Nummer 88 (juli 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

ISSN 1396-2620 

LANDSFORENINGEN 

af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 

& GE 

avisen 

FAGLIGT TALT... 

Brevet til Astrid Krag 

Kommisoriet 

Møde Folketingets Sundhedsudvalg 

Problematikken for de grønlandske 

bistandsværger 

Møde med Direktoratet for 

Kriminalforsorgen 

juli 2012 · Nr. 88 

KORT NYT... 

Referat fra Landsmøde 

Kursus 

VÆRD AT VIDE... 

Fra Kassereren 

Rigspolitiets afslag 

Møde med Retsudvalget 

LPD · avisen 1

LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen 

af Patientrådgivere og 

Bistandsværger i Danmark 

Redaktion: Formand Ole Kølle 

Redaktionsmedarbejder: 

Ad. hoc-medlemmer efter behov. 

Ansvarlig i forhold til 

medie ansvarsloven: Ole Kølle 

Bladets ledende artikler produceres 

af LPD. Indholdet af andre artikler 

dækker ikke nødvendigvis LPD’s 

holdninger 

Layout og tryk: Isager Bogtryk 

Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange 

årligt og trykkes i et oplag på 

ca. 2000 stk. 

Næste materiale-deadline 

20. august 2012 

Redaktion og ekspedition: 

Ole Kølle 

Skovager 54, 4400 Kalundborg 

tlf. 24665824 / 24665824 

fax 62228300 

e-mail: ok280944@yahoo.dk 

Artikler til bladet e-mailes 

på wordfi l til: ok280944@yahoo.dk 

WWW.LPD-INFO.DK 

Bestyrelsen i LPD: 

Ole Kølle · formand og ans. red. 

Cypreshaven 6 - 4400 Kalundborg 

ok280944@yahoo.dk 

formandenlpd@gmail.com 

Mobil: 24665824 

Jan Labusz, næstformand 

Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk 

jan_labusz@hotmail.com 

tlf. 59441528 / 40561577 

Rita Brix, medlem 

Skovgårdsvej 8, 1. tv. - 2920 Charlottenlund 

mail@ritabrix.dk 

51789667 

2 LPD · avisen 

avisen 

Lederen... 

Først vil jeg godt takke for genvalget til formand for en ny 2-års periode. Dejligt, at 

det denne gang kunne ske uden kampvalg. 

Vi går en meget spændende periode i møde. 

Regeringen har nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra de forskellige 

foreninger, der i dagligdagen arbejder med psykiatrien på den ene eller anden måde. 

Der er også fagfolk ( psykiatere – psykologer mv. ) repræsenteret i udvalget, men ” 

lægmandsorganisationen ” ( læs LPD ), som i hverdagen er ” tættest ” på de personer, 

som er brugere af psykiatrien er ikke med i udvalget, hvilket kan læses et andet sted i 

bladet i mit brev til Sundhedsministeren. 

Nu er vi jo også ” kun ” en fl ok mennesker( patientrådgivere og bistandsværger), der i 

det daglige arbejder med mennesker inden for alle fagområder her i landet, så hvad 

betydning har vores meget objektive oplevelse af den daglige psykiatri. 

LPD oplever det desværre som en total manglende forståelse for det store og næsten 

gratis arbejde, som disse to grupper udfører. Dette afspejler sig desværre også i de 

mange frustrationer, som begge grupper ( mest bistandsværgerne) er udsat for i 

hverdagen. LPD håber meget, at man snart vil lære at lytte til os, som ikke arbejder 

med en bestemt gruppe inden for psykiatrien ( som mange af de repræsenterende 

foreninger gør ), men som arbejder for ALLE grupper inden for psykiatrien. 

Læs udvalgets kommissorium et andet sted i bladet. LPD ønsker udvalget et godt 

arbejde , som forhåbentlig bliver til gavn for alle brugere af systemet. Udvalget holdt 

deres første møde den 15. maj. 

Vi arbejder i LPD på at opdatere Håndbogen. Vi har derfor brug for Jeres hjælp til 

dette. Skulle I være stødt på fejl eller mangler, så kontakt næstformand Jan Labusz, 

der tager det med i revisionen. 

Vi prøver også hele tiden at forbedre vores kurser/ temadage. Vi studerer 

evalueringsskemaerne meget. Skulle I sidde med ønsker/ ideer til kommende kurser/ 

temadage, så giv endelig formand Ole Kølle besked om dette. 

Selv om der ikke er mere end ca. 30 grønlandske bistandsværger, så bruges der 

Mogens Michaelsen · kasserer 

Strandvej 2 , 4862 Guldborg 

momi4862@gmail.com 

kassererenlpd@gmail.com 

tlf. 54770011 / 23461975 

Niels Simonsen – medlem 

Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted 

niels@unsimonsen.dk 

20643452 

Katrine Kleist - medlem 

Hyrdeengen 299 - 2625 Vallensbæk 

kkatrine@live.dk 

27212574 

Elvin A. Kristensen · sekretær 

Doritshave 37, 6040 Egtved 

elvin.kristensen@mail.dk 

75552080 

Erik Dahlgaard · 1. suppleant 

Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro 

erikdahlgaard@live.dk 

tlf. 30628193 

Susan Lundgren · 2. suppleant 

Tårup Byvej 13, 5871 Frørup 

nasus.een@gmail.com 

tlf. 20205484 

Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant 

Lyshøj Allé 1, st. tv. – 2500 Valby 

40733421 

Ida Kramp · Regnskabskontrollant suppleant 

Ketilsvej 5 · 2880 Bagsværd 

kramp.amholt@mail.tele.dk 

tlf. 44987050

i hverdagen megen tid på at hjælpe dem og servicere 

dem, selv om dette burde foregå i Det Grønlandske Hus, 

der ud af puljen på ca. 600.000,00 kr, der administreres 

af Justitsministeriet og som skal gå til aktivitets – og 

oplysningsvirksomhed for ALLE bistandsværger i 

landet (omkring 1500) og ikke til lønninger eller andet 

, får mellem 110.000,00 kr og 150.000.00 kr til netop dette 

formål. I forhold til antallet, som skal serviceres, skulle man 

tro, at det måtte være en superservicering de grønlandske 

bistandsværger måtte få. Dette oplever de i hvert ikke selv. 

Læs nærmere om dette andet sted i bladet. 

Som jeg har skrevet før, så bliver LPD – avisen ikke bedre, 

end I , kære læsere, er med til at gøre. 

Kom med indlæg – oplevelser fra hverdagen – 

solstrålehistorier – urimeligheder osv. 

LPD vil i møder med Folketingets Sundhedsudvalg 

(nyt) – Retsudvalget - § 71 – udvalget m. fl . fremføre 

medlemmernes synspunkter og på den måde lægge 

maximalt pres på processerne. 

LPD ønsker god sommer til alle og håber på et godt 

arbejdsår til gavn for alle vores brugere. 

Ole Kølle 

Formand/ ansvarsh.redaktør. 

I N D H O L D 

Kort nyt... 

Referat fra Landsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Kurset i november . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 og 6 

Fagligt talt... 

Brev til Astrid Krag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Kommisorium for udvalg om psykiatri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Møde med Folketingets Sundhedsudvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Problematikken for de grønlandske bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Brev fra Inger Brun til Kel Holm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Bekendtgørelsen for de grønlandske bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Personaleadministrationsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Inger Bruns brev som svar på klagen fra LPD om Kel Holms sag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Værd at vide... 

Girokort fremsendes ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Rigspolitiets afslag på den høje kilometertakst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Sagsbehandlingstiden hos diverse myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Møde med Retsudvalget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Rekruteringen af nye bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Min mening · Debat... 

Et godt liv trods alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

LPD · avisen 3


Kort nyt... 

Referat fra 

landsmødet i LPD 

Søndag den 13.5.2012 

a. Valg af dirigent, referent og stemmetæller: 

Dirigent: Eskild Jensen – Referent: Rita Brix – 

Stemmetæller: Ida Kramp og Niels Simonsen. 

b. Godkendelse af dagsorden: 

Godkendt. 

c. Formandens beretning: 

Ole Kølle læste og kommenterede den skriftlige 

beretning, som blev godkendt. 

d. Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af 

revideret regnskab). 

Fremlagt og godkendt. 

e. Kassererens fremlæggelse af budget for næste år 

(herunder fastsættelse af kontingent) 

Budgettet fremlagt, og kontingent uændret på 350 kr. 

for det kommende år. 

f. Behandling af indkomne forslag. 

Ingen forslag var indkommet. 

g. Valg af formand. 

Ole Kølle er valgt til formand (uden modkandidat). 

h. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 

Mogens Michaelsen, Elvin Kristensen og Jens Ernst 

blev opstillet. Mogens fi k 18 stemmer og dermed 

valgt, Elvin fi k 18 stemmer og dermed valgt. Jens 

Ernst fi k 2 stemmer, og træder dermed ud af 

bestyrelsen. 

1ste suppleant: Erik Dahlgaard med 17 stemmer, 2. 

suppleant Susan Lundgreen med 13 stemmer. Der var 

4 blanke stemmesedler.. 

i. Valg af regnskabskontrollant + suppleant. 

Regnskabskontrollant: Poul Mødekjær – Suppleant: 

Ida Kramp. 

j. Evt. 

Der blev udtrykt ønske om en ankermand i kredsene 

som man kan henvende sig til, og dermed lette 

bestyrelsen. 

Ref. Rita

MODUL 3-4 KURSUS 

for patientrådgivere 

og bistandsværger 

Tilmelding: 

Modul 3-4 

den 16. - 18. november 2012 

Navn 

Adresse 

E- mail 

Telefon 

Medlemsnr. 

Ankomst: 

den 16. nov. 

Afrejse: 

den 18. nov. 

Jeg er: 

❏ patientrådgiver 

❏ bistandsværge 

❏ andet 

Kalundborg den 16. - 18. nov. 2012 

Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. 

❏ Jeg ønsker overnatning 

❏ Jeg ønsker ikke overnatning 

❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag 

❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag 

Jeg har følgende kostønsker: 

Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en 

anden deltager mv.): 

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave 

takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet 

(ej brobizz ) 

Da det er først til mølle princippet og vi kun har et 

begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig 

hurtigt. 

Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 

15. september 2012. Se adresserne foran i LPD-avisen. 

Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse 

senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. 

✃ 

LPD · avisen 5

Kurset i november 

Se tilmelding forrige side 

Dette års modul 3-4 kursus vil blive afholdt i Kalundborg. 

Kurset er for patientrådgivere og bistandsværger, som har 

været i gang i fl ere år. 

Hverdagen byder hele tiden på nye udfordringer, så det 

er vigtigt at holde sig ajour med udviklingen og debatten 

inden for psykiatrien til gavn for vores patienter/ klienter, 

for hvem vi ofte er deres eneste kontakt. 

Det er derfor rigtig vigtigt, at vi møder op til 

patientklagenævnsmøder – retsmøder og at vi får den 

optimale mulighed fra Samfundets side til at deltage i 

disse møder (fritidsmuligheder m.v.) 

Skulle man undtagelsesvis være forhindret ( sygdom – 

ferie mv. ) så skaf en ”substitut ”. 


Nogle af de bedste undervisere, som vi med stor succes 

har brugt før, kommer og underviser på dette kursus. 

(Henning Lund Sørensen – Kim Balslev m. fl .) 

Vi prøver denne gang at holde kurset i Kalundborg, så 

jyderne bl. a. kan bruge hurtigfærgen Århus – Kalundborg, 

der kun tager 1½ time. 

Husk at kurset er gratis og at der udbetales køre/ 

rejsepenge og udstedes et kursusbevis. 

Vel mødt i den ”femtårnede” by Kalundborg (der fi ndes 

kun to andre korskirker i hele verden). Byen blev grundlagt 

af Esbern Snare omkring år 1100. 

Ole Kølle 

Kursusleder

Til Sundhedsminister 

Astrid Krag 

Sundhedsministeriet 

Holbergsgade 6 

1057 København K 


Landsforeningen af Patientrådgivere og 

Bistandsværger i Danmark: 

Brev til 

Astrid Krag 

Kalundborg den 20-4-2012 

Undertegnede formand for LPD (Landsforeningen af 

Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark) har 

den 13/4-2012 været til en meget spændende høring 

på Christiansborg om etiske dilemmaer i psykiatrien 

arrangeret af Etisk Råd. 

Jeg har selv som formand for LPD, haft fornøjelsen af at 

være med fra starten i Etisk Råds proces, som førte frem 

til temadagen og fl ere af de brugte scenarier kom fra LPD. 

For nylig var jeg som formand for LPD inviteret af 

Advokatsamfundet til en temaformiddag, hvor der skulle 

sættes fokus på borgernes retssikkerhed. En meget 

spændende formiddag, hvor LPD afl everede adskillige 

forslag til forbedring inden for psykiatrien. 

Mange interesseorganisationer var med denne formiddag, 

men LPD var eneste ”lægmandsorganisation” i debatten. 

