Hent pdf-fil - Dansk Geologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Strand, Lyby Strand og Mogenstrup på Salling. Meget store kalkcementerede sandblokke rige på muslinger kendes fra bunden af en (nu vandfyldt) grusgrav ved Brøndum på Salling (Friis 1995). I Skærbæk Klint er glimmerleret indlejret i den foldede moræne og har ingen direkte kontakt med moleret. Syd for Skærbæk Klint dukker glimmerleret, overlejret af glimmersand, igen op i stranden. På flere af disse lokaliteter findes også Brejning Formationen fra Sen Oligocæn. A B 66 · <strong>Geologisk</strong> Tidsskrift 2011 ca. 20µm ca. 20µm Fig. 22. A, diatomeer, hele og brudstykker, visende stor variation i former og størrelser, mange centriske former. B, moler er et porøst sediment, hvilket ses tydeligt af denne brudflade. I sedimentprøven ses aflange, bilaterale diatomeer. Foto af diatomeer i skanning-elektronmikroskop (SEM). Foto Gunver Pedersen. Fur Formationens sedimentologi Moler (diatomit) Moler er et hvidligt, finkornet, porøst sediment med en lav gennemsnitsvægtfylde på 0,8 g/cm 3 i lufttør tilstand, hvorfor det kan flyde. Den lave vægtfylde skyldes at porøsiteten er ca. 70 % (Fig. 22, 23, Faktaboks 4: Moler som sediment). Det har været diskuteret, hvad betegnelsen moler betyder, men ifølge Rørdam (1909) skulle ’moe-ler’ blot betyde en lys lerbjergart. Moleret består af marine diatomeer, som varierer i størrelse fra ca. 20 til 200µm, samt af lermineraler, hvoraf smektit er dominerende. Diatomeer udgør 60−70 % af sedimentet, og er beskrevet side 99. De resterende 30−40 % af sedimentet udgøres af lermineraler og fint vulkansk støv (Pedersen et al. 2004). Diatomitter og havvandets silicium Mængden af opløst silicium (Si) i havvand er altid mindre end ca. 170 μmol/l (~10 ppm SiO 2 ), mens man typisk har målt højere værdier i flodvand (Calvert 1974). Koncentrationen af Si er meget lav ved havoverfladen og stiger med dybden. Dette skyldes, at Si nær overfladen bliver udnyttet af fytoplankton (eksempelvis diatomeer) og bundet i deres skaller, hvorefter Si bliver frigivet på større dybde, når skallerne går i opløsning. Diatomeer er afhængige af, at der er tilgængeligt silicium nær havoverfladen, fordi de ikke kan erstatte Si med andre grundstoffer. Diatomeer (og andet plankton) ekstraherer 1.7–3.2 x 10 16 g silicium/år, men verdenshavene modtager samlet kun 4.3 x10 14 g/år fra floderne. Dette viser, at det meste Si recirkuleres i havet. Derfor er områder med upwelling langs kysterne blandt de vigtigste områder med høj diatoméproduktion. Tréguer et al. (1995) har beregnet, at gennemsnitligt opløses 90 % af det biogene kisel i vandsøjlen, og yderligere 7 % opløses på eller lige under havbunden. Med andre ord er det kun 3 % af diatoméproduktionen i de øvre vandmasser, som bliver bevaret i sedimentet. Trods opløsning er der alligevel bevaret mange diatomeer i moleret. En sammenligning viser at moler (diatomit) mellem to askelag i molerområdet er 4–5 gange tykkere end leret mellem de samme askelag ved Ølst. Da O.B. Bøggild opmålte askelag og moler bemærkede han, at moleret varierer lidt i tykkelse mellem de samme askelag fra klint til klint (Fig. 5). Dette kan forklares som forskelle i diatomeproduktionen, eller at strøm og bølger betød, at de mikroskopiske skaller drev før de nåede havbunden. S.A. Andersen var interesseret i, om den vulkanske udbrudsaktivitet påvirkede diatoméproduktionen. Han sammenlignede tykkelsen af moler med tykkelsen af ler ved Helgenæs og nåede frem til, at diatoméproduktionen aftog med stigende udbrudshyppighed (Andersen 1937b). Resultatet for-
udsætter dog, at leret er aflejret med konstant hastighed, hvilket er meget svært at bevise. Sort og hvidt moler Uforvitret moler er gråsort og indeholder pyrit. Det forvitrer til et hvidligt sediment med gullige, grålige, brunlige eller rosa nuancer. Langs sprækker ses jarosit, et gulligt forvitringsmineral, og andre jernforbindelser, som ofte udfælder i koncentriske ringe (Bøgvad 1942). Sammen med jarosit forekommer ofte små rosetter af Faktaboks 4: Moler som sediment Fur Formationen Stratigrafi Mellem –19 og +1 Mellem –17 og +102 Under –19 Omkring –19 Stolleklint Ler Reference Antal prøver Litologi Porøsitet % Densitet partikler g/cm 3 Densitet tør prøve Kalkindhold g/cm 3 gipskrystaller, nogle gange med ’svalehale-tvillinger’. Gipsen er dannet ved oxidation af pyrit. I aktive molergrave kan man nogle gange se gråsort, uforvitret moler i de dybeste niveauer. Farven viser, at sedimentet stadig indeholder lidt organisk stof, og illustrerer, at moleret på aflejringstidspunktet var sort slam. Man må regne med, at det havde en lugt af svovlbrinte (som rådne æg) og var giftigt for mange organismer i lighed med nutidige forhold ved havbunden i Sortehavet og i dele af Østersøen. % Lerindhold % Kvarts Mineraler PL 14 moler + +++++ S, I A 6 moler 71 2.3 0 + +++++ S, I, K P 5 moler 0 30– 45 + ? 