Informationsvidenskabelige grundbegreber / Version 1: 2001 ... - IVA

science fra 1966 et pionerarbejde. Den første egentlige bibliomeetriske undersøgelse blev
publiceret i 1917 af Cole and Eales, der analyserede publicerede bøger fra perioden mellem
1550 og 1860 for udvikling i emneområder. Undersøgelser af P.L.K. Gross i 1927 og H.H.
Henkle i 1938 om biochemical literature, ligesom senere arbejder af S.R. *Ranganathan (1969)
og Solla *Price (1976) hører til bibliometriens grundlæggere. I europæiske
informationsvidenskabelige tidsskrifter begyndte bibliometriske undersøgelser at blive
populære i 1970'erne and 1980'erne. Ungarn, Østtyskland og Schweitz hører til delande, der
tidligt tog fat på bibliometriske metoder.
Litteratur: Cronin, B.: The Citation Process. London, 1984.
Egghe, Leo & Ronald Rousseau: Introduction to Infometrics. Quantitative Methods in
Library, Documentation and Information Science. Amsterdam: Elsevier, 1990.
Garfield, Eugene: Bradford's Law and Related Statistical patterns. Current Contents. May 12,
1980, side 5-12.
Hjørland, Birger: Bibliometriske analyser i psykologien. Nordisk Psykologi, 1981, 33(3), 176-
190.
Library Trends, sommer 1981 (temanummer).
MacRoberts, M.H. & B.R. MacRoberts: Problems of Citation Analysis: A Critical Review.
Journal of the American Society for Information Science, Vol. 40, 1989, side 342-349.
Nicholas, David & Maureen Ritchie: Literature and bibliometrics. London: Clive Bingley,
1978. 183 sider.
Nørretranders, Tor & Tarjei: Dansk dynamit. Dansk forsknings internationale status
vurderes ud fra bibliometriske indikatorer. København: Forskningspolitisk råd, Statens
Informationstjeneste, 1990. 116 sider. (Anmeldt i politiken 6.2.91, 2. sektion side 6)
Persson, Olle: Forskning i bibliometrisk belysning. Umeå: INUM Publishing Division, 1992.
101 sider.
Scholary communication and bibliometrics. Ed. by C.L. Borgman. London: Sage, 1990. 363
sider.
Schmidmaier, Dieter: Zur Geschichte der Bibliometrie. Zentralblatt für Bibliothekswesen,
98(9), 1984, 404-406.
Se også *Love (Informationsvidenskabelige); *"Informetrics" & *Scientometri; *Spredning.
Bibliotekar
Se "*Professionelle aspekter af I&D"
Bibliotekar/låner-relation
Se *Intermediær
Biblioteker
Begrebet "bibliotek" anvendes såvel i en konkret som i en overført
betydning. Den konkrete betydning er en form for samfundsmæssige
institutioner (*informationssystemer), der varetager visse funktioner i
forbindelse med identifikation, udvælgelse, registrering og ordning samt
formidling af *dokumenter og *information indenfor et nærmere
specificeret formål (f.eks. uddannelse, forskning, sektorspecifikke
funktioner og folkeoplysning).
Også privatbiblioteker omfattes af denne definition, idet modsætningen går imellem offentlig
versus privat, ikke mellem samfundsmæssig versus privat.
I overført betydning taler man om f.eks. "program- eller software-biblioteker", d.v.s. ordnede
samlinger eller kollektioner af informationer uden at der behøver være tale om en
samfundsmæssig institution.
24