Det samme var tilfældet på Christiansborg den 13.april. 

Her var fl ere forskellige interesseorganisationer også med. 

(Sind – LAP – Bedre Psykiatri). 

Det er selvfølgelig ganske vigtigt, at disse organisationer 

deltager i sådanne arrangementer. Både Etisk Råd og 

Advokatsamfundet har selvfølgelig også kunnet se 

vigtigheden af at landets ENESTE lægmandsorganisation 

LPD har været meget brugt i debatten – i arbejdet med 

problemstillingerne indenfor både ALMENPSYKIATRIEN 

og RETSPSYKIATRIEN. 

Jeg har derfor dybt forundret over, at LPD IKKE er 

repræsenteret i det nyligt nedsatte udvalg, der skal se på 

psykiatriens fremtid. 

Jeg kan konstatere, at interesseorganisationerne er 

repræsenteret ved Sind, hvilket er ganske udmærket. 

Men hvor er landets ENESTE ”lægmandsorganisation” 

henne i denne gruppe ??? 

Hvorfor mener LPD, at det er så vigtigt, at vi er repræsenteret 

i denne af ministeriet nedsatte gruppe ?? 

Som PATIENTRÅDGIVER og BISTANDSVÆRGE (specielt 

som patientrådgiver) er vi den persongruppe, som ofte er 

”tættest” på patienterne/klienterne. 

Vi opnår som regel en meget høj grad af Tillid til de enkelte 

patienter/klienter. 

Vi HØRER og SER, hvad der sker på de enkelte afdelinger – 

bosteder – i hjemmene m.v. 

Dette er jo netop beskrevet i de to bekendtgørelser, som 

omhandler de to områder. 

Vi skal jo også tilse, at begrebet ”GOD SYGEHUSSTANDARD” 

fi nder sted. 

Vi deltager i mange patientklagenævnsmøder sammen 

med vores patient. 

LPD · avisen 7

Vi deltager i retsmøder med vores patienter inden for 

almenpsykiatrien. 

Inden for Retspsykiatrien deltager vi i rigtig mange 

retsmøder, som jo er ganske anderledes end 

almenpsykiatriretsmøderne. Her er der jo tale om domme 

eller domsprøvelser. 

Vi deltager i møder med de forskellige personalegrupper 

om diverse planer for patienten. 

Vi er meget opmærksomme på ”kulturerne” på de enkelte 

afdelinger. 

Det betyder at vi som ”lægfolk” er meget tæt på 

”hverdagen” og på afdelinger – bosteder mv. og derved 

oplever de mange forskellige måder at agere på i de 

forskellige situationer rundt omkring. 

Vi er heldigvis ikke ene om at opleve de to job som 


særdeles vigtige for patienterne/klienterne. Det viser 

fl ere undersøgelser og ikke mindst årsrapporterne fra de 

psykiatriske patientklagenævn i Statsforvaltningerne. 

Jeg håber derfor, at min store forundring over at LPD ikke 

er repræsenteret i udvalget bliver gjort til skamme. 

Jeg ser frem til et godt og konstruktivt arbejde i udvalget 

til gavn for de mange mennesker, der hvert år kommer i 

”berøring” med psykiatrien. 

Rigtig stor LPD-hilsen 

Ole Kølle , Formand


Kommissorium for 

udvalg om psykiatri 

Baggrund 

Mange danskere rammes af en psykisk sygdom, hvilket 

kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og dennes 

familie. Ligesom med somatiske sygdomme er det for 

mange muligt at komme sig helt eller delvist efter en psykisk 

sygdom - også en alvorlig, psykisk sygdom. 

Ansvaret for indsatsen for mennesker med psykiske sygdomme 

er delt mellem regioner og kommuner. Den regionale 

indsats omfatter bl.a. diagnostik og behandling på 

sygehusafdelinger, i distriktspsykiatri og i praksissektoren. 

Den kommunale indsats omfatter sociale støtteordninger 

og botilbud samt sygepleje, fremme af mental sundhed 

og indsatser i regi af folkeskole mv. 

En kvalifi ceret indsats, som resulterer i helbredelse eller 

et acceptabelt, stabilt funktionsniveau kræver derfor - udover 

en veludbygget og diff erentieret indsats i de involverede 

sektorer - koordination og samarbejde på tværs af 

sektorer og fag bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng 

i forløbene og bedst mulig udnyttelse af de samlede kompetencer. 

For at skabe et solidt grundlag for, at regeringens fremtidige 

indsats for personer med psykisk sygdom tilrettelægges 

og gennemføres bedst muligt, nedsættes et udvalg. 

Rammerne for udvalgsarbejdet skal ses i lyset af den økonomiske 

situation. Det begrænser det økonomiske råderum 

for den off entlige forbrugsvækst, hvorfor forbedringer 

i den off entlige service primært skal sikres gennem 

omprioriteringer og eff ektiviseringer. 

Det stiller krav til, at kapaciteten i sundhedsvæsenet, herunder 

psykiatriområdet, anvendes så eff ektivt som muligt, 

og at der skabes mest mulig sundhed for de samlede ressourcer. 

I den forbindelse gælder, at kapaciteten på det 

psykiatriske område er øget gennem særskilt prioritering 

af over 8 mia. kr. fra satspuljen i perioden 2003-2015 til 

området, hvoraf langt hovedparten er permanente midler. 

Midlerne er bl.a. gået til øget kapacitet i børne-, voksen- 

samt retspsykiatrien, udvidede patientrettigheder og sikring 

af bedre og sammenhængende behandling. 

Organisering 

Udvalget består af repræsentanter fra: 

• Det Sociale Netværk 

• SIND 

• LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere 

Psykiatribrugere) 

• Bedre Psykiatri 

• De Lægevidenskabelige Selskaber 

• Danske Regioner 

• KL 

Herudover indgår Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 

Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 

Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og 

Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsstyrelsen 

og Socialstyrelsen 1 . Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 

udpeger op til 5 medlemmer med henblik på 

relevant faglig repræsentation f.eks. psykiatri-, psykolog-, 

sygepleje- og socialfaglig. Formandskabet for udvalget 

varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 

Udvalget nedsætter underarbejdsgrupper med henblik 

på at løse afgrænsede, konkrete opgaver (delanalyser), 

og skal i den forbindelse i relevant omfang inddrage eks- 

1 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og 

Socialpsykiatri indgår organisatorisk i Socialstyrelsen 

LPD · avisen 9

terne, herunder udenlandske eksperter samt evt. andre interessenter 

med særlig viden om det psykiatriske område. 

Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af Ministeriet 

for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Finansministeriet, 

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og 

Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning 

og Beskæftigelsesministeriet. Sekretariatet inddrager 

andre fagministerier, når dette er relevant. 

Opgavebeskrivelse 

Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen 

for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres 

bedst muligt. 

Udvalgets forslag skal falde i to dele. 

Del I skal indeholde konkrete forslag, der indebærer en 

bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på det psykiatriske 

område. Det omfatter bl.a. forslag, der indebærer 

en bedre organisering og tilrettelæggelse af psykiatrien, 

og forslag til mere fokuseret indsats/prioritering baseret 

på den nyeste viden. Hertil kommer tiltag til bedre styring 

og omkostningseff ektivitet. 

Del II skal indeholde nye forslag på området, der efter udvalgets 

opfattelse kunne prioriteres, baseret på den nyeste 

viden/evidens for tiltaget og et generelt krav om omkostningseff 

ektivitet. 

Regeringen vil med afsæt i udvalgets overvejelser og forslag 

udarbejde en samlet, langsigtet plan for den fremtidige 

udvikling og udbygning på området. Planen vil bygge 

på en prioritering af de i del II fremkomne forslag. 

For alle udvalgsforslag skal de økonomiske konsekvenser 

vurderes. 

Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med andre relevante 

analyser igangsat af regeringen, herunder evalueringen 

af kommunalreformen. 

Udvalgets arbejde falder i 3 hovedfaser. Fase 1 er en indledende 

fase, hvor problemstillingen afdækkes og indsnævres. 

Udvalget skal i denne fase: 

• kortlægge og vurdere den nuværende struktur, kapacitet 

og gennemførte aktivitet i behandlingspsykiatrien 

og i den kommunale sektor, herunder forebyggelsesaktiviteter. 

• kortlægge og vurdere indsatser for sammenhæng i patientforløb, 

der går på tværs af myndigheder, sektorer 

og forskellige forvaltninger. 

• beskrive og vurdere udviklingen i psykiatriske diagnoser 

med særlig fokus på: 

o børn og unge 

o diagnoser, der har oplevet den største stigning de 

seneste 10 år 

o udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter 


• beskrive og vurdere udviklingen i behandlingsmuligheder 

bl.a. anvendelsen af medicin. 

Fase 2 er analysefasen, hvor udvalget skal: 

• vurdere mulighederne for at forebygge udvikling og 

forværring af psykiske sygdomme og for at fremme recovery 

gennem fx rådgivning, tidlig indsats, rehabilitering 

mv. 

• vurdere mulighederne for at fremme kvalitet i behandlingen 

og indsatsen, herunder nedbringe behovet for 

tvangsforanstaltninger, 

• vurdere mulighederne for aktiv patient/borger- og pårørendeinddragelse 

i indsatsen for personer med psykiske 

sygdomme, 

• vurdere mulighederne for at optimere og tilpasse den 

samlede kapacitet i forhold til personer med psykiske 

sygdomme, herunder bl.a. se på forholdet mellem stationær 

og ambulant kapacitet i behandlingspsykiatrien 

og i sammenhæng hermed forholdet mellem døgntilbud 

og andre tilbud i den kommunale sektor, 

• vurdere mulighederne for at sikre yderligere sammenhæng 

og kontinuitet i indsatsen for personer med psykiske 

sygdomme, 

• vurdere behovet for tiltag, som kan bidrage til at sikre 

en god styring og eff ektiv ressourceanvendelse på området. 

Fase 3 er afrapporteringsfasen, hvor udvalget sammenskriver 

den samlede afrapportering og fremlægger forslag til, 

hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges 

og gennemføres bedst og mest eff ektivt. Udvalgets 

forslag skal falde i to dele, jf. ovenfor. 

Udvalget skal med halvårlige intervaller holde debatmøder 

med inddragelse af interessenter med henblik på at 

sikre en bred afdækning af synspunkter i udvalgsarbejdet. 

Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper i både den indledende 

fase (fase 1) og i analysefasen (fase 2). 

Fordi der er tale om et bredt dækkende analysearbejde, 

som samtidig forventes at behandle spørgsmålene grundigt 

med inddragelse af ekspertise og ny viden, vil der 

være behov for deltagelse af personer med forskellige baggrunde 

og faglige profi ler i de forskellige arbejdsgrupper. 

Tidsplan 

Udvalgets samlede afrapportering skal foreligge medio 

2013. Udvalget kan undervejs afgive delafrapporteringer.

1. Honoreringen. 


Møde med 

Folketingets 

Sundhedsudvalg 

Forslag til punkter til mødet 

2. Kørselsgodtgørelse. Der er truff et en afgørelse af Rigspolitiet 

om kun at udbetale den lave takst. Begrundelsen 

for dette er en vejledning af Personaleadministrativ art fra 

2006. Begrundelsen her for at give den høje takst , er jo 

netop vores situation, som jeg selvfølgelig vil bruge i den 

videre klage til Justitsministeriet. 

3. Muligheden for frihed til deltagelse i Patientklagenævnsmøder 

og møder i retten. 

4. Når bistandsværgen skal være patientrådgiver ( når loven 

om tvang i psykiatrien anvendes over for en retspsykiatris 

patient ), hvilket regelsæt skal der da arbejdes efter? 

Da der kun sker en afl ønning som bistandsværge har LPD 

meldt ud, at det er regelsættet for bistandsværger, som 

gælder specielt vedrørende besøg. 

5. Uddannelse af nye patientrådgivere. Hvem giver disse 

en grundig indføring i jobbet som patientrådgiver? Hvordan 

med alle de bistandsværger ( specielt pårørendebi- 

standsværgerne , men også mange ” listebistandsværger 

” ) som overhovedet ikke ved, hvad det vil sige at være patientrådgiver? 

6. Kunne man fra centralt hold lave en pjece/folder, der fortalte 

afdelingen, hvad denne skulle gøre, når der beskikkes: 

A: En patientrådgiver (det ved de fl este på en afdeling) 

B: En bistandsværge, som skal være patientrådgiver. (ikke 

mange kender til dette) 

C: Hvilke klagemuligheder har patienten? 

D: Hvem sørger for, at patientrådgiveren/bistandsværgen 

får det nødvendige journalmateriale, som er foreskrevet 

i bekendtgørelsen. 

E: Hvem giver patientrådgiveren besked om diverse møder 

mv. 

LPD · avisen 11

Der er ca. 30 grønlandske bistandsværger, der til hverdag 

kommer mest på Herstedvester og R3 i Risskov. 

Disse bistandsværger skulle i princippet serviceres af Det 

Grønlandske Hus i København, som får penge til dette fra 

puljen i Justitsministeriet ( læs lederen i dette nummer ). 

