabsteoretiske traditioner, der har gjort sig gældende i
det pågældende fagområde (selvom andre forhold end de rent videnskabsteoretiske kan spille en
væsentlig rolle).
I den faglige litteratur kan kritik udtrykkes mere inddirekte i afhandlingslitteratur eller mere
direkte i f.eks. *anmeldelser, *forskningsoversigter, debatlitteratur m.v.
Hartmann & Dübbers (1984) udgør eet af de få forsøg på empirisk at belyse kritikkens
betydning i den videnskabelige erkendelsesproces.
Litteraturkritik er betegnelsen for litteratur, der evaluerer anden litteratur. Udgør oftest en form
for *afhandlingslitteratur.
"Fagkritik" er betegnelse for kritiske analyser af fags- og videns samfundsmæssige funktioner.
"Dekonstruktion" er betegnelse for en bevægelse, der har væsentlige lighedspunkter med
fagkritikken.
"Streitschriften" er en tysk betegnelse, der har været anvendt om en særlig form for litteraturkritik,
der i monografiform kritisk analyserer andre forskere (Jfr. Hirsch, 1989).
Litteratur: Hartmann, Heinz & Eva Dübbers: "Kritik in der Wissenschaftspraxis.
Buchbesprechungen und ihr Echo". Frankfurt: Campus, 1984.
Hirsch, Axel (Hrsg.): Rechte Psychologie. Hans Jürgen Eysenck und seine Wissenschaft.
Heidelberg: Asanger, 1989. 144 sider. (Streitschriften; 1).
Lakatos, I. & A.Musgrave (eds.): Criticism and the growth of knowledge. Cambridge:
Cambridge University Press, 1970.
Merton, Robert K.: Social Theory and Social Structure. New York: The Free Press, 1968.
702 sider.
Parker, Ian & John Shotter (eds): Deconstructing Social Psychology. London: Routledge,
1990.
Se også *Anmeldelser; *"Dokumenter, kvalitet";
Kritisk klassifikation
Kritisk klassifikation er *klassifikation, der forholder sig eksplicit kritisk til
bestemte religiøse, ideologiske, politiske eller andre aspekter i etablerede
klassifikationssystemer, som de forsøger at udgøre et alternativ til.
Betegnelsen "kritisk klassifikation" kan indbringe den forestilling, at der findes "neutrale"
klassifikations-, eller emnedatasystemer (eller informationssystemer). At dette ikke er tilfældet,
viser især den såkaldte "social-konstruktivistiske" forskning i systemer til vidensorganisation
(jfr. f.eks. Frohmann, 1994). Alle emnedatasystemer foretager en prioritering og repræsenterer
et værdigrundlag, hvad enten de vedkender sig dette eller ej. Indenfor nogle fag, f.eks. botanik,
er der en så høj grad af koncensus vedr. systematik og taxonomi, at systemerne virker hævet
over subjektivitet. Den idag alment accepterede forkastelse af den positivistiske doktrin om
videnskabens neutralitet betyder imidlertid at alle systemer dybest set må afspejle særlige
erkendelsesinteresser. I det store billede udgør fag som botanik et særtilfælde: forskellige måder
at klassificere på afspejler forskellige teorier, interesser, ideologier m.v. Derfor går den dybeste
226

skelnen ikke imellem "kritiske" versus "ikke-kritiske" emnedatasystemer/informationssystemer,
men imod systemer, der har et eksplicit værdigrundlag, og de, der kun har et implicit grundlag.
Litteratur: Bruhns, Svend og Inger Heyerdahl-Jensen: Kritisk klassifikation. (I: Orden i papirerne
- en hilsen til J. B. Friis Hansen. Redigeret af Ole Harbo og Leif Kajberg.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1989. Side 167-174).
Foskett, A.C.: Better dead than read: further studies in critical classification. Library
Resources & Technical Services, 28(4), 1984, 346-359.
Foskett, A.C.: Misogynists all; a study in critical classification. Library Resources &
Technical Services, 15(2), 1971, 117-121.
Frohmann, Bernd: The Social Construction of Knowledge Organization: The Case of Melvin
Dewey. Advances in Knowledge Organization, 1994, 4, 109-117.
Wilson, Allan: The Hierarchy of Belief: ideological tendentiousness in universal classification.
(side 389-397 i: Williamson, N.J. & M.Hudson (eds.): Classification Research for Knowledge
Representation and Organization. Amsterdam: Elsevier Science Publishers B.V., 1992. 427
sider; FID 698).
Se også *Ideologi; *Klassifikation
Kumulativ litteratur
1) At en bibliografi - f.eks. Dansk Bogfortegnelse - er kumulativ vil sige, at
nye og ældre informationer integreres i een struktur. Hvis en bibliografi
f.eks. har systematisk orden og bl.a. alfabetiske registre, så ordner de
kumulerede udgaver de samme referencer ordnet efter samme systematik og
med samme registre. Da det forudsættes, at man ikke har behov for også at
have disse bibliografiske informationer organiseret efter optagelsestidspunkt
i bibliografien, så overfløddiggør de kumulerede bind de hidtidige udgaver.
Sådanne kumulerede udgaver kan fremstilles edb-teknisk. Vi vil derfor
betegne denne form for kumulativ litteratur for mekanisk kumulering.
2) I henhold til den induktive og positivistiske videnskabsteori består
forskningsprocessen i en indsamling af flere og flere observationer, der
giver anledning til mere og mere omfattende teorier. Det ligger således tæt
op ad disse videnskabsopfattelser at sammenligne den videnskabelige
proces med en mekanisk kompilation af bibliografiske data. Heri ligger
også en opfattelse af den videnskabelige litteratur som havende kumulative
egenskaber, der minder om den mekaniske kumulering. Megen
informationsvidenskabelig forskning har bygget på sådanne - for det meste
ureflekterede - positivistiske antagelser om den videnskabelige
*informationsstruktur, jfr. f.eks. *forældelse.
3) I henhold til andre videnskabsteoretiske opfattelser, herunder Kuhn's
paradigmeteori, har den videnskabelige proces ikke en sådan kompilatorisk
karakter, men er styret af teorier og hypoteser, der endog kan være
ubevidste.
Refinetti (1989) skriver: "For centuries, philosophers have discussed whether
knowledge progresses analytically or dialectically. In the Cartesian tradition of
starting with simple concepts and then building up more complex concepts [4], the
idea of science as a gradual accumulation of small pieces of knowledge was put
forward by Aguste Compte [5]. This constitutes an analytical view of progress of
knowledge. On the other hand, Hegel proposed that knowledge grows as a whole, so
227

that contradictions between opposing ideas are solved (and disperse pieces of
knowledge are integreted) at each stage of the dialectical progress of knowledge [6].
This constitutes a dialectical view of the progress of knowledge. The partial
correctness of both the analytical view of Comte and the dialectical view of Hegel
have been acknowledged for many years...".
Den videnskabelige litteratur har således ikke kumulerende karakter i den
mekaniske forstand, hvorimod faglig littertur kan have kumulerende
karakter ("growth of knowledge") i meget forskellig betydning, form og
omfang. En vigtig forudsætning for kumulativ vækst er, at forskning bygger
videre på et bestemt paradigmes teorier og begreber. Man må altså vælge et
paradigme og forholde sig tro overfor dets grundlag, og kun fravige
paradigmets grundlag, hvis tvingende grunde gør dette nødvendigt. Disse
tvingende grunde må da behandles meget eksplicit, og man må bevise, at
afvigelsen fra paradigmet ikke blot skyldes forskerens eget ukendskab til
det.
Et kriterium på, at en litteratur er kumulativ kan således være, at den
optager tidligere litteraturs erkendelser i sig og dermed overfløddiggør
denne. Når problemet flyttes fra den mekaniske til den intelektuelle
kumulering, kommer problemstillingen til at indeholde forskellige
erkendelsesteoretiske problemer. I det omfang enkelt-undersøgelser f.eks.
bidrager til stadig mere almen, generel viden på et område, da vil der være
tale om kumulative tendenser. Så filosofiske begreber som almengørelse og
abstraktion er relevante for at forstå den videnskabelige litteraturs
kumulative træk.
Informationsvidenskabens interesse i begrebet kumulativitet ligger bl.a. i
dens forsøg på at formidle integrerende viden, ikke blot disintegrerende
vidensfragmenter. Dette problem har f.eks. Kochen (1974) beskæftiget sig
med.
Almindeligvis betegnes den naturvidenskabelige litteratur som kumulativ,
mens den humanistiske ikke gør. Der findes dog eksempler på den modsatte sprogbrug.
Således skriver Langridge (1976, side 30): "The respectice products of the sciences and
humanities are also markedly different. Science is sequential, producing what are regarded as
successively closer approximations to scientific truth. The literature of science therefore has a
limited life-span, and sooner or later is relegated to the history of science from the current body
of scientific knowledge. The humanities by contrast are cumulative; [Fremhævning BH]; Plato
exists today alongside Kant, Whitehead and A.J.Ayer; in so far as each age has to re-recreate
the past for itself.....
Den videnskabelige litteraturs kumulering i videnskabsteoretisk lys
behandles bl.a. hos Gregersen & Køppe (1985, side 197-209).
Litteratur: Gregersen, Frans & Simo Køppe: Videnskab og lidenskab. København: Tiderne
skifter, 1985. 259 sider.
Hedges, Larry V.: How Hard is Hard Science, How Soft is Soft Science? The Empirical
Cumulativeness of Research. American Psychologist, 1987, 42, 443-455.
Kochen, Manfred: Integrative Mechanisms in Literature Growth. London: Greenwood
Press, 1974. 275 sider. (Contributions in Librarianship and Information Science Number 9).
228

Langridge, D.W.: Classification and Indexing in the Humanities. London: 1976.
Rapoport, Anatol: Examining the Concept of Advances, Especially in Psychology. (Chapter 14
in: Advances in the Social Sciences, 1900-1980. What, Who, Where, How? Edited by Karl
W.Deutsch, Andrei S. Markovits & John Platt. Lanham: University Press of America, c 1986,
p. 287-307).
Refinetti, Roberto: Information Processing as a central issue in philosophy of science.
Information Processing & Management, 1989, 25, 583-584.
(Identification of progress in learning, haves kba)
Kundskab
Begrebet kundskab er nært beslægtet med begrebet *viden, som det ofte
regnes for synonymt med. Ørum (1993) behandler begrebet kundskab, som
han mener på engelsk hedder knowledge, på fransk connaissance, på tysk
Wissen [hvilket altså understreger synonymiteten med begrebet viden].
Ørum forsøger at opstille en definition: "Kundskabsbegrebet dækker
sammenhængende, organiseret viden. Det er vigtigt a mærke sig det
kollektive niveau. Hvorimod informationsbegrebet -set fra disse
generalisters synsvinkel - dækker "disjointed matters of fact that come in
discrete little bundles" for med en let drejning at citere Theodore Roszak".
Ørum (op.cit.) gør sig til talsmand for begrebet kundskab, bl.a. på den måde, at han foreslår at
"kundskabsorganisation" skal være een af de grundlæggende områdestrukturer på
biblioteksskoler (de øvrige er: historiske fag, dokumentanalyse, kommunikation og formidling).
Om indholdet af området kundskabsorganisation siges: "Behandling af kultur- og
vidensdomæner samt kundskabsorganisation. Niveauet er typisk det enkelte fag (med dets
informationsstrukturer), den enkelte kulturform (skønlitteraturen, litteratursociologisk, genre-
og udviklingsmæssigt) eller domæner afgrænset på anden måde. På dette niveau behandles
behov og brug i forhold til fag, kulturformer, domæner". Videre hedder det: "..er det min
foreløbige konklusion, at informationsbegrebet og informationsvidenskaben (som forståelser og
paradigmer har udviklet sig indtil nu) ikke er et tilstrækkeligt grundlag for BDI-uddannelserne.
På centrale punkter kan kundskabsbegrebet (eller Hjørlands forståelse af informationsbegrebet,
der går i samme retning) ses som et perspektivrigt alternativ til informationsbegrebet:
kundskabsbegrebet er knyttet til vidensmæssig sammenhæng og struktur....."
Forskellen imellem Ørom og denne forfatter [BH] er altså i egentligste forstand et spørgsmål
om ord. Ørom omfatter informationsbegrebet og informationsvidenskaben som byggende på
naturvidenskabelige grundantagelser, og finder det ikke hensigtsmæssigt at revidere disse
grundantagelser indenfor rammerne af en informationsvidenskabelig teoridannelse, men vil
skifte ordet informationsvidenskab ud. Hjørland opfatter informationsvidenskaben som en
humanistisk/samfundsvidenskabelig disciplin med udgangspunkt i bl.a. videns- og fagbegrebet
og forsøger "indefra" at etablere et teorigrundlag for de fænomener, der traditionelt behandles
under denne etikette.
Kundskabsorganisation er et begreb, der dækker systematisering og
organisering af viden/kundskab, typisk i form af *emnedatasystemer.
Litteratur: Bliss, H.E.: Organization of knowledge and the system of the sciences. N.Y.:
Holt, 1929.
Bliss, H.E.: The Organization of Knowledge in Libraries. 2. ed. New York: Wilson, 1939.
Spang-Hanssen, Henning: Kunnskapsorganisasjon, Informasjonsgjenfinning, Automatisering
og Språk (i: Kunnskapsorganisasjon og informationsgjenfinning. Oslo, 1974. 100 sider
(Skrifter fra Riksbibliotektjenesten Nr. 2).
Ørom, Anders: Formattering af undervisningsområdet - med udgangspunkt i nogle reflektioner
229

over kundskab og information. Biblioteksarbejde, 1993, nr. 38, 14.årg, side 25-39.
Se også *Klassifikation; *Indeksering; *Viden; *Faglitteratur.
Kunst-dokumentation
Domæne under *Humanistisk informatik
Tidsskrifter: Art Libraries Journal
Se også: *Billeder; *Humanistisk informatik
Kunstig intelligens ("Artificial Intelligence").
Termen "Artificial Intelligence" blev konstrueret af John McCarthy i 1956
som et bevidst forsøg på at udskille dette nye forskningsområde fra de
eksisterende domæner: kybernetik og automatik. Det udgør en del af
datalogi og informationsteknologien, der består i simulering af
menneskelige kognitive færdigheder, f.eks. skakspil, opgaveløsning etc.
Man skelner ofte imellem "strong AI", der virkeligt forsøger at simulere menneskelig kognition
og "soft AI", der blot udnytter komputeres store regnekraft til en pragmatisk løsning af opgaver,
der ellers blev foretaget af menneskelig intelligens. Et eksempel kan være at søge efter
ordfrekvenser og -mønstre og herved f.eks. identificere relevante dokumenter. Eksempelvis kan
man indenfor naturlig sprogbehandling forsøge at bygge systemer, der producerer *"abstracts"
ved at eftergøre det menneskelige sprogs struktur (hård AI) eller blot byggende på
ordfrekvenser som i Gerard Saltons forskningsprogram (blød AI).
Litteratur: Amsler, R.A.: Literature, AI. Bd. I, side 844-850 i: Encyclopedia of Artificial
Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons, 1992.
Boden, Margaret A.: Artificial Intelligence. Side 31-34 i: a lexikon of psychology, psychiatry
and psychoanalysis. Ed. by J. Kuper. London, 1988, side 31-34
Fischler, Martin & Oscar Firschein: The Eye, The Brain, and the Computer. Wokingham:
Addison-Wesley Publ. Co., 1987.
Shapiro, S.C.: Artificial intelligence. Bind I, side 54-57 i: Encyclopedia of Artificial
Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons, 1992.
Winograd, T. & F. Flores: Understanding Computers and Cognition. A new approach to
design. Wokingham, England: Addison-Wesley Publ. Co., 1988.
Se også *Kognitive paradigme.
KWAC (Keyword and context index)
En variant af *KWIC-index, hvor de signifikante ord i registret er placeret
forrest på linien. Konteksten er herefter placeret efter opslagsordet.
KWIC (Keyword in context index)
Princip for automatisk *indeksering, hvor signifikante ord i dokumenters
titler fremhæves typografisk og listes alfabetisk i midten af linien.
KWIC-indexeringen er udviklet i 1958 hos IMB af Hans Peter *Luhn.
KWOC (Keyword out of context index)
En variant af *KWIC-index, hvor de signifikante ord i registret er placeret i
230

egyndelsen af en titel/sætning, hvorefter hele titlen/sætningen er gentaget
så langt pladsen tillader.
Kybernetik
Videnskabelig disciplin grundlagt af matematikeren Norbert Wiener (1948),
der beskæftiger sig med principper for kontrol, styring og kommunikation,
der er fælles for dyr og maskiner.
Begreber som *feed-back mekanisme, *redundans, åbne og lukkede
systemer (jfr. *systemteori), cirkulær kausalitet m.v. er kybernetiske
grundbegreber.
Von Foerster (1979) har introduceret begrebet "kybernetikkens kybernetik" eller "Anden ordens
kybernetik", der er kybernetiske systemer karakteriseret ved selv-reference. Herhjemme har
især Søren Brier arbejdet med dette begreb, også i BDI-mæssige sammenhænge. Han udgiver
tidsskriftet "Cybernetics and Human Knowing", Ålborg, 1992- .
Litteratur: Heilprin, L.B.: On access to knowledge in the social sciences and humanities, from
the viewpoint of cybernetics and information science. In: Access to the literature of the Social
Sciences and Humanities: Proceedings of the Conference on Access to Knowledge and
Information in the Social Sciences and Humanities. Flushing, New York, Queens College
Press, 1974, 23-43.
Khawan, Yves J.: Epistemological grounds for cybernetic models. Journal of the American
Society for Information Science, 42(5), 1991, 372-377.
Mayerhoefer, Josef: The scientific library-a cybernetic system. LIBER Bulletin, (7/8), 1977,
156-170. Penland, P.R. & J.G. Williams: Cybernetic analysis of communication systems.
ISLIC International Conference on Information Science, Proceedings, Tel Aviv, 29
August-3 September 1971. Edited by L. Vilentchuk. Tel Aviv, National Center of Scientific
and Technological Information, 1972, 421-436.
Reisig, Gerhard H.R.: Information-system structure by communication-technology concepts: a
cybernetic model approach. Information Processing and Management, 14(6), 1978, 405-417.
Sheldon, J.C.: A cybernetic theory of physical science professions: the causes of periodic
normal and revolutionary science between 1000 and 1870 AD. Scientometrics, 2(2), 1980,
147-167.
Wellisch, Hans H.: The cybernetics of bibliographic control: toward a theory of document
retrieval systems. Journal of the American Society for Information Science, 31(1), 1980,
41-50.
Wiener, Norbert: Cybernetics: Or Control and Communication in the Animal and the
Machine. New York: Wiley, 1948.
Lancaster, Frederick Wilfrid (1933- )
Amerikansk informationsforsker. Immigrerede til USA i 1959; Informations
specialist ved National Library of Medicine, Bethesda, Md., 1965-68; prof.,
U. Ill., Urbana, 1972-92 prof. emeritus, U. Ill., Urbana, 1992-.
F.W.Lancaster er især kendt for sit arbejde med online retrieval, herunder
evalueringsundersøgelser af Medlars-systemet, men har iøvrigt et både
bredt og omfattende informationsvidenskabeligt forfatterskab bag sig.
Forfatter til fgl. bøger:
Libraries and Librarians in an Age of Electronics, 1982,
Information Retrieval Systems, 1968,
231

Information Retrieval On Line, 1973,
Toward Paperless Information Systems, 1978,
The Measurement and Evaluation of Library Services, 1977 2d edit. 1991,
If You Want to Evaluate Your Library, 1988, 2d edit. 1993,
Indexing and Abstracting in Theory and Practice, 1991.
Leksikografi
Læren om *ordbøger. Del af lingvistikken.
Litteratur: Bergenholtz, Henning & Sven Tarp: Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af
fagordbøger - problemer og løsningsforslag. Herning: Systime, 1994. 320 sider.
Hartmann, R.R.K. (ed): The History of Lexicography. Papers from The Dictionary
Research Centre Seminar at Exeter, March 1986. Amsterdam: John Benjamin Publ. Co.,
1986. (Amsterdam Studies in the Theory and History of Linguistic Science, Vol. 40);
Landau, Sidney I: Dictionaries. The Art and Craft of Lexicography. New York: The
Scribner Press, c1984. 370 sider;
Theory and method in Lexicography: Western and Non-Western Perspectives. Ed. by
Ladislav Zgusta. South Carolina: Hornbeam Press, c1980. 189 sider.
Ingria, Robert; Bran Boguraev & James Pustejovsky: Dictionary/Lexicon. Bind I, side 341-365
i: Encyclopedia of Artificial Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John
Wiley & Sons, 1992.
Se også *Semantik.
Lingvistik og informationsvidenskab
Se *Sproglige aspekter af Information og Dokumentation.
"Links"
Se *Syntaktiske anordninger
"LIS" (Library and Information Science)
Se *Informationsvidenskab
"Literacy"
Engelsk begreb, der savner dansk ekvivalent. Betegnelsen "alfabetisme"
(som modsætning til analfabetisme, engelsk: "non-literacy") virker
uhensigtsmæssig. Der er almindelig enighed om, at "literacy" ikke blot
vedrører snævre færdigheder i at læse og skrive, men dybtgående kognitive
færdigheder i tænkning, problemløsning, hukommelse m.v. Hvis man er
"non-literate" må man udelukkende stole på mundtlige meddelser. Man kan
ikke checke ting f.eks. i ordbøger eller leksika. Man kan ikke anvende et
kort for at komme fra eet sted til et andet. Man fylder sin hukommelse op
med ting, som "literates" bruger deres notater, håndbøger og biblioteker til.
Man taler idag også om "computer-literacy".
Litteratur: Goody, Jack: The Interface between the written and the oral. Cambridge:
Cambridge University Press, 1987. 328 sider.
232

Litteratur
1. Indenfor en videnskab skelner man mellem de oplysninger, man kan
finde i litteraturen, og de oplysninger, man må finde ved observationer,
eksperimenter eller på anden måde. I denne forstand er begrebet
"litteratur" synonymt med enhver form for offentliggjorte
(publicerede) forskningsresultater eller *kilder uanset om de er
offentliggjorte i trykt eller f.eks. elektronisk form (men der er i praksis
endnu tale om helt overvejende trykt form).
2. Overbegreb for alle former for trykt materiale. Opdeles ofte i skøn- og
*faglitteratur. I denne betydning af begrebet litteratur er det underordnet
begrebet *medier.
3. I den almindelige kulturdebat - men ikke som
informationsvidenskabelig sprogbrug - benyttes begrebet "litteratur"
ofte i betydningen skønlitteratur; Tilsvarende betegner "litteraturvidenskab"
videnskab om skønlitteraturen).
Se også *Dokumenter; *Publikationer; *Medier
Litteraturbelæg
Se *Bibliografisk berettigelse
"Litteraturingeniør"
Se "*Professionelle aspekter af I&D"
Litteraturliste
Begrebet "litteraturliste" er et vagt begreb, der bl.a. anvendes om
referencelister, kildefortegnelser, vejledende læselister (herunder
pensumfortegnelser) og andre typer af bibliografier. En litteraturliste kan
være et selvstændigt *dokument, men er oftest en del af et dokument.
Et dokuments referenceliste er en bibliografisk fortegnelse over den litteratur, der er citeret i
teksten. I følge gode videnskabelige og kildekritiske normer skal al litteratur, der har spillet en
rolle i dokumentets tilblivelse være eksplicit citeret i teksten og al den citerede litteratur skal
optræde i referencelisten. Omvendt skal alle indførsler i referencelisten også være citeret i
teksten. En referenceliste er således ikke blot en påklistret litteraturliste. (Se også
*"publikationer, normative retningslinier"; *reference).
Et dokuments kildefortegnelse er en liste over de kilder, der er afsøgt, hvad enten de har givet
bonus eller ej. Typisk indeholder f.eks. *bibliografier en liste over gennemgåede kilder.
Formålet med en kildefortegnelse er at give brugeren af dokumentet mulighed for at vurdere
dokumentet, herunder om brugeren selv skal afsøge andre kilder. (Se også *kilder).
En vejledende litteratur- eller læseliste har en helt anden funktion end reference- og
kildefortegnelser. Det er typisk litteraturlister udarbejdet af en lærer eller bibliotekar som hjælp
for en specifik målgruppes litteraturbehov. Der kan også være tale om en pensumliste. En
vejledende litteraturliste bør normalt være annoteret, så læseren kan få en idé om hvorfor de
enkelte titler anbefales. Såfremt den vejledende litteraturliste bygger på et solidt kendskab til
hele den foreliggende litteratur om emnet, er det mere informativt at betegne den en selektiv
bibliografi.
233

Litteratursøgning
Se *Informationssøgning
Litteratursøgning, undervisning i
Se *Brugerundervisning
Lix
Logik
Logistik
Se *Læsbarhed
I følge den klassiske, aristoteliske logik skelnes imellem et begrebs
ekstension og intention. Begrebets ekstentension, omfang er den samling af
faktiske genstande eller fænomener, som begrebet omfatter. Begrebets
intension, indhold er den samling egenskaber, som de genstande, der er
omfattet af begrebet har til fælles, d.v.s. begrebets definerende træk. Den
klassiske logik medfører en *klassifikation, hvor alle elementer i en klasse
har et givent sæt af egenskaber, som ikke svarer til definitionen af andre
klasser.
Denne klassiske logik fungerer indenfor visse snævre rammer, og
botanikken kan nævnes som eksempel. L. Wittgenstein (1953) har med sit
begreb "familieligheder" (især videreudviklet af Eleanor Rosch, 1973) i høj
grad udfordret den klassiske logik. Begrebet "grøntsag" er således ikke
defineret ved et sæt egenskaber, der er fælles for alle grøntsager og ikke
findes hos ikke-grøntsager. Der er flydende overgange ved hvad man
opfatter som grøntsager, og nogle grøntsager, f.eks. gulerødder er prototypiske
grøntsager. Jo højere grad af lighed med en prototype, desto større
tendens til at opfatte den som medlem af klassen grøntsager.
Denne erkendelse har konsekvenser for *klassifikation også i
*informationsvidenskaben. Den moderne tendens til at tale om *Klynger,
"Fuzzy-logik" m.v. hænger sammen med begrænsningerne i den klassiske
logik.
Litteratur: Folke Larsen, Steen: Egocentrisk tale, begrebsudvikling og semantisk udvikling.
Nordisk Psykologi, 1980, 32(1), 55-73.
Rosch, E.H.: On the internal structure of perceptual and semantic categories (i: T.E.Moore (ed):
Cognitive development and the acquisition of language. New York: Academic Press, 1973.
Wittgenstein, L.: Philosophical investigations. Oxford: Blackwell, 1953.
Se også *Filosofi; *Boolesk søgemetode.
Begrebet logistik har flere betydninger i bl.a. logik, erhvervsøkonomi og
militær forsyningstjeneste. Man anvender især begrebet om de beregninger,
der skal udføres for at f.eks. en militæroperation eller en vareforsyning skal
kunne optimeres. Logistik anvendes indenfor BDI-området eksempelvis,
når der skal beregnes et optimalt ydelsesforhold imellem nødvendigt antal
234

eksemplarer af en given bog, cirkulationstiden for samme og andre
parametre, såsom pris og behov. Herhjemme er logistiske metoder indenfor
*BDI især behandlet af Pors (f.eks. 1994).
Litteratur: McClellan, A.W.: The Logistics of a Public Library Bookstock. London:
Association of Assistant Librarians, 1978.
Pors, Niels Ole: Tilgængelighed og græsning. Om bibliotekernes brugere, materialer og
servicekvalitet. Ballerup: Danmarks Biblioteksforenings forlag, 1994. 185 sider.
Tidsskrift: Logistics. Information Management. Bradford, England: MCB University Press,
vol 6 = 1993.
Lotka's lov
A.J. Lotka publicerede i 1926 en undersøgelse af den statistiske fordeling af
forfatteres produktivitet baseret på Chemical Abstracts. Han fandt en
tilnærmet matematisk formel, hvorefter de fleste forfattere (60%) kun
bidrager med et enkelt dokument, mens ganske få forfattere tegner sig for en
stor andel af den samlede dokumentproduktion, således at en approximation
er:
Antallet af forfattere med hver n artikler er proportional
med 1/n²; Såfremt 100 forfattere hver producerer 1
artikel indenfor en given periode, vil der være 25
forfattere med hver 2 artikler, 11 med 3 hver etc.
Denne lov betegnes ofte "the inverse square law of scientific productivity"
og regnes - sammen med Bradfords *spredningslov og *Zipfs lov - for en af
de tre klassiske *bibliometriske *love.
Munch-Petersen (1981) er en dansk undersøgelse af Lotka's lov vedrørende fordelingen af
forfattere til fiktionsprosa oversat til dansk i perioden 1800-1899.
Litteratur:
Bookstein, Abraham: Patterns of scientific productivity and social change: a discussion of
Lotka's law and bibliometric symmetry. Journal of the American Society for Information
Science, 28 (4) July 77, 206-210. illus. 10 refs.
Gupta, D.A.: Lotka's Law and productivity patterns of entomological research in Nigeria for the
period, 1900-1973. Scientometrics, 12 (1-2) July 87, 33-46.
Kretschmer, Hildrun: The reflection of Lotka's Law in the structure of citations of a journal.
Scientometrics, 5 (2) Mar 83, 85-92. illus. 4 refs.
Kyvik, S.: Productivity differences, fields of learning, and Lotka's Law.
Scientometrics, 15 (3-4) Mar 89, 205-214. illus. table. 33 refs.
Lotka, A.J.: The Frequency distribution of scientific productivity. Journal of Washington
Academy of Science, 1926, 16, 317-323.
Munch-Petersen, Erland: Bibliometrics and Fiction. Libri, 1981, vol. 31(1), side 1-21.
Nicholls, Paul Travis: Empirical validation of Lotka's Law. Information Processing &
Management. 22 (5) 1986, 417-419. table.
Potter, William Gray: Lotka's Law revisited. Library Trends, 30 (1) Summer 81, 21-39.
Richardson, Valerie L.: Lotka's Law and the catalogue? Aust. Acad. Res. Libr., 12 (3) Sept 81,
185-190.
235

Love (Informationsvidenskabelige)
Indenfor BDI-området har man anvendt begrebet "love" og "lovmæssigheder"
i forskellige sammenhænge. Det mest håndfaste udtryk for forsøget
på at opstille love finder man indenfor *bibliometrien, f.eks. "Bradfords
spredningslov", "Forældelsesloven", Zipfs lov, Price's lov, etc. Begrebet har
indenfor information retrieval været benyttet i forbindelse med "loven om
det inverse forhold mellem *"recall" og *"precision"". Desuden:
Leimkuhler's lov; "*80/20-reglen"; *Mooers' lov.
Begrebet har også været benyttet af Ranganathan i hans berømte "five laws of librarianship":
"Books are for use;
every reader his book;
every book its reader
save the time of the reader, and of the staff;
a library is a growing organism"
Denne brug af begrebet "love" må dog nok snarere opfattes som en metafor end som en
bogstavelig anvendelse.
Spørgsmålet om den status begrebet videnskabelige love har i informationsvidenskaben hænger
sammen med videnskabsteoretiske problemstillinger. Indenfor videnskabsteorien skelner man
nogle gange mellem "nomotetisk forskning" og "ideografisk forskning". Nomotetisk betyder
"lovsøgende" (af græsk nomos lov og tihemi fastsætte), søgning efter almene love eller
principper. Naturvidenskaberne anses typisk for nomotetiske videnskaber. Ideografisk betyder
beskrivelse af det særegne og enkeltstående (af græsk idios, særegen og graphein skrive, tegne).
Humanistiske fag, især historie og personlighedspsykologi anses typisk for ideografiske
videnskaber. En historiker, der f.eks. forsker i 2. verdenskrig søger således efter denne
videnskabsteoretiske tankegang ikke almene love eller principper for krige eller andet, men
søger at beskrive og forklare denne særegne og enkeltstående krig. Opdelingen mellem
nomotetiske og ideografiske videnskaber skyldes den tyske filosof Wilhelm Windelblad (1848-
1915), som forsøg på at argumentere for de humanistiske fags særpræg og berettigelse i lyset af
de successfulde naturvidenskabers mulige fortrængning af de humanistiske fag. Opdelingen står
ikke uimodsagt. Såvel fra positivistisk som fra materialistisk side har synspunktet været
kritiseret. Blandt disse kritikere hører også Karl Popper. Kritikerne mener, at også de
humanistiske videnskaber må være styret efter en almen forståelse, d.v.s. almene principper og
love, og at også naturvidenskaben tager udgangspunkt i det særegne og enkeltstående, f.eks. en
konkret solformørkelse. Desuden kan man anføre, at nogle naturvidenskaber, især geografi i høj
grad beskriver individuelle fænomener som floder, ørkner etc.
Hvis man skal overføre denne distinktion på et informationsvidenskabeligt eksempel, kan man
sige, at faget *bibliografi er mere nomotetisk end faget håndbogskundskab (*referencearbejde),
fordi der f.eks. nationalbibliopgrafier lader sig beskrive på en vis lovmæssig måde, mens f.eks.
encyclopædier i højere grad må beskrives individuelt.
Positivistisk indstillede forskere vil være tilbøjelig til at betragte de
empiriske generaliseringer/statistiske mønstre, man kan opservere i
bibliometrien som videnskabelige love. Humanistisk-hermeneutisk
indstillede forskere vil være tilbøjelige til at mene, at
informationsvidenskaben ikke udgør en naturvidenskab, og at anvendelsen
af begrebet "love" er fejlanbragt i humaniora og samfundsvidenskab.
Imellem disse to positioner kan der findes mellemformer, f.eks. at opfatte
236

informationsvidenskaben som en samfundsvidenskab, hvori der gælder
særlige love. Samfundsvidenskabelige love (f.eks. loven om udbud og efterspørgsel)
har en anden karakter end naturvidenskabelige love. Mennesket er
på en måde frit stillet m.h.t. at adlyde samfundsmæssige love, men de, der
ikke adlyder, bliver måske udkonkurret, hvorfor loven alligevel gælder på
lang sigt. I informationsvidenskaben kan man f.eks. opfatte *dokumenttyperne
som et udtryk for en sådan lovmæssighed af samfundsvidenskabelig
karakter: Dokumenttyperne er tilpasset faglige kommunikationsprocesser
både m.h.t. form og indhold. Der er ingen nødvendighed i denne
lovmæssighed, og mange dokumenter afspejler ikke en sådan tilpasning,
men alligevel udtrykker f.eks. afhandlings-, oversigts-, kilde- og
bibliografisk litteraturtyper en form for et lovmæssigt forhold.
Litteratur: Mader, Niels: Nomothetisch/Ideographisch (i: Europäische Enzyklopädie zu
Philosophie und Wissenschaften. Band 1-4. Herausg. von Hans Jörg Sandkühler et al.
Hamburg: Felix Meiner, 1990. Bind 4, side 952-965).
O'Connor, D. & H.Voos: Empirical laws, theory construction and bibliometrics. Library
Trends, 30(1), 1981, side 9-20.
Se også *80/20 reglen; *Dokumenttypologi; *Informationsvidenskab, teori; *Lotkas lov;
*Mooers lov; *Spredning (Bradfords lov); *Zipf lov.
Love (Juridiske)
Se *Retsvidenskabelig informatik; *Retsvidenskabelige aspekter af I&D.
Luhn, Hans Peter (1896-1964)
Hans Peter Luhn var en pioner indenfor informationsvidenskab i U.S.A.
Han introducerede bl.a. *KWIC-indeks, *SDI-begrebet og automatisk
fremstilling af *abstracts byggende på statistiske bearbejdninger af
forekomsten af ord.
Lydavis
Lydbog
Litteratur: Schultz, C.K. (ed.): H.P.Luhn: Pioneer of Information Science. New York:
Spartan Books, 1968.
Se *Lydbog
Lydbåndoptagelse med tekst oplæst fra en trykt bog med sigte på blinde,
svagtseende eller læsehæmmede personer. Tilsvarende indeholder en
lydavis artikler fra aviser.
Lydbøger m.v. adskiller sig fra *Lyd-dokumentation ved, at lydbøgers funktion er at formidle
information, der primært eksisterer i andre - hovedsageligt trykte - medier, mens
lyddokumentation primært sigter på at bevare relevante og unikke lyde for eftertiden. Lydbøger
er således en form for *formidling. I denne forstand er lydbøger at sammenligne med Braillebøger.
Litteratur: Fjordbo, Mette: Bøger og lyd til Vesterbros indvandrere. Bibliotek 70, 1987 (15),
237

500-501.
Johansen, Anna: Talking newspapers in Danish public libraries. Scandinavian Public Library
Quarterly, 1984, 17(2), 37-40.
Rødovre bibliotek: Forsøg med individuel indlæsningstjeneste i Rødovre. Bogens Verden,
1979, 61(6), 246-247.
Seerup, Poul: Nu starter lydbogssamarbejdet med Danmarks Blindebibliotek. Bibliotek 70,
1989 (21), 633-634.
Lyd-dokumentation
Lyd er signaler, der kan være *informationskilder eller støj. Lyd opstår når
"lydbølger" i luft, væske eller faste stoffer (mellem ca. 10 - 20.000 HZ)
rammer øret. (Lydbølger med lavere frekvens kaldes "infralyd", lydbølger
med højere frekvens kaldes "ultralyd"). Lyd er i sig selv et helt ubestandigt
eller flygtigt signal.
P.gr.a. lyds betydning som informationskilde, er lydregistrering af
interesse for *BDI-området. Lydbølger kan via mikrofoner optages og
registreres på f.eks. grammofonplader, magnetbånd eller edblagringsmedier,
sidstnævnte f.eks. typisk som *"multimedium", d.v.s.
sammen med billeder og tekst. En fællesbetegnelse for sådanne medier, der
registrerer lydoptagelser er fonogrammer. En samling af grammofonplader
(eller fonogrammer) kaldes et diskotek/lydarkiv (i nogen lande, f.eks.
Frankrig og Rusland anvendes betegnelsen fonotek for samlinger af
lydoptagelser). En fortegnelse over grammofonplader og andre
lydoptagelser med *dokumentbeskrivende data som komponist, titel,
udøvere, optagelsestidspunkt, pladeforlag og udgivelsestidspunkt, betegnes
en diskografi.
Foruden optagelser af lydbølger, eksisterer der lyddokumenter, der er direkte produceret, som
f.eks. når en komponist komponerer noder på nodepapir eller på komputer. Noder er således en
*dokumenttype, der er specifik for *musikdokumentation.
Registreret lyd kaldes traditionelt sammen med registrerede billeder for "Audiovisuelle
materialer" ("AV-materialer"), d.v.s. materialekategorier, der henvender sig til øret og øjet.
Denne sprogbrug må bl.a. ses på baggrund af det forhold, at disse materialekategorier udgjorde
et nyt medium i forhold til de traditionelle tekst-bundne dokumenter, da denne terminologi blev
lagt fast. Som påpeget i artiklen *medier, er denne sprogbrug imidlertid upræcis. Der er ikke
nogen entydig sammenhæng mellem en *informationskildes medium og de sanse-kategorier,
det henvender sig til. Dette er især blevet tydeligt i moderne digital datateknik, hvor der
virkeligt er tale om et "multimedium".
Lydarkiver opdeles af Koch (1991) i følgende kategorier:
• Radiofoniske arkiver
• Nationale lydarkiver
• Forskningsarkiver (som regel afdelinger i andre institutioner)
• Samlinger af lydoptagelser i stats- eller universitetsbiblioteker.
238

Man kan efter indhold groft skelne imellem:
1. Musik. Noder og musikoptagelser. Se *Musikdokumentation.
2. Alle andre enkeltstående lydoptagelser, herunder f.eks. fuglestemmer,
naturlyde (f.eks. torden), stemmearkiver, folkeminder, "oral historie",
lydeffekter etc.
Den *BDI-faglige litteratur om lyddokumentation beskæftiger sig bl.a. med
lydoptagelsers relevans og samfundsmæssige betydning: (Bornat, 1989;
Brownrigg, 1989; Stapley, 1987; von Linstow, 1988; Zwicker, 1990);
ophavsretproblemer (Thomsen, 1977; Allerstrand, 1988; Delcourt, 1989;
Hodik, 1989; Linnemann, 1987), katalogisering af lydoptagelser (Hoban,
1990; Thomas, 1990), konkrete lydarkiver og mediateker (Allerstrand,
1988; Gilliam, 1991; Hine, 1992; Ramsten, 1986; Soverville, 1987; Thiel,
1987 & Vestergaard, 1990), tekniske medieproblemer (Dick, 1989; Hine,
1992; Hubert, 1991; Paton, 1990; Roads, 1991; Schueller, 1989),
konserveringspolitik & bibliografisk kontrol med lydoptagelser (Marco,
1989; Nelson-Strauss, 1991 & Paton, 1990).
Organisationer: "The International Association of Sound Archives" ("IASA")
Litteratur: Allerstrand, Sven: The Swedish National Archive of Recorded Sound and Moving
Images--the ALB. Audiovisual Librarian, 14(4), 1988, 182-186.
Bornat, Joanna: Oral history and reminiscence: a social context for sound archives.
Phonographic Bulletin, (55), 1989, 26-31.
Brownrigg, Jeff: Searches and researchers: some reflections on a conference paper delivered by
Poul von Linstow. Phonographic Bulletin, (53), 1989, 33-36.
Delcourt, Thierry: Comments on 'copyright and sound archives'. Phonographic Bulletin, (54),
1989, 46-47.
Dick, Ernest J.: Through the rearview mirror: moving image and sound archives in the 1990s.
Archivaria, (28), 1989, 68-73.
Gilliam, Clare: Organising a sound archive (and finding a career). [The Vaughan Williams
Memorial Library of the English Folk Dance and Song Society in London]. ASSIGnation:
Aslib Social Sciences Information Group Newsletter, 8(2) 1991, 29-31.
Hine, Sally K.: Sound effects on compact disc. [The British Broadcasting Corporation (BBC)
Sound Effects Centre i London]. Audiovisual Librarian, 18(1), 1992, 39-41.
Hoban, Michi S.: Sound recording cataloging: a practical approach. Cataloging &
Classification Quarterly, 12(2), 1990, 3-26.
Hodik, Kurt H.: Copyright and sound archives. Phonographic Bulletin, (54), 1989, 43-45.
Hubert, Rainer: Sound recording media and their purpose: an introduction. Phonographic
Bulletin, (58) 1991, 5-16.
Koch, Grace: A brief typology of sound archives. Phonographic Bulletin, (58), 1991, 17-20.
Linnemann, M.J.T.: Sound archives and copyright: strange bedfellows? Phonographic
Bulletin, (49), 1987, 2-4.
Marco, Guy A.: Bibliographic control of sound recordings: an international view.
Audiovisual Librarian, 15(1), 1989, 19-24.
Nelson-Strauss, Brenda; Strauss, B. Nelson-: Preservation policies and priorities for recorded
sound collections. Notes, 48(2), 1991, 425-436.
Paton, Christopher Ann: Whispers in the stacks: the problem of sound recordings in archives.
American Archivist, 53(2), 1990, 274-280.
Ramsten, Maerta: The sound archives of Svenskt Visarkiv. Phonographic Bulletin, (45), 1986,
20-21.
Roads, Christopher H.: Access and conservation: the key elements in sound archiving in the
239

21st century. Phonographic Bulletin, (59), 1991, 41-44.
Schueller, Dietrich: Sound tapes and the 'vinegar syndrome'. Phonographic Bulletin, (54),
1989, 29-31.
Soverville, Ross: Sound and music services in the National Library. New Zealand Libraries,
45(5), 1987, 104-105.
Stapley, Laurence: An oral history of recorded sound. Phonographic Bulletin, (47), 1987,
6-10.
Thiel, Helga; Deutsch, Lukas: A database for a multidisciplinary research sound archive.
Phonographic Bulletin, (47), 1987, 11-26. [The phonogrammarchiv of the Oesterreichische
Akademie der Wissenschaften (the Austrian Academy of Sciences)]
Thomas, David H.: Cataloging sound recordings using archival methods. Cataloging and
Classification Quarterly, 11 (3/4) 1990, 193-212.
Thomsen, Karl V.: Jeg-en mediatekar? Ophavsretten som barriere for forskningens og
bibliotekernes muligheder. Bok og Bibliotek, 44(1B), 1977, 54-57.
Vestergaard, Mogens: Sound studio in Odense. Scandinavian Public Library Quarterly,
23(4), 1990, 14-17.
von Linstow, Poul; Linstow, P. von: What is research? An analysis of some elements of the
concept of research and a proposal of a shift of paradigm in archive-work. Phonographic
Bulletin, (52), 1988, 22-29.
Zwicker, Josef: Zur gesellschaftlichen und historischen Bedeutung von Tonmaterial (Radio).
ARBIDO-Revue, 5(2), 1990, 56-63.
Se også *Dokumenter; *Informationskilder; *Lydbog; *Medier; *Musikdokumentation.
Lærebog
En *dokumenttype, der giver en systematisk fremstilling af et fags
grundlæggende indhold eller principper beregnet til undervisning af givne
målgrupper. Henhører under *oversigtslitteratur.
Litteratur: Børre Johnsen, Egil: Textboks in the Kaleidoscope. A Critical Survey of
Literature and Research on Educational Texts. Translated from Norwegian by Linda
Sivesind. Oslo: Scandinavian University Press, 1993.
Encyclopedia Britannica, London c1964, Vol. 21, Sordello to Tekstbooks, side 984-985.
Se også *Formidlingsniveauer
Læsbarhed
Læsbarhed eller læselighed er en egenskab ved tekster, som man især
studerer i læsningens psykologi. Informationsvidenskabens interesse har
især været forbundet med forsøg på at undersøge (herunder måle) teksters
læsbarhed som led i *formidling af teksterne. Man taler bl.a. om
"læsbarhedsindeks", "readability formulas" og "readability tests".
I Skandinavien er det af svenskeren C.H. Björnsson udviklede læsbarhedsindeks
"LIX" udbredt. Der er benyttet forskellige metoder, herunder at lade
grupper af forsøgspersoner vurdere forskellige teksyers læsbarhed på en
point-skala; at måle den tid, det tager en gruppe forsøgspersoner at læse
forskellige tekster; At teste en gruppe forsøgspersoners forståelse af
forskellige teksters indhold via spørgsmål om indholde; At lade
forsøgspersoner udfylde udeladte ord (f.eks. hvert syvende ord) fra
teksterne. De tekster, hvor flest huller udfyldes korrekt, er de lettest
læselige.
240

LIX bygger på mål for sætningers længde og den procentvise mængde af
lange ord (her defineret som ord på mere end seks bogstaver).
Lix= A/B + (C x 100)/A, hvor
A= Antal ord
B= Antal perioder (def ved punktum, kolon eller stort
begyndelsesbogstav)
C= Antal lange ord (Mere ens 6 bogstaver)
Lixværdi
20
30
40
50
60
80
LIX-skalaen
Meget let
Let
Middelsvær
Svær
Meget svær
Sværhedsgrad
Særdeles svær
241
Populær-
videnskab
Typiske
eksempler
Alm faglitteratur
Nogle lovtekster
Lix anvendes f.eks. i bogvalgsarbejde (jfr. Lixede bøger 1988).
Læsbarhedsindekser er delvis knyttet til bestemte sprog, og i den
engelsksprogede verden er andre læsbarhedsindekser udbredte (f.eks.
"Flesch readability test").
En væsentlig oversigt over forskningen og anvendelsen giver Tefki (1987). Bl.a. redegøres for
forskellen imellem 'readability' og 'legibility' og for oprindelsen og udviklingen af
læsbarhedsindekser. De mest kendte indekser for engelsksproget materiale beskrives og deres
anvendelse belyses.
Bram (1977) beskæftiger sig med læseligheden af videnskabelige og tekniske tekster, der ikke
er ordentligt tilgodeset i almindelige læsbarhedsindekser. Fem faktorer undersøges: "(1)
familiarity with subject matter; (2) understanding of vocabulary; (3) poorly constructed
sentences; (4) overloaded sentences; (5) understanding of subject matter". Bram finder, at faktor
5 er den væsentligste, efterfulgt af 3-4. Derimod har faktor 1-2 kun ringe effekt på læsbarheden.
Disse resultater kaster efter Brams opfattelse tvivl over gyldigheden af gængse
læsbarhedsindekser og peger på nye ideer for mere effektiv kommunikation.
Peterson (1987) påpeger, at de fleste læsbarhedsindeks koncentrerer sig om sætnings- og
ordlængder, men at andre forhold, såsom dårlig redigering og brug af ordgyderi og jargon ofte
bidrager unødvendigt til f.eks. biblioteksførerers kompleksitet.
Dronberger & Kowitz (1975); King (1976) og Mayes (1978) beskæftiger sig specielt med
læsbarheden af *abstracts og synopser. Shaw (1989) og Smith (1985) beskæftiger sig med
læsbarheden af brugermanualer og databasedokumentation.

Læsning
Begrebet læsbarhed anvendes også i andre betydninger. Bl.a. anvender man udtrykket
"maskinlæsbar" om data, der befinder sig på *medier i en form, der kan behandles af datamaskiner.
Litteratur: Björnsson, C.H.: Læsbarhed. København: Gad, 1971.
Bram, V.A.: Factors affecting the readability of scientific and engineering texts.
Communicator of Scientific and Technical Information, (33), 1977, 3-5.
Clark, A.K.: Readability in technical writing - principles and procedures. IEEE Transactions
on Professional Communications PC18 (2) June 75, 67-70
Coupland, Nikolas: Is readability real? Communicator of Scientific and Technical
Information, (35), 1978, 15-17.
Dronberger, G.B.; Kowitz, G.T.: Abstract readibility as a factor in information systems. J. Am.
Soc. Inf. Sci., 26(2), 1975, 108-111
Jakobsen, Gunnar: Dansk lix 70. Udarbejdet af det af Direktoratet for folkeskolen og
seminarierne nedsatte lix-udvalg. Nyt oplag. Dragør: Læsepædagogen, 1976. 50 sider. (Særtryk
af Læsepædagogen (1. udgave 1971).
Jakobsen, Gunnar: Dansk lix 75. Udarbejdet af Lix-udvalget. Dragør: Læsepædagogen, 1976.
35 sider. (Særtryk af Læsepædagogen 1976, nr. 2). (Videreførelse af rapporten: Dansk Lix 70).
King, Rosemary: A comparison of the readability of abstracts with their source documents. J.
Am. Soc. Inf. Sci., 27(2), 1976, 118-121.
Klare, George R.: The Measurement of Redability. Ames, Iowa, U.S.A.: Iowa State
University Press, 1963. 328 sider
Lixede bøger 1988. Ballerup: Bibliotekscentralens Forlag, 1989. (Med forord om lix).
Mayes, Paul B.: Brief communications: a comparison of the readability of synopses and original
articles for Engineering Synopses. Journal of the American Society for Information Science,
29(6), 1978, 312-313.
Mayes, Paul B.: Checking the style by numbers. Libr. Ass. Rec. 81(4), 1979, 177.
Nordentoft, Mette: Avisreportager målt ved cloze-tests: om reportagers læsesværhed, og
deres anvendelse i folkeskolen: om cloze-testens scoringsmetoder: med en ekskurs om lix:
rapport. København: Institut for dansk sprog og litteratur, Danmarks lærerhøjskole, 1981. 212
sider.
Palmer, William S.: Readability formulas: use and misuses. Voice of Youth Advocates, 8(2),
1985, 115, 159.
Peterson, Lorna; Coniglio, Jamie W.: Readability of selected academic library guides. RQ,
27(2), 1987, 233-239.
Richardson, John V.: Readability and readership of journals in library science. Journal of
Academic Librarianship, 3(1), 1977, 20-22.
Schuyler, Michael: Computer applications of readability. ACCESS: Microcomputers in
Libraries, 2(2), 1982, 12-13. 18-19.
Seaton, J.: Readability tests for UK professional journals. Journal of Librarianship, 7(2),
1975, 69-83.
Shaw, Debora: Readability of documentation for end user searchers. Online Review, 13(1),
1989, 3-8. 20 refs
Smith, Patricia K.: Database support documentation-good and not so good. National Online
Meeting proceedings-1985: New York, April 30-May 2 1985. Compiled by Martha E.
Williams and Thomas H. Hogan. Medford, New Jersey, Learned Information Inc., 1985. Side
421-425.
Tefki, Chaffai: Readability formulas: an overview. Journal of Documentation, 43(3), 1987,
261-273.
Læsning er den psykologiske proces, hvorved en *tekst opfattes og
bearbejdes af et individ. Man taler om "læsning" og "tekst" i en snæver
242

forstand når der er tale om egentligt skriftsprog. Man taler også om
"læsning" og "tekst" i udvidet forstand, f.eks. som "billedlæsning". Dette
udvidede læsebegreb bliver mere og mere uomgængeligt efterhånden som
*multimedier og *hypermedier integrerer *skriftlig kommunikation med
andre kommunikationsformer.
Man kan skelne imellem forskellige læseformål og -former. Berntsen &
Folkelarsen (1993) diskuterer således "upersonlig instrumentel læsning",
upersonlig oplevelseslæsning", personlig oplevelseslæsning" og "personlig
instrumentel læsning".
Bazerman (1986) vider hvor instrumentel og automatiseret meget af
læseprocessen foregår indenfor *videnskabelig kommunikation.
Litteratur: Bazerman, C.: Physicists reading physics: Schema-laden pirposes and purposeladen
schema. Written Communication, 1986, 2, 3-23.
Berntsen, Dorthe & Steen Folke Larsen: Læsningens former. Ålborg: Forlaget
Bilioteksarbejde, 1993. 210 sider. (SKRIN-projektet 2).
Chall, Jeanne S. & Steven A. Stahl: Reading. (Side 429-433 i: International Encyclopedia of
Communications. Vol. 3. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford University
Press, 1989).
Eagleton, Terry: Reading theory. (Side 433-434 i: International Encyclopedia of
Communications. Vol. 3. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford University
Press, 1989).
Folke Larsen, Steen: Læsning og erindring. 1992.
Wanting, Birgit (red.): Børn og læsning. Ålborg: Forlaget Biblioteksarbejde, 1993.
(Biblioteksarbejdes skriftserie nr. 9).
Se også *"Skriftlig kommunikation";
Løbende litteratursøgning
Se *SDI ("Selective Dissemination of Information")
Løbenummerorden
Se *Opstillingsorden
"Major descriptor"
Se *Deskriptor; *vægtning
"Management Information Systems" (MIS)
Se også *Erhvervsinformatik
Manuel informationssøgning
Se *Informationssøgning, manuel versus automatisk
Manuskript
*Dokument, der er forlæg for en planlagt eller eksisterende offentliggjort
version af samme dokument. Manuskripter udgør een type af arkivalier
("håndskrifter").
Se også *Arkiver; *Preprint; *Publikationer;
243

MARC (Machine Readable Record)
Se *Post
Markedsføring af informationstjenester
Se *informationsøkonomi
Maskering
Facilitet i *"Information retrieval". Betegnes også "intern *trunkering".
Enkelte tegn i en søgeterm erstattes af et symbol, der kan betyde enten "et
vilkårligt tegn" eller "intet tegn eller et vilkårligt tegn".
Forskellige systemer anvender forskellige trunkeringssymboler f.eks. ? eller #. Disse forsøges
standardiseret (se *CCL).
Eksempel: Der ønskes en søgning på såvel ordet "Women" som "Woman". Dette kan enten
gøres ved i *boolesk søgemåde at anvende operatoren "eller" imellem disse to termer eller ved
at anvende maskering: "Wom#n".
Massekommunikation
Se *Kommunikation; *Medier.
Match
Et *spørgsmål og en dokumentrepræsentation indeholder termer eller
*symboler, der skal matches i IR-situationen. Spørgsmålet i form af en
søgeprofil ("query"), dokumentrepræsentationer i form af f.eks.
*deskriptorer eller "frie termer".
I *Information retrieval interesserer man sig bl.a. for formelle modeller, hvorved søgetermerne
kan modsvare dokumenttermerne. Herunder skelner man imellem eksakt match, partial match
og best match. Såfremt alle termerne i søgeprofilen (skal) modsvares af termer i dokumenterne
taler man om IR-systemer byggende på "exact match", såfremt kun visse termer fra
søgeprofilen skal modsvares af termer i dokumentbeskrivelsen, taler man om "partial match".
De fleste operative systemer opererer med exakt match (byggende på boolesk søgelogik). En
anden type søgning bygger på en algoritme, der forsøger at evaluere ligheden mellem
spørgsmål og dokumentrepræsentation (I form af en "Similarity coefficient") og vægte resultatet
på denne baggrund. Dette betegnes også "best match" eller "nearest neighbour"-søgning. Den
simpleste måling for ligheden mellem spørgsmål og repræsentation er antallet af termer, c, de
har fælles. Mere komplekse algoritmer tager f.eks. hensyn til antallet af termer i hhv.
spørgsmålet (k) og repræsentationen (l).
Eksakt match har været kritiseret og anset for primitivt (jfr. *Boolesk søgemetode). Det er
imidlertid spørgsmålet, hvilke forudsætninger denne vurdering bygger på. Moderne
søgesystemer er hurtige og stærkt interaktive. Eksakt match giver præcis *feedback og
muliggør at søgeren kan ændre sin søgeprofil, hvorimod f.eks. "best match" giver en mere uklar
feedback og dermed ikke fremmer søgerens bevidsthed om søgeprocessens effektivitet.
Desuden tager den erfarne informationssøger på forhånd højde for manglende "exact match"
ved at indbygge synonyme udtryk i søgeprofilen og opbygge denne efter "building-block"
princippet (jfr. Harter, 1986, side 170-204)
Litteratur: Harter, Stephen P: Online Information Retrieval. Concepts, Principles, and
Techniques. London m.v.: Academic Press, 1986. 259 sider.
Havnø, Peter & Lizzi Schlander Hansen: Informationsgenfinding: Partial match søgeteknikker.
Biblioteksarbejde nr. 41, 15.årg., 1994, side 41-52.
244

Perry, Shirley A. & Peter Willett: A Review of the use of inverted files for best match searching
in information retrieval systems. Journal of Information Science, 6, 1983, side 59-66.
Se også *Boolesk søgemetode; *Quest Quorum; *Zoom;
"Matching languages"
Se *"Information retrieval languages"
Materiale
I BDI-faget betegnelse for dokumenters og informationsbærende enheders
fysiske *former eller *medier, f.eks. papir, film, cd-rom. Ved
*dokumentbeskrivelse (især af AV-materialer) foretages ofte en
kategorisering af materialer i materialetyper.
Materialekategorier
Se *Medier; (se også *dokumenter)
Materialevalg
Se *Selektion; *Bestandssammensætning & -evaluering
Materialisme
Filosofisk er materialisme en form for *realisme. Realismen og
materialismen antager begge, at der eksisterer en (objektiv) verden, der er uafhængig
af det erkendende subjekt. Der eksisterer mange former for
materialistiske opfattelser. I forbindelse med det *kognitive paradigme er
den såkaldte "eliminative materialisme" blevet populær. Andre former er
f.eks. positivismens fysikalisme (jfr. *reduktionisme) og den historiske
materialisme.
Samfundsvidenskabelig materialisme betoner udviklingen af de grundlæggende produktionsforhold
og -midler i samfund som væsentligste determinant for menneskers indbyrdes
relationer. Det er ikke så meget *"idéerne", der former "realiteterne", som det er realiteterne, der
former idéerne. "Realiteterne" opfattes især som de økonomiske realiteter i videste betydning.
(Samfundsvidenskabelig materialisme er ikke ensbetydende med marxisme. Kernen i den
marxistiske teori er klassekampsteorien).
I en bred (ikke-marxistisk) forstand kan materialisme siges at betragte erkendende subjekter
(dyr og mennesker) som biologiske fænomener, der i en historisk proces er tilpasset økologiske
nicher. Den er således beslægtet med *funktionalisme og pragmatisme. Det psykiske (vor perception,
hukommelse, tænkning, sprog, følelser m.v.) ses som biologiske og sociale udviklingsprodukter,
der udvikles sideløbende med bl.a. det anatomiske. Der er tale om en *strukturel
kobling til subjektets miljø, og det psykiske kan dybest set føres tilbage til uorganisk materiale.
Begrebet "materialisme" anvendes ofte i en moralsk betydning om mennesker, der ikke handler
udfra idealistiske motiver, men ud fra ønsket om egen vinding. Denne betydning af ordet er ikke
beslægtet med hverken den filosofiske eller den samfundsvidenskabelige betydning.
For *informationsvidenskaben indebærer en materialistisk teori bl.a. en opfattelse af *brugere
som subjekter formet af en biologisk og historisk-social proces. Videnskab ses som udtryk for
en samfundsmæssig arbejdsdeling. *Klassifikation bygger eksempelvis på historisk udviklede
organisationsprincipper, der tjener pragmatiske formål. En materialistisk tilgang forudsætter en
helhedsbetragtning, holisme og er beslægtet med *systemteori.
Litteratur: Hem, Lars: Empiriproblemet I-II. København: Rhodos, 1980.
245

