Hent pdf-fil - Dansk Geologisk Forening

med slangestjerner i denne facies i Knudeklint Led. Det
svagt laminerede moler tolkes som aflejret i perioder,
hvor havbunden har haft en fåtallig bundfauna, som
muligvis kun har været til stede i kortere tidsrum. Men
dyrene har alligevel forstyrret det finkornede slam, og
derfor fremtræder moleret her med en svag eller diffus
lamination.
Faktaboks 6: Iltfattigt til iltfrit bundvand
I finkornede sedimenter med et stort indhold af
organisk stof, som moleret, vil nedbrydningsprocesser
forbruge al den ilt, der er i porevandet nede
i sedimentet. Ofte dannes giftig svovlbrinte (H 2 S),
som senere kan indgå i mineralet pyrit (FeS 2 ).
Livsbetingelserne på havbunden styres derfor i
høj grad af, hvor meget ilt der er opløst i havvandet
lige over havbunden.
Aflejringsmiljøerne ved havbunden klassificeres
efter iltindholdet som oxiske (8–2 ml O 2 /l), dysoxiske
(2–0,2 ml O 2 /l), suboxiske (0,2–0 ml O 2 /l) og
anoxiske (ingen ilt, men ofte giftigt H 2 S i bundvandet)
(Tyson & Pearson 1991). I de suboxiske
miljøer er der så lidt ilt til rådighed, at kun en
sparsom og specialiseret fauna kan trives, og i
anoxiske miljøer er havbunden uden liv. Betingelserne
for bundfaunaen styres imidlertid ikke kun
af iltindholdet, men også af, om dette er konstant
eller årligt varierende.
Savrda & Bottjer (1991) observerede, at selv med
så lidt som 0,1 ml O 2 /l i bundvandet kan der ske
en mikrobioturbation i den/de øverste mm af
sedimentet. Med andre ord dannes perfekt laminerede
sedimenter kun hvor der hverken sker
bioturbation eller mikrobioturbation, det vil sige
hvor havbunden er uden nogen form for bundlevende
dyr og hvor miljøet er anoxisk.
Undersøgelser fra moderne aflejringsmiljøer viser,
at ved lave iltindhold i bundvandet forsvinder
den kalkskallede bundfauna, mens organismer
uden skaller kan eksistere indtil iltindholdet bliver
meget lavt (Rhoads & Morse 1971). Ved ganske
lave iltindhold findes en specialiseret fauna bestående
af slangestjerner, enkelte muslinger og små
gravende krebsdyr, samt gravende og rørboende
orme (Emery & Hülseman 1962, Rhoads & Morse
1971, Sageman et al. 1991).
Iltfattigt bundvand i Stolleklint Ler og Fur Formation
(Andersen 1944, Bonde 1965–1997b, Pedersen
1978, 1981, Pedersen & Surlyk 1983,
Heilmann-Clausen et al. 1985, Heilmann-Clausen
1995, 2006, Bonde et al. 2008, 2008b, 2010).
70 · Geologisk Tidsskrift 2011
Strukturløst moler karakteriseres af at mangle lamination.
Endvidere ses askeudfyldte gravegange i bunden
af mange askelag i Silstrup Led (Fig. 26). De gravende
organismer kendes ikke, formodentlig fordi de
var bløde ’orm’ eller krebsdyr, der blev nedbrudt under
forrådnelsen. Gravegangene henføres til sporfossilslægterne
Chondrites, phycodes, planolites, Taenidium og
Teichichnus (Pedersen & Surlyk 1983). Der er fundet få
marine invertebrater i strukturløst moler i Knudeklint
Led (se side 95). Det strukturløse moler tolkes som
fuldstændigt gennemgravet (bioturberet) af en bundfauna.
Sporfossilerne i Fur Formationen klassificeres
alle som ædespor, d.v.s. at de er frembragt af dyr, som
levede af fødepartikler i sedimentet. Der har næppe
været mange fødepartikler i askelagene, men fordi de
adskiller sig fra moleret i farve og kornstørrelse fremhæver
asken de gravegange, som formodentlig findes
overalt i det strukturløse moler. Det strukturløse moler
afspejler dermed perioder, hvor forholdene på havbunden
var således, at en sparsom og specialiseret fauna
kunne eksistere (se Faktaboks 6: Iltfattigt til iltfrit bundvand).
De tre molerfacies viser derfor skiftende iltindhold
i bundvandet. Det laminerede moler tolkes som aflejret
i iltfrit bundvand, det svagt laminerede moler kan
tolkes som resultat af mikrobioturbation, og dermed
meget iltfattigt bundvand (ca. 0,1 ml O 2 /l), mens det
strukturløse moler er aflejret i svagt iltholdigt (dysoxisk)
vand (>0,2 ml O 2 /l). Dette stemmer godt overens med
det lille antal fossiler af kalkskallede invertebrater (bl.a.
muslinger, slangestjerner) i moleret, idet man fra moderne
miljøer ved, at kalkskallede bunddyr ikke findes,
hvor bundvandet er meget iltfattigt (se Faktaboks 6).
Perioder med meget iltfattigt bundvand
Opmåling af lagsøjleprofiler gennem Fur Formationen
viser, at lamineret moler, svagt lamineret og strukturløst
moler optræder gentagne gange op gennem
lagserien. Det ses også, at lamineret moler optræder
mellem de samme askelag på næsten alle lokaliteter.
I andre perioder (mellem andre askelag) finder man
overalt strukturløst moler (Pedersen 1981) (Fig. 27).
Det vil sige, at svingningerne i bundvandets iltindhold
skete næsten samtidigt over hele bassinet. Svage stigninger
i iltindhold tillod bunddyrene at indvandre og
overleve på og i havbunden, mens små fald i iltindholdet
betød, at levevilkårene blev umulige for bundfaunaen.
Der argumenteres andetsteds i denne artikel for, at
aflejringshastigheden (efter kompaktion) er mindre
end 0,1 mm/år. Den sedimentologiske log (Fig. 18)
viser, at intervaller med lamineret og svagt lamineret
moler dominerer Knudeklint Led fra lidt over askelag