Ud fra antallet af bistandsværger, der henvender sig til LPD, 

fra denne gruppe, er tilfredsheden med denne servicering 

mildest talt langt fra tilfredsstillende. Med det tildelte beløb 

fra puljen, som skal bruges til ALLE bistandsværger i 

Danmark (kurser - håndbog – LPDavis – mødedeltagelse 

diverse temadage – høringssvar mv. ) burde muligheden 

for en super servicering være til stede. 

Der opleves en stor forskelsbehandling, hvor nogle får 

at vide, at de godt må bruge egen bil til besøg og andre 

( ud fra et selvbestaltet regelsæt, hvor direktøren for Det 

Grønlandske Hus har brugt Personalestyrelsens Personaleadministrative 

vejledning og ikke bekendtgørelsen for 

grønlandske bistandsværger, der klart siger noget andet), 

at de skal bruge off entlige transportmidler selv om dette 

indebærer en transporttid på 7-9 timer på en dag. 



Problematikken 

for de grønlandske 

bistandsværger 

Ligeledes har man forsøgt at fratage en bistandsværge fra 

København retten til at være bistandsværge for to i Jylland. 

Dette kunne selvfølgelig IKKE lade sig gøre, idet Retten i 

Nuuk har udpeget den pågældende bistandsværge og at 

Det Grønlandske Hus ikke har fået status som selvstændig 

Ret ( hvad de selvfølgelig aldrig vil få). 

Det Grønlandske Hus arbejder på vegne af Direktoratet for 

Kriminalforsorgen, så Direktoratet har en meget stor opgave 

med at sørge for, at loven bliver overholdt. 

LPD vil i nær fremtid holde et møde med Direktoratet om 

problematikken og håber herved på en permanent løsning 

til gavn for dømte grønlændere og disses bistandsværger, 

der gør et fantastisk stort arbejde for deres landsmænd, 

der er langt borte fra familie og venner og som fængselsinspektør 

Hans Jørgen Engbo fra Herstedvester skriver i 

avisen, så er det nærmest en ” dobbeltstraf ” at sende ikke 

dansktalende grønlændere til afsoning i Danmark. 

Ole Kølle

Kel Olrik Holm 

Lokesvej 183 

78oo Skive 

Vedr.: Kørselsgodtgørelse 


Brev fra Inger Brun 

til Kel Holm 

Kære Kel Olrik 

København, fredag d. 23. december 2011 

Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger 

af - Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning 

punkt 21.3.2, som er vedlagt. 

Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte 

skal benytte off entlige transportmidler. Tjenestestedet kan 

give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det fi ndes mest 

hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en 

vurdering af hvilke tilfælde, det fi ndes hensigtsmæssigt til 

at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, 

er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt 

en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et 

eff ektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. 

Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske 

Hus/Kalaallitllluutaat som tjenestedsted. 

Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen 

skal benytte off entlige transportmidler til klientbesøg, 

møder osv. 

Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen 

bil i følgende tilfælde: 

• Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, 

at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. 

• Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de 

off entlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, 

at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. 

• Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige 

transportmidler i forhold til il. Her tænkes på, 

hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog 

mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke 

er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. 

Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til 

nærmeste station. 

Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter 

vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. 

Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i 

så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad 

omkostningerne til off entlige transportmidler ville være. 

Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter 

egen bil, at ”Kørsel i egen bil”-sedlen skal udfyldes fyldestgørende, 

uanset hvad der er blevet gjort og tilladt 

tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal afl æses ved 

begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. 

Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der 

gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres 

selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan 

være fordi, der evt. er vejarbejde, som gør, at der skal køres 

en omvej el.lign. 

l dit tilfælde har vi vurderet således: 

Vedr. besøg hos Peter Petersen, anbragt på afd. R3, Aarhus 

Universitetshospital Risskov: 

Tilladelse til at køre i egen bil, pga. tid. Det tager over dobbelt 

så lang tid med off entlige transportmidler som med 

bil. 

Dette er gældende fra 1. januar 2012. 

Med venlig hilsen 

Inger Bruun 

Direktør 

LPD · avisen 13

Katrine Kleist 

Hyrdeengen 299 

2625 Vallensbæk 

Vedr.: Kørselsgodtgørelse 



Brev fra Inger Brun 

til Katrine Kleist 

København, fredag d. 23. december 2011 

Kære Katrine 

Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger 

af Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning 

punkt 21.3. 2 , som er vedlagt. 

Heraf fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte 

skal benytte off entlige transportmidler. Tjenestestedet kan 

give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det fi ndes mest 

hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en 

vurdering af hvilke tilfælde, det fi ndes hensigtsmæssigt til 

at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen, 

er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt 

en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et 

eff ektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid. 

Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske 

Hus/ Kalaallit llluutaat som tjenestedsted. 

Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen 

skal benytte off entlige transportmidler til klientbesøg, 

møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til 

kørsel i egen bil i følgende tilfælde: 

• Hvis det er billigere, f.eks. pga. at afstanden er så kort, at 

bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet. 

• Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de 

off entlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet, 

at en fordobling af rejsetiden er uhensigtsmæssig. 

• Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige 

transportmidler i forholdt til bil. Her tænkes på, 

hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog 

mv., eller hvis der er lange gå-afstande, fordi der ikke 

er stationer eller stoppesteder i nærheden af bopælen. 

Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til 

nærmeste station. 

Vi har for hver bistandsværge og hver af dennes klienter 

vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil. 

Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i 

så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad 

omkostningerne til off entlige transportmidler ville være. 

Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter 

egen bil, at ”Kørsel i egen bil”-sedlen skal udfyldes fyldestgørende, 

uanset hvad der er blevet gjort og tilladt 

tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal afl æses ved 

begyndelse og afslutning af turen og påføres på sedlen. 

Det er afstanden fra bopæl til besøgs- eller mødested, der 

gælder. Små afvigelser fra den normale afstand accepteres 

selvfølgelig, mens store afvigelser skal begrundes. Det kan 

være fordi, der evt. er vejarbejde: som gør, at der skal køres 

en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således: 

Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på Anstalten ved Herstedvester: 

Tilladelse til at køre i egen bil, pga. pris. Det er så kort 

en afstand, at bil er et billigere alternativ. 

Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på afd. R3, Aarhus universitetshospital 

Risskov: Der skal benyttes off entlige transportmidler. 

Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til 

Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift. 

Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på Askegafden i Randers: Der 

skaf benyttes, off entlige transportmidler. Der gives dog tilladelse 

til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det 

ellers vil give for mange skift. 

Vedr. besøg hos, _ _, anbragt på NørholmKollegiet i Herning: 

Tilladelse til at køre i egen bil, p.g.a. besvær. Der er for 

mange skift eller for langt til stationen frit besøgsstedet. 

Dette er gældende fra 1. januar 2012. 


Inger Bruun 

Direktør 

Vedlagt: Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning 

punkt 21.3. Udgifter til transport.

Justitsministeriets vejledning af 17. juni 1998 

Vejledning om bistandsværger 

beskikket efter den 

grønlandske kriminallov 

1. Efter kriminalloven skal der i en række situationer beskikkes 

en bistandsværge for personer, som er frihedsberøvede 

eller idømt tilsyn. 

Denne vejledning gælder for bistandsværger, som er beskikket 

i henhold til den grønlandske kriminallov, uanset 

om den dømte er anbragt i Grønland eller i Danmark. Vejledningen 

gælder således ikke for bistandsværger beskikket 

i henhold til den danske straff elov. 

2. Reglerne om bistandsværger fi ndes i kriminalloven for 

Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 

1979, som ændret senest ved§ l i lov nr. 476 af 12. juni 

1996. 

Beskikkelse af bistandsværger 

3. Kriminalloven foreskriver, at der skal beskikkes en bistandsværge 

for enhver, 

a) der er dømt til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i 

Grønland, jf. § 102, stk. 2, 

b) der på grund af psykisk abnormitet eller af sikkerhedsmæssige 

grunde er dømt til anbringelse på ubestemt 

tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen 

i Danmark, jf. § 102, stk. 3, 

c) der på grund af psykisk abnormitet er dømt til anbringelse 

på ubestemt tid på hospital eller anden institution, 

om fornødent i Danmark, i henhold til § 113, stk. 1, 1. 

pkt., 

d) der på grund af psykisk abnormitet er idømt anden indgribende 

foranstaltning på ubestemt tid efter § 113, stk. 

1, 2. pkt., herunder forsorg efter reglerne i §§ 94-98, 

e) der på grund af alder, helbredstilstand eller Justitsmin., 

J. nr. 1994-220-0013 andre særlige omstændigheder i 

medfør af § 104, stk. 1, overføres fra anstalt til hospital 

eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, 

om fornødent i Danmark, 

f) der i medfør af§ l 04, stk. 2, på grund af psykisk abnormitet 

eller af sikkerhedsmæssige grunde overføres til 

hospital, om fornødent i Danmark, eller psykiatrisk ledet 

anstalt under kriminalforsorgen i Danmark. 

4. Politiet i Grønland skal efter endelig dom bistå den ret, 

der har pådømt sagen i l . instans (kredsretten eller - hvis 

sagen er pådømt af Grønlands Landsret i l. instans - landsretten) 

med at fi nde en person, der kan beskikkes som bistandsværge. 

5. Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af 

den dømtes nærmeste pårørende. 

For så vidt angår personer, der i medfør af kriminalloven 

dømmes til anbringelse i dansk psykiatrisk ledet anstalt 

(Anstalten ved Herstedvester) eller psykiatrisk hospital 

(Amtshospitalet i Vordingborg eller i særlige tilfælde Sikringsafdelingen 

ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland) 

eller anden institution m.v. eller dømmes til at undergive 

sig anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid i 

Danmark, er det en forudsætning, at bistandsværgen bor 

i Danmark. 

For så vidt angår personer, der i medfør af kriminaHoven 

er dømt til anbringelse i anstalt i Danmark, og som administrativt 

overføres til anstalt i Grønland, er det en forudsætning, 

at der beskikkes en bistandsværge, der bor i 

Grønland. 

I tilfælde af administrativ tilbageførsel til Danmark er det 

en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der 

bor i Danmark. 

Hvis den dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har 

nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige 

eller egnede til eller på grund af bopælsforholdene ikke 

har mulighed for at blive beskikket, skal politiet indstille 

en bistandsværge, om fornødent efter henvendelse til de 

sociale myndigheder. 

For så vidt angår domfældte, der er anbragt eller undergivet 

anden indgribende foranstaltning i Danmark, anmoder 

politiet Grønlændernes Hus i København (Kalaallit Illuutaat) 

om over for politiet at indstille en egnet bistandsværge. 

6. Såfremt der på grund af den påtænkte bistandsværges 

beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler 

i socialforvaltningen for den pågældende 

eller som ansat på den anstalt, hvor den pågældende 

er anbragt, foreligger omstændigheder, der kan vække 

tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop 

denne dømtes interesser på behørig måde, indstilles en 

anden. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet eller kriminalforsorgen 

bør ikke antages som bistandsværger. 

Forinden der sker indstilling til retten vedrørende beskikkelsen, 

skal den pågældende bistandsværge samt den 

dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte 

indstilling. Politiet/Grønlændernes Hus i København skal 

LPD · avisen 15

endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, 

f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. 

Bistandsværgen kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, 

hvis den pågældende allerede er beskikket for andre 

dømte. 

7. Politiet indbringer herefter sagen for den ret, der har 

truff et afgørelse i sagen i 1. instans, jf. pkt. 4, med indstilling 

om beskikkelse af bistandsværgen. 

Retten fremsender retsbogsudskrift samt kopi af værgebeskikkelse 

direkte til den dømtes bisidder, politiet, Kriminalforsorgen 

i Grønland, bistandsværgen, en eventuel tidligere 

bistandsværge beskikket for den pågældende samt 

det pågældende hospital eller den pågældende anstalt/ 

institution, der orienterer den dømte om beskikkelsen. 

Ved beskikkelse af bistandsværger i Danmark sendes retsbogsudskrift 

samt kopi af 2 værgebeskikkelse endvidere 

til Grønlændernes Hus i København. 

8. En begæring fra den dømte om at få en allerede beskikket 

bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes 

over for politiet, der snarest muligt indbringer spørgsmålet 

for retten. 

Bistandsværgens opgaver og beføjelser 

9. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med 

den dømte. 

10. Det er enhver bistandsværges opgave 

at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage 

omsorg for, at opholdet i anstalten, på hospitalet, eller i 

institutionen og andre foranstaltninger ikke udstrækkes 

længere end nødvendigt, jf. pkt. 11, 

at rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, herunder 

i henhold til sindssygeloven, samt om muligheden 

for at søge prøveløsladelse eller en idømt foranstaltning 

ændret eller ophævet. Bistandsværgen skal endvidere 

bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser 

og anmodninger om prøveløsladelse og 

foranstaltningsændring eller -ophævelse, samt yde bistand 

ved behandlingen af disse sager, og 

at - så vidt det er muligt - besøge den dømte snarest muligt 

efter beskikkelsen og til stadighed holde sig i forbindelse 

med denne. Besøg skal i øvrigt fi nde sted efter 

behov og under hensyntagen til bistandsværgens adgang 

til at få dækket sine befordringsudgifter, jf. pkt. 20. 