70% * S PP 2 moler + S, I A 1 cementsten 87** 90 + PB 47 cementsten 72** 76 +++++ PP 8 Leret moler PL 1 skiferlag Molerområdets geologi – sedimenter, fossiler, askelag og glacialtektonik · 67 Opal-CT Opal-A Albit Clinoptilolit + + S, I + ++ +++ S Ke 1 skiferlag under –33 24 2.1 1.6 0 + +++++ + Ke 5 Ler 2.5 1.4 0 58 + +++ + + S, I PP 6 Ler 75 + Ikke bestemt + S, K, I Fig. 23. Tabel over sammensætning af moler. Porøsitet, densitet, karbonatindhold, partikler i lerfraktionen og mineraler for prøver af moler og leret moler. Stolleklint Ler er fra Hestegården, Fur (Pedersen 2000b). Bemærk at porøsiteten er ca. 70% i moler men kun 40−50% i Stolleklint Ler. Lufttørt moler er let fordi porøsiteten er stor (ca. 70%) og fordi biogen opal (Opal-A) er relativt let. Opal-CT dannes ved ændring af biogen opal, hvilket er tilfældet i skiferlagene. I cementsten er porerummene udfyldt med calcit. Opal-CT = opal krystalliseret til christobalit og tridymit, I=illit, S=smektit, K=kaolinit. * metoden overvurderer opal-A; **kalkindholdet omregnet til vol%. Reference til prøverne A: Altaie (2008), Ke: Keke pers. comm. 2008, P: Pedersen et al. (2004), PB: Pedersen & Buchardt (1996), PL: Pedersen et al. (1998), PP= Pedersen & Petersen (1986). Lermineraler
Page 1 and 2: DECEMBER 2011
Page 3 and 4: Molerområdets geologi - sedimenter
Page 5 and 6: De blev først udformet, da havet v
Page 7 and 8: end Fur Formationen. De højtliggen
Page 9 and 10: Den nordatlantiske vulkanprovins De
Page 11 and 12: forandringer i en række fossilgrup
Page 13 and 14: de sidste store isskjolde i Skandin
Page 15 and 16: • Aflejringsmiljøet var et mere
Page 17 and 18: er paleocænt, og at Røsnæs Ler F
Page 19 and 20: mationen) fra gråsort lamineret le
Page 21 and 22: Ved Ølst er Stolleklint Ler ca. 15
Page 23 and 24: Ølst Formationen over Stolleklint
Page 25 and 26: positive askeserie (Larsen et al. 2
Page 27: merler langs en glacialtektonisk ov
Page 31 and 32: selskab med mange arter (Pedersen 1
Page 33 and 34: -19 til nær +1. Det kan derfor kon
Page 35 and 36: Opal-CT er kemisk mere stabilt end
Page 37 and 38: fra CO 2 , der er dannet ved bakter
Page 39 and 40: Dannelsen af ikait forudsætter lav
Page 41 and 42: Fossilerne i Fur Formatio nen og St
Page 43 and 44: B B A 5 cm 5 cm 5 cm 5 cm Fig. 37.
Page 45 and 46: Faktaboks 10: Fugle Udvalgte fossil
Page 47 and 48: Det er svært at bestemme fugleknog
Page 49 and 50: 41). Dette fund er exceptionelt, fo
Page 51 and 52: Sildefisk (Sardinella-lignende, Clu
Page 53 and 54: A B D F C G H Fig. 44. Fisk fra Ask
Page 55 and 56: Gruppe Orden Eksempler Antal arter
Page 57 and 58: fra Fur Formationen og over 3.000 f
Page 59 and 60: Faktaboks 13: Marine invertebrater
Page 61 and 62: Faktaboks 14: Diatomeer Systematik.
Page 63 and 64: E 5 cm 2 cm 5 cm A C D Fig. 50. Pla
Page 65 and 66: 1 2 3 4 5 6 7 9 8 10 11 12 13 14 15
Page 67 and 68: hvad man kendte til Forholdene, maa
Page 69 and 70: tolkning blev efterfølgende opgive
Page 71 and 72: i Nordatlanten er vurderet til 55,8
Page 73 and 74: egentlige skovområder. I sådanne
Page 75 and 76: Weichsel istidens aflejringer Da de
Page 77 and 78: Bisgård Led Hesselbjeg Formation F
Page 79 and 80:
sten af Salling og de har givet ald
Page 81 and 82:
som vinkelret på foldeaksens retni
Page 83 and 84:
dobbeltfolder, vil optræde i moler
Page 85 and 86:
km, men rummer let tilgængelige og
Page 87 and 88:
Bonde, N., Madsen, H., Schultz, B.,
Page 89 and 90:
Harder, P 1922: Om Grænsen mellem
Page 91 and 92:
NW Europe. Journal of the Geologica
Page 93 and 94:
Nielsen, E. 1963: On the post-crani
Page 95 and 96:
mark and Greenland Bulletin 22, 92
Page 97 and 98:
Tyler, J., Bronzi, P. & Ghiandoni,
Page 99:
Indhold: Michael Houmark-Nielsen: S
show all

Hent pdf-fil - Dansk Geologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?