Hent pdf-fil - Dansk Geologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Fossilselskabet En beskrivelse af fossilerne i Stolleklint Leret og Fur Formationen kan fokusere på de exceptionelle fund (enkelteksemplarer) eller give en mere overordnet beskrivelse af de forskellige fossilgrupper. Nedenfor er begge metoder anvendt. Mange fine fossilfund, som har status som danekræ, er beskrevet og diskuteret af Bonde et al. (2008, side 72−159), som giver en velillustreret, systematisk beskrivelse af de enkelte fund. Overordnet kan fossilerne i Fur Formationen og Stolleklint Leret inddeles i mikrofossiler, som er usynlige med det blotte øje eller lup, samt makrofossiler, der optræder som fragmenter (almindeligt) eller komplette individer (sjældnere). Mikrofossilerne omfatter diatomeer, som optræder i så store mængder at de udgør ca. 60–70 % af moleret (heraf betegnelsen diatomit), samt dinoflagellatcyster, sporer og pollen, som er vigtige for biostratigrafisk korrelation; mindre grupper som silicoflagellater og radiolarer, samt nogle svampespikler og meget sjældne bundlevende foraminiferer. Makrofossilerne domineres af insekter og fisk men omfatter også planter, fugle, skildpadder og hvirvelløse dyr (invertebrater). Det er vigtigt at minde om, at Fur Formationen og Stolleklint Leret har et meget usædvanligt fossilselskab. Nogle fossilgrupper, som især kendes fra Fur Formationen (insekter og fugle), er ekstremt sjældne i andre marine sedimenter, mens de marine, kalkskallede invertebrater (eksempelvis muslinger) og kalkskallede mikrofossiler er dramatisk underrepræsenteret i Fur Formationen og Stolleklint Leret. Dette er en del af forklaringen på, at alderen af Fur Formationen blev diskuteret så længe, idet mange biostratigrafiske dateringer bygger på kalkskallede mikrofossiler. Manglen på kalkskallede fossiler i Fur Formationen er så påfaldende, at det er signifikant for tolkningen af aflejringsmiljøet (se side 111). Fugle Velbevarede fossile fugle Fuglefossiler er ofte enkelte knogler, og velbevarede fossile fugle er en sjældenhed, også på verdensplan. I dag kender man over 170 fuglefossiler fra Fur Formationen, af hvilke 40 % er løse fjer (Dyke & Lindow 2009). Fossilernes bevaringstilstand er exceptionel også i international sammenhæng, idet flere skeletter er næsten komplette, sammenhængende og bevarede i tre dimensioner (ingen kompaktion) i kalkkonkretioner (Lindow & Dyke 2006) (Fig. 37, 39). I tilgift er blødt væv såsom fjer, hud og skæl bevaret, hvilket er uhyre sjældent for fuglefossiler (Kristoffersen 2002a, Dyke & Lindow 2009). Endelig har det vist sig, at fjerene og øjnene hos fuglene har bevaret selve formen 80 · <strong>Geologisk</strong> Tidsskrift 2011 på de farvekorn (melanosomer), som har givet den oprindelige farve, således at nogle af farverne kan rekonstrueres (Vinther et al. 2008)(Fig. 38). Fur Formationen repræsenterer et særdeles sjældent aflejringsmiljø, når det gælder fossile fugle: et marint, lavenergi Konservatlagerstätte, som tillader bevaring af både sammenhængende skeletter og blødt væv (Lindow 2007a, b). Fuglenes udvikling Alle nulevende fugle tilhører Neornithes, som er en underklasse (i den zoologiske klassifikation) af fuglene. Neornithes opstod i den sene del af Kridttiden og var tilsyneladende de eneste fugle, som overlevede den store masseuddøen på Kridt–Tertiær grænsen. I Paleocæn − Tidlig Eocæn skete der en hastig udvikling af fuglene, idet hovedgrupperne af nulevende fugle alle opstod i perioden fra 70–55 millioner år før nu (Lindow 2011). De nulevende fugle omfatter strudse, hønsefugle, tranefugle, vade- måge- og alkefugle, papegøjer, turakoer, musefugle, trogoner, sejlere, skrigefugle med flere. Bevaringen af skeletterne i tre dimensioner gør det muligt at bestemme anatomiske detaljer, som sammenkæder fossilerne med nulevende fugleordener. De fossile fugle fra Fur Formationen har derfor allerede nu bidraget med vigtig ny viden til forståelsen af de moderne fugles udvikling (Fig. 38). Indtil nu har Fur Formationen leveret de tidligst kendte fossile repræsentanter for turakoer, trogoner, sejlere, papegøjer og ibiser. Derudover er der beskrevet en række tidlige repræsentanter for nu uddøde grupper af fugle (se Faktaboks 10: Fugle). Bonde et al. (2008) præsenterer en række af de betydeligste fund af fossile fugle og ledsager de afbildede skeletter med billeder af beslægtede nulevende fugle. Det er bemærkelsesværdigt, at alle fuglene er landfugle. Ingen af dem synes at have levet ved stranden eller over havet (Dyke & Lindow 2009). Disse landfugle må være blevet blæst ud af kurs under kraftige storme eller været druknet, mens de var på træk. Fugle har rørknogler og lette fjer hvilket gør, at et fuglekadaver flyder ret længe på havoverfladen. Forsøg har påvist, at et fuglekadaver kan flyde i helt op til en måned, før det synker til bunds (Schäfer 1962, Henrik Madsen, pers. obs.). Derfor er der stor sandsynlighed for, at det er døde fugle fra landområderne, der er flydt med havstrømme til molerområdet. I 1975 kendte man 14 fuglefossiler, og hovedparten af de fossile fugle er således fundet siden da. De mange fund har resulteret i landvindinger med hensyn til forståelsen af fuglenes evolution, ikke kun i Danmark men på verdensplan. Igangværende og fremtidige undersøgelser vil fortsætte med at udnytte disse fremragende fossiler til at bringe klarhed over fuglenes evolution og artsdannelse.