I de tilfælde, hvor den dømte er anbragt i Danmark, er det 

endvidere bistandsværgens opgave, 

at besøge den dømte mindst en gang månedligt, at være 

den pågældende behjælpelig med at opretholde en 

tilfredsstillende kommunikation til den dømtes pårørende 

i Grønland, og 

at være opmærksom på den dømte ved fødselsdage, jul 

m.v. 

11. De nærmere regler om bistandsværgens mulighed for 


at fremsætte begæring om prøveløsladelse og foranstaltningsændring 

eller -ophævelse m.v. er følgende: 

a) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland 

efter kriminallovens § l 02, stk. 2, har bistandsværgen 

mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse, 

endeligt eller på prøve, efter kriminallovens § l 08, stk. 

2. Begæring herom kan fremsættes over for politiet på 

et hvilket som helst tidspunkt efter dommen, hvorefter 

politiet har pligt til snarest muligt at indbringe spørgsmålet 

for retten. Tager retten ikke begæringen til følge, 

kan spørgsmålet ikke forlanges indbragt for retten, før 

der er forløbet l år fra afgørelsen. 

b) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk 

ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark 

efter kriminallovens § 102, stk. 3, kan bistandsværgen 

ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen 

- som led i et udslusningsforløb - begære den dømte 

overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens § 

102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket 

som helst tidspunkt efter dommen begære spørgsmålet 

om ændring af foranstaltningen indbragt for retten. 

Tages begæringen ikke til følge, er fristen for en ny prøvelse 

af spørgsmålet et halvt år fra afgørelsen, jf. kriminallovens 

§ 104, stk. 4,jf. § 102, stk. 3. Bistandsværgen 

har endelig mulighed for at fremsætte begæring om 

løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens 

§ 108, stk. 2. 

c) Ved dom til anbringelse på hospital eller anden institution 

i henhold til kriminallovens § 113, stk. 1,1. pkt., kan 

bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter 

dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret. 

Tages begæringen ikke til følge af retten, er fristen 

for en ny prøvelse af spørgsmålet 1 år fra afgørelsen. 

d) Ved dom om anden indgribende foranstaltning i henhold 

til kriminallovens § 113, stk. 1,2. pkt., kan bistandsværgen 

på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen 

begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages 

begæringen ikke til følge af retten, er fristen for en ny 

prøvelse af spørgsmålet l år fra afgørelsen. 

e) Efter overførsel af den dømte fra anstalt til hospital eller 

egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg, 

om fornødent i Danmark, jf. kriminallovens § 104, stk. 1, 

samt efter overførsel af psykisk abnorme lovovertrædere 

til hospital, om fornødent i Danmark, eller til en psykiatrisk 

ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark, 

jf. kriminallovens § 104, stk. 2, kan bistandsværgen ved 

henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som 

led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført 

til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens § 102, stk. 4. 

Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst 

tidspunkt fremætte begæring om ændring af foranstaltningen. 

Såfremt begæringen ikke tages til følge, er 

fristen for fremsættelse af en ny begæring et halvt år fra 

afgørelsen, jf. kriminallovens § l 04, stk. 4. Bistandsværgen 

har endvidere mulighed for at fremsætte begæring 

om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i 

kriminallovens §108, stk. 2.

12. I alle tilfælde skal politiet af egen drift fremsætte 

begæring om prøveløsladelse, respektivt foranstaltningsændring 

eller -ophævelse senest 3 år efter dom, 

og derefter hvert andet år. 

Ved genindsættelse dog senest 2 år efter genindsættelsen 

og derefter hvert andet år, jf. kriminallovens § l 08, stk. 3. 

I sådanne tilfælde giver retten meddelelse til den anstalt 

m.v., hvor domfældte er anbragt, om tid og sted for de 

forestående retlige skridt. 

13. Bistandsværger har ret til fri og uhindret personlig, 

skriftlig og telefonisk forbindelse med den dømte, 

medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis 

måtte tale derimod. 

14. Retten skal holde bistandsværgen underrettet om, hvomår 

der afholdes retsmøder vedrørende den dømte, 

herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en 

ny bistandsværge. Udskrifter af domme og kendelser 

angående den dømte skal på begæring udleveres til 

bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige 

hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod. 

15. Landsrettens vejledningsafdeling skal efter anmodning 

i fornødent omfang og under hensyn til den 

grønlandske retsplejelovs bestemmelser orientere bistandsværgen 

om sagen og om bistandsværgens rettigheder 

og pligter. 

16. En anstalt, et hospital eller en institution m.v., som 

modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, 

skal snarest underrette bistandsværgen, når den 

pågældende påbegynder et ophold på stedet. 

Personalet i anstalten, på hospitalet eller institutionen m.v. 

skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, 

som er nødvendig, for at denne kan varetage sit hverv på 

forsvarlig måde. 

En oplysning, som afl ægelige grunde ikke gives til den 

dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen. 

Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne 

i tvangsprotokollen vedrørende den dømte, som 

den pågældende er beskikket for, i det omfang en sådan 

protokol fi ndes. 

Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt 

med indholdet af den dømtes journal, er under behandlingsplan, 

i det omfang, en sådan fi ndes, såfremt den pågældende 

selv ville have adgang hertil, og såfremt den 

pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen 

får adgang til journalen. 

Anstalten, hospitalet eller institutionen m.v. kal underrette 

bistandsværgen ved afslutningen af den dømtes ophold 

på stedet. 

17. Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt. Beskikkelsernes 

ophør m. v. 

18. Beskikkelsen som bistandsværge for en dømt bortfalder, 

når den idømte foranstaltning endeligt ophæves. 

Beskikkelsen som bistandsværge bortfalder endvidere, 

hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden. 

Såfremt beskikkelsen som bistandsværge bortfalder, bistår 

bistandsværgen dog den dømte i forbindelse med 

klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens 

bortfald. 

19. Retten kan fratage en bistandsværge hvervet, hvis den 

pågældende groft tilsidesætter de pligter, der følger 

af hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet. En 

sådan afgørelse medfører, at nye beskikkelser af den 

pågældende ikke kan fi nde sted. 

Vederlag til bistandsværger 

20. Vederlag til bistandsværger i Grønland udbetales af 

Politimesteren i Grønland. Vederlag til bistandsværger i 

Danmark udbetales af Grønlændernes Hus i København, 

der administrerer bistandsværgeordningen i Danmark på 

vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen. 

Der udbetales i årligt grundbeløb 1.600 kr. til en bistandsværge, 

der ikke er en af den dømtes nærmeste pårørende. 

Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.200 

kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den døinte i henhold 

til dommen er anbragt i anstalt, hospital eller anden 

institution m.v. 

De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens 

arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, 

klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med 

hvervet, herunder udgifter til telefon m.v. Om befordringsgodtgørelse 

for bistandsværger i Danmark gælder særlige 

regler, jf. nedenfor. I ganske særlige tilfælde kan Politimesteren 

i Grønland/Grønlændernes Hus i København under 

hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de 

nævnte beløb. 

Bistandsværger i Danmark, der ikke er en af den dømtes 

nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring 

efter de for ansatte i staten gældende regler (lav 

takst). Bistandsværger i Danmark, der er en af den dømtes 

nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring 

af udgifterne til højst tolv besøgsrejser årligt efter 

de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Godtgørelse 

af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til Grønlændernes 

Hus i København. 

Justitsministeriet, den 17. juni 1998 

FRANK JENSEN 

/Mogens Kjærgaard Møller 

LPD · avisen 17

Personaleadministrations- 

loven vedrørende 

tjenesterejser 

21.3. Udgifter til transport 

21.3.1. Merudgifter 

Det er kun merudgifter, som den ansatte har haft til transport, 

der kan refunderes. Dette betyder, at kun udgifter ud 

over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem 

hjemmet og arbejdspladsen kan refunderes. 

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit 

21.2.11 om beregning af en tjenesterejses varighed. 

21.3.2. Off entligt eller privat transportmiddel? 

Udgangspunktet er, at off entlige transportmidler skal benyttes 

på tjenesterejser frem for private transportmidler, 

specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning 

om, at dette er det billigste. 

Tjenestestedet kan tillade, at den ansatte benytter privat 

transportmiddel, hvis det ud fra en samlet betragtning er 

det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. 

I vurderingen indgår dels en ren økonomisk vurdering af 

de konkrete udgifter til billet til off entligt transportmiddel 

contra udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil, dels 

en eff ektivitetsvurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn 

til den ekstra transporttid, som off entlig transport eventuelt 

vil bevirke. Endvidere indgår i vurderingen eventuelle 

udgifter til måltider o.l. og overnatning på grund af rejseforlængelse. 

Ved valg af transportmiddel kan der desuden tages hensyn 

til, om den ansatte påføres urimelige ulemper. Eksempelvis 

kan nævnes, at transport med off entlige transport- 



midler kan være belastende, hvis en tjenesterejse starter 

meget tidligt eller slutter meget sent, eller hvis der skal 

medbringes tungt udstyr e.l. 

Om der kan benyttes taxa på tjenesterejser, afhænger af 

en tilsvarende vurdering. Normalt forudsættes det, at taxa 

kun benyttes ved transport over kortere afstande. 

Hvis tjenestestedet giver tilladelse til brug af privat transportmiddel, 

refunderes tillige udgifter til bro, færge, parkering 

o.l. mod dokumentation. 

Selv om en økonomisk vurdering fører til, at off entlige 

transportmidler skal anvendes på tjenesterejsen, kan tjenestestedet 

dog tillade, at den ansatte benytter privat bil 

eller motorcykel. 

I så fald kan den pågældende få udbetalt transportgodtgørelse 

for kørsel i privat bil pr. kørt km med den lave sats, 

jf. afsnit 21.3.5.2. Der kan dog maksimalt udbetales et beløb, 

der svarer til, hvad det ville have kostet at vælge det 

billigste off entlige transportmiddel. Eventuelle passagerer 

kan kun få refunderet dokumenterede merudgifter, fx til 

færgebilletter, jf. afsnit 21.3.4.5. 

21.3.3. Elever 

Elever er på tjenesterejse omfattet af tjenesterejseaftalens 

almindelige regler om transportgodtgørelse. Desuden har 

elever ret til en særlig transportgodtgørelse i visse situationer, 

hvor der ikke er tale om en tjenesterejse, jf. kapitel 

17. 

21.3.4. Off entlige transportmidler 

21.3.4.1. Transportmiddel og rejseklasse

Både ved valg af transportmiddel og rejseklasse skal der 

alene lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er 

det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet. 

Valget skal foretages af tjenestestedet. 

Sigtet er at tilpasse transportforholdene, sådan at de er 

passende set i relation til såvel arbejdssituationen som den 

ansatte. 

21.3.4.2. Særligt om fl yrejser 

Ifølge Fmst. cirk. 4/11 2009 om bonuspoint i forbindelse 

med tjenesterejser bør institutionerne ved køb af fl yrejser 

som ved andre indkøb søge at reducere de samlede udgifter 

hertil. 

Statslige institutioner er forpligtet til at bruge rammeaftalen 

om rejsebureauydelser ved køb af rejser, jf. www.statensindkob.dk/Statens-Indkobs-aftaler. 

I visse tilfælde udleverer fl yselskaber ekstra fl ybilletter i 

tilgift til rekvirerede fl ybilletter (opsparingsbilletter). Sådanne 

ekstrabilletter tilhører tjenestestedet og må ikke 

anvendes til privat brug. Dette gælder også de point og 

tilsvarende, der i henhold til forskellige bonusordninger 

kan optjenes på tjenesterejser, og som kan konverteres til 

fl yrejser, overnatninger osv. Der er her i realiteten tale om 

rabatter, som tilkommer tjenestestedet, der kan anvende 

dem til at reducere institutionens samlede omkostninger 

til tjenesterejser, jf. afsnit 21.2.14. 

21.3.4.3. Ledsagere 

Tjenestestedet afgør, hvilken rejseform der bør vælges for 

kolleger, der ledsager ansatte, for hvem der er valgt en højere 

rejseklasse. I sådanne tilfælde skal tjenestestedet også 

foretage en vurdering af, hvad der er mest hensigtmæssigt 

og økonomisk for tjenestestedet. 

21.3.4.4. Dyrere rejseform 

En ansat kan altid vælge selv at betale diff erencen mellem 

udgiften til den transportform og/eller rejseklasse, som 

tjenestestedet har anvist, og en dyrere. 

21.3.4.5. Dokumentation 

Udgifter til off entlige transportmidler refunderes normalt 

kun mod dokumentation. En ansat, der fx får kørelejlighed 

hen til det midlertidige tjenestested, kan ikke få refunderet 

udgiften til den billet, der ikke har været behov for at købe, 

uanset at tjenestestedet er sparet for udgiften. 