Hjørland, Birger: Pragmatiske opfattelser (1); Realistiske, materialistiske og pragmatiske
opfattelser (2) (Side 93-122 i: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en
teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid. Publiceringsföreningen för inst
Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och Centrum för biblioteks- och
informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258 sider. (Disputats)).
Jensen, Uffe Juul: Videnskabsteori I-II. København: Berlingske Forlag, 1973.
Jensen, Uffe Juul: Den kulturhistoriske psykologi. Ideologisk metafysik eller objektiv teori? (i:
Et virksomt liv. Udforskning af virksomhedsteoriens praksis. Red. af Mariane Hedegaard,
Vagn Rabøl Hansen & Sven Thyssen. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1989, side 7-20).
Little, Daniel: Varieties of Social Explanation. An Introduction to the Philosophy of Social
Science. Oxford: Westview Press, 1991. 258 sider.
Olaisen, Johan: Pluralism or Positivistic Trivialism: Important Trends in Contemporary
Philosophy of Science. (Pp. 235-265 i: Nissen, H.-E. et al (eds): Information Systems
Research: Contemporary Approaches and Emergent Traditions. Amsterdam: Elsevier
Science Publishers, 1991).
Sandkühler, Hans Jörg: Materialismus (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und
Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix
Meiner Verlag, 1990, side 228-274).
Se også: *"Filosofiske problemer i informationsvidenskab"; *Videnskabsteori.
Mediatekar
Se *Lyddokumentation
"Mediator Modellen"
Se *Monstrat Modellen
Medicinsk informatik
Medicin hører til de store vidensdomæner, der har egen organisation,
tidsskrifter m.v. for informationsvidenskabelige problemer.
Indenfor dette område gør sig særlige etiske problemer gældende:
Rainey (1988) undersøger problemer ved at give information om medicinske præparater til
forskellige typer af brugere og problemer omkring anvendelse af ikke-medicinsk personale til
dette formål.
Byrd (1991) karakteriserer en "romantisk værdiopfattelse", der ikke erkender, at ressourcer er
begrænsede. Individuelle etiske opfattelser rækker ikke altid til, og en ny kollektiv etik, der
sikrer, at ressourcerne til sundhedsinformation anvendes for det fælles bedste, må udvikles.
Wood (1991) behandler referencebibliotekarernes problemer indenfor sundhedsvæsnet,
herunder kvaliteten af arbejdet, adgangen til information, tavshedspligt, intellektuel frihed og
ansvarlighed i relation til de leverede oplysninger. Nye tekniske hjælpemidler som *online
databaser, fax og *CD-rom har forøget adgangen til information, men skaber nye problemer,
herunder mulighed for censur og spørgsmål om lige adgang til information. Slutbrugersøgning
giver problemer vedr. kvaliteten af søgningen og adgang til information.
Litteratur: Byrd, Gary D.: The ethical implications of health sciences library economics.
Bulletin of the Medical Library Association, 79(4), 1991, 382-387.
Groen, Frances: Provision of health information has legal and ethical aspects. Canadian
Library Journal, 40(6), 1983, 359-362.
Hurych, Jitka M. & Ann C. Glenn: Ethics in health sciences librarianship. Bulletin of the
Medical Library Association, 75(4), 1987, 342-348.
Rainey, Nancy B.: Ethical principles and liability risks in providing drug information. Medical
Reference Services Quarterly, 7(3), 1988, 59-67.
246

Wood, M. Sandra: Public service ethics in health sciences libraries. Library Trends, 40(2),
1991, 244-257.
Tidsskrifter: Bulletin of the Medical Library Association. Vol. 80-, 1992-
Health Libraries Review. A Journal for Medical Health and Welfare Librarians. The
Official Journal of the Medical, Health and Welfare Group of the Library Association. London:
Blackwell Scientific Publications, Vol. 8-, 1991-.
Medieforskning
Se *Kommunikation
Medier
(The Shorter Oxford English Dictionary (1973, side 1301) opregner 8 betydninger af begrebet
"medium", herunder: "4. Any intervening substance through which a force acts on objects at a
distance or through which impressions are conveyed to the senses, e.g. air, the ether, etc. Often
fig. 1595. b. Hence, Pervading or enveloping substance; the "element" in which an organism
lives; hence fig. one's environment, conditions of life 1865. 5. An intermediate agency, means,
instrument, or channel. Also, intermediation, instrumentality. 1605").
Medier i betydningen kommunikationsmedier, betegner således den fysiske
substans, agent eller kanal, der transporterer en bestemt meddelse eller et
bestemt budskab. Medier betegner med andre ord *dokumenters
materialekategori.
Medier opdeles derfor primært efter materialekategori, f.eks. papirmedier,
filmmedier, elektroniske medier etc. Alle materialer, der kan repræsentere
tegn kan udgøre medier. Dette gælder f.eks. runesten, lertavler, metal (f.eks.
i form af graveringer), radiobølger (d.v.s. "æterbårne medier") o.s.v.
De overordnede materialekategorier kan underdeles:
Papirmediet kan f.eks. underdeles i håndskrifter, mimeograferet materiale
og bogtrykt materiale. Disse kan naturligvis underdeles yderligere. F.eks. er
blokbøger udtryk for een kategori af bogtrykt materiale.
Disse materialeformer har direkte konsekvens med henblik på bibliografisk kontrol, og dermed
på budskabernes synlighed for brugerne, idet bogtrykte materialer pligtafleveres til bl.a. Det
kongelige Bibliotek, og optages i nationalbibliografien.
Filmmedier kan f.eks. opdeles i alm. film, mikroformer og fotografier.
Papir- og filmmediet m.fl. er blandt andet karakteriseret ved at være fastformsmedier.
Efter mange bibliotekers overgang til *OPAC-kataloger,
karakteriseres de ældre typer således ofte modsætningsvis med betegnelsen
fastformskataloger.
De elektroniske medier kan f.eks. opdeles i æterbårne medier (radio og
TV), online medier (baseret på telekommunikation) og i transportable
databaser baseret på f.eks. disketter (herunder CD-rom) eller magnetbånd.
Nogle materialekategorier henvender sig til bestemte sanseorganer. Papirmediet henvender sig
således primært til øjet (og er derfor overvejende et visuelt medium), grammofonplader
247

henvender sig til øret og er derfor et auditivt medium. Film med lydspor henvender sig såvel til
øjet som til øret og er derfor såvel et visuelt som et auditivt medium. Der er ikke noget entydigt
forhold mellem materialekategori og det sanseorgan, mediet henvender sig til. Papir kan således
henvende sig til følesansen (som i Braille-skrift) eller til øret (som i gammeldags klaver-ruller).
Betegnelsen AV-materialer er således er således et noget upræcist begreb. Det skal siges, at de
elektroniske medier udmærker sig ved i høj grad at integrere mulighederne for at henvende sig
til forskellige sanser og omforme informationen fra en fysisk påvirkningsform til en anden. Det
er således ikke tilfældigt, at begrebet *multimedier er forbundet med de store tekniske
fremskridt indenfor de elektroniske medier.
En anden dimension i mediernes egenskaber udgøres af deres eenvejs eller tovejsmulighed for
kommunikation. En grammofonplade er helt overvejende et eenvejsmedium, hvor man enten
kan høre grammofonpladen eller lade være. Nogle medier tillader brugeren at påvirke
selektionen og præsentationen af budskabet: De interaktive medier. Især den moderne edbteknologi
har muliggjort udviklingen af avancerede interaktive medier, men principielt er en
velorganiseret håndbog også et interaktivt medium.
J. Fiske (1982) inddeler i "Introduction to communication studies" medierne i tre hovedgrupper:
"1. De præsentationelle medier, d.v.s. stemmen, ansigtet og kroppen, der har det til fælles, at de
kræver personligt nærvær og kommunikativ handlen her og nu, eftersom personen udgør
mediet.
2. de repræsentationelle medier, d.v.s. bøger, maleri, fotografi, boligindretning, design m.m.
Disse medier har det til fælles, at de eksisterer uafhængigt af deres kommunikatorer som
kulturelle eller æstetiske værker, d.v.s. som tekster. De er kreative, og de kan optage de
præsentationelle medier i sig.
3. De mekaniske medier, d.v.s. telefoner, radio, fjernsyn, telex, computere o.s.v. De mekaniske
medier kan transmittere medierne fra 1. og 2. kategori. De adskiller sig fra dem ved at bruge
kanaler, der er gjort tilgængelige af mekanisk eller elektronisk teknologi". (Citeret efter
Charlotte Sørensens 1.sem.opgave OBU jan. 1993, der igen citerer fra Alligham 1990, p 281).
Medier kan også opdeles i massekommunikationsmedier, der henvender sig til en masse (i
sociologisk forstand) og medier, der henvender sig til mere afgrænsede målgrupper, f.eks.
forskere og uddannelsessøgende. Betegnelsen medieforskning anvendes nærmest synonymt
med massekommunikationsforskning, jfr. *kommunikation.
Videre taler man om "nyhedsmedier", d.v.s. man skelner imellem medier, der formidler aktuel
viden, versus medier, der f.eks. har en mere fastholdende, dokumenterende funktion (Jfr.
*Dokumentation).
I forhold til *dokumentbegrebet, der er *BDI-sektorens mest umiddelbare
og konkrete genstand, betegner medier een analytisk kategori, jfr.
*dokumenttypologi.
For BDI-professionen har medier såvel interesse for deres fysiske
egenskaber (der definerer mediebegrebet) og i deres indholdsmæssige, ofte
genremæssige egenskaber. Så længe medier er nye (f.eks. CD-ROM) er
hovedinteressen knyttet til de tekniske forhold. Men så snart medier er
blevet gamle (f.eks. stumfilm) er det ikke længere den tekniske interesse,
der står i forgrunden, men den indholdsmæssige, genremæssige karakter.
Medieforskning rykker derfor over til at blive en humanistisk disciplin, der
belyser, hvordan givne tekniske muligheder historisk er blevet udnyttet til at
forme et indhold i bestemte genrer.
248

Medier er et overbegreb for bl.a. av-materialer, *billeder; *cd rom; edbmedier;
elektroniske medier; fastformsmedier; film;
*hypertekst/hypermedier; *interaktive medier; litteratur (trykte medier);
mikroformer; video etc.
Litteratur: NB! Mediekommissionens betænkning. !!!
Tunstall, Jeremy: Media Sociology. A Reader. London: Constable, 1970. 574 sider.
"Mellemmænd"
Se *"Intermediære"
Mening
Se *Betydning
Menneske-maskin kommunikation og ergonomi
Brugervenlighed i forbindelse med systemer studeres bl.a. af ingeniører,
psykologer m.v. Hvis man forsker i, hvordan et arbejdsredskab, f.eks. en
spade, kan udformes udfra brugerens karakteristika og behov, taler man om
et tværfagligt forskningsområde: Ergonomi. "Kognitiv ergonomi" vedrører
om systemer har taget hensyn til brugernes psykiske funktioner, f.eks.
perceptuelle funktion, hukommelse m.v.; Menneske-maskinkommunikation
vedrører især *interfacet mellem menneske og system.
Brugervenlig udformning af menusystemer er et eksempel på en problemstilling
i dette forskningsområde.En ret udførlig oversigt over
forskningsområdet fås i Helanders nedennævnte håndbog.
Litteratur: Bødker, Susanne: Through the Interface - A human Activity Approach to User
Interface Design. Århus: Århus Universitet, Computer Science Department, april 1987. 167
sider + bilag.
Crossman, E.R.F.W.: Man-machine communication and ergonomics (i: Encyclopedia of
Linguistics, Information and Control. Editor in chief: A.R.Meetham. Oxford: Pergamon
Press, 1969. 718 sider), side 301-307.
Handbook of Human-Computer Interaction. Edited by Martin Helander. Amsterdam:
North-Holland, 1988. 1167 sider.
Norman, Kent L.: The Psychology of Menu Selection: Designing Cognitive Control at the
Human/Computer Interface. Norwood, NJ.: Ablex, 1991. 368 sider.
Annual Review of Information Science and Technology har bragt følgende oversigtsartikler
om emnet: 1966 Man-Machine Communication; 1967 Man-Machine Communications and
Problem Solving; 1968 Man-Computer Communication; 1972 +1973: The User Interface of
Interactive Systems; 1983 Human Factors in Interactive Computer Dialog; 1984 Psychological
Research in Human-Computer Interaction; 1986 The Software Interface;
Se også *informationspsykologi; *interface; *kognitive paradigme.
Metaanalyse
Metaanalyse er en form for forskningsmetode, der forsøger at kombinere
forskningsresultater fra mange forskellige, "uafhængige" undersøgelser. Det
opfattes nogle gange som en moderne afløser for eller supplement til oversigtsartikler,
der er produceret "manuelt".
Ideen i metaanalyse er, at man foretager en litteratursøgning på et emne,
f.eks. sammenhæng mellem "cigaretrygning og lungekræft" eller "effekten
249

af psykoterapi". Derefter taster man nogle statistiske oplysninger fra hver
undersøgelse ind i sin PC. Det kan f.eks. være antal forsøgspersoner (N),
standardafvigelser etc. Derefter beregner man et meta-resultat, d.v.s. man
beregner hvad hidtidige undersøgelser tilsammen udsiger om det
pågældende spørgsmål.
Metaanalyser optræder i litteraturen bl.a. med følgende betegnelser:
"secondary evaluation"; statistical procedures for summarizing research
findings"; "quantitative methods for literature reviews"; "cumulating
research findings across studies"; "methods of integrative reviews" etc.
Metaanalyse er stærk kontroversiel. Hjørland, 1989 kommer ind på
problemer i metoden. Der er imidlertid ikke tvivl om, at den store interesse
for denne metode er med til at videnskabeliggøre litteratursøgningningens
problematik.
Litteratur: Hjørland, Birger: Psykologi og grænseområder. Kilder til information.
København: Det kongelige Bibliotek, 1989, side 40-41.
Rekve, Mads: Bruk av meta-analyser ved evaluering av psykoterapi. Nordisk Psykologi, vol.
44(1), 1992, Side 19-34.
Metabibliografi
*Bibliografi over bibliografier (eller biblio-bibliografi).
Såfremt man skal identificere *dokumenter om et givent *emne, er det en stor lettelse, dersom
nogen allerede har identificeret de relevante dokumenter og opregnet disse i en *bibliografi.
Spørgsmålet er så, hvordan ved man, om der findes en bibliografi, der opregner de relevante
dokumenter om et givent emne? Dette kan man evt. identificere i en
metabibliografi/bibliobibliografi. Man kunne så forestille sig en uendelig regress, hvor metabibliografier
skulle identificeres i metameta-bibliografier o.s.v. Denne søgemodel ligger
imidlertid langt fra realiteternes verden. Der er tale om en formalistisk tankegang, der bl.a. ikke
har taget højde for, at grænsen imellem et primærdokument og en bibliografi er flydende i kraft
af primærdokumentets referencelister. Desuden er bibliografier selv en del af et fags litteratur,
og bibliografier er derfor medtaget i andre bibliografier, hviket indebærer, at man ikke nødvendigvis
skal bevæge sig op til en metabibliografi for at identificere relevante bibliografier.
Metabibliografier er således specialiserede redskaber, der især er vigtige når man opbygger nye
samlinger af referencelitteratur og når man skal sætte sig ind i et fagområdes hjælpemiddelstruktur
etc.
Metabibliografier findes i mange former og afgrænsninger (jfr. nedenstående eksempler). I og
med at mange bibliografier er udgivet på *CD-ROM, vil f.eks. en CD-ROM-katalog i praksis
udgøre evitig metabibliografi; det samme gælder fortegnelser over *online databaser. Verdens
største databasevært "Dialog" rummer en uhyre mængde bibliografiske databaser med
tilsammen flere hundrede millioner referencer. Dialogs "File 411: Dialindex" er en fælles index
over alle disse databaser og derved velnok på en måde den mest omfattende "metabibliografi".
Metabibliografier kan være tværfaglige som f.eks. "Bibliographic Index" eller de kan give en
oversigt over et fags hjælpemiddelstruktur, som f.eks. Hjørland (1989). En mellemform er
"Sources of Information in the Social Sciences".
Eksempler: Bibliographic Index: a Cumulative Bibliography of Bibliographies. New York:
Wilson, 1938-. Bind 1-.
250

The CD-ROM Directory 1987-. The International Directory. London: TFPL Publishing,
1986- .
Directory of Online Databases. New York: Quadra/Elsevier, 1979-.
Directory of Portable Databases. New York: Quadra/Elsevier, 1990-.
Sheehy, Eugene (ed.): Guide to reference books. 10th ed. Chicago: American Library
Association, 1986. xiv + 1560 sider.
Handbuch der bibliographischen Nachschlagewerke Band 1-2. Totok-Weitzel. 6.Aufl.
Hrsg. von Hans-Jürgen und Dagmar Kernchen. Frankfurt am Main: Klostermann, 1984-85.
Hjørland, Birger: Psykologi og grænseområder. Kilder til Information. København: Det
kongelige Bibliotek, 1989. 172.
Madsen, Mona: Dokumentsøgning. Et udvalg af bibliografier og kataloger. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1993. 179 sider. (Revideret udgave af Erland Munch-Petersen:
Kilder til Litteratursøgning. Et annoteret udvalg af bibliografier og kataloger. 2.udg.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1979. 407 sider).
Sources of Information in the Social Sciences. A Guide to the literature. Comp. by William
H.Webb el al. 3. ed. Chicago: American Library Association, 1986. 777 sider.
Dialogs file 411 "Dialindex"
Walford´s Guide to Reference Material Vol. 1-3. Ed. by A.J.Walford; Marilyn Mullay et al.
5.ed. London: The Library Association, 1989-91.
Metainformation
Metainformation eller "information om information" anvendes i forskellig
betydning, bl.a. om studiet af informationsformidling (d.v.s. synonymt med
*informationsvidenskab), og om vejvisere, *(meta)bibliografier etc., der
henviser til hvor yderligere information kan fås.
Litteratur: Allen, Sture & Einar Selander: Information om information. Lund:
Studentlitteratur, 1985.
Metavidenskab
Ved metavidenskab (Videnskab om videnskab; "Science of science";
"forskning om forskning") forstås almindeligvis studiet af *videnskab(er)
udfra f.eks. historiske, sociologiske, politiske,
filosofiske/videnskabsteoretiske, psykologiske, sprogvidenskabelige o.a. udgangspunkter,
d.v.s. videnskab som genstand for andre videnskaber.
Engelbert (1973, side 51) definerer det således: "Unter einer Metawissenschaft versteht man
eine Wissenschaft, die die Struktur und Methodik einer anderen Wissenschaft bzw. von anderen
Wissenschaften, das Begriffsystem und die wissenschaftlichen Thesen untersucht, um hieraus
auf einer höheren Verallgemeinerungsebene Gesetzmässigkeiten abzuleiten".
Indenfor *klassifikation er det almindeligt, at der under et givent fag
indledes med en række klasser af metavidenskabelig karakter, f.eks. i Det
kgl. Biblioteks system betegnet "Indledende skrifter".
Indenfor *kunstig intelligens interesserer man sig for videnskaber (vidensdomæner)
som noget, der stiller domænespecifikke krav til programmer
(som modsætning til mere primitive domænegenerelle algoritmer). På
tilsvarende måde interesserer *informationsvidenskaben sig for forskellige
fagområders *informationsstrukturer, *informationsbehov, *videnskabelige
kommunikation m.v. og har således også stærke metavidenskabelige islæt
og regnes af nogle forskere for en metavidenskab.
Informationsvidenskab opfattet som metavidenskab:
251

Metode
Egghe & Rousseau (1990): "In our view, informetrics .... is mathematical meta-information, i.e.
a theory of information on information... "
sammenlign med videnskabsteori, videnskabsfilosofi,
Litteratur: Egghe, Leo & Ronald Rousseau: Introduction to Infometrics. Quantitative
Methods in Library, Documentation and Information Science. Amsterdam: Elsevier, 1990.
Engelbert, Heinz: Bevor wir eine "Informationswissenschaft" enticklen können, müssen wir die
Informationswissenschaften aufbauen! Informatik, 1973, 20(1), 51-55.
Foss Hansen, Hanne: Organisering og styring af forskning - en introduktion til forskning
om forskning. Kbh.: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1988.
Otten, Klaus & Anthony Debons: Toward a metascience of information: informatology.
Journal of the American Society for Information Science, 1970, 21(1), 89-94.
Radnitzky, G.: Contemporary Schools of Metascience. Vol. I-II. København: Munksgaard,
1970.
Tidsskrift: Science Studies. A Scandinavian Journal published by the Finnish Society for
Science Studies. Tampere, Finland: Vol. 1-, 1989-.
Se også: *Filosofiske problemer i informationsvidenskab; *BDI-forskning.
Se *"Informationsvidenskabens metoder"; *"Informationsvidenskabens metodologi".
Mikhailov, Alexander Ivanovich (1905-1988)
Russisk informationsspecialist. Opbyggede VINITI, et fælles sovjettisk
*dokumentationscenter for Videnskabelig og teknisk information, grundlagt
i 1952 (22-24.000 ansatte).
Mikhailov arbejdede for en selvstændig informationsvidenskab, der ikke
skulle forstås som anvendt informationsteknologi, d.v.s. videnskab skulle
ikke erstattes med teknologi. I 1983 anerkendes informationsvidenskaben af
USSRs videnskabsakademi, hvori der blev etableret en særlig afdeling for
denne videnskab.
Af værker på engelsk og tysk kan nævnes:
Mikhailov, A.I.: Scientific and technical information and effectiveness of science. Rivista
dell'Informazione, 3(1), 1972, 74-77. (In English).
Mikhailov, A.I.; Chernyi, A.I.; Gilyarevskii, R.S.: The development of informatics in the
U.S.S.R. Washington, D.C., Joint Publications Research Service, 1968, 12p. (In English;
Translated from Nauchno-Tekhnicheskaya Informatsiya, Series, 2, No. 11, 1967, pages 3-18).
Mikhailov, A.I.; Chernyi, A.I.; Gilyarevskii, R.S.: Informatics - a new scientific discipline:
subject, methods and relationship to other sciences. Informatik, 16(1), 1969, 5-11. (In
German).
Mikhailov, A.I.; Chernyi, A.I.; Gilyarevskii, R.S.: Informatics: its scope and methods. (i: On
theoretical problems of informatics. Moscow, All Union Institute for Scientific and Technical
Information. 1969, 7-24). (In English)
Mikhailov, A.I.; Gilyarevskii, R.S.: An introductory course on informatics/documentation.
Revised and enlarged edition. The Hague, FID, 1971, 204p. (In English).
Mikhailov, A.I. (ed.): Theoretical problems of informatics: forecasting of the development
of scientific information activities. Moscow, International Federation for Documentation,
1979, 87p. (In English) (FID 563).
252

Litteratur: Baker, Dale B.: On the Existence of Mikhailov. JASIS, 1994, vol. 45(5), p. 317-
318.
Mikroform
Mikroformer betegner former af *medier, hvori dokumenter er kopieret til
mikrobilleder, d.v.s. billeder, der ikke kan læses med det blotte øje, men
kræver særligt forstørrelsesapparatur. Det anvendte medium er oftest film,
herunder skelnes imellem mikroformer på rullefilm og på mikrokort
(planfilm, mikrofiche). Mikrofiche er standardiseret i A6 format, har en
direkte aflæselig indholdsangivelse og en standardiseret
formindskelsesgrad.
Mikroformernes historie indenfor *BDI-sektoren går tilbage til Paul Otlets standardisering
omkring 1906. Mikroformer fik en massiv opblomstring i 1930'erne, da bankerne begyndte at
anvende dem til at registrere benyttede checks og biblioteker til at kopiere aviser. Brugen af
mikrofilm blev væsentligt udvidet ved spredning af tekniske rapporter på mikrofilm fra den
amerikanske regering og ved opfindelsen af "COM": "Computer output on microform".
Omkring 1990'erne taber mikroformer terræn som medium i forhold til edb-læsbare medier som
*online databaser og *CD-ROM.
Litteratur: ALA World Encyclopedia of Library and Information Sciences, 2ed. ed.
Chicago: American Library Association, 1986. (Artiklen "Micrographics", side 548-552).
Buckland, M.K.: Library Materials: Paper, Microform, Database. College and Research
Libraries, 1978, 49, 117-122.
Encyclopedia of Library and Information Science. Ed. by Allan Kent. New York: Dekker,
1976. (Artiklerne "Microform" Vol. 18, side 76-99 og "Microform Publication, Vol. 18, side
99-114).
"Minor descriptor"
Se *Deskriptor; *Vægtning
"MIS"
Se *"Management Information Systems" (MIS)
Modularitet
Et begreb, der bl.a. udtrykker, hvorvidt et fags vidensproduktion og
faglitteratur består af relativt selvstændige moduler, eller om der
modsætningsvis er tale om et sammenvævet hele, hvori hvert *værk er
integreret med andre værker på en måde, der gør det umuligt at behandle
isoleret.
En af dokumentalistfagets og dermed informationsvidenskabens
grundlæggere, Paul *Otlet, anlagde et ekstremt modulistisk syn på viden.
Han forestillede sig, at man kunne opbygge dokumentationscentraler, der
byggede på den grundidé, at fakta i tekster kunne trækkes ud efter et
"monografisk princip" visse processer til dokumentanalyse (hvortil
grundlagdes en standard for papirformatet!). Rayward (1994) karakteriserer
denne opfattelse som "An Outmoded Paradigm: Nineteenth Century
Positivism", men viser, hvorledes de samme grundidéer omkring
253

vidensmodularitet f.eks. ofte optræder indenfor bl.a. *hypertextteknologien.
Synet på videns modulære karakter har sammenhæng med videnskabsteoretiske opfattelser.
Den positivistiske tradition betragter i høj grad viden som bestående af isolerede moduler, mens
f.eks. den dialektiske tradition og Kuhns paradigmeteori forfægter den modsatte opfattelse.
Hofstadter (1980, side 617) skriver: "Modularity of Knowledge. Another question which comes
up in the representation of knowledge is modularity. How easy is it to insert new knowledge?
How easy is it to revise old knowledge? How modular are books? It all depends. If from a
tightly structered book with many cross-references a single chapter is removed, the rest of the
book may become virtually incomprehensible. It is like trying to pull a single strand out of a
spider web-you ruin the whole in doing so. On the other hand, some books are quite modular,
having independent chapters..."
McGarry skriver: "Knowledge is a cultural entity and keeps shifting its pattern like a
kaleidoscope. An emergense of the new knowledge modifies the structure of the whole.
Contrary to H.E.Bliss (1870-1955) there is no permanent order in knowledge. "Pattern is new
every moment" said T.S.Eliot (1888-1965), with a poetic vision".
Indenfor psykologi og lingivistik diskuteres modularitet intenst i forbindelse med
*vidensrepræsentationen. Lingvisten Noam Chomsky mener eksempelvis, at mennesket
besidder et specielt sprogmodul, der er relativt isoleret fra andre psykologiske moduler. Den
mest gennemarbejdede psykologiske modul-teori er Fodor (1983), der har givet anledning til en
omfattende forskning og debat. Teorien er kritiseret af psykologer og kognitionsforskere, der
mere opfatter kognitive strukurer som teorier (f.eks. Gopnik & Wellman, 1994).
Litteratur: Fodor, J.A.: Modularity of Mind. Cambridge, MA: MIT Press, 1983.
Gopnik, Alison & Henry M. Wellman: The theory theory. (Kap. 10, side 257-293 i: Hirschfeld,
Lawrence A. & Susan A. Gelman (eds.): Mapping the mind. Domain specificity in cognition
and culture. Cambridge: Cambridge University Press, 1994. 516 sider.
Hofstadter, Douglas R.: Gödel, Esher, Bach: an Eternal Golden Braid. Harmondsworth,
Middelsex: Penguin Books, 1980. (opr. udg. 1979). 777 sider.
McGarry, Kelvin: Epilogue. (i: Knowledge and Communication. Essays on the Information
Chain. Ed. by A.J.Meadows. London: Library Association (A Clive Bingley Book): 1991. 164
sider.[Her citeret fra anm. i Int.Classif. 1992, s.41]
Rayward, W. Boyd: Visions of Xanadu: Paul Otlet (1868-1944) and Hypertext. Journal of the
American Society for Information Science, 1994, 45(4), 235-250.
Se også *Kumulativ litteratur; *teori;
Monografi
(Græsk, enkeltbeskrivelse). *Publikationsform. Begrebet anvendes i flere
betydninger:
1. Selvstændig ikke-periodisk publikation; i modsætning til dele af
*tidsskrifter, *samleværker m.v.
2. Værk omhandlende et afgrænset fagområde, emne eller en bestemt
person (modsat polygrafi).
3. Modsætning til ethvert *periodicum. (BDI-ordbog, def. b): "Monografi: In cataloguing,
any publication which is not serial"). (Anglo-American Catalouging Rules. 2.ed,
London 1982: "Monograph: A nonserial item, i.e., an item either complete in one part or
complete, or intended to be completed, in a finete number of separate parts".
254

Monografiserie er en *publikationsform, der findes i flere typer:
1. Dele af et tidsskrift. Der kan være tale om en selvstændig nummereret (eller unummereret)
serie af afhandlinger, hvor hver afhandling udsendes med eget titelblad. Disse monografiers
paginering kan indgå i tidsskriftets almindelige paginering, eller de kan være selvstændigt
paginerede. I bibliotekerne kan de være indbundet sammen med de pågældende årgange af tidsskriftet
eller i en separat række. De er som oftest specialkatalogiserede.
Eksempel: Nordisk Psykologis Monografiserie (indeholder såvel specialpaginerede som
kombinationspaginerede numre).
2. Selvstændigt udgiven serie. Kan være nummereret eller unummereret. Biblioteker kan
abonnere på den samlede serie eller har måske kun anskaffet relevante enkeltnumre. I
bibliotekerne kan en sådan monografiserie være opstillet samlet som et *periodicum (Såkaldt
"samleserie eller "samler") eller separat som en bog ("monografi"; såkaldt "spredeserie" eller
"spreder"). De er oftest specialkatalogiserede.
Eksempler: "European Monographs in Social Psychology", der er påbegyndt som en
nummereret monografiserie men fortsat som en unummereret serie; "Gyldendals pædagogiske
Bibliotek", "Berlingske leksikon Bibliotek" etc.
De enkelte numre i en monografiserie rummer ofte oversigt over tidligere bind i serien.
Se også *bog
"MONSTRAT MODELLEN"
MONSTRAT (MOdular functions based on Natural information processes
for STRATegic problem treatment) er en model for *intermediære
funktioner udviklet af især N.Belkin, byggende på og dokumenteret i bl.a.
fgl. studier: Belkin, Seeger & Wersig (1983); Brooks & Belkin (1983);
Belkin (1984); Brooks (1986); Daniels (1986) & Belkin, Brooks & Daniels
(1987).
Monstratmodellen - og den forskningstradition, som den bygger på - går ud
fra den forestilling at man kan konstruere en intelligent mekanisme (jfr.
*Kunstig intelligens), der kan forstå brugerens *informationsbehov og
fungere som en *intermediær. En oversigt over modellen findes hos Belkin et al. 1987,
p. 399 og citeret i Ingwersen, 1992, side 107.
MONSTRAT-modellen er udformet indenfor en forskningstradition, der forestiller sig, at man
ved studiet af brugernes psykologiske, mentale eller kognitive struktur/tilstand kan nå frem til
principper for informationssøgning. Kritikken af dette *Kognitive paradigme kan ses i artiklen
herom.
"MEDIATOR-MODELLEN" er en modifikation af MONSTRAT-MODELLEN foreslået af
Ingwersen (1992).
Brooks (1993, side 303-304) skriver: "An example is Belkin's proposal of *ASK, the
"Anomalous State of Knowledge". One of the dangers of building a major model either
incorporating or in opposition to a proposal such as ASK is that there is no guarantee that ASK
255

is a proposal worthy of value. This appears to be the case since recent opinion (Harter, 1992)
considers ASK naive and unrealistic".
Litteratur: Belkin, N.: Cognitive Models and Information Transfer. Social Science
Information Studies, 1984, 4, side 111-129
Belkin, N.; T.Seeger & G.Wersig: Distributed Expert Problem Treatment as a Model for
Information Systems Analysis and Design. Journal of Information Science, 1983, 5, 153-167.
Belkin, N; H.Brooks & P.Daniels: Knowledge Elicitation using Discource Analysis.
International Journal of Man-Machine Studies, 1987, 27, 127-144.
Brooks, H.: Developing and Representing Problem Descriptions. (Side 141-161 i: Intelligent
Information Systems for the Information Society. Edited by B.C.Brookes. Amsterdam:
North-Holland, 1986)
Brooks, H. & N.Belkin: Using Discourse Analysis for the Design of Information Retrieval
Interaction Mechanism. ACM/SIGIR Conference Proceedings: New York, 1983. Side 31-47.
Brooks, Terrence A.: Review of "Information Retrieval Interaction" by Peter Ingwersen.
Journal of the American Society for Information Science, 1993, 42, side 303-304.
Daniels, P.: The User Modelling Function of an Intelligent Interface for Document Retrieval
Systems (Side 162-176 i: Intelligent Information Systems for the Information Society.
Edited by B.C.Brookes. Amsterdam: North-Holland, 1986)
Ingwersen, Peter: Information Retrieval Interaction. London: Taylor Graham, 1992. 246
sider.
Mooers, Calvin Northrup (1919- )
Amerikansk fysiker, datalog og informationsforsker.
Værker:
1949: Mooers, Calvin N.: Application of random codes to the gathering of statistical
information. Boston, Zator Co., 1949. (Punched card systems)
1950: Mooers, Calvin N.: The theory of digital handling of non-numerical
information and its implications to machine economics. Boston, Zator Co., 1950.
1951: Mooers, Calvin N.: Making information retrieval pay. Boston, Zator Co., 1951.
(Information storage and retrieval systems; Libraries Reference dept).
Litteratur: American Men & Women of Science. A biographical directory of today's
leaders in physical, biological and related sciences. 18th edition, 1992-1993. Eight volumes.
New Providence, NJ: R.R. Bowker, 1992.
Se også *Mooers' lov.
Mooers' lov
Calvin Mooers fremsatte i 1960 sin første "lov": "An information retrieval
system will tend not to be used whenever it is more painful and troublesom
for a customer to have information than for him not to have it".
I 1972 fremsætter han:
"Mooers Second Law of Documentation.
In the same manner that color samples provide a test for the detection of color blindness in a
person, the descriptor technique provides a means for the detection of the "word-bound" or
"idea-blind" person. Such detection is important because a word-bound person may not be able
to provide idea-based (word-independent) retrieval service ot the kind which is most congenial
and most desired by the non-word-bound part of the population".
Litteratur: Mooers, Calvin N.: Mooers Law, or Why Some Retrieval Systems Are Used and
256

Others Are Not. American Documentation, (editorial), 11(3), 1960, side ii.
Mooers, Calvin N.: Descriptors. (i: Encyclopedia of Library and Information Science, vol. 7,
Ed. by Allen Kent & Harold Lancour. New York: Marcel Dekker, 1972, side 31-45.
Se også *"love (informationsvidenskabelige)"; *"Mooers, Calvin N"
Multimedier
Betegnelsen anvendes typisk om elektroniske medier, f.eks. *CD-rom, der
integrerer f.eks. *lyd, *billeder og *tekst, som brugere kan få adgang til og
interagere med på forskellig måde.
Museer
Litteratur: Buckland, Michael & Susan Stone (eds): Studies in Multimedia. Based on the
Proceedings of the 1991 ASIS Mid-Year Meeting. Silver Spring, MD: ASIS, 1992. 245 sider.
Se også *Hypertekst; *Medier.
Type af *informationssystemer, der i modsætning til *biblioteker samler
unikke genstande, ikke kopier. Nogle biblioteker kan opfattes som
bogmuseer.
Litteratur: Bierbaum, Esther Green: Museum Librarianship. A Guide to the Provision and
Management of Information Services. London: McFarland & Co., Inc.: 1994. 179 sider.
Se også *Arkiver.
Musikdokumentation
Domæne under *humanistisk informatik.
Christiansen (1983) gennemgår træk af danske folkebibliotekers varetagelse
af musikområdet fra grundlæggelse af musikbiblioteket i Lyngby i 1960
som det første af sin art.
Kaltoft (1989) beskriver DISO-systemet, Danmarks Radio's Plade-søgesystem
med mere end to millioner titler. Også folkebibliotekernes benyttelse
af dette system beskrives, og sammen med BASIS anslås det, at
servicegraden her er fordoblet takket være online-teknikken.
Litteratur: Christiansen, Bent: Musik in Bibliotheken. Forum Musikbibliothek, 1983 (3),
139-151.
Kaltoft, Birgitte: DISO-adgang i Herlev: edb fordoblede servicegraden. Bibliotek 70, 1989
(12), 374-375.
Vestergaard, Mogens: Lydkompositioner i biblioteksregi. Bibliotek 70, 1988 (8), 306-308.
"Naturligt sprog"
Betegnelse for *"information retrieval language", der bygger på
dokumentets eget sprog, f.eks. fritekstsøgning i titler, abstracts eller
fuldtekst. Betegnelsen "naturligt sprog" er i citationstegn, fordi sproget nok
er naturligt i forhold til sin modsætning (*"kontrolleret vokabular"), men er
et udtryk for det pågældende dokuments fagsprog eller -jargon, der på et
andet plan ikke nødvendigvis er "naturligt". Således er udtrykket "Førebevis
257

for motorkøretøjer" dokumentsprog i juraen ("kancellisprog"), men et mere
"naturligt" sprogligt for samme begreb er "kørekort til biler".
Svenonius (1986) problematiserer den tendens, der har været med at
anvende standarder for kontrolleret vokabular i stedet for at undersøge det
naturlige sprog i en given disciplin og derefter et skræddersyet kontrolleret
vokabular til indexering og søgning. Bhattacharyya (1974) har påbegyndt
en konkret udforskning af forskellige fagsprog til dette formål.
I US National Library of Medicine arbejder man på at gøre det medicinske
fagsprog, d.v.s. medicinens "naturlige" terminologi kontrolleret. Dette
projekt går under navnet ""the Uniform Medical Language System
(UMLS).
Litteratur: Bhattacharyya, K.: Effectiveness of Natural Language in Science Indexing and
Retrieval. Journal of Documentation, vol. 30(3), 1974, side 235-254.
Lancaster, Wilf: Natural language versus controlled language; a thirty year review of the
literature of information science. (i: Perspectives in information management 1. Ed. by C.
Oppenheim et al. London: Butterworth, 1989. xii, 362 sider. (Optrykt i hans "Indexing and
Abstracting in Theory and Practice", 1991, side 193-218).
Smeaton, Alan F.: Progress in the Application of Natural Language Processing to Information
Retrieval Tasks. The Computer Journal, 1992, vo. 36(3), 11 sider, in press.
Svenonius, Elaine: Unanswered Questions in the Design of Controlled Vocabularies. Journal
of the American Society for Information Science, 1986, vol. 37(5), side 331-340.
Se også *Kontrolleret vokabular
Naturvidenskabelig og teknologisk informatik
Naturvidenskabelig og teknologisk informatik er svært at udskille fra
*informationsvidenskab i almindelighed, fordi informationsvidenskaben
historisk har sine rødder i disse områder, med *humanistisk informatik og
*samfundsvidenskabelig informatik som tilkommere. Indenfor
naturvidenskab og teknik har især områderne kemisk informatik og
*medinsk informatik etableret sig med særlige tidsskrifter etc. En anden
grund til, at det kan være vanskeligt at generalisere naturvidenskabelig og
teknologisk informatik er, at fagene indbyrdes har en meget forskellig natur.
Kemikere isolerer og beskriver konkrete stoffer, og deres videnskab er
meget mere samlende og klassificerende end f.eks. fysikken, der beskriver
teoretiske kræfter og modeller. Kendetegnende for naturvidenskabelig og
teknologisk informatik har dog overordnet været den højere grad af
objektivitet og verificerbarhed, af afgrænselighed og reduktionisme. Dette
har bl.a. den konsekvens, at den naturvidenskabelige og tekniske informatik
i højere grad kan opretholde en klar arbejdsdeling, d.v.s. der bliver klarere
udsondrede specialfunktioner, f.eks. i *primære-, *sekundære- og *tertiære
informationssystemer og en højere grad af villighed fra forskeres side tiul at
uddelegere søgeopgaver til *intermediære.
Litteratur: Hjortgaard Christensen, Finn et al.: Referencematerialer inden for naturvidenskab
og medicin. 2.udg. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole, 1985.
Koggersbøl Hansen, Ingrid: Kemi for informationssøgere. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole,
1991. 56 sider. (Upubliceret kompendium).
258

Price, Derek J. de Solla: Science and Technology: Distinctions and Interrelationships. (i:
Factors in the Transfer of Technology. Ed. by W. Gruber & G. Marquis. MIT Press, 1969.
Genoptrykt i: Sociology of Science. Selected Readings. Ed. by Barry Barnes. Middlesex:
Penguin; side 166-180)
Reader in Science Information. Ed. by John Sherrod & Alfred Hodina. Washington:
Microcard Editions, 1973. 403 sider.
Scientific and Technical Communication. A Pressing National Problem and Recommendations
for Its Solution. A Report by the Committee on Scientific and Technical Communication
of the National Academy of Sciences - National Academy of Engineering. Washington,
D.C., 1969. 322 sider.["SATCOM-rapporten"]
Tidsskrifter: Journal of Chemical Documentation, 1960- .
Science & Technology Libraries. N.Y.: Haworth Press, (Vol. 12, 1991-)
Se også *Medicinsk informatik
"Navigation"
Se *browsing.
Negligering af information
Se *ignorance
Netværk (Informationsnet)
Begrebet "information network" har været benyttet i mange forskellige betydninger,
selv indenfor informationsvidenskabens mere begrænsede
område. Almindeligvis begrænses betydningen af begrebet til at betegne
udnyttelsen af et sæt kommunikationskanaler gennem hvilke informationen
overføres af elektriske signaler.
I midten af 1990'erne er INTERNET blevet et særdeles væsentlig
informationsteknologisk fremskridt. Internet kaldes "netværkernes net", da
det forbinder de fleste betydende netværk. I Danmark er D-nettet således
tilsluttet. Internet kaldes også "the information high way". Internettet
tilbyder elektronisk mail, grafisk baserede, hypermediefaciliteter (world
wide web), filtransport m.v. Grunden til Internettes betydning ligger især i
to forhold: 1) de er et uhyre stort antal brugere, d.v.s. de fleste professionelle
kan kommunikere via dette net. 2) Det grafiske interface betyder at
mennesker uden særlig edb-viden let kan udnytte nettet.
Brugen af telegraf, telefon, radio, fjernsyn, kommunikations-satelitter etc. betegner ikke i
normalt sprogbrug informationsnetværk, selvom der her er tale om elektriske signaler. Begrebet
må kvalificeres yderligere til at betegne kanaler, der anvendes til at formidle bestemte
kategorier af information.
Hvis man skal se på begrebet netværk i sin bredeste betydning indenfor informationsvidenskab,
kan man f.eks. studere Overhage (1969, side 340), der opregner 5 forskellige typer af
anvendelser af betegnelsen informationsnet (d.v.s. bredere end ovenstående definition, hvor
forudsætningen er, at der er tale om elektriske signaler):
259

TYPE KONTEKST EKSEMPLER
----------------------------------------------------------------------
A Videnskabelig Citations-forbundne dokumenter
litteratur
B Organisations- ERIC clearinghouses
strukturer
C Samarbejds- Bibliotekernes indbyrdes lån
arrangementer
D Kommunikations- Presse-bureau-tjenester
systemer
E Komputer NASA Recon systemet
kommunikations-
systemer
Litteratur: Cunningham, A.M. & W.Wicks (eds.): Three Views of the Internet. Philadelphia,
PA: National Federation of Abstracting and Information Services (NFAIS), 1993. 105 sider.
Overhage, Carl F.J.: Information networks. (i: Annual Review of Information Science and
Technology, 1969, 4, side 339-377)
Se også *Neurale net
Neurale net
Neurale net er en form for edb-teknologi, der er udformet efter en analogi til
neurologiske strukturer. Funktionen er karakteriseret ved, at der ikke foregår
en eksplicit problem- og vidensrepræsentation og algoristisk løsning, men
netværket indstilles eller reguleres efter feed-back på nettets ydelser. På
denne måde kan nettet lære f.eks. mønstergenkendelse. I den mere
populærvidenskabelige litteratur har Neurale net været betegnet "komputere
med intuition" med betoning af deres "evne til at associere, oplære sig selv
og skabe ny viden". Teoretisk har de neurale net bevirket en modstrøm i
forhold til det *kognitive paradigme, der betegnes "connectionisme".
Fogh Kirkeby & Tambo (1992, s. 127) skriver bl.a.: "Som vi har set i det
foregående ligger teorien om de neurale netværk klart inden for Den Store
Videnskabs tradition. Billedet af bevidstheden svarer til en naiv empirisme,
hvor alle begreber opfattes som betingede af sanseoplevelser....."
Indenfor *informationsvidenskab har neurale net især været foreslået til
*information retrieval. Af fordele har været fremhævet, at brugeren ikke
eksplicit behøver formulere sit spørgsmål i en søgeprofil, men blot kan
indikere hvilke dokumenter, der er relevante, så vil nettet selv lære at
identificere disse. Ulemperne er tilsvarende på den ene side, at
søgekriterierne ikke er synlige, brugeren foretager ikke en bevidst strategi,
og ved derfor ikke præcist, hvorfor noget er fundet, eller hvad der ikke er
fundet. Desuden bygger tankegangen på en filosofi, der implicerer, at
tidligere søgninger har samme relevanskriterier som fremtidige søgninger.
260

Litteratur: Annual Review of Information Science and Technology, 1990, vol. 25,
"Connectionist Models and Information Retrieval".
Brunak, Søren & Benny Lautrup: Neurale netværk. Computere med intuition. København:
Munksgaard, 1988. 160 sider. (Serietitel: Nysyn).
Fogh Kirkeby, Ole & Torben Tambo: Guds Ur. Om Den Store Videnskab og dens
kulmination i Computere og Neurale Netværk. København: Gyldendal, 1992. 208 sider.
Quast, Detlef: IR-system baserade på ny neurala nätverk och kunskapsrepresentation. (i:
Technologi och kompetens. Proceedings. 8:de Nordiska konferencen för Information och
Dokumentation 19-21/5 1992 i Helsingborg. Stockholm: Tekniska Litteraturselskapet, 1992,
side 83-87.
Rummelhart, D.E.; J.L.McClelland & the PGP-group: Parallel Distributed Processing, Vol. 1-
2. The MIT Press, 1986.
Tidskrift: Neural Networks. New York: Pergamon Press, 1988- (Officielt organ for "The
International Neural Network Society).
"Newsletter"
(Danske synonymer: Nyhedsblad; husorgan; informationsblad og
nyhedsbrev). Et *periodicum, der kun består af få tryksider med aktuel
information til en begrænset læsekreds. Udgives af mange organisationer,
f.eks. databaseværter.
Det menes, at nyhedsbreve opstod i tyske banker og virksomheder i det sekstende århundrede,
men deres historie er vanskelig at spore, da mange nyhedsbreve ikke er bevaret.
Eksempel: PsycINFO News. Washington, D.C.: American Psychological Association, 1980- .
(4 numre a ca 6 tryksider årligt).
Litteratur: Hagood, Patricia: Newsletter (Vol. 3, side 177-178 i: International Encyclopedia
of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989).
Newsletter on Newsletters; reporting on the newsletter world: editing, graphics,
management, promotion, newsletter reviews, and surveys. Rhinebeck, NY, United States:
Newsletter Clearinghouse, 1964-.
NORDINFO
Nordiska Samarbetsorganet för Vetenskaplig Information (The Nordic
Counsil for Scientific Information) grundlægges i 1977. Viderefører det
tidligere NORDDOK.
Nomotetisk forskning
Se *Love (Informationsvidenskabelige)
Notation
Betegnelse for de symboler, der anvendes for at betegne et klassifikationssystems
klasser.
Notationer kan udelukkende bestå af cifre (talnotation - der evt. udnytter decimalbrøkers princip
til at angive grupper, undergrupper, undergruppers undergrupper etc.: såkaldt decimalnotation);
udelukkende af bogstaver (bogstavnotation/alfabetisk notation: bogstaverne kan være store, små
eller blandede). En "blandet notation" er i modsætning til en "ren notation" en notation med
mere en én slags symboler, typisk både tal og bogstaver (alfanumerisk notation) eller med store
og små bogstaver. Det sæt af symboler, som kan anvendes i notationen i et givent
261

klassifikationssystem kaldes systemets notationsbasis eller base. Notationer har forskellige
egenskaber og kan give forskellige problemer.
Eksempel: Da det kongelige biblioteks regionalkatalog forelå i kortform, anvendtes notationen
"r" for alle regionalplaceringer. Ved indførelse af *OPAC kunne systemet ikke skelne mellem
store og små bogstaver, og i onlinekatalogen omformedes "r" derfor til "M", idet dette tegn ikke
var optaget.
En strukturvisende eller ekspressiv notation afspejler strukturen i et klassifikationssystems
hierarkier (hierarkisk notation) og sammensætninger. I modsætning hertil angiver en ikkeekspressiv
notation/sekventiel notation/ordinal notation kun rækkefølgen af grupperne, ikke
deres struktur.
En udtalelig notation/stavelsesnotation er udformet, således at dens bogstavkombinationer alle
kan opfattes og udtales som ord. En mnemonisk notation er udformet, således at den giver
associationer til støtte for hukommelsen. En særlig form for mnemoteknisk notation er den
systemfremmede notation, hvor man supplerer klassifikationssystemets egen base med andre
systemers symboler (f.eks. bilkendingslandekoder som geografiske notationskoder).
Retroaktiv notation er en notationsform, der anvendes i visse *facetterede
klassifikationssystemer. f.eks. *Bliss Bibliographic Classification; Betegnelsen retroaktiv
hænger sammen med det forhold, at citationsordenen er omvendt i forhold til katalogordenen,
jfr. *orden.
Sektornotation/oktavnotation reserverer det sidste tegn i en symbolrække (f.eks. 9 eller z) til at
symbolisere en fortsættelse af symbolrækken. Herved kan symbolrækken f.eks. se således ud:
1,2,3,4,5,6,7,8,91,92,93,94,95,96,97,98.
Klassifikationsforskeren S.R. Ranganathan taler om et særligt notationsplan som den
afsluttende fase i klassifikationen af dokumenter. Notationsplanen forudsætter et *idéplan og et
verbalplan.
Numerus currens orden
Se *orden
"Non-subject search"
Se *Emnesøgning
NT (Narrower Term)
Se *Tesaurus
Nærhedsoperatorer
Operatorer, der anvendes til at specificere rækkefølge og afstand imellem
søgetermer. F.eks. at to ord skal komme umiddelbart efter hinanden i den
skrevne rækkefølge; at to ord skal komme efter hinanden i vilkårlig
rækkefølge; at to ord skal komme efter hinanden i N ords afstand; at to ord
skal stå i samme sætning (defineret ved punktum); at to søgetermer skal stå i
samme afsnit, samme felt ....
Intervaloperatorer (

Se også *Boolesk søgemetode [med "booleske operatorer"]; *CCL; *"Informationssøgning,
strategi".
"Office information systems"
Se *"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker.
"Område" (emneområde)
Se *"Topic"
Online databaser
Type af *elektroniske databaser, der bl.a. er karakteriseret ved at de er
stationære (som modsætning til f.eks. *CD-rom, der er transportable
dastabaser). Typisk kommer man i forbindelse med online databaser via
telekommunikation, d.v.s. via sin egen personlige komputer (med særligt
"modem" til kommunikation) og almindelige telefonlinier. Man kommer da
i forbindelse med en databasevært, d.v.s. et komputercenter, der rummer een
eller flere databaser.
Online databasernes historie begyndte for alvor da "Dialog Information
Retrieval Service" begyndte sin virksomhed i 1972 og hurtigt udviklede sig
til den dominerende databasevært. Karakteristisk for onlinesystemernes
prispolitik har været, at det er billigt at tilslutte sig, men at man betaler
minutpris (typisk 5-10 kr; Science Citation Index koster (april 1993) 96
dollars i timen! på Dialog)), hvorfor søgesituationer skal være vel planlagte
og professionelt udførte. "taksameteret tæller", og online søgning indebærer
derfor ofte stressende momenter. *Intermediære spiller en vigtig rolle i
online systemer bl.a. (men langt fra udelukkende) af denne grund. Det er
endvidere typisk for online mediet, at "supermarkedsprincippet" har
muliggjort en høj grad af tilgængelighed af mangfoldige databaser, herunder
bred tværfaglig orientering. Endelig er det meget vigtigt at onlinesystemer
kan opdateres, så de altid er aktuelle (f.eks. timevis, daglig eller ugentlig
opdatering efter behov). Omkring 1990 begynder online systemer at tabe
noget terræn til CD-rom mediet, men vil fortsat - bl.a. på grund af
ovennævnte fordele - være et overordentlig væsentlig medium.
Litteratur: Harter, S.P.: Online information retrieval: Concepts, principles and techniques.
London, 1986.
Hartley, R.J.; Keen, E.M.; Large, J.A.; Tedd, L.A.: Online searching: principles and practice.
London: Bowker-Saur, 1990. 387 sider.
Tidsskrifter: Directory of online databases. New York: Cuadra/Elsevier. vol. 1- , 1980-.
Online. The Magazine of Online Information Systems. 1977-
Online søgning, etik
Se *Referencearbejde, etik
OPAC (Online Public Access Catalogue)
Bibliotekernes kataloger, som tidligere typisk kun fandtes som
fastformskataloger i eet eksemplar i bibliotekerne selv, er med edbudviklingen
i vidt omfang blevet online tilgængelige, således at brugeren
263

hjemme eller fra sit kontor direkte kan søge og bestille bøger. Desuden
giver online katalogen langt flere søgemuligheder og
kombinationsmuligheder. Dette har som regel betydet en stor stigning i
udnyttelsen af bibliotekernes samlinger. I og med selve datastrukturen
(deskriptive såvelsom emnedata) i onlinekatalogen mest er udviklet til
kortkatalogen, foregår der forskning med henblik på at tilpasse data mere til
edb-mediet, udvikling af hjælpesystemer m.v.
Litteratur: Bates, Marcia: Rethinking subject cataloguing in the online environment. Library
Resources and Technical Services, 33 (4), 1989, side 400-412.
FORMKAT: Fælles katalogiseringspraksis for forskningsbiblioteker med online-kataloger.
2. udg. København: Statens Bibliotekstjeneste, 1990. (Retningslinier fra Statens Bibliotekstjeneste;
1).
Kaae, Søren: Verbal emneindexering i BASIS: En Håndbog. Ballerup: Bibliotekscentralen,
1990.
Lancaster, F.W. et al.: Identifying barriers to effective subject access in library catalogs. Library
Resources and Technical Services, 34(4), 1990, side 377-391.
Larson, Ray R.: The decline of subject searching. Journal of the American Society for Information
Science, 1991, side 197-215.
OPACs and the User: Anglo-nordisk seminar 8-11 april 1990. (NORDINFO-publikation 19),
Esbo, 1992.
Roitblat, H.L; Kaufman P.T.; Peters, P.E. : Psychology and the delevopment of an online
publicaccess catalog. Bulletin og the Psychonomic Society, 1984, V22, N4, P282. (MEETING
ABSTRACT).
Walker, Stephen: The Okapi online catalogue research project. The online catalogue,
developments and directions. London: The Library Association, 1989. side 84-106.
Opdatering
*Elektroniske databaser opdateres forskelligt, f.eks. ugentligt eller
månedligt. Man kan også tale om at mennesker opdaterer deres viden (jfr.
Folke-Larsen, 1980). For at afgrænse begrebet opdatering fra
*informationssøgning i almindelighed må der være tale om en ret
veldefineret procedure eller et ret veldefineret indhold.
Litteratur: Folke Larsen, Steen: Opdatering af viden. Skrifter om Anvendt og Matematisk
Lingvistik (SAML), No. 6, 1980, side 39-53.
Operationsanalyse
Operationsanalyse (engelsk: "Operations Research", "OR") defineres ofte
som anvendelse af videnskabelige metoder på organisationers funktioner,
jfr. f.eks. Leimkuhler (1997): "Operations research is the use of scientific
methods to study an organisation's function and to develop better planning
methods".
Operationsanalyse er et selvstændigt organiseret fag,i U.S.A. eksisterer
"Operations Research Society". Anvendelsen af dette fag på *BDI-faglige
problemstillinger blev påbegyndt i 1960'erne (jfr. Dahlin, 1991). Som ved
så mange andre tilgange er der tale om teorier og metoder, hvis betydning
og rækkevidde diskuteres blandt forskere. At definere OR som den
videnskabelige tilgang slet og ret er en overdrivelse. OR er en teoridannelse,
der prioriterer anvendelse af statistiske modeller, og finder især anvendelse
264

på meget afgrænsede problemer som f.eks. Bucklands (1972) anvendelse af
OR til at studere optimeringen af forholdet mellem udlån og dublering af
bøger i biblioteker; Kraft & Pitts (1974) undersøgelse af forholdet mellem
køb versus fotokopiering eller Arunachalam Ravindran & Surendra Mohan
Gupta (1974) optimering af lagerkapaciteten ved at opbevare bøger efter
størrelse.
Brophy; Buckland & Hindle (1976): er en antologi, der bringer centrale artikler om OR i
biblioteker. Opdelt i 7 hovedafsnit: Operationsanalysens metodologi; Praktisk OR; simple casestudier;
Analyse af beslutnings-processser; Data- og måleproblemer. Evaluering af politikken.
Brugeren. Oversigt, incl. omfattende bibliografi over OR i biblioteker.
Af kritiske analyser kan nævnes Bommer (1975); Dahlin (1991), der belyser den store interesse
OR vakte ved sin fremkomst og analyserer dens underliggende antagelser og forudsætninger.
Han finder, at anvendelsesområdet i forskningsbiblioteker er langt mindre end litteraturen har
givet udtryk for.
Leimkuhler (1977) gør opmærksom på, at der aldrig har været gjort noget seriøst forsøg på at
udvikle analytiske modeller af biblioteker i OR, der tager seriøse hensyn til politiske og
menneskelige aspekter.
Litteratur:
Adeyemi, Nat M.: Library operations research-purpose, tools, utility, and implications for
developing libraries. Libri, 27(1), 1977, 22-30.
Arunachalam Ravindran & Surendra Mohan Gupta: Optimal storage of books by size: an
operations research approach. Journal of the American Society for Information Science,
25(6) 1974, 354-357.
Bommer, M.: Operations research in libraries: a critical assessment. Journal of the American
Society for Information Science, 26(3), 1975, 137-139.
Brophy, Peter; Buckland, Michael K.; Hindle, Anthony (eds): Reader in operations research
for libraries. Englewood, Colorado, Information Handling Services (An Indian Head
Company), 1976, 392p. (Reader Series in Librarianship and Information Science, no.19).
Buckland, M.K.: An operations research study of a variable loan and duplication policy at the
University of Lancaster. Library Quarterly, 42(1), 1972, 97-106.
Chen Ching-chih: Applications of operations research models to libraries: a case study of
the use of monographs in the Francis A. Countway Library of Medicine, Harvard
University. Cambridge, Massachusetts and London, MIT Press, 1976, 212p.
Churchman, C.W.: Operations research prospects for libraries: the realities and ideals. Library
Quarterly, 42(1), 1972, 6-14.
Dahlin, Therrin C.: Operations research and organizational decision-making in academic
libraries. Collection Management, 14 (3/4) 1991, 49-60.
Kraft, D. H. & B.R. Royce: Operations research for libraries and information agencies. San
Diego, CA: Academic Press, 1991: 193pp.
Kraft, Donald H.; Richard A. Polacsek; Lissa Soergel; Kathleen Burns & Arlene Klair: Journal
selection decisions: a biomedical library operations research model. I. The framework. Bull.
Med. Libr. Ass., 64(3), 1976, 255-264.
Kraft, D.H. & W.B. Pitt: Buy or copy? A library operations research model. Information
Storage & Retrieval, 10(9/10), 1974, 331-341.
Kraft, D.H.: A decision theory view of the information retrieval situation:an operations research
approach. Journal of the American Society for Information Science, 14(5), 1973, 368-376.
Leimkuhler, Ferdinand F.: The practice of operations research in libraries. Collection
Management, 3(2/3), 1979, 127-138.
Leimkuhler, Ferdinand F.: Operations research and systems analysis. (i: Evaluation and
scientific management of libraries and information centres, 131-163. Edited by F.W. Lancaster ,
C.W. Cleverdon. Leyden, Noordhoff, 1977).
Leimkuhler, F.F.: ASIS distinguished lecture-1972: operations research and information science
265