B B A 5 cm 5 cm 5 cm 5 cm Fig. 37. A, fossil stenfugl: Lithornis vulturinus (MGUH 26770, DK 330). Skelettet er sammenhængende og næsten komplet, kun benene mangler. De skrøbelige knogler er bevaret i tre dimensioner, og fossilets perfekt bevarede ganeknogler fastslog i 2005, at de uddøde stenfugle hører til palaeognatherne; den gruppe fugle, der blandt andet omfatter strudsefugle og tinamuer. Ejerslev molergrav. B, fossil fugl Morsoravis sedilis (MGUH 28930, DK 212). Dette yderst velbevarede skelet er den ældste kendte repræsentant for måge- og vadefuglenes gruppe. Fossilets fødder tyder dog på, at den lille fugl i modsætning til sine nutidige slægtninge har været tilpasset et liv i træerne. Klinten ved Klitgården, Mors. Fotografier Bent Lindow. Molerområdets geologi – sedimenter, fossiler, askelag og glacialtektonik · 81
Page 1 and 2: DECEMBER 2011
Page 3 and 4: Molerområdets geologi - sedimenter
Page 5 and 6: De blev først udformet, da havet v
Page 7 and 8: end Fur Formationen. De højtliggen
Page 9 and 10: Den nordatlantiske vulkanprovins De
Page 11 and 12: forandringer i en række fossilgrup
Page 13 and 14: de sidste store isskjolde i Skandin
Page 15 and 16: • Aflejringsmiljøet var et mere
Page 17 and 18: er paleocænt, og at Røsnæs Ler F
Page 19 and 20: mationen) fra gråsort lamineret le
Page 21 and 22: Ved Ølst er Stolleklint Ler ca. 15
Page 23 and 24: Ølst Formationen over Stolleklint
Page 25 and 26: positive askeserie (Larsen et al. 2
Page 27 and 28: merler langs en glacialtektonisk ov
Page 29 and 30: udsætter dog, at leret er aflejret
Page 31 and 32: selskab med mange arter (Pedersen 1
Page 33 and 34: -19 til nær +1. Det kan derfor kon
Page 35 and 36: Opal-CT er kemisk mere stabilt end
Page 37 and 38: fra CO 2 , der er dannet ved bakter
Page 39 and 40: Dannelsen af ikait forudsætter lav
Page 41: Fossilerne i Fur Formatio nen og St
Page 45 and 46: Faktaboks 10: Fugle Udvalgte fossil
Page 47 and 48: Det er svært at bestemme fugleknog
Page 49 and 50: 41). Dette fund er exceptionelt, fo
Page 51 and 52: Sildefisk (Sardinella-lignende, Clu
Page 53 and 54: A B D F C G H Fig. 44. Fisk fra Ask
Page 55 and 56: Gruppe Orden Eksempler Antal arter
Page 57 and 58: fra Fur Formationen og over 3.000 f
Page 59 and 60: Faktaboks 13: Marine invertebrater
Page 61 and 62: Faktaboks 14: Diatomeer Systematik.
Page 63 and 64: E 5 cm 2 cm 5 cm A C D Fig. 50. Pla
Page 65 and 66: 1 2 3 4 5 6 7 9 8 10 11 12 13 14 15
Page 67 and 68: hvad man kendte til Forholdene, maa
Page 69 and 70: tolkning blev efterfølgende opgive
Page 71 and 72: i Nordatlanten er vurderet til 55,8
Page 73 and 74: egentlige skovområder. I sådanne
Page 75 and 76: Weichsel istidens aflejringer Da de
Page 77 and 78: Bisgård Led Hesselbjeg Formation F
Page 79 and 80: sten af Salling og de har givet ald
Page 81 and 82: som vinkelret på foldeaksens retni
Page 83 and 84: dobbeltfolder, vil optræde i moler
Page 85 and 86: km, men rummer let tilgængelige og
Page 87 and 88: Bonde, N., Madsen, H., Schultz, B.,
Page 89 and 90: Harder, P 1922: Om Grænsen mellem
Page 91 and 92: NW Europe. Journal of the Geologica
Page 93 and 94:
Nielsen, E. 1963: On the post-crani
Page 95 and 96:
mark and Greenland Bulletin 22, 92
Page 97 and 98:
Tyler, J., Bronzi, P. & Ghiandoni,
Page 99:
Indhold: Michael Houmark-Nielsen: S
show all

Hent pdf-fil - Dansk Geologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?