21.3.4.6. Eget togkort 

Hvis en ansat på en tjenesterejse anvender sit sædvanlige 

togkort e.l. og derfor ikke har merudgifter i anledning af 

tjenesterejsen, kan der ikke ske refusion af nogen art. En 

ansat kan dog ikke pålægges at benytte privat kort eller 

lignende. 

21.3.4.7. Rabat 

Ansatte, der køber billetter til brug for tjenesterejser med 

privat rabat, får refunderet den faktiske udgift. 

21.3.4.8. Hvilke transportudgifter refunderes? 

På tjenesterejser kan der være tale om transportudgifter, 

dels på henrejsen til og tilbagerejsen fra bestemmelsesstedet, 

dels på bestemmelsesstedet. 

Ved hen- og tilbagerejsen forstås hele rejsen fra tjenesterejsens 

udgangspunkt - som kan være tjenestestedet eller 

fx bopælen - og til bestemmelsesstedet - som kan være 

det midlertidige tjenestested eller fx hotellet. Samtlige udgifter 

til transport på denne rejse refunderes mod dokumentation. 

Dette gælder også, hvor transporten helt eller 

delvis fi nder sted med lokale transportmidler (bus e.l.). 

Transport på bestemmelsesstedet er fx transport mellem 

hotel og midlertidigt tjenestested. Dette kaldes ofte ”lokaltransport”. 

Transportudgifter på bestemmelsesstedet afholdes normalt 

af time- og dagpengene eller procentgodtgørelsen, 

men nødvendige, særligt store udgifter kan undtagelsesvis 

refunderes mod dokumentation. 

21.3.4.9. Rabatordninger 

Der fi ndes på transport- og rejsemarkedet mange forskellige 

former for rabatordninger, der med fordel kan anvendes 

også på tjenesterejser (charterrejser, ”rabatafgange” 

mv.) 

Benyttelse af disse tilbud vil imidlertid ofte indebære, at 

rejsen forlænges i forhold til, hvad der er tjenstligt nødvendigt, 

og der er derfor særlige regler for, hvordan rabatordninger 

kan benyttes på tjenesterejser. 

Anvendelse af rabatordninger forudsætter, at tjenestestedet 

opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i 

betragtning. Der skal her tages hensyn såvel til ekstra udgifter 

til måltider o.l. samt overnatning mv. som til den omstændighed, 

at den ansatte ikke er til rådighed på det faste 

tjenestested de overskydende dage. 

Det er endvidere en forudsætning for at kunne anvende rabatordninger, 

at den ansatte er indforstået med forlængelsen 

af tjenesterejsen, hvis forlængelsen omfatter fridage. 

Hvis tjenesterejsen, fordi der benyttes rabatordninger, forlænges 

ud over, hvad der er tjenstligt nødvendigt, godtgøres 

udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. for hele 

rejsens varighed, fordi de dage, som tjenesterejsen forlænges 

med, i så fald betragtes som tjenstlige. 

I tilfælde, hvor tjenestestedet ikke har nogen interesse i, 

at der anvendes rabatordninger (fordi tjenestestedet ikke 

opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i be- 

LPD · avisen 19

tragtning), kan tjenestestedet dog tillade den ansatte at 

benytte disse, hvis tjenesterejsen ikke fordyres for tjenestestedet. 

I så fald betragtes de dage, som rejsen forlænges 

med, som ferie-/afspadseringsdage. Udgifter til måltider 

o.l. samt overnatning mv. dækkes ikke for ferie-/afspadseringsdagene. 

21.3.5. Private transportmidler og tjenestebiler 

21.3.5.1. Godkendelse 

Benyttelse af privat transportmiddel på tjenesterejse kræver 

altid tjenestestedets forudgående godkendelse. 

Godtgørelsen herfor gives pr. kørt kilometer og kaldes i 

daglig tale ”kilometergodtgørelse”, hvis der er tale om bil 

eller motorcykel, og ”cykelgodtgørelse”, hvis det drejer sig 

om cykel eller knallert - herunder EU-knallert 45. 

Godtgørelsernes aktuelle størrelse fremgår af satsreguleringscirkulæret. 

21.3.5.2. Bil/motorcykel 

Udgifter i forbindelse med brug af privat bil eller privat 

motorcykel på tjenesterejser kan godtgøres efter to satser, 

idet der fi ndes en lav og en høj sats for kilometergodtgørelse. 

21.3.5.3. Kilometergodtgørelse 

Gennem den lave sats ydes der dækning for de variable 

udgifter, der er forbundet med at køre i bil, dvs. benzin, 

dækslid, værditab og vedligeholdelse. Den høje sats yder 

derudover delvis dækning for de faste udgifter, der er forbundet 

med at holde bil, dvs. forsikring, ejerafgift m.m. 

For så vidt angår kørsel i privat bil mv. i udlandet henvises 

til afsnit 21.3.5.7. 

Hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat 

bil og på privat motorcykel. 

Merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i 

privat bil mv. anses for dækket gennem godtgørelse af de 

variable udgifter. 

Udbetaling af den høje sats kræver, at tjenestestedet udfærdiger 

en skriftlig kørselsbemyndigelse. 

For så vidt angår kompetencen til at udfærdige skriftlige 

kørselsbemyndigelser, henvises til afsnit 21.1.3. 

Den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at 

stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller 

som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan 

bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. 


Der kan udfærdiges skriftlig kørselsbemyndigelse, hvis 

stillingen indebærer regelmæssig kørsel af større omfang 

eller speciel art. 

Det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved ”større 

omfang” og ”speciel art”. Ved afgørelsen skal der lægges 

vægt på hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om 

den ansattes tjenstlige kørsel er af et sådant omfang og/ 

eller art, at den er nødvendig eller i hvert fald af væsentlig 

værdi for tjenestestedet. 

Det er relevant for alle tjenestesteder at have retningslinjer 

for vurdering af og beslutning om, i hvilke tilfælde der 

kan udfærdiges skriftlige kørselsbemyndigelser. 

Det ligger i sagens natur, at kørselsbemyndigelser skal 

være personlige. 

En kørselsbemyndigelse skal indeholde en afgrænsning 

af, hvilke tjenesterejser bemyndigelsen omfatter. Kørsel, 

som ikke falder inden for bemyndigelsens ordlyd, afregnes 

efter lav sats. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvilke 

tjenesterejser der kan eller ikke kan være omfattet af den 

skriftlige bemyndigelse. Bemyndigelsens omfang beror 

på beslutningen i forbindelse med udfærdigelsen. Typiske 

situationer, der kan give anledning til efterfølgende 

fortolkningstvivl, er fx kursusdeltagelse samt kørsel i Danmark 

i forbindelse med udlandsrejser (fx til lufthavnen), jf. 

afsnit 21.3.5.7. 

En skriftlig kørselsbemyndigelse indebærer ret til at få udbetalt 

den høje sats for kilometergodtgørelse, men kun 

for de første 20.000 km i et kalenderår. Kørsel derudover 

afregnes til den lave sats. 

Hvis en ansat får kilometergodtgørelse fra fl ere statslige 

eller andre off entlige myndigheder, kan godtgørelse med 

den høje sats kun udbetales for i alt 20.000 km i et kalenderår. 

Det er tjenestestedets opgave at føre fornøden kontrol 

med omfanget af den tjenstlige kørsel. 

21.3.5.4. De skattemæssige regler 

Satserne for kilometergodtgørelse er de samme efter skattereglerne 

og tjenesterejseaftalen. Der er derimod forskel 

på, hvornår den høje sats kan udbetales. Statslige institutioner 

skal følge tjenesterejseaftalens regler herom. 

Opmærksomheden henledes på, at statsansatte skal opfylde 

de samme betingelser i ligningsloven som privatansatte 

for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse 

for kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Heri 

ligger bl.a., at kørslen skal være erhvervsmæssig, således 

som dette udtryk forstås i ligningsloven. I øvrigt henvises 

til afsnit 21.1.5.

21.3.5.5. Indtægtsdækket virksomhed o.l. 

Når statsinstitutioner udfører indtægtsdækket virksomhed 

o.l., kan der opstå den situation, at fx en privat virksomhed, 

som en statsansat arbejder for, er indstillet på at udbetale 

den høje kilometergodtgørelsessats for den kørsel, som 

den pågældende foretager i privat bil i forbindelse med 

den konkrete opgave. 

Statsansatte skal imidlertid også i denne situation følge 

aftalens regler med hensyn til lav/høj sats. Et eventuelt 

”overskud” tilfalder tjenestestedet. 

21.3.5.6. Fremmede tjenesteydelser 

Betaling for kørsel som følge af rekvirering af fremmede 

tjenesteydelser, fx VVS-reparationer, er ikke omfattet af 

tjenesterejsereglerne og må afregnes i overensstemmelse 

med, hvad der er sædvanligt på området. 

21.3.5.7. Udlandet 

Kørsel i privat bil og på privat motorcykel på rejser til og i 

udlandet afregnes altid efter den lave sats. Dette gælder 

også, selv om den ansatte har en skriftlig kørselsbemyndigelse, 

og selv om udlandsturen ifølge sit formål er omfattet 

af bemyndigelsen. 

Turen til fx den danske lufthavn i forbindelse med tjenesterejse 

med fl y til udlandet skal normalt også afregnes efter 

den lave sats. Den høje sats kan dog anvendes, hvis denne 

kørsel i sig selv er omfattet af bemyndigelsen. 

21.3.5.8. Udetillægsberettiget personale 

Udetillægsberettiget personale kan, hvis det er hensigtsmæssigt, 

få tilladelse til at benytte privat bil i forbindelse 

med tjenstlig kørsel. Kilometergodtgørelse udbetales i så 

fald i den lokale valuta efter den takst, der er fastsat for 

Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere i det pågældende 

land. 

Der kan kun udbetales kilometergodtgørelse for kørsel 

uden for byområdet i den by, hvor den ansatte har fast tjenestested, 

idet transportudgifter til lokal kørsel inden for 

byområdet er indregnet i udetillægget. 

21.3.5.9. Cykelgodtgørelse 

Hvis en ansat benytter privat cykel eller knallert på en 

tjenesterejse, udbetales godtgørelse pr. kørt kilometer. 

Godtgørelsens aktuelle størrelse fremgår af det til enhver 

tid gældende satsreguleringscirkulære. Godtgørelse, der 

udbetales efterfølgende, er skattefri. 

Cykelgodtgørelsen kan udbetales samlet for en periode 

efter et skøn over den faktiske kørselsmængde. Godtgørelsen 

kan dog højst udbetales for et år ad gangen. For- 

skudsvis udbetaling af cykelgodtgørelse kan dog give anledning 

til skattemæssige problemer. I øvrigt henvises til 

afsnit 21.1.5. 

21.3.5.10. Tjenestebil 

Tjenestebiler må ikke anvendes til formål, der er tjenesten 

uvedkommende. Regler om brug af tjenestebiler fastsættes 

i øvrigt af vedkommende minister, jf. Budgetvejledning 

2011, pkt. 2.4.16. I Budgetvejledningen omtales endvidere 

forsikringsspørgsmål. 

Kapitel 21. Sidst revideret 22.06.12 

§LPD · avisen 21

LPD 

v/ Ole Kølle 

Skovsager 54 

4400 Kalundborg 



Inge Bruns brev som svar 

på klagen fra LPD 

om Kel Holms sag 

31. maj 2012 

Vi har modtaget dit brev af 7. maj 2012 vedr. Kel Olrik Holm. 

Brevet er modtaget her d. 9. maj 2012. 

Beslutningen om ikke længere at indstille pgl. som bistandsværge 

blev taget i samråd med mig som institutionens 

leder. 

Beslutningen er truff et på baggrund af klager fra 4 navngivne 

bistandsværger samt afdeling R3 på Risskov i forbindelse 

med en konkret episode. 

Vi kan ikke som ønsket give oplysning til Landsforeningen 

om konkrete navne. 

På møde med bistandsværgerne d. 8. maj 2012 aftales det 

imidlertid, at man igen vil overveje at indstille Kel Olrik 

Holm som bistandsværge, såfremt der kommer relevante 

klienter. 

Jeg går ud fra, at Kel Olrik Holm har orienteret foreningen 

om dette. 

Ved fornyet indstilling vil det blive indskærpet, at vi ikke 

ønsker gentagelser. 

Der foreligger et tæt samarbejde mellem de grønlandske 

bistandsværger, og det er nødvendigt, at dette samarbejde 

ikke belastes unødvendigt. 

Da jeg er bekendt med, at kopi af brevet er modtaget i Direktoratet 

for Kriminalforsorgen, vil direktoratet ligeledes 

blive tilstillet en kopi af dette brev. 


Inger Bruun 

Direktør

Til 

Direktoratet for Kriminalforsorgen 

Att. Hanna Hagerup 

1) Mange henvendelser fra grønlandske bistandsværger, 

der klager over den dårlige servicering, som Det Grønlandske 

Hus giver dem. 