- a common cause. Journal of the American Society for Information Science, 24(1), 1973,
3-8.
Leimkuhler, F.F.: Library operations research-an engineering approach to information
problems. Engineering Education, 60(5), 1970, 363-365.
Rowley, Jenny E. & Peter J. Rowley: Operations research. A tool for library management.
Chicago, American Library Association, 1981, 144p.
Singh, Harry: Operations research in libraries. Fiji Library Association Journal, (8), 1982,
16-20.
Swanson, D.R. & A. Bookstein (Eds.): Operations research: implications for libraries: the
thirty-fifth Annual Conference of the Graduate Library School, August 2-4. 1971. Chicago
and London, The University of Chicago Press, 1972, 160p.
Se også *Logistik;
Operatorer
Se *Boolesk søgemetode ["booleske operatorer"]; *Nærhedsoperatorer
Opsummering
Se *semantisk kondensering
Ordbøger
Type af dokumenter, der samler og organiserer *information om ord, f.eks.
deres etymologi, betydning, oversættelse, udtale etc. Ordbøger studeres i
faget *leksikografi. Informationsvidenskabens interesse for ordbøger er især
knyttet til disses rolle i informationssøgningsprocesser.
Orden
Se også *Tesauri
Orden (og processen at ordne/ordning) tjener dybest set overskuelighed og
genfinding af *information. Også æstetiske kriterier kan indgå i
ordningsprocesser. Det, som man ordner kan være:
• fysiske genstande, herunder *dokumenter.
• *repræsentationer for genstande eller dokumenter.
Opstilling af bøger på åben hylde efter en *klassifikation udgør een form for
orden, der bl.a. faciliterer *browsing.
Det at ordne repræsentationer istedet for selve dokumenterne bevirker, at
man kan anbringe henvisninger på flere pladser uden at have ekstra kopier
eller dubletter af selve dokumenterne: man kan have mere logiske og mere
brugervenlige ordningssystemer. I moderne BDI-virksomhed går man
derfor mere og mere over til at have flere forskellige ordningsprincipper i
databaser, hvoraf ordningen af de fysiske dokumenter på hylder kun udgør
een orden.
266

Uanset om det drejer sig om selve dokumenterne eller om
dokumentrepræsentationer, opereres med følgende overordnede
ordningsprincipper (oftest kombineret):
• *Alfabetisk orden (f.eks. efter forfatter eller titel)
• Systematisk orden (*Klassifikation af *emner)
• Accessionsorden (efter indlemmelse i samlingen/registraturen)
• Proviniensprincippet (d.v.s. bevaring af en oprindelig orden).
• Ordning efter form (f.eks. størrelse eller *medier)
• Ordning efter benyttelseshensyn (f.eks. deponering af lidet
efterspurgt materiale)
• Tilfældig orden ("random order")
Ved accessionsorden tildeles hvert dokument eller hver bibliografisk post et
løbenummer, hvorfor dette ordningsprincip også betegnes
løbenummerorden (eller latin: Numerus currens"). Som regel er
løbenummerorden kombineret med ordning efter form, således at
anvendelsen af lagerpladsen optimeres (j.fr. også *operationsanalyse). Dette
opstillingsprincip anvendes i biblioteker med lukkede hylder, og faciliterer
ikke *browsing.
I folkebiblioteker anvendes *DK5 såvel som genfindingssystem i kataloger
og som opstillingssystem på hylder, men edb-teknologien muliggør en
adskillelse af disse to ordnings -eller klassifikationsprincipper. Der har
været eksperimenteret lidt med alternative opstillingssystemer i danske
folkebiblioteker. I boglader opstilles bøger ofte i brede temagrupper (jfr.
*tema).
For brugere af ordningssystemer kan det være vigtigt, at der anvendes
standardiserede principper. Ordningssystemer er ofte genstand for
standardiseringsarbejde (jfr. *Standardisering).
Begrebet orden kan behandles på et dybere videnskabsteoretisk plan. Dette
er f.eks. gjort af Foucault (1970).
En orden tjener et pragmatisk formål: overskuelighed og facilitering af
informationssøgning. Det forhold, at en ordning tjener pragmatiske forhold,
implicerer imidlertid ikke, at en pragmatisk erkendelsesteori nødvendigvis
er det mest hensigtsmæssige udgangspunkt for teorier om orden. Mange
naturvidenskabelige fænomener, f.eks. den biologiske taksonomi og
kemiens periodiske system, repræsenterer snarer en videnskabelig *realisme
end en pragmatisk erkendelsesteori. Hvis virkeligheden indeholder bestemte
objektive ordningsprincipper vil det ofte (men ikke altid, og ikke udelukkende)
være mest praktisk at anvende disse ordningsprincipper, fremfor nye
principper baseret på en hjemmestrikket lommefilosofi eller andet.
I mange tilfælde hersker der videnskabelig usikkerhed med hensyn til, om
en given orden repræsenterer en objektiv realitet eller er et udtryk for en
267

pragmatisk konstruktivisme (dette gælder f.eks. klassifikation af psykiske
sygdomme). Disse problemer er forbundet med dybe filosofiske problemer
omkring bl.a. realisme versus nominalisme. Sådanne spørgsmål er centrale
for at beskæftige sig med ordningsprincipper på det dybeste plan.
Proviniensprincippet er en form for ordningsprincip, der i mere en 100 år
har været det accepterede grundlag for ordning af forvaltningens arkiver,
men naturligvis også et princip, hvis rolle må genvurderes i datasamfundet.
Hertz (1984/85) forklarer princippet: "[Proviniens] betyder oprindelse,
herkomst, afstamning. Det har været benyttet om varer i international
varerhandel og om planter og frøsorter i forbindelse med planteavl og forstvirksomhed
men er ellers ikke meget anvendt. Blandt arkivfolk slog ordet
an i årene omkring århundredeskiftet og blev endeligt stadfæstet ved den
internationale arkivkongres i 1910 i Bruxelles. Her betegner ordet
proviniens den person eller den institution hos hvem dokumenterne -
arkivalierne - er blevet opsamlet. Proviniensen til et afsendt og modtaget
brev er således ikke afsenderen, men modtageren, der opbevarer det. Det
såkaldte proviniensprincip går altså ud på, at arkiverne skal ordne deres
arkivalier sådan, at man kan se, hvilke personer eller institutioner de er
opsamlet hos. Anerkendelsen af dette princip kom til at præcisere (og
undertiden til at ændre) opfattelsen af de opgaver, et arkiv skal løse".
Et givet ordningsprincip indebærer altid en prioritering af de
*informationsbehov, der skal tilgodeses. Desuden indebærer
ordningsprincipper en prioritering af de omkonstinger, der er forbundet med
selve ordningen. En ordning, der i vidt omfang skal afspejle aktuelle - og
måske stærkt fluktuerende brugerbehov er langt kostbarere at etablere end
ordning efter simple, formelle og "objektive" (stabile) ordningsprincipper.
Ovenfor har været forudsat, at det, der ordnes er dokumenter. Såfremt det er
fysiske dokumenter på hylder, taler man om "opstillingsorden", hvis det er
dokumentrepræsentationer i f.eks. kataloger tales om "katalogorden".
Tilsammen kaldes opstillings- og katalogorden for "filing order" (jfr. f.eks.
Mills & Broughton, 1977) som modsætning til citationsorden "citation
order", der specielt indenfor *faceteret klassifikation betegner den orden,
hvori elementerne i en sammensat emnebetegnelse ordnes.
Litteratur: Foucault, Michael: The order of things: An archaeology of the human sciences.
New York: Vintage Books, 1970.
Hertz, Michael: Proviniensprincippets forståelse. Arkiv. Tidsskrift for arkivforskning. 1984-
1985, Bd. 10, side 107-121.
Mills, Jack & Vanda Broughton: Bliss Bibliographic Classification. 2.ed. Introduction and
Auxillary Schedules. London: Butterworths, 1977. 209 sider.
Se også *Alfabetisk orden; *Klassifikation
Overload
Et begreb, der betegner et individs eller et systems manglende kapacitet til
at behandle den modtagne mængde data eller "input". Betegnes også
"information input overload".
268

Hvor problemstillingen i informationssøgning ofte fremstilles som
problemet med at identificere relevant information, vil overloadproblematikken
betone den modsatte problemstilling: Hvordan man kan
undgå at drukne i for store litteraturmængder.
I den kognitivistiske teoridannelse opfattes "overload" som en kapacitetsbegrænsning
i individet (der evt. søges målt i bits, jfr. Miller (1978). I de "nonmentalistiske"
teorier ses problemet især som et sociologisk og videnskabsteoretisk
problem, vedr. overproduktion af fragmenteret og uafklaret
information. "Overload" har at gøre med informationssystemeres
manglende diskrimination (og *precision), og selve "overload"-begrebet
bygger på en synsmåde, hvor *information nærmest opfattes som form, ikke
som indhold eller mening.
Hjørland (1985) er et forsøg på et belyse de - mere eller mindre heldige -
informationssøgnings-strategier, som forskere kan anlægge i "overloadsituationer".
På det individuelle og subjektive plan kan informationssøgere have et mere
eller mindre korrekt billede af det informationsunivers, hvori søgningen
foregår. Denne subjektive opfattelse influerer på informationsadfærden og
påvirker således søgningens effektivitet.
Begrebet "overloads" relevans kan også illustreres af det forhold, at det i en
undersøgelse (Larson, 1991) er påvist, at brugere i en seksårs periode
gradvis undlader at benytte bibliotekernes emneord (i *OPAC-kataloger),
og istedet for holder sig til titelord, et forhold som bl.a. sættes i relation til
overload-problematikken.
Litteratur: Garfield, Eugene: When Information Overload Is Too Much of a Good Thing. (i:
Gostwriting and Other Essays. By E. Garfield. Philadelphia: ISI Press, c1986, side 21-23.
(Essays of an Information Scientist: 1985).
Hjørland, Birger: Psychology and information search strategy: "information input overload.
Social Science Information Studies, 1984, 4 (No.2/3), side 143-148.
Hjørland, Birger: Forskeres selektionsstrategier i informationssøgning under "overload"betingelser.
SAML. Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik, Bind 11, 1985, side 69-
103.
Larson, Ray R: The Decline of Subject Searching: Long-Term Trends and Patterns of Index
Use in an Online Catalog. Journal of the American Society for Information Science, 42(3),
1991, side 197-215.
Meier, Richard L.: Information Input Overload. Features of Growth in Communicationsoriented
Institutions. Libri, 1963, 13(1), side 1-44.
Michael, Donald N.: Too Much of a Good Thing? Dilemmas of an Information Society. (i:
Gostwriting and Other Essays. By E. Garfield. Philadelphia: ISI Press, c1986, side 23-29.
(Essays of an Information Scientist: 1985; reprinted from: Technol. Forecast. Soc. Change
25:347-54, 1984).
Miller, James Grier: Living Systems. New York, McGraw-Hill, 1978. (Især side 131-152).
Teigen, Karl Halvor: Fluer udi September Maaned. Noen følger af den faglitterære overproduksjon.
Nordisk Psykologi, 1985, 37(1), 65-71.
269

"I am filled with a hideous depression at this enormous book cemetery - cemetery
because, after all, most of the books are dead. There is no man who can grapple
with the librarians of these days .. I cannot help feeling that so enormous a
collection has rather a stupefying and paralyzing than an encouraging effect"
Oversigtsartikel
Lord Rosebery's opening speech, Mitchell Library, Glasgow, 1877.
(Engelsk: "Review article"). Type af *oversigtslitteratur. En form
for bibliografisk essay eller litteraturoversigt over et emneområde,
ofte tidsmæssigt afgrænset.
Oversigtsartikler forekommer ofte i samme *tidsskrifter som
publicerer almindelige afhandlinger. Der eksisterer imidlertid også
rene tidsskrifter med forskningsoversigter. Blandt disse indtager
typen "Annual Review of ..." en betydningsfuld særstilling (F.eks.:
Annual Review of Information Science and Technology, 1966-;
Annual Review of Psychology, 1950-).
Hjortgaard (1985, side 20) behandler oversigtsartikler som type under kategorien
tertiærdokumenter:
"Oversigtsartiklen går emnemæssigt, som regel, ikke videre end det område,
indenfor hvilket forfatteren selv er specialist. Den er med andre ord forholdsvis
snæver i emne, men iøvrigt er det en dokumenttype med store indholdsmæssige
variationer. Nogle koncentrerer sig om kontroversielle spørgsmål, andre om at vise
hvor langt enigheden går vedrørende en problemløsning. Nogle henvender sig
udelukkende til specialisten, andre til en bredere kreds.
Oversigtsartikler publiceres jævnligt som enkeltafhandlinger i primærtidsskrifter og
kan ofte også findes i kongresberetninger. De senere årtier har set en knopskydning
af tidsskrifter, der udelukkende publicerer oversigtsartikler. Disse kan ofte kendes
på titler som Advances in..., Annual Reviews of..., Developments in..., Fortschritte
der..., Jahrbuch für... og Progress in... At selve ideen med disse tidsskrifter ikke er
ny, fremgår af, at det første af typen stammer helt tilbage fra 1795 (Berlinisches
Jahrbuch der Pharmacie).
I bibliografiske databaser er oversigtsartikler som regel identificerbare ved en særlig
*deskriptor.
Litteratur: Hjortgaard et al.: Referencematerialer indenfor naturvidenskab og
medicin. 2. udg. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole, 1985. 361 sider.
Woodward, Anthony M.: The Roles of Reviews in Information Transfer. Journal
of the American Society for Information Science, May 1977, 175-180.
Oversigtslitteratur
En *dokumenttypologisk kategori. Litterære hjælpemidler, der
sammenfatter, opsummerer, forenkler og formidler allerede eksisterende
viden fra afhandlingslitteraturen i oversigtsform. Nogle gange anvendes
udtrykket sekundærlitteratur som synonym for oversigtslitteratur (oftest i
270

humaniora), andre gange anvendes betegnelsen tertiærlitteratur, oftest i
teknisk-naturvidenskabelige fag. Eksempler på oversigtslitteratur er faglige
håndbøger, leksika, lærebøger, oversigtsartikler, tabelværker, kronologier,
stamtavler og datahåndbøger.
Alstrup (1988, side 23): "Oversigtslitteratur er den sammenfattende benævnelse for litteratur,
der i udstrakt grad eller fuldstændigt bygger på afhandlingslitteratur; oversigtslitteratur rummer
altså kun i begrænset omfang eller overhovedet ikke ny videnskabelig erkendelse.
I kraft af, at forfatterne til oversigtslitteratur er bundet til hvert deres miljø med dets
tidsbestemte særlige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle kendetegn, understreges i
nogle oversigtsværker hyppigt data, som i ældre eller yngre værker modsætningsvis er
neddæmpet eller ganske udeladt. I denne forstand kan der i oversigtslitteratur siges at
forekomme nye kombinationer af tidligere indvundet videnskabelig erkendelse, således som det
også kendes i *afhandlingslitteraturen. Skillelinien mellem oversigtslitteratur og
afhandlingslitteratur er her flydende. Afgørende for, om et givent værk skal typologiseres som
tilhørende den ene eller den anden hovedgruppe, er derfor nok så meget, hvorvidt det er
formålet enten at viderebringe ny erkendelse eller at skabe sammenhæng i og overblik over et
større eller mindre stofområde på grundlag af publicerede forskningsresultater. Er det første
tilfældet, amvendes benævnelsen afhandlingslitteratur; er det sidstnævnte tilfældet, tales om
oversigtslitteratur...."
En god afhandling kan i sig selv opsummere tidligere forskning og således udgøre den bedste
oversigt over et område. (Når afhandlingslitteraturen i de fleste tilfælde ikke udgør en sådan
oversigt, hænger dette bl.a. sammen med, at der primært stilles andre krav til afhandlingslitteraturen,
herunder en grundig redegørelse for metoder, hvorved afhandlingen bliver "tung",
d.v.s. det modsatte af oversigtspræget).
Omvendt kan bestræbelserne for at konstruere et overblik afdække sådanne mangler i den
eksisterende viden, at egentlig primær forskning må foretages. Som eksempel på dette sidste
kan man tage "Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder", hvor redaktørerne har
beskrevet, hvordan de har fundet det nødvendigt i forbindelse med udarbejdelsen af dette
leksikon at foretage forskning, der egentligt ikke hører til en leksikonforfatters og -redaktions
arbejde, men hører til primærlitteraturen (Jfr. Rona, 1977, side 208). Ligesom vi ovenfor
beskrev en udpræget dialektisk relation mellem afhandlingslitteratur og kildelitteratur, så
eksisterer der tilsvarende en udpræget dialektisk relation mellem afhandlingslitteratur og
oversigtslitteratur.
I Hjørland (1990) er refereret en undersøgelse fra Mikhailov & Giljarevskij, der viser, hvordan
der under optimale forhold kan være en vis indbygget lovmæssighed i litteraturen, således at
der, når den primære litteratur bliver for uoverskuelig, d.v.s. større end 30-40 artikler, da er
nogen, der laver en oversigtsartikel, der opsummerer indholdet af disse 30-40 artikler, således at
den efterfølgende forskning kan tage udgangspunkt i denne oversigt og ikke behøver at tage
hver enkelt af de foregående artikler i øjesyn.
Monografilitteraturen kan også være oversigtslitteratur. Hvis man skal adskille en monografi
som henholdsvis afhandlings- og oversigtslitteratur, så vil især en monografi, der f.eks. har en
historisk orientering og grundigt redegør for tidligere forskning og sætter problemet ind i
sammenhænge og perspektiver være oversigtslitteratur, mens monografier, der koncentererer
sig om et snævert problem, f.eks. empirisk belyst, vil være afhandlingslitteratur.
Hvordan forholdet er mellem afhandlingslitteratur og oversigtslitteratur har også noget at gøre
med i hvor høj grad der foregår en kumulativ vækst på det pågældende vidensområde. I
naturvidenskab foregår der typisk en mere kumulativ vækst end i humaniora og samfundsvidenskab.
Kumulativ vækst betyder, at nyere forskningsresultater indbefatter og overfløddiggør
ældre forskningsresultater. Dette betyder at oversigter i naturvidenskab bedre kan erstatte
271

primærlitteraturen end de kan i humanistiske og samfundsvidenskabelige områder, fordi de
sidstnævnte ofte rummer et for stærkt subjektivt moment i fortolkningen af primærdokumenterne,
hvorfor efterfølgende forskere ikke i så vid udstrækning kan stole på andres læsning,
fortolkning og opsummering, men selv i højere grad må checke de originale kilder. Af disse
forhold kan vi også udlede, at karakteren af et fags oversigtslitteratur må varierer betydeligt
efter fagets særlige forhold.
"Kvantitative reviews" udgør en type af forskningsoversigter, hvori der udføres beregninger på
de i *afhandlingslitteraturen (den primære litteratur) indeholdte numeriske data.
Litteratur: Alstrup, Erik: Faglitteraturens typologi. Definitioner og eksempler. København:
Danmarks Biblioteksskole, 1988. 51 sider (Mimeo.).
"Quantitative methods for literature reviews", Annual Review of Psychology, 1984, 37-53;
Glass, Gene V., Barry McGaw and Mary Lee Smith: Meta-analysis in social research.
Beverly Hills, California, 1981. 297 sider.
Hjørland, Birger: Indledende overvejelser over faglitteraturens typologi og udtryksformer.
Biblioteksarbejde, 1990, nr. 29, 11. årg., side 35-50.
Light, Richard J. & David B. Pillemer: Summing up: the science of reviewing research.
Cambridge, Mass., 1984. 191 sider.
Rona, Georg: Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder. (I: Danske Opslagsværker
(7). Redigeret af Axel Andersen. København: G.E.C.Gad, 1977, side 193-224).
Scientific and Technical Communication. A Pressing National Problem and Recommendations
for Its Solution. A Report by the Committee on Scientific and Technical Communication
of the National Academy of Sciences - National Academy of Engineering. Washington,
D.C., 1969. 322 sider.
Unisist. Study Report on the feasibility of a World Science Information System. By the
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization and the International Council
of Scientific Unions. Paris, Unesco, 1971. 161 sider. (Unisist, 1971).
Se også *Dokumenttypologi; *Encyclopædi; *Lærebog; *Oversigtsartikel.
Oversættelse
Indenfor forskellige fag findes forskellige normer, traditioner og behov med
hensyn til publicering og benyttelse af fremmede sprog.
Især indenfor naturvidenskab og teknik, men også i samfundsvidenskaberne
gøres der systematiske forsøg på at nedbryde sprogbarriererne ved forskellige
former for oversættelsesservice. I mange fag findes således
oversættelsestidsskrifter (oftest fra russisk til engelsk). Disse kan enten være
selektive eller "Cover to Cover" / "Perm to Perm".
Der foretages ligeledes initiativer med abstracts af artikler, disputatser m.v.
Hovedparten af de videnskabelige tidsskrifter publicerer abstracts på
engelsk og evt. også på andre sprog. Databaser som f.eks. Psyndex søger
bevidst at være tosprogede (engelsk og tysk).
Der findes særlige oversættelsescentre og bibliografier ("Danish Translation Centre", tidligere
Risø, p.t. DTB; "Index Translationum"; World Translation Index (bl.a. online tilgængelig på
Dialog)).
Trods initiativer af denne art udgør oversættelser et vanskeligt problem. De findes oftest ikke,
når man skal bruge dem, og når de findes, er de ofte mangelfulde; de er svære at indentificere
og at fremskaffe. Bibliografierens registrering af oversættelser er ofte mangelfuld; nogle
biblioteker mener ikke at det er vigtigt at anskaffe eller fremskaffe oversættelser til lånerne.
272

Se også *Internationalisering
"Papirløse samfund"
Udtrykket "det papirløse samfund" betegner en elektronisk overtagelse af
den rolle, papirmediet tidligere har indtaget som kommunikationskanal og
som dokumentmedie. Det papirløse samfund er idag realiseret indenfor
visse begrænsede områder. Således er danske obligationer idag "papirløse",
de fleste pengetransaktioner er papirløse, mange bibliografier er også blevet
papirløse og lanceres istedet for f.eks. på *CD-rom.
For BDI-området er det af særlig interesse, at mange primærdokumenter
(bøger, tidsskrifter og aviser) og sekundærdokumenter (bibliografiske
databaser) findes i elektronisk form (såkaldte *"fuldtekstdatabaser"), dog
typisk stadig ved siden af en (primær) papirudgave, ikke som egentlig
elektronisk publicering.
Litteratur: Meadows, Charles T.: review of Toward Paperless Information Systems by F.W.
Lancaster. Library Quarterly, 49, 1979, side 327.
Se også: *Publicering, elektronisk
Paradigme
Begrebet "paradigme" er anvendes mest i betydningen rammeteori på linie
med forskningstraditioner og forskningsprogrammer. Det er især kendt
p.gr.a. Kuhns (1962/1970) bog, der opfatter et paradigme bl.a. som et sæt
antagelser, en myte, heldige metafysiske spekulationer, en standard, en
måde at opfatte ting på, et organiserende princip for opfattelsen, et kort m.v.
Som et kunstprodukt er f.eks. en lærebog eller et klassisk værk udtryk for et
paradigme. Kuhns begreb har været kritiseret (jfr. Brown, 1987, side 20) for
at være for upræcist og løst defineret. Trods dette må begrebet siges at spille
en overordentlig væsentlig rolle i moderne videnskabsteori.
Gorn (1983, 125) konkluderer at et paradigme i det væsentlige har at gøre
med hverdan medlemmer af et videnskabeligt fællesskab fokuserer på eller
"ser" nogle elementer af verden og - på basis af denne perception - udfører
*forskning.
Alle fag har naturligvis en interesse i fagets egne videnskabsteorier og paradigmer. Indenfor
informationsvidenskab anvender Brown (1987) og andre begrebet som led i analyse af informationsvidenskabens
grundlag og teorier. (Informationsvidenskabens paradigmer behandles under
opslaget *"Informationsvidenskab, teori"). Men herudover har *informationsvidenskaben en
særlig interesse i paradigmebegrebet, fordi dette siger noget om *informationsstrukturer,
hvordan forskning og viden struktureres, ofte på tværs af *fag, *discipliner og
*klassifikationssystemer.
Litteratur: Brown, Andrew Douglas: Toward a theoretical information science:
information science and the concept of a paradigm. Sheffield: University of Sheffield, 1987.
140 pp. (Occational Publications Series Number five).
Gorn, Saul: Informatics (Computer and Information Science): Its Ideology, Methodology, and
Sociology. (Pp 121-140 i: The Study of Information: Interdisciplinary Messages. Ed. by
273

F.Machlup and U.Mansfield. New York: Wiley, 1983).
Kuhn, Thomas: The Structure of Scientific Revolutions. Chicago: University of Chicago
Press, 1. ed. 1962; 2. ed. 1970.
Se også *Teori
Paraprofessionelt personale
Se *Professionelle aspekter af I&D
Parser
Et begreb fra data-lingvistikken. En parser et et edb-program, der anvender
en grammatik til at opdele en tekst i dens syntaktiske komponenter. Denne
tekst kan være *"naturligt sprog", programmeringssprog eller andet.
Harter (1986, side 87ff.) skriver "When a database is loaded onto a search system for the first
time or is being updated, an algorithm called a parsing rule is used to prepare the inverted
index. A parsing rule is specific to a particular field of a given database. It refers to a set of
separating and sorting operations performed by the search service on that data field. The parsing
rule is applied when the inverted index is created from the linear file for that database.
The simplest parsing rule is just to make an entry in the inverted index for every word in the
field. There are at least two reasons why some modification of this rule for some fields may be
useful. First, there are many common, function words in natural language that occur frequently
and that would not be useful as search terms (for example, "and"). Such terms are often
eliminated from the inverted index.
Second, there may be reasons for wanting to preserve phrases in certain fields, so that *false
drops in these fields can be minimized at the time of search. The descriptor field is an obvious
example of this. Clearly, little is accomplished by indexing documents with phrases such as
"chemical bonding" and then destroy this *precoordinated phrase by parsing the descriptor field
on a word by word basis...."
Litteratur:
Fischler, Martin A. & Oscar Firschein: Intelligence: The Eye, the Brain, and the Computer.
Reading, Massachusetts: Addison-Wesley, 1987. side 175-186.
Harter, Stephen P.: Online Information Retrieval. Concepts, Principles, and Techniques.
London m.fl.: Academic Press, 1986. 259 sider.
"Partial match"
Se *Match
Se også *Sproglige aspekter af I&D;
"Peer-review"
"Peer" betyder ligemand eller jævnbyrdige. "Peer-review" betyder
*evaluering eller *selektion foretaget af jævnbyrdige, d.v.s. kolleger, der har
den fornødne faglige indsigt i et forskningsområde. Meget udbredt som
"referees" til *redaktion, især i videnskabelige tidsskrifter.
Der findes en ret omfattende forskning omkring, hvordan *peer-review
selektionen foregår, herunder hvilke psykologiske og sociologiske
mekanismer, der indvirker. Meget af denne forskning peger på at denne højt
274

estimerede metode ikke er uproblematisk, men at der knytter sig en hel del
kult-dyrkelse til den.
Litteratur: Chubin, M. & E.Hackett: Peerless Science: Peer review and US science policy.
New York: State University of New York Press, 1990.
Cole, S; J.R.Cole & G.A. Simon: Chance and concensus in peer review. Science, 1981, 214,
side 881-886.
Garfunkel, Joseph M.; Martin H. Ulshen; Harvey J.Hamrick & Edward E. Lawson: Problems
Identified by Secondary Review of Accepted Manuscripts. JAMA [The Journal of the
American Medical Association], 1990, vol. 263, side 1369-1371.
Horrobin: David F.: The Philosophical Basis of Peer Review and the Suppression of
Innovation. JAMA, 1990, 263(10), side 1438-1441.
Peters, D.P. & S.J.Ceci: Peer-review practices of psychological journals: the fate of published
articles, submitted again. Behavioral and Brain Sciences, 1982, 5, side 187-255.
Rennie, Drummond: Editorial Peer Review in Biomedical Publication: The First International
Congress. JAMA, 1990, vol. 263(10), side 1317. (Temanummer: "Guarding the Guardians" om
forskning i redaktionelt "Peer Review").
"Performance"
Se *"Informationssystemer, evaluering"
Periodicum
"*ISSN definerer et periodikum som "En *publikation i trykt eller ikketrykt
form, utgitt i deler som følger etter hverandre, vanligvis med
nummerisk eller kronologisk betegnelse, og som vil fortsætte å utkomme "i
det uendelige". Periodika innbefatter tidsskrifter, meddelelser,
forhandlinger, rapporter osv. utgitt av selskaper og foreninger,
monografiserier, årbøker, "directories", aviser o.s.v." (UBO Vejledninger
14, side 2).
Litteratur: Universitetsbiblioteket i Oslo: ISSN. Internasjonalt standardnummer for
periodika. Oslo: Universitetsbiblioteket i Oslo, 1993. (UBO Vejledninger : 14)
Personal Information Managers ("PIM")
Se *"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker.
Personlige informations- og dokumentationssystemer
Se *"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker.
"Pertinence"
Se *relevans
PIM ("Personal Information Manager")
Se *"Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker.
Pligtaflevering
Se *Bibliografisk kontrol
PMEST
Se *Fundamentalkategorier
275

Polyrepræsentation
Det forhold, at f.eks. et dokuments *emne er *repræsenteret ved hjælp af
flere sæt uafhængige elementer.
Litteratur: Ingwersen, Peter: Polyrepresentation of Information Needs and Semantic Entities.
Elements of a Cognitive Theory for Information Retrieval Interaction. ACM/SIGIR-94, Dublin
July 1994. (manus= 11 sider).
Populisme
Begrebet populisme referererer til populære, "det folkelige", men har en
konnotation i retning af overfladiskhed, kommercialisme, opportunisme og
ideologisering. Almindeligvis er dette egenskaber, der tillægges
massemedier, hvori informationsvidenskabens faglige formidling
forudsættes hævet over sådanne "uvidenskabelige" tendenser. Sådanne
spørgsmål er imidlertid aldrig et helt klart enten eller: Der kan naturligvis
påvises populistiske træk også i vidensproduktion og -formidling.
Populærlitteratur
Se *Formidlingsniveauer (faglitteratur)
Post
(Engelsk: "record"). Indenfor edb: ... Indenfor *BDI især
*dokumentrepræsentation (bibliografiske poster).
276

Eksempel på bibliografisk post
Social Scisearch
02364044 Genuine Article#: HW394 Number of References: 39
Title: THE CONCEPT OF SUBJECT IN INFORMATION-SCIENCE
Author(s): HJORLAND B
Corporate Source: DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE,ROYAL SCH LIBRARIANSHIP,BIRKETINGET 6/DK-2300 COPENHAGEN S//DENMARK/
Journal: JOURNAL OF DOCUMENTATION, 1992, V48, N2 (JUN), P172-200
Language: ENGLISH Document Type: ARTICLE
Subfile: SocSearch; CC SOCS--Current Contents, Social & Behavioral Sciences
Journal Subject Category: INFORMATION SCIENCE & LIBRARY SCIENCE
Abstract: This article presents a theoretical investigation of the concept of 'subject' or 'subject matter' in library and information science. Most conceptions of
'subject' in the literature are not explicit but implicit. Various indexing and classification theories, including automatic indexing and citation indexing, have their
own more or less implicit concepts of subject. This fact puts the emphasis on making the implicit theories of 'subject matter' explicit as the first step.
A very close connection exists between what subjects are, and how we are to know them. Those researchers who place the subjects in the minds of the users have a
conception of 'subject' different to that possessed by those who regard the subject as a fixed property of the documents. The key to the definition of the concept of
'subject' lies in the epistemological investigation of how we are going to know what we need to know about documents in order to describe them in a way which
facilitates information retrieval. The second step therefore is an analysis of the implicit epistemological conceptions in the major existing conceptions of 'subject'.
The different conceptions of 'subject' can therefore be classified into epistemological positions, e.g. 'subjective idealism' (or the empiric/positivistic viewpoint),
'objective idealism' (the rationalistic viewpoint), 'pragmatism' and 'materialism/realism'. The third and final step is to propose a new theory of subject matter based
on an explicit theory of knowledge. In this article this is done from the point of view of a realistic/materialistic epistemology. From this standpoint the subject of a
document is defined as thc epistemological potentials of that document.
Identifiers--KeyWords Plus: NON-LINGUISTIC APPROACH; RETRIEVAL; ASK
Cited References:
BEGHTOL C, 1986, V42, P84, J DOC
BELKIN NJ, 1982, V38, P61, J DOC
BELKIN NJ, 1982, V38, P145, J DOC
BELKIN NJ, 1980, P187, THEORY APPLICATION I
BOOKSTEIN A, 1975, V26, P45, J ASIS
BOSERUP I, 1984, P31, EMNEDATA ONLINE OLDE
DAHLBERG I, 1974, GRUNDLAGEN UNIVERSAL
FARRADANE JE, 1967, V3, P297, INFORMATION STORAGE
FARRADANE JE, 1961, P20, SAYERS MEMORIAL VOLU
FROHMANN B, 1990, V46, P81, J DOC
GOPINATH MA, 1976, P51, CLASSIFICATION 1970S
HJORLAND B, 1988, V6, P39, BEHAV SOC SCI LIBR
HJORLAND B, 1990, V29, P35, BIBLIOTEKSARBEJDE
HOLZKAMP K, 1983, GRUNDLEGUNG PSYCHOL
JHANSEN T, 1975, INDLEDENDE BETRAGTNI
JOHANSEN T, 1985, V12, P73, INT CLASSIF
JOHANSEN T, 1987, V14, P11, INT CLASSIF
JOHANSEN T, 1987, V14, P138, INT CLASSIF
JOHANSEN T, 1989, P157, ORDEN PAPIRERNE HILS
KRARUP K, 1982, READER ORIENTED INDE
KROBER G, 1983, V1, P214, MARXISTISCH LENINIST
LANGRIDGE DW, 1989, SUBJECT ANAL PRINCIP
MOLLER BA, 1979, VIDENSKLASSIFIKATION
PEJTERSEN AM, 1979, V31, P251, ASLIB P
PEJTERSEN AM, 1980, P146, THEORY APPLICATION I
POPPER KR, 1972, OBJECTIVE KNOWLEDGE
RANGANATHAN SR, 1963, DOCUMENTATION ITS FA
RASMUSSEN ET, 1956, BEVIDSTHEDSLIV ERKEN
RUDD D, 1983, V7, P99, J INFORM SCI
SEGETH W, 1983, V3, P961, MARXISTISCH LENINIST
SMITH EE, 1989, P501, F COGNITIVE SCI
SOERGEL D, 1985, ORG INFORMATION PRIN
SPANGHANSSEN H, 1974, V2, P11, SKRIFTER RIKSBIBLIOT
STEIGER R, 1973, V20, P52, INFORMATIK
SWIFT DF, 1978, V30, P182, ASLIB P
VYGOTSKY LS, 1982, V1, TOENKNING SPROG
WICKLUND RA, 1990, ZERO VARIABLE THEORI
WILSON P, 1968, 2 KINDS POWER ESSAY
WINOGRAD T, 1987, UNDERSTANDING COMPUT
277

Elementerne i posten fra SSCI
Linie 1: Accessionsnummer Postens nummer i databasen
Linie 1: Genuine article# Internt nummer i ISI, der anvendes ved bestilling af den
pågældende artikel hos ISI.
Linie 1: Number of references
Linie 2: Title
Linie 3: Author(s)
278
Antallet stemmer med antallet af opregnede "Cited
References" nederst i posten.
*Titel. SSCI anfører titler på engelsk, uanset originalsprog.
Forfatterangivelse. Alle fornavne forkortes til eet bogstav.
Det danske "ø" er erstattet af o.
Linie 4: Corporate Source Den institution, hvortil forfatteren er knyttet med fuld
postadresse.
Linie 5: Journal Det tidsskrift, der har publiceret den artikel, som posten
refererer til.
Linie 6: Language: Det sprog, hvorpå artiklen er affattet (Se de konkrete koder
under opslaget *sprogkoder)
Document type:
Linie 7: Subfile
Linie 8: Journal Subject Category
Linie 9ff: Abstract
Linie 20: Identifiers-KeyWords Plus
Linie 21ff: Cited References
Se også *Projektregistrering (eksempel på projekt-post)
Den *dokumenttype, som posten refererer til (Se de
konkrete typer under opslaget *dokumenttyper)
Angiver at posten dele indgår i "Social Sciences Citation
Index", dels i "Current Contents, Social & Behavioral
Sciences".
Emnekategori for tidsskriftet (her: Journal of
Documentation), men altså ikke en emneanalyse af den
enkelte artikel.
Abstract er gengivet uændret fra den originale artikel i
Journal of Documentation.
*Emneord genereret automatisk udfra citerede referencers
titler (byggende på statistisk beregning).
Opregning af referencerne i den artikel, som posten referer
til. Bemærk at referencerne er opregnet i en forkortet,
ukomplet og ikke-standatiseret form.
Post-koordinerede indexeringssystemer
Indexeringssystemer, hvor kombinationen af søgetermer ikke sker i
indexeringsfasen, men i søgefasen. Anvendes i forbindelse med *boolesk
søgeteknik, således at der dannes søgesæt, der kombineres med logisk "og".
Fordelen ved post-koordinativ indexering er, at de enkelte ord frit kan kombineres, hvorved
*"recall" øges. Ulempen ligger især i muligheden for *"false drops"
Eksempel: Litteratur om kvindelige alkoholikere indexeres dels under "human females", dels
under "alcholism".

Historisk er begrebet "Coordinativ indexering" og den tilhørende metode grundlagt af Mortimer
Taube i 1951, der definerede metoden som "a method of analyzing items of information so that
retrieval is performed by the logical operations of the product, sum, and complement on the
codes in the store".
Litteratur: Taube, Mortimer & H. Wooster: Information Storage and Retrieval. Theory,
Systems and Devices". New York: Columbia University Press, 1958.
Se også *præ-koordinerede indexeringssystemer; *Informationssøgning, manuel versus
automatisk
Pragmatisme
Pragmatisme er en erkendelses- og videnskabsteoretisk position, beslægtet
med *funktionalisme. Den er især forbundet med navnene Charles Sanders
Pierce, William James og John Dewey (sidstnævnte lancerede betegnelsen
"instrumentalisme"). For pragmatismen afgøres teoriers og begrebers
sandhedsværdi af deres nytte, af deres funktioner og praktiske
konsekvenser. Hvorvidt atomer og pattedyr eksisterer i virkeligheden er for
pragmatikeren et metafysisk spørgsmål: sådanne begreber er sande, i det
omfang, de tjener praksis.
Hjørland (1993) skelner imellem en kortsigtet pragmatisme, og en uendelig pragmatisme. Den
kortsigtede pragmatisme er en snæver betragtning, der ser på, hvad der kan betale sig her og nu
eller er nyttigt for et enkelt individ eller en enkelt virksomhed. Den uendelige pragmatisme er
en filosofisk opfattelse af det psykiske, vore begreber og teorier som udtryk for en økologisk
tilpasning af mennesket til livet på jorden.
Litteratur: Hjørland, Birger: Pragmatiske opfattelser (1); Realistiske, materialistiske og
pragmatiske opfattelser (2) (Side 93-122 i: Emnerepræsentation og informationssøgning.
Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid.
Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och Centrum för
biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258 sider. (Disputats)).
Wilson, Patrick: Pragmatic Bibliography (Side 239-246 i: White, Howard D.; Marcia J. Bates
& Patrick Wilson: For Information Specialists. Interpretations of Reference and
Bibliographic Work. Norwood, New Jersey: Ablex, 1992. 310 sider).
PRECIS ("PREserved Context Index System")
Litteratur: Austin, Derek: PRECIS a manual of concept analysis and subject indexing.
London: Council of the British National Bibliography, 1974. 551 sider.
Sørensen, Jutta: A Bibliography of PRECIS. 2nd edition. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1979. 75 sider. (Mimeo.).
"Precision" (Præcision)
Eet mål for et informationssystems ydelse. Først anvendt i den såkaldte
"Cranfield II- undersøgelse" (Cleverdon et al., 1966). Precision defineres
ved forholdet mellem relevante dokumenter, der faktisk er fremfundet i
forhold til alle fremfundne dokumenter i den pågældende søgning:
Precision = a : (a + b) X 100%, hvor
a = antallet af fremfundne, relevante dokumenter,
b = antallet af fremfundne, ikke-relevante dokumenter (betegnes ofte "støj").
279

"Precision" er således et udtryk for hvor meget støj en dokumentsøgning indebærer.
"Precision" udgør sammen med *"Recall" de mest udbredte mål (og begreber) indenfor måling
af genfindingssystemers ydelser. I ældre litteratur betegnes "precision" ofte for "relevance".
Præcision bør ikke forveksles med begrebet *relevans". Sidstnævnte er et begreb, der er en
forudsætning for, at man kan måle "precision".
I informationssøgning står en lang række strategier til disposition for at øge præcisionen, f.eks.
begrænse søgningen til bestemte felter (titel, "deskriptor" og "identifier" benyttes ofte, når
søgning i abstracts eller fuldtekst indebærer for lav precision), søgning på mere veldefinerede
termer etc. Sådanne strategier er dog sjældent omkostningsfrie, men har en tilbøjelighed til at
mindske *"Recall" (genfindingsforholdet).
Litteratur: Cleverdon, C.W.; J.Mills & E.M.Keen: Factors determining the performance of
indexing systems. Vol. 1-2. Cranfield: College of Aeronautics, 1966.
Se også *"Information retrieval", evaluering; *"Recall" og *Relevans.
"Preprint" (fortryk)
Tryk af et *dokument eller del heraf beregnet på udsendelse før
dokumentets egentlige udgivelse. Spredning af "preprints" er almindelig i
*videnskabelig kommunikation bl.a. på grund af tidsskrifters
tidsforsinkelser. Een vigtig anvendelse af preprint er, at forfattere på
videnskabelige konferencer uddeler fortryk af deres nyeste arbejder.
Principielt erstattes et fortryk altid af en senere udgivelse. Udbredelse af
fortryk er ikke identisk med udbredelse af *manuskripter. De sidstnævnte er
ikke blåstemplede i en redaktionel proces og udkommer måske aldrig.
Se også *Særtryk
Preskriptivt vokabular
Se *"Kontrolleret vokabular"
Price, Derek John de Solla (1922-1983)
Amerikansk videnskabshistoriker, -sociolog og bibliometriker.
Hovedværker:
1963: Price, Derek J. de Solla: Little science, big science - and beyond. New York :
Columbia University Press, xxiii, 301 p. : 1963 nyt opl. 1986 (indeholder teksten til
"Little science, big science", originaludgave: 1963).
1969: Price, Derek J. de Solla: Measuring the size of science. Jerusalem, Israel: Academy
of Sciences and Humanities, 1969. 14 p. (Proceedings of the Israel Academy of
Sciences and Humanities, v. 4, no. 6)
1975: Price, Derek J. de Solla: Science since Babylon. Enl. ed. New Haven: Yale
University Press, 1975. xvi, 215 p.
1977: Science, technology, and society; a cross-disciplinary perspective / edited by Ina
Spiegel-Rosing and Derek de Solla Price ; under the aegis of the International
Council for Science Policy Studies Rosing, Ina. Beverly Hills, Calif. : SAGE
Publications, 1977. 607 p.
1982: Price, Derek de Solla: Scientists and their tools. (in: Frontiers of science; on the
brink of tomorrow. Prepared by the Special Publications Division, National
Geographic Society; National Geographic Society (U.S.). Special Publications
Division. [Washington, D.C.] : The Society, 1982. 199 p. :
280

Primære informationssystemer
Primære informationssystemer er systemer, der dokumenterer og formidler
primære forskningsdata, typisk f.eks. faglige tidsskrifter.
Informationsvidenskaben interesserer sig for det primære
informationssystem på flere måder: *Dokumenttyper og deres egenskaber,
*Selektion af artikler (bl.a. "peer review"-systemet), *spredning af emner i
systemet, sammenhæng mellem formel- og uformel kommunikation,
muligheden af at erstatte tidsskrifter med fuldtekstbaser, analyser af selve
produktionsprocessen etc. etc.
Litteratur: Clyne, M.: Cultural differences in the organization of academic texts. Journal of
Pragmatics, 11, 1987, 211-247.
Line, Maurice B.: The Publication and Availability of Scientific and Technical Papers: An
Analysis of Requirements and The Suitability of Different Means of Meeting Them. Journal of
Documentation. Vol. 48(2), 1992, side 201-219.
Mullins, N; Snizek, W. & Oehler, K.: The Structural analysis of a scientific paper. (i:
Handbook of quantitive studies of science and technology. Ed. by A.F.J. Van Raan.
Amsterdam: North Holland, 1988, side 81-106).
Scientific Information Transfer: The Editors Role. Proceedings of the First International
Conference of Scientific Editors, April 24-29, 1977, Jerusalem. Ed. by Miriam Balaban.
Dordrecht, Holland: D.Reidel Publ. Co., 1978. 686 sider. Omfatter fgl. hovedafsnit: "Editors
and the Impact of New Techniques: Mechanization and Organization"; "Science, Society and
the Editor"; "Creators and Gatekeepers - Authors, Editors, Referees"; "Refereering and
Judgement"; "Standards and Style"; "Economics and Organization of Scientific Publishing";
"International, National and Special Problems"; "Social Sciences"; "Agricultural and
Development Publications"; "Editor-Secondary Services Interface".
Tidsskrift: Annual Review of Information Science and Technology har bl.a. bragt følgende
oversigtsartikler om dette emne: 1967: Techniques for Publication and Distribution of
Information; 1969: Document Dissemination; 1973: Primary Publication Systems and Services;
1983: The Scholary Communication Process; 1983: Primary Publication Systems and Scientific
Text Processing; 1986: Electronic Publishing: Writing Machines and Machine Writing; 1988:
The U.S.Government as a Publisher.
Se også *dokumenttypologi; *publicering, elektronisk; *sekundære informationssystemer;
*selektion; *spredning m.v.
Principper
Ordet princip betyder grundsætning for tænken eller handlen. Et fags
principper udgør - sammen med dets *love - dets mest grundlæggende
formuleringer. Hvor begrebet "love" ofte anvendes om kvantitative
sammenhænge er principper oftest af kvalitativ art. Der er ofte tale om
fagets teoretiske og filosofiske grundlag. Bøger forsøger nogle gange at
skitsere fags grundprincipper og kan i denne forbindelse bære betegnelsen i
titlen, f.eks. "Principia Mathematica" (matematikens principper; Bertrand
Russel, 1910-13) og "The Principles of Psychology" (William James, 1890).
I meget empiristiske traditioner drukner fags principper let i en
uoverskuelighed af konkrete undersøgelser.
281

Forskellige teoretiske positioner og *paradigmer vil naturligvis opstille forskellige principper
for et fag, men meget ofte er principperne implicitte.
Litteratur: Hjørland, Birger: Nine Principles of Knowledge Organization. Advances in
Knowledge Organization, 1994, Vol. 4, pp 91-100. (Proceedings of the Third International
ISKO Conference 20-24 June 1994 Copenhagen, Denmark).
Prispolitik
Prisfastsættelse af informationstjenestere ydelser udgør en vigtig del af
*informationspolitikken. Fri og åben adgang til *viden og *information er et
af de demokratiske samfundssystemers hovedfundament.
I sin bredeste betydning omfatter prispolitikken f.eks. bogmomsen, afgifter
for biblioteksbenyttelse, afgifter for adgang til kopiering, databasebenyttelse
etc.
M.h.t. *elektroniske databaser gør der sig særlige forhold gældende. Hvor kommercielle
*online databaser typisk har en yderst beskeden tilslutningsafgift, har de til gengæld en høj takst
for tidsforbruget (f.eks. 10 kr. pr minut). I modsætning hertil har CD-rom en høj
anskaffelsespris, men uden at der er et taksameter løbende når den enkelte søgning udføres.
Dette bevirker, at "slutbrugere" kan gives adgang til CD-rom mediet uden risiko for at sprænge
et biblioteks budgetter, hvorimod online mediet hovedsageligt må overlades til *intermediær og
søgningen må være en betalingssøgning for brugeren. Udbredelsen af CD-rom mediet har
svækket den intermediæres mulighed for direkte rådgivning i *informationssøgning, selvom der
utvivlsomt er et stort behov herfor: *Brugere bliver i højere grad overladt til sig selv, og den
direkte vejledning og rådgivning oftest erstattet med undervisning og korte kurser i benyttelsen.
Et andet vigtigt forhold omkring informationssystemers prispolitik ligger i den realitet, at det er
særdeles vanskeligt at skønne over, hvor kompliceret og dermed omkostningsfuld en informationssøgning
er. Hvad der i begyndelsen forekommer at være en let og uproblematisk
opgave, viser sig ofte at indebære utrolige komplikationer. Det er næsten umuligt at operere
med et fastprisprincip, også fordi et sådant system kan indebære, at brugere går til bibliotekerne
med de komplicerede opgaver, men får de ukomplicerede foretaget på anden måde. Hvis en
standardpris er f.eks. 500 kr, da vil brugeren gerne sikre sig, at han får valuta for pengene, og
kun bestille en søgning, hvis han er sikker på, at resultatet er mere værd (helst meget mere
værd).
Problem
*Informationsbehov er knyttet til et problem, som en *bruger skal have løst.
Brugere kan have en mere eller mindre subjektiv eller adekvat bevidsthed
om problemets objektive forhold og løsningsmuligheder. En patient kan
f.eks. have en helt misvisende opfattelse af sin egen sygdom og en effektiv
behandling, og dermed måske også af sit informationsbehov. Man har da
også ofte i den informationsvidenskabelige litteratur skelnet mellem de
"information wants", som brugerne udtrykker, og de "needs", som de måske
ikke selv kan erkende og formulere. Især Wersig (1979) har peget på
behovet for at opfatte den problematiske situation som et grundbegreb i
informationsvidenskaben. Den måde, hvorpå mennesker løser problemer,
studeres bl.a. indenfor problemløsningens psykologi.
282

