Informationsvidenskabelige grundbegreber / Version 1: 2001 ... - IVA

Fra forord til første udgave
Klar tænkning forudsætter klare begreber og definitioner. Oplysning, "lys over land"
har vel altid været et af bibliotekernes fornemste mål. Vor tid synes præget af en
udpræget uklarhed og teoretisk forvirring, som det er nødvendigt at prøve at komme
ud over. Det er ikke uvæsentligt, om BDI-området også formår klar tænkning, når det
gælder dets eget arbejdsområde. Dette leksikon er et forsøg til at bidrage hertil.
Arbejdet med dette leksikon udspringer primært af behovet for at kunne definere og
uddybe diverse termer i forbindelse med undervisning på Danmarks Biblioteksskoles
Overbygningsuddannelse ("OBU") i informationsvidenskab. Informationsvidenskaben
har ikke hidtil haft en konsis encyclopædi - heller ikke på engelsk - og der vil
derfor uden tvivl være behov for en regelmæssig opdaterering.
Erfaringen har allerede vist behovet for, at dette leksikon også anvendes på BDIgrunduddannelsen,
hvor man jo ikke kan undgå at anvende mange af disse begreber.
I det hele taget sigter leksikonnet naturligvis på at tjene al informationsvidenskabelig
virksomhed og udgør een strategi og een arbejds- og fremstillingsform: den
alfabetiske, der klarlægger begreb for begreb og samtidig - via klyngeregistret -
arbejder med strukturen begreberne imellem. Samtidig med, at jeg arbejder med
denne alfabetiske form, arbejder jeg også med en systematisk fremstilling af
informationsvidenskaben kerneområde og teoretiske problemer. Disse to former
supplerer hinanden på meget nyttig måde, som jeg ikke kan beskrive bedre end
Greimas & Courtés (1988, v-viii) har gjort i forordet til deres semiotiske ordbog (se
citatet nedenfor). Dette projekt er ikke en sprogvidenskab, men en informationsvidenskab,
men funktionen af et leksikon (en ordbog) i de to områder er den samme.
Måske er informationsvidenskabens leksikon (og dens klyngeregister) i endnu højere
grad med til at strukturere hvad det er informationsvidenskaben arbejder med og
overhovedet går ud på.
Leksikonarbejdets funktion i den informationsvidenskabelige forskningsproces kan
også udtrykkes på en anden måde. Det er nødvendigt dels at arbejde med større
sammenhænge og teorier, og herudfra udlede konsekvenser med hensyn til hvilke
begreber, der er centrale, og hvilket indhold begreberne skal have. Dette tjener især
den systematiske form. Dels er det nødvendigt at arbejde med konkrete begreber og
detaljer og herudfra række ud til de overordnede teorier. Dette tjener især den
alfabetiske fremstillingsform.
Greimas, Algirdas & Joseph Courtés: Semiotik. Sprogteoretisk ordbog. Dansk redaktion: Per Aage
Brandt & Ole Davidsen. Århus Universitetsforlag, 1988. 311 sider.
I forfatternes forord (side v-vi) skriver forfatterne:
"2. HVORFOR EN ORDBOG
Men alt dette forklarer ikke, hvorfor vi har valgt ordbogen som form. Hvis det er muligt at præsentere en
teori på to måder - syntagmatisk og paradigmatisk - , synes den teoretiske diskurs tværtimod ved første
øjekast at være den mest velegnede af de sædvanlige former. Det ville imidlertid have krævet en indsats
ii