2) LPD har fået rigtig mange klager fra disse bistandsværger 

gennem årene og i den senere tid er klageantallet 

steget væsentligt. Bistandsværgerne føler ikke, at de bliver 

taget alvorligt og at de får den nødvendige hjælp 

og servicering fra Det Grønlandske Hus, men tværtimod 

bliver modarbejdet i deres daglige arbejde med klienterne. 

3) Gennem fl ere år har grønlandske bistandsværger deltaget 

i LPD – kurser og kurser, der har været specielt tilrettelagt 

for de grønlandske bistandsværger. De årlige 

kurser – kvartalsvise møder mv. er meget tit blevet afl yst 

og ofte i sidste øjeblik. 

4) Det Grønlandske Hus får årligt fra puljen i Justitsministeriet 

mellem 110.000.00 kr og 150.000.00 kr til at servicere 

de ca. 30 grønlandske bistandsværger. I fi nansloven 

står, at beløbet på ca. 600.000.00 kr skal bruges til 

aktivitets – og oplysningsarbejde for bistandsværgerne. 

Pengene i Det Grønlandske Hus bruges bl. a. til en studentermedhjælper, 

altså til personalelønninger. 

5) Ingen anden gruppe får hjælp til servicering i det daglige 

arbejde, som omfatter mange gange antallet af de 

grønlandske bistandsværger. 

6) Der er fra mange af de grønlandske bistandsværger 

sendt mange klager til Det Grønlandske Hus uden at der 

er reageret på disse. 


af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark 

& B 

Hvorfor er der behov for et sådant møde?? 

7) LPD ønsker et møde med Direktoratet for at drøfte muligheden 

for en overtagelse af det arbejde, som DGH 

skulle udføre på vegne af Direktoratet. 

Dette skyldes ikke mindst en stor forskelsbehandling af de 

grønlandske bistandsværger fra DGH´s side. 

Særlig regel for nogle vedrørende kørselsgodtgørelse, 

hvor direktøren hat lavet egen ” bekendtgørelse ” for udbetaling 

af kørepenge. 

8) Usande skrivelser til enkelte værger med i første omgang 

” afsked ” som værge til følge. Efter at LPD har været 

inde i sagen er afskedigelsen trukket tuilbage. 

9) LPD har fl ere gange henvendt sig telefonisk til direktøren 

for at få en forklaring på diverse klager, men er hver 

gang blevet mødt med holdning om, at DGH godt kendte 

reglerne og at der ikke var noget at lave om. 

LPD ser fem til et konstruktivt møde med Direktoratet. 


Ole Kølle 

Formand 

LPD · avisen 23

Girokort 

fremsendes ikke! 

Overfør venligst det årlige kontingent på kroner 350 

til LPD via netbank: 

Reg. 0704 Konto 000 248 5087 

Du kan naturligvis også få dit pengeinstitut til at overføre 

kontingentet på kr. 350 ved at oplyse 


Værd at vide... 

reg. 0704 kontonummer 000 248 5087 

Kun medlemmer, der har indbetalt kontingent rettidigt 

iht. vedtægterne, har stemmeret på LPD’s landsmøde, 

ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem 

der har indbetalt det årlige kontingent. 

Andre henvises til www.LPD-info.dk 

Mogens Michaelsen – LPD-kasserer 

E-mail: momi4862@gmail.com

Rigspolititets afslag på den høje kilometertakst: 

Landsforeningen af Patientrådgivere og 

Bistandsværger i Danmark 

Skovager 54 

4400 Kalundborg 

Att: Ole Kølle 

Henvendelse af 30. december 2010 vedr. 

kørselsgodtgørelse til bistandsværger 

De har ved brev af 30. december 20 l O har rettet henvendelse 

til Rigspolitiet i anledning af tre forhold vedrørende Deres 

erhverv som bistandsværge. 

Spørgsmålet om kørselsgodtgørelse til bistandsværger 

behandles i dette brev. De vil således modtage besvarelser af 

de. to øvrige forhold i selvstændige afgørelser fra Rigspolitiet. 

I Deres brev har De rejst spørgsmålet om satsen for 

kørselsgodtgørelse til bistandsværger. 

De har anført, at der ikke er sket forhøjelse af godtgørelsen i 

lang tid, samt at den stadig beregnes efter lav takst. De har 

endvidere nævnt andre grupper, som varetager off entligt 

erhverv, og som rar den noget større kørselsgodtgørelse. 

Det fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk. 3, 

(bekendtgørelse nr. 947 af26. september 2009), at de i § 18, 

stk. 1 og 2, nævnte bistandsværger har krav på godtgørelse 

til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. 

Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til 

politiet. 

Reglerne om godtgørelse til befordring for ansatte i staten 

fremgår af Personalestyrelsens cirkulære af 30. juni 2000 om 

tjenesterejseaftalen. I aftalens § 14 om privat transport er det 

bestemt, at for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel 

udbetales godtgørelse pr. km efter lav sats. Det fremgår 

ligeledes af Personaleadministrativ Vejledning 2006, som 

senest er revideret den 21. december 2011 , at hovedreglen 

er, at befordringsgodtgørelse for kørsel i privat bil udbetales 

efter lav sats. Ved denne godtgørelse dækkes de variable 

udgifter ved kørslen, det vil sige benzin, slid af dæk, værditab 

og vedligeholdelse. 

Satsen reguleres hver den 1. januar og fremgår af det til 

enhver tid gældende satsreguleringscirkulære. 

Således fremgår det af § 14 i cirkulære om satsregulering 

pr. 1. januar 2010 for tjenesterejser, som var gældende 

på tidspunktet for Deres forespørgsel, at satsen for 

transportgodtgørelse for almindelig godkendt kørsel i biler 

og på motorcykler pr. 1. januar 2010 udgjorde 1 ,90 kr. pr. km. 

Pr. 1. januar 2012 udgør satsen 2,10 kr. pr. km. 

Befordringsgodtgørelse efter høj sats forudsætter, at der fra 

tjenestestedet er udfærdiget en skriftlig kørselsbemyndigelse. 

En sådan bemyndigelse udfærdiges kun, hvis der med en 

stilling er forbundet regelmæssig kørsel af større omfang 

eller af speciel art. Det fremgår af Personaleadministrativ 

Vejledning 2006, at den høje sats er beregnet til ansatte, der 

forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres 

arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun 

vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil. 

Disse forudsætninger gør sig efter Rigspolitiets opfattelse 

ikke gældende i forbindelse med varetagelsen af hvervet som 

bistandsværge. 

Afslutningsvis kan Rigspolitiet oplyse, at ovenstående 

betragtninger tidligere er gjort gældende af Justitsministeriet 

ved folketingsspørgsmål nr. 156 af 9. januar 2006 fra 

Folketingets Retsudvalg. 

Rigspolitiet skal beklage den lange sagsbehandlingstid. 

Klagemulighed 

Rigspolitiets afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, 

Slotsholmsgade l O, 1216 København K. 


Christina Fløystrup 

politiassessor 

LPD · avisen 25

Sagsbehandlingstider hos diverse 

myndigheder og manglende 

beskeder fra hospitaler mv. 

Ofte bliver vi som organisation bedt om at udtale os om 

lovforslag ( høringer ) –give returmeldinger på henvendelser 

mv. Vi får sjældent en tidshorisont på over 4 uger til et 

retursvar. 

Omvendt er tidshorisonten, når vi ( LPD ) skal have svar på 

dette eller hint særdeles langvarig ( ofte op til år). 

Den 8. september 2010 var daværende næstformand 

Henry Sørensen og undertegnede til møde med 3 jurister 

hos Rigspolitiet. Mødet havde som hovedpunkt den store 

forskel i udbetaling af 3- måneders vederlag fra de forskellige 

politikredse. Selv om daværende vicepolitimester hos 

Rigspolitiet Ole Andersen, som arbejdede med bistandsværgeområdet, 

fl ere gange havde skrevet til politikredsene 

om, hvordan reglerne var, nemlig at politikredsene selv 

skulle sørge for, at de bistandsværger, som var berettiget 

til 3- måneders vederlag, også fi k det uden at bistandsværgen 

skulle søge om dette. 

Ved utallige henvendelser er der blevet lovet et svar. Sidste 

henvendelse gav det svar, at senest ved udgangen af 2. 

kvartal i år ( den 30. juni ) ville der ligge et svar. 

I skrivende stund ( den 17. juni ) er der intet modtaget endnu. 

Når nummer 88 af LPD – avisen er ” på gaden ”, skulle 

svaret så være LPD i hænde efter næsten 2 års ventetid. 

Nej, hvor er vi spændte!!!!!!!!! 

Det er ganske enkelt alt – alt – alt for dårligt. Det er total 

manglende respekt for det store arbejde, som mange bistandsværger 

gør for et beskedent beløb. 

Manglende beskeder fra institutioner – sygehuse – politi 

– forsvarsadvokater – retter mv. kan kun opfattes som disrespekt 

for nogle af de vigtigste personer i en psykisk syg 

persons liv. 

Hvordan kan disse ting ændres?????????????? 

LPD prøver at få politikerne fra de forskellige Folketingsudvalg 

i tale. 

LPD påtaler så ofte det er muligt problemet direkte over 

for den pågældende institution – advokat- politikreds m.fl . 


Respekten for cirkulærer – bekendtgørelser mv. er ofte 

ringe eller slet ikke til stede. 

Dette skal der rettes op på og I, kære læsere, skal hjælpe 

med dette, ved at give LPD melding om ALLE uregelmæssigheder, 

så vi står så stærkt som muligt til møderne med 

Folketingsudvalgene. 

Mange klienter klager også over lange sagsbehandlingstider 

hos bl. a. Direktoratet for Kriminalforsorgen. En sag, 

hvor en klient var blevet nægtet adgang til at besøge sin 

mand, idet hashhunden markerede på hende uden der 

fandtes noget. Hun havde været på besøg hos en veninde, 

som røg hash grundet Sclerose. 

Hun fi k 3 måneders besøgsforbud og klagede selvfølgelig 

med det samme til Direktoratet. Efter 10 uger ( to uger tilbage 

af besøgsforbuddet ) fi k hun besked på klagen, som 

næsten kun kunne være negativ, hvad den også var. 

Det er ikke rimeligt, at en sådan klage skal være 10 uger 

undervejs selv om det bliver et afslag. Hvis afslaget var 

kommet tidligt kunne Ombudsmanden have nået at se på 

sagen. 

Jeg kunne næsten bruge en hel avis til at beskrive hele 

den langsommelighed, som kendetegner mange af vores 

myndigheder. Jeg har i mange år arbejdet med ledelse inden 

for den off entlige sektor og kun når det handlede om 

psykiatriske problemstillinger, var der ofte en meget lang 

sagsbehandlingstid. Ret tankevækkende, når der i Etisk 

Råd og andre steder diskuteres holdninger til mennesker, 

der på en eller anden måde kommer i berøring med psykiatrien. 

Ole Kølle, Formand

Nye spørgsmål til 

Folketingets Retsudvalg 

1. LPD mener, at grundkurserne som LPD afholder i samarbejde 

med ministerierne, bør være obligatoriske for alle 

nye bistandsværger. 

2. LPD ønsker, at der skabes samme regler for ” pårørende/ 

bekendtebistandsværger. Disse får i dag intet honorar og 

kun kørsel op til 5 gange årligt. 

3. Ifølge bekendtgørelsen for bistandsværger skal bistandsværgen 

selv bede politi og forsvarsadvokat om ønsket 

materiale. Mange bistandsværger kender ikke denne 

regel ( specielt den i spørgsmål 2 nævnte gruppe ), derfor 

bør det foregå pr. automatik, at nævnte grupper sender relevant 

materiale til den udnævnte bistandsværge. 

4. LPD har fl ere gange bedt Retterne om at medsende en 

adresse og et telefonnummer ( hvis det fi ndes ) på den 

person, som man er blevet beskikket for. Det sker næsten 

aldrig og bistandsværgen må derfor ofte lege ” detektiv” 

for at fi nde pågældende. 

Det er ikke rimeligt og står ikke mål med det beskedne honorar, 

som vi får. ( der skal dække alt ). 

Kunne Retsudvalget ikke få skrevet til Retterne og få ændret 

denne mærkelige praksis, hvor vi kun får et navn og et 

cpr. nr. på den kommende klient. 

5. Mange bistandsværger har problemer med at skaff e tolk 

til klientbesøg. Der fi ndes fl ere ” tolkelister ” hos forskellige 

myndigheder.( politi – anklagemyndighed – kommuner m. 

fl . ). Kunne Retsudvalget ikke foranledige, at disse tolkelister 

blev tilgængelige for bistandsværgerne. 

