Informationsvidenskabelige grundbegreber / Version 1: 2001 ... - IVA

Litteratur: Klein, Julie Thompson: Interdisciplinarity. History, Theory, and Practice.
Detroit: Wayne State University Press, 1990. 332 sider.
Interfaces (Brugergrænseflader)
Udtrykket "interface" stammer fra edb-teknologien og betegner den måde,
hvorpå systemet præsenteres overfor brugeren. Mere konkret f.eks. om
styresystem præsenteres i en grafisk kommunikationsform eller i en promt
til kommandostyring, hvorvidt programmer er menustyrede etc. I sin brede
form omfatter interface også hardware, f.eks. om afbryderknappen sidder på
apparatets front eller bagside. Interface-problematikker er tæt knyttet til
begrebet brugervenlighed og studeres bl.a. af *informationspsykologien og
*semiologien.
En eksperimentalpsykologisk analyse af brugergrænseflader kan f.eks. studere farveopfattelsen,
forvekslingsmuligheder, fejlanalyser etc. med henblik på art bidrage til en optimal
brugergrænseflade. Et spørgsmål i denne forbindelse er i hvilket omfang symboler m.v. er
kulturelle produkter og i hvilket omfang de er almene for alle mennesker. Hvis de er almene, så
kan enhver normal person anvendes som forsøgsperson i psykologiske eksperimenter, der kan
danne baggrund for interface-design. Hvis de derimod er kulturelle, sociale eller
"domænespecifikke" produkter, da må udformning af brugergrænseflader tage hensyn til de
særlige kulturelle eller domænespecifikke anvendelsesområder for grænsefladerne. Med andre
ord: Kan man forestille sig et konkret system, f.eks. "WINDOWS" videreudviklet i det
uendelige udfra princippet om, at der findes psykologisk optimale udformninger, eller må den
langsigtede udvikling implicere, at systemer af denne typeudvikles under hensyn til særlige subkulturer,
anvendelsesområder og vidensdomæner?
For at kaste lys over dette problem, kan man sammenligne et interface med et sprog. I hvilken
udstrækning indeholder sprog universelle elementer eller strukturer (evt. i form af Chomskys
"dybdestrukturer") og i hvor høj udstrækning er de enkelte sprog udtryk for en tilpasning af
sproget til særlige kulturelle behov? Dette er et spørgsmål om sprogvidenskabelige paradigmer,
hvor den kognitivistiske sprogteori ser sproget som udtryk for medfødte mekanismer i den
menneskelige hjerne, mens den pragmatiske og den materialistiske sprogteori ser sproget som et
værktøj, der er udformet med henblik på at løse specifikke opgaver, og derfor er tilpasset de
forskellige menneskelige kulturer, fordi de opgaver, sproget skal varetage er forskellig fra
kultur til kultur.
Peter Bøgh Andersen (1990, side 62-64) belyser dette:
"A materialistic view of language.
.....
To adopt a materialistic view of language means to see the structure and development
of language as an answer to demands caused by the practical situations in the
daily life of the language users, to explain linguistic features by the culture and
society in which the language exists, and to prefer historical explanations over
ontological ones.
....
The materialistic point of view may also contribute to our general understanding of
language. Why is language as it is? If there are universals of language, what are the
reasons for them? Chomsky (1968, section 3) believes that our cognitive apparatus
determines the limits on possible language, and that, conversely, a study of language
universals may be used to characterize the cognitive faculties of man. True as it may
be, there are other explanations of language universalt, namely that anything that
functions as a human language must be able to perform certain functions (See e.g.
Halliday 1978). Thus, universalt of language do not necessarily express biological
206