Den amerikanske filosof John Dewey formulerede omkring år 1900 en teori, der betoner, at
tænkning og handling ikke er en ren individuel affære, men en funktion af det sociale liv, at
hele bevidsthedslivet er af social karakter. For Dewey var tænkning og handling to sider af
samme sag. Når det handlende menneske møder et problem, der nødvendiggør en standsning af
handlingen, så udvikles en "thoughtful action", i hvilken der indgår følgende fem stadier:
"1. Rådvildhed, forvirring, tvivl, der skyldes den kendsgerning, at man er havnet i en uafklaret
situation, hvis nøjagtige karakter endnu ikke står klart for een.
2. En foregribende idé på grundlag af gisninger - dvs. en forsøgsvis udlægning af de følger som
de i situationen forekommende elementer må formodes at afstedkomme.
3. En omhyggelig besigtigelse (undersøgelse, inspektion, udforskning, analyse) af al tilgængelig
information der kan tjene til at definere og belyse det foreliggende problem.
4. En endelig udformning af den foregribende idé med det formål at gøre den mere præcis og
mere konsekvent, fordi den nu er tilpasset en større mængde af kendsgerninger.
5. Fastholdelse af den frembragte idé som en handleplan, der bliver brugt på den foreliggende
situation med det formål at fremkalde det anticiperede resultat og derigennem få afprøvet ideen.
Dewey lagde særlig vægt på punkterne 3 og 4. Det er i kraft af det arbejde, der lægges i disse, at
en "thoughtful action" hæver sig over almindelig trial and error, selvom han indrømmede, at der
altid vil være en rest af trial and error tilbage i enhver ægte handling.70
Særlig interesse knytter der sig til brugen af ordet "idé". I den klassiske erkendelsesteori er idé
og virkelighed adskilt, men i den pragmatiske indgår ideen som integreret bestanddel af
handlingen. Integrationen opnås ved at gøre ideen til en "handleplan" for handlingens
udførelse". (Citeret efter Winther-Jensen, 1989, side 145).
Denne opfattelse er beslægtet med det synspunkt, som den russiske psykolog Vygotsky anlagde
på sprog, tænkning og bevidsthed og som er videreudviklet i bl.a. den "kulturhistoriske
tradition" i psykologien (jfr Leontjev, 1983).
Det er velkendt, at et godt formuleret *spørgsmål "er det halve svar". Problemanalyse og -
formulering er centrale forudsætninger for problemløsning. Det er også problemanalysen og -
erkendelsen, der er bestemmende for, hvordan man forestiller sig løsningen, og hvilke
informationer og genstande, der kan bidrage til problemløsningen. En uoverensstemmelse
mellem en persons begreb om hvad der ledes efter, vil hæmme eller umuliggøre søgningens
positive gennemførelse, og selv velkendte objekter overses let. Dette er der arbejdet med
indenfor psykologien (f.eks. Titchner (1924); Kingsley (1932 & 1934).
Nørreklit (1991) behandler problemerkendelsen. Hun skelner bl.a. imellem "den
refleksmæssige" erkendelse af problemer, den logiske erkendelse og den intuitive erkendelse.
Den refleksmæssige erkendelse er velegnet til at løse rutineopgaver, men giver problemer i
forhold til fremmede opgaver. Den logiske erkendelse løser perfekt fremmede opgaver af logisk
karakter, men giver problemer i relation til komplekse problemer. Til erkendelse og løsning af
komplekse, fremmede opgaver forudsættes en form for intuitiv erkendelse. Den intuitive
erkendelse er ifølge Nørreklit også nødvendig for at erkende "reale problemer", d.v.s.
problemer, der endnu ikke er har fået konkrete udtryk, og er konkret iagttagelige. Nørreklit
behandler også forholdet imellem information og erkendelse (side 93ff).
I forskningsprocesser tager man almindeligvis udgangspunkt i en videnskabelig problemstilling
og arbejder sig fra denne hen imod en løsning, herunder en identifikation af relevante
informationskilder. Nogen typer af forskning, især historisk orienteret forskning, tager dog ofte
udgangspunkt i studiet af *kilder, som så bearbejdes og stilles i relation til eksisterende viden på
området. Det kgl. Biblioteks serie "Fund og forskning i Det kgl. Biblioteks samlinger"
283

epræsenterer typisk en sådan tilgang. I alle tilfælde er der tale om et samspil mellem problemer
og kilder, således at problemer evalueres i forhold til tilgængelige kilder og omvendt.
Litteratur: Kingsley, H.L.: An experimental study of "search". American Journal of
Psychology, 1932, 44, 314-318.
Kingsley, H.L.: The Influence of instruction and context upon perceptive search. American
Journal of Psychology, 1934, 46, 437-442.
Leontjev, A.: Virksomhed, bevidsthed, personlighed. Moskva: Sputnik, 1983. 252 sider.
Nielsen, Gerhard: "Emne-kumulation og emne-reduktion. (Side 63ff i: Færdighed og indsigt.
Nogle emner indenfor indlæringens og problemløsningens psykologi. København:
Munksgaard, 1964. 277 sider).
Nørreklit, Hanne: Virksomhedens problemerkendelse. København: Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 1991. 168 sider.
Seidel, Rainer: Denken. Psychologische Analyse der Entstehung und Lösung von
Problemen. Frankfurt & New York: Campus Verlag, c1976. 244 sider.
Titchner, E.R.: The overlooking of familiar objects. American Journal of Psychology, 1924,
35, 304-305.
Wersig, Gernot: The Problematic Situation as a Basic Concept of Information Science in the
Framework of the Social Sciences: A Reply to Belkin. (i: International Federation for
Documentation: Theoretical Problems of Informatics: New Trends in Informatics and its
Terminology, 48-57. FID 568. Moscow: VINITI: 1979).
Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn belyst gennem studier af Platon,
Comenius, Rousseau og Dewey. - En antropologisk betragtningsmåde. København:
Akademisk Forlag, 1989. 225 sider.
Problemløsning
Se *Problem
Se også *Informationsbehov
Profession
Professioner - f.eks. medicinske, juridiske og bibliotekariske - er specielle
kategorier af erhverv, der har en mere eller mindre privilegeret status med
hensyn til anvendelse af former for *viden. Medlemmer af en anerkendt
profession besidder et mål af viden og tekniske færdigheder som de
anvender i deres erhverv, og som de er uddannet i. Professioner er som regel
selvevaluerende og -justerende. For at retfærdiggøre dette, udarbejdes ofte
særlige etiske regler, som professionens medlemmer skal overholde.
Professioner arbejder på at styrke deres egen position. I denne forbindelse lægger de ofte vægt
på at arbejde på videnskabeligt grundlag, på at styrke den faglige uddannelse og -
efteruddannelse, på faglig kommunikation o.s.v. De udgiver således ofte videnskabelige
tidsskrifter og kan etablere faglige databaser m.v.
Professioners ideologi kan have indflydelse på deres videnskabelighed på mange niveauer.
Typisk benævner professioner således gerne deres videnskabsfag, således at
tilknytningsforholdet til professionen styrkes. Hvor psykologer er tilbøjelige til at betegne et
område som f.eks. "fysiologisk psykologi", vil fysiologer måske være mere tilbøjelige til at
betegne et område som "psykofysiologi". Den professionelle ideologi kan gå dybere en blot til
etiketter for vidensdomæner. Ved klassifikation af psykiske sygdomme er spørgsmålet om at
opfatte sygdommene som biologiske entiteter (den neo-Krapelinske opfattelse) eller som
psykodynamiske og socialpsykologiske tilstande ikke blot et neutralt, videnskabeligt spørgsmål,
men også et professionsanliggende, en måske ubevidst magtkamp mellem faggrupper. Et sådant
eksempel kan illustrere, hvordan ideologier kan påvirke *vidensproduktionen. Det kan også
vise noget om betydningen af *interdisciplinaritet i *informationssøgning og om
284

nødvendigheden af en vis sund skepsis overfor påstået videnskabelighed.
Litteratur: Bledstein, Burton J.: The Culture of Professionalism. New York, 1976.
Freidson, Eliot: Professional Powers: A Study of the Institutionalization of Formal
Knowledge. Chicago, 1986.
Haskell, Thomas L. (ed.): The Authority of Experts. Bloomington, Ind., 1984.
Johnson, Terence J.: Professions and Power. London, 1972.
Larson, Magali Sarfatti: The Rise of Professionalism: A Sociological Analysis. Berkeley,
California, 1977.
Larson, Magali Sarfatti: Profession (Vol. 3, Side 372-374 i: International Encyclopedia of
Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989).
Professionelle aspekter af I&D
Professionelle aspekter af I&D vedrører professionelle roller og vilkår,
faglig identitet, uddannelse indenfor teoretisk og anvendt
informationsvidenskab, dokumentation og biblioteksvæsen o.a.
Indenfor *BDI-sektoren eksisterer mange erhvervsroller og også mange betegnelser
på sådanne, f.eks. "Bibliotekar", "forskningsbibliotekar",
"fagreferent", "specialbibliotekar", "biblioteksassistent", "paraprofessionelt
personale", "dokumentalist", "litteraturingeniør", "informatiker",
"informationsspecialist", og "informationsforsker". (Begreber som
"informationsofficer" og "informationschef" anvendes derimod mest om
pressefolk).
Der er også debat om såvel eksisterende som om ikke-eksisterende roller.
Winkel Schwarz (1994) foreslår bl.a. følgende nye roller: "Information
manager", med ansvar for løbende analyse af aftagernes informationsbehov
og design af systemer, der kan bidrage til at imødekomme disse behov.
"Informationsrådgiveren" eller "personal information manager", tilknyttet
forskningsgrupper med ansvar for at tilvejebringe skræddersyet information.
"Netværksguruen" der assisterer med sin viden om netværksbaserede
ressourcer og værktøjer. "Underviseren", der instruerer forskere og
studerende i brugen af ovennævnte ressourcer. "Informationsspecialisten",
med ansvar for løbende overvågning af alternative informationsressourcer
og -kilder. "Konsulenten", der evaluerer generelle og specifikke
servicetilbud og disses kvalitet og bringer forslag til udvikling og
forbedring.
De forskellige erhvervsroller kan opdeles i forskellige hoveddimensioner:
Faglige opdelinger (f.eks. dokumentalister, der har traditionelt har
udgangspunkt i naturvidenskab/teknik versus "bibliotekarer", der historisk
har været mere humanistisk orienteret (men ikke aktuelt er dette).
Indholdsmæssig opdelinger i f.eks. forskningsbibliotekarer/dokumentalister,
hvor hovedvægten ligger i en uddannelse i et bestemt fag, med en
efterfølgende BDI-mæssig "overbygningsuddannelse" versus
"Bibliotekarer" og "informationsspecialister" med en hoveduddannelse i de
BDI-mæssige forhold, herunder større eller mindre grad af "fagfaglige"
285

elementer og specialiseringsmuligheder i grund- eller efteruddannelse.
Betegnelsen "fagreferent" anvendes såvel i folke- som (især) i
forskningsbiblioteker om en person, der varetager pasningen af eet eller
flere fagområder med henblik på *selektion, *klassifikation og
brugervejledning indenfor faget/fagene (Jfr. *Fagreference).
Niveaumæssige opdelinger i f.eks. kortere kurser og grunduddannelser med
et hovedsageligt praktisk indhold og overbygningsuddannelser i f.eks.
informationsvidenskab med hovedvægten på teoretisk viden.
Professionshistorie
Bibliotekarer:
Melvin Dewey (1876) skrev: "the time has at last come when a librarian
may, without assumption, speak of his occupation as a profession".
I Danmark blev Danmarks Biblioteksskole grundlagt i 1918.
Bibliotekaruddannelsen er idag en 4 årig grunduddannelse, der giver titlen
"Bibliotekar D.B.". Fra 1990 er etableret en akademisk
overbygningsuddannelse af to års varighed, der giver titlen
"Cand.scient.bibl.".
Butler (1933, side xi-xii) fandt det nødvendigt, at bibliotekarer adopterede den videnskabelige
metode og fandt bibliotekaren "strangely uninterested in the theoretical aspects of his
profession" og karakteriserer denne som en isoleret figur, der "stands alone in the the simplicity
of his pragmatism".
Oberg (1992) finder, at trods de hundrede år, der er passeret sidens Deweys optimistiske
erklæring, er vi stadigvæk uden en adekvat definition af en bibliotekar eller en omfattende
model af bibliotekskundskab. Sandheden er, skriver Oberg, at bibliotekarer idag er ligeså usikre
på hvad bibliotekskundskab er som i da Butler i 1933 skrev sin bog. Oberg (1992, side 108-
109) citerer videre to modeller foreslået af Veaner:
"In 1982, Veaner challenged the profession to decide between two mutually exclusive concepts
of librarianship, concepts he termed continuous and discontinous.[note] 47.
Under the term of his continuos model, no sharp breaks occur between the various levels of
work or the categories of workers required to perform them. The tasks required of this model,
no matter how difficult, complex, or challenging, may be learned by incumbents through
apprenticeship, and the individual worker advances on a potential unlimited continuum. If
continuity charactizes librarianship, Vearner warns, we must accept that it is a craft and not a
profession.
Vearner contends, however, that librarianship is in fact characterized by discontinuity. He
maintains that two fundamentally different types of work exist, each requiring its own separate
and distinct group of workers. One group functions in a support capacity and is characterized by
the performance of process-oriented tasks, i.e., the craft work of libraries. The other group
requires graduate-level training and is characterized by programmatic responsibilities and the
abstract, intellectual nature of the work performed, i.e., the professional work of libraries.
In Veaner's discontinuous model, the librarian not only assumes responsibility for research,
teaching, governance, collection development, bibliographic control, and direct patron aid, but
also for planning, analysis, evaluation, problem solving, and administration. In brief, the
librarian is responsible for creating the conditions that ensure the success of the library.
The time is at hand to decide between these two fundamentally opposed concepts of
librarianship. If librarians continue to avoid endorsing one or the other, we cannot say that we
have not been warned. Veaner tells us, that "the problem of personnel utilization can be
postulated as a fundamental question of librarianship" and, he cautions, "the answer may have
286

profound implications for the status of librarians, for graduate education in library science, for
the academic institution´s budget, for collective bargaining, and potentially for class action
litigation in the area of eual pay for equal work" [note] 48".
Fra skandinavisk side har BDI-profession bl.a. været kritisk analyseret af Olaisen (1988) og
Olsson (1991). Fra Danmarks Biblioteksskoles side satser man kraftigt på en udbygning af den
forskningsbaserede teori, hvilket bl.a. dette leksikon er et udtryk for.
Forskningsbibliotekarer:
Forskningsbibliotekarer blev indtil 1969 i Danmark blot betegnet
"Bibliotekarer".
Hjørland (1986, side 281-282) skriver: "I bibliotekernes barndom efter bogtrykkerkunstens
opfindelse var bøgerne omgivet af en meget stor respekt og kun de allermest indviede blev sat
til at vogte skattene. En bibliotekar var ikke blot akademiker, han skulle være doktor i sin tids
mest betydende fag (d.v.s. i flere fag med teologien som den sidste og ypperste "overbygning")
og kun de fornemste og mest respekterede fra denne kreds blev betroet dette job. Det var
polyhistorernes tidsalder, hvor man ikke havde en vulgær faglig specialisering, men hvor man
var lærd - slet og ret. Man havde en højt udviklet fornemmelse for bøgernes betydning i
lærdomsprocesssen og for den nødvendige lærdom for at kunne opbygge og passe biblioteker.
Bibliotekaren var ikke blot en tekniker, der v.h.a. kartoteker eller andre hjælpemidler kunne
orientere sig i bogsamlingerne. Bibliotekaren havde et "indvendigt" forhold til bøgerne: han
kendte dem -og kartotekerne var ikke nødvendige før langt senere i bibliotekernes udvikling.
Med de enkelte videnskabers rivende udvikling blev en vis faglig specialisering efterhånden
nødvendig. Som bibliotekarer ansatte man akademikere i bibliotekerne således at personalet
som helhed stadigvæk havde samme indre forhold til bøgerne som på polyhistorernes tid..."
Forskningsbibliotekaruddannelsen på Danmarks Biblioteksskole fik i 1992 en ny
bekendtgørelse, der afløser bekendtgørelsen fra 1969, der er den første selvstændige
bekendtgørelse for denne uddannelse. 1969 bekendtgørelsen afløste en bekendtgørelse fra 1957.
Samtidig ophørte aspirantudddannelsen for biblioteksassistenterne ved de videnskabelige
biblioteker, og deres uddannelse overførtes til biblioteksskolen som en 4-årig uddannelse.
Biblioteksassistenternes nye stillingsbetegnelse blev herefter "Bibliotekar" (i omtale: "Sektion II
- bibliotekar").
Se også: Kolding Nielsen (1991); Nielsen et al. (1984); Sanders (1991); Uddannelsen af
forskningsbibliotekarer og dokumentalister. Studieplan (1984).
Dokumentalister:
Begrebet "dokumentalist" er i Danmark især knyttet til de
"dokumentalistkurser", som Dansk Teknisk Litteraturselskab startede i
1964. Indenfor biblioteksvæsnet er betegnelsen dokumentalister især blevet
anvendt om personer, der søger litteratur i internationale databaser, således
blev Danmarks Tekniske Biblioteks dokumentationsafdeling grundlagt i
1964 og forfatteren til denne bog ansat som den første dokumentalist på
Danmarks pædagogiske Bibliotek i 1973. Fra 1985 indgår betegnelsen
dokumentation i bibliotekarernes grunduddannelse (*BDIgrunduddannelsen),
ligesom uddannelsen til forskningsbibliotekar er en
kombineret bibliotekar- og dokumentalistuddannelse
(Forskningsbibliotekar- og dokumentalistuddannelsen, FoD).
Fra gammel tid ligger der nogle forskelle imellem bibliotekarer og dokumentalister, som ofte er
af holdningsmæssig art, og ikke helt lette at definere, men som velnok hænger sammen med, at
dokumentalisten arbejder mere for kunden, mere *problemorienteret, bibliotekarern derimod
287

mere for biblioteket, mere selvcentreret. Dokumentalisten er således mindre formalist, og ofte
implicit kritisk overfor institutionernes manglende fornemmelser for "det virkelige livs" krav.
Selvom grænserne i dag i høj grad er udvisket, og brugerperspektivet blevet mere udtalt i
bibliotekerne, så er denne brugerorienterede holdningsrevolution langt fra ført til ende, og der
ligger altid en latent fare for at institutionerne forfalder til en en mere formalistisk og selvcentreret
funktionsmåde.
Olsson, (1992, side 1-2) skriver: "Startpunkten för dokumentalistyrket kan förläggas till sent
1800-tal eller tidigt 1900-tal med Paul Otlets inrättande av Institut de bibliographie som
hållpunkt. Vid denna tidspunkt hade tidsskriften blivit den vigtigaste publiceringsformen inom
många vetenskaper och det fanns flere sekundärpublikationer av typ Index Medicus.
Dokumentalisterna var ursprungligen intresserade av att bibliografisk beskriva innehållet i
tidsskrifter och rapporter. Vid biblioteken hade man ängnat sig åt att beskriva innehållet framför
allt i monografier. En historisk genomgång av yrkets utveckling visar att en av de viktigste
faktorerna har varit dess förhållande till det traditionalle bibliotekarieyrket d v s dess utsöndring
från eller sammansmältning med detta yrke. I Europa avskijde sig dokumentalisterna från
bibliotekarierna och började betrakta sig som en egen teknisk profession. I USA däremot
stannade "special librarians" kvar som en gren inom bibliotekarieyrket [Note 1]. I Sverige
liksom i övriga Europa fick vi en klar skiljelinje mellan de mer tekniskt naturvetenskapligt
orienterade dokumentalisterna och de mer humanistiska bibliotekarierna. Den tekniskekonomiska
utvecklingen efter andra världskriget och den strategiska betydelse som
information fick som resurs i krigsspelet och under det kalla krigets dagar var faktorer som kom
att stabilisera dokumentaliströrelsen. I Sverige etablerede den sig med tilkomsten av TLS 1936.
Ingenjören och den tekniske naturvetenskaplige forskaren blev idealtypen för den nye
informations- och biblioteksanvändaren .... [udeladelse, BH] ....
I början av 60-talet fördes en livlig debatt om de kvalifikationer som dokumentalister respektive
bibliotekarier kunde behöva för att ge en mer specialiserad informationsservice åt sina
användare. Dokumentalisten eller litteraturingenjören framhölls som en ny yrkeskategori, en
expert, som kunde förstå sina amvändares informations- och litteraturbehov på ett mer initierat
sätt, därför att han hade ämnes- och fackkunskaper inom deras område. Dokumentationen kom
under slutet av 1960-talet dels att institutionalisera sig genom informationscentralerna vid
Kungl. tekniska högskolan och Karolinska Institutet dels att spridas ut på bibliotek och
industrier. Slutligen började klienterna själva söka i databaser, men fortfarande är dessa
arbetsuppgifter huvudsakligen förbehållna *intermediärerna, dokumentalisterna.... [udeladelse
BH]. "Dokumentalistyrket, eller som det numer ofta kallas informatikeryrket, har blivit
synonymt med informationssökning i databaser. Det är ett yrke som baserar sin yrkesytövning
på att det finns en teknik för återsökning av information, och en teknik som behöver översättas,
medieras till en klient".
Informationsforskere ("Information scientists"):
Vickery & Vickery (1987, side 361-369) omtaler, at Institute of Information
Scientists er etableret i 1958 og opregner dette instituts "Criteria for
Information Science" (appendix 1) og Vickerys egen "Areas of study in
information science" (appendix 2).
Brittain (1991) beskriver informationsforskerens rolle, som han ser indbefatter bibliotekariske
færdigheder, kendskab til informationsbehov, bibliometriske undersøgelser o.m.a.
Paraprofessionelt personale:
Betegnelse for bl.a. biblioteksassistenter og andet hjælpepersonale med
biblioteksspecifikke kvalifikationer på lavere niveau end uddannede
bibliotekarers. En nærmere afgrænsning forudsætter en definition og
afgrænsning af bibliotekarrollen.
Oberg (1992, side 111) definerer: "The definition of paraprofessionals that I wrote for my 1990
survey-based to a large extent upon ALA and IPEDS definitions-follows: "The term
288

paraprofessional designates library positions with entrance-level requirements that are distinctly
different from those of librarians. Paraprofessionals are assigned high-level support
responsibilities in positions whose tasks are specific to libraries. They commonly perform their
duties with some supervision by a librarian. The term is often applied to personnel classified as
library assistants, associates, technicians, and technical assistants. Examples of paraprofessional
position titles include: head of circulation, interlibrary loan assistant, acquisitions coordinator,
catalog assistant, periodicals supervisor, reference assistant, ect. The following members of the
support staff should not be included as paraprofessionals: secretaries, typists, bookkeepers, and
others whose positions require primarily office-related skills; student library assistants,
photographers, photocopy room and mailroom employees, audiovisual technicians, etc.; or
professionals who may not hold a master's degree in librarianship, for example: system analysts
and other computer specialists, library business officers, library personnel officers, etc.".
Se også: Om uddannelse af biblioteksassistenter (1991).
Litteratur: Brittain, J.M. i: Knowledge and Communication: Essays on the Information
Chain. Ed. by A.J.Meadows. London: Clive Bingley, 1991.
Butler, Pierce: An Introduction to Library Science. Chicago: University of Chigago Press,
1933.
Dewey, Melvin: The Profession. American Library Journal, 1876, 1(5).
Harbo, Ole: Signalement af en overbibliotekar. Side 367-374 i: Bøger - Biblioteker -
Mennesker: Et nordisk festskrift tilegnet Torben Nielsen. København: 1988.
Hjørland, Birger: Bibliotekerne og dansk psykologi. (Side 275-296 i: Udviklingslinier i dansk
psykologi fra Alfred Lehmann til i dag. Redigeret af Ib Kristian Moustgaard & Arne
Friemuth Petersen. København: Gyldendal, 1986. 304 sider.
Hjørland, Birger: Informationsspecialistens rolle (Side 169-171 i: Emnerepræsentation og
informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg:
Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och
Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs universitet, 1993. 258 sider.
(Disputats)).
Houser,L. & A.M.Schrader: The Search for a Scientific Profession: Library Science
Education in the U.S. and Canada. Metuchen,N.J.: Scarecrow Press, 1978.
Iversen, Mogens: Bibliotekaruddannelserne i Danmark 1918-1978. København: Gad, 1982.
246 sider. ((Danmarks Biblioteksskoles skrifter nr. 15)
Kolding Nielsen, Erland: Fra bibliotekar til fagreferent. Side 87-105 i: Bibliotek. Tradition
och utveckling. Festskrift till Lars-Erik Sanner den 18. januar 1991.
Morris, A. & M.O.Moll: Information Professionals: Roles in Design and Development of
Expert Systems. Information Processing and Management, 1988, 24, 173-181.
Nielsen, Jeppe Juul; Stig Rasmussen & Erland Kolding Nielsen: Uddannelsen af forsknings-
bibliotekarer og dokumentalister. Studieplan. København: Danmarks Biblioteksskole, 1984.
36 sider + bilag (mimeo).
Oberg, Larry R.: The Emergence of the Paraprofessional in Academic Libraries: Perception and
Realities. College & Research Libraries, 1992, vo. 53, 99-112.
Olaisen, Johan: Bibliotekarer - Profesjon eller semiprofesjon? Synopsis, 1988, 19(2), side 59-
67.
Olsson, Lena: Bibliotekarieyrkets framtidida status. Artikel i antologi fra konferencen
"Biblioteken och framtiden" i Borås 11-13 november 1991.
Olsson, Lena: I&D och profession - en fråga om teknik? Bidrag til 8:de Nordiska IoD,
Helsingborg 19-21 maj, 1992. 10 sider. (I proceedings kun resumé på 1 side - manuskript
udleveret på konferencen).
Om uddannelse af biblioteksassistenter - en hilsen til Kirsten Bering. Redigeret af Ole
Harbo. København: Danmarks Biblioteksskole, 1991. 53 sider.
Ortega Y Gasset, Jose: The Mission of the Librarian (Side 190-213 i: Of, By, and For
Librarians, Second series. Selected by J.D.Marshall. Handen,Conn.: Shoe String Press, 1974).
Sanders, Lou Helen Devine: Faculty Status for Academic Librarians. Encyclopedia of Library
and Information Science. Vol. 48 (Supplement 11). Ed. by Allen Kent. New York: Marcel
289

Dekker, 1991, Side 130-150.
Vickery, Brian & Alina Vickery: Information Science in theory and practice. London:
Bowker-Saur, 1987. 384 sider.
Winkel Schwarz, Annette: Hvorledes udvikler vi fremtidens informationsspecialister? DF-
Revy, 1994, 17(6), 155-156 + 162.
Ørom, Anders: Faglige identiteter, forandringer og forskningsbiblioteker. In Press, DF-revy,
1993. 6 sider.
Ørom, Anders: Bibliotekariske identiteter, formidlingsarbejde og arbejdsorganisering. In press,
Biblioteksarbejde nr. 39, 1993, 7 sider.
Tidsskrift: Værket "Annual Review of Information Science and Technology" bringer
jævnligt oversigtsartikler vedr. professionelle askpekter af I&D.
Programmel
Se *Software
Projektregistrering
Foruden at registrere *dokumenter, kan informationstjenester bl.a. også
registrere forskningsprojekter. En sådan projektregistrering muliggør, at
forskere kan komme i kontakt med hinanden i selve forskningsprocessen,
inden denne er afsluttet og dokumenteret i *publikationer.
I en sådan projektregistrering vil forskerne ofte være de "dokumenterende enheder", som
registreringen omfatter. D.v.s. strengt taget omfatter begrebet "dokument" i dette tilfælde et
uhångribeligt begreb "projekt", hvis nærmeste fysiske materialisation er de forskere og/eller
institutioner, der udfører projektet.
Projektregistrering er tidsrøvende og vanskelig. Hvordan afgøres, hvornår der foreligger et nyt
projekt? I modsætning til registrering af publikationer, foreligger der ikke nødvendigvis konkret
dokumentation for projektet. Evt. kan en forskningsrådsbevilling eller tilsvarende udgøre et
kriterium.
Eksempler: DANDOK-basen; LISAs "current projects??..."
Eksempel på projektregistrering i databasen "Current Research"
File 61:LISA 1969 - 1992/NOV
(INCLUDES CURRENT RESEARCH SUBFILE)
1/5/13 0004122 9240131 Current Research (CR) ENTERED IN FILE: 921221
TITLE: Toward a general theory of information searching: a thesis about the foundation of library and information science.
TITLE (Translated): Informationssogningens almene teori. En afhandling om informationsvidenskabens grundlag.
AUTHOR(S): Hjorland, B., Head of Department RESEARCH TEAM: Hjorland, B., Head of Department: Royal School of Librarianship, Department of Humanities and
Social Sciences Information Studies, 6 Birketinget, DK-2300, Copenhagen S, DENMARK
COUNTRY OF RESEARCH: Denmark
PROJECT DURATION: 1989 - 1993
STATUS: Current
FURTHER INFORMATION: Hjorland, B: The concept of 'subject' in information science. Journal of documentation, 1992, 172-200; Birger Hjorland; fax: 32 84 02 01;
ABSTRACT: A general theory of information seeking, including a theory of documents, subjects, disciplines, information retrieval. The main thesis is, that information
sciences has been dominated by a positivistic and individualistic methodology, which has made the core problems in the field unsolvable. Information science has sought for
foundations in other sciences such as computer sciences, AI, cognitive psychology, linguistics but very little research has been done in philosophy and epistemology. This
project will try to change that.
; Epistemology; Philosophy
SECTION HEADINGS: LIBRARIANSHIP
SECTION HEADING CODES: Bagg&
290

Proviniensprincippet
Se *Orden
Præ-koordinerede indexeringssystemer
Indexeringssystemer, hvor kombinationen af søgetermer sker i indexeringsfasen.
Anvendes typisk til trykte registre (der ikke er et spin-off af
elektroniske databaser), men er uegnede til edb-baseret, *boolesk
søgeteknik.
Eksempel: Litteratur om kvindelige alkoholikere indexeres under "Alcholism, in females".
Litteratur: Lancaster, F.W.: Pre-Coordinate Indexes. (Side 41-59 i: Lancaster, F.W.: Indexing
and Abstracting in Theory and Practice. London: Library Association, 1991. 328 sider).
Se også *post-koordinerede indexeringssystemer; *Informationssøgning, manuel versus
automatisk.
Pseudovidenskab
Se *Umodne kundskabsområder
Publicering, elektronisk
Offentliggørelse af *dokumenter i elektronisk form, f.eks. i form af *online
eller *CD-ROM databaser.
En meget væsentlig problematik for biblioteker er naturligvis, hvordan den
elektroniske publicering vil påvirke den dokumentlevering, som det hidtil
har været bibliotekernes rolle at varetage, hvordan bibliotekernes rolle
ændres. (Jfr. f.eks. Oßwald, 1992).
De fleste eksisterende elektroniske dokumenter (*bibliografier, *fuldtekst
eller andre) er ikke primært publiceret elektronisk eller primært designet til
elektronisk publicering, men er "spin off" af trykte *publikationer. Et
relevant forskningsområde er således, hvordan man designer dokumenter
med henblik på fremtidens elektroniske verden (f.eks. under udnyttelse af
*hypertekst-mulighederne). Et andet spørgsmål er, hvordan elektronisk
publicering må forventes at influere på behovet for og brugen af
*indekserings og *abstracts-tjenester (Price, 1983), hvilket dybest set
berører, hvad et *emne er.
Udbredelsen af elektronisk publicering vil rejse en lang række problemer m.h.t. kildekontrol.
Trykte dokumenter opbevares i *biblioteker, og man kan sikre sig et dokuments autensitet,
sammenligne udgaver m.v. Skal fremtidens elektroniske litteratur pligtafleveres til
bibliotekerne? Eller skal udgiverne have mulighed for løbende at ændre i de elektroniske
dokumenter, således at offentligheden ikke har mulighed for kildekontrol? Tilsvarende har man
ved de trykte værker mulighed for at følge med i nyudgivelser via f.eks. nationale bogfortegnelser.
Det kongelige Bibliotek publicerer nu f.eks. "Dansk Juridisk Bibliografi" i
elektronisk form alene. Bibliotekarer, boghandlere og brugere har idag ikke anden mulighed for
at se, om den er opdateret end ved abonnement eller direkte kontakt med udgiveren: Det
fremgår ikke længere af "Det danske Bogmarked", at der er kommet hvad der ville svare til et
nyt bind.
291

Litteratur: Cook, Brian (ed): The Electronic Journal: The Future of Serials-Based
Information. New York: Haworth Press, 1992. xi + 106 sider.
Helal, Ahmed H. & Joachim W. Weiss (eds): Libraries and Electronic Publishing: Promises
and Challenges for the 90's. Essen: Universitätsbibliothek Essen, 1992. 204 sider.
Line, Morris B.: Redesigning journal articles for on-line viewing. (i: Line, M.B.: Lines of
thought: selected papers of Maurice B. Line. London: Clive Bingley, 1988.
Line, Maurice B.: The Publication and Availability of Scientific and Technical Papers: An
Analysis of Requirements and The Suitability of Different Means of Meeting Them. Journal of
Documentation. Vol. 48(2), 1992, side 201-219.
Morgan, Paul: Hypertext and the literary document. Journal of Documentation, 1991, 47(4),
side 373-388.
Oßwald, Achim: Dokumentlieferung im Zeitalder Electronischen Publizierens. Konstanz:
Univ.-Verl. Konstanz, 1992. 252 sider + bilag. (Schriften zur Informationswissenschaft 5).
Price, D.S.: Possible impact of electronic publishing on abstracting and indexing. Journal of
the American Society for Information Science, 1983, 34, 288.
Bibliografi: Directory of Electronic Journals, Newsletters, and Academic Discussion Lists.
Compiled by Michael Strangelove and Diane Kovacs; Ed. by Ann Okerson. Washington, D.C.:
Association of Research Libraries, 1991. iv+173 sider.
Publiceringspraksis
Se *Informationsstruktur
Publikationer
Betegnelse for *værker eller *dokumenter, der er publiceret, d.v.s. gjort
offentlige.
I dette offentlighedsbegreb ligger, at dokumenterne skal være fremstillet i flere eksemplarer og
være udbudt til offentligheden eller en repræsentativ del af denne. Arkivalier, der findes
offentlig tilgængelige i f.eks. Rigsarkivet udgør således ikke publikationer.
Der er ingen skarp grænse imellem publicerede og ikke-publicerede dokumenter. Der findes
overgangsformer, "semi-publikationer" og *"grå litteratur". I praksis er det et meget væsentligt
kriterium for offentliggørelse, om et dokument er registreret i nationalbibliografien, hvorved det
er synligt for bl.a. biblioteker og boghandlere.*Bibliografisk kontrol med dokumenter er således
medvirkende til at sikre disses synlighed og offentlighed. Der er en øget tendens til, at store
faglige databaser lægges til grund for undersøgelser af forskeres publiceringer, således at
*dækningsgraden i bibliografier som f.eks. Science Citation Index & Social Sciences Citation
Index gøres til et kriterium for offentlighed.
At et *værk er publiceret indebærer en relativ grad af fiksering, afslutning, lukning og
definitivitet. Naturligvis kan publikationer revideres i nye *udgaver, men en publikation kan
aldrig trækkes tilbage, og forskere sammenligner ofte udgaver, f.eks. for at spore en forfatteres
eller teoris udvikling. At noget er publiceret markerer derfor en meget vigtig status bl.a. i
forhold til forskersamfundet.
Se også *Bibliografi; *Bibliografisk kontrol; *"Grå litteratur"; *Synlighed;
Publikationer, normative retningslinier
Der udkommer meget litteratur med retningslinier for udformning af
artikler, bøger, rapporter m.v. En del af denne litteratur er fagspecifik. Store
faglige organisationer for f.eks. psykologer, lingvister, medicinere, fysikere
292

og biologer har deres egen "style manual", "publication manual" eller
tilsvarende. Tilsvarende har de fleste tidsskrifter og mange forlag specifikke
retningslinier, der kan være publiceret. Også standardorganisationer, og
*BDI-faglige organisationer spiller en rolle i udformning af retningslinier,
jfr. f.eks. DANDOK (1972) og UNESCO (1963, 1969). Endelig kan der
være tilløb til en vis forskning og udvikling, f.eks. i illustrationer (Bruun
Petersen, 1987), i software og i hele den faglige formidlings- og
kommunikationsproces m.v.
Området kan bl.a. karakteriseres ved følgende begreber: Skriftlig fremstilling/
publikationsmanualer/ redaktionelle retningslinier/ fremstillingsprocessen/ teksters elementer
eller dele/ udformning af artikler og manuskripter/ stil-manualer/ retningslinier for opgaver, for
videnskabeligt forfatterskab/ vejledning i skrivning og publicering/ typografi/ tabeller/ registre/
referencelister/ korrektur/ edb i udformning af publikationer.
Området ligger i naturlig forlængelse af *BDI-fagets kerneområder. Korrekt udformning af
referencelister er eksempelvis nødvendig for genfinding i biblioteker. Formidling af de
forskellige standarder og retningslinier er en klar BDI-opgave. Formidling af viden om
hensigtsmæssig udformning af publikationer og opgaver kan naturligt knyttes sammen med
*brugerundervisning - som det til dels er sket f.eks. på Roskilde Universitetscenter. Det er
vigtigt, at formidlingen sker med de normer, der gælder i det pågældende fagområde, og ikke
med standarder, som bibliotekarer forsøger at presse ned over faget. Det er også vigtigt, at
balancen imellem formidlingsmæssige hensyn og pedanteri ikke sættes over styr.
Litteratur: American Psychological Association: Publication manual of the American
Psychological Association. 3. ed. Washington, D.C.: American Psychological Association,
1983. 208 sider. [Retningslinierne er også udgivet som PC-program, men vistnok aldrig "slået
an" i denne form]
Barzun, J. & Graff, H.: The modern researcher: The classic manual on all aspects of
research and writing. Rev. ed. New York: Harcourt, Brace & World, 1970.
Bibliography of publications designated to raise the standard of scientific literature.
UNESCO, 1963.
Borris, G.V.: Teknikken ved udarbejdelsen og udgivelsen af videnskabelige afhandlinger.
2.ed. København: Gad, 1950.
Bruun Petersen, Jørgen: Illustrationer i faglige tekster. Teori, empiri og sund fornuft.
Roskilde: Roskilde Universitetscenter, Kommunikationsuddannelsen, 1987. 140 sider.
Chicago Manual of Style. Thirteenth Edition, revised and expanded. For Authors, Editors, and
Copywriters. Chicago: The University of Chicago Press, 1982. 738 sider.
DANDOK [Statens udvalg for videnskabelig og teknisk information og dokumentation]:
Retningslinier for udformning af videnskabelige artikler. København:
Undervisningsministeriet, Forskningssekretariatet, 1972. (mimeo).
DeBakey, L. (ed): The Scientific Journal: Editorial policies and practices. St. Louis:
C.V.Mosby Co., 1976.
Ejlers, C. & E.E. Frederiksen: Bøger på skrivemaskine: en vejledning i at tænke i mediet.
København: Gyldendal, 1978.
Hjørland, Birger et al.: Specialevejledning: Retningslinier for specialeskrivende ved studiet
til psykologisk embedseksamen på Københavns Universitet. København: Københavns
Universitet, Psykologisk laboratorium, 1973. 51 sider. (Mimeo).
Hultengren, E.: Problemorientering, projektarbejde og rapportskrivning. Ålborg: Aalborg
Universitetscenter, 1976. (mimeo.).
Høeg, O.A. Vitenskapelig forfatterskap. 2.ed. Oslo: Universitetsforlaget, 1971.
Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige
arbejder med særligt henblik på psykologi. København: Dansk psykologisk forlag, 1979.
336 sider. (+ tillæg 1979, 62 sider).
Price, Derek de Solla: Ethics of scientific publication. Science, 1964, 144, 655-657.
293

Smith, Jochum: Bogfremstilling. En introduktion for bogvenner. København: Foreningen for
boghåndværk, 1968.
UNESCO: Guide for the Preparation of Scientific Papers for Publication. UNESCO Bulletin
Library, 1969, 23(2), 64-69.
Tidsskrifter: Scholarly Publishing, 1970-?
Se også *"Dokumenter, kvalitet"; (tidsskrift, redaktion?)
Publikationseksplosionen
Se *Vidensproduktion
Publikationsformer (udgivelsesformer)
En underkategori af *dokumenttyper: En analytisk dimension, man kan
kategorisere *publikationer efter. Når man taler om en publikations form,
betegner man den form, som en forfatter kan vælge at offentliggøre sit
arbejde i, d.v.s. man forudsætter et (mere eller mindre) givent indhold.
De vigtigste dimensioner i publikationsformer er:
- en afsluttet versus en løbende udgivelsesform (f.eks. bøger ctr.
tidsskrifter);
- en selvstændig versus en blandet publikationsform (f.eks. monografi
versus polygrafi),
- en alfabetisk versus en systematisk sammenhæng (f.eks. håndbog versus
leksikon),
- en foreløbig versus en endelig form (f.eks. rapport eller kongresberetning
versus tidsskriftsartikel eller monografi) og beslægtet med sidstnævnte:
- en fuld offentlig publiceringsform versus en semipublicering (f.eks.
"anerkendt internationalt tidsskrift" versus mimeograferet rapport).
(Den systematiske versus den alfabetiske sammenhæng vedrører her den ydre form.
Dokumenters indre form og disposition vedrører derimod udtryksform).
Når man derimod taler om en funktionstyper (se *Dokumenter, funktionstyper), betegner man
en funktionel eenhed af form og indhold, der er tilpasset givne kommunikationsmæssige
funktioner. I praksis kan det ofte være svært at skelne disse to kategorier. En leksikalsk
fremstilling er f.eks. således på een gang en publikationsform (karakteriseret ved den
alfabetiserede orden) og en funktionstype (karakteriseret ved sin oversigtsfunktion).
(Se Hjørland, 1990 for en præsentation af problemstillingen form/indhold og dokumenttyper i
faglitteraturen). Nedenstående eksemplificerende kategorisering er taget fra Det kgl. Biblioteks
systematik.
1. Tidsskrifter
2. Serier
3. Kongres- og mødeberetninger.
4. Blandede skrifter af flere forfattere
(Herunder blandede festskrifter).
5. Enkelte forfatteres samlede eller udvalgte værker.
6. Enkelte forfatteres blandede afhandlinger.
7. Leksikalske fremstillinger.
8. Systematiske fremstillinger.
9. Andre former. [Det kgl. Bibliotek har her "Andre almene skrifter"]
294

"Query"
Litteratur: Hjørland, Birger: Indledende betragtninger over faglitteraturens typologi og
udtryksformer. Biblioteksarbejde, 1990, Nr. 29, side 35-50.
Line, Maurice B.: The Publication and Availability of Scientific and Technical Papers: An
Analysis of Requirements and The Suitability of Different Means of Meeting Them. Journal of
Documentation. Vol. 48(2), 1992, side 201-219.
Se også *Form
Se *spørgsmål.
Quest-Quorum (QRM)
Facilitet i information-retrieval, først udviklet hos ESA-IRS. Der foretages
en kombination af søgetermer. N termer kan kombineres på n+1 forskellige
måder, hvilket manuelt hurtigt kan blive uoverskueligt. Faciliteten er et
forsøg på at overkomme nogle af de begrænsninger, der ligger i ir-teknikker
byggende på eksakt *match. Sml. *zoom.
R & D (Research & Development)
Se *Forskning
Ranganathan, S.R.
Shiyali Ramamrita Ranganathan (1892-1972), indisk matematiker og
biblioteksforsker. Grundlægger af "*Colon-systemet" og indflydelsesfuld
teoretiker indenfor *klassifikation.
Hovedværker:
1948 Preface to Library Science. Delhi: University of Delhi, 1948. 203 sider.
1951a Classification and Communication. Delhi: University of Delhi, 1951. 291 sider.
1951b Philosophy of Library Classification. København: Munksgaard, 1951. 133 sider.
1957 The Five Laws of Library Science. 2ed. edition. London: Blunt & Sons, 1957. 456
sider.
1965 Classified Catalogue Code with additional rules for dictionary catalogue code.
5th edition. Bombay: Asia Publishing House, 1965. 644 sider. (Ranganathan series
in Library Science, 12).
1960 Colon Classification. 6th edition. London: Asia Publishing House, 1960. (Flere
pagineringer).[7.ed. udg. af M.P.Satija, 1989]
1967 Prolegomena to Library Classification. 3rd edition. London: Asia Publishing
House, 1967. 640 sider.
Elements of Library Classification.
Headings and Canons
Library Classification: Fundamental and procedure
Reference Service
Library Classification: Fundamentals and procedure
Subject heading and facet analysis
Behandlinger:
Afzal, Rubina Kausar & Charlotte Cathrine Pedersen: En analyse af Ranganathans emne- og
klassifikationsteori - og dens indflydelse på vidensklassifikation indenfor biblioteks- og
informationsvidenskaben. Specialeopgave. Kandidatuddannelsen i Biblioteks- og
Informationsvidenskab, 1993. 124 sider.
295

Kritisk litteratur:
Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science". Journal of
Documentation, 1992, 48(2), 172-200.
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Et bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid, 1993. 259 sider.
Metcalfe, John: When is a Subject not a Subject? (i: Towards a theory of Librarianship. Ed.
by Conrad H.Rawski. New York: Scarecrow Press, 1973).
Samurin, E.I.: Geschichte der bibliotekarisch-bibliographischen Klassifikation. Band I-II.
München: Verlag Dokumentation, 1967. 404+781 sider.
Sharma, P.S.K.: Treatment of indian philosophy and religions in Colon Classification.
International Library Review, 1978, 10, side 283-300.
"Rank" (DIALOG-kommando)
Se *Zoom
"Ranking"
Indenfor *information retrieval findes der systemer, hvor man kan give
enten *deskriptorer eller søgetermer forskellige vægte. Resultatet af en
søgning behøver derfor ikke være et simpelt spørgsmål om "enten-eller",
men kan være et spørgsmål om "i hvor høj grad". Udskrifter fra søgning kan
derfor rangordnes, og der kan evt. laves en "cut-off-value" eller udskriften
kan default indeholde f.eks. de 100 højst rangordnede dokumenter.
Se også *vægtning
Realisme
Filosofisk realisme er den antagelse, at der findes en objektiv virkelig,
uafhængig af det erkendende subjekt. Der eksisterer mange former for
realisme: Den naive realisme antager, at det enkelte menneske har
umiddelbar, sansemæssig adgang til den objektive virkelighed. Den
kvalificerede, kritiske eller videnskabelige realisme forudsætter, at
adgangen til virkeligheden afhænger af subjektets teoretiske forudsætninger,
af sprog og begreber.
Den videnskabelige realisme forsøger at navigere imellem to poler. På den
ene side lægges der vægt på, at der eksisterer en uafhængig virkelighed. På
den anden side erkender den, at erkendelsen altid er historisk, kulturelt og
psykologisk betinget. Den forsøger derfor at danne en mellemform imellem
fundamentalistiske epistemologier som *positivisme og *rationalisme på
den ene side og på den anden side den rene relativisme, f.eks. i
hermeneutiske og ekstrem social konstruktivisme. Den videnskabelige
realisme udspringer af evolutionsteori og har forbindelse til *funktionalistiske
og økologisk-holistiske opfattelser.
Ifølge Gergen (1993, p. 698) er de fleste forskere idag enige om, at et sted imellem 1960'erne og
1980'erne er den videnskabelige viden kommet ind i en postempirisk fase, bl.a. som følge af den
kritik, der har været rejst af filosoffer som Popper, Quine, Hanson, Kuhn, Feyerabend og mange
andre. I denne fase er der to hovedtendenser: den social konstruktivistiske og den realistiske.
Den realistiske position forsøger at undgå en ontologisk relativisme, hvad mange ser som en
nihilistisk "anything goes". Den realistiske position ser Gergen - der opfatter sig selv som social
296

konstruktivist - som et konservativt forsøg på at redde nogle principper fra den empiristiske fase
a) objektiviteten (teorier er sande eller falske alt efter om de er i overensstemmelse med
virkeligheden eller ej). b) forklaringsmæssig gennemførlighed (rationelle og empirisk
begrundede forklaringer på observerede mønstre) c) metodologisk retfærdiggørelse (metoder
kan retfærdiggjort skelne imellem konkurrerende teorier).
Indenfor informationsvidenskaben behandler Hjørland (1992 & 1993) konsekvenserne af
forskellige videnskabsteoretiske positioner - herunder den videnskabelige realisme.
Litteratur: Gergen, Kenneth J.: A Realist Psychology Revealed. [Review of Greenwood,
1991]. Contemporary Psychology, 1993, 38(7), 698-699.
Greenwood, John K.: Relations and Representations: An Introduction to the Philosophy of
Social Psychological Science. New York: Routledge, Chapman & Hall, 1991. 179 sider.
Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science". Journal of
Documentation, 1992, 48(2), 172-200.
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Et bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid, 1993. 259 sider.
Lübcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. København: Politikens Forlag, 1983, side 362
Niiniluoto, Ilkka: "Realism, Scientific" (Side 761-763 i: Handbook of Metaphysics and
Ontology Vol. 2, L-Z. Ed. by Hans Burkhardt & Barry Smith. Wien: Philosophia, 1991.1005
sider)
Rescher, Nicholas: Scientific Realism. A Critical Reappraisal. Dordrecht: D.Reidel
Publishing Company, 1987. 182 sider. (Western Ontario Series 40); (Paperback 1989).
Sayers, Andrew: Method in Social Science. A Realist Approach. London: Hutchinson, 1984.
Shapere, Dudley: Reason and the Search for Knowledge. Investigations in the Philosophy
of Science. Dordrecht: D.Reidel Publ. Comp., c1984. (Boston Studies in the Philosophy of
Science; v. 78)
Se også *"Filosofiske problemer i informationsvidenskab"; *materialisme.
"Recall" (Genfindingsforholdet)
Recall er eet mål for et informationssystems ydelse. Først anvendt i
"Cranfield II-eksperimentet" (Cleverdon et al, 1966). Recall defineres ved
forholdet mellem relevante dokumenter, der faktisk er fremfundet i forhold
til alle relevante dokumenter i det pågældende system:
Recall = a : (a + c) X 100%, hvor
a = antallet af fremfundne, relevante dokumenter,
c = antallet af ikke-fremfundne, relevante dokumenter (betegnes nogle gange "stilhed"; engelsk:
"silence").
"Recall" er således et udtryk for hvor udtømmende en dokumentsøgning er. "Recall" udgør
sammen med *"Precision" de mest udbredte mål (og begreber) indenfor måling af genfindingssystemers
ydelser.
I informationssøgning står en lang række strategier til disposition for at øge
genfindingsforholdet, f.eks. søgning i såvel "naturligt sprog"-felter som i kontrollerede
emnefelter, søgning på synonyme udtryk (i naturligt sprog), søgning på overbegreber,
begrænsning i anvendelsen af logisk "og" i boolesk logik etc. Sådanne strategier er dog sjældent
omkostningsfrie, men har en tilbøjelighed til at mindske *"Precision" (præcisionen).
Litteratur: Cleverdon, C.W.; J.Mills & E.M.Keen: Factors determining the performance of
indexing systems. Vol. 1-2. Cranfield: College of Aeronautics, 1966.
Se også *"Information retrieval", evaluering; *Precision og *Relevans.
297

"Record"
Se *Post
Redaktion
Redaktører, f.eks. af videnskabelige tidsskrifter, spiller en vigtig rolle i den
videnskabelige informationstransmission og formidling.
Redaktionsprocessen indebærer først og fremmest *selektion af
manuskripter eller f.eks. konferenceindlæg, men kan også omfatte andre
aspekter, f.eks. fungerer redaktører ofte som *gatekeepers og kan spille en
aktiv rolle i formuleringen af kvalitetsnormer til dokumenters form og
indhold. Redaktionsprocessen må betragtes som een form for "value-addedinformation
service" i den videnskabelige kommunikationsproces.
Lock (1992) har direkte foreslået en videnskab om tidsskrifter og deres redaktion, hvilket er
behandlet i Bruhns (1993).
Der eksisterer sammenslutninger for redaktører, f.eks. "Nordisk föreningen för vetenskaplig
publisering/Nordic Association for Scholarly Editing (NORED)" (Stiftet maj 1993); "EASE:
European Association of Science Editors" (Stiftet maj 1982);
Redaktionelle processer og problemer behandles især i forbindelse med litteraturen om de
*primære informationssystemer. Der knytter sig bl.a. en omfattende faglitteratur til begrebet
"peer-evaluation".
Litteratur: Bruhns, Svend: Journalologi (Side 230-240 i: Ud over grænserne. Ålborg:
Biblioteksarbejde, 1993. 265 sider).
Counsil of Biological Editors, Inc.: Ethics and Policy in Scientific Publications. Bethesda,
Maryland: Counsil of Biological Editors, Inc., 1990. 290 sider.
Lock, Stephen: Journalology: evolution of medical journals and some current problems.
Journal of internal medicine, 1992, vol. 232, 199-205.
O'Connor, Maeve: Editing Scientific Books and Journals. .... 1978.
Scientific Information Transfer: The Editor's Role. Proceedings of the First International
Conference of Scientific Editors, April 24-29, 1977, Jerusalem. Edited By Miriam Balaban.
Dordrecht, Holland: D.Riedel Publ. Co., 1978. 686 sider.
Tidsskrifter: European Science Editing.
? Science Edition (am); Journal of Science Edition (Br) ? - verificeres.
?International journal of ...
Reduktionisme
En filosofisk anskuelse, at forskellige vidensplaner lader sig reducere
fuldstændigt til hinanden. At fysikken kan forklare f.eks. kemien, der kan
forklare f.eks. neurofysiologien, der kan forklare psykologien, der kan
forklare sociologien, der kan forklare f.eks. økonomien, der kan forklare
historien.... Der er naturligvis tale om en teori, der har stor betydning for
opfattelse af klassifikation og vidensorganisation i informationsvidenskaben.
Hoffmeyer (1975, side 141f) bringer følgende eksempel som demonstration af reduktionismens
begrænsninger: "Der kommer en fysiker, ekspert i kvantemekanikken, som - fastholder han - i
princippet forklarer al kemi, og vi spørger om en forklaring på elektrocykliske reaktioner.
Kommer han med nogen? Nej. Hans første ord er "hvad er elektrocykliske reaktioner?" For at
298

svare ham på det spørgsmål må vi indføre ham i kemiske begreber, som ikke er en del af hans
intellektuelle beredskeb, og selv da forstår han muligvis ikke, hvorfor vi stillede spørgsmålet...
For så vidt fysik er, hvad fysikere gør, når de beskæftiger sig med deres eget arbejde, så er kemi
ikke i egentlig forstand en del af fysikken. Den har sine egne problemer og egne begreber,
nemlig dem som er relevante for problemerne...
Dette er selvfølgelig ikke at benægte, at fysiske begreber kan tages i anvendelse over for
kemiske fænomener, men spørgsmålene må stilles på det højere niveau, før de kan undersøges
på det lavere".
Det som positivismen og reduktionismen er tilbøjelige til at overse er, at forskellige fag
repræsenterer forskellige erkendelsesinteresser, og hertil har udviklet specifikke metoder,
fagtermer og beskrivelsesapparater. Istedet for tilstræber de at alle videnskaber skal anvende
fysikkens begreber og beskrivelsesapparat.
Litteratur: Hoffmeyer, Jesper: Dansen om guldkornet. En bog om biologi og samfund.
1975.
Redundans
Begreb fra *kybernetikken, der betegner overlap eller *data, der ikke
tilfører ny *information.
Da det er et almindeligt krav til videnskabelige publikationer, at de skal
være originale, burde egentlig redundans ikke forekomme i de
videnskabelige informationssystemer, undtagen f.eks. ved særlige "genpakkede"
dokumenttyper som antologier ("readings"), *lærebøger o.lign. Der er
imidlertid mange eksempler på at forskere i lettere omskrevet form
publicerer stort set samme arbejde flere gange. Dette anses principielt for
uønsket, og videnskabsetiske kommiteer udstikker nogle gange særlige
regler på dette område (f.eks. for parallel udgivelse på flere sprog).
Cleverdon & Kidd (1976) repræsenterer et af de få forsøg på at undersøge redundancen i den
videnskabelige litteratur og i outputtet fra *information retrieval. 455 dokumenter om
anvendelse af edb i kontrollen af lufttrafik blev undersøgt. Konklusionen var, at overlap nok
eksisterer, men kun få tilfælde af ekstrem redundans. På dokumentniveau finder forfatterne, at
der er ringe udsigt til nogen praktisk anvendelse af denne forskning.
Litteratur: Cleverdon, C.W. & J.S. Kidd: Redundancy in scientific and technical literature:
final administrative report: British Library Research and Development Department grant
SI/G/124. Cranfield (England), Cranfield Institute of Technology, 1976. 72p. (BLRD report
5282).
Cleverdon, C.W. & J.S. Kidd: Redundancy, relevance, and value to the user in the outputs of
information retrieval systems. Journal of Documentation, 32(3), 1976, 159-173.
Martyn, John: Unintentional duplication of research. New Scientist, 1964, 337, p. 338.
Referatpublikationer
Se *Abstracts
"Referee-system"
Se *Redigering; *"Vidensproduktion, Kvalitet"
Reference
Den mest konkrete betydning af ordet "reference" i
informationsvidenskaben er litteratur- eller kildehenvisning, citation. Fordi
299

*informationssøgning via referencelister i *dokumenter er den dominerende
og ofte mest effektive søgestrategi (*Informationssøgning, strategi) er det
vigtigt for informationsvidenskaben at interessere sig for hvad der citeres,
hvad der ikke citeres, og hvad motiverne til at citere er (jfr. f.eks. Cronin,
1984). Det er et område, der bl.a. har betydning for store dele af
*bibliometrien og for *citationsindexering. Således anfører Smith (1981,
side 84) 15 grunde til at forfattere citerer andre dokumenter:
1. Paying homage to pioneers
2. Giving credit for related work (homage to peers)
3. Identifying methodology, equipment, etc.
4. Providing background reading
5. Correcting one's own work
6. Correcting the work of others
7. Critizing previous work
8. Substantiating claims
9. Alerting to forthcoming work
10. Providing leads to poorly disseminated, poorly indexed, or uncited work
11. Authenticating data and classes of facts - physical constants, etc.
12. Identifying original publications in which an idea or concept was discussed
13. Identifying original publications or other work describing an eponymic concept or term...
14. Disclaiming work or ideas of others (negative claims)
15. Disputing priority claims of others (negative homage)
De moderne normer for anførelse af referencer kan studeres i deres historiske udvikling.
Således fremhæver Mustelin (1988) hvordan man før 1500-tallet var yderst lemfeldig i sine
referencer, og ofte skrev af fra kilder uden at anføre disse. Fra slutningen af 1500-tallet stræber
forfattere af videnskabelige arbejder sig for at give deres skrifter en større beviskraft, og denne
stræben gav sig bl.a. udtryk i de anmærkninger og henvisninger som forfatterne føjede til deres
skildringer, for at disse skulle fremstå mere troværdigt. Det var først filologer og tekstudgivere,
der plæderede for belæg og henvisninger. Senere fulgte historikerne o.a. Anvendelse af
referencer i videnskabelige arbejder er udtryk for en kildekritisk funktion.
Begrebet reference har sin dybeste betydning i semantikken: det som et ord eller et navn
refererer til, hvilket er et filosofisk særdeles kontroversielt spørgsmål (Lyons, 1977 er
standardværket indenfor semantik; dette værk beskriver bl.a. begrebet reference side 177-197).
Sinha (1988, side 58) definerer: "The reference of a term, for an interpreter on a given occation
of discource, is that which is identified by the term by virtue of the fulfillment of the conditions
on *representation". Indenfor *informationsvidenskaben har begrebet været behandlet i
forbindelse med *klassifikation og *indeksering, bl.a. af Langridge (1976, side 35).
Litteratur: Brooks, T.A.: Private Acts and Public Motivations: An Invistigation of Citer
Motivations. Journal of the American Society for Information Science, 1986, 36, 223-229.
Brooks, T.A.: Evidence of Complex Citer Motivations. Journal of the American Society for
Information Science, 1987, 37, 34-36.
Cronin, Blaise: The Citation Process: The Role and Significance of Citations in Scientific
Communication. London: Taylor Graham, 1984.
Harter, S.P.; T.E.Nisonger & A.Weng: Semantic Relationships Between Cited and Citing
Articles in Library and Information Science Journals. Journal of the American Society for
Information Science, 1993, 44, 543-552.
Langridge, D.W.: Classification and Indexing in the Humanities. London: 1976.
Lyons, John: Semantics 1-2. Cambridge: Cambridge University Press, 1977.
MacRoberts, M.H. & MacRoberts, B.R.: Problems of citation analysis: a critical review.
Journal of the American Society for Information Science, 1989, 40(5), 342-349.
300

Mustelin. Olof: Källhänvisningar och fotnoter i svenskspråkiga Åbodissertationer under 1700talet.
(Side 105-126 i: Bøger, biblioteker, mennesker. Et nordisk Festskrift tilegnet Torben
Nielsen Universitetsbiblioteket i København. København: Det kgl. Bibliotek i samarbejde ed
Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 1988. 686 sider.
Sinha, Chris: Language and Representation. A Socio-naturalistic Approach to Human
Development. London: Harvester, 1988. 235 sider.
Smith, Linda: Citation Analysis. Library Trends, 1981, side 83-106.
Se også *Citationsindeksering; *Semantik
Referencearbejde
Bibliotekernes referencearbejde kaldes også nogle gange "læsesalsarbejde"
og "katalogsalsarbejde". Det består i at hjælpe *brugerene med at finde
*information i opslags- eller referencelitteratur, såsom leksika, ordbøger og
bibliografier. Et vigtigt moment i referencearbejde er også henvisning
(engelsk: "referral") til andre biblioteker og informationskilder iøvrigt. En
effektiv henvisningstjeneste er karakteriseret ved at være det næstsidste
sted, brugeren henvender sig før han får tilfredsstillende svar, hvorimod en
ueffektiv henvisningstjeneste sender lånere i et evigt kredsløb.
Referencearbejde i sig selv er ikke informationsvidenskab, og megen litteratur om
referencearbejde har heller ikke videnskabelig karakter, men består i opregninger af og
karakteriseringer af "referencelitteratur", herunder ordbøger, leksika, håndbøger, vejvisere og
bibliografier. Heller ikke oplæring i brugen af edb-baserede hjælpemidler udgør videnskab. Der
er foretaget en del undersøgelser af referencearbejdet, bl.a. af kvaliteten af de oplysninger, der
gives. Sådanne undersøgelser, tillige med f.eks. analyser af spørgsmålstyper, modeller og
teorier vedr. referencearbejde o.lign. kan siges at falde ind under informationsvidenskab.
Litteratur: Biblioteket som informationscentral. Redigeret af Axel Andersen. 4.udgave.
København: G.E.C.Gad, 1983. 191 sider. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter 7).
Bibliotekernes Informations Service. Aktuelle aspekter af referencearbejdets praksis.
Temanummer af Biblioteksarbejde, nr. 35, 13.årg, 1992. 44 sider.
Davinson, Donald: Reference service. London: Clive Bingley, 1980.
Katz, William A.: Introduction to Reference Work. Vol. 1-2. 6th ed. New York, McGraw-
Hill, 1992. (Vol. 1: Basic Information Sources; Vol. 2: Reference Services and Reference
Processes).
Referencearbejde, etik (incl. online-tjenester)
I litteraturen om referencearbejdets etik træder Gremmels (1991) frem som
særlig indsigtsfuld. Gremmels undersøger validiten af det
neutralitetsstandpunkt, der traditionelt anvendes som den primære reaktion
på referenceopgaver, der involverer etiske dilemmaer. Problemet betragtes
fra to perspektiver: nyudviklingen i forskningsmetodologien og nye teorier
om den offentlige interesse fra disciplinerne politisk videnskab og
kommunikation. Det konkluderes, at det ikke er muligt for mennesker at
opnå objektivitet, og at bibliotekararbejde som al anden menneskelig
aktivitet er behæftet med værdier. Der foreslås derfor en referenceetik, der
ser arbejdet som en kraft for almenvellet.
Dowd (1989) er en undersøgelse af, hvorvidt referencebibliotekarer er villig til at hjælpe
brugere med at skaffe information om, hvordan man får fat i kokain.
301

Shaver (1985a & 1985b) diskuterer etiske problemer ved online søgning, herunder
søgekompetance og den *intermediæres *"bias"; klientens misbrug af søgeresultatet;
fortrolighed. Den on-line "intermediære" har ofte en *gatekeeperfunktion, hvilket forstærker de
etiske dilemmaer. Der opstilles en model for etisk adfærd ved søgning og det konstateres at
Americal Library Associations etiske principper er utilstrækkelige for online-søgning.
Mintz (1984) interviewer syv *intermediære/"information brookers" i et forsøg på at afgrænse
"malpractice" ved online søgning. Herunder af professionel ansvarlighed og hvorvidt
intermediære har behov for en forsikring til dækning af retskrav for "malpractice".
Froehlich (1991) undersøger etiske problemer i forbindelse med slutbrugersøgning.
Arundale (1991) beskæftiger sig med det forhold, at det er let at rette fejl og mangler i online
databaser. Bagsiden herved er imidlertid, at sletning eller rettelser i poster kan være være
foretaget under politisk pres og censur. Foreslår CD-rom som et mere permanent og mindre
"corruptable" medium, mere beslægtet med trykte materialer. [Det skal hertil siges, at kotume
ved abonnement af databaser på CD-rom er, at disse er udgiverens ejendom, at hver cd-rom
disk skal returneres når den nye udgave kommer eller når abonnementsperioden udløber].
Carbonell (1985) diskuterer fortroligheds- og copyrightsspørgsmål i forbindelse med at save
[gemme] de online database søgninger, som bibliotekarer udfører for brugere. Carbonell skelner
imellem at gemme søgestrategien, hvilket ikke indebærer nogen etiske problemer versus at
gemme søgeresultaterne, hvilket kan stride imod copyrightbestemmelser og tavshedshensyn
overfor brugere.
Litteratur: Arundale, Justin: Electronic information online -- some issues of ethics, censorship
and liberty. (i: Online Information 91. Proceedings of the 15th International Online Information
Meeting, London, 10-12 December 1991. Edited by David I Raitt, Oxford New
Jersey, Learned Information (Europe) Ltd, 1991. Side 347-350).
Carbonell, Marilyn: Saving searches and confidentiality. Show-me Libraries, 36(8), 1985,
9-11.
Dowd, Robert C.: I want to find out how to freebase cocaine or yet another unobtrusive test of
reference performance. Reference Librarian, (25/26), 1989, 483-493.
Froehlich, Thomas J.: Ethical considerations in end-user searching and training end users to be
self searchers of CD-ROM and online databases. (i: National Online Meeting 1991: Proceedings
of the 12th National Online Meeting, New York, 7-9 May 1991. Edited by Martha
E. Williams, Medford, New Jersey, Learned Information, Inc., 1991, Side 93-98).
Gremmels, Gillian S.: Reference in the public interest: an examination of ethics. RQ[Reference
Quarterly], 30(3), 1991, 362-369.
Hardy, Gayle J. & Judith Schiek Robinson: Reference services to students: a crucible for ethical
enquiry. RQ, 30(1), 1990, 82-87.
Koster, Gregory E.: Ethics in reference service: codes, case studies, or values? Reference
Services Review, 20(1), 1992, 71-80.
Mintz, Anne P.: Information practice and malpractice...Do we need malpractice insurance?
Online, 8(4), 1984, 20-26.
Mintz, Anne P.: Information practice and malpractice. Library Journal, 110(15), 1985, 38-43.
Shaver, Donna B.: Ethics for online searchers. (i: National Online Meeting proceedings -
New York, April 30 - May 2, 1985. Compiled by Martha E. Williams and Thomas H. Hogan,
Medford, New Jersey: Learned Information Inc., 1985[a], 409-414).
Shaver, Donna B.; Nancy S. Hewison & Leslie W. Wykoff: Ethics for online intermediaries.
Special Libraries, 76(4), 1985[b], 238-245.
"Referral"
Se *Referencearbejde
302