6. LPD har prøvet at komme igennem med en ændring af 

kørselstaksten, men det er ikke lykkedes endnu. LPD har 

lige fået afslag fra Rigspolitiet. LPD fi nder afslaget useriøst, 

specielt set i lyset af den beskrivelse i cirkulæret, som kan 

give den høje takst. ( bistandsværgerne får pt. den lave 

takst, som nu er 2,10 kr. pr. km. ). Beskrivelsen er som taget 

ud af rigtig mange bistandsværgers dagligdag. Der medsendes 

et eksempel på en bistandsværges arbejde og honorering 

for dette, samt hvilke udgifter, der er forbundet 

med jobbet. 

7. Selv om det ikke er mere end godt 2 år siden, at bekendtgørelsen 

om bistandsværger blev revideret ( der skete næsten 

kun små ændringer den gang ), trænger den nuværende 

i høj grad til en revision og det samme gør bekendt- 

gørelsen for de grønlandske bistandsværger, som er meget 

utilfreds med serviceringen fra Det Grønlandske Hus. 

8. LPD håber, at det af regeringen nedsatte udvalg omkring 

de psykisk syges fremtid vil inddrage den eneste ” 

lægmandsorganisation ” uden særinteresser i dette arbejde 

og håber på, at Retsudvalget vil gøre opmærksom på 

det uheldige i, at LPD ikke er repræsenteret i udvalget. 

9. Vil Retsudvalget pege på generelle retningslinjer for 

hvilke lokaler, som en bistandsværge kan få stillet til rådighed, 

når bistandsværgen IKKE ønsker at møde en ny klient 

i eget hjem. (voldsdom mv.). 

10. Hvordan kan vi sikre en mere ensartet behandling i 

en given sag ligegyldigt hvor i landet, vi befi nder os. For 

øjeblikket er der store forskelle i behandlingen af bistandsværger 

rundt i landet. 

”GAMLE SPØRGSMÅL” 

Hvornår agter Retsudvalget at ændre lovgivningen omkring 

selve beskikkelsen af en bistandsværge, så det ikke 

stadig er ordlyden om: at man i første omgang skal prøve 

at fi nde et familiemedlem eller god ven, som bistandsværge? 

Det er en meget uheldig formulering, hvor der i stedet 

skulle stå, at skal fi nde den bedst egnede. Rigtig – rigtig 

mange af disse pårørende/ bekendtskabsbistandsværger 

aner meget ofte ikke , hvad de siger ja til og de ved slet – 

slet ikke, at de pludselig også skal være patientrådgiver for 

deres klient med de ekstraopgaver, dette medfølger. 

Det andet ” gamle ” problem, som ikke er løst endnu, er 

spøgsmålet om, at Retten kan beskikke en bistandsværge 

før et Retsmøde, men skal ikke. Dette vil LPD jo gerne have 

lavet om, så kan bliver ændret til skal. Der er ikke yderligere 

omkostninger i dette lovændringsforslag. 

Vi forventer et møde engang i august eller september. 

Ole Kølle, Formand 

LPD · avisen 27

Rekruttering 

af nye 

patientrådgivere 

og bistandsværger 

Mange henvendelser til LPD handler om, hvordan 

man bliver patientrådgiver eller bistandsværge eller 

som pårørendebistandsværge kommer på listen 

som de enkelte politikredse råder over, så man får 

mulighed for at få det beskedne honorar samt at få 

kørsel det antal gange, som man selv fi nder rimeligt 

og ikke som nu kun op til 5 gange om året. 

Regelen er den, at Statsforvaltningerne skal opslå 

ledige stillinger af begge kategorier. Stillingerne 

kan i princippet søges af alle (dog med få begrænsninger, 

som er nævnt i bekendtgørelsen). 

Rigtig mange sender uopfordrede ansøgninger til 

Statsforvaltningerne, som så gemmer disse, så de 

kommer i puljen med ansøgninger til ledige stillinger. 

De fl este Statsforvaltninger indkalder derefter 

ansøgninger til samtale og ansætter herefter det 

nødvendige antal. For bistandsværgernes vedkommende 

bliver der efterfølgende givet besked til de 

enkelte politikredse og for patientrådgiverne gælder 

det, at hospitalerne får beskeden. 

Jeg vil opfordre alle, der ønsker at blive enten patientrådgiver 

eller bistandsværge, og også selv om 

man har sendt en uopfordret ansøgning, at søge de 

opslåede stillinger. 

God fornøjelse med ansøgningen. 


Ole Kølle 

Redaktør 

Den efterfølgende livsberetning af 

en maniodepressiv er skrevet af Ove 

Johansen, som tidligere har haft et lille 

stykke i LPD-avisen. 

At leve med en sygdom som maniodepressiv 

har også været den kendte 

tv-journalist Henrik Dahl forundt. 

Han har i sin bog ” idiot” meget nøje 

beskrevet sine egne oplevelser med 

sygdommen og konen har samtidig 

beskrevet, hvordan hun oplevede en 

mand, der var maniodepressiv. 

Ove Johansen beskriver, hvordan 

første ægteskab endte med skilsmisse, 

da han ikke oplevede en stor forståelse 

fra konens side. 

Han havde dog den glæde, at de 

3 børn, som han havde fra første 

ægteskab, valgte at bo hos ham, 

hvilket givet har hjulpet ham videre 

med livet. 

I næste nummer af LPD-avisen bringes 

sidste halvdel af Oves lille bog. 

Redaktør Ole Kølle 

Teksten fra bogen er afskrevet af biblioteksass. 

Lene Kaas, Kalundborg

Ove Johansen 

Et godt liv 

trods alt 

Books on Demand, 2006 


1 

Det hele startede en ganske almindelig formiddag. Efter at 

have spist morgenmad sammen med min kone og tre børn 

skulle jeg til Vejle for at besøge en af mit nye fi rmas forhandlere 

og dennes konsulent. Vi skulle tale om budgetter 

og markedsføring. Jeg havde været i oliebranchen i mange 

år, men havde i mit 26. år skiftet til et andet selskab. 

Jeg startede fra mit hjem i Kerteminde og kørte mod 

Odense. Da jeg kom ned på motorvejen, fi k jeg den idé, at 

forhandleren og hans konsulent havde bedraget mit fi rma, 

og at jeg skulle afsløre dem. Jeg kunne mærke, at jeg satte 

farten op. Jeg fandt adressen i Vejle. I døren blev jeg modtaget 

af forhandleren. Han inviterede mig ned i et lokale 

i kælderen, hvor der var en bar. På en barstol sad konsulenten. 

Han rakte hånden frem til hilsen. Jeg blev budt et 

glas whisky, men sagde nej, fordi jeg var overbevist om, at 

de ville bestikke mig. Jeg foreslog, at vi skulle have kaff e 

på Grand Hotel i Vejle. Forhandleren foreslog et cafeteria i 

nærheden, men jeg holdt på mit. 

2 

Jeg anbragte de to herrer på bagsædet og kørte. Jeg vidste 

ikke, hvor Grand Hotel lå, men pludselig holdt vi udenfor. 

Jeg stoppede midt på gaden. Forhandleren og konsulenten 

sprang ud af bilen og løb ned ad gaden. Jeg gik ind på 

Grand Hotel og bestilte kaff e af en sølvkande. Da jeg sad 

og nød kaff en, fi k jeg sådan en ro over mig, og det stak i 

hovedbunden. Tjeneren kom og sagde, at min bil holdt i 

vejen. Jeg gav ham nøglerne og bad ham om at fl ytte bilen: 

Han kørte den ind i hotellets gård. 

Jeg nød stilheden. Efter nogen tid kom tjeneren med regningen. 

Jeg bad ham om at sende den til mit fi rma. 

3 

Det nye job indebar, at vi skulle fl ytte til Vejleområdet. Jeg 

benyttede derfor, når nu jeg var her, lejligheden til at se 

mig omkring. Jeg kom op til et område, der hed Bredballe, 

hvor der var udsigt ud over Vejle fj ord. Jeg skrev slutseddel 

på en villa til 3.3 mill. kr. Dernæst ville jeg fi nde en lokal 

bank, og pludselig holdt jeg uden for Vejle Bank, hvor jeg 

oprettede bankbøger til mine børn og en til mig selv. Jeg 

indsatte ca. 14.000 kr. i alt. 

4 

Jeg kørte fra Vejle, og her skete der noget mærkeligt. På et 

hjørne stod der en skoledreng med en punkteret cykel. Vi 

læssede cyklen op i bagagerummet og kørte lidt ind i landet, 

hvor han skulle af ved en lille købmand. Efter at have 

læsset cyklen af følte jeg, at skulle skifte identitet. Jeg tog 

de ting, jeg havde i bilen, og lagde dem over i en rød bil, 

der holdt ved købmanden. I bilen lå der en hue, som jeg 

LPD · avisen 29

tog over hovedet, og så gik jeg ind til købmanden. Der var 

fl ere kunder, bl.a. en dame, som tog min hånd og førte mig 

udenfor. Hun tog huen af mig. Da hun så mine ting i sin bil, 

lagde hun dem tilbage, nussede mig på armen og sagde, 

at jeg skulle køre hjem. I en times tid kørte jeg rundt på 

må og få. 

5 

Jeg besluttede mig for at besøge min mor på Sydfyn. På 

det tidspunkt var jeg ikke klar over, at forhandleren i Vejle 

havde kontaktet mit fi rma i København. Dette havde ringet 

til min kone, som igen havde ringet til min mor. Da jeg 

ankom, åbnede min mor døren, og da jeg kom ind, mærkede 

jeg straks denne fornemmelse af fred og ro, som jeg 

havde oplevet i Vejle. Vi drak kaff e, sludrede lidt, men der 

blev ikke nævnt noget om, hvad der var sket den dag. Min 

mor syntes, at jeg skulle køre hjem og hvile mig. 

6 

Jeg tog afsked og startede op mod Kerteminde. Da jeg nåede 

vores bopæl, holdt lægen udenfor. Jeg tænkte på, om 

der var nogen, der var syge. Det viste sig, at han ventede 

på mig. Da jeg kom ind, følte jeg igen denne fred og ro. 

Lægen kiggede mig i øjnene, og jeg kiggede igen. Sådan 

stod vi længe. Jeg spurgte ham, om vi ikke kunne holde 

op, for jeg var sulten. Sammen med min kone fi k han mig i 

seng. Jeg fi k en indsprøjtning og faldt straks i søvn. 

7 

Næste morgen kom min kone ind i soveværelset. Min mor 

var der også. 

Min kone sagde til mig, at fordi jeg var kommet ind i et nyt 

fi rma, skulle jeg have en pensionsordning. For at få denne 

skulle jeg undersøges af en læge. Jeg skulle slappe af for 

at få det bedste resultat. Derfor ville der komme en ambulance 

for at køre mig til Sygehuset i Odense. Jeg syntes, at 

det lød godt, og var med på den. Ved siden af båren sad 

min kone og en Falckmand. 

Lige før vi nåede Odense, sagde min kone, at der ikke var 

plads på Odense Sygehus, så vi var nødt til at køre videre 

til det næste store sygehus. Jeg fi k en tanke om, at det 

nok var tosseanstalten i Middelfart, vi var på vej til, men 

jeg slog det hen, for jeg var jo ikke tosset, men havde det 

rigtig godt. Jeg var meget tørstig p.g.a. den indsprøjtning, 

jeg havde fået aftenen før. Jeg bad derfor om noget vand, 

men det havde man ikke i ambulancen. Jeg bad derfor 


Falckmanden om at hente noget vand, når vi kom til en 

bygning med toilet og håndvask på motorvejen. Det var 

sjovt at se en stor Falckmand komme med et lille plastickrus 

med vand, så nogle gange bad jeg ham om at gå to 

gange. Det morede jeg mig meget over. Jeg tror, at vi 

holdt ud for 4 toiletter på turen. 

8 

Da vi ankom til Statshospitalet i Middelfart, fi k jeg den 

tanke, i starten, at jeg skulle gøre alt rigtigt for at komme 

ud igen. Derfor skulle jeg være meget opmærksom på alt, 

hvad der skete. Ved en af bygningerne stansede vi. Jeg 

rejse mig op og stod ud, hvor der stod to plejere og bad 

mig om at benytte de hjemmesko, der stod på jorden. Jeg 

så straks, at i den ene stod der nr. 44, medens der i den 

anden stod 43. Jeg gjorde straks opmærksom på det og 

fi k at vide, at det var en fejl. Jeg følte mig selvsikker ved 

at have gjort opmærksom på det. Jeg løb op ad en bred 

trappe. Øverst oppe stod der en mand i lyse bukser og ternet 

skjorte. Han sagde ”Velkommen på afdelingen, jeg er 

læge her.” Jeg svarede: ”Du er da ikke læge. Du har jo ingen 

kittel på.” ”Hvis du vil have det, vil jeg da gerne tage en på,” 

svarede lægen. Han gik ind på et kontor og kom hurtigt 

tilbage med kittel på. Jeg gav ham hånden og sagde: ”Tak 

fordi jeg måtte komme.” 

9 

Jeg var stadigvæk tørstig. På lægens kontor var der en 

håndvask, som jeg måtte benytte. 

