Kapitel 1. Om juraens terminologi Om juraens terminologi

Almene fag Kapitel 10 - Præjudikater
Kapitel 10. Præjudikater
Præjudikater
10.1.1 Retspraksis, Ombudsmandsudtalelser og administrativ praksis
· Domstolene skal i videst mulig omfang følge deres tidligere beslutninger af hensyn til
retssikkerheden, derfor er præjudikater af meget høj værdi.
· Lovgiver er ikke begejstret for præjudikater, da det hindrer deres kontrol med retten. Det
har derfor også været forbudt under forskellige tidspunkter rundt omkring. Også i
Danmark var præjudikater forbudt ved inførelsen af Danske Lov i 1683.
· Præjudikater præciserer retstilstanden, men definerer den ikke. De skal kun gøre os
klogere.
10.1.2 Anglo-amerikansk ret, stare decicis
· Obiter dictum er en dommeres forbigående udtalelse, dommerens mening, men som ikke
er bindende som præjudikat.
· Ratio decidendi den retssætning, hvorpå en dom eller administrativ afgørelse støttes.
· I England har man sågar et præjudikatsdoktrin som hedder stare decicis der siger:
1) Enhver domstol er bundet af de overordnet domstols afgørelser, og House of Lords og
Court of Appeal er budnet af deres egne afgørelser,
2) En relevant dom afsagt af en hvilken som helst domstol er et betydningsfuldt
argument, der altid må tages i betragtning.
3) En dom er kun forbindende i relation til dens ratio decidendi, men ikke for så vidt
angår den obiter dictum.
4) Et præjudikat forældes ikke, men meget gamle præjudikater er som oftest ikke
umiddelbart anvendelige på nyere retstilfælde.
10.1.3 Ratio decidendi og obiter dictum
10.1.4 Præmisserne (rpl. §218)
· Præmisserne i dansk ret er så korte at de ikke alene kan forstås som værende
præciserende for hvad retstilstanden er i landet sådan som man gør i angloamerikansk
ret og i Tyskland.
10.1.5 Højesterets afgørelser, landsretter og byretter
· I dansk ret vil et præjudikat på 10 år oftest være anset for forældet.
· Der er ofte en konkurrence mellem de forskellige retsinstanser om hvem som kan afsige
de ”rigtigste” domme, så byretten har ikke noget problem med at ”udfordre” en tidligere
landsretsafgørelse.
· Dette giver også mulighed for en konstant efterprøvelse af retstilstanden hvor en højere
instans har igen får mulighed for at udtale sig for at se om de er blevet klogere.
10.1.6 Utrykte afgørelser
· Utrykte domme har også præjudikats virkning, derfor er det ikke godt at UfR er ophørt
med at trykke byretsdomme, og det ikke er alle landsrets og højesteretsdomme som bliver
trykte.
· I landsretterne findes der i dag realregistre for civile sager som kan benyttes til at finde
utrykte domme.
10.1.7 Domskommentarerne
· Domskommentererne er en slags obiter dictum. De er meget betænkelige, da en dommer
på ingen måde er bundet i hans udtalelse i en kommentar som hvis den var med i selve
dommen.
· Men de er vel nødvendige i Danmark da præmisserne er så korte.
· Kommentarerne var ophørt fra 1975-81, men blev genoptaget da der var behov fra både
advokater men også dommere.
· Stuer-Lauritsen mener at domskommentarerne oftest er af ringe kvalitet og ikke særligt
præciserende.
10.1.8 Ændringer i retspraksis
· Ændring i retspraksis kan også ske ved brug af dommermøder, uden at den ændrede
retspraksis faktisk kan læses ud af præjudikater.
10.1.9 Dissenser
Side 14