Informationsvidenskabelige grundbegreber / Version 1: 2001 ... - IVA

Hvor nogle videnskabsteoretiske opfattelser (induktionisme, positivisme) nærmest betragter
vidensudviklingen som en kompilatorisk proces (og dermed nedprioriterer betydningen af kritik
i videnskaben), betragter andre retninger, f.eks. falsifikationismen eller den kritiske rationalisme
omvendt kritikken som det afgørende led i vidensudviklingen.
Der vil derfor være sammenhæng mellem hvilken stilling og hvilken form videnskabskritikken
får i faglitteraturen alt efter hvilke videnskabsteoretiske traditioner, der har gjort sig gældende i
det pågældende fagområde (selvom andre forhold end de rent videnskabsteoretiske kan spille en
væsentlig rolle).
I den faglige litteratur kan kritik udtrykkes mere inddirekte i afhandlingslitteratur eller mere
direkte i f.eks. *anmeldelser, *forskningsoversigter, debatlitteratur m.v.
Hartmann & Dübbers (1984) udgør eet af de få forsøg på empirisk at belyse kritikkens
betydning i den videnskabelige erkendelsesproces.
Litteraturkritik er betegnelsen for litteratur, der evaluerer anden litteratur. Udgør oftest en form
for *afhandlingslitteratur.
"Fagkritik" er betegnelse for kritiske analyser af fags- og videns samfundsmæssige funktioner.
"Dekonstruktion" er betegnelse for en bevægelse, der har væsentlige lighedspunkter med
fagkritikken.
"Streitschriften" er en tysk betegnelse, der har været anvendt om en særlig form for litteraturkritik,
der i monografiform kritisk analyserer andre forskere (Jfr. Hirsch, 1989).
Litteratur: Hartmann, Heinz & Eva Dübbers: "Kritik in der Wissenschaftspraxis.
Buchbesprechungen und ihr Echo". Frankfurt: Campus, 1984.
Hirsch, Axel (Hrsg.): Rechte Psychologie. Hans Jürgen Eysenck und seine Wissenschaft.
Heidelberg: Asanger, 1989. 144 sider. (Streitschriften; 1).
Lakatos, I. & A.Musgrave (eds.): Criticism and the growth of knowledge. Cambridge:
Cambridge University Press, 1970.
Merton, Robert K.: Social Theory and Social Structure. New York: The Free Press, 1968.
702 sider.
Parker, Ian & John Shotter (eds): Deconstructing Social Psychology. London: Routledge,
1990.
Se også *Anmeldelser; *"Dokumenter, kvalitet";
Kritisk klassifikation
Kritisk klassifikation er *klassifikation, der forholder sig eksplicit kritisk til
bestemte religiøse, ideologiske, politiske eller andre aspekter i etablerede
klassifikationssystemer, som de forsøger at udgøre et alternativ til.
Betegnelsen "kritisk klassifikation" kan indbringe den forestilling, at der findes "neutrale"
klassifikations-, eller emnedatasystemer (eller informationssystemer). At dette ikke er tilfældet,
viser især den såkaldte "social-konstruktivistiske" forskning i systemer til vidensorganisation
(jfr. f.eks. Frohmann, 1994). Alle emnedatasystemer foretager en prioritering og repræsenterer
et værdigrundlag, hvad enten de vedkender sig dette eller ej. Indenfor nogle fag, f.eks. botanik,
er der en så høj grad af koncensus vedr. systematik og taxonomi, at systemerne virker hævet
over subjektivitet. Den idag alment accepterede forkastelse af den positivistiske doktrin om
videnskabens neutralitet betyder imidlertid at alle systemer dybest set må afspejle særlige
erkendelsesinteresser. I det store billede udgør fag som botanik et særtilfælde: forskellige måder
at klassificere på afspejler forskellige teorier, interesser, ideologier m.v. Derfor går den dybeste
226