Register
Et register defineres i *BDI oftest som en indholdskomponent i et
*dokument, men kan i sjældne tilfælde ses anvendt om en selvstændig
dokumenttype.
Munch-Petersen (1983) definerer begrebet som en del af et dokument:
"Register. Fortegnelse over indholdskomponenter i en bog, ordnet i en vis
rækkefølge (fx. alfabetisk, systematisk, kronologisk). Komponenterne kan
være af forskellig karakter, således fx. forfattere, titler, emner. En
bibliografis register/re repræsenterer ofte den/de andre mulige ordninger
bibliografien kunne have haft. Jfr. Ordning".
Som eksempler på en sprogbrug, hvor register ikke betyder en del af et dokument, men en
dokumenttype kan nævnes: Dansk lovregister. Grundlagt af V. Topsøe-Jensen. 1. årg., 1928- .
København, Gad, 1928- .
Spang-Hanssen skriver (1989, side 149-150): "Uden forhåbentlig at fortabe mig i en
terminologisk udredning vil jeg præcisere, at jeg med registre her tænker på sag- og
stikordsregistre i bøger og værker. Ordet register har jo også en bred - helt rimelig og berettiget
- brug, nogenlunde som liste; den kan eksemplificeres ved navneregister (bl.a. en telefonbog),
fagregister (do.) og synderegister (ikke bare hos politiet).
Udover de ovennævnte betydninger anvendes begrebet "register" også indenfor edb-terminologi
om filer, f.eks. "inverterede registre".
Litteratur: Enser, P.G.B: Automatic Classification of Book Material Represented by Back-ofthe-book
index. In: Journal of Documentation Vol. 41 (1985) 135-155)
Munch-Petersen, Erland: Ordforklaringer (Side 155-182 i: Andersen, Axel (red.): Biblioteket
som informationscentral. 4.udg. København: Gad, 1983. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter,
7).
Spang-Hanssen, Henning: Registre på Brugernes niveau. (i: Orden i papirerne - en hilsen til
J.B. Friis-Hansen. Redigeret af Ole Harbo & Leif Kajberg. København, Danmarks
biblioteksskole, 1989; side 149-155).
"Relationelle indikatorer"
Se *Syntaktiske anordninger"
Relevans
Begrebet "relevans" er kommet ind i informationsvidenskaben i forbindelse
med forsøgene på at evaluere ydelserne fra *"information retrieval" i
1950'erne. EDB-udskrifter indeholder typisk mange "non-relevante"
dokumenter, som det er væsentligt at søge at eliminere (d.v.s. søgningen
skal have høj *"precision", ligesom det er væsentligt at systemet er i stand
til at identificere så mange "relevante" dokumenter som muligt, d.v.s. have
høj genfinding, *"recall").
Saracevic (1975) gennemgår relevansopfattelserne indenfor informationsvidenskaben
historisk. Han bemærker, at vanskeligheden ved begrebet
relevans ligger i, at begrebet er relativt, at hvad der er relevant for een
person i een kontekst ikke er det for en anden eller i en anden kontekst.
303

I 1950'erne herskede "The systems view of relevance". Relevans blev her især defineret ved
sin modsætning: Ikke relevante dokumenter. Ikke-relevante dokumenter var hovedsageligt de
dokumenter, som datamaskinerne fejlagtigt fremfandt som *false drops, d.v.s. som følge af
interne mangler i maskinerne eller i deres input. Blandt de problemer, der blev fremhævet med
denne relevansopfattelse var, at den ikke var uafhængig af givne systemtyper, at den ikke tog
hensyn til et emnes relevans, ikke tog hensyn til at relevans ikke er et simpelt ja/nej spørgsmål
samt ikke mindst at relevansen af et givent dokument ændrer sig efterhånden som viden på et
område vokser.
I 1960'erne blev "The destination's view" fremherskende. Det bygger især på psykologiske
undersøgelser af, hvordan relevansopfattelse (eller -vurdering) påvirkes af forskellige faktorer.
Denne synsvinkel har altså sat lighedstegn mellem relevans og relevansvurdering [d.v.s. mellem
subjektiv og objektiv relevans]. Saracevic giver ikke nogen teoretisk forklaring på, hvorfor
denne opfattelse ikke blev videreført. Han finder den udgør een vigtig synsvinkel, som blev
forladt p.gr. af informationsvidenskabens pragmatiske karakter. Iøvrigt peger han på, at den kun
har strejfet overfladen i problemerne.
I 1970'erne (Hvor Saracevics historiske gennemgang slutter) gør der sig forskellige tendenser
gældende:
En væsentlig inspirationen kom fra bibliometriske undersøgelser over strukturen i et
emneområdes litteratur, der nu gør sig kraftigt gældende (selvom Bradford og andre faktisk
havde arbejdet med disse synspunkter siden 1930'erne).
"The subject literature view". Saracevic betegner denne synsvinkel som væsentlig, men hans
bestemmelse af den er løs. Han mener, at der bag et fagområdes vækst ligger nogle overordnede
relevansfaktorer, måske en form for Darwinistisk mekanisme og at de to tidligere tilgange
("systems view" og "destinations view") må ses i lyset af denne overordnede "subject literature
view".
"The Subject knowledge view" betragtes af Saracevic som det helt grundlæggende
relevansbegreb. Dette synspunkt lægger vægt på den faglige videns natur, struktur og omfang.
Synsvinklen er meget beslægtet med "subject litterature view", men der er forskel fordi et fags
litteratur udgør ikke er identisk med dets viden [jfr. *vidensrepræsentation]. Saracevic
bemærker, at der ikke er foretaget forskning i informationsvidenskab, der direkte relaterer
strukturen, egenskaberne og dynamikken i et vidensområde med relevansbegrebet, men at dette
har været forsøgt i filosofien. Enkelte arbejder i informationsvidenskaben kommer indirekte ind
på denne sammenhæng.
"The Destinations knowledge view" / "the pertinence view". Erfaringen har tydeligt vist, at
et *spørgsmål fra en *bruger ikke behøver være et adequat udtryk for denne brugers egentlige
*informationsbehov. Der har været en del psykologisk præget interesse for, hvordan
formuleringen af spørgsmål og bevidstgørelsen opstår og udvikles hos den individuelle bruger.
Begrebet *informationsbehov medførte, at der i informationsvidenskaben blev foretaget en
skelnem mellem begrebet "relevance" og "pertinence" således, at relevansen er udtryk for en
forbindelse mellem *dokumenter (eller rettere *dokumentrepræsentationer i et ir-system) og et
brugerspørgsmål, mens "pertinence" udtrykke forbindelsen mellem dokumenterne og
*informationsbehovet. Foskett citeres for den opfattelse, at "relevance means being part of a
paradigm, or public knowledge, or concensus in a field; pertinence means related to the specific
pattern or thought in a specific reader's mind".
"The pragmatic view". Saracevic siger direkte, at den pragmatiske opfattelse af
relevansbegrebet i informationsvidenskaben ikke stammer fra logik og filosofi. Det stammer
nærmere over frustrationerne med det ikke-operationerbare relevansbegreb: "relevance is no
good" i den meget pragmatiske og teknologiorienterede informationsvidenskab. Når forsøgene
på at præcisere relevans på en buttom-up facon gav problemer, da forsøgte man i den
pragmatiske atmosfære at erstatte relevansbegrebet med et begreb som "utility". Utility - og den
304

pragmatiske opfattelse - ser på en helhed af faktorer: "a catch-all concept involving not only
topic-relatedness but also quality, novelty, importance, credibility and many other things".
Cooper citeres for udsagnet: "the purpose of retrieval systems is (or at least should be) to
retrieve documents that are usefull, not merely relevant" og "The success of a retrieval system
must ultimately be judged on the basis of a comparison of some kind involving costs and
benefits". Relevansbegrebet flyttes over til at blive betragtet fra en anden synsvinkel og et andet
led i kommunikationsprocessen: informationssystemets egen nytte og relevans, den mere
umiddelbare anvendelse eller det forhåndenværende problem.
Saracevics historiske gennemgang er nyttig, men bringer os ikke en brugbar løsning. Een af
grundene til dette kan søges i, at de fleste definitioner har fokuseret meget på at være
operationalistiske. En typisk definition lyder således: "Relevance is the degree of matching
existing between a document representation and a question representation as judged by an intermediary".
En sådan definition er operationel (så det er let at lave undersøgelser på baggrund af
den), men den rummer en stor grad af vilkårlighed: hvor rimeligt er det, at netop f.eks. den
intermediære opkastes til overdommer over hvad der er relevant? Hele definitionen af
relevansbegrebet forudsætter, at man har viden om, hvordan erkendelsesprocessen forløber,
f.eks. i hvilken udstrækning forskellige forskere er enige om hvad der er relevant. Spørgsmålet
om, hvorvidt der er enighed mellem forskere (og dermed også intermediære o.a.) beskæftiger
videnskabsteorien og den videnskabelige metodologi sig med. F.eks. mener tilhængere af
kvantitativ metodologi at kvantitative data er mere relevante end kvalitative data, tilhængere af
metodologisk individualisme mener, at viden om enkeltpersoner er mere relevant end viden om
kollektive tendenser etc.
Saracevic nævner selv, at nøglen til relevansbegrebet skal søges i "the subject knowledge view",
men han har svært ved at konkretisere dette. Dette hænger måske sammen med, at han ikke har
kendskab til den videnskabsteoretiske debat, der fra 1970'erne har gjort sig stærkt gældende
især i Europa (hvorimod den ikke har haft samme gennemslagskraft i U.S.A.). Det, Saracevic
efterlyser kan man mere klart karakteriseres som den videnskabsteoretiske synsvinkel på
relevansbegrebet. Diskussionen om f.eks. den positivistiske videnskabsteori har vist, at nogle
videnskabsteoretiske tankeformer har tendens til at producere store mængder af trivielle (og
dermed non-relevante) data, fordi de i deres fokusering på mere håndgribelige "fakta"
negligerer en teoretisk referenceramme, som disse "fakta" skal ses udfra. På denne måde kan
videnskabsteorien give grundlag for overordnede teorier om relevans, der udgør en bagrund for
de individualiserende/psykologiserende teorier og definitioner om relevansbegrebet, der i
udpræget grad har præget informationsvidenskaben.
Schamber, Eisenberg & Nilan (1990) er et eksempel på en nyere opfattelse af relevansbegrebet,
der viser, at filosofiske og videnskabsteoretiske analyser så småt er begyndt at gøre sig
gældende. De nævner bl.a. følgende termer, der i litteraturen har været benyttet for relevans:
Conceptual relatedness; Interests; Pertinence; Satisfaction; Topicality; Usefulness;
Utility.
En nærmere analyse af disse termer antyder, at relevansbegreber kan opdeles efter samme
erkendelsesteoretiske positioner som Hjørland (1992) anvender til analysen af begrebet emne:
Begreberne usefulness/utility er således tydeligt pragmatiske, mens interests/satisfaction er
tydeligt subjektivistiske. Selvom det altid er den enkelte brugers subjektive opfattelse, der gør
sig gældende ved relevansvurdering, må idealet være en så objektiv definition som mulig. I
fagenes grundlag, i filosofien og videnskabsteorien beskæftiger man sig på det overordnede
plan med de spørgsmål, der har betydning for givne informationers forskningsmæssige
relevans. Det er den højeste grad af objektivitet, man kan nå frem til. Den enkelte forskers
subjektive relevansopfattelse må bl.a. vurderes udfra hans kendskab til sådanne grundlagsproblemer.
I det omfang forskeren har stor indsigt i teoretiske grundlagsproblemer har han stor
mulighed for et bevidst valg af informationer, hvorved hans relevansvurdering vil være mindre
subjektiv: mindre præget af hans egne fordomme og af mere eller mindre tilfældige viden.
305

Indenfor forskningspolitikken beskæftiger man sig også med forskningens værdi og relevans
(Jfr. f.eks. Alestalo, 1991). En sådan opfattelse af relevans kan vi karakterisere som en debat
vedr. relevans i et makroperspektiv, i modsætning til forskerens relevansvurdering af en
litteraturliste, der kan karakteriseres som et mikroperspektiv. Der savnes nærmere analyser af
sammenhængen mellem relevans i makro- og mikroperspektiv.
Dybest set er relevansbegrebet derfor forbundet med den videnskabelige metodologi. Hem
(1980, side 166) skriver under punktet "foreløbig opsummering af metodiske principper":
"Grundlaget for relevansbedømmelsen af alle typer informationer er for det første forskerens
hidtidige forståelse af de begivenheder og fænomener, som han indhenter informationer om. For
det andet, og i tilknytning til dette, må det formål af erkendelsesmæssig eller praktisk art, som
der søges empiriske argumenter til afgørelse af, gøres eksplicit. Der må foreligge spørgsmål af
teoretisk eller praktisk art, som informationerne kan bidrage til besvarelsen af".
I forbindelse med psykologiske og lingvistiske forsøg, har man påvist, at den menneskelige
hukommelse i vidt omfang lagrer sine informationer udfra "relevansstruktur og væsentlighedskriterier"
(se f.eks. Hermann & Gregersen (1978, side 104ff).
Relevansproblematikken er beslægtet med problematikken om væsentlighed. I forbindelse med
informationssøgning er det et almindeligt problem, at man identificerer for meget litteratur, der
nok anvender de ord og begreber, man er interesseret i at få belyst, men uden at disse begreber
belyses væsentligt: man får f.eks. en masse henvisninger til empiriske undersøgelser, der ikke
kan generaliseres, og som derfor ikke bidrager med noget væsentligt. Problemet omkring
væsentlighed er igen forbundet med problemet omkring almenhed: man søger en almen viden,
men finder ofte kun en mængde partikulær viden. Også dette problem har tydelig videnskabsteoretisk
baggrund: den positivistiske tradition har f.eks. bestræbt sig på at verificere og
operationalisere vore begreber, men er derved ofte kommet i den situation, at de almene
begreber er gået i opløsning, hvilket direkte giver relevansproblemer i informationssøgning.
Også analyser af faglitteraturens kvalitet har direkte konsekvenser for relevansbegrebet. (Jfr.
*Dokumenter, kvalitet).
White (1992, p. 146) omtaler henholdsvis "Ministerial relevance" og "Magisterial relevance".
"Ministerial relevance" er et udtryk for det forhold, at en bibliotekar (eller en præst fra en anden
religion) finder noget relevant, som man ikke selv finder relevant. "Magisterial relevance"
udtrykker det forhold, at nogle personer har magt til at bestemme over andres læsning, enten
direkte (som skolelærere) eller som eksempel.
Litteratur: Alestalo, Marja: Science and the politico-economic system. Social change,
transformation of political structures, and the social value of science. Helsinki: VAPK-
Publishing, 1991. Div. pag. (Disputats).
Cooper, William S.: A Definition of Relevance for Information Retrieval. Information
Storage and Retrieval, 1972, 7, side 19-37.
Hem, Lars: Empiriproblemet I-II. København: Rohdos, 1980.
Hermann, Jesper & Frans Gregersen: Gennem sproget. Om undersøgelse af sprogbrug i
samfundet. København: Gyldendal, 1978. 190 sider.
Hjørland, Birger: The Concept of "Subject" in Information Science. Journal of
Documentation, 1992, side 172-200.
Kent, Allen et al.: Relevance Predictability in Information Retrieval Systems. Method. Inform.
Med., 6, no.2 (april 1967), 45- 51. Her citeret fra: Subject and Information Analysis. Ed. by
Eleanor D. Dym. New York: Marcel Dekker, 1985, side 487-498.
Saracevic, Tefko: Relevance: A review of and a framework for the thinking on the notion in
information science. Journal of the American Society for Information Science, 1975, 26,
side 321-343.
Schamber, Linda; Michael B. Eisenberg & Michael S. Nilan: A Re-examination of Relevance:
Toward a Dynamic, Situational Definition. Information Processing & Management, vol. 26,
no. 6, side 755-766, 1990.
306

Sperber, Dan & Deirdre Wilson: Relevance: Communication and Cognition. Cambridge,
Mass., 1986.
Wilson, Patrick: Situational Relevance. Information Storage and Retrieval, 1973, 9, side
457-471.
Se også *"Information retrieval", evaluering.
Repræsentation
Begrebet "repræsentation" anvendes i informationsvidenskaben mest
umiddelbart om bibliografiske *poster i begrebet
"dokumentrepræsentation". Men selve dokumentbegrebet kan også opfattes
som en form for vidensrepræsentation. Begrebet er et centralt begreb i
kognitionspsykologi, lingvistik, datalogi og i erkendelsesteorien. En omfattende
oversigt over begrebets betydninger og deres historie gives i
Historisches Wörterbuch der Philosophie (Band 8, sp. 790-853).
Begrebet "repræsentation's" betydning for informationsvidenskaben fremgår f.eks. af Blair
(1990, side vii):
"The central problem of *Information Retrieval is how to represent documents for retrieval. The
most intricate or carefully designed retrieval algorithm cannot compensate for inappropriately
represented documents. Most proposed retrieval algorithms presuppose resonably good
representations of documents, yet the limited work that has been done to test the effectiveness
of document representations (for example, indexing consistency studies) has shown that
indeterminacy in the representation of documents is pervasive and significant, and that the
indexing process as a whole is not very well understood. Thus all work in Information Retrieval
presupposes a resonably good practice or theory of document representation - something that
we do not have.
The central task of Information Retrieval research is to understand how documents should be
represented for effective retrieval. This is primary a problem of language and meaning. Any
theory of document representation, and, by consequence, any theory of Information Retrieval,
must be based on a clear theory of language and meaning. In this work, traditionalistic
mentalistic, behavioristic and representational theories of language are rejected in favor of an
"ordinary language" or implemental view of meaning as developed in Wittgenstein's late
philosophy ......"
Buckland, (1991, side 53) skelner imellem "information-as-thing" [d.v.s *dokument] og
"information-as-knowledge". Information som ting bliver til information som viden ved en
repræsentation, og Buckland nævner nogle karakteristika ved repræsentationer:
1. Repræsentationer er ukomplette i forhold til det, som de repræsenterer.
2. Repræsentationer udformes ofte, således at de er bekvemmelige udfra lagrinds-,
genfindings- og forståelseshensyn.
3. Bekvemmelighedssynet vil ofte medføre, at repræsentationer vil være tekstlige.
4. Repræsentationer kan manipuleres gennem tilføjelser og udeladelser.
5. Repræsentationer kan repræsenteres af andre repræsentationer i en uendelighed.
I AI-forskningen har man arbejdet meget med videns-repræsentation på en temmelig kontant
måde, uden måske helt at vide, hvad det er:
"Conclusion
Although there is little agreement as to what knowledge representation actually is, many
schemes have been prosed as general frameworks for representing and storing knowledge.
Some have been successfully used as a basis for working systems. There are, however, many
features of knowledge such as defaults that are not well understood. Until a better
307

understanding of these feature is reached, knowledge representation will remain an active area
of study (e.g., see Ref. 44)" (Kramer & Mylopoulos, 1987)
Sinha (1988, side xiii) skriver [oversat BH]:
"...Repræsentation har, som Mandler (1984) bemærker, en dobbelt betydning i psykologisk
teori. For det første kan repræsentation referere til de tegn eller symboler, som mennesker
producerer og udveksler. For det andet kan repræsentation referere til den viden og de
antagelser, der ligger bag ved tegn-brugende eller anden adfærd. Repræsentation er derfor på
een gang en semiotisk og en kognitiv kategori. Nylige udviklingslinier i kognitiv videnskab har
skubbet begrebet "repræsentation" i den anden nævnte betydning, d.v.s. repræsentation i
betydningen vidensstruktur, til den moderne psykologi's frontlinie. Dette har imidlertid foregået
på bekostning af et vedholdende forsøg på at relatere dette repræsentationsbegreb til såvel de
traditionelle som de moderne teorier om tegnet.
Inden for den informationsmæssige "moderne syntese", der dominerer moderne kognitiv
psykologi, ses problemet med repræsentation næsten udelukkende som et spørgsmål om
formalisering. Repræsentationens natur af betydning [signification], og dens rolle i den sociale
konstituering af subjektivitet, er fra denne synsvinkel dømt irrelevant for videnskabelig
interesse. Det er derfor måske ikke overraskende, at det har været indenfor sådanne
afhandlinger [discources] som psykoanalyse og litteraturkritik at semiotisk teori (eller
semiologisk teori alt efter ens præference) fornyligt har blomstret; endnu mindre, at hvor
kognitive psykologer overhovedet bemærker sådanne udviklinger, ser de typisk på dem med - i
bedste fald ligegyldighed - og, måske oftere, med udtalt mistænkelighed.
........"
Litteratur: Blair, D.C: Language and Representation in Information Retrieval.
Amsterdam: Elsevier, 1990.
Buckland, Michael: Information and Information Systems. New York: Greemwood Press,
1991. 225 sider.
Historisches Wörterbuch der Philosophie. Band 8. Hrsg. von Joachim Ritter & Karlfried
Gründer. Darmstadt: Wissenschaftlichen Buchgesellschaft, 1993.
Kramer, B.M. & J. Mylopoulos: "Representation, Knowledge (i: Encyclopedia of Artificial
Intelligence. Vol. 2. Ed. By S.C.Shapiro et al. New York: John Wiley & Sons, 1987) side 882-
890.
Sinha, Chris: Language and Representation. A Socio-naturalistic Approach to Human
Development. London: Harvester, 1988. 235 sider.
Se også *Vidensrepræsentation
"Retrieval"
Se *"Information retrieval"
"Retrieval sets"
Se *"Information retrieval"; "Large sets" se: *"Futility Point Criterion".
Retrospektiv litteratursøgning
Se *Informationssøgning
"Rheme"
Se *Tema
"Request"
Se *Spørgsmål
308

"Research & Development (R & D)"
Se *Forskning
Retsvidenskabelig informatik
Jura eller retsvidenskab er et domæne under samfundsvidenskaberne. Det er
det domæne, der har den største specialiseringsgrad med f.eks. selvstændige
internationale tidsskrifter, håndbøger m.v. for juridisk informatik. Det er
også det eneste domæneområde under informatik, hvor en dansker indtil nu
har erhvervet doktorgraden (Blume, 1989).
Etiske aspekter ved informationsarbejde indenfor jura behandles bl.a. hos Garner (1992);
Hauptman et al. (1991) & Protti (1991).
Litteratur: Blume, Peter: Fra tale til data. Studier i det juridiske informationssystem.
København: Akademisk forlag, 1989. 464 sider. (Doktordisputats).
Blume, Peter: Juridisk informationssøgning. 3. udgave. København: Akademisk forlag, 1989.
208 sider.
Blume, Peter: Retsinformationssamfundet. Edb-retlige essays. København: Akademisk
forlag, 1986. 253 sider.
Garner, Kathy: Lawyer-librarian in public law schools: the ethical conundrums of pro bono
activities. Law Library Journal, 84(1), 1992, 31-66.
Hauptman, R.; Q. Johnstone; H. Stelmach & G. Chicco: Ethics and law librarianship: a panel
discussion. Law Library Journal, 83(1), 1991, 1-19.
Protti, Maria E.: Dispensing law at the front lines: ethical dilemmas in law librarianship.
Library Trends, 40(2), 1991, 234-243.
Tidsskrifter:
International Journal of Legal Information. The Official Journal of Law Libraries. Publ. by
The Institute for International Legal Information, vol. 19, 1991-.
Retsvidenskabelige aspekter af BDI
Juridiske, legale, retsvidenskabelige aspekter af informationssystemer og -
tjenester omfatter også biblioteksjura m.v. De vigtigste emneområder er:
1. Kontraktproblemer, forholdet mellem bibliotek/informationssystem
og lånere. Kan biblioteket gøres ansvarligt for fejl og mangler i sin
service?
2. Persondatabeskyttelse, d.v.s. registerlovgivning. Hvad må registreres
og videregives, hvorledes skal refecedatabaser m.v. bedømmes rent
juridisk?
3. Ophavsretlige spørgsmål. Hvad er dette retsområdes
beskyttelsesobjekt, må lånere/biblioteket tage kopier?
4. Offentlighedslovgivning. Gælder der offentlighed hvad angår
bibliotekernes udlån?
Litteratur: Biblioteksjuridik: vad varje bibliotekarie bör veta om lagen och biblioteket.
Sammenställd av Agneta Lindth. Stockholm: BIBSAM, 1991. (BIBSAM-rapport; 5). [Anm. af
Peter Blume i DF-Revy, 1992, 15.årg.(no. 3), side 83].
309

"Roles"
Blume, Peter: Retsinformationssamfundet. Edb-retlige essays. København: Akademisk
forlag, 1986. 253 sider.
Især copyrightsmæssige spørgsmål gennemgås jævnligt i "Annual Review of Information
Science and Technology", 1966-.
Se *syntaktiske anordninger
RT (Related Term)
Se *Tesaurus
Saglitteratur
Se *Faglitteratur.
Salton, Gerard
Pioneer indenfor statistiske metoder til *"information retrieval", automatisk
indeksering og fremstilling af *"abstracts" og andre former for datamatisk
behandling af *"naturligt sprog".
Hovedværker:
1968: Automatic Information Organization and Retrieval. New York: McGraw-Hill.
1975: A Theory of Indexing. Regional Conference Series in Applied Mathematics,
No. 18. Philadelphia, PA.: Society for Industrial and Applied Mathematics.
1983: sammen med J.M.McGill: Introduction to Modern Information Retrieval. New
York, N.Y.: McGraw-Hill.
Se også *"Indeksering, automatisk"
Samfundsinformation
Begrebet "samfundsinformation" betegner i almindeligt sprog
samfundsfaglig information (se *"samfundsvidenskabelig informatik").
Indenfor biblioteksvæsnet anvendes begrebet også beslægtet med
"community information" i en noget afvigende betydning.
På Danmarks Biblioteksskole - og i det danske biblioteksvæsen - blev begrebet introduceret i en
hovedopgave af Christensen & Håkansson i 1978 og blev bl.a. et undervisningsfag ssts. indtil
det blev afskaffet som selvstændigt fag i 1992.
Schmidt & Skov (1983, side 85-86) definerer det således:
"Hvad er samfundsinformation?
Debatten har båret præg af, at samfundsinformation ikke er noget entydigt begreb. I
Danmarks Radios pjece (1) om OBS (Oplysning-Borger-Samfund)-udsendelser
defineres samfundsinformation således:
"Ved samfundsinformation forstås i denne sammenhæng oplysning om
borgernes samfundsmæssige rettigheder og pligter samt rådgivning vedrørende
vitale livsforhold".
Dette er en meget snæver definition, som især omfatter offentlig information fra
myndigheder til borgere om rettigheder og pligter; rådgivning er her lig med styring
af befolkningens holdninger, normer og adfærd indenfor områder som f.eks.
trafiksikkerhed, energibesparelser, sikkerhed på arbejdspladsen, sygdomsbekæmpelse.
310

En anden definition ser samfundsinformation som
"Den information, som den enkelte borger eller gruppe af borgere har
brug for, for at kunne hævde deres interesser i politisk sammenhæng og
påvirke de politiske beslutningsprocesser og for at opretholde og
forbedre deres levekår" (2)[Denne definition stammer oprindeligt fra
Christiansen & Håkansson, 1978 side 13]
...."
Skov (1992) definerer:
"Samfundsinformation omfatter både offentlig og ikke-offentlig information; den er et redskab
til brug for den enkelte borger eller gruppe af borgere, når de vil påvirke de politiske
beslutningsprocesser og opretholde eller forbedre deres levevilkår".
(Flere, bl.a. Skov og Schmidt (1983), Faggruppen, 1985, endelig udgave Skov)
I den danske biblioteksfaglige litteratur, som beskæftiger sig med samfundsinformation, er der
tradition for at bruge sidstnævnte definition".
Fagets tilblivelse må ses på baggrund af den stærkt øgede interesse for formidling af
information fra stat og andre offentlige myndigheder, der dukker op i midten af 1970'erne i
Danmark såvel som i andre lande (Se f.eks. Abrahamsson, 1973; Ekecranz, 1975) og som
resulterer i f.eks. dannelsen af "Statens Informationstjeneste". Biblioteksvæsnet ville gerne
stille sig til rådighed som en informationskanal for offentlig information, og nogle bibliotekarer
ville gerne gøre biblioteket mere relevant også for "græsrodsbevægelser" m.v.
Begrebet "samfundsinformation" befinder sig i en lidt uklar position imellem på den ene side
*samfundsvidenskabelig informatik (d.v.s. som et *vidensdomæne) og på den anden side som
en biblioteks- og informationsmæssig virksomhed beslægtet med f.eks. *referencearbejde.
Udgangspunktet er kommunikationen fra offentlige myndigheder til borgere, men i forsøget på
at perspektivere og problematisere denne offentlige kommunikation, og derved også omfatte al
den information, der kan perspektivere denne, bliver begrebet så omfattende, at det i realiteten
dækker al biblioteks- og informationsvirksomhed.
"Samfundsinformation" kan således ikke opfattes hverken som et bestemt isolerbart indhold
eller en bestemt isolerbar informationsvirksomhed. Debatten om begrebet har medvirket til et
klarere sociologisk, kommunikationsteoretisk og politisk perspektiv for al informationsvirksomhed:
at information og viden ikke er neutralt, men skal betragtes samfundsvidenskabeligt og
videnskabsteoretisk.
Litteratur: Abrahamsson, Kenneth: Samhällskommunikation. Om kontakten mellan
myndigheter och medborgare. Lund: Studentlitteratur, 1973. 284 sider.
Christensen, Susanne & Sigrid Håkansson: Samfundskommunikation. Det offentliges
informationsvirksomhed og bibliotekarens funktion. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1978. 89 sider. (Danmarks Biblioteksskoles A4-serie Nr. 7).
Ekecrants, Jan: Makten och Informationen. Lund: Studentlitteratur, 1975. 218 sider.
Formidling af samfundsinformation. En artikelsamling. Redigeret af Annette Skov.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1990. 43 sider. (Internt kompendium).
Hjørland, Birger & Annette Skov: Samfundsinformation (i: Biblioteket som
informationscentral. En introduktion til bibliotekernes referencearbejde. Redigeret af
Axel Andersen. 3. udg., København: G.E.C. Gad, 1977, side 134-153).
Schmidt, Jette & Annette Skov: Bibliotekernes samfundsinformation (i: Biblioteket som informationscentral.
En introduktion til bibliotekernes referencearbejde. 4.udgave. Redigeret af
Axel Andersen. København: G.E.C.Gad, 1983, side 85-101).
Skov, Annette: Formidling af samfundsinformation. Arbejdspapir 1: Definitioner.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1992.
311

Samfundsvidenskabelig informatik
Eet udtryk for hvad samfundsvidenskabelig informatik omfatter giver
tidsskriftet "Behavioral and Social Sciences Librarian", der skriver:
"Behavioral and Social Sciences Librarian is a refereed journal concerned with the
production, collection, organization, retrieval, and use of social science information.
...
Contributions are welcome in such areas as: Descriptive and critical studies of
information resources within particular subdisciplines: indexing, abstracting,
tesaurus building and database construction; bibliographic and numeric data bases,
and social science data files and data archives".
Indenfor samfundsvidenskaberne er især *retsvidenskabelig informatik og
*Erhvervsinformatik etableret som selvstændige subdiscipliner. De øvrige
samfundsvidenskaber: sociologi, økonomi, antropologi, pædagogik og evt.
psykologi/socialpsykologi har informationssystemer, brugerundersøgelser
m.v., men er langt mindre etablerede som informationsvidenskabelige
*vidensdomæner. Hvis man skal vove en generalisering vedr. den særlige
problematik på det samfundsvidenskabelige felt, kan man sige, at disse fag -
via den positivistiske indflydelse - i høj grad har haft naturvidenskaberne
som forbillede. Dette gælder form som indhold, herunder i høj grad
informationssystemernes udformning. Man kan sige, at samfundsvidenskaberne
endnu har til gode at formulere, hvilke konsekvenser for
udformning af informationssystemer deres særlige videnskarakter får. Man
kan også sige, at samfundsvidenskaberne via deres særlige videnskabsteoretiske
bevidsthed og syn på viden og information har en mulighed for at
udforme nye generelle principper for informationssystemer.
Litteratur: Aabo, Carsten; Lone Hass & Heine Andersen: Udvikling, organisering og
publiceringspraksis i Danske samfundsvidenskaber. Rapport 871. Center for
Uddannelsesforskning, Handelshøjskolen i København, 1987.
Brittain, J.M.: Information and its users. A review with special reference to the social
sciences. Bath: Bath University Press, 1970. 208 sider.
Cavallin, Mats: Samhällsvetenskaplig information och dokumentation - rapport.
Helsingfors: Nordinfo, 1987. div.pag. (NORDINFO-publikation 10).
Foskett, D.J.: Classification and Indexing in the Social Sciences. 2. ed. London:
Butterworths, 1974. 202 sider.
Informationssøgning og dokumentation inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Rapport fra et seminar 14.-16.oktober på Københavns Universitet. Kulturfremstødet
Danmark-Frankrig 1987-1988. Redigeret af Barbara Melchior. København: Det kongelige
Bibliotek, 1988. 115 sider.
Lindsay, D.: The Scientific Publication System in Social Science. San Francisco: Jossey-
Bass, Inc., 1978.
Reader in Social Science Documentation. Ed. by Christopher D. Needham. Englewood,
Colerado: Indian Head Inc., 1976. 538 sider. (Reader series in Library and Information
Science).
Sivertsen, Gunnar: Nordisk samfunnsforskning i internasjonale tidsskrifter - artikler 1981-
90 i Social Science Citation Index. København: Nordisk Ministerråd, 1993. 88 sider. (NORD
1993:5).
Tidsskrift: Behavioral and Social Sciences Librarian. 1982- .
Se også *Erhvervsinformatik; *Retsvidenskabelig informatik
312

"SAP-Indeksering"
Betegnelsen "SAP-indexering" (en forkortelse af "Subject Access Project")
stammer oprindeligt fra et projekt ved Syracuse Universitet i New York
(Atherton, 1978). SAP betegner en type "IR-sprog", en indexerings- og/eller
dokumentrepræsentationsform, hvor bibliografiske poster beriges med
termer udvalgt fra de repræsenterede dokumenters indholdsfortegnelser og
registre.
SAP er i Danmark især blevet kendt via Irene Wormells arbejde (1985).
Praktisk anvendelse har begrebet bl.a. fået via Claus Poulsens konstruktion
af "Paradoks- basen" på Danmarks pædagogiske Bibliotek.
Se også *"Information retrieval languages".
Litteratur: Atherton, P.: Books are for use. Final Report of the Subject Access Project.
Syracuse, New York: Syracuse University, School of Information Studies, 1978.
Poulsen, Claus: Begrundelse for anvendelse af deltekstrepræsentation af metalitteratur til
emnesøgning. København: Danmarks pædagogiske Bibliotek, 1987. (Paradoks-rapport nr. 1;
Skrifter fra Danmarks pædagogiske Bibliotek nr. 6).
Wormell, Irene: Subject Access Project - SAP. Improved subject retrieval for monographic
publications. Lund: Lunds University, Reprocentralen, 1985. Diverse pagineringer.
"Scanning"
Se * Browsing
Scenarier, fremtids
Se: *Fremtidsstudier i information
"Science of science"
Se *Metavidenskab
"Science studies"
Se *Metavidenskab
Scientometri
Bogstaveligt betyder scientometri "måling af videnskab". I realiteten betyde
det anvendelsen af statistiske indikatorer (ikke mindst *bibliometri) som
evalueringsgrundlag for videnskabelig produktivitet.
"The term "scientometrics" (derived from the Russian "naukometria") was used mainly in the
East and is defined as the study of the measurement of scientific and technological progress.
This also explains the foundation in 1978 and the title of the journal "Scientometrics" in
Hungary. For more information on the history and the contents of these names, we refer the
reader to Egghe (1988f)....
Scientometrics ... deals mainly with science policy applications.
....." (Egghe & Rousseau, 1990)
Litteratur: Egghe, Leo & Ronald Rousseau: Introduction to Infometrics. Quantitative
Methods in Library, Documentation and Information Science. Amsterdam: Elsevier, 1990.
313

Tidsskrift: "Scientometrics" 1978-
Se også *bibliometri, *informetri
SDI ("Selective Dissemination of Information")
Begreb, hvis "fader" i informationsvidenskaben er H.T. Luhn. Betegner
løbende, selektiv udsendelse af information. Selvom begrebet i princippet
kan omfatte manuel selektion, og begrebet derfor er lige så gammelt som
biblioteker, bliver SDI-tjenester først effektive med anvendelsen af
komputeren og implicit i begrebet ligger edb-baseret løbende
litteraturovervågning ("Current awareness").
Litteratur:
Bergman, Rita F.: Beyond SDI: on-line retrieval scripts in the Chemical Substances Information
Network. (i: The information community: an alliance for progress-proceedings of the 44th
ASIS Annual Meeting 1981. Volume 18. Washington, DC October 25-30, 1981, 276-278.
Edited by Lois F. Lunin, Madeline Henderson and Harold Wooster, White Plains, New York,
Knowledge Industry Publications Inc. for the American Society for Information Science, 1981).
Bloomfield, Masse: Current awareness is not just SDI. Sci-Tech News, 33 (1) Jan 79, 6-9.
Cole, Elliot: Examining design assumptions for an information retrieval service: SDI use for
scientific and technical databases. Journal of the American Society for Information Science,
32 (6) Nov 81, 444-450. tables.
Enander, Inger; Engstoem, Goeram; Wallin, Marie: DOREF, a downloading service in the
SDI-system EPOS/VIRA. (In: Information and innovation. Proceedings of the 7th Nordic
Conference for Information and Documentation, Arhus University, Denmark, 28-30
August 1989, 69-77. Edited by Helge Clausen, Arhus University, Denmark, 1989).
Hennig, Hans Dieter; Brandt, Herta: Erhoehung der Qualitaet der selektiven Informationsverbreitung
(SIV) auf der Grundlage organisierter Rueckkopplung. Informatik, 25 (5)
1978, 15-18.
Mauerhoff, G.R.: Selective dissemination of information [State of the art review (SDI)].
Advances in Librarianship, vol. 4; edited by Melvin J. Voigt. New York and London,
Academic Press, 1974, 25-62.
Mondschein, Lawrence G.: Selective dissemination of information (SDI): relationship to
productivity in the corporate R&D environment. Journal of Documentation, 46(2), 1990,
137-145.
Mondschein, Lawrence G.: Factors involved in the enhancement of the SDI. (i: Productivity in
the information age: proceedings of the 46th ASIS Annual Meeting 1983, volume 20,
Washington, D.C. October 2-6, 1983, 2-98. Edited by Raymond F. Vondran, Anne Caputo,
Carol Wasserman and Richard A.V. Diener, White Plains, New York, Knowledge Industry
Publications, Inc. for American Society for Information Science, 1983).
Packer, Katherine H.; Soergel, Dagsbert: The importance of SDI for current awareness in fields
with severe scatter of information. Journal of the American Society for Information Science,
30 (3), 1979, 125-135.
Richards, Berry G.; Roysdon, Christine M.; Siegler, Sharon M.: Manual SDI services in an
academic library: case studies of sci-tech topics. Science & Technology Libraries, 2(1), 1981,
31-42.
Whitehall, T.: Personal current awareness service: a handbook of techniques for manual
SDI. London, British Library, Research and Development Department, 1979, 119p. tables.
bibliog. (BLRD report 5502; ISBN 0-905984-43-9)
Sekundærlitteratur
Begrebet anvendes i flere forskellige betydninger afhængig af processerne
og traditionerne i et fag.
314

1) Indenfor bl.a. biografisk præget litteratur kan man således se litteraturen
af en forfatter omtalt som primærlitteratur, mens litteraturen om en forfatter
omtales som sekundærlitteratur. I denne betydning udgør de primære
forfatterskaber en *kildelitteratur, som de sekundære forfatteres
*afhandlingslitteratur bygger på.
Eksempler: Robert I. Watson: Eminent Contributors to Psychology. 1974 (Vol. I: Primary ..
Vol. II: Secondary...). Ole Andkjær Olsen & Simo Køppe: Freuds psykoanalyse. (Gyldendal,
1981): Side 466: Bibliografi over Freuds skrifter, side 483: Bibliografi over sekundærlitteratur.
2) Indenfor f.eks. naturvidenskab kan man se bibliografisk litteratur omtalt
som sekundærlitteratur. (Se f.eks. Unisist, 1971, figur side 26 samt FHC,
1985, side 16ff). I denne sammenhæng kaldes litteratur med syntese- eller
"konsolideringsfunktioner" for tertiærlitteratur.
Afhandlingslitteraturen udgør her *primærlitteraturen, der registreres og sammenfattes i
*sekundærlitteraturen, ved hvis hjælp man endelig kan nå til synteser i tertiærlitteraturen.
Denne betydning af begrebet sekundærlitteratur ses også benyttet i humaniora, f.eks. Sue Stone:
Humanities Scholars: Information needs and uses. Journal of Documentation, Vol. 38, No. 4,
December 1982, p. 297.
3) Indenfor f.eks. humaniora kan man støde på betegnelsen sekundærlitteratur
anvendt om oversigtslitteratur, mens afhandlingslitteraturen betegnes
primærlitteraturen og registreringslitteraturen betegnes tertiærlitteraturen,
altså nærmest stik modsat 2). (F.eks. EKN, 1985 & Erik Alstrup: Faglitteraturens
udtryksformer og typologi. Undervisningsmateriale 1990. 8 sider).
På grund af den her dokumenterede meget varierede anvendelse af termerne
primær, sekundær- og tertiærlitteratur, anbefales det at undgå disse, eller i
det mindste at være meget tydelig i distinktionen mellem de forskellige
betydninger.
Se også *Oversigtslitteratur; *bibliografi.
Sekundære informationssystemer
Informationssystemer, der bygger på og formidler information om primære
informationssystemer. Typisk f.eks. bibliografiske databaser, der registrerer
og indexerer bl.a. tidsskrifter (=primære informationssystemer). De
sekundære informationstjenester udgør det område, der mest har interesseret
BDI-professionen.
Se også *primære informationssystemer; *tertiære informationssystemer.
"Selective Dissemination of Information (SDI)"
Se *SDI
315

Selektion
Selektionsprocesser foregår f.eks. i forskereres valg af informationskilder, i
bibliotekernes materialevalg, i tidsskrifternes og forlagenes valg af
afhandlinger, i databasernes input m.v.
Vigtige faktorer i selektionsprocesser er 1) bevidstgørelse om målsætning,
2) overblik over og kontrol med systemet af kilder, hvorfra der vælges,
(d.v.s. den systematiske identifikation af *relevante dokumenter ved en vel
tilrettelagt strategi) og 3) kvalitetsopfattelsen, såvel af selve dokumenterne
som af kilderne.
Begrebet kassation kan beskrives som selektion med negativt fortegn.
(Kassationsudvalgets betænkning)
I videnskabelige tidsskrifter spiller "peer review" en stor rolle, selvom der
foreligger kritiske undersøgelser og analyser af denne selektionsform.
Litteratur: Allen, T.J. & Gerstberger, P.G.: Criteria for selection of an Information Source.
Cambridge, Mass.: MIT, Sloan School of Management (PB 176 899).
Atkinson, Ross: The Citation as Intertext: Toward a Theory of the Selection Process. Library
Resources and Technical Services, 1984, 28(2), side 109-119.
Hjørland, Birger: Faglitteratur: Kvalitet, vurdering og selektion. Grundbog i
materialevalg. Under udgivelse 1995.
McClung, Patricia A.: Selection Sources and Strategies. P. 3-24 i: Selection of Library
Materials in The Humanities, Social Sciences, and Sciences. Ed. by Patricia A. McClung.
Chicago: American Library Association, 1985.
Se også *Dokumenter, kvalitet
Selektion, etiske problemer
Indenfor materialevalg beskæftiger Groeskamp (1989) sig med de
overordnede etiske aspekter, herunder forholdet til censur-problematikken,
problemer ved materialer med ekstremt pornografiske og politiske indhold,
kvalitative forhold ved materialevalget m.v.
Litteratur: Axtmann, Margaret Maes: Publisher advertising: proposal for a new era. Acquisitions
Librarian, (3), 1990, 21-25.
Bullard, Scott R.: Ethics of vendor-library relations. Library Acquisitions: Practice and
Theory, 8(4), 1984, 251-254.
Bullard, Scott R.: The ethics of working with vendors: a report on the RTSD RS Acquisitions
Librarians/Vendors of Library Materials Discussions Group. Library Acquisitions: Practice
and Theory, 11(4), 1987, 373-375.
Coffey, James R.: Contrasts and ethics in library acquisitions: the expressed and the implied.
Acquisitions Librarian, (3), 1990, 95-110.
Groeskamp, Evert Jan: Selectie of censuur? Theorie en praktijk van ethiek en collectievorming.
(Selection or censorship? The theory and practice of ethics in collection management).
Bibliotheek en Samenleving, 17(6), 1989, 209-211. (In Dutch).
Semantik
Semantik defineres i almindelighed som studiet af mening eller betydning;
filosofisk betegner semantik studiet af forholdet mellem tegn og betegnede
genstand. Semantik er såvel knyttet til lingvistik, filosofi og psykologi på
316

den ene side og til *kunstig intelligens på den anden. Indenfor
*informationsvidenskab er semantiske problemer knyttet til
databasesøgning, "subject access points" (herunder *referencer), *tesaurirelationer
m.v. Et specielt felt - der viser semantikbegrebets omfang -
vedrører semantikken mellem citerede og citerende dokumenter (jfr. Harter
et al., 1993)
Fænomenet databasesemantik er endnu ret uopdyrket. Den norske psykolog
Ragnar Rommetveit omtaler "Ronald Stamper, a database semanticist at the
London School of Economics", der fremhæver, at "Attempts at converting
context-bound and concerned human knowledge into "neutral" computer
language .. are futile. Stamper (1988:4) thus maintains: "Even the most
pricise definitions, the most mechanical set of rules cannot be arrived at
without an often difficult social process of negotiating agreement and
arriving at a common view" (Rommetveit, 1992, p. 40).
Indenfor AI har man især interesseret sig for fgl. semantiske teorier: "Decompositional
Semantics", "Montague Semantics", "Situational Semantics", "Procedural Semantics" og
"Knowledge-base semantics". (Se introduktion til disse i Hirst, 1987).
I udformningen af *"information retrieval languages" spiller semantiske kategorier en vigtig
rolle, f.eks. begreber som genereriske relationer (overordnethed, underordnethed,
sideordnethed), del-helhedsrelationer, synonymitet, quasisynonymitet, komplementaritet etc.
Indenfor *emneanalyse og i moderne datamatiske analyser af sprog og i *vidensrepræsentation
indenfor *kunstig intelligens spiller begreber som aktion, agent, kondition, instrument, lokation,
objekt, recipient, tid, sandhedsværdi en vigtig rolle, idet de udgør et forsøg på en
"dybdegrammatisk" tilgang til meningen i sætninger.
Nogle semantiske relationer er givet med begrebernes definition. En "skoleelev" er således altid
generisk underordnet "elev". Andre semantiske kategorier udvikler sig med den menneskelige
viden og de menneskelige behov. På eet tidspunkt er x instrument for y, på et andet tidspunkt er
z instrument for y. De semantiske relationer, der forandrer sig, er ikke de mindst væsentlige for
ir-sprog. IR-sprog skal derfor afspejle de væsentlige semantiske relationer udfra det pågældende
vidensdomænes særlige erkendelsesniveau og -interesser. Hjørland (1994) kritiserer en tendens
til i IS at søge efter "permanent inherent characteristics of knowledge", "deeper semantic
structures" eller "more fundamental principles" etc. Semantiske relationer må ses i releation til
fags erkendelse. Såfremt man kun opererer med eviggyldige semantiske relationer, opererer
man i en form for platonisk, objektiv idealisme.
Litteratur: Folke Larsen, Sten: Egocentrisk tale, begrebsstruktur og semantisk udvikling.
Nordisk Psykologi, 1980, 32(1), 55-73.
Harter, Stephen P.; Thomas E.Nisonger & Aiwei Weng: Semantic Relationships between Cited
and Citing Articles in Library and Information Science Journals. Journal of the American
Society for Information Science, 1993, 44(9), 543-552.
Hirst, G.: Semantics (i: Encyclopedia of Artificial Intelligence, Vol. 2, Ed. by S.C. Shapiro.
New York: Wiley, 1987), side 1024-1029.
Hjørland, Birger: Nine Principles of Knowledge Organization. Advances in Knowledge
Organization, 1994, vol. 4, 91-100.
Leech, G.N.: Semantics, introduction 499-503; (i: Encyclopedia of Linguistics, Information
and Control. Editor in chief: A.R.Meetham. Oxford: Pergamon Press, 1969. 718 sider).
Lyons, John: Semantics 1-2. Cambridge: Cambridge University Press, 1977. reprinted 1991.
Rommetveit, Ragnar: Outlines of a Dialogically Based Social-Cognitive Approach to Human
Cognition and Communication (Pp 19-44 i: The Dialogical Alternative. Towards a Theory of
317

Language and Mind. Ed. by Astri Heen Wold. Oslo: Scandinavian University Press, 1992.
315 sider).
Sinha, Chris: Language and Representation. A Socio-naturalistic Approach to Human
Development. London: Harvester, 1988. 235 sider.
Spence, N.C.W.: Semantics, context and collocation 503-504; Spence, N.C.W.: Semantics,
field theories 504-507; Spence, N.C.W.: Semantics, meaning and refererence 507-510; Spence,
N.C.W.: Semantics, sign and symbol 510-512 (i: Encyclopedia of Linguistics, Information
and Control. Editor in chief: A.R.Meetham. Oxford: Pergamon Press, 1969. 718 sider).
Stamper, Ronald: Management epistemology: Garbage in, Garbage out. Paper presented at
working conference on Knowledge Representation for Decision Support, Durham, july 1984.
Stamper, Ronald: Pathologies of AI: Responsible Use of Artificial Intelligence in Professional
Work. AI and Society, 1988, 2, pp. 3-16.
Vickery, Brian & Alina Vickery: Semantics and retrieval (i: Vickery, B. & A.Vickery:
Information Science in Theory and Practice. London: Bowker-Saur, 1987 (reprinted 1989),
side 133-179.
Wotjak, Gerd: Semantiktheorien (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und
Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix
Meiner Verlag, 1990, side 263-270).
Sparck Jones, Karen & Martin Kay: Linguistics and Information Science. London: Academic
Press, 1973, chapter 6: Semantics, page 120-173.
Semantisk faktorering
En adskillelse af et sammensat begreb i dets elementer (f.eks. "skoleelev" i
"skole" og "elev"), hvor funktionen er, at det sammensatte begreb skal
dannes i søgefasen ved en kombination med det *booleske "og". Semantisk
faktorering har reel betydning i *information retrieval, men tidligere tiders
lingvistiske teori om semantiske primitiver, hvor ir-sprog kunne opbygges
på grundlag af meningsmæssige "atomer" er nu forladt.
Litteratur: Foskett, D.J.: Subject Approach to Information. 3.ed. London: Clive Bingley,
1977. (side 60).
Spark Jones, Karen & Martin Kay: Linguistics and Information Science. New York:
Academic Press, 1973, side 120-122.
Soergel, Dagobert: Organizing Information: Principles of Database and Retrieval Systems.
San Diago, CA.: Academic Press, 1985. (side 256 ff.).
Semantisk kondensering
(Summering; opsummering; engelsk: "summarisation", "abstracting").
Semantik er læren om sproglig betydning eller mening. Semantisk kondensering
af tekst betyder en sammentrækning eller koncentration af en teksts
meningsindhold. Summering optræder især i forbindelse med teksters
referater, "summary" eller "abstracts", herunder i særlige
referatpublikationer (*"Abstracts").
Det er en kendsgerning, at *Abstracts spiller en større rolle i f.eks.
naturvidenskab end i f.eks. humaniora. Det kan der være mange grunde til,
bl.a. økonomiske muligheder for at organisere effektive
informationssystemer. Teoretisk mere interessant er det, i hvilket omfang
tekster lader sig kondensere med bibeholdelse af tilstrækkelig information
til det formål som kondenseringen skal opfylde. Kontekst,
betydningsnuancer, implicitte *emnedata m.v. spiller en langt større rolle i
det humanistiske end i det naturvidenskabelige fagsprog.
318

Det er meget almindeligt at betragte teksters klassifikation og indexering for en summering.
Eksempelvis skriver Farrow, 1991, side 149: "Classification, indexing and abstracting can all be
regarded as summarisations of the content of a document". Denne opfattelse er meget udbredt i
den informationsvidenskabelige litteratur. Hutchings anser på tilsvarende måde et dokuments
emne for at være en sådan semantisk kondensering (jf.*aboutness). Dette er ikke tilfældet, idet
et dokument ikke nødvendigvis ekspliciterer sit eget emne.
Litteratur: Alterman, Richard: Text summarization. Bind II, side 1579-1587: Encyclopedia of
Artificial Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons,
1992.
Borko, H. & C.L. Bernier: Abstracting concepts and methods. New York: Academic Press,
1978.
Cremmins, E.T.: The Art of Abstracting. Philadelphia, ISI Press, 1982.
Farrow, John F.: A Cognitive Process Model of Document Indexing. Journal of
Documentation, vol. 47(2), 1991, 149-166.
Huchings, W.J.: Languages of indexing and classification. A linguistic study of structures
and functions. Stevenage, Herts, England: Peter Peregrinus Ltd., 1975. 148 sider.
Lancaster, F.W.: Indexing and Abstracting in Theory and Practice. London: The Library
Association, 1991. 328 sider.
Risager Larsen, Karen: Kondensering af teksters indhold belyst ved anvendelser af
kondensering i forbindelse med tekstanalyse i tekstlingvistik, narrativ analyse og informationsvidenskab.
Specialeopgave i lingvistik ved Københavns Universitet, 1975. (Bestilles
hos UBA)
Se også *Abstracts.
Semantiske net
Teknik til *information retrieval, der bygger på forbindelser imellem
relaterede begreber. Anvendes bl.a. i *hypertekst.
Litteratur: Cohen, Paul R. & Kjeldsen, Rick: Information retrieval by constrained spreading
activation in semantic networks. Information Processing & Management, 23(4), 1987,
255-268.
Rada, Roy: Hypertext writing and document reuse: the role of a semantic net. Electronic
Publishing Review, 3(3), 1990, 125-140.
Ritchie, G.D. & F.K. Hanna: Semantic networks - a general definition and a survey.
Information Technology: Research and Development, 2(4), 1983, 187-231.
Semiotik
Læren om tegn. Tværfaglig disciplin med udgangspunkt bl.a. i *filosofi og
lingvistik.
Litteratur:
Bøgh Andersen, Peter: A theory of Computer Semiotics. Cambridge, Cambridge Univ. Press,
1990. (Doctoral Dissertation).
Se også *Sproglige aspekter af I&D
"Semipublikationer"
Se *Grå litteratur; *Publikationer; *Publikationsformer.
319

"Sense-making theory"
En teoretisk tilgang til kommunikationsforskning og
*informationsvidenskab, især forbundet med amerikaneren Brenda Dervin.
Synspunktet er beslægtet med det *kognitive paradigme, men har udvist
større interesse for epistemologiske spørgsmål. Savolainen (1992, side 153):
"The sense-making theory refers to a theoretical net, aset of assumptions
and propositions, and a set of methods which have been developed to study
the making of sense that people do in their everyday experiences". På ASISconferencen
oktober 1993 forsvarede Dervin denne teori, men under
betegnelsen "The Communication Paradigm".
Litteratur: Savolainen, Reijo: The sense-making theory-an alternative to intermediary-centered
approaches in library and information science? (Side 149-164 i: Conceptions of Library and
Information Science. Historical, empirical and theoretical perspectives. Ed. by Pertti
Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992. 314 sider).
Serendipity
The Shorter Oxford English Dictionary. Oxford, Clarendon Press, 1973: "1754. [f. Serendip(b),
former name of Ceylon + -ity; formed by Horace Walpole upon the title of the fairy-tale The
Three Princes of Serendip, the heroes of which "were always making discoveries, by accidents
and sagacity, of things they were not in quest of".]
The faculty of making happy and unexpected discoveries by accident."
Begrebet anvendes om informationssøgning, f.eks. når man under søgning i
en bibliografi "opdager" andre ting, end hvad man (direkte) leder efter.
Begrebet er således nært beslægtet med *Browsing, der er en bevist
søgeadfærd, hvis formål er at opnå serendipity.
Liestman (1992) gennemgår seks tilgange til begrebet serendipity: "coincidence; prevenient
grace; synchronicity; perseverence; altamirage; and sagacity".
Grechikhin, 1982 gennemgår historisk russisk litteratursøgningsteori vedrørende "bibliografisk
heuristik" (et begreb introduceret i 1929 af den russiske bibliograf Ul'yaninskii og
videreudviklet i 1960'erne af Berkov). I 1970'erne introduceredes edb-litteratursøgning, men
traditionelle udtømmende og selektive litteratursøgninger samt intuitive metoder og serendipity
har behov for yderligere udforskning. Fomin har opstillet en formula-metode, der også fremhæves
som et betydsningsfuldt fremskridt. Til slut fremhæves citationsindekser som en fleksibel
og bekvem metode.
Eco (1990) mener, at et biblioteks vigtigste funktion er at muliggøre serendity ved browsing og
diskuterer hvorvidt det at beskytte bøger fra tyveri skal prioriteres højere end brugeradgang til
bøgerne.
Bawden (1986) beskæftiger sig med repræsentation af information i databaser, således at
mulighederne for videnskabelig kreativitet øges. Han betragter bl.a.: "representation of
information for detection of analogies, patterns and exception; interdisciplinary information,
and the role of reviews; creation of an information-rich environment; direct involvement of
information users; serendipitous use of literature; individally oriented information access".
Davies (1989) argumenterer for, at der findes megen "skjult viden" ("hidden knowledge") i
databaser, og at serendipity sammen med andre teknikker kan hjælpe med til at identificere
denne skjulte viden.
320

Batley (1988) beskæftiger sig med billedsøgning fra videodisk og skelner imellem "specific
browsing" og "serendipitous browsing".
Deiss (1988) mener, at intermediær søgning er en vanskelig kunst, der forudsætter såvel
emnekendskab som søgeteknisk kendskab, involverer forestilling og serendipity, og fremmes
ved sympatisk ledelse. Kun såfremt disse forhold er opfyldt vil brugerne få tillid til online
referencetjenester.
Rice (1988) finder ikke, at brugere af OPAC's har grund til at savne kortkatalogerne. OPAC's
giver også mulighed for browsing.
Gray (1986) finder at Dewey-klassifikationssystemet har udviklet sig uheldigt, og at det
oprindelige systems elegance bør genetablers.
LaRue (1984) mener at integreret biblioteks-software skal stimulere kreativiteten ved at gøre
betjeningen af komputeren intuitiv.
Klawiter-Pommer (1976) definerer de vigtigste parametre for litteratur-databasers ydelser:
"unique relevant references, recall, precision, miss-ratio, noise-ratio, fall-out-ratio, novelty,
extension-ratio, serendipity, insufficiency".
Shephard (1983) beskriver en ny type litteraturtjeneste, der er udformet med henblik på at løse
problemer, for hvilke der ikke findes direkte svar, men hvor svaret ofte kan findes ved
serendipial sammenstilling af vidensdele, der ikke var tænkt som forbundne. Denne nye tjeneste
præsenterer håndterlige selektioner af abstracts til *browsing indenfor det tværfaglige område
oceanografi.
Doll (1980) fremsætter teoretiske overvejelser over uforudsete konsekvenser af
databasesøgning på baggrund af et generelt begreb om latente og manifeste funktioner ved
teknologiske forandringer. Blandt de uforudsete konsekvenser nævnes en indsnævring af den
serendipity, der finder sted i forskningsprocesser.
Lowry (1982) er en analyse af seks humanistiske databaser, der kritiserer disse evne til at
opfylde forskernes behov udfra flere kriterier, herunder *dækningsgrad og fleksibilititet m.h.t.
*browsing og serendipity.
Litteratur:
Batley, Sue: Visual information retrieval: browsing strategies in pictorial databases.
(i: Online Information 88. Proceedings of the 12th International Online Information
Meeting, London, 6-8 December 1988. Published by Learned Information (Europe) Ltd,
Oxford, 1988. 2 volumes, 373-381).
Bawden, David: Information systems and the stimulation of creativity. Journal of Information
Science, 12(5), 1986, 203-216.
Davies, Roy: The creation of new knowledge by information retrieval and classification.
Journal of Documentation, 45(4), 1989, 273-301.
Deiss, Kathryn: Databases: artful reference tools or convenient alibis?
Art Libraries Journal, 13(2), 1988, 24-26.
Doll, Russell: Speculations on unanticipated outcomes of data base research. Journal of
Library Automation, 13(1), 1980, 49-55.
Eco, Umberto: What is the Name of the Rose? APLA Bulletin, 53(4), 1990, 1-3.
Gray, Richard A.: Are there serendipitous rewards in browsing in Dewey-classified libraries?
Journal of Educational Media & Library Sciences, 24(1), 1986, 22-37.
Grechikhin, A.:Bibliograficheskaya evristika: istoriya, sistema, vozmozhnosti. (Bibliographical
heuristics: history, systems and potential). Bibliotekar' (Moscow), (7) 1982, 35-37. (På
russisk).
321

