Oversigt over Sindssygeasylernes Virksomhed i aaret 1900

6o 1900.
meget urolig, gav forkjerte Svar paa alle Spørgsmaal, led af langt fremskreden
Lungetuberkulose, hvoraf hun 6 Uger efter døde.
o. Gaardmandskone, 3 0 Aar gammel, indkom 2ode September 1900. Efter
sidste Barselseng for 6 Uger siden blev hun søvnløs, forvirret, hallucineret,
talte om, at Manden vilde dræbe Barnet, og turde af Forgiftningsfrygt ikke
tage Næring til sig, blev mat og afkræftet. Ved Ankomsten til Asylet
2ode September 1900 yderst debil, bleg, halv cyanotisk Ansigtsfarve, stivt,
stirrende Blik, liden frekvent Puls, totalt forvirret. Hun bragtes Næring
dels gjennem Klysterer, dels gjennem Mavesonde og blev efterhaanden mere
bevidst, havde Besøg af Broderen, hvem hun bad hilse hjem og sige, at
de maatte være snille med Barnet. Kræfterne aftog hurtig, og hun døde
7 Dage efter Indkomsten. Ved Sektionen fandtes begge Lunger gjennemsat
med Kaverner og osteagtige Partier. Ved Hjernen intet særligt at bemærke.
Gaardmandsdatter, 66 Aar gammel, indkom 2den Oktober 1900. Mange
Sindssyge i Familien. Efter i nogle Maaneder at have været tungsindig
og beklaget sig over at have gjort saa meget galt, blev hun faa Dage før
Indkomsten stærkt agiteret med Skrig og Voldsomhed. I Asylet var hun
de første 14 Dage meget urolig og forvirret, sov og spiste lidet. Senere
holdt hun rolig Sengen paa Vagtsalen, var absolut taus, spiste fremdeles
lidet, og var Kræfterne meget smaa. Den 24de Oktober ynkede hun sig
af og til uden at ville angive Grunden, opbrækkede hvad hun nød ; Puls
regelmæssig, liden, Ansigtet cyanotisk. Kl. 7 Eftermiddag døde hun
pludselig. Ved Sektionen fandtes Lacunar tynd med tildels synostoserede
Suturer, intimt fastvoxet med Dura ; de tynde Hinder fortykkede, blakkede
langs Karrene, Hjernen bleg og ødematøs. Hjertet noget hypertrofisk,
Aortaklappene forkalkede.
12. Skomagerkone, 49 Aar gammel, indkom 28de April 1900. Manden drikfældig,
og havde hun maattet sorge for Udkomme til sig og Børnene.
14 Dage før Indkomsten blev hun urolig og støiende, paastod at Maden
var forgiftet, og at hun saa Aander, der kom til hende i Sengen og vilde
lægge sig over hende ; hun vilde lobe bort, og maatte der sættes Vagt
over hende. Under Asylopholdet var hun stadig uklar, hallucineret,
klagede over, at Madrasen var fuld af Orme, og over, at Hexe og andet
Djævelskab forstyrrede hendes Nattesøvn, var ofte meget urolig, sint og
skjændende, af og til Næringsvægring. Kræfterne aftog jevnt, hun laa sidst
2 Maaneder tilsengs og døde 9de November. Ved Sektionen fandtes Ødem
og Hypostase i begge Lunger, medens der ved de øvrige Organer intet
særligt bemærkedes.
Mekanisk Tvang har ikke været anvendt.
3 Mænd og 3 Kvinder undveg fra Asylet i Aarets Lob, men bragtes
tilbage undtagen en Mand. Han var kommen til Hjemstedet Flekkefjord og
blev der anholdt, men rømte fra Politiet og har senere ikke ladet høre fra sig.
Med Hensyn til Gudstjeneste, Skoleundervisning og Adspredelser for de
Syge er ingen Forandring indtraadt fra tidligere.