Hent pdf-fil - Dansk Geologisk Forening

som vinkelret på foldeaksens retning, vel at mærke
hvis man vidste, fra hvilket verdenshjørne folden var
skubbet op (Fig. 63). Dette forhold udredes ved foldens
geometri i et tværsnit vinkelret på foldeaksens retning.
I molerområdet vil folderne typisk være overkippet,
hvilket betyder, at isbevægelsen har været i samme
retning, som kipningen er foregået. At forstå foldernes
geometri og forløbet af foldeaksens retning er som at
forstå den interne opbygning af landskabet. Den tydeligste
sammenhæng mellem indre opbygning og
ydre form findes ved at sammenligne det geologiske
tværsnit af Hanklit med de langstrakte bakker i Flade
Klit. Foldeaksen på Hanklit har retningen Ø–V, og
man kan let forestille sig, hvordan denne struktur
fortsætter fra Hanklit hele vejen østover gennem
Flade Klit, en strækning på 8–10 km (Klint & Pedersen
1995). Et så imponerende langstrakt bakkeparti kan
let sammenlignes med en lille bjergkæde, dog med
den forskel, at molerområdets bjergkæder er dannet
ved isens skub, glacialtektonik, i modsætning til de
tektoniske bjergkæder, der er dannet ved litosfærepladernes
kollision.
Proglacial og subglacial deformation
Inden for glacialtektonikken må man skelne mellem
to typer af deformation: den proglaciale og den subglaciale
deformation, henholdsvis foran isen og under
isen. Et instruktivt eksempel på proglaciale forhold
blev dokumenteret ved undersøgelse af den vestlige
del af Bakkekronen på Fur (Manhøj molergrav). Her
havde molerfirmaerne fået problemer med forekomst
af kvarts-gruskorn midt i moleret. En undersøgelse af
forholdene påviste tilstedeværelsen af iskiler, som fra
overfladen af Fur Formationen strakte sig 10 m ned i
moleret. Dette viser tydeligt, at toppen af Fur Formationen
var permafrossen umiddelbart før, og under,
opskydningen (Pedersen & Petersen 1988). Var deformationen
foregået subglacialt ville der ikke være
permafrost, da iskappen isolerer og forhindrer etablering
af permafrost. Selv om isen har skubbet en israndsbakke
op foran sig, er det ikke ensbetydende
med, at isbevægelsen derfor stopper. Hyppigst observerer
man, at isen er fortsat op over israndsbakken,
og at bakkerne er blevet fladtrykt og draperet med det
materiale, som isens sål har høvlet af. Bjergarten, som
er dannet ved, at materiale fra toppen af antiklinalerne
er blevet tværet ud over landskabet, betegnes
glacitektonit (Pedersen 1988) (Fig. 61).
Overpræget glacialtektonisk deformation
Proglacial deformation vil ofte være overpræget af
subglacial deformation. Faktisk har det været muligt
i moleret at opstille en hel sekvens af overprægede
deformationer (se Faktaboks 19). Det er ikke kun ved
sekventiel, progressiv glacialtektonisk deformation
knyttet til et enkelt isfremstød, at man finder overpræget
deformation. Da molerområdet har været overskredet
af mindst to isfremstød i sidste istid og tillige
var overskredet af isfremstød under forrige istid, er
det forventeligt, at overprægede strukturer, som f.eks.
Fig. 62. Rødsten, smeltevandssand
og –grus, som er
cementeret med jernoxider og
hydroxider (limonit, goethit).
Nordkysten af Fur. Foto Stig
Schack Pedersen.
Molerområdets geologi – sedimenter, fossiler, askelag og glacialtektonik · 119