Klawiter-Pommer, Jutta H.T. & Wolf D. Hoffmann: Übersicht über die füer den Leistungvergleich
mehrerer Literatur-Datenbasen wichtigsten Parameter: unique relevant
references, recall, precision, miss-ratio, noise-ratio, fall-out-ratio, novelty, extension-ratio,
serendipity, insufficiency. Nachricht für Dokumentation, 27(3), 1976, 103-108.
LaRue, James: The science of serendipity. Library Software Review, 3(3), 1984, 385-389.
Liestman, Daniel: Chance in the midst of design: approaches to library research serendipity.
RQ, 31(4), 1992, 524-532.
Lowry, Anita: A consumer's report on humanities databases. Technicalities, 2(8), 1982, 1-3,
11-12.
Rice, James: Serendipity and holism: the beauty of OPACs. Library Journal, 113(3), 1988,
138-141. Shephard, F.C.: The various roles of secondary publications (some thoughts).
International Journal of Micrographics and Video Technology, 2(2), 1983, 101-104.
SGML (Standard Generalized Markup Language)
En *standard (ISO), der er beregnet på et eksplicit strukturbeskrivelse af
alle slags elektroniske dokumenter, f.eks. artikler, monografier, ordbøger,
forretningsbreve og EF-cirkulærer. Der er eksplicitte koder for dokumentets
enkelte dele, f.eks. titel, abstracts, indledning, afsnit etc. Et
syntakskontrolprogram, SGML-*parseren, kan kontrollere, om
markeringerne er i overensstemmelse med strukturbeskrivelsen.
Signal
Litteratur: Burnard, Lou & C.M.Sperberg-McQueen (eds.): Guidelines For the Encoding
and Interchange of Machine-Readable Texts. Document Number: TEI PI. Chicago &
Oxford: Text Encoding Initiative, ACH, ACL,ALLC. Draft Version 1.1. October 1990. Draft
version 2, Part 1-2, May 1993.
ISO 8879, 1986.
Type af *tegn, der intenderer at advare, give en kommando eller et budskab.
Et signal kan f.eks. være en speciel lyd eller handling. En rød lampe
anvendes ofte som signal for fare. Dyr kommunikerer ved hjælp af signaler.
Den russiske psykolog Ivan Pavlow opfattede det menneskelige sprog som
et signalsystem af anden orden.
"Silence" (Stilhed)
Se *Recall
Skanning
Se *Browsing
Skriftlig kommunikation
*Kommunikation ved hjælp af skriftsproget. Forskning i skriftlig
kommunikation er naturligvis af stor interesse for *BDI-området og for
*informationsvidenskaben.
Litteratur: Adrianson, L & E. Hjelmquist: Communication and memory of texts in
Face-to-Face and Computer-Mediated Communication. Computers in Human Behavior,
1993, 9(2-3), 121-135.
Bazerman, C. (1988): Shaping written knowledge. Madison: University of Wisconsin Press.
Bazerman, C. & J.Paradis, eds. (1991): Textual dynamics of the professions: Historical and
contemporary studies of writing in professional communities. Madison: University of
Wisconsin Press.
322

Bradley, Jana & Larry Bradley: Improving Written Communication in Libraries. Chicago:
ALA, 1988. 364p.
Cooper, Jerrold S.: Writing (Vol. 4, side 321-331 i: International Encyclopedia of
Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989).
Goody, Jack: The Interface between the written and the oral. Cambridge: Cambridge
University Press, 1987. 328 sider.
Hartley, James-Editor: Psychology of Written Communication. Nichols Pub., 1980. 301p.
Hartley, James (Editor): Technology & Writing: Readings in the Psychology of Written
Communication. London: Taylor & Francis, 1992. 200p.
Jolliffe, D.A., ed. (1989): Writing in Academic Disciplines. Norwood, NJ: Ablex.
Kellogg, Ronald T.: The Psychology of Writing. New York: Oxford University Press, 1994.
Myers, G. (1990): Writing biology: Texts in the social construction of knowledge. Madison:
University of Winconsin Press.
Nystrand, Martin: The Structure of Written Communication: Studies in Reciprocity
Between Writers & Readers. Academic Press, 1986.
Nystrand, Martin & J. Wiemelt (1991): When is a text explicit. Formalist and dialogical
conceptions. Text, 11, 25-41.
Nystrand, Martin; Stuart Greene & Jeffrey Wiemelt (1993): Where Did Composition Studies
Come From? Written Communication, 10(3), page 267-333.
Rafoth, Bennett A.; Rubin, Donald; Farr, Marcia-Editor: The Social Construction of Written
Communication. Ablex Pub., 1988. 336p. (Writing Research Series, Vol. 17).
Russel, D. (1991): Writing in academic disciplines. Carbondale: Southern Illinois University
Press.
Sigel, Efrem; Barnouw, Erik; Smith, Anthony; Nemeyer, Carol: Books, Libraries &
Electronics: Essays on the Future of Written Communication. Macmillan, 1982. 139p.
(Professional Librarian Series).
Vipond, Douglas: Writing and Psychology: Understanding writing and its teaching from
the perspective of composition studies. Westport, CT: Praeger/Greenwood, 1993. 142 sider.
"Slutbruger"
Se *bruger
Småtryk
Tidsskrift: Written Communication.
Se også *Faglitteratur; *Læsning;
Småtryk defineres oftest ved en publikations omfang, nogle gange dog ved
dens indhold. Definitionen har konsekvenser m.h.t. registring, idet småtryk
prioriteres lavere end sædvanlige *monografier.
En nationalbibliografi eller bibliotekskatalog har således ofte regler om et vist minimums sidetal
for optagelse. UNESCO definerer en publikation på 49 sider og derover som en bog.
Publikationer herunder kaldes småtryk eller pjecer. I den danske nationalbibliografi medtages
småtryk normalt kun når de er på over 16 sider. I den amerikanske bogfortegnelse, Cumulative
Book Index, ligger grænsen for, hvornår en bog medtages, ved 100 sider.
I Det kgl. Biblioteks danske afdeling er småtryk defineret ved sit indhold: Småtryk er (bl.a.)
publikationer indeholdende korporationers interne forhold uanset størrelse, f.eks. vedtægter,
regnskaber, interne tidsskrifter m.v.
Småtryk er almindeligvis ukatalogiserede i almindelig forstand, d.v.s. hver enhed får ikke en
selvstændig registrering. (Se også *"grå litteratur"). I Det kongelige Bibliotek bevares småtryk i
323

kassetter under emner og korporationer. Disse emnegrupper er gengivet i publikumsvejledninger
og i nedenstående litteraturhenvisning.
Litteratur: Hesselager, Lise: Danske småtryk i Det kgl. Bibliotek. (I: Til guld skal det blive.
Nationallitteratur, Nationalbibliotek, Nationalbibliografi. Biblioteksfaglige afhandlinger
1972-1987. København: Museum Tusculanums Forlag 1988, side 13-48).
SN (Scope Note)
Se *Tesaurus
Sociologiske-videnskabsteoretiske paradigme
Indenfor *informationsvidenskaben har *informationspsykologiske
synsvinkler været fremherskende, f.eks. i det *kognitive paradigme.
*Informationssociologiske synspunkter har også været almindelige, bl.a. i
forbindelse med *brugerundersøgelser og *videnskabelig kommunikation.
Det har imidlertid været svært at opnå en syntese, således at de individuelle
*informationsbehov, *spørgsmålsformuleringer, søgeadfærd m.v. er sat i et
sociologisk perspektiv. Forskningen har været domineret af metodologisk
individualisme, der har betragtet viden som noget, man skulle studere hos
enkeltindivider, ikke enkeltindividers forhold til viden betragtet som et
kulturelt, historisk og socialt fænomen. Eksempelvis kan man betragte en
jurists informationsproblemer individuelt. Men faget jura har - i disciplinen
"retskildelæren", d.v.s. læren om juridisk informationssøgning - en fælles
opfattelse af, hvad der er primære og hvad der er sekundære retskilder.
Denne lære oplæres den enkelte jurist i. Den enkelte jurist kan have et mere
eller mindre professionelt kendskab til retskildelæren, og specielle juridiske
problemer kan have en individuel karakter, der bevirker, at den individuelle
informationssøgningsadfærd er i direkte modstrid med principperne i
retskildelæren. Det afgørende er imidlertid, at udgangspunktet for
informationsvidenskabelige studier må være de principper, som faget som
institution er nået frem til. De individuelle problemer må beskrives på
baggrund af en teori om viden som et domæne, der analyseres bl.a. udfra
sociologiske og videnskabsteoretiske synsvinkler. Vi vil derfor her foreslå
betegnelsen "det sociologisk-videnskabsteoretiske paradigme" på denne
synsvinkel indenfor informationsvidenskaben, hvis bærende princip kan
siges at være et opgør med udbredte "metodologisk individualistiske" og
idealistiske synsvinkler.
Man kan sige, at samme problemkompleks har gjort sig gældende i den psykologiske
videnskab. Det individuelle udgangspunkt - f.eks. i den kognitivistiske psykologi - har sjældent
været frugtbart integreret med det kollektive udgangspunkt, f.eks. det socialpsykologiske
udgangspunkt. Nogle af psykologiens klassikere, f.eks. den amerikanske filosof og psykolog
John Dewey og de russiske psykologer L.S.Vygotsky & A.N. Leontjev har ydet væsentlige
bidrag til en psykologisk forståelse, der ikke havner i en vulgær individualisme. Vygotsky,
Leontjev og beslægtede psykologer opfatter psykologien som ikke blot en biologisk eller
sociologisk, men i vid udstrækning en kulturhistorisk videnskab. Desværre har bl.a. John
Deweys væsentlige tanker været næsten fuldstændigt fortrængt af en meget positivistisk
dominans i det meste af vort århundrede. Resultatet heraf kan man se ikke kun i psykologien
selv, men også i andre fag som pædagogik og *informationsvidenskab. Idag kan man ane, at et
vendepunkt er på vej, jfr. referencelisten.
324

Litteratur: Perspectives on Socially Shared Cognition. Ed. by Lauren B. Resnick; John
M.Levine & Stephanie D. Teasley. Washington: American Psychological Association, 1991.
429 sider.
Positivism in Psychology. Historical and Contemporary Problems. Ed. by Charles W.
Tolman. Berlin: Springer-Verlag, 1991. 221 sider.
Software
Software eller programmel er betegnelse for den samling af definitioner og
instruktioner, der er nødvendige for at udføre en given opgave på en
datamat.
Basisprogrammel er betegnelse for styresystemer, oversættere og andre hjælpeprogrammer, der
styrer udnyttelsen af datamatens ressourcer. Applikations- bruger- eller opgaveprogrammel er
fællesbetegnelse for progammer, der er udviklet til at løse et administrativt eller teknisk
problem, f.eks. tekstbehandling, debitorstyring, kommunikation med *online databaser m.v.
Man skelner imellem standardprogrammel på den ene side og specialfremstillet programmel på
den anden.
For datalogien er software et grundbegreb. For *BDI-sektoren er software dokumenter, der kan
erhverves, beskrives, emneanalyseres, formidles o.s.v. En særlig interesse knytter sig til
mulighederne for genbrug (reuse), herunder beskrivelse og indeksering af programmer med
henblik på genbrug.
Med hensyn til ophavsret skelner man imellem beskyttede programmer, hvor oprethavsloven
gælder, public domain programmer, der frit kan spredes og benyttes samt shareware, der kan
spredes og afprøves, men ikke benyttes regelmæssigt uden afgift.
Udnyttelse og genbrug af software er meget afhængig af programportabilitet og
programmeringssprog. Såkaldt "objekt-orienterede" programsprog er særlig egnede til genbrug.
Litteratur: Albrechtsen, Hanne: Software Concepts: Knowledge Organization and the Human
Interface. Advances in Knowledge Organization, ed. by R. Fugmann. Frankfurt: Indeks
Verlag, 1990, side 48-64.
Albrechtsen, Hanne: PRESS: A Thesaurus-based Information System for Software Reuse.
Classification Research for Knowledge Representation and Organization. Ed. by
N.J.Williamson and M.Hudon. Amsterdam: Elsevier Science Publishers, 1992, side 137-144.
Frakes, W.B. & Gandel, P.B.: Representing Resuable Software. Information and Software
Technology, 1990, 32(10), side 653-664.
Se også *"Datalogi, teoretisk";
Specialbibliografi
Se *Faglitteratur
Specialbibliotekar
Se "*Professionelle aspekter af I&D"
Specialisering
(jfr. også Patrick Wilsons foredrag i Borås april 1992).
Opsplitningen af videnskaben i stadig flere discipliner er naturligvis et
resultat af videnskabens kollosale vækst og deraf følgende specialisering.
Samtidig med denne specialisering optræder der modsatrettede
integreringsmekanismer. Anvendelsen af matematik og kybernetik er
325

traditionelle integrationsmekanismer, der også anerkendes af positivistisk
indstillede forskere. Andre integrationsmekanismer er nye teoretiske og
filosofiske opfattelser og modeller, f.eks. såkaldt holistiske teorier. I og med
at der ikke foran videnskaberne står et system eller en normativ instans,
eksisterer disciplinopdelinger repræsenterende forskellige filosofiske
opfattelser og opdelingsprincipper side om side i et ret kaotisk system.
Gusdorf (1972, side 1087f.) er meget skarp i sin kritik af den opsplittede forskning, som han
sammenligner med kræftsvulstens ukontrollerede vækst. Hans budskab er, at man bør stræbe
efter interdisciplinaritet. Han vil ikke opgive eksisterende specialer - i al fald indenfor
naturvidenskaben - men mener med interdisciplinaritet snarere en slags bredere uddannelsesmæssig
baggrund og en fornægtelse af positivismen indenfor humaniora. Falsk
interdisciplinaritet opstår, siger han, såfremt man f.eks. på en konference stiller et spørgsmål,
forener en matematiker, en psykolog, en læge, en historiker, en klimatolog, en specialist i
Amerikas indiske befolkning og en anden der har viet sit liv til studiet af græshoppernes
vandringer. Hver afholder sin tale i klimaet af de øvriges velvillige ligegyldighed. Nogle
forsvinder efter at have holdt deres eget indlæg, fordi de bliver kaldt bort til vigtige møder.
Efter kongressen publiceres et digert værk med alle de indlæg, der blev givet på denne
konference. Det eneste, der er sandt interdisciplinært er det bind, der holder indlæggene samlet.
En interdisciplinær opfattelse som Gusdorfs giver imidleretid efter vor opfattelse ikke noget
konkret grundlag som et alternativ til en stærkt specialiseret og disciplinopdelt videnskab. Når
man har læst Gusdorfs artikel står man tilbage med spørgsmålet om hvad disciplinaritet og
interdisciplinaritet egentligt er.
Maxwell (1980) argumenterer for, at nok er specialisering en nødvendighed, men
specialiseringen skal være underordnet en diskussion af fundamentale livsproblemer. Idag er
den specialiserede akademiske verden adskilt fra en dybere diskussion af livsproblemerne,
hvilket Maxwell kritiserer og karakteriserer som specialiseringens "synd".
Litteratur: Gusdorf, Georges: Interdisciplinaire (Connaissance). (i: Encyclopedia Universalis,
Bind 8, side 1086-1090, 1972).
Maxwell, Nicholas: Science, Reason, Knowledge, and Wisdom: A Critique of Specialism.
Inquiry, 1980, 23, 19-81.
Ziman, J.M.: Getting To Know Everything About Nothing: Subject Specialization in Science (i:
Progress in science and its social conditions: Proceedings of a Nobel symposium. Ed. by Tord
Ganelius. Stockholm: Royal Swedish Academy Sciences, vii+248pp; Oxford, England:
Pergamon Press Ltd, 1986. (examines the conditions, consequences, & future prospects of
scientific specialization)
Se også *Overload; (...Klassifikation af videnskaberne
Specificitet
Specificitet er en egenskab ved indekseringsbeskrivelser og klassifikationer.
"Æble" er en mere specifik term end "frugt". "13.43 børnepsykologi" er en
mere specifik klasse end "13 psykologi".
Princippet om specifik indeksering er især knyttet til Charles A. Cutters
"Rules for a Dictionary Catalog" (1876) og intet andet klassifikations- eller
indekseringsprincip nyder vel samme udbredelse og anderkendelse. Cutter
skriver: "Enter a work under its subject-heading, not under the heading of a
class which includes that subject. EX. Put Lady Cust's book on "the Cat"
326

under CAT, not under ZOOLOGY or MAMMALS or DOMESTIC
ANIMALS".
Senere forskning har afsløret, at specificitet ikke er et simpelt begreb, at der
findes forskellige typer af specificitet. Således skriver Balnaves (1976):
"There emerge several inter-related but distinguishable senses of specificity,
which may be summarised as follows:
1. The manner in which one term can be said to be subordinate to, and more specifik than
another in a hierarchical arrangement of terms. In this sense, nothing is said about whether the
terms are descriptors or entry terms, or how they are related to document classes, and no
conclusions can be drawn about the precision or recall capabilities of a system.
2. The extent to which a characteristic which distinguishes a document class is precisely
labelled by a descriptor. In this sense, nothing is said or implied about the method of indexing,
but it is possible to say that, in this sense, specificity influences precision.
3. The extent to which each descriptor provides direct access to the file for the class of
documents which it labels. In this sense, something is implied about a method of indexing, for
only in certain systems can such directness of access be achieved, and it can be achieved better
in a multiple entry, subject specification system than in a single entry, document specification
system. But no conclusion can be drawn to the effect that such indexing provides better
precision capability in a system that can be provided by single entry, document specification
indexing.
4. The extent to which each descriptor is a precise and exact label for the smallest class to which
a document belongs. In this sense also, something is implied about a method of indexing, for
only in single entry, document specification systems is the smallest class identified by
intersection of classes at the point of indexing. But again, no conclusion can be drawn to the
effect that such indexing provides better precision capability in a system than can be provided
by multiple entry, subject specification, combined with class intersection at the point of search.
5. The extent to which descriptors are assigned to classes to which parts of documents belong,
as well as to classes to which the whole document belongs. In this sense, nothing is said or
implied about a method of indexing, but something is said about the bibliographic level of
indexing, and the effect is rather on the recall than on the precision capability of the system.
Those appear to be the major uses of the term in the literature of cataloguing and information
retrieval..."
Svenonius (1976) Opererer med følgende typer af specificitet: (i) Formal Specificty; (ii)
Extensional Specificity; (iii) Phase-length Specificity; (iv) Coercive Specificity (v)
Componential Specificity; (vi) Consensus Specificity & (vii) Operational Specificity.
Specificitet behandles ofte sammen med begrebet "udtømthed" (engelsk:
"exhausivity). En *emneanalyse af et dokument er desto mere udtømmende,
jo flere af dokumentets *emner eller temaer, der dækkes af de termer/koder,
det tildeles. Udfra eksperimenter med term-specifitet konkluderer Sparck
Jones (1972), at hvis der overhovedet er noget indenfor forskning i
*information retrieval, der kan kaldes et solidt forskningsresultat, så er det
de forbedrede resultater, der er opnået ved statistisk vægtning af termer
udfra specificitet.
Litteratur: Balnaves, John: Specificity. (Side 47-56 i: The Varity of Librarianship. Essays in
honour of John Wallace Metcalfe. Ed. by W. Boyd Rayward. Sydney: Library Association of
Australia, 1976. 242 sider).
Sparck Jones, Karen: A Statistical Interpretation of Term Specificity and its Application in
Retrieval. Journal of Documentation, 1972, 28(1),
327

Spack Jones, Karen: Does Indexing Exhaustivity Matter? Journal of the American Society
for Information Science, 1973, 24(5), 313-316.
Svenonius, Elaine: Metcalfe and the Principles of Specific Entry (Side 171-189 i: The Varity
of Librarianship. Essays in honour of John Wallace Metcalfe. Ed. by W. Boyd Rayward.
Sydney: Library Association of Australia, 1976. 242 sider).
"Spreading activating"
*Information Retrieval-teknik baseret på *semantiske net.
Litteratur: Cohen, P.R. & R.Kjeldsen: Information Retrieval by Constrained Spreading
Activation in Semantic Networks. Information Processing & Management, 1987, 23(4), 255-
268.
Spredning (engelsk: "Scattering")
I informationsvidenskaben har man interesseret sig for, hvordan litteraturen
er spredt, f.eks. hvordan litteraturen om et *emne er spredt på
videnskabelige tidsskrifter. (Man kunne udtrykke det modsat: et emnes
koncentration på videnskabelige tidsskrifter). I denne forbindelse har en
*bibliometrisk "lov": "Bradfords law of scattering" spillet en væsentlig
rolle. Hvad denne "lov" helt præcist siger er uklart, fordi forskellige
formuleringer af loven, bl.a. verbale og matematiske formuleringer, ikke
stemmer overens.
Bradfords lov beskæftiger sig med formen på en kurve, der afbilder antallet
af artikler i tidsskrifter, forudsat at tidsskrifterne er ordnet efter faldende
produktivitet vedr. det pågældende emne. Til at begynde med er kurven
krum (svarende til de såkaldte kernetidsskrifter), for herefter at gå over i en
ret linie. Eet typisk eksempel på en fordeling kan være, at 15% af
tidsskrifterne om et emne producerer 50% af artiklerne om dette emne. I
teorien fortsætter denne rette linie, og en empirisk undersøgelse, der afbøjer
fra denne rette linie, tages som et udtryk for den pågældende bibliografis
"selektivitet" (læs: ufuldstændighed). Bradfords lov påstås under visse
vilkår at kunne udsige, hvor mange referencer, der ikke er identificeret
indenfor et emne.
Bradfords lov udsiger ikke, at spredningen er ens fra emne til emne, fra fag
til fag. Tværtimod viser undersøgelser, at spredningen tilsyneladende er
større i "bløde" fag i forhold til "hårde" fag. (se f.eks. Meadows, 1974).
Bradfords lov danner rationale bl.a. for de såkaldte "citationsindexer", der
mener at kunne tillade sig en betydelig "selektivitet" sammenlignet med
referattidsskrifter begrundet med denne lov. Undersøgelser over
sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet stiller imidlertid et stort
spørgsmålstegn ved dette rationale.
Eet problem ved Bradfords lov er, at begrebet "emne" ikke er defineret. Da Bradfords lov ofte
sammenlignes med Zipfs lov (der handler om ord), kan det antages, at Bradfords lov måler
"emneord", ikke begrebet *emne.
328

Man kan for sig selv udføre et tankeeksperiment, hvori man forestiller sig, hvorfor henholdsvis
et ekstremt koncentreret og et ekstremt spredt emne fordeler sig som det gør. Hvis et emne kun
kan kendes af få forskere, der står i tæt forbindelse med hinanden (f.eks. indenfor
atomforskning, hvor meget specialiseret apparatur og udstyr er en forudsætning for overhovedet
at kunne beskæftige sig med emnet), er der gode forudsætninger for en stor koncentration af
litteraturen. Man kan simpelt hen forestille sig, at næsten alle bidrag publiceres i et tidsskrift
udgivet af den forskningsinstitution, der alene sidder på det nødvendige apparatur - evt. med
enkelte bidrag i mere almene tidsskrifter som "Science". Naturligvis kan f.eks. politiske forhold
(atomforskningen i Øst-Vest, konkurrence mellem forskellige forskningsinstitutter etc.) arbejde
mod en spredning. Hvis derimod emnet er meget alment, og forudsætningerne for at bidrage til
emnet opstår ret spontant i forskersamfundet på tværs af faggrænser, taler alt for en sandsynlig
stor spredning, såvel i kilder som i begreber.
Spredningen af et emnes publikationer må således søges i den underliggende forsknings
organisation: Holder det sig indenfor een videnskabelig disciplin eller er det "tværfagligt",
hvordan er de pågældende discipliner organiseret nationalt/internationalt? Hvordan er
publikationsstrukturen internt og eksternt i disciplinen? etc. Sådanne tankeeksperimenter tager
meget af mystikken fra "spredningsloven". Det bliver klart, hvorledes forklaringen på
koncentrations- og spredningsforhold kan søges i videnskabssociologiske og i erkendelsesteoretiske
forhold, ikke som mystiske naturlove. Det er efter disse tankeeksperimenter
usandsynligt, at man udfra en vis mængde identificeret litteratur om et emne skulle kunne måle
omfanget af den ikke-identificerede litteratur, fordi der kan eksistere isolerede "øer" af forskere,
der ikke kender eksistensen af hinandens bidrag. Udfra spredningsmønstret på een "ø" kan man
ikke ekstrapolere til et udsagn om, hvilke andre "øer", der eksisterer, og hvordan deres
spredningsmønster er. Denne hypotese kan forklare et fænomen, der er beskrevet i litteraturen:
Hvis man udfra en begrænset bibliografi forsøger at estimere, hvor meget litteratur, der mangler
i bibliografien, viser det sig, at dette tal bliver større hvis man samler noget af det manglende
ind og laver en ny estimation på det større materiale.
Litteratur: Avranescu, Aurel: Theoretical foundation of Bradford's Law. International
Forum for Information and Documentation, 5 (1) 1980, 15-22.
Bradford, C.S.: Sources of information on specific subjects. 1934
Bradford issue. Journal of Documentation, 33 (3) Sept 77, 173-219. illus. tables. refs.
Bonitz, M.: Evidence for the invalidity of the Bradford Law for the single scientist. Scientometrics,
2 (3) May 80, 203-214.
Boyce, Bert R.; Funk, Mark: Bradford's Law and the selection of high quality papers. Library
Resources & Technical Services, 22 (4) Fall 78, 390-401. tables. 15 refs
Brookes, B.C.: Bradford's law and the bibliography of science. Nature, 224 (5223) 6 Dec 69,
953-956.
Brooks, Terrence A.: Bradford analysis of authorship dispersion for database design.
EDITORS: Edited by Ching-chih Chen, Medford, New Jersey, American Society for
Information Science by Learned Information, 1987. In: ASIS '87: Proceedings of the 50th
ASIS Annual Meeting, 20-24.
Brookes, B.C.: 'Sources of information on specific subjects' by S.C. Bradford.
Journal of Information Science, 10 (4) 1985 173-180. illus. tables. 2 refs
Drott, M. Carl: Bradford's Law: theory, empiricism and the gaps between. Library Trends,
30(1), 1981, 41-52.
Drott, M.Carl; Mancall, Jacqueline C.; Griffith, Belver C.: Bradford's law and libraries: present
applications-potential promise. Aslib Proceedings, 31 (6) June 79, 296-304.
Egghe, L.: Applications of the theory of Bradford's Law to the calculation of Leimkuhler's Law
and to the completion of bibliographies. Journal of the American Society for Information
Science, 41(7). 1990, 469-492.
Goffman, W.; Morris, T.G.: Bradford's law and library acquisitions. Nature, 226 (5249) 6 June
70, 922-923
329

Hjortgaard Christensen, Finn: Bradfords spredningslov (i: Referencematerialer inden for
naturvidenskab og medicin. 2.udg. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole, 1985, side 343-346.
Lockett, Mary W.: The Bradford distribution. A review of the literature, 1934-1987. Library
and Information Science Research, 11(1), 1989, 21-36.
Maia, M.J.F.; Maia, M.D.: On the Unity of Bradford's Law. Journal of Documentation, 40 (3)
Sept 84, 206-216.
Meadows, A.J.: Communication in Science. London: Butterworth, 1974.
O'Neill, E.T.: Limitations of the Bradford distributions. Proceedings of the 36th Annual
Meeting of the American Society for Information Science, Los Angeles, October 21-25,
1973; vol. 10. Innovative Developments in Information Systems: their benefits and costs; edited
by Helen J. Waldron & F. Raymond Long. Washington (DC), ASIS and Westport, Conn.,
Greenwood Press, 1973, 117-178.
Wilkinson, E.A.: The ambiguity of Bradford's law. Journal of Documentation, 28 (2) June 72,
122-130.
Se også *bibliometri, *love (informationsvidenskabelige).
Sprogkoder
Standardiserede beskrivelser af det sprog, hvorpå *dokumenter er affattet.
Anvendes ofte i bibliografiske *poster.
164 LA=AFRIKAANS
72 LA=BULGARIAN
142 LA=CHINESE
3 LA=CROATIAN
12724 LA=CZECH
1176 LA=DANISH
3241 LA=DUTCH
2340894 LA=ENGLISH
131 LA=FINNISH
27 LA=FLEMISH
63064 LA=FRENCH
2 LA=GAELIC
119099 LA=GERMAN
8 LA=GREEK
317 LA=HEBREW
929 LA=HUNGARIAN
Se også *Dokumentbeskrivelse; *Standardisering.
330
Sprogkoder i Social Sciesearch
(Pr. 18may94)
5238 LA=ITALIAN
2940 LA=JAPANESE
6 LA=LATIN
44 LA=MULTI-LANGUAGE
2600 LA=NORWEGIAN
173 LA=POLISH
2917 LA=PORTUGUESE
9 LA=RUMANIAN
17619 LA=RUSSIAN
12 LA=SERBO-CROATIAN
294 LA=SLOVAK
161 LA=SLOVENIAN
11234 LA=SPANISH
2010 LA=SWEDISH
59 LA=UKRAINIAN
Sproglige aspekter af Information og dokumentation
Sprogvidenskabelige/lingvistiske problemstillinger er uhyre mangfoldige og
brede i informationsvidenskaben. En væsentlig del af
informationsvidenskaben beskæftiger sig med at formidle tekster, d.v.s.
sproglige fremstillinger. De redskaber, der bruges (f.eks.
genfindingssystemer), den kommunikation, der foregår, er helt overvejende
af sproglig art.

Informationsvidenskaben har f.eks. interesseret sig for følgende problemer:
Oversættelse af tekster fra eet sprog til et andet. Oversættelse af
brugerspørgsmål til systemsprog. Brugen af naturligt sprog som
brugergrænseflade til *ir-systemer. Automatisk indexering, kondensering
og emneanalyse af tekster v.h.a. dels syntaktiske dels semantiske analyser.
O.s.v. o.s.v.
Sproglige aspekter af I&D omfatter foruden decideret lingvistiske teorier
også sprogfilosofiske, -psykologiske og -sociologiske teorier.
Underområder, der også går på tværs af bl.a. lingvistik, filosofi, psykologi
og sociologi, og som i stigende grad interesserer
informationsvidenskabelige forskere er semantik (læren om ords
betydning) og semiologi/*semiotik (læren om tegn, herunder f.eks.
forskelle og ligheder mellem tekst og billeder), *leksikografi m.v..
Trods ovenstående konstatering er den reelle forbindelse mellem
*informationsvidenskab og sprogvidenskab i praksis ringe, hvilket
dokumenteres af Warner (1991).
Litteratur: Bar-Hillel, Y.: Language and Information. London: Addison-Wesley, 1964.
Blair, D.C.: Language and Representation in Information Retrieval. Amsterdam: Elsevier,
1990.
Engberg-Pedersen, Elisabeth: Nogle sproglige og kognitive problemer i mødet mellem
bruger og klassifikationssystem - eksemplificeret ved en interviewundersøgelse på
Roskilde Universitetsbibliotek. Specialeopgave i lingvistik. Københavns Univcersitet.
December 1979. 160 sider + bilag. (kopi haves på DB).
Hutchins, W. John: Languages of indexing and classification. A linguistic study of
structures and functions. London: Peter Peregrinus, 1975. 148 sider.
Kuhlen, Rainer: Informationslinguistik. Theoretische, experimentelle, curriculare und
prognostische Aspekte einer informationswissenschaftlichen Teildisziplin. Mit beiträgen
von Udo Hahn, Rainer Kuhlen & Ulrich Reimer. Tübingen: Max Niemeyer Verlag, 1986. 256
sider.
Spang-Hanssen, Henning: Roles and links compared with grammatical relations in natural
language. Lyngby: DTL, 1976. 40 sider.
Spark Jones, Karen & Martin Kay: Lingvistics and Information Science. New York &
London: Academic Press, 1973. (F.I.D. Publ. no. 492)
(Diverse kapitler om bl.a. "Automated language processing" i Annual Review of Information
Science and Technology, 1966- ).
Warner, A.J.: Quantitative and qualitative assessments of the impact of linguistic theory on
information science. Journal of the American Society for Information Science, 1991, 42(1),
64-71.
Se også *Leksikografi; *Semantik; *Semiotik; *Syntaktiske anordninger
Spørgsmål
På engelsk anvendes to begreber for spørgsmål i forbindelse med
informationssøgning: "query" og "request" (eller "question").
Betegnelsen "query" går på selve spørgsmålet til systemet, og man taler om
forskellige systemers "query languages", d.v.s. de krav, systemerne stiller til
spørgsmålenes udformning, f.eks. menu-systemer og kommandosprog.
331

(*"CCL", "Common Command Language" er BDI-sektorens forsøg på at
standardisere dette "query language"). Man kan måske oversætte "query" til
"systemspørgsmål".
"Request" eller "question" betegner spørgerens formulering i *"naturligt
sprog". "Request" kan således oversættes til "brugerformulerede
spørgsmål", og disse spørgsmål er naturligvis forbundet med brugerens
problemerkendelse og -formulering og med erkendelsen af eget
*informationsbehov. Der foreligger nogen psykologisk, lingvistisk og
informationsvidenskabelig litteratur om spørgsmål, jfr. litteraturlisten. Et
eksempel på forsøg på at analysere og klassificere typer af spørgsmål og
opsummere tidligere forskning på området er Dillon (1984).
Litteratur: Dillon, J.T.: The Classification of Research Questions. Review of Educational
Research, 1984, 54(3), side 327-361.
Katzeff, Cecilia: Cognitive Aspects of Human-Computer Interaction: Mental Models in
Database Query Writing. Stockholm: Stockholms Universitet, 1989. Diverse pagineringer.
Markey, K.: Levels of Question Formulation in Negotiation of Information Need during the
Online Presearch Interview: a Proposed Model. Information Processing and Management,
1981, 17, side 212-225.
The Psychology of Asking Questions. Special Issue of Discourse Processes.
Saracevic, T.: Problems of question analysis in information retrieval. ASIS Proceedings, 1978,
15, p. 281-283.
Taylor, Robert S: Question-negotiation and information seeking in libraries. College and
Research Libraries, 1968, 29, 178-194.
Wildemuth, Barbara M.; Ruth de Bliek; Charles P. Friedman & Tom S. Miya: Informationseeking
behaviors of medical students: a classification of questions asked of librarians and
physicians. Bulletin of the Medical Library Association, 1994, 82(3), 295-304.
Se også *Informationsbehov; *Problem;
Standard Generalized Markup Language
Se *SGML
Standardisering
*BDI-sektoren er et område præget af standarder og standardisering. Der
eksisterer f.eks. nationale og internationale standarder for vokabularier,
principper og koordination af terminologi, karaktersæt og translitteration,
dokumentbeskrivelse, søgesprog (Common Command Language, *CCL),
papirformater, reproduktion m.v.
Et standardiseringsarbejde kan betragtes som en form for videnskabeligt arbejde. Som sådant
må det søge en balance mellem to tendenser: På den ene side en tendens til vilkårlighed og
unødvendig divergens, på den anden side en tendens til stivnen, til en lukken om normer, der
virker hæmmende på en faglig og teknisk udvikling. Specielt på stærkt dynamiske områder kan
standardisering let virke konserverende.
Nogle områder er mere velegnede til standardisering end andre. Enhver kan se fordelen ved
standarder for f.eks. papirformater og alfabetiseringsregler. Mere problematisk er
standardisering af grundlæggende videnskabelige begreber af kontroversiel natur, f.eks.
begrebet "information". Synspunkter på og argumenter for bestemte definitioner af et sådant
begreb er og bør være en del af den videnskabelige debat i selve forskningslitteraturen. Forsøg
332

på at "standardisere" en sådan terminologi er at udråbe sig selv til en overdommer, der tilmed
ikke eksplicit via referencer og analyser behøver forholde sig eksplicit til andre definitioner.
Sirbu & Estrin (1989) omtaler kort teorier om standard-adfærd og indeholder referencer til
yderligere litteratur.
Standardiseringsarbejdet indenfor *BDI-området dækkes af ISO's komité TC 46, der har opdelt
arbejdet på fgl. måde:
TC46/WG1: Lande og sprogkoder.
TC46/SC2: Konvertering af skrevne sprog fra et skrivesystem etil et andet sprog.
TC46/SC3: I&D-terminologi.
TC46/SC4: Protokoller, formater, dataelementer etc. vedr. edb indenfor *BDI, herunder
elektroniske manuskriper og publikationer, *tegnsæt m.v.
TC46/SC8: Statistik med vægt på "performance measures".
TC46/SC9: Dokumentrepræsentation, identifikation og -beskrivelse. Mikroformer, datablade,
referencer og citater, arkivering, *ISBN & *ISSN, *indeksering, *tesauri etc.
TC46/SC10: Fysisk opbevaring af dokumenter.
Man kan skelne mellem "de jure" og "de facto" standarder. IBMs PC er et godt eksempel på en
de facto standard. Indenfor *BDI området kan *Dewey Decimal Classification betragtes som
næsten en de facto standard, der gør, at nyere og forbedrede systemer (f.eks. *Bliss
Bibliographic Classification) ikke kan vinde fodfæste på markedet.
Litteratur: Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2.
udg. Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-
Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
International Organization for Standardization: ISO Standards Handbook 1: Documentation
and information. Third edition. Geneve, ISO, 1988. 1021 sider.
Sirbu, Marvin A. & Deborah L. Estrin: Standards (Vol. 4, side 173-176 i: International
Encyclopedia of Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford:
Oxford University Press, 1989).
Standards: back to the future? Proceedings of a workshop on the future of bibliographic
standards. Boston Spa: British Library, National Bibliographical Services, 1993. 93 sider.
(NBS Occasional Publications, 2).
Tidsskrift: IT Standardnyt. Et nyhedsbrev om standardisering. Hellerup: Dansk Standardiseringsråd,
1.årg.-, 1990-. (12 nr. årligt. Orienterer om standarder indenfor informationsteknologi).
"Statistical bibliography"
Se *"informetrics"
"Stilhed"
Stopord
Se *Recall
Se *Fritekstsøgning
Strengsøgning
Se *Fritekstsøgning
333

"Strukturel kobling"
Winograd & Flores (1987) forstår sprog og kognition som "Consensual
domains". De bygger bl.a. på den latinamerikanske biolog Humberto
Maturana. Der er tale om en gensidig ontogenetisk strukturel kobling, der
ser kognition i et funktionelt, økologisk perspektiv.
"Støj"
"Subject"
Ifølge Maturana er også sproget et "consensual domain". Sproget er en integreret del af en mere
generel "gensidig orienteringsadfærd". Et sprog eksisterer i et samfund af individer og bliver
løbende regenereret eller udviklet gennem den lingvistiske aktivitet og den strukturelle kobling,
der genereres af denne aktivitet. Når sprogtegnet - i modsætning til signaler - ofte beskrives som
"arbitrært" som eet af sprogets definerende træk, så hænger det sammen med, at den strukturelle
kobling har nået et udviklingsniveau, hvor et mere fleksibelt, ubundet kommunikationsmiddel
er hensigtsmæssigt. Sprog er således ikke en samling mekanismer i en "sprogbruger" eller en
samantisk kobling imellem sproglig adfærd og ikke-lingvistiske påvirkninger, som organismen
møder. (Kritik af kognitivismen). Sprogets grundlæggende funktion er - ifølge Maturana - et
orienteringssystem til udvikling af et samarbejde i et domæne af interaktioner mellem individer.
Det at transmittere information eller beskrive et uafhængigt univers som vi kan tale om er en
sekundær funktion.
Winograd & Flores drager konsekvenser for systemdesign. De mest successfulde systemdesign
er ikke de, der prøver fuldt ud at modellere det domæne, de opererer i, men dem der er "på
bølgelængde med" domænets fundamentale struktur, og som tillader modifikation og evolution
af nye strukturelle koblinger.
Overført til informationsvidenskaben kan man sige, at producenter, brugere og informationssystemer
ofte udvikles strukturelt koblede: de udvikles i samme *vidensdomæne og deres
udvikling er gensidigt betinget.
Litteratur: Winograd, Terry & Fernando Flores: Understanding Computers and Cognition.
A New Foundation for Design. Reading, Massachusetts: Addison-Wesley Publishing
Company, Inc., 1987. (Originaludgave 1986).
Se *"Precision"
Se *Emne
"Subject Access Project"
Se *"SAP-Indeksering"
"Subject heading"
Se *Emneoverskrift
"Subject search"
Se *Emnesøgning.
"Subject matter"
Se *Emne
Summering (Opsummering; engelsk: summarisation)
Se *"Abstracts"; *"Semantisk kondensering".
334

"Switching languages"
Et "switching languages" er et klassifikationssystem (eller
deskriptorsystem), der skal muliggøre sammenkobling eller kommunikation
imellem forskellige informationssystemer. Synonyme og nær-synonyme
begreber er: Metasprog; Switching vocabularies; Subject switching; Compatibility
of information retrieval languages; Intermediate index language;
Intermediate languages; "Reclassification"; Brobygning; Intermediate
lexicon concept og Standard Reference Code, SRC.
Begrebet har i en periode været ret benyttet i den informationsfaglige
litteratur, jfr. nedenfor. Det er også omtalt i Informationsordbogen 2. udg,
1991, side 85 med figur side 86. Herudfra kan man let bibringes den
forestilling, at "switching languages" såvel i teori som i praksis muliggør en
sammenkobling mellem forskellige systemer, således at disse kan søges
under eet.
En teoretisk forudsætning herfor må imidlertid være, at de klasser eller
begreber, der skal kobles sammen enten er identiske eller ægte delmængder
(således at een klasse er en del af en anden klasse). Når klasser - som det
oftest er tilfældet i det virkelige liv - overlapper delvist med andre klasser
(og begreber med andre begreber) så kan man man ikke "switche" uden tab
af information: klasserne bliver mere upræcist definerede. Dette gælder
også grove klasser på højt niveau. En gentagen "switchning" vil til slut gøre
klasserne så upræcise, at man er lige så godt stillet uden klassifikation.
Teorien om "switching language" bygger således på en positivistisk/rationalistisk
tro på klassers objektivitet og uafhængighed af de forskellige
systemers kontekster. Der er da heller ikke nogen, der for alvor f.eks. har
forestillet sig en sammenkobling mellem forskellige danske bibliotekers
klassifikationer, databaserne i Dialog eller lignende.
Chamis (1988): Considers the value of switching languages for identifying the appropriate
search terms of various vocabularies and the use of this information to determine the
appropriate on-line search terms for the data bases to be used. Describes the use of an
experimental switching language, the Vocabulary Switching System (VSS), and a thesaural
relationship model developed to measure the degree of compatibility and switching capability
of thesauri and vocabularies. The Compatibility and Switching Values (CSV) were measured
for 6 vocabularies and the results tabulated. The user question used for the tests was for
information on windmills, windpower utilisation and windpowered generators.
Niehoff & Mack (1985): The Vocabulary Switching System (VSS) is presented as an experimental
system designed to enhance search strategies and ultimately retrieval performance
for those who use on-line bibliographic data bases. It contains 15 indexing and retrieval
vocabularies from 12 different suppliers. It is a stand-alone, on-line, data base containing the
subject descriptors and all the syndetic relationships found in the 15 vocabularies. Its major
fields (modules) are: Physical Sciences, Life Sciences, Social Sciences and Business Module.
The overview of VSS shows its structure and explains its types of files. The several types of
evaluations conducted with VSS are as follows: Evaluation of switching strategies and modules;
Formal evaluation involving end users, intermediaries, VSS and publicly available data bases;
Informal evaluation involving information brokers, librarians, information science and library
school graduate students, and data base vendor staff. The results of these evaluation are
summarised
335

Niehoff (1980): The Vocabulary Switching System (VSS) described addresses the problem of
heterogeneous data base vocabularies and indexes, and how these differences can be neutralised
to facilitate multi-base switching. VSS is an experimental, on-line, automated subject switching
system, producing semantic, syntactic, and generic relatives to search terms supplied by the
user. The performance of numerous experimental stacks was evaluated with the aid of coverage,
precision, and speed. Several stacks showed promise for becoming an optimal switching
strategy, that is, a strategy with the combined qualities of high precision and broad coverage.
Results from term level analyses suggest that an optimal strategy could contain word and stem
options, but the placement of these options within an overall strategy is critical. Initial attempts
to evaluate VSS via an actual retrieval experiment were encouraging but inconclusive. Retrieval
results indicate that no single data base is an authoritative source for information sought, and
significantly higher recall is possible when multi-base searching is employed
Vilenskaya (1977): A literature survey based on papers presented at FID's 3rd International
Study Conference on Classification Research, Bombay, Jan 75, plus related papers. The author
concludes that: (1) the development of a unique common information language is not feasible
because of the wide variety of uses to which it would be put; (2) translating from one indexing
language into another (or first into an intermediate language) may result in the loss of too much
information; (3) the only practical solution for today is a switching language operating at a
'crude' level. This is seen as an apparatus with whose help it would be simple to re-address an
enquiry from one information centre to another by converting the enquiry from natural language
or from the terms of the enquirer's indexing language into the broad terms of the switching
language.
Litteratur:
Beling, Gerd & Wersig, Gernot: The new concept of an intermediary language system for
information networks. (Pp 117-121 i: Eurim II: a European conference on the application of
research in information services and libraries; presented by Aslib... 23-25 March 1976,
RAI International Congrescentrum, Amsterdam, Netherlands. Edited by W.E. Batten. London,
Aslib, 1977).
Chamis, Alice Yanosko: Selection of online databases using switching vocabularies. Journal of
the American Society for Information Science, 39(3), 1988, 217-218.
Chamis, Alice Yanosko: The usefulness of switching vocabularies for online databases. (i:
ASIS '85. Proceedings of the 48th ASIS Annual Meeting 1985. Volume 22. Las Vegas,
Nevada, 20-24 October 1985, 311-314. Edited by Carol A. Parkhurst, White Plains, New
York, Knowledge Industry Publications Inc. for the American Society for Information Science,
1985).
Coates, E.J.: Switching languages for indexing. Journal of Documentation, 26 (2) June 70,
102-110. DeHart, F.E.: Topic relevance and BSO switching effectiveness. International
Classification, 9 (2) 1982, 71-76.
Foskett, A.C.: Conclusions [Standard Reference Code]. Aslib Proceedings, 24 (10) Oct 72,
592-594.
Gilchrist, A.: Intermediate languages for switching and control. Aslib Proceedings, 24 (7) July
72, 387-399.
Hisatsune, Kimi: Authority control-beyond global switching of headings. Technical Services
Quarterly, 1 (1/2) Fall/Winter 83, 121-127.
Horsnell, Verina: Evaluation and implementation of an intermediate lexicon (I: Eurim II: a
European conference on the application of research in information services and libraries;
presented by Aslib... 23-25 March 1976, RAI International Congrescentrum, Amsterdam,
Netherlands, 110-112. illus. tables. 4 refs. Edited by W.E. Batten. London, Aslib, 1977).
Horsnell, Verina: The intermediate lexicon: the possibilities for information exchange networks.
(i: Information revolution: proceedings of the 38th ASIS Annual Meeting, volume 12,
Boston, Massachusetts, October 26-30, 1975, 79. 2 refs. Edited by Charles W. Husbands,
Ruth L. Tighe. Washington (DC), American Society for Information Science, 1975).
Horsnell, V.: The Intermediate Lexicon: an aid to international cooperation. Aslib Proceedings,
27 (2) Feb 75, 57-66.
336

Horsnell, V.: Intermediate Lexicon for information science; a feasibility study: final
report. London, Polytechnic of North London, School of Librarianship, July 74, 110p.
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2. udg.
Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-Hanssen.
[Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Kochen, M.: Switching centres for inquiry referral. Proceedings of the conference on interlibrary
communications and information networks, edited by Joseph Becker. Chicago,
American Library Association, 1971, 132-139.
Lloyd, G.A.: Introduction to the FID's SRC [Standard Reference Code] project. FID News
Bulletin, 22(9), 1972, 104-105.
Lloyd, G.A. FID's Standard Reference Code project and UDC improvement programme. Aslib
Proceedings, 24(10), 1972, 580-587.
Lloyd, G.A.: The Universal Decimal Classification as an international switching language. (i:
Subject retrieval in the seventies: proceedings of an international symposium, University
of Maryland, May 14-15 , 1971, edited by H. Wellisch and T.D. Wilson. Westport (Conn.):
Greenwood Publishing Co. and University of Maryland School of Library and Information
Services, 1972, 116-123).
Mishin, V.A.: On the principles and methods of automatic reclassification TITLE (Translated):
O printsipakh i metodakh avtomaticheskoi reklassifikatsii. Sovetskoe Bibliotekovedenie, (3)
1979, 56-68.
Newcombe, D.: SRC [Standard Reference Code]: unverified assumptions. Aslib Proceedings,
24(10), 1972, 587-590.
Niehoff, Robert & Mack, G.: The Vocabulary Switching System. Description of evaluation
studies. International Classification, 12 (1) 1985, 2-6, 16.
Niehoff, Robert: The optimization and use of automated subject switching for better retrieval.
(I: Communicating information: proceedings of the 43rd ASIS Annual Meeting, 1980,
volume 17, Anaheim, California, October 5-10, 1980, 397-400. 8 refs. EDITORS: edited by
A.R. Benenfeld and E.J. Kazlauskas, New York, Knowledge Industry Publications, Inc., (for
ASIS), 1980).
Niehoff, Robert T.; Kwasny, S.: The role of automated subject switching in a distributed
information network. On-Line Review, 3(2), 1979, 181-194.
Niehoff, Robert; Kwasny, Stan; Wessells, Michael: Overcoming the database vocabulary
barrier - a solution. Online, 3(4), 1979, 43, 45-47, 49-54.
Niehoff, R.T.: Development of an integrated energy vocabulary and the possibilities for on-line
subject switching. Journal of the American Society for Information Science, 27 (1) Jan-Feb
76, 3-17.
Niehoff, R.T.; Kwasny, S.: The role of automated subject switching in a distributed information
network. (I: 2nd International Online Information Meeting London 5-7 December 1978,
257-269. (Paper K29). EDITORS: Oxford and New York, Learned Information, 1978).
Rybatchenkov, V.: Development of a Broad System of Ordering for UNISIST purposes.
International Classification, 1(1), 1974, 20-21.
Samuelson, K.: Coordination of diversified data-bases and information networks through multiclassificatory
concept notation in relay-switches and referral-directories
Proceedings of Second Seminar on UDC and Mechanized Information Systems,
Frankfurt, 1st-5th June 1970, conducted by Robert R. Freeman; edited by R. Mogaard--
Hansen and Margit Westring-Nielsen, Copenhagen, Danish Centre for Documentation, 1971,
213-223.
Schmidt, A.-F.; de Wijn, J.H.: Some possibilities for a new 'reformed' UDC (suitable for
extension of the Standard Reference Code. DK-Mitteilungen, 16(5), 1972, 19-21.
Scibor, E.: Standard Reference Code - an attempt at elaboration of a code linking various
indexing languages. Akt. Probl. Inf. Dokum., 18 (Special issue), 1973, 32-36.
Silvester, June P. & Paul H. Klingbiel: An Operational System for Subject Switching Between
Controlled Vocabularies. Information Processing & Management, 1993, vol. 29(1), 47-59.
Silvester, June P.; R.Newton & P.H.Klingbiel: An Operational System for Subject Switching
Between Controlled Vocabularies: A Computational Linguistics Approach. Washington,
DC: National Aeronautics and Space Administration [NASA], 1984. (NTIS No. N85-11903).
337

Symbol
Synergi
Syed Sirajul Husain: An indexing system: switching language for integrating automated
information networks. Ann Arbor, Michigan, University Microfilms International, 1981,
221p.
van der Laan, A.& de Wijn, J.H.: UDC revision and SRC project: relations and feedback.
Unesco Bulletin for Libraries, 28(1), 1974, 2-9.
Vickery, Brian & McIlwaine, I.C.: Structuring and switching: a discussion of the Broad System
of Ordering. International Forum for Information and Documentation, 4(3), 1979, 13-15.
Vilenskaya, S.K.: On the compatibility of different information retrieval languages within the
integrated information system. (in: New trends in documentation and information: proceedings
of the 39th FID Congress, University of Edinburgh, 25-28 September 1978, 315-325.
EDITORS: edited by Peter J. Taylor. London, Aslib, 1980).
En form for *tegn, der betegner noget ved konvention, d.v.s. som er et tegn
ved - med Pierces ord - "at det bruges og forstås som sådant (f.eks. lammet i
kristen symbolik). Almindeligvis regnes ord som symboler, da de er
konventionelle, socialt dannede tegn. Saussure skelner dog mellem
sprogtegn (herunder ord) og symboler, idet der ved sprogtegnet er et
"abitrært" (vilkårligt eller ubundet) forhold mellem udtryk og indhold, mens
der i symbolet er en rest af et naturligt bånd mellem udtryk og indhold.
I datalogi opfattes computeren som en symbolbehandlende maskine. I
*kognitive paradigme opfatter psykologiske processer som
informationsprocesser d.v.s. formel symbolbehandling a la
computerprocesser.
Litteratur: Langer, Susanne K.: Menneske og symbol. En studie i fornuftens, ritualets og
kunstens symboler. København: Gyldendal, 1969. 320 sider. (Gyldendals Uglebøger; Oversat
fra amerikansk efter "Philosophy in a New Key. A Study in the Symbolism of Reason, Rite and
Art" af Christian Kock).
Lübcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. København: Politikens Forlag, 1983, side 362
Synergi betyder samvirke, medvirkning, gensidig forstærkning af isolerede
faktorer. Ved *informationssystemer er synergi en overordentlig væsentlig
faktor. F.eks. kan to personlige datamater hver for sig fuldt ud retfærdigøre
deres omkostninger til de opgaver, de kan varetage isoleret. Forbinder man
dem i et *netværk, forstærkes deres funktioner yderligere, idet de f.eks. kan
kommunikere med hinanden, deles om en printer etc.
Litteratur: Howard, Jeanne G.: Synergy for research library collections. Libri, 38(3), 1988,
205-209.
Synlighed
Et dokuments synlighed i biblioteker, i databaser, i referencer hos andre
dokumenter m.v. spiller en væsentlig rolle for, om dokumentet identificeres
af de *brugere, der har et potentielt behov for det. Een central
informationsvidenskabelig bestræbelse går ud på at sikre *bibliografisk
kontrol. Hele *emnedata-problematikken vedrører også dokumenters
synlighed.
338

I forbindelse med udarbejdelse af citationsindekser (jfr. *citationsindeksering) udarbejdes
"Journal Citation Reports", hvoraf fremgår hvilke tidsskrifter, der er de mest citerede. Målet
"Impact factor" angiver de mest citerede tidsskrifter i forhold til deres sidetal. Et tidsskrift med
en høj "impact factor" vil altså teoretisk give en artikel en større synlighed på markedet end et
tidsskrift med en lav "impact factor". Ræsonnementet forudsætter imidlertid, at målet er størst
kvantitativ synlighed, ikke størst synlighed overfor en kvalitativt afgrænset brugergruppe.
Indenfor videnskabelig dokumentation ligger en uudtalt forudsætning, at
videnskabelig viden ikke - som massemedierne - bliver synlig via en ren
kommerciel markedsføring, men via xxx
Se også *Bibliografisk kontrol;
Syntaktiske anordninger
Syntaktiske anordninger er foranstaltninger, der skal øge *præcisionen i
informationssøgning, hvor den manglende præcision er forårsaget af
søgetermernes grammatiske betydning.
Søgning efter litteratur om "børn af blinde forældre" vil, hvis man søger på fællesmængden af
dokumenter indexeret med termerne "børn", "blinde" og "forældre" give anledning til, at man
drukner i litteratur om "forældre til blinde børn". På baggrund af sådanne erfaringer har man
arbejdet med at indbygge syntaktiske anordninger i *ir-sprog (f.eks. "Roles", "links", senere
"Precis-strenge").
"Roles" og "links", udgør tidlige forsøg på at konstruere syntaktiske anordninger. "Links" er en
teknik, hvor indexord kan optræde i forskellige felter eller delfelter efter gruppe eller klasse,
således at søgning kan afgrænses til de pågældende felter. "Roles" betegnes også "relationelle
indikatorer", og er en indikator knyttet til en indexterm, der angiver hvilken specifik type
relation, der består mellem indexeringsord indbyrdes. Begge typer blev snart opgivet igen.
Spang-Hanssen (1976, p. 22) begrunder dette: "Thus the idea of a syntactic pattern is not
particularly fit for indexing. If an indexer concentrates on a particular syntactic pattern and,
accordingly, ascribes particular syntactic roles to the terms in question, the indexing may turn
out to be too narrow, to put too many restrictions on the combinability of terms, "to introduce
too much structure". The result will be unsatisfactory retrieval, since a document may - for
reasons of role structure - not be retrieved, in spite of the fact that it might be relevant from a
less restrictive point of view".
Trods ovenstående, må det nok betegnes som et åbent spørgsmål, om der ikke fortsat er et stort
behov for syntaktiske anordniger i ir-sprog, og om en del af forklaringen på den hurtige
opgivelse af disse teknikker ikke snarere er at finde dels i omkostningssiden ved at administrere
dem, dels i det forhold, at andre sider af genfindingsteknikken udviklede sig så hastigt på det
pågældende tidspunkt, at det forekom omsonst at interessere sig for noget, der gav en så relativ
marginal forbedring.
Litteratur: Austin, Derek: PRECIS: a Manual of Concept Analysis and Subject Indexing.
2. ed. London: British Library, 1984.
Austin, Derek & J.A.Digger: PRECIS: the Preserved Context Index System. Library
Resources and Technical Services, 21(1), 1977, 13-30.
Spang-Hanssen, Henning: Roles and links compared with grammatical relations in natural
language. København: DTL, 1976. 40 sider.
339

Systemanalyse
Systemanalyse er studiet af aktiviteter, procedurer, metoder og elementer
med henblik på design eller modifikation af informationssystemer. Begrebet
anvendes især i *datalogi, indenfor hvilket en system analytiker er en
person, der designer informationsbehandlingssystemer, der i større eller
mindre udstrækning implementeres i en computer.
Litteratur: Alnor, Karl & Jens Otto Sørensen: Introduktion til systemanalyse. 2. udg. Århus:
Tenakel, 1991.
Leimkuhler, Ferdinand F.: Operations research and systems analysis. (i: Evaluation and
scientific management of libraries and information centres, 131-163. Edited by F.W. Lancaster ,
C.W. Cleverdon. Leyden, Noordhoff, 1977).
Se også *Operationsanalyse; *"Systemteori".
"Systems approach"
Se *Systemteori
Systemteori
Systemteori som dette begreb f.eks. defineres af von Bertalanffy (1968) og
andre, udgør et forsøg på at opfatte verden som en helhed, d.v.s. et forsøg
på at imødegå videnskabens mere atomistiske og mekaniske tilgange, hvor
dele eller elementer af et system undersøges isoleret. Systemteorien har
påvirket mange videnskaber, herunder tekniske fag, ledelsesfag
("management science"), matematik, politisk videnskab, psykologi og
sociologi såvel som biblioteks- og informationsvidenskab (LIS).
Systemteori findes i forskellige varianter og har nogle beslægtede fag. Her
kan f.eks. opregnes "GST" ("General Systems Theory"); "systems
approach"; *kybernetik samt *operationsanalyse. GST er især en
videnskabsteoretisk orientering, der forsøger at forstå verden som opbygget
af systemer. "Systems approach" betegner en fremgangsmåde, der løser
problemer fra et helhedsperspektiv, ikke ud fra løsning af bundter af
småproblemer, der herefter søges kædet sammen.
Indenfor LIS har systemteori især øvet indflydelse på følgende
forskningsområder: Generel ledelsesteeori; evaluering af biblioteker og
informationssystemer, organisering af information; design af informations
systemer; curriculum design i LIS. LIS har for det meste overtaget system
teori via andre fagområder som f.eks. almen "business management".
Systemteori anlægger en mere kompleks form for betragtning af
årssagssammenhænge. Hvor forskning måske i tidligere faser har været
mere tilbøjelige til at se på enkelttingene isoleret (hvad enten det f.eks. er
biblioteker eller fugle), så er der nu en større tilbøjelighed til at beskrive
tingenes vekselvirkning. (Tænk f.eks. på beskrivelsen af enkeltdyr og -
planter, der senere i højere grad blev suppleret med beskrivelser af
"økosystemer").
340

En biblioteksmodel er noget andet et et bibliotekssystem. Det kan være f.eks. en fysisk model af
en biblioteksbygning (til orienteringsformål), en budgetmodel (som Statens Bibliotekstjenestes
udkast til styringsformål), en statistisk model over udlånsfordelinger (f.eks. til beslutninger
vedr. magasinering af bøger), en simulationsmodel over forespørgsler til forskningsformål etc.
Modellen tjener et bevidst praktisk formål. En model behøver ikke have karakter af et system,
men den kan meget vel have det.
Heinz Liebscher gør opmærksom på, at systemer kan være matematisk formulerede. De kan
nogle gange fungere som modeller. (Systemmodeller). Hvor en model jo er et objekt, der
anvendes for at løse en bestemt opgave, så udgør systemer dels noget i virkeligheden (materielle
systemer), dels noget i vor bevidsthed. Solsystemet er således et virkeligt, materielt system. Det
er ikke blot en model, vi konstruerer for at kunne foretage praktiske forudsigelser (vi kan
derimod lave en model af solsystemet, f.eks. på edb). Systemegenskaber er således objektive
egenskaber, vi iagttager i tingene - hvis vi har de teoretiske forudsætninger til at observere dem.
En systembetragtning indebærer ikke at systemet i modsætning til modellen tilsigter identitet,
således som Kirkeby (1986) hævder. Det er f.eks. således, at systemet "solsystemet" kan
opfattes som et mekanisk gravitationssystem, hvorved der abstraheres fra alle dets øvrige
egenskaber, f.eks. elektromagnetiske forhold. Så her har OFK ganske simpelt hen taget fejl, og
har altså ikke med dette "fundet" nogen forskel på model og system.
Som sagt er systemteori een betragtningsmåde, der fremhæver visse
perspektiver på andre perspektivers bekostning. Det er altid væsentligt at
interessere sig for, hvad konsekvenserne af bestemte betragtningsmåder
bliver. Der er ingen tvivl om, at nogle grundlæggende perspektiver i
systemteorien med rette har fået stor indflydelse i megen
videnskabsteoretisk tænkning. På den anden side kan der også findes
eksempler på meget problematiske tendenser til f.eks. at reducere den
menneskelige kultur og det menneskelige samfund til det, som det har
fælles med atomer og celler etc., således som dette f.eks. gøres hos J.G.
Miller (1978). Hvor der på den ene side kan være tale om en sund
forskning, der opstiller almene principper af matematisk art for systemers
funktion, en slags moderne metafysisk materialisme, kan der på den anden
side være tale om noget idealistisk teori, hvor grundfilosofiske principper
erstattes af systemlære hvor der anvendes utrolige og firkantede generaliseringer,
f.eks. om adfærdsprincipper fælles for solsystemer, celler, dyr,
mennesker og samfund, hvorved hvert "systemniveau's" egenart helt
negligeres. En kritik af ideologiske tendenser i systemteorien præsenteres af
Lilienfeld (1978).
Informationsvidenskaben har ret ureflekteret overtaget systembetragtningen
bl.a. via datalogien. Der er derfor i informationsvidenskaben behov for en
nærmere udforskning af systemteorien, dens sammenhæng med og
konsekvenser for andre teoretiske betragtningsmåder, dens teoretiske og
historiske indflydelse, dens potentialer og dens begrænsninger.
Systemteori har sine kritikere, der bl.a. påpeger denne teoris tendens til
virkelighedsflugt. Weyer (1994) konkluderer således:
"Das Resümee dieser Rezension unterstellt als Ziel der soziologischen Forschung, daß diese
zumindest gelegentlich neue Lösungen und nicht nur stets neue Problemformulierungen produzieren
sollte. Aus dieser Perspektive wirkt eine soziologische Konzeption unbefriegend, die -
im Sinne Luhmanns - nichts erklären will und aucht nichts erklären kann, sondern sich mit der
341

Undurchschaubarkeit der Welt zufriedengibt. Eine Soziologie, für die das Wirkliche derart
unaussprechlich ist, daß sie ihre Hauptenergien derauf richtet, besonderes wortreiche Formen
des Drumherum-Redens zu entwickeln, die keine Hypothesen entwickelt und keine Heuristiken
zur Verfügung stellt, ist soziologish unproduktiv; dies bestätigt sich auch dadurch, daß alle systemtheoretisch
inspirierten Versuche, sich der Wircklichkeit anzunähren, notwendigerweise
aus der Systemtheotheorie herausführen" (Weyer, 1994, p. 146).
Litteratur: Bertalanffy, Ludwig von: General Systems Theory: Foundations, Development,
Applications. Rev. ed. New York: George Braziller, 1968. 295 sider.
Bhagat, Nazir A.: Information dissemination-a systems viewpoint. IEEE Transactions on
Professional Communication, PC-20 (2) Sept 77, 76-79.
Churchman, C. West: The Systems Approach. New York: Dell Publ. Co., 1968. 234 sider.
Dahlbom, Bo & Lars Mathiassen: Struggling with Quality. The Philosophy of Developing
Computer Systems. Göteborg: University of Göteborg, 1991. 253 sider. (Gothenburg Studies
in Information Systems 4) (Chapter 3: Systems thinking).
Foskett, Douglas J.: Review: information and general system theory. Journal of Librarianship,
4(3), 1972, 205-209. [Information science; Systems theory (influence)]
Foskett, D.J.: General Systems Theory and the organisation of libraries.(i: Studies in Library
Management, Volume Two London, Clive Bingley, 1974, 10-24).
Foskett, Douglas J.: Systems theory and its relevance to documentary classification
International Classification, 7(1), 1980, 2-5.
Fugmann, R.: On the role of subjectivity in establishing, using, operating and evaluating
information retrieval systems. Treatise II on retrieval system theory. Information Storage &
Retrieval, 9(7), 1973, 353-372.
Habermas, Jürgen: Systemteori om samfundet eller socialkybernetik (i: Jürgen Habermas:
Teorier om samfund og sprog. Artikler 1961-76 udvalgt og med indledninger af Jørgen Dines
Johansen og Jens-Glebe-Møller. København: Gyldendal, 1981. side 97-118).
Kirkeby, Ole Fogh: En introduktion til modelbegrebet og systembegrebet.(i: Videnskabsteori
og metodelære for erhvervsøkonomer. Redigeret af Heine Andersen. København:
Samfundslitteratur, 1986, kapitel 9, side 267-307).
Kluth, Rolf: Theoretische Grundlagen der Bibliothekssysteme. (i: Bibliothek und Buch in
Geschichte und Gegenwart: Festgabe fuer Friedrich-Adolf Schmidt-Kuensemueller zum
65. Geburtstag am 30. Dez. 1975, 151-162. Munich: Verlag Dokumentation, 1976).
Kubatova, Vera & Tlusty, Vojtech: Systemovy pristup ke studiu spolecenskych informacnich
systemu: koncepce potreb, informacnich potreb a pozadavku, pojeti systemu a informacniho
systemu [Oversat titel: A systems approach to the study of social information systems: the
concepts of needs, information needs and requests, systems and information systems]
Ceskoslovenska Informatika, 18(9), 1976, 233-238.
Liebscher, Heinz: System. (i: Philosophisches Wörterbuch. Hrsg. von Georg Klaus und
Manfred Buhr. Leipzig: VEB Bibliographisches Institut).
Lilienfeld, Robert: The Rise of Systems Theory. An Ideological Analysis. New York, 1978.
Mansfield, Una: The systems movement: an overview for information scientists. Journal of the
American Society for Information Science, 33(6), 1982, 375-382. Marchant, Maurice P.: An
open system theory approach to library effectiveness. (i: Library effectiveness. A state of the
art 151-159. New York, Library Administration and Management Association, 1980).
Mattessich, Richard: The systems approach: its variety of aspects. Journal of the American
Society for Information Science, 33(6), 1982, 383-394.
Mikhailov, A.I. & R.S.Giljarevskij: An Introductory Course on Informatics/Documentation.
U.s.: United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization [ca. 1970].
(com/ws/147). side 186.
Miller, James Grier: Living Systems". New York: McGraw-Hill, 1978.
Neelameghan, A.: Systems thinking in the study of the attributes of the universe of subjects (i:
Information Science: Search for Identity; edited by Anthony Debons New York, Marcel
Dekker, Inc., 1974, 139-170).
Orr, J.M.: Libraries as communication systems. Westport, Conn. & London: Greenwood
Press, 1977, 220 sider. (Contributions in librarianship and information science No. 17)
342

Særtryk
Parker, E.B.: Systems theory analysis of feedback mechanisms for information systems. (i:
Users of documentation: FID International Congress on Documentation, Buenos Aires,
21-24 September, 1970. The Hague, FID, 1970, 22p).
Shapiro, Emmanuil L.: The functions of information work in the scientific communications
system. International Forum for Information and Documentation, 4(2), 1979, 3-6.
Steinbacher, Karl: System/Systemtheorie (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und
Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix
Meiner Verlag, 1990. Side 500-506).
Strong, Gary W.: Adaptive systems: the study of information, pattern and behavior. Journal of
the American Society for Information Science, 33(6), 1982, 400-406.
Tou, J.T. (Ed.): Advances in information systems science. Vol. II. New York, London,
Plenum Press, 1969, 351p.
Weyer, Johannes: Wortreich drumherumgeredet: Systemtheorie ohne Wirklichkeitskontakt.
Soziologische Revue, 1994, 17(2), 139-146 ("Sammelbesprechung" seks nye tyske
bøger om (især Niklas Luhmanns udgave af) systemteori).
(Engelsk: reprint). Et *dokument, der er en separat udgivelse af en artikel,
f.eks. tidsskriftsartikel eller festskriftsartikel. Principielt bør særtryk ses som
stedfortræder for den egentlige publikation. Ofte indeholder særtryk
imidlertid deres egen paginering, hvad der vanskeliggør præcis
videnskabelig citering med sideangivelse. Der er også eksempler på, at der
er foretaget rettelser og andre ændringer i særtryk, hvilket kan gøre det
nødvendigt at sammenholde særtrykket med selve publikationen.
Se også *preprint.
Søgediagram
Se *Algoritme
Søgesprog
Et tvetydigt begreb. I Informationsordbogen (DS/INF 1991) henvises der
fra søgesprog til *kommandosprog (d.v.s. et teknologisk systemsprog, der
ikke vedrører dataindholdet). Begrebet anvendes nogle gange i betydningen
*IR-sprog, d.v.s. hvorvidt der f.eks. søges på klassifikationskoder,
deskriptorer, ikke-kontrollerede emneord, titelord etc. På grund af
ovenstående tvetydighed bør betegnelsen undgås eller præciseres.
Litteratur: Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2.
udg. Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning Spang-
Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Søgeord
Søgeord, søgeterm, søgeudtryk
Søgeprofil
"TARGET"
En *algoritme til *informationssøgning introduceret af databaseværten
Dialog i december 1993. Algoritmen er ikke offentliggjort, men bygger
ifølge brugsvejledningen på statistisk analyse af søgetermers frekvens og
343

nærhed i de enkelte poster og frekvens i hele databasen. De fundne
dokumenter *vægtes og output rangordnes efter faldende vægt.
Litteratur: TARGET on Dialog: "How-to" guide. Palo Alto, USA: Dialog, 1993.
Se også *Match
Tavshedspligt
Se *Brugerrelationer, etiske aspekter
Tegn
Tegnsæt
Noget, der står for noget andet; et fysisk objekt, der viser hen til noget
andet, udtrykker noget, betyder noget. Tegn kan bl.a. være ikoner, signaler,
symboler og sprogtegn. Videnskaben *semiotik er læren om tegn.
Litteratur: Leiman, M.: The concept of sign in the work of Vygotsky, Winnicott, and Bakhtin:
Further integration of object relations theory and activity theory. British Journal of Medical
Psychology, 1992, 65, 209-222.
Pelc, Jerzy: Sign (Vol. 4, Side 62-65 i: International Encyclopedia of Communications Vol.
1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford University Press, 1989).
Et udvalg af symboler (*tegn), f.eks. alfabetet, taltegnene, grammatiske
tegn, grafiske tegn og tegn for funktioner som mellemrun, linieskifte etc.
I computere afgøres størrelsen af givne tegnsæt af computerens kapacitet. En 5-bit kode kan
repræsentere 32 forskellige tegn, en 7-bit kode giver mulighed for 128 forskellige tegn, en 8 bit
kode 256 tegn o.s.v. Den mest udbredte standard for repræsentation af tegnsæt er ASCII.
"Teknisk fix"
Se *Informationsteknologi
Teknologi
Teknologisk Institut og tekniske informationscentre (TIC´er),
Teknologihistorie
Se *Informationsteknologi, milepæle
Teknologikritik
Der findes mange former for teknologikritik. Teknologifjendskab er en
negativ holdning til teknologi. De mennesker, der har en sådan negativ
holdning kaldes ofte "maskinstormere". Teknologifjendskab er en ideologi,
ligesom modsætningerne teknologi- og *informationsideologi og
informationsfetichisme. Måske kan man betragte rapporten "Kommerciel
on-line søgning. En fed og klam fidus". udgivet af Roskilde
Universitetscenter for en sådan teknologifjendtlig ideologi - på det
pågældende tidspunkt (jfr. Hjørland, 1983).
Der findes imidlertid også teknologikritik på et højt fagligt niveau. Siggaard
Jensen & Skovmose (1968) er et sådant eksempel.
344

Litteratur: Siggaard Jensen, Hans & Ole Skovsmose: Teknologikritik. Et teknologifilosofisk
essay. Herning: Systime, 1986. 142 sider.
Hjørland, Birger: Anmeldelse af: "Kommerciel on-line søgning. En fed og klam fidus".
Roskilde Universitetsbibliotek, 1982. 44s. Bogens Verden, 1983, 65, (nr. 7), side 443-445.
Se også *Informationsideologi.
Teknometri
Frenkel et al (1994) definerer: ""Technometrics" is a multidimentional
index of technological excellence. Technometric profiles permit objective
comparison of product and process quality between companies, industries
and nations. They are applicable to services as well as goods, to low-tech as
high-tech products, and provide basic quantitative indicators sometimes
helpful in constructing technology policy".
Tekst
Litteratur: Frenkel, Amnon et al. Technometric evaluation and technology policy: the case of
biodiagnostic kits in Israel. Research Policy, 1994, 23(3), 281-292.
Se også: *Scientometri; *Bibliometri; *Informetrics
Een type af dokumenter eller en del af et *dokument, der er karakteriseret
ved verbale eller sproglige symboler i visuel form. (Som modsætning til
ikke-verbale symboler, herunder tal og *billeder og som modsætning til
lydoptagelser af mundtligt sprog).
Indenfor lingvistikken opererer man med en særlig subdisciplin,
"tekstlingvistik", der bl.a. beskæftiger sig med teksttyper og deres
opbygning. Togeby, 1977, side xxx finder således, at der eksisterer 7 typer
af tekstarter:
........
Belkin & Robertson (1976, side 201) definerer: "A text (in information science) is a collection
of signs purposefully structured in by a sender with the intention of changing the imagestructure
of a recipient. Information (in information science) is the structure of any text which is
capable of changing the image-structure of a recipient".
I informationsvidenskaben spiller videnskabelige tekster en særlig
betydningsfuld rolle. Til præcisering af dette begreb skriver Molina (1993,
in press):
"Since texts vary greatly in intention and style, and since the problems of language analysis are
evident, we shall restrict our attention to a type of text that covers the greater part os scientific
production: the scientific text. This has certain diffferentiating qualities, such as its stereotyped
rhetoric structure AMRC (aims, methodology, results and conclusions), together with a
particular and highly formal style; the content objectivity, or the harmony with the scientific
reality; the use of a a scientific sub-language compared to normal or everyday language; and
above all the priority given to what is implicit, that already-known "old" information,
accumulated throughout the centuries by humanity thanks to documentary tradition and,
consequently, to science itself as a human creation. The fact is that in scientific texts a large
345

quantity of information is usually presupposed, this presupposition being an important factor to
be taken into account when carrying out analytical tasks. It is true that the text is a symbol in
which what is omitted does not mean a lack of, or insufficient, information but rather a
significant reference mark foreseen in the conditions themselves of its semantic existence".
Litteratur: Belkin, N.J. & Robertson, S.E.: Information science and the phenomenon of
information. Journal of the American Society for Information Science, 27, 1976, side 197-
204.
Europäische Enzyclopädie zu Philosophie und Wissenschaften. Hrsg. von Hans Jörg
Sandkühler et al. Hamburg: Felix Meiner Verlag, 1990. Bind 4, Side 571-575 og 575-580;
Artiklerne "Text" og "Textlinguistik" (og disses referencelister).
Togeby, Ole: Om sprog. En introduktionsbog. København: Hans Reitzel, 1977, 220 sider.
Molina, Maria Pinto: Cross-Disciplinary Contributions to the Concept and Practice of
Documentary Content Analysis. In press, Journal of Documentation, 1993. manus: 24 sider.
Se også *dokument.
Tekst-retrieval
Se *Information retrieval
Tema
Politikens Nudansk ordbog, 1984: "Tema -et, -er (fra græsk théma (gen. -matos) det opstillede,
opgave) emne, grundtanke; (i musik) motiv: t. med variationer".
I dagligsproget anvendes begrebet tema ofte synonymt med *emne, jfr.
Nudansk ordbog. Indenfor informationsvidenskaben vil vi foreslå en
sondering, hvor begrebet emne anvendes i en mere præcis betydning som
det, *emneanalysen sigter imod at afdække, mens begrebet tema anvendes
på en bredere måde f.eks. om et dokuments gennemgående linie. I nogle
former for *indeksering - især i den mere summariske - vil et dokuments
emne være identisk med dets tema, men i den mere målrettede og dybtgående
emneanalyse kan meget andet end et dokuments gennemgående
tema gøres til genstand for emneanalysen. Salton et al. 1994) har arbejdet
med automatisk "theme generation" udfra statistiske modeller.
Den dagligdags anvendelse af begrebet tema kan f.eks. belyses ved at tidsskrifter har
"temanumre"; børnene i skolen har "temauge" eller at boghandleren opstiller bøgerne i temaer
som "kønsroller", "sundhed" o.s.v. Det, der karakteriserer denne anvendelse af temabegrebet er
1) det er forskelligt fra fagbegrebet (kønsroller hører under mange fag, bl.a. sociologi og
psykologi). 2) Det er et klassifikatorisk begreb, der anvendes uden for store logiske ambitioner:
det er en grovsortering efter et vist fællespræg. Tematisk ordning er således velegnet til
grovsortering, til opstillingssystemer etc., men begrebet er uegnet som et mere præcist
analyseinstrument.
Weinberg (1988) fremhæver distinktionen mellem "theme" og "rheme" (samt mellem
"aboutness" og "aspect" samt ""topic" og "comment". Lancasters kommentar (1991, side 11)
hertil er: "She fails to convince that these distinctions are really usefull in the context of
indexing or that it might be possible for indexers to maintain such distinctions".
Litteratur: Lancaster, Wilfrid F.: Indexing and Abstracting in Theory and Practice.
London: The Library Association, 1991. 328 sider.
Salton, G..; J.Allan; C.Buckley & A.Singhal: Automatic-analysis, theme generation, and
summary of machine-readable texts. Science, 1994, 264(5146; jun 3), 1421-1426.
346

Teori
Weinberg, Bella Hass: Why indexing fails the researcher. The Indexer, vol. 16 (no. 1, april),
1988, side 3-6.
Se også *"Aboutness; *Fag.
Teori tilhører en familie af begreber, hvortil også hører f.eks. hypotese
(antagelse eller formodning), *paradigme (rammeteori), empirisk
generalisering og deduktivt system. En teori er en systematisk ordnet
mængde af udsagn om et genstandsfelt. I modsætning til en hypotese, er en
teori afprøvet i forskerkollektivet, og har således status af en kollektivt
accepteret antagelse, men er naturligvis ikke derved identisk med evidens,
fakta eller lov.
Indenfor kognitiv videnskab arbejder nogle forskere udfra den antagelse, at
*vidensdomæner har karakter af teorier, og at f.eks. børns begrebsindlæring
ligner videnskabsfolks begrebsindlæring. Denne teori betegner Gopnik &
Wellman (1994) som "The theory theory", og samme teori gør sig gældende
i Hjørlands *"domæneanalyse", jfr. f.eks. Hjørland, 1993, f.eks. i analysen
af begrebet *informationsbehov. D.v.s. når psykologer f.eks. studerer børns
begrebsudvikling, når informationsforskere studerer brugeres
informationsbehov og når videnskabsteoretikere studerer forskeres
problemløsning, så er der dybest set tale om samme type problemer og
processer. Heri ligger den dybe betydning af teori (herunder
*videnskabsteori) for *informationsvidenskaben.
Litteratur: Gopnik, Alison & Henry M. Wellman: The theory theory. (Kap. 10, side 257-293 i:
Hirschfeld, Lawrence A. & Susan A. Gelman (eds.): Mapping the mind. Domain specificity
in cognition and culture. Cambridge: Cambridge University Press, 1994. 516 sider.
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Et bidrag til en teori på
kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid, 1993. 259 sider.
Se også *"Informationsvidenskab, teori"; *"Love (Informationsvidenskabelige)".
Terminologi
Et vidensdomænes, specielt en videnskabs samlede termini ("Fagtermer"/-
"Tekniske termer"/"Termini technici"). Opregnes typisk i fagordbøger.
Terminologi er ofte underkastet *standardisering.
Termini i en videnskab kan enten stamme fra et naturligt sprog eller være kunstigt skabt, og
deres betydning defineres mere eller mindre eentydigt indenfor en videnskabs rammer.
Begrebet "arbejde" defineres således helt forskelligt i f.eks. fysik og økonomi.
Se også *fagsprog;
Tertiære informationssystemer
Den mest almindelige betydning af tertiære informationssystemer er
systemer, der virker som integrerende og syntetiserende mekanismer i
kommunikationssystemet. F.eks. oversigtslitteratur, *encyclopædier o.lign.
Betegnelsen tertiære fremkommer fordi afhandlingslitteraturen opfattes som
det primære, registreringen i bibliografier som det sekundære og syntesen af
347

enkeltbidragene fra den bibliografiske registrering opfattes som det tertiære.
Nogle gange benyttes terminologien imidlertid modsat (Kolding Nielsen,
1983, side 119), og atter andre taler anvender betegnelsen sekundær om
såvel bibliografier som oversigtslitteratur.
Litteratur: Kolding Nielsen, Erland: Det rette værk til rette låner. Formidling af faglitteratur.
(i: Biblioteket. Festskrift til Preben Kirkegaard. København: Danmarks Biblioteksskole,
1983. Side 104-123.
Unisist. Study Report on the feasibility of a World Science Information System. Paris:
UNESCO, 1971
Se også *Encyclopedi; *Metaanalyse.
Tesaurus
Type af normativ ordbog, der bl.a. viser semantiske relationer mellem
termer. Har vundet stor betydning indenfor *"information retrieval". Findes
ofte i elektronisk form knyttet til bibliografiske databaser.
Vigtige begreber og semantiske relationer anvendt i tesauri
Deskriptor Kontrolleret emneord. (Se *Deskriptor).
Deskriptor code Talkode, der repræsenteret deskriptoren.
"Scope note" Note, der forklarer deskriptorens betydning og anvendelse i den
pågældende tesaurus.
Non-deskriptor Term i en tesaurus, der ikke er en descriptor, typisk et synonym.
U: Use Henvisning til descriptor. (Nogle gange, f.eks. i INSPEC-thesaurus,
1993, betegner de termer, der henvises fra "lead-in" terms or crossreferences).
UF: Used For Foretrukne term, "Prefered term" krydshenviser til "lead-in"-termer.
BT: Broader term Overbegreb. Nogle gange skelnes imellem generiske overbegreber og
partitive overbegreber.
BTG: Broader Term Generic
Eksempel: Løver
BTG: Pattedyr
BTP: Broader Term Partitive
Eksempel: Sjælland
BTP: Danmark
NT: Narrower term Underbegreb. Her kan tilsvarende skelnes imellem generiske og
partitive underbegreber.
NTG: Narrower Term Generic
Eksempel: Pattedyr
NTG: Løver
NTP: Narrower Term Partitive
Eksempel: Danmark
NTP: Sjælland
RT: Related term Beslægtet term af anden art end den generiske relation.
TT: Top term. Symboliserer det øverste hierarkiske niveau i tesaurussen.
Eksempel: Sjælland
BTP: Danmark
TT: Geografiske områder
Roteret indeks Alfabetisk register, hvor ord i sammensatte udtryk
er opslagstermer
Thesaurofacet *Facet anvendt i tesauri
348

Text
Litteratur: Aitchison, Jean & Alan Gilchrist: Thesaurus Construction: a Practical Manual.
2. ed. London: ASLIB, 1987. 173 sider.
DIN 1463 Erstellung und Weiterentwicklung von Thesauri: Einsprachige Thesauri. 2.
Ausg. Berlin: Deutsches Institut für Normung e.V., 1987. 12. sider. (DIN 1462, teil 1).
Foskett, Douglas J.: Thesaurus (i: Kent, Allan (ed.): Encyclopedia of Library and
Information Science, Vol. 30. New York: Marcel Dekker, 1975, side 416-463.
ISO 2788: Guidelines for the Establishment and Development of Monolingual Thesauri.
2.ed. International Organisation for Standardisation (ISO), 1986.; også som dansk standard:
DIS 2788, Retningslinier for opbygning og udvikling af ensprogede tesauruser. Hellerup:
Dansk Standardiseringsråd, 1985. 65 sider (mimeo.).
Krooks, David A. & F.W. Lancaster: The Evolution of Guidelines for Thesaurus Construction.
Libri, 1993, 43(4), 326-342.
Rada, Roy: Maintaining Thesauri and Metathesauri. International Classification, 1990, side
158-164.
Roberts, Norman: The Pre-History of the Information Retrieval Thesaurus. Journal of
Documentation, 1984, 4(4), side 271-285.
Sparck Jones, Karen: Thesaurus. Bind II, side 1605-1613 i: Encyclopedia of Artificial
Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons, 1992.
Van Dijk, Bureau Marcel: Definition of Thesaurus Essential Characteristics. Vol. 1-2.
Bruxelles: 1976.
Se også *Semantik;
Se *tekst
"Text summarization"
Se *"Abstracts"; *"Semantisk kondensering";
Thesaurus
Se *Tesaurus
Tidsskrift
*Publikationsform. *Periodicum (sædvanligvis med en frekvens på under et
år).
Som det første egentlige tidsskrift betragtes sædvanligvis Journal des Sçavants, der blev
grundlagt i Paris 1665. Det bragte uddrag af nye bøger samt bibliografi over nyudkommen
litteratur. Samme år grundlagdes det første videnskabelige tidsskrift, Philosophical
Transactions, udgivet af Henry Oldenburg, sekretær ved Royal Society of London. Før
tidsskrifterne opstod var den løbende kommunikation mellem de videnskabelige selskaber og
akademier baseret på personlig korrespondence. Bøger blev betragtet som den endelige
komunikationsform, men var for langsomme i fremstilling (Jfr. Kronick, 1976). Brevenes
begrænsning bestod ikke primært i deres begrænsede spredning men i mulighederne for, at der
under cirkulationen opstod plagiat, "filosofisk tyveri", forvanskninger og forsinkelse i
eliminering af forkerte resultater.
Andersen (1988, side 187-8) skriver: "De videnskabsspecialiserede, kollektivt overvågede
tidsskrifter, der i kraft af anerkendt position, hæderlighed, universalisme og lødig vurdering
kunne give resultater en form for autorisation og sikre anderkendelse af ophavsmandens
intellektuelle førsteret, kan ses som den institutionelle innovation, der afhjælper disse
funktionssvigt. Gradvis udbygges og standardiseres de institutionelle rammer til det, der kendes
349

idag, især i naturgrundvidenskaberne, med de faste ordninger med redaktioner, rådgivende
redaktionspaneler, referees, emnespecialisering, standardisering af artikelformat osv."
Tidsskrifter findes i flere *mediekategorier (f.eks. trykte tidsskrifter, tidsskrifter i mikroformer,
*fuldtekstbaser *online eller på *cd-rom).
Alle litterære funktionskategorier er repræsenteret i tidsskriftsform (f.eks. *afhandlingslitteratur,
*oversigtslitteratur og *bibliografi).
Typer af tidsskrifter er f.eks.
• Videnskabelige fagtidsskrifter (typisk *afhandlingslitteratur)
• Kulturtidsskrifter
• Nyhedsorienterede fagtidsskrifter
• Populære fagtidsskrifter og "Magasiner"
• Anmeldelsestidsskrifter
• Forskningsoversigter ("Review journals")
• Løbende *bibliografier
• Statistiske publikationer
• "News Letters"
• "Letter Journals"
Begrebet "kernetidsskrift" er knyttet til Bradfords spredningslov (jfr. *Spredning).
Tidsskriftsartikler er betegnelse for de afhandlinger o.a. publiceret i form af artikler i tidsskrifter.
Forskellige fag har forskellige informationsstrukturer, d.v.s. en forskellig fordeling af
afhandlinger m.v. på forskellige publikationstyper. Tidsskriftsartiklernes opbygning kan være
ret formaliseret, især indenfor naturvidenskab. Regler for udformning af artikler publiceres ofte
af f.eks. faglige sammenslutninger (eller i kort form på tidsskriftets omslag) (Jfr.
*"Publikationer, normative retningslinier").
Informationsvidenskabeligt findes forskellige typer af undersøgelser af tidsskrifter, herunder
deres historie, redaktion m.v. Der er direkte foreslået betegnelsen "journalology" om studiet af
tidsskrifter, jfr. *redaktion.
Bibliografi: Ulrich's International Periodicals Directory. New York: Bowker, Ed. 1- ,1932- .
Litteratur: Andersen, Heine: Publiceringspraksis og organisationsformer i danske
samfundsvidenskaber. Politica, 1988, 20(2), 185-201.
Gleditsch, Nils Petter; Pehr H. Enckell & Jørgen Burchardt (eds.): Det vitenskapelige
tidsskrift. København: Nordisk Ministerråd, 1994. 182 sider. (TemaNord 1994:574).
Kronick, D.: A History of Scientific and Technical Periodicals. Metuchen, N.J., 1976.
Malmquist, Jan-Eric: Tidsskriftiana. En skrift om tidskrifter. Stockholm: Statens kulturråd,
1992. 260 sider. ill.
Malmquist, Jan-Eric: Gediget arbete. Handbok i tidsskrifthantering på bibliotek.
Stockholm: Statens kulturråd, 1992. 230 sider ill. (Rapport 1992:1).
Tidsskrift: Serials. The Journal of the United Kingdom Serials Group. Bradford, UK:
United Kingdom Serials Group, Vol. 1-, 1988-.
Tilgængelighed
En del forskning sigter imod at øge tilgængeligheden af bøger i biblioteker,
f.eks. ved på statistisk grundlag at optimere udlånstider, dubletkøb, inddrage
cirkulationstal ved tildeling af budgetter, levering af fotokopier m.v.
350

Titel
Hjørland (1992) skelner mellem absolut tilgængelighed og de facto tilgængelighed. Den
absolutte tilgængelighed varetages f.eks. af arkiver, biblioteker med arkivfunktioner, og
nationalbiblioteker. Denne funktion sikre, at ethvert dokument søges opbevaret mindst eet sted i
verden for eftertiden. De facto tilgængelighed betyder at dokumenter og information rent
faktisk er tilgængelig indenfor de tidsrammer, som brugernes projekter gennemsnitligt
forudsætter.
Litteratur: Buckland, M.K.: Book Availability and the Library User. New York: Pergamon,
1975.
Hjørland, Birger: Bestandssammensætning og evaluering. Supplerende kompendium.
København: Danmarks Biblioteksskole, 1992. 72 sider (mimeo).
Pors, Niels Ole: Døde bøger og tomme hylder. Om evaluering og styring af bibliotekets
materialebestand. Valby: Danmarks Biblioteksforenings forlag, 1990. 136 sider.
Schrader, Alin M.: A system theory of access. (i: Conceptions of Library and Information
Science. Historical, empirical and theoretical perspectives. Ed. by Pertti Vakkari & Blaise
Cronin. London: Taylor Graham, 1992. Side 187-200)
Universitetsbibliotekets 2. afdeling, Projektgruppen for Publikumsafdelingen: Afsluttende
rapport. København: Universitetsbibliotekets 2. afdeling, 1975. 92 sider + bilag. (Mimeo.).
Haves DB. [Anm. af Finn Hjortgaard Christensen i Bogens Verden, 1976, no. 3].
Se også *Dækningsgrad.
Begrebet "titel" betegner "navn på dokument". De allerfleste *publikationer
har idag titler, hvorfor titel også betegner en del af et dokument. Derimod
har ikke alle *dokumenter navne, f.eks. typisk ikke billeder, breve m.v.
Sådanne dokumenter kan have titler, der da ikke er en del af dokumentet.
Nogle dokumenter har ingen titler.
Et navn kan - men behøver ikke - karakterisere den navngivne genstand. (Erik er ikke en
karakteristik for personer med dette navn, men "Erik den Røde" er). Det er almindeligt, at
dokumenters titler indeholder information, der karakteriserer dokumenternes indhold, men dette
er mere udpræget i nogle epoker, kulturer og fag end i andre. Titelgivning er således en kulturel
proces, som man må have kendskab til, hvis man skal forstå titlers mulighed som *emnedata.
Sandsynligvis bevirker mulighederne for titelsøgning, at forfattere er blevet mere
opmærksomme på titlers informative værdi og lægger større vægt på at udnytte denne. Ofte
anvendes imidlertid titler f.eks. med metaforisk betydning, hvilket er hæmmende for en rent
søgemæssig betragtning.
Peritz (1984)undersøger hyppigheden af non-informative titler i henholdsvis "library and
information science" og i sociologi artikler fra periodica. Andelen af non-informative artikler
var 21% i førstnævnte område og 15% i det andet. For begge områder gjaldt, at de noninformative
artikler var koncentreret i nogle få tidsskrifter.
Fordi titler har forskellig informativ værdi, anvender nogle *bibliografier (f.eks. den
pædagogiske ERIC) titler som registerinformation under opslagsordet, mens andre bibliografier
(f.eks. Psychological Abstracts & New York Times) anvender en konstrueret frase med en
højere informationsværdi.
Der findes mange former for titler: f.eks. hovedtitler, undertitler, bindtitler, alternative titler og
parallel titler. Forfatters og udgivers navn er almindeligvis ikke en del af dokumentets titel, men
kan være det.
351

"Topic"
Begrebet titel anvendes også i daglig tale synonymt for de dokumenter eller bibliografiske
enheder, som de er navn for. "Biblioteket rummer 10.000 titler".
Litteratur: Peritz, Bluma C.: On the informativeness of titles. International Classification,
1984, 11(2), 87-89.
Det engelske ord "topic" oversættes gerne til *emne. Der kan imidlertid
være grund til at differentiere imellem begreber som emne (engelsk
"subject") og andre begreber, herunder "theme" og "topic" m.v. Vi vil her
argumentere for, at "topic" oversættes til "område" (f.eks.
forskningsområde), og at begrebet typisk er bredere end *emne, men
snævrere end *disciplin og synonymt med "area" ("subject area").
Eksempelvis skelner Wang & Soergel (1993, side 91) imellem et dokuments "topicality" og
dets "subject area" hvor det fremgår, at topicality især er forbundet med information fra
dokumenters titler, abstracts og deskriptorer, mens "subject area" især er forbundet med
forfatteren, tidsskriftet, udgiveren og deres "affiliation", d.v.s. instititionsmæssige tilknytning.
Oxford English Dictionary (1933) fortæller, at "topic" vedrører sted, noget lokalt, hvilket
naturligvis ikke kun kan forstås geografisk, men også vidensorganisatorisk. Videre fremgår at
det af grækerne anvendtes som betegnelse for en klasse, hvor en retoriker kunne lede efter
forslag til behandling i hans *tema, af Aristoteles var begrebet specielt egnet som betegnelse for
klasser, der havde en generel karakter, fælles for mange slags emner, ikke for special viden af
en mere videnskabelig karakter.
OED siger videre, at topic anvendes som "A head under which arguments or subjects may be
arranged" og, som begrebets tredie hovedbetydning: "The subject of a discourse, argument, or
literary composition; a matter treated in speech or writing; a theme...".
Studwell (1993, side 11) skriver:
"Confusion between Disciplines and Topics"
LC has not done well in differentiating between disciplines and topics in the social sciences.
And to make things whorse, they have created confution in two distinct ways. For some
disciplines. LC has provided explanatory scope notes to distinguish disciplines from topics. For
example: a. the discipline "archaeology" is clearly separated from the topic "Antiquities"
In other situations, LC has not provided any explanations to help differentiate between
discipline and topic. For example: a. the heading "Anthropology" can mean either the discipline
or a description of the situation in a given place. That is "Anthropology-China" could mean
either the discipline of anthropology in China or studies of the anthropological situation in that
country....."
Litteratur: Studwell, William E.: Library of Congress Subject Headings Relating to the Social
Sciences: Some Suggestions for Improvements. Behavioral and Social Sciences Librarian,
Vol. 12(1), 1993, side 9-20
Wang, Peiling & Dagobert Soergel: Beyond Topical Relevance: Document Selection Behavior
of Real Users of IR Systems. (Side 87-92i: ASIS'93. Proceedings of the 56th ASIS Annual
Meeting. Medford, New Jersey: Learned Information, Inc., 1993. 334 sider).
Se også *"Aboutness"; *disciplin; *emne; *tema
352

"Topicality"
Se *"Topic"
Transparens
(Engelsk: "transparency"). Gennemsigtighed, gennemskinnelighed. En
(ønskværdig) egenskab ved *informationssystemer, -tjenester & *interfaces.
Litteratur: Bødker, Susanne: Through the Interface. A Human Activity Approach to User
Interface Design. :Lawrence Erlbaum Associates, 1990. 192 sider.
Hollnagel, Erik: Cognitive Models, Cognitive Tasks, and Information Retrieval. (i: Knowledge
Engineering. Ed. by Irene Wormell. London: Taylor Graham, 1987, side 34-52).
Transportable databaser
Se *CD-ROM
Transskriptioner
Transskriptioner er omskrivninger fra eet tegnsystem til et andet, f.eks. fra
een tekst til en anden eller fra tale til tekst. Den centrale opgave i
transskription er at sikre brugervenlighed (*læsbarhed) uden tab af
væsentlig *information.
Tekster, der er omskrevne til et andet tegnsystem, f.eks. til lydskrift,
omskrivninger af musikstykke for et andet instrument eller omkodning til
datamat. Bygger ofte på translitteration, d.v.s. omskrivning af en tekst til et
andet alfabet bogstav for bogstav. Transskriptioner udgør en form for
*kildelitteratur.
(Alstrup, Erik: 1988, side 12: ".......Funktionen er i første række videnskabelig. Hyppigt
offentliggøres da transskriptioner, som er ord- og bogstavrette, d.v.s. den originale tekst
transkriberes med eventuelle forkortelser og skrivefejl uden nogen form for rettelser; indsættes
rettelser eller tolkninger af tvivlstilfælde i transskriptioner, anføres de almindeligvis i skarp
parantes....").
Litteratur: Talking Data: Transskription and Coding in Discourse Research. Hillsdale,
N.J.: Erlbaum, 1993. 325 sider.
"Trial and error"
Forsøg-fejle metoden. Psykologisk teori, der siger, at vor indlæring foregår
som en successiv eliminering af fejl, modsat indsigt, hvor man efter en
pludselig "aha-oplevelse" kan forbedre sin *problemløsning markant.
Indenfor informationsvidenskaben beskriver Swanson (1977, 1986)
informationssøgning som i princippet værende en "trial and error"-proces.
Og hans synspunkter er ret vidt citeret og fulgt. Han er stærkt påvirket af
Popper, der betragter videnskabelige teorier som gætterier, der siden kan
falsificeres af andre forskere. På samme måde betragter Swanson en
søgefunktion som et gæt, der kan falsificeres (men aldrig endeligt verificeres).
Swansons synspunkt er nærmere diskuteret i Hjørland (1993)
Litteratur: Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Et bidrag til en
teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid, 1993. 259 sider.
353

Swanson, Don R.: Information Retrieval as a Trial-and-Error Process. Library Quarterly,
1977, 47(2). (Her citeret efter: Key Papers in Information Science. Ed. by Belver C. Griffith.
New York: Knowledge Industry Publ., 1980, side 328-348).
Swanson, Don R.: Undiscovered Public Knowledge. Library Quarterly, 1986, 56, side
103-118.
Trunkering
Facilitet i *Information retrieval. Udeladelse af tegn fra søgeords slutning
eller begyndelse. Udeladelse af bogstaver eller andre tegn fra et søgeords
slutning betegnes højretrunkering og er den almindeligste form. Udeladelse
af tegn fra søgeords begyndelse kaldes venstretrunkering.
I systemer byggende på inverterede filer er venstretrunkering meget lagerkrævende og anvendes
derfor sjældent. Forskellige sprog har forskellige behov m.h.t. trunkering. På engelsk klarer
man sig ofte fint med højretrunkering, fordi højretrunkering f.eks. sammenfatter f.eks.
flertalsbøjninger i een form. På tysk har man mange sammensatte ord, og derfor større behov
for venstretrunkering.
Forskellige databasesystemer anvender forskellige trunkeringstegn, f.eks. ?, #, $, hvilket
forsøges standardiseret (jfr. *CCL).
Eksempel: Der søges på $skole$ (d.v.s. såvel højre- som venstretrunkeret). Hervde findes med
angivelse af eet søgeudtryk f.eks. poster indeholdende ordene "skolehistorie"; "skolepsykologi";
"heldagsskole"; "forskoler" samt "forskolepedel" o.s.v. Man kan også anvende trunkering i
klassifikationskoder. Såfremt 13 betegner psykologi og 13.1 betegner almen psykologi, vil en
søgning på 13$ give såvel overgruppen psykologi som alle undergrupperne.
Trunkering kan ikke uden videre erstatte lemmatisering, d.v.s. sammenføring af et ords
bøjningsformer til et "lemma", ordets grundform.
Se også *Maskering; strengsøgning under *Fritekstsøgning.
TT (Top Term)
Se *Tesaurus
"Tutoring systems"
Se *Hjælpesystemer
"Tænketanke"
(Engelsk: "Think tanks"). Type af institution, der bl.a. analyserer,
syntetiserer, simplificiterer og forklarer informationer om samfundsmæssige
problemer. Typisk ud fra et politisk standpunkt, en *bias, (hvorved de
adskiller sig fra universiteter). I Washington, D.C. eksisterer der i 1993
mere end 100 sådanne tænketanke.
U (Use)
Litteratur: Ricci, David: The Transformation of American Politics. Yale: Yale University
Press, 1993. 310 sider.(anm. i The Economist, june 19th-25th 1993, side 89-90
Se *Tesaurus
354

UDC (UDK)
Se *Universelle Decimalklassifikation, Den
UDK (UDC)
Se *Universelle Decimalklassifikation, Den
"Udtømthed" (engelsk: "Exhaustivity")
Se *Specificitet
UF (Used For)
Se *Tesaurus
Uformel kommunikation
Se *Kommunikation; *Videnskabelig kommunikation; *Brugerundersøgelser.
Umodne kundskabsområder
Umodne og ineffektive vidensdomæner, "pseudovidenskab" m.v. er stillet
overfor langt større informationsproblemer end "modne" forskningsområder
(Jfr. Ravetz, kap. 14).
Litteratur: Ravetz, J.R.: Scientific Knowledge and Its Social Problems. Oxford: Oxford
University Press, 1971.
Se også *Fagtypologi
UNISIST
UNISIST (UNESCO's World Scientific Information Programme). Et
overordnet, internationalt program, der skal facilitere formidling af
videnskabelig information, herunder opstille *informationspolitiske
målsætninger, fremme standarder m.v. *ISSN-nummerering er et tiltag, der
kan takke UNISIST-programmet for sin tilblivelse. Hertil programmet
"Universal Availability of Documents, IAD".
Universelle klassifikationssystemer
Se *Almene klassifikationssystemer
Universelle modeller
Ethvert fag stræber efter at opstille almene *principper eller *love. *Informationsvidenskaben
udgør ingen undtagelse herfra. Det er imidlertid
væsentligt at skelne imellem almene principper på den ene side og på den
anden side en universalistisk og totaliserende diskursiv strategi, der ikke
anskuer informationsprocesser som underlagt skiftende kulturelle og sociale
kræfter. Denne tendens i informationsvidenskaben er kritisk analyseret af
f.eks. Frohmann (1992) og Olson (1994). *Domæneanalyse er et
*sociologisk-videnskabsteoretisk alternativ til en sådan universalistisk
tankegang.
Indenfor kognitionsforskning repræsenterer f.eks. Jean Piagets velkendte stadiemodel for
intelligensens udvikling en universalistisk model, der i de senere år er blevet kritiseret netop for
355

ikke at tage hensyn til de kulturelle faktorer og domænespecifikke forhold i tænkningens
udvikling (jfr. f.eks. Goody, 1987). Dybest set hænger bestræbelserne på at opstille
universalistiske modeller sammen med rationalistiske og positivistiske opfattelser af
videnskabsteoretisk art.
Litteratur: Goody, Jack: The interface between the written and the oral. Cambridge:
Cambridge University Press, 1987. 328 sider.
Frohmann, Bernd: Knowledge and power in library and information science: Toward a
discourse analysis of the cognitive viewpoint. (Side 135-148 i: Conceptions of Library and
Information Science. Historical, empirical and theoretical perspectives. Ed. by Pertti
Vakkari & Blaise Cronin. London: Taylor Graham, 1992. 314 sider).
Olson, Hope A.: Universal Models: A History of the Organization of Knowledge. Advances in
Knowledge Organization, 1994, Vol. 4, side - .
Se også *Vidensdomæner;
Universelle Decimalklassifikation, Den (UDK / UDC)
Klassifikationssystem udviklet af de belgiske dokumentalister og jurister
Paul Otlet og Henri La Fontaine på grundlag af *Dewey Decimal
Klassifikation (5.udg.) og først udgivet 1905-1907 af Institut Internationale
de Bibliographie.
UDC er det mest udfoldede af de almene klassifikationssystemer. Det er et enumerativt system,
men med udprægede faciliteter for syntese. "The Medium Edition is some three times larger
than that of the DDC (with greater powers of synthesis) and it is available in 21 languages"
(Gilchrist, 1992, side 69).
Systemet har især fundet anvendelse indenfor de tekniske og naturvidenskabelige fagområder.
Det anvendes herhjemme af en række biblioteker, bl.a. Danmarks Tekniske Bibliotek, Roskilde
Universitetscenter og Ålborg Universitetscenter. Det er udkommet i talrige udgaver på mange
sprog.
Litteratur: Gilchrist, Alan: UDC: the 1990s and Beyond. (Side 69-77 i: Williamson, N.J. & M.
Hudon (eds.): Classification Research for Knowledge Representation and Organization.
Amsterdam: Elsevier Science Publishers B.V., 1992. 427 sider. (FID 698).
Gilchrist, Alan & David Strachan (eds): The UDC: Essays for a New Decade. Aslib: London,
1990.
Universal Decimal Classification. International Medium ed., English Text. Vol. 1-2. (FID
publication no. 571), Milton Keynes, England: British Standard Institution, 1985-1988.
Williamson, Nancy J.: Restructering the UDC: Problems and Possibilities. (Side 381-387 i:
Williamson, N.J. & M.Hudson (Eds.): Classification for Knowledge Representation and
Organization. Amsterdam: Elsevier Science Publishers B.V., 1992. 427 sider. (FID 698)
Universiteter
Se *Forskningsinstitutioner
Use
Se *Tesaurus
Used for
Se *Tesaurus
"Usynlige kollegier"
Se *"Invisible Colleges"
356

Vektorspace
Model for *information-retrieval. Der opstilles en matematisk model, hvori
spørgsmål og dokumenters termer er vektorer i et n-dimensionalt rum. Der
beregnes termvægte og diskriminationstærskler. Dokumenter *rangordnes
efter faldende grad af overensstemmelse med *spørgsmålet.
Litteratur: Salton, G.: Automatic Information Organization and Retrieval. New York:
McGraw-Hill, 1968.
Se også *"Information retrieval"; *Vægtning; *Boolesk søgemetode.
Venn-diagram
Se *Boolesk søgemetode
Verifikation
Verifikation er dels en almen proces i forbindelse med forskning: Man
kontrollerer sine egne og andres fund. Dels er verifikation en speciel proces
i forbindelse med *informationstjenester: Man verificerer rigtigheden af
oplysninger vedrørende *dokumenter ("Bibliografisk verifikation").
Viden
Litteratur: Bruhns, Svend: Bibliografisk verifikation. København: Danmarks
Biblioteksskole, 1988. 130 sider.
Informationsvidenskaben har taget sit navn fra begrebet *information.
Begrebet information har siden 1949 i høj grad været påvirket af en teknisk
tankegang, der leder til en informationsteknologisk tankegang. Siden den
første begejstringsrus i kølvandet på den såkaldte informationsteori fra
1949, har informationsvidenskaben (især den del, der er forbundet med
biblioteks- og dokumentationsarbejde) forsøgt at give begrebet information
en mindre teknisk og en mere semantisk betydning. Informationsbegrebet i
den tekniske betydning kan sige noget om, hvor mange bits, der kan være
på en CD-rom, men den kan ikke sige noget om, hvordan man skal
repræsentere vidensindhold i databaser, i *IR-sprog, hvad et *emne er etc.
Informationsvidenskaben har i denne forbindelse også søgt forbindelse til
de såkaldte "kognitive videnskaber", d.v.s. de videnskaber, der har
kognition og viden som genstand.
Det interessante er imidlertid, at informationsvidenskaben ikke hidtil har
interesseret sig ret meget for begrebet *viden (først via inspiration fra
*ekspertsystemer, *datalogi og *kunstig intelligens. Begreber som
"knowledge-retrieval" synes da ret ukritisk at blive anvendt i samme
betydning som tidligere *"information retrieval"). Begrebet viden peger
ikke i så høj grad mod tekniske videnskaber som imod filosofi, videnskabsteori
og erkendelsesteori. D.v.s. vidensbegrebet har nogle potentialer for at
løse det semantiske problem, som har frustreret "informationsvidenskaben"
siden 1950'erne. Det forekommer derfor i høj grad vigtigt at få
gennemtænkt videns- og informationsbegreberne i sammenhæng og
357

analyseret dem i forhold til informationsvidenskabens og BDI-sektorens
teori og praksis. Nedenfor skal gives en første introduktion til
vidensbegrebet:
A) Den "klassiske" opfattelse af vidensbegrebet går tilbage til Platon.
Balvig (1988, side 7-8): "Man stiller i almindelighed tre krav til en påstand for at berettige den
til etiketten viden. Det første krav er, at denne påstand er sand (sandhedskriteriet). Det er en
betingelse, at der er tale om en korrekt, rigtig, sandfærdig påstand. Det andet krav er, at man
tror på påstanden (troværdighedskriteriet). Man kan sige, at det er dette krav, der knytter
forbindelsen mellem den ydre virkelighed og den indre oplevelse. En påstand har ikke karakter
af viden, selv om den er sand, hvis vi ikke tror på den. I troværdighedskriteriet ligger, at det
ikke bare er nok med et vildt gæt, der får karakter af et lykketræf. Hvis man ikke aner noget om
det, men mere eller mindre tilfældigt forestiller os at politistyrken i Danmark tæller ca. 10.000
personer - hvilket er korrekt - så har denne forestilling ikke karakter af viden. Man skal være
overbevist om en påstand før den kvalificerer sig som viden. Lidt i sammenhæng hermed er det
tredie krav for at kunne kalde en påstand viden, at man kan retfærdiggøre sin tro på påstanden
(rationalitetskriteriet). I dette ligger, at at man har gode grunde til at tro, at påstanden er sand.
Det er ikke nok, at man tror på en påstand, man må også kunne forklare hvorfor man tror på den
og fremkomme med nogle overbevisende og tungtvejende argumenter" (Fremhævning BH).
Politikens filosofi leksikon (1983) indeholder ingen artikel om begrebet "viden", men fra
artiklen om "erkendelse/erkendelsesteori" fremgår, at viden og erkendelse anses for synonymer.
Eksempelvis skrives: "De tre krav er hver for sig en nødvendig* betingelse for viden eller
erkendelse. Erkendelse (viden) er således if. den klassiske analyse identisk med sand, begrundet
overbevisning."
Selvom det således er almindeligt at opfatte begreberne "viden" og "erkendelse" som
synonyme, er dette dog ikke altid tilfældet. Nogle teoretikere skelner mellem disse begreber,
hvilket vi ikke her skal komme nærmere ind på (Sml. Rieger: Interpretation und Wissen...1988
side 1: "Während für Schlegel Erkennen und Verstehen zusammenfallen, weil die
Weltgegenstände wie die Kulturgegenstände Zeichencharakter haben, sind bei Schleirmacher
Erkennen und Verstehen die beiden komplementären Hälften des Wissensprozesses...").
B) Moderne opfattelser af vidensbegrebet:
Den helt dominerende, klassiske vidensopfattelse betragter viden som noget
indadvendt, noget der konstituerer realiteten, er faktuelt og næsten identisk
med *videnskab. Denne opfattelse af vidensbegrebet hænger sammen med
en tendens i den vestlige kultur til teoretisk og rationel tænkning. Denne
opfattelse har fortrængt hvad klassiske og middelalderlige filosoffer forstod
ved praktisk viden.
I forbindelse med moderne udvikling såvel i de kognitive videnskaber som i
mange praktiske fag, springer manglerne ved den klassiske vidensopfattelse
stadig mere i øjnene, og man taler idag meget om f.eks. procedureviden
som en anden type af viden end den klassiske udsagnsviden eller
"propositionelle viden". Ligeledes ser man etisk viden, "know-how" og
æstetisk viden som alternative vidensformer.
Sarvimäki (1988, side 58-59) skriver:
The epistemological point of departure in this study can be summarized in a few points.
1. Man is primarily an actor, living and acting in a bio-physical, a socio-cultural and a
subjective world.
358

2. Living and acting in the three worlds constitutes the a priori of human knowledge.
3. Since living and acting constitutes the a priori of knowledge, knowledge is constructed in
such a ways that an application of well constructed knowledge will directly or indirectly
serve living and acting.
4. When knowledge becomes part of an acting system, it functions as an internal action
determinant.
5. There is a continous interaction between knowledge and action so that knowledge is
created in and through action and so that experiences that the actor acquires through action
influences subsequent action.
6. Value-knowledge, factual knowledge, and procedural knowledge are three types of
knowledge connected to the three types of internal action determinants. Having valueknowledge
means knowing what fulfill the criteria of good values. Having factual
knowledge means having true beliefs about the three worlds in which one is living. Having
procedural knowledge means knowing how to carry out a specific act or act sequence.
7. Knowledge can be unarticulated or articulated. Unarticulated knowledge is, for instance,
tacit knowledge, familiarity, knowledge by acquaintance. Knowledge can be articulated in
everyday language, science and art."
Vi skal ikke her foreslå nogen definition af begrebet viden, men fastslå to
vigtige forhold:
1) at det er nødvendigt for *Informationsvidenskaben (og for *BDIprofessionen)
at operere med et meget bredt begreb om viden, mange
vidensformer, herunder deklarativ viden, procedureviden, "Know How",
æstetisk og moralsk viden m.v.
2) at det er nødvendigt teoretisk at opfatte viden som noget, der tjener de
levende væsners - især menneskets - aktivitet og liv, noget funktionelt,
pragmatisk. D.v.s. at vidensbegrebet skal studeres i sammenhæng med
menneskers projekter, liv og mål, ikke som en isoleret "substans".
Litteratur: Balvig, Flemming: Introduktion til den videnskabelige metode. København:
Københavns Universitet, Kriminalistisk Institut, 1988. 65 sider (mimeo.)
Bernsen, Niels Ole: Viden. En afhandling om vor erkendelsessituation. Odense: Odense
Universitetsforlag, 1976. 639 sider. (Disputats)
Kemp, D.A.: The Nature of Knowledge. An introduction for librarians. London: Clive
Bingley, 1976. 199 sider).
Sarvimäki, Anneli: Knowledge in Interactive Practice Disciplines. An analysis of
knowledge in education and health care. Helsinki: University of Helsinki, Department of
Education, 1988. 280 sider. (Research Bulletin 68; Dissertation).
Thom, Martina: Wissen (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und Wissenschaften.
Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix Meiner Verlag,
1990, side 903-911).
Se også *Kundskab; *Information.
Vidensbaserede systemer.
Se *Ekspertsystemer; se også *information retrieval
359

"Vidensbutikker"
Institutioner oprettet af Universiteter og højere læreranstalter indenfor
natur- og samfundsvidenskab.
Videnscenter
Nærsynonym for *bibliotek, *dokumentationscenter, *informationscenter &
*vidensbutik.
Andersson & Skot-Hansen (1994, side 14+19) forsøger at afgrænse begrebet videnscenter, hvor
biblioteket fungerer som en ramme om uddannelse og oplysning, herunder studiefaciliteter,
målrettet biblioteksorientering og -søgning mm. (Her overfor defineres informationscenter som
bibliotekets ramme om information til såvel offentligheden som den målrettede bruger,
herunder *referenceservice, *samfundsinformation, samfundsregistrant, erhvervsservice,
turistservice mm.). Det konstateres, at "når man i debatten stiller begrebet kultur over for
begrebet information, overser man ofte det vidensfelt, der ligger mellem disse begreber.
Bibliotekets rolle som videnscenter, som et sted man kommer for at øge sin viden, hvad enten
det er i forbindelse med formel uddannelse eller i forbindelse med egen læring, må ikke
forveksles med indhentning af informationer til konkret brug".
Litteratur: Andersson, Marianne & Dorte Skot-Hansen: Det lokale bibliotek - afvikling eller
udvikling. København: Danmarks Biblioteksskole og Udviklingscenteret for folkeoplysning og
voksenundervisning, 1994. 287 sider.
Vidensdomæner
Begreberne vidensdomæner og domænespecifik viden er blevet almindeligt
udbredte via *ekspertsystemer og *kunstig intelligens. Med vidensdomæner
menes først og fremmest fag (f.eks. medicin), men begrebet er bredere og
kan omfatte vidensområder, der ikke er institutionaliseret som fag.
Indenfor den kognitive psykologi og *Artificial Intelligence er begrebet
"domænespecifik viden" i de senere år blevet stadig mere betydningsfuldt.
Fra at operere med teorier om den menneskelige tænkning i generelle
kategorier, der ikke tager hensyn til det konkrete indhold i tænkningen (jfr.
*"Universelle modeller"), har forskningen mere og mere interesseret sig for
det konkrete, "domænespecifikke" indhold. F.eks. opfattes børns tænkning
og intelligens idag som snævert knyttet til strukturen i den vidensbase, som
de har.
Problemstillingen er også gammel indenfor BDI-sektoren. Her har man ikke
hidtil anvendt begrebet "domæne", men man har interesseret sig for, i
hvilket omfang færdigheder og teoridannelser kunne være "rent BDIfaglige"
eller "rent fagfaglige", eller hvor på spektret mellem disse yderpunkter
optimum ligger.
Indenfor informationssøgning findes der normative modeller, der er
domæne-generelle og modeller, der er domænespecifikke. Typiske modeller
for verifikation og for enkle litteratursøgningsopgaver består af en
domænegenerel "algoritme", f.eks. check eget katalog, check
nationalbibliografien, check ALBA/SAMKAT.... Domænespecifikke
modeller skal ikke blot bestå af domæne-afgrænsede hjælpemidler (især
360

fagbibliografier). Sådanne værker kan udmærket optræde i
domænegenerelle søgemodeller: Hvis fagbibliografi findes, check da denne,
ellers... En domænespecifik informationssøgningsmodel skal derimod tage
højde for det pågældende domænes særlige informations- og
publikationsstruktur. Hvis et emne/fag er internationalt orienteret skal
søgefunktionen derfor eksempelvis se anderledes ud, end hvis emnet
udviser geografisk bundethed. Et forsøg på en domænespecik søgemodel
for psykologi er publiceret i Hjørland, 1989, side 14-17.
Problemet har her ikke blot rent teoretisk interesse, men også
fagforeningsmæssig interesse, hvor "forskningsbibliotekarer" er
overvejende "domænespecifikt" orienteret, mens "bibliotekarer" er
overvejende "domænegenerelt" orienteret. Forhåbentligt vil fremtiden vise,
at det - som i kognitiv psykologi - er muligt at opbygge generelle
teoridannelser, der tager højde for den domænespecifikke videns store
betydning, og således bidrage videnskabeligt til dette spørgsmål.
Empiristisk og positivistisk prægede erkendelsesteorier betragter vidensdomæner som opbygget
af kumulerede enkelterfaringer. Modsætningsvis betragter rationalistisk prægede
erkendelsesteorier vidensdomæner opbygget udfra teoretiske kategorier, der ikke har deres
udspring i erfaringen, men i tænkningen. Begge disse synsvinkler indebærer en del af
sandheden, men absoluteringen af dem fører henholdsvis til subjektiv og objektiv idealisme.
Udfra realistiske og materialistiske erkendelsesteoretiske positioner er vidensdomæner
historisk udviklede produkter, der er dannet ved kombinationer af empiriske og teoretiske
metoder. Dette betyder, at man ikke kan foretage analyser af viden udfra hverken rene
empiriske eller rene teoretiske metoder: Man kan ikke naivt og forudsætningsløst studere
virkeligheden empirisk, og man kan ikke spekulativt eller "skrivebordsteoretisk" tænke sig frem
til virkeligheden. De teoretiske kategorier bygger på generaliseringer udfra empiriske analyser,
og de tillader os at "se" virkeligheden empirisk. En analyse er derfor ikke løsrevet fra de
historiske erfaringer, men indlejret i disse.
Den historiske udvikling af vidensdomæner har også betydning m.h.t. begrebet metodologisk
individualisme, der opfatter viden som mentale tilstande i enkelt-subjekter. Hvis man accepterer
vidensdomænernes historiske udvikling som en kombination af empiriske og teoretiske
metoder, så må man også erstatte den metodologiske individualisme med en metodologisk
holisme eller kollektivisme.
Den realistiske erkendelsesteori har envidere konsekvens m.h.t. de videnskabelige begreber. Et
begreb, som f.eks. HIV-virus afspejler en realitet. Denne realitet har kun kunnet erkendes ved
en historisk forskningsproces med såvel empiriske som teoretiske momenter. Begreber kan
således også kun verificeres i relation til vidensdomæner, d.v.s. ved hjælp af kombinationer af
empiriske og teoretiske metoder.
Litteratur: Chi, Michelene T.H.; Jean E. Hutchinson & Anne F. Robin: How Inferences About
Novel Domain-Related Concepts Can be Constrained by Structered Knowledge. Merril-
Palmer Quarterly. Journal of Developmental Psychology, Vol. 35 (1), 1989, side 27-62.
Hjørland, Birger: Psykologi og grænseområder. Kilder til Information. København: Det
kongelige Bibliotrek, 1989, 172 sider.
Siegler, Robert S.: How Domain-general and Domain-Specifik Knowledge Interact to Produce
Strategy Choices. Merril-Palmer Quarterly. Journal of Developmental Psychology, Vol. 35
(1), 1989, side 1-26.
361

Se også: *Domæneanalyse; *Informationsstrukturer; *Kundskabsorganisation; *Humanistisk
informatik; *Naturvidenskabelig og teknologisk informatik; *Samfundsvidenskabelig
informatik;
Vidensformer/Erkendelsesformer
Een teori om vidensformer fremlægger Langridge (1989), der mener, at der
eksisterer et bestemt antal evige og uforanderlige vidensformer - som
bibliotekaren kan tage udgangspunkt i ved klassifikation. Heroverfor står
andre teorier, f.eks. beskrevet i Diderichsen & Rabøl Hansens (1989) udredning
om vidensformer som historisk udviklede produkter. Begge parter ser
kunst og videnskab som forskellige vidensformer, men deres opfattelse af
årsagen til denne forskellighed er ikke den samme.
Diderichsen & Rabøl Hansen beskriver, at kunst og videnskab begge har erkendelse eller viden
som mål. I eventyret Klokken har H.C.Andersen så smukt beskrevet denne fælles bestræbelse,
personificeret gennem Thorvaldsen og Ørsted -kunstneren og videnskabsmanden. Dette eventyr
er selv et eksempel på, hvordan kunst formidler erkendelse.
Historisk og filosofisk knytter forskelle og ligheder mellem kunst og videnskab sig til problemet
omkring forholdet mellem det intellektuelle og det følelsesmæssige i den menneskelige psyke.
Ordet "æstetisk" kommer således fra det græske ord "aisthesis", som betyder følelse.
Man kan ikke fuldstændigt adskille det intellektuelle og det affektive i den psykiske
virksomhed. Det rent intellektuelle findes ikke i virkeligheden, men er en abstraktion. På
tilsvarende måde findes der ingen "ren følelse" uden erkendelse.
Adskillelsen mellem det intellektuelle og det æstetiske er i høj grad et resultat af en historisksamfundsmæssig
proces, ligesom den måde begreberne anvendes på i skolefagene er
begrebsforvirrende.
Kort og skematisk kan man sige, at fælles for såvel den videnskabelige/intellektuelle og den
kunstnerisk/æstetiske virksomhed ligger en bestræbelse på erkendelse af virkeligheden.
Forskellen ligger velnok især i de sider af virkeligheden, som erkendelsesinteressen er rettet
imod, samt i de redskaber, sprog eller tegnsystemer, som mennesket betjener sig af i sin søgen
efter og formidling af erkendelse. Videnskaben/intellektet udforsker især virkeligheden i sig
selv, objektivt. Den er i Ingemann Nielsens terminologi en kategorial erkendelse. I modsætning
hertil forsker kunsten især efter virkelighedens relation til mennesket, menneskets holdning til
virkeligheden, den er en symbolsk erkendelsesform. Medens videnskaben "begriber" verden, så
"griber" kunsten mennesket i verden.
Intellektuel/videnskabelig virksomhed er karakteriseret ved:
1. Betjener sig af et objektivt/rationelt sprog.
2. Styret af begrebsmæssig tænkning.
3. Rettet mod produktion og formidling af objektiv viden; (objektive be tydninger).
4. Taler primært til intellektet eller "hjernen".
5. Underlagt særlige objektivitetskrav og rationel logik. Sandhedskriterium: Objektivitet (det
sande).
6. Især knyttet til indholdsmæssig kreativitet.
Musisk-æstetisk virksomhed er modsætningsvis karakteriseret ved:
1. Betjener sig af et billedligt sprog.
2. Styret af symbolsk tænkning.
3. Rettet mod produktion og formidling af subjektiv viden (subjektiv betydning eller
mening).
362

4. Taler primært til følelserne eller "hjertet".
5. Underlagt særlige æstetiske krav og æstetisk logik; Sandhedskriterium: æstetisk sandhed
(det skønne).
6. Især knyttet til udtryksmæssig kreativitet.
Litteratur: Diderichsen, Agnete & Vagn Rabøl Hansen: Intellektuel, musisk og kreativ
virksomhed. (I: Et virksomt liv. Udforskning af virksomhedsteoriens praksis. Redigeret af
Marianne Hedegaard, Vagn Rabøl Hansen & Sven Thyssen. Århus: Aarhus Universitetsforlag,
1989. Side 49-58).
Hermann, Jesper: Flere slags viden. Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik
(SAML), No. 6, 1980, side 7-21. (Om episodisk versus begrebslig viden).
Ingemann Nielsen, Torsten: Handlinger. (disp.).
Langridge, D.W.: Subject Analysis. 1989.
Stjernfelt, Frederik: Formens betydning. Katastrofeteori og semiotik. København:
Akademisk forlag, 1992. 375 sider.
Videnskab
I sociologisk forstand (eller i deskriptiv forstand) er videnskaben den del af
samfundets arbejdsdeling, hvis officielle hovedfunktion er produktion af ny
viden. Videnskabsmænd/kvinder eller forskere, er de mennesker, der på
lønningslisten er beskæftiget med vidensproduktion. Denne betydning af
begrebet "videnskab" fremgår mere eksplicit af betegnelsen "den
videnskabelige institution". Videnskaben er organiseret i videnskabelige
fag eller discipliner. Forskningen foregår indenfor disse discipliner eller i
tværfagligt samarbejde (tværfaglig forskning; interdisciplinaritet).
Videnskaber er således sociale organisationer bestående af forskere,
hjælpepersonale, faciliteter, tidsskrifter og publikationer, edb, biblioteker
etc. Et formelt kriterium på, at noget er en videnskab kan være, at der
foregår en løbende dokumentation af vidensproduktionen, d.v.s.
tilstedeværelsen af tidsskrifter og håndbøger indenfor området er en vigtig
indikator på at en videnskab i praksis eksisterer.
Epistemologisk forstand: Begrebet videnskab anvendes også i en anden
betydning. Man har diskuteret om fag som biblioteks- og informationsvidenskab,
audiologopædi, parapsykologi, psykologi, pædagogik o.m.a. er
videnskaber. D.v.s. uanset, at der findes folk på lønningslisten indenfor
disse områder, og uanset at der findes faglige tidsskrifter og håndbøger
m.v., stiller man spørgsmålstegn ved, om området fortjener betegnelsen
"videnskab". D.v.s. der anlægges en norm for, hvad det vil sige, at noget er
videnskabeligt, begrebet videnskab defineres således også normativt. Disse
normer er ofte knyttet til fagets metode. Således blev psykologi anerkendt
tidligere end pædagogik som selvstændig videnskab fordi psykologien
anvendte den eksperimentelle metode. Hvad disse normer for videnskab
består af, beskæftiger den filosofiske disciplinen videnskabsteori, samt
erkendelsesteori (epistemologi) sig med.
Eksempelvis beskæftiger Mammen (1983, side 26ff) sig med de krav, der må være
opfyldt, for at psykologien kan kaldes en videnskab: Almenhed, konkrethed og
specificitet. At en videnskab skal være almen betyder, at dens erfaring skal kunne
generaliseres udover det enkelte tilfælde. At en videnskabs genstand er konkret
betyder at dens kategorier ikke er aporioriske, givet forud for de de empirisk
studerede fænomener, men er genspejlinger af almene egenskaber, vi har opdaget i
fænomenerne, og derfor ikke kan defineres uafhængigt af disse fænomener. At en
363

videnskabs genstand skal være specifik for den pågældende videnskab er
nødvendigt at fastholde, hvis ikke den pågældende videnskab skal opløses i andre
allerede eksisterende videnskaber, selv om dens konkrete genstandsområde kan
overlappe andre videnskabers konkrete genstandsområder.
(Mammens opfattelse udgør eet synspunkt, som ikke står uimodsagt.
Spørgsmålet om alle videnskaber beskæftiger sig med almene genstande diskuteres
eksempelvis i filosofien, hvor nogle teoretikere (bl.a. Windelband) skelner mellem
nomotetiske videnskaber (naturvidenskaber), der stræber efter almene love og
ideografiske videnskaber (åndsvidenskaber) beskriver enkeltstående tilfælde i
deres egenart, f.eks. historiske begivenheder, psykologiens beskrivelse af enkelte
personer etc.
Spørgsmålet om de videnskabelige genstandes konkrethed er tæt forbundet med
ontologiske spørgsmål om verdens materialistiske eller idealistiske natur.
Spørgsmålet om hver videnskab skal have sin specifikke genstand diskuteres bl.a. af
Giescke, 1981, der mener, at nogle videnskaber, f.eks. pædagogikken, ikke har en
særlig genstand, men er aporetiske)
Når en videnskab er "anerkendt", bliver den ofte institutionaliseret, f.eks. i form af lærestole på
universiteter og højere læreanstalter. Institutionaliseringen kan da blive en drivkraft i sig selv,
d.v.s. uanset eventuelle epistemologiske og videnskabsteoretiske uklarheder og uenigheder -
herunder en opgivelse af det teoretiske grundlag, der oprindeligt førte til videnskabens
etablering - kan videnskaben evt. fortsætte sit liv, afhængigt af styrken af de interesser, der vil
bevare den versus bekæmpe den.
Begrebet videnskab har naturligvis flere forbindelser til
*informationsvidenskab. Foruden spørgsmålet om hvorvidt
informationsvidenskaben opfylder kriterierne for at være en videnskab må
der peges på, at informationsvidenskaben historisk udspringer af
videnskabelig kommunikation og dokumentation. Den vigtigste pointe for
forfatteren af dette leksikon er imidlertid, at informationsproblemer ikke
primært skal analyseres med udgangspunkt i enkeltindividers subjektive
univers, men i *vidensdomæner. Man kan tale om, at enkeltindivider f.eks.
har et mudret, uklart informationsbehov, men man kan også analysere
problemet ved at sige, at brugeren stiller spørgsmål indenfor en videnskab
eller et domæne, hvor der historisk og aktuelt f.eks. hersker "strategisk
opgaveusikkerhed", sådan som f.eks. Andersen (1985) gør. Det at
analysere en videnskabs, et fags eller et *vidensdomænes
informationsproblemer kan være een modsætning til en uheldig
tendens til "metodologisk individualisme" og psykologisering indenfor
informationsvidenskaben. Studiet af videnskaben er ikke ny for
informationsvidenskaben. Bl.a. kan henvises til traditioner indenfor
*bibliometrien og den *videnskabelige *kommunikation og for visse
traditioner indenfor klassifikationsforskning. Der er imidlertid behov for
nye angrebsvinkler (bl.a. baseret på videnskabsteori) og et mere sammenhængende
og gennemtænkt teorigrundlag.
Litteratur: Andersen, Heine: Videnskabssociologiske perspektiver på udviklingen i fagene
nationaløkonomi, erhvervsøkonomi, sociologi og datalogi. En projektpræsentation. (i: Har vi
den rigtige forskningspolitik? Red. af Jens-Jørgen Jensen. Esbjerg: Sydjysk
Universitetscenter, 1985, side 12-23.
Chalmers, Allan: What is this thing called Science, Open University Press, England, 1982;
364

Juul Jensen, Uffe: Wissenschaft (i: Europäische Enzyklopädie zu Philosophie und
Wissenschaften. Band 1-4. Herausgegeben von Hans Jörg Sandkühler u.a. Hamburg: Felix
Meiner Verlag, 1990, side 911-921).
Mammen, Jens: Den menneskelige sans. Et essay om psykologiens genstandsområde.
København: Dansk Psykologisk Forlag, 1983. 543 + xiii sider (disputats);
Schubeius, M: Und das psychologische Laboratorium muss der Ausgangspunkt
pädagogischer Arbeiten werden! Zur Institutionalisierungsgeschichte der Psychologie von
1890-1933.Frankfurt am Main: Peter Lang, 1990. 344 sider (disputats)
Se også *Vidensdomæne; *Viden; *Vidensproduktion.
Videnskab om videnskab
Se *Metavidenskab
Videnskabelig dokumentation.
Den videnskabelige dokumentations historie omfatter (dele af) bogens
historie, det første videnskabelige tidsskrift fra 1665, fremkomsten af
referatpublikationer, elektroniske databaser med dokumentrepræsentation
og/eller fuldtekstrepræsentation etc. Disse forhold har bibliotekarer altid
beskæftiget sig med på en praktisk måde, uden at man hermed kan tale om
videnskab.
Informationsvidenskaben beskæftiger sig med den videnskabelige
dokumentation udfra ønsket om at rationalisere, effektivisere og optimere
dokumentationsprocesserne og strukturerne. En informationsvidenskabelig
interesse kan man først og fremmest spore fra og med begyndelsen af
anvendelsen af elektroniske medier til videnskabelig dokumemtation efter
2. verdenskrig.
Det forhold, at informationsvidenskaben først for alvor kan identificeres med den
videnskabelige kommunikation i forbindelse med edb-mediet, må imidlertid ikke tages som
udtryk for, at informationsvidenskaben begrænser sig til en rent teknologisk anvendelse
indenfor et bestemt område. Informationsvidenskaben beskæftiger sig idag med såvel det
primære som det sekundære dokumentationssystem (f.eks. forskernes uformelle
kommunikation, redaktørers rolle, videnskabsevaluering, informationsgenfindingens effektivitet
etc.). Informationsvidenskaben omfatter foruden naturvidenskabelige-tekniske problemstillinger
derfor i stadig større udstrækning sociologiske, psykologiske, lingvistiske o.m.a. humanistiske
og samfundsvidenskabelige problemstillinger. Teknologiens rolle har derfor også været
inspiratorisk samt at stille problemstillingerne op på en form, der i højere grad tillader en
videnskabelig problematisering.
Paradoksalt nok har videnskabsteoretiske spørgsmål: afklaring af den videnskabelige
erkendelses form og natur, endnu kun spillet en sporadisk og usystematisk rolle for
udforskningen af den videnskabelige dokumentation. Implicit har ofte ligget empiristisk og
positivistisk tankegods bag informationsvidenskabens bestræbelser, og selvom f.eks. Kuhn og
Popper er velkendte navne også indenfor informationsvidenskaben, foreligger der ikke (endnu)
systematiske og dybtgående forsøg på at drage konsekvenser af forskellige videnskabsteoretiske
spørgsmål med hensyn til at optimere den videnskabelige dokumentation i databaser og
biblioteker m.v.
Litteratur: East, H. & J.Martyn: Scientific documentation (i: Encyclopedia of Linguistics,
Information and Control. Editor in chief: A.R.Meetham. Oxford: Pergamon Press, 1969. 718
sider), side 496-499.
Loosjes, Th P: On Documentation of Scientific Literature. London: Butterworths, 1967.
365

Videnskabelig kommunikation
Del af kommunikationsvidenskaben, der beskæftiger sig med forskeres og
andre aktuelle eller potentielle brugeres formelle og uformelle
kommunikation, kommunikative roller (f.eks. "gatekeepers"), anvendelse af
det formelle publikationssystem, o.lign.
Litteratur: Communication Among Scientists and Engineers. Edited by Carnot E. Nelson &
Donald K. Pollock. Lexington, Massachusetts: Health Lexington Books, 1970. 346 sider.
Meadows, A.J.: Communication in Science. London: Butterworths, 1974. 248 sider.
Videnskabelig tekst
Se *Tekst
Se også * Brugerundersøgelser; *kommunikation; *vidensudnyttelse.
Videnskabshistorie
Bernal + tidsskrifter
Videnskabssociologi
Se *Informationssociologi
Videnskabsteori
Schmidt (1991, side 11-12) karakteriserer under overskriften
"Videnskabsteori som reflektionsfelt" bl.a. videnskabsteorien på følgende
måde:
Den videnskabsteoretiske beskæftigelse består i at gøre det videnskabelige arbejde til genstand
for reflektion og bestemme dets funktionsmåde og produktionsbetingelser....Hvad enten en
videnskab griber videnskaben videnskabeligt an, eller en videnskab spørger til sin
videnskabelighed, så er der involveret en selvreflektion, og denne selvreflektion er
uomgængelig i det videnskabelige perspektiv.
Selvreflektionen kræver imidlertid nogle greb og teknikker af forskellig art. Hvad enten der er
tale om reflektion eller selvreflektion, er der tale om en teoretisk erfaringsdannelse, som teknisk
er blevet samlet under betegnelsen videnskabsteori. Videnskabsteori er ikke teorien eller
videnskaben om videnskaben, thi videnskaben er ikke nogen simpel og entydig størrelse, der
foreligger og forefindes som en identificerbar genstand. Man kan lige så lidt bedrive teori om
videnskab slet og ret som bedrive naturvidenskab slet og ret.
Den videnskabsteoretiske aktivitet er en fagkritisk reflektionsform og ikke først og fremmest en
"Wissenschaftswissenschaft", der ønsker at undersøge enheden af økonomiske, sociologiske,
socialpsykologiske og psykologiske faktorer ved videnskaben som institution. Videnskabsteori
er heller ikke metodelære, der diskuterer, hvorledes man forsker og hvorledes man afprøver sine
teorier i bestemte videnskabs-discipliner. Videnskabsteori må heller ikke forveksles med den
videnskabsfilosofi, der undersøger gyldigheden af udsagn, eller med den videnskabshistorie, der
undersøger hvad der har kunnet gøre sig gældende som videnskab. Videnskabsteorien vedrører
hele dette feltfra selve genstandsgørelsen over aktivitetsbeskrivelsen og filosofien til historien.
Litteratur: Collin, Finn: Videnskabsfilosofi. Enhed og mangfoldighed i videnskaberne.
København: Museum Tusculanums forlag, 1990. 161 sider.
366

Schmidt, Lars-Henrik (red): Det videnskabelige perspektiv. Videnskabsteoretiske tekster.
København: Akademisk Forlag, 1991. 490 sider.
Se også *"Informationsvidenskabens metodologi"
Vidensmanagement
Se *Information Resources Management (IRM)
Vidensorganisation
Begrebet vidensorganisation dækker dels over *klassifikation og
*indeksering m.v., d.v.s. den *orden eller organisering af viden, der finder
sted i biblioteker, databaser m.v. med eksplicit henblik på genfinding (jfr.
også *IR-sprog). Begrebet dækker også over den mere implicitte
organisation af viden, der finder sted bl.a. i videnskaberne.
I Hjørland (1994) er søgt formuleret nogle grundlæggende *principper for
vidensorganisation, der er opsummeret nedenfor:
Principle # 1: The deepest principles for the organization of knowledge rest upon principles
developed in and by scientific disciplines.
Principle # 2: Categorizations and classifications should unite related subjects and separate
unrelated subjects.
Principle # 3: Knowledge can be organized with different levels of ambition: - "ad hoc classification";
- "pragmatic classification" & - "scientific classification".
Principle # 4: Any given categorization should reflect the purpose of that categorization. It is
very important to teach the student to apply ad hoc classifications, pragmatic classifications or
scientific classifications when each kind of classification is most appropriate.
Principle # 5: Concrete scientific categorizations and classifications can always be questioned.
Principle # 6: The concept of "polyrepresentation" is important.
Principle # 7: To a certain degree different arts and sciences could be understood as different
ways of organizing the same phenomena.
Principle # 8: The nature of disciplines varies.
Principle # 9: The is no sharp border between subject analysis and quality analysis.
Litteratur: Hjørland, Birger: Nine Principles of Knowledge Organization. Advances in
Knowledge Organization, 1994, 4, side 91-100.
Serie: Advances in Knowledge Organization (AKO), Frankfurt/Main: International Society
for Knowledge Organization (ISKO), vol. 1-, 1990-.
Se også *Klassifikation; *"Klassifikation, videnskabernes" *Orden.
367

Vidensproduktion
Informationsvidenskaben beskæftiger sig med vidensproduktionen, f.eks.
med dens struktur og vækst ("informationseksplosionen" - evt. bibliometrisk
eller scientometrisk belyst), dens *publicering, dens former
(*dokumenttypologi), dens *spredning, dens egenskaber (f.eks. *forældelse,
kvaliteter, *kumulative karakter) o.s.v.
Litteratur: Anderla, George: Information in 1985. A Forecasting Study of Information Needs
and Resources. Paris, OECD, 1973.
de Solla Price, Derek J.: Little Science, Big Science. New York, 1963.
Kemp, D.A.: The Growth of Knowledge (i: D.A. Kemp: The Nature of Knowledge. An
introduction for librarians. London: Clive Bingley, 1976. 199 sider).
Machlup, F.: Production and distribution of knowledge in the United States. Princeton:
princeton University Press, 1962.
Storer, Norman W.: The Social System of Science. New York: Holt, Reinehart & Winston,
1966. 180 sider. (Heri side 151ff: The Consequences of the "Publication Explosion".
Teigen, Karl Halvor: Fluer udi September Maaned. Noen følger av den faglitterære overproduksjon.
Nordisk Psykologi, 1985, 37(1), 65-71.
Vidensproduktion, kvalitet
Vidensproduktionens kvalitet afspejler sig bl.a. i de videnskabelige
*dokumenters kvalitet. De videnskabelige dokumenters kvalitet behandles
f.eks. af anmeldere, selektører i biblioteker, forlag, databaser m.v. Man kan
også mere direkte interessere sig for at evaluere forskere, institutters og fags
kvalitet, d.v.s. vidensproduktionens kvalitet. Dette foretages som regel af
forskningsadministrative og -politiske organer, og anvender bl.a.
*bibliometriske undersøgelser. Dybest set foregår der løbende hos enhver
seriøs forsker en evaluering af kvaliteten af vidensproduktionen, af teorier
og data i faget, og mangler i kvaliteten fremhæves i de videnskabelige
arbejder som led i arbejdet på at fremme videnskaben. Udfra dette
perspektiv har videnskabsekstern evaluering ofte karakter af "elefanter i en
glasbutik".
Kostoff (1994) er en oversigt over de metoder, der anvendes i kvalitetsstyring, med en
beskrivelse af de enkelte metoders relative fordele og ulemper. Der skelnes imellem evaluering
af ansøgninger om fremtidig forskning (der altså endnu ikke er udført), evaluering af
igangværende forskning og evaluering af afsluttet forskning (ex-post evaluering), hvor
resultaterne lader sig opspore.
Såvel retrospektive metoder, kvalitative metoder (herunder peer-review) og kvantitative
metoder (herunder *bibliometri og cost-benefit analyser) beskrives og analyseres.
Litteratur: Chotkowskij, Marcel & La Folette (eds.): Quality in Science. London, England:
The MIT Press, 1982. 169 sider.
Christiansen, John K. & Lene Christiansen: Evaluations of Evaluations of Research. Paper
presented at The United Nations Seminar on Evaluation in the Management of R&D in Madrid,
April 3-7, 1989.
Christiansen, John K. & Hanne Foss Hansen: Forskningsevaluering i teori og praksis.
Organisering, netværk og publicering. Illustreret ved casestudier af to
universitetsinstitutter. København: Samfundslitteratur, 1993. 244 sider.
Chubin, M. & E.Hackett: Peerless Science: Peer review and US science policy. New York:
State University of New York Press, 1990.
368

Funtowicz, Silvio O. and Jerome R.Ravetz: Uncertainty and Quality in Science for Policy.
Dordrecht, The Netherlands: Kluwer Academic Publishers, 1990. 230 sider.
Hjørland, Birger: Kvalitetsbegrebet i faglitteratur og videnskab. Svensk Biblioteksforskning,
1992 (3), side 17-37.
Kostoff, Ronald N: Federal Research Impact Assessment: State-of-the-Art. Journal of the
American Society for Information Science, 1994, 45(6), 428-440.
Katzenelson, Boje: Betragtninger over forskningsevaluering inden for human- og
samfundsvidenskaberne. Århus: Det Psykologiske Fagråd, Aarhus Universitet, 1992.
Nørretranders, Tor & Tarjei: Dansk dynamit. Dansk forsknings internationale status
vurderes ud fra bibliometriske indikatorer. København: Forskningspolitisk råd, Statens
Informationstjeneste, 1990. 116 sider. (Anmeldt i politiken 6.2.91, 2. sektion side 6)
Se også *Dokumenter, kvalitet; *Selektion.
Vidensrepræsentation.
Begrebet vidensrepræsentation har idag især vundet udbredelse via *kunstig
intelligens og det *kognitive paradigme. I denne sammenhæng har begrebet
en bestemt teoretisk betydning, idet man interesserer sig for, hvordan
maskiner kan løse opgaver ved at simulere menneskelig viden og
problemløsning. Viden betragtes som en entydig, let identificerbar størrelse
hvis funktion er løsning af bestemte opgaver, hvis funktion ikke
problematiseres, og kognitivisternes interesse har væsentligst bestået i
formalisering (jfr. *repræsentation). Vi vil nedenfor prøve at skitsere en
mere samfundsvidenskabelig forståelse for vidensrepræsentation.
1. Udfra en bredere informationsvidenskabelig synsvinkel, kan man sige at
f.eks. en kultur besidder og producerer en bestemt viden. Denne kan være
forskelligt repræsenteret f.eks. i forskellige erhverv, i forskellige sociale
klasser etc. Forskere repræsenterer altså een form for viden qua
forskere, men de kan samtidig repræsentere andre former for f.eks.
værdimæssig, politisk, social og kulturel viden, der kan have større eller
mindre betydning i relation til deres rolle som vidensproducenter og -
formidlere. Så i det første led kan vi sige, at videnskabelige discipliner
og forskere ikke nødvendigvis behøver at afspejle et samfunds viden på
en rigtig eller en adekvat måde. Bl.a. videnssociologien og videnskabsteorien
interesserer sig for sammenhæng mellem samfund og
vidensproduktion, d.v.s. for forskernes repræsentation. Et eksempel på dette
niveau i vidensrepræsentationen giver Ørom (1979), der mener, at faget
kunst danner en "institution", hvori særlige (borgerlige) kunstopfattelser er
enerådende.
2. De *primære informationssystemer, d.v.s. især afhandlingslitteraturen,
de videnskabelige tidsskrifter og monografier, repræsenterer igen den
faglige viden på en mere eller mindre adequat måde. Fag udvikler måske
særlige publiceringsnormer, en særlig metodemæssig afstivning, der
fremmer visse synspunkter på andre synspunkters bekostning. I mange fag,
f.eks. pædagogiske fag, eksisterer en stor praktisk erfaring som usynlig eller
skjult viden, og karriererpubliceringen behøver ikke nødvendigvis afspejle
eller repræsentere de sundeste tendenser i fagene. Eksempelvis har
kvindeforskere påpeget tendenser på "mandsdominerende" træk i faglige
369

publiceringsnormer. Griffith (1979) stiller spørgsmålet om hvordan den
videnskabelige litteratur set fra *bibliometriens og *informationsvidenskabens
synsvinkel afspejler den videnskabelige viden, som
videnskabsteoretikerne ser den -og problematiserer moderne
videnskabsteoriske tendenser. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at
primærlitteraturen næsten aldrig udgør eet "lag", men udgør lag på lag af
repræsentationer.
3. De *sekundære informationssystemer (evt. også de *tertiære
informationssystemer), bibliografier, databaser, håndbøger, etc. har igen
særlige selektionsmekanismer og -normer, der betyder, at man ikke
automatisk kan betragte de sekundære systemers repræsentation som en
adekvat afspejling af de primære informationssystemer. De sekundære
systemer vil have en tendens til at prioritere det eksplicitte og
institutionaliserede, det formelt accepterede og formelt identificerbare, det
regelmæssige etc. fremfor det afprøvende, fornyende, oppositionelle,
uregelmæssige og svært identificerbare.
4. De sekundære informationssystemer betjener sig af forskellige *ir-sprog,
typisk f.eks. tesauri. Disse tesauri repræsenterer igen den faglige viden på
en mere eller mindre adekvat måde. Et sekundært informationssystem kan
have meget litteratur om et bestemt emne, f.eks. "antipsykiatri", men
systemets terminologi og systematik kan skjule denne litteratur relativt.
D.v.s. *ir-sprog kan igen udgøre en mere eller mindre adekvat
repræsentation dels af et fags litteratur, dels af selve faget.
Vi ser altså, at vidensrepræsentationen i informationssystemerne udgør
niveauer med hver deres mulighed for og tendens til misrepræsentation. Det
er naturligvis afgørende for enhver teori om vidensrepræsentation, at den
kan danne sig begreb om disse forhold, d.v.s. videnskabsteori,
videnssociologi og beslægtede discipliner er basisdiscipliner for en teori om
vidensrepræsentation og dermed informationsvidenskab.
Litteratur: Griffith, Belver C.: Science literature - how faulty a mirror of science? Aslib
Proceedings, 1979, 31, side 381-391.
Ringland, G.A. & D.A.Duce (eds): Approaches to Knowledge Representation. An
Introduction. New York: Wiley, 1989 (Paperback edition).
Woods, W.A.: Important issues in knowledge repræsentation. Proceedings of the IEEE, 1986,
74(10), 1322-1334.
Ørom, Anders: Faglitteratur og kvalitet: nogle problemer og eksempler. Biblioteksarbejde
1979, nr. 1, side 97-113.
Se også *repræsentation.
Vidensudnyttelse/teknologiudnyttelse
Viden produceres mere eller mindre bevidst med udnyttelse for øje. Såfremt
der ikke er tale om noget umiddelbart anvendelsessigte taler man ofte om
grundforskning, mens vidensproduktion med direkte anvendelse for øje
kaldes anvendt forskning. Der er ofte tale om meget ubestemmelige
grænser. To forskere i samme forskningsprojekt kan opfatte projektet som
370

Video
hhv. grundforskning og anvendt forskning. På samme måde kan såvel
forskning, der sigter mod praktisk som teoretisk anvendelse vise sig at have
ren praktisk værdi, ren teoretisk værdi, en kombination eller ingen værdi.
Dokumenteret viden kan have større eller mindre potentialer for udnyttelse.
Nogle dokumenter viser sig at indeholde fejl og urigtige konklusioner, og
kan af denne grund være uden anvendelsespotentialer. Andre dokumenter
kan indeholde viden, som er blevet uaktuel etc. (Forskellige former for
*forældelse).
Der eksisterer naturligvis mange former for barrierer, der bevirker, at eksisterende
viden ikke altid udnyttes optimalt. Sådanne barrierer kan være af
økonomisk art, juridisk art (copyright), fysisk art (dokument-levering),
psykologisk/pædagogisk/social art (psykologiske barrierer overfor typer af
viden), sproglig art, bibliografisk art (forskellige dokumenters bibliografiske
registrering og "synlighed"; deres informationsmæssige tilgængelighed) etc.
etc. Det er naturligvis bl.a. *BDI-institutioners centrale opgave at arbejde
for en optimering af vidensudnyttelsen i samfundet, og herved også at
studere barrierer i vidensudnyttelsen og foranstaltninger til at nedbryde
disse barrierer.
Det skal dog siges, at der nogle gange hersker overdrevne forestillinger om
den vidensmængde, der eksisterer i biblioteker, en slags
informationsfeticisme (jfr. *informationsideologi). Havelock (1973)
forsøger direkte at etablere en "videnskab om udnyttelse af videnskabelig
viden". Et alternativ til denne feticistiske holdning kan man f.eks. finde hos
Alestalo (1991).
Litteratur: Alestalo, Marja: Science and the Politico-Economic System. Helsinki: VAPK-
Publishing, 1991. div. pag. (Disputats).
Havelock, R.G.: Planning for innovation through dissemination and utilization of
knowledge. Ann Arbor: University of Michigan, 1973.
Havelock: Bibliography on utilization of scientific knowledge.
Schmuck, R.: Social psychological factors in knowledge utilization. (i: T.L.Eidell & J.M.
Kitchel (eds.): Knowledge production and utilization in educational administration.
Oregon: University of Oregon, 1968, 143-173.
Sherwin, Charles W. & Raymond S. Isenson: Project Hindsight. A Defence Department study
of the utility of research. Science, 1967, vol. 156, side 1571-1577.
Transfer and Exploitation of Scientific and Technical Information. Proceedings of the
symposium held by the Commision of the European Communities, Directorate-General
Information Market and Innovation in Luxenburg, 10 to 12 june 1981. Ed. by J.Michel
Gibb & Denis Nicolay. Brussels: Commission of the European Communities, 1982. 365 sider.
(EUR 7716).
Begrebet video anvendes ofte synonymt med television, men er bredere.
Video er et *medium, baseret på magnetbånd. Den første offentlige
fremkomst af video var i USA i 1951.
371

Litteratur: Boyle, Deirdre: Video (Vol. 4, side 282-287 i: International Encyclopedia of
Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989).
Videotex
Datatransmissionssystemer, der bringer tekst og grafik til seere gennem
telefon og fjernsynskredsløb og viser denne information ved hjælp af
modificerede fjernsynsapparater.
Litteratur: Mosco, Vincent: Videotex. (Vol. 4, side 287-289 i: International Encyclopedia of
Communications Vol. 1-4. Ed. by Erik Barnouw et al. New York & Oxford: Oxford
University Press, 1989).
Vægtning
Indenfor *information retrieval har man arbejdet med vægtning af såvel
indextermer som søgetermer (uafhængigt eller i kombination).
Værk
Den simpleste form for vægtning af indextermer består i at indexøren forsyner de vigtigste
deskriptorer (eller identifiers) med en stjerne (Asterics). I ERIC-basen anvendes i gennemsnit
ca. 12 deskriptorer pr. dokument. De seks vigtigste deskriptorer kaldes "major deskriptors" og
forsynes med *; resten kaldes "minor descriptors". Denne anordning muliggør, at brugeren kan
begrænse for store søgesæt ved at afgrænse til major descriptors, og således undgå *overload.
Brug af vægtning af termer i søgeprofiler ved informationssøgning har længe været praktiseret,
f.eks. ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, og erfaringer hermed er f.eks. beskrevet
af Hjørland & Bredo (1978, side 43-46).
Problemet med anvendelsen af vægtning er, at den savner tilstrækkelig teoretisk begrundelse,
fordi indexøren i sin vurdering kan prioritere og dermed vægte andre aspekter af dokumentet
end de, som en bruger anser for væsentlige. Når der i en base er foretaget en vægtning, kan man
som bruger derfor ikke vide, om man misser høj-relevante dokumenter ved at se bort fra f.eks.
"minor deskriptors".
En vægtning forudsætter en eendimensional relevansfordeling (at ethvert dokument kan
indplaceres entydigt på en skala). Imidlertid er forfatteres citationsmotivation normalt
multidimensional (jfr. *reference), hvorfor en vægtning har meget svært ved at afspejle
brugernes behov.
Litteratur: Hjørland, B. & O.Bredo: Forsøgsvirksomhed med bibliografiske databaser i
psykologi og pædagogik. København: Danmarks pædagogiske Bibliotek, 1978. 88 sider.
Sparck Jones, Karen: Index terms weighting. Information Storage and Retrieval, 9, 1973,
side 619-633.
Et værk er en videnskabelig, litterær, kunstnerisk, vidensmæssig eller
informativ frembringelse. Et *dokument er således at opfatte som et fikseret
værk. Det samme værk kan være repræsenteret i forskellige dokumenter
eller fordelt over flere fysiske dokumenter. Et værk behøver ikke foreligge i
dokumentform.
Johansen (1991, side 15): ""Værk er ret vanskeligt at definere, hvis vi ønsker en generel
definition; vi vil holde os til ophavsrettens vurdering og sige, at det er en frembringelse på det
litterære eller kunstneriske område, karakteriseret ved en vis originalitet. Ved denne definition
372

er der ikke sagt noget om, hvorvidt værket er = indholdet i et dokument; det kan f.eks. være en
tale af ikke alt for ligegyldig karakter".
Litteratur: Johansen, Thomas: Værk og dokument - en studie i den alfabetiske katalogs
problematik. 3. reviderede udgave. København: Danmarks Biblioteksskole, 1991. 141 sider.
Wersig, Gernot
Tysk informationsforsker.
Hovedværker: Wersig, Gernot: Information, Kommunikation, Dokumentation. München-
Berlin, 1971;
Wersig, Gernot: Informationssoziologie. Hinweise zu einem informationswissenschaftlichen
Teilbereich. Frankfurt am Main: Athenäum Fischer Taschenbuch Verlag, c1973. 193
sider.
"Whistleblowing"
Se *Censur
Wilson, Patrick ( - )
Amerikansk filosof og informationsforsker. Wilson har beskæftiget sig med
grundlæggende informationsfaglige spørgsmål. Fungerer kommunikationen
effektivt i forskning og udviklingssektoren? Hvad er det bibliografiske
kommunikationssystems rolle? Han har især bidraget til forståelsen af begreber
som *bibliografisk kontrol, *emne, *overload og *relevans.
Hovedværker:
1968 Two Kinds of Power. An Essay on Bibliographic Control. Berkley: University of
California Press, 1968.
1973 Information Storage and Retrieval, 1973, vo. 9, s 457
1977 Public Knowledge, Private Ignorance: Toward a Library and Information
Policy. Westport: Greenwood Press, 1977.
1978 Drexel Library Quarterly, 1978, vol. 14, p.10
1979 Limits to the Growth of Knowledge: The Case of the Social and Behavioral
Sciences. Library Quarterly, 1979, 29-40.
1979 J ed. librarianship, 1979, v20, p3..
1983 Second-hand knowledge: An Inquiry into Cognitive Authority. Westport:
Greenwood Press, 1983.
1993a Some Consequences of Information Overload and Rapid Conceptual Change.
(Speech given in Borås, Sweden, april 1993. manuscript 21 pages. To be published
by Universitetsforlaget, Oslo, Norway)
1993b Communication Efficiency in Research and Development. Journal of the
American Society for Information Science, 1993, 44(7), 376-382.
"World brain"
Se *Encyclopædi; Se også *"Informationsvidenskab, i fiktionslittertur".
Ydelse
Se *Information retrieval", evaluering.
373

Zipfs lov
George Kingsley Zipf formulerede i bogen "Human Behavior and the
Principle of the Least Effort" (1949) bl.a. en empirisk lov om ordfrekvensen
i naturlige sproglige samtaler og tekster. Denne lov siger, at såfremt man
tabulerer forekomsten af alle ord i en tilstrækkelig omfattende tekst og
rangordner dem efter deres hyppighed, da vil produktet af rangnummer og
hyppighed udgøre en konstant. Desuden vil antallet af forskellige ord i det
studerede vocabular være lig med hyppigheden af det mest forekommende
ord (rangnummer 1).
Zipf gav også en teoretisk forklaring på denne lov. Han mente, at denne lov
var udtryk for en konkurrence mellem to økonomiske principper: "Den
talendes økonomi", der tenderer mod en nedbringelse af antallet af ord i
sproget og "den lyttendes økonomi", der tenderer mod en anvendelse af et
nyt ord for hvert sprogligt gøremål, som taleren ønsker at udføre. Hos alle
personer, der kan tale et sprog flydende vil der indstille sig en balance, og
Zipfs lov er et udtryk for, at denne balance er nået. Denne balance er
derimod ikke til stede f.eks. hos indvandrere, der er ved at lære et nyt sprog.
Senere forskere antager sammenhæng mellem Zipfs lov og andre
*bibliometriske *love. (F.eks. Chen & Leimkuhler, 1986; Kunz, 1988).
Nogle forskere tager også Zipfs lov som udtryk for nogle meget mere universelle fænomener.
Fedorowicz (1982) mener således, at Zipf's lov kan anvendes på så forskellige fænomener som
indkomstfordeling, virksomheders størrelse og biologiske slægter og arter. Loven antages
desuden at være ekvivalent med fordelingerne i love formuleret af Yule, Lotka, Pareto,
Bradford og Price.
Zipfs lov har spillet en væsentlig teoretisk rolle i informationsvidenskaben,
bl.a. i undersøgelser af, hvorvidt kunstige *"ir-sprog" er i overensstemmelse
med denne lov. (Jfr. f.eks. Blair, 1990; Egghe, 1991; Fedorowicz, 1982; Ohly,
1982; Wyllys, 1981).
Litteratur: Blair; D.C.: Language and Representation in Information Retrieval.
Amsterdam: Elsevier, 1990.
Brookes, B.C.: The complete Bradford-Zipf 'Bibliograph'. Journal of Documentation, 25(1),
1969, 58-60.
Brookes, B.C.: The derivation and application of the Bradford-Zipf distribution. Journal of
Documentation, 24(4), 1968, 247-265.
Buckland, M.K. & Hindle, A.: Library Zipf. Journal of Documentation, 25(1), 1969, 52-56.
Chen, Ye-Sho; Leimkuhler, Ferdinand F.: A relationship between Lotka's law, Bradford's law,
and Zipf's law. Journal of the American Society for Information Science, 37(5), 1986,
307-314.
Egghe, L.: The exact place of Zipf's and Pareto's law amongst the classical information laws.
Scientometrics, 20(1), 1991, 93-106.
Fairthorne, R.A.: Empirical hyperbolic distributions (Bradford-Zipf-Mandelbrot) for
bibliometric description and prediction. Journal of Documentation, 25(4), 1969, 319-343.
Fedorowicz, Jane: The theoretical foundation of Zipf's law and its application to the
bibliographic database environment. Journal of the American Society for Information
Science, 33(5), 1982, 285-293.
Kunz, M.: Lotka and Zipf: paper dragons with fuzzy tails. Scientometrics, 13(5-6), 1988, 289--
297.
374

Zoom
Nicholls, Paul Travis: Estimation of Zipf parameters. Journal of the American Society for
Information Science, 38(6), 1987, 443-445.
Ohly, H. Peter: A procedure for comparing documentation language applications: the
transformed Zipf curve. International Classification, 9(3), 1982, 125-128.
Wyllys, Ronald E.: Empirical and theoretical bases of Zipf's Law. Library Trends, 30(1),
1981, 53-64.
Zipf, George Kingsley: Selected Studies of the Principle of Relative Frequencies of
Language. Cambridge, Mass., 1932.
Zipf, George Kingsley: Human Behavior and the Principle of the Least Effort. 1949.
En facilitet i *information-retrieval, der tillader brugeren at udføre en
frekvensanalyse af emneord/nøgleord i referencerne på et udvalgt sæt af
dokumenter. Informationen om termfrekvensen kan herefter anvendes af
brugeren til at raffinere søgestrategien. Zoom-faciliteten indførtes først hos
ESA-IRS (i 1982). I 1993 indførte Dialog samme facilitet under
betegnelsen "Rank". Sml. *"Quest-Quorum" (QRM).
Åbne hylder
Se *Browsing
375

Klyngeoversigt:
(Se også *informationsvidenskab, kategoristruktur)
Dokumenter
Formidling (Videns-/informationsformidling)
Information retrieval
Informationssystemer & -tjenester
Informationssøgning
Informationsteknologi
Informationsvidenskab
Informationsvidenskab, grænseområder
Informationsvidenskab, metaområder
Informationsvidenskab, metoder
Informationsvidenskab, teori
IR-sprog
Vidensdomæner
Vidensproduktion
Vidensrepræsentation
Dokumenter
"Preprint" 280
Abstracts 3
Afhandlingslitteratur 5
Akt 5
Anmeldelser 8
Annotation 9
Avis 15
Bibliografi 20
Billeder 27
Bog 28
Disputatser 55
Dokument 56
Dokumentbeskrivelse 60
Dokumenter, elektroniske 62
Dokumenter, funktionskategorier 62
Dokumenter, kvalitet 62
Dokumentrepræsentation 63
Dokumenttypologi 64
Faust-nummer 106
Film 107
Grå litteratur 129
Hypertekst/Hypermedier 135
Indeks 138
ISBN 210
ISSN 211
Lærebog 240
Litteraturliste 233
Lydbog 237
Manuskript 243
KLYNGEREGISTER
376

Materiale 245
Medier 247
Metabibliografi 250
Monografi 254
Multimedier 257
Newsletter 261
Ordbøger 266
Oversigtsartikel 270
Papirløse samfund 273
Periodicum 275
Post 276
Publicering, elektronisk 291
Publikationer. 292
Publikationsformer 294
Register 303
Særtryk 343
SGML 322
Småtryk 323
Software 325
Tekst 345
Tesaurus 348
Tidsskrift 349
Transskriptioner 353
Video 371
Formidling
"ASK" 13
Bibliografisk kontrol 22
Bruger 31
Brugermodelering 32
Brugerundersøgelser 34
Brugerundervisning 36
Censur 40
Dækningsgrad 70
Diffusion 54
Dokumentation 58
Etikette effekt 91
Evaluering 94
Fagreference 104
Fagsprog 104
Feedback 106
Formidling 109
Formidlingsniveauer (faglitteratur) 110
Forskningsinformation 114
Gatekeepers 128
Genpakket litteratur 128
Impact factor 138
Informations Analyse Center (IAC) 156
Informationsanalyse 155
Informationsbehov 156
377

Informationsmarked 161
Intermediære 207
Internationalisering 208
Invisible Colleges 209
Læsbarhed 240
Netværk (Informationsnet) 259
Opdatering 264
Overload 268
Oversættelse 272
Oversigtslitteratur 270
Populisme 276
Problem 282
Publikationer, normative retningslinier 292
Redaktion 298
Relevans 303
Samfundsinformation 310
Selektion 316
Spørgsmål 331
Synlighed 338
Terminologi 347
Vidensbutikker 360
Videnskabelig kommunikation 366
Vidensudnyttelse 370
Information retrieval
Boolsk søgemetode 28
CCL 40
Data retrieval 50
Downloading 70
Fact retrieval 98
False drops 106
Fritekstsøgning 123
Fuldtekstsøgning 125
Futility point 126
I3R 135
Information retrieval 149
Information retrieval languages 152
Information retrieval performance 153
Information retrieval, evaluering 151
Information storage and retrieval 153
Information storage and retrieval - for den individuelle forsker 153
Kommandosprog 221
Maskering 244
Match 244
MONSTRAT MODELLEN 255
Nærhedsoperatorer 262
Precision 279
Quest-Quorum 295
Ranking 296
Recall 297
378

Semantiske net 319
Spreading activation 328
Syntaktiske anordninger 339
TARGET 343
Trunkering 354
Vægtning 372
Vektorspace 357
Zoom 375
Informationssystemer & -tjenester
80/20 reglen 1
Accession 5
Arkiver 12
Bestandssammensætning & -evaluering 18
Bibliografisk kontrol 22
Biblioteker 24
Biblioteker, elektroniske 25
Bibliotekssystemer 26
Boghuset 28
Brugerrelationer, etiske aspekter 33
Brugervenlige informationssystemer 37
Clearinghouse 42
Dataarkiver 48
Databanker 49
DIANE Centre 54
Dokumentationscenter 59
Dokumentlevering 63
Geografiske informationssystemer 128
Hjælpesystemer 131
Informations Analyse Center (IAC) 156
Informationsafdeling 156
Informationscenter 159
Informationssystem 165
Informationssystem, design 167
Informationssystemer, evaluering 170
Informationssystemer, typologi 170
Informationstjenester 183
Inhouse databaser 203
ISDS (International Serials Data System) 210
Museer 257
OPAC 263
Primære informationssystemer 281
Prispolitik 282
Referencearbejde 301
Referencearbejde, etik 301
SDI 314
Sekundære informationssystemer 315
Selektion, etiske problemer 316
Synergi 338
Tænketanke 354
379

Tertiære informationssystemer 347
Tilgængelighed 350
Transparens 353
UNISIST 355
Verifikation 357
Informationssøgning
Browsing 30
Emnesøgning 87
Fact retrieval 98
Forskningsprocessen, informationbssøgning i 115
Græsning 129
Ignorance 138
Information retrieval 149
Informationssøgning 171
Informationssøgning, manuel vs. automatisk 173
Informationssøgning, strategi 173
Known item search 219
Læsning 242
Negligering 259
Orden 266
Relevans 303
Serendipity 320
Spørgsmål 331
Trial and error 353
Informationsteknologi
Automatisering 13
Bulletin Board System 39
CD-ROM 40
Computer Supported Cooperative Work 44
Cyberspace 46
Ekspertsystemer 71
Elektronisk post 72
Elektroniske databaser 73
Fil 107
Fuldtekstbaser 124
Hypertekst/Hypermedier 135
Informationsteknologi 175
Informationsteknologi, etiske problemer 177
Informationsteknologi, konsekvensvurdering for BDI-sektoren 178
Informationsteknologi, milepæle 178
Interaktive medier 205
Interfaces 206
Menneske-maskin kommunikation og ergonomi 249
Mikroform 253
Neurale net 260
Online databaser 263
Parser 274
Software 325
Teknologikritik 344
380

Videotex 372
Informationsvidenskab
BDI 15
BDI-forskning 15
Brugerundersøgelser 34
Informatik 141
Information 142
Information Resources Management 148
Informationssystem 165
Informationsvidenskab 183
Informationsvidenskab, i fiktion 187
Metainformation 251
Informationsvidenskab, biografi
Bush, Vannevar 39
Cleverdon, C.W. 42
Cutter, C.A. 45
Garfield, Eugene 127
Lancaster, F.W. 231
Luhn, H.P. 237
Mikhailov, A.I. 252
Mooers, C.N. 256
Price, Derek j. de Solla 280
Ranganathan, S.R. 295
Salton, Gerard 310
Wersig, Gernot 373
Wilson, Patrick 373
Informationsvidenskab, grænseområder
Beslutningsteori 17
Composition Studies 44
Datalogi 50
Filosofi 107
Fuzzy logik 127
Informationsøkonomi 203
Informationspsykologi 162
Informationssociologi 164
Informationsvidenskab, grænseområder 187
Kommunikation 221
Kunstig intelligens 230
Kybernetik 231
Leksikografi 232
Logik 234
Logistik 234
Metavidenskab 251
Operationsanalyse 264
Scientometri 313
Semantik 316
Semiotik 319
Sproglige aspekter af I & D 330
Systemanalyse 340
381

Systemteori 340
Videnskabshistorie 366
Videnskabsteori 366
Informationsvidenskab, metaområder
Anvendt informationsvidenskab 10
BDI-forskning 15
Etiske problemer i BDI 92
Fremtidsstudier 122
Informationsideologi 159
Informationspolitik 161
Informationsvidenskabens historie, milepæle (internationalt) 191
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, DK) 197
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, N) 200
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, S) 200
Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, SF) 200
Professionelle aspekter af I&D 285
Retsvidenskabelige aspekter af BDI 309
Standardisering 332
Informationsvidenskab, metoder
Algoritme 6
Bibliometri 23
Discourse analysis 54
Emneanalyse 78
Grounded theory 129
Heuristik 130
Info-mapping 141
Informationsvidenskabens metoder 201
Informetrics 203
Informationsvidenskab, organisationer
DANDOK 46
Dansk teknisk Litteraturselskab 46
DIANE Centre 54
EUSIDIC 94
FID 106
IFLA 137
NORDINFO 261
Informationsvidenskab, teori
Consensus 44
Fænomenologi 127
Funktionel analyse 125
Hermeneutik 129
Informationsteori 180
Informationsvidenskab, teori 188
Informationsvidenskabens kategoristruktur 201
Informationsvidenskabens metodologi 202
Kognitive paradigme 220
Lotka s lov 235
Love 236
Materialisme 245
382

Pragmatisme 279
Princip 281
Realisme 296
Reduktionisme 298
Sense-making theory 320
Sociologiske-videnskabsteoretiske paradigme 324
Universelle modeller 355
Zipfs lov 374
IR-sprog
"Atlas of Science" 13
Alfabetisk orden 6
Almene klassifikationssystemer 8
Autoritetskontrol 15
Bibliografisk berettigelse 22
Bibliografisk kobling 22
Bliss Bibliographic Classification 27
BSO 37
Citationsindeksering 41
Colon Classification 43
Compatibility 44
Deskriptorer 53
Dewey Decimal Classification 53
DK5 55
Emnedata 81
Emneoverskrift 85
Enumerative klassifikationssystemer 90
Facet 95
Facetanalyse 96
Identifier 137
Indeksering 138
Indeksering, automatisk 139
Indekseringsfrase 140
Integrative niveauer 204
Kategorier 211
Klassifikation 215
Klynge 219
Konsistens 224
Kontrolleret vokabular 224
Kritisk klassifikation 226
KWAC 230
KWIC 230
KWOC 230
Maskering 244
Naturligt sprog 257
Notation 261
Post-koordinerede indexeringssystemer 278
Præ-koordinerede indexeringssystemer 291
PRECIS 279
SAP-Indeksering 313
383

Semantisk faktorering 318
Søgesprog 343
Specificitet 326
Switching language 335
Syntaktiske anordninger 339
Tesaurus 348
Titel 351
Universelle decimalklassifikation 356
Vidensorganisation 367
Vidensdomæner
APA-studies 11
Erhvervsinformatik 90
Fagtypologi 105
Historisk informatik 130
Humanistisk informatik 132
Kunst 230
Management Information Systems 243
Medicinsk informatik 246
Musikdokumentation 257
Naturvidenskabelig og teknologisk informatik 258
Retsvidenskabelig informatik 309
Samfundsinformation 310
Samfundsvidenskabelig informatik 312
Umodne kundskabsområder 355
Vidensdomæner 360
Videnskab 363
Vidensproduktion
Disciplin 54
Dokument 56
Dokumenter, kvalitet 62
Dokumenttypologi 64
Domæneanalyse 67
Fag 99
Forældelse 119
Forskerparker 112
Forskning 112
Forskningsfront 114
Forskningsinstitutioner 115
Forskningsprocessen, informationssøgning i 115
Fragmentering 122
Fremskridt 122
Informationskvalitet 160
Informationsstrukturer 165
Innovation 204
Interdisciplinaritet 205
Kritik 225
Kumulativ litteratur 227
Modularitet 253
Paradigme 273
384

Peer-review 274
Populisme 276
Primære informationssystemer 281
Scientometri 313
Specialisering 325
Spredning 328
Teknometri 345
Værk 372
Viden 357
Vidensdomæner 360
Vidensformer 362
Videnskab 363
Vidensproduktion 368
Vidensproduktion, kvalitet 368
Vidensrepræsentation
"Topic" 352
Aboutness 1
Abstracts 3
Begreb 16
Betydning 19
Bias 19
Budskab 39
Data 47
Deltekstrepræsentation 52
Dokument 56
Dokumentbeskrivelse 60
Dokumentrepræsentation 63
Dokumenttypologi 64
Domæneviden 69
Emne 74
Emnedata 81
Emner, simple vs sammensatte 86
Emners beslægtethed 86
Encyclopædi 89
Fact 97
Fag- 100
Faginformation 100
Faglitteratur 101
Hukommelse 131
Idé 135
Ideologi 137
Ikon 138
Indhold 140
Informationsstrukturer 165
Kilder (Informationskilder) 213
Klassifikation, videnskabernes 218
Kumulativ litteratur 227
Kundskab 229
Literacy 232
385

Litteratur 233
Lyd-dokumentation 238
Metaanalyse 249
Post 276
Profession 284
Projektregistrering 290
Redundans 299
Reference 299
Repræsentation 307
Semantisk kondensering 318
Signal 322
Spredning 328
Symbol 338
Tegn 344
Tegnsæt 344
Tekst 345
Tema 346
Teori 347
Vidensrepræsentation 369
386