Normalt er vandhanen til venstre varmt vand, og den højre 

koldt vand, men her var det omvendt. Jeg gjorde straks 

opmærksom på det. Lægen mente, at det var rørsmeden, 

der havde lavet en fejl. Vi skulle tale sammen om, hvad der 

var sket, men dels kunne jeg dårligt tale p.g.a. en tør plet i 

halsen. Ud over denne gene stod jeg konstant bøjet over 

vandhanen. 

10 

Jeg fi k tildelt en seng og skulle gennem nogle fysiske undersøgelser, 

blodprøver m.m. En sygeplejerske gav mig 

et termometer, hvor der var plastic udenom. Jeg spurgte, 

om plasticen ikke skulle af, men hun svarede, at jeg skulle 

stikke det op bagi, som det var. 

Igen en fælde, tænke jeg. Der var meget højt til loftet, og 

oven over sengen var en roset gledet et godt stykke ned 

ad ledningen. Jeg spurgte hende, om hun ikke skulle sætte 

rosetten på plads. Idet hun kiggede op mod lampen, rev 

jeg plasticen af termometret, og uden plastic stak jeg det


op bagi. Sygeplejersken så lidt stram ud, men efter et øjeblik 

kunne hun ikke lade være med at grine. Efter disse undersøgelser 

fi k jeg atter en indsprøjtning og sov i 14 timer. 

11 

Jeg var, ligesom andre nye patienter, anbragt på en lukket 

afdeling. Der var en del ældre mænd deroppe. Dem hjalp 

jeg lidt med deres mad og andre ting. Når de skulle handle 

i kiosken, der lå på området, fi k de plejerne til det. Jeg så 

hurtigt, at plejerne snød de gamle, når de skulle have penge 

tilbage. Jeg fortalte det inde på kontoret. Sidst på eftermiddagen 

kom der en stor sorthåret plejer hen til mig. 

Han tog mig i kraven med højre hånd, løftede mig op fra 

gulvet og satte mig nærmest op ad væggen. Han sagde: 

”Du ved godt, at det skal være sådan.” Jeg svarede: ”Ja, jeg 

ved godt, at det skal være sådan.” Sådan var forholdene 

åbenbart. Jeg syntes bare, at det var synd for de gamle. 

På afdelingen var der en TV-stue. Ud over fj ernsynet og to 

stole var der ikke andet. Der var ingenting på væggene. 

Jeg sad en aften og så TV. Der stod to plejere og sludrede 

derinde. De stod og ræbede og pruttede uden at tage 

hensyn til mig. Er der noget at sige til, at jeg kom til at hade 

mange af disse plejere. 

12 

Efter tre dage kom jeg på en åben afdeling. Det var som 

at komme fra helvede til himmerige. Der var en stor dagligstue 

med fi ne gamle møbler, malerier på væggene og 

mange blomster i vinduerne. Jeg fi k en 2-sengs-stue, hvor 

den anden seng var besat af en mand på ca. 40 år. Han var 

meget fl ink, når han ikke røg af min pibe. Da jeg stadigvæk 

var lidt manisk, kom jeg hurtigt i kontakt med de andre 

patienter og personalet. Jeg talte en del med en gammel 

vognmand. Han havde fået et kunstigt ben, der ikke rigtig 

ville sidde, som det skulle. Når han havde disse problemer 

med benet, blev han ofte indlagt på statshospitalet med 

mindre depressioner. Han fortalte mig, at for mange år 

siden, hvor han lå på det somatiske sygehus, havde han 

fået et bækken. Dengang var et bækken en rektangulær 

stålkasse med skydelåge. En sygeplejerske, der gik forbi, 

troede, at han var færdig, og skød låget i med det resultat, 

at han fi k klunkerne i klemme. 

13 

I min maniske periode havde jeg mange fantasier. Jeg 

forestillede mig, jeg var adopteret. Jeg forestillede mig, 

at mine forældre ikke var min far og mor, men en af mine 

kusiner var min mor. Da min bror kom på besøg, forelagde 

jeg ham, hvad jeg havde opdaget. Nu her bagefter kan jeg 

godt se, at han smilede lidt, men han tog det pænt og alvorligt 

og sagde til mig, at jeg skulle prøve at slappe af. Jeg 

fortalte ham også, at de olietankbiler, der kørte rundt, alle 

sammen var mit fi rmas. De andre malede vores biler om i 

deres farver om natten og kørte med dem om dagen. Når 

vi nu i dag taler om de forskellige episoder fra dengang, er 

den episode med tankbilerne nok den, vi griner mest af. 

14 

Jeg skulle beskæftiges med et eller andet og valgte gartneriet 

i stedet for at gå inde i terapien. Der var en gartner 

og en medhjælper, og i gennemsnit var vi fem patienter. 

Jeg stod udenfor ved et bord og plantede krysantemum i 

potter. Det var dejligt. Det var også rart at få lidt jord under 

neglene. Gartneren havde et lille hus, hvor vi sad og snakkede, 

hvis det regnede. Vi arbejdede fra kl. 9.00 og indtil kl. 

12.00. Efter pausen startede vi kl. 13.00 og arbejdede indtil 

kl. 15.00. Jeg havde fået at vide, at hver fredag kl. 15.00 var 

der kaff e med kage sammen med dem fra terapien. Gartneren 

kom hen til det bord, hvor jeg sad, og gav mig 20 

cigaretter. Han sagde, at det var ugelønnen. Jeg blev helt 

rørt. 

15 

Efter at have været i gartneriet en dag var jeg godt svedig 

og beskidt, så jeg ville gerne i bad, men så snart der var 

badet om morgenen, blev døren låst til badeværelset. Jeg 

talte en del med en rengøringsdame, der var på afdelingen. 

Hun kunne godt se, at det var et problem med badeværelset. 

Hun havde en nøgle der ind til og lukkede mig 

ind og ud hver dag. Det var meget sødt af hende. Jeg fortalte 

det til gartneren, og jeg fi k lov til at give min veninde 

en blomst hver fredag. 

16 

På det store område, hvor statshospitalet lå, var der mange 

træer. Når bladene skulle rives sammen, var vi et hold på 

ca. 15 mand, der tog os af det. Vi rev dem sammen i store 

stakke. Når vi kom tilbage efter frokost, var alle bladene 

ofte spredt igen, men det gav kun ekstraarbejde. Området 

var meget smukt. Det var meget kuperet. Hvis det satte ind 

med regn, var der nogle hytter, vi kunne sidde i. Ved sådan 

en lejlighed sad der en af mine medpatienter og kiggede 

ud ad åbningen. Jeg tror, han havde fået associationer til 

terrænet, da han udbrød: ”Jeg vil gerne sige Golanhøjderne 

12 gange”, og han gjorde det. Da disse højder dengang 

var meget omtalt fra medierne, havde han det nok derfra. 

LPD · avisen 31

Ingen af os havde nogen kommentarer til episoden, men 

han blev siden kaldt mr. Golan. 

17 

Jeg var til en samtale hos en læge. Han fortalte mig, at min 

diagnose var maniodepressiv. 

Mit humør kunne være højt oppe eller helt nede. Ved 

hjælp af medicin ville man prøve på at ensarte mit humør. 

Jeg fi k samtidig at vide, at det kunne være vanskeligt at 

regulere. 

Jeg ønskede ikke, at min mani skulle stoppe. Jeg følte, at 

jeg ejede hele verden, og at ingen kunne forhindre mig 

i det. Jeg fi k ofte nogle indsprøjtninger og en stor dosis 

piller. 

Indsprøjtningerne var for at holde mig nede. Der var mange 

bivirkninger, svimmelhed, kvalme, rysten på hænderne 

og tørhed i mund og hals. 

Jeg var alligevel så lykkelig, at jeg havde let til at græde. 

Mit arbejde i gartneriet gik godt. Det var rart at arbejde 

ude i den friske luft. Hver fredag fi k alle afdelinger på hospitalet 

en frist buket blomster fra gartneriet. Jeg fi k det 

arbejde. 

På en trækvogn med gummihjul blev blomsterne anbragt 

i spande med vand i. Jeg kørte så rundt og afl everede 

blomster på alle afdelinger. 

Jeg tror, at mit indtryk af alle disse personer, nogle mere 

syge end andre, var med til at starte min nedtur. Jeg blev 

forvirret, indesluttet og mistede totalt min koncentrationsevne. 

Jeg kunne ikke samle mine tanker og følte mig 

total magtesløs. 

Hver aften, når jeg gik i seng, bad jeg til Gud om, at det 

ville gå over næste morgen, men lige så snart jeg slog øjnene 

op, var det det samme igen. 

Den totale depression var startet. 

18 

Vi havde fået solgt vores hus i Kerteminde og havde lejet 

en gård i nærheden af Horsens. 

Lægen mente, at når jeg engang kom hjem, ville det være 

rart at opholde sig på landet i nogle år. 

19 


En dag kom min daværende kone, mine børns mor, på besøg 

på hospitalet. Vi sad ude i solen og drak kaff e. Jeg var 

meget deprimeret. Pludselig tog hun et dokument op af 

tasken. Hun forklarede mig, at det var et stykke papir til 

ejendomshandleren, som jeg havde glemt at skrive under. 

Uden at læse det igennem skrev jeg under i god tro. 

Det viste sig, at jeg havde skrevet under på et pantebrev, 

som fruen solgte for kr. 30.000. 

Da jeg senere var hjemme en lørdag, havde hun købt 

møbler for ca. 6.000. Resten af pengene var ”bare” væk. I 

min depressive tilstand var jeg ikke i stand til at indlade 

mig i diskussioner. Det var nok ved denne lejlighed, at jeg 

fandt ud af, hvordan min første kone egentlig var. I mine 

sygdomsperioder var hun heller ikke til stor hjælp. 

20 

Da jeg rigtig skulle til at holde weekend hjemme, gik det 

ikke godt. Jeg kom ofte hjem fredag eftermiddag, og allerede 

til aften ville jeg tilbage til hospitalet. Mine to søstre 

kørte fra Fyn og næsten til Horsens for at køre mig tilbage. 

Det var jeg dem meget taknemmelig for. Så snart jeg kom 

til hospitalet, og døren var lukket bag mig, faldt jeg til ro. 

Mine forældre var fl inke til at besøge mig. Når de kom, 

kørte vi ofte ned til stranden under den gamle Lillebæltsbro. 

Min mor havde kaff e og kage med. Vi sad her og hyggede 

os, og jeg kunne næsten føre en normal samtale. Vi 

sad her mange gange i et par timer, indtil vi returnerede 

til hospitalet. 

21 

Mange gange var det svært at falde i søvn. Jeg sad mange 

nætter og talte med en lille sød nattevagt. Normalt måtte 

vi ikke stå op, så når oversygeplejersken gik igennem afdelingen, 

skulle jeg gemme mig ude i køkkenet, for at nattevagten 

ikke skulle få skideballe. Hun var rar at tale med. 

Vi lærte hinanden at kende på en helt speciel måde. Hun 

sagde til mig, at hvis jeg ikke blev rask, ville hun tage mig 

med hjem og gøre mig rask. Jeg ved ikke helt, hvad hun 

mente, men jeg havde en anelse. 

22 

En aften, da vi sad og spiste, kunne jeg pludselig ikke synke. 

Jeg blev bange og ville gå ind på min stue, men jeg 

kunne ikke styre mine lemmer. Jeg gik ligesom ”Tummelumsen” 

i ”Livsens ondskab”. Uden at nogen så min gangart, 

gik jeg ind på stuen, hvor jeg straks gik i seng. Lidt 

senere kom der en sygeplejerske ind og spurgte mig, om


der var noget galt. Jeg sagde, at jeg var træt og ville sove. 

Jeg turde ikke fortælle hende sandheden. Jeg var vågen 

hele natten og spekulerede på, hvad det måtte være. Hen 

ad morgenstunden var jeg kommet til det resultat, at jeg 

godt kunne acceptere at gå sådan resten af mit liv, bare 

depressionen ville holde op. 

Mine forældre kom næste dag. De foreslog, at vi gik en tur. 

Under turen kom denne mærkelige gangart igen. Min far 

mente, at jeg fi k træk, og han anbefalede, at vi gik tilbage 

til hospitalet. Jeg gik straks i seng. Mine forældre talte med 

en læge, og det viste sig, at jeg havde fået for meget medicin, 

der bevirkede denne krampagtige gang. Hele denne 

nat græd jeg af glæde. Den eneste gang, jeg har været 

glad under en depression. 

23 

Efterhånden som tiden gik, fi k jeg det lidt bedre. Jeg begyndte 

at vise mig i dagligstuen om aftenen. Jeg spillede 

kort og begyndte at lægge puslespil. Det var dejligt at 

mærke, at det gik fremad, men lynhurtigt kunne det gå tilbage 

igen. Nogle aftener, når det gik rimeligt godt, gik vi 

nogle stykker ned i byen for at få en øl. Det var hyggeligt. 

24 

Jeg skulle en dag tale med en læge om min tilstand. Det 

var en lille skaldet mand med hornbriller. Han sad bag et 

skrivebord. På den anden side stod der en stol. Det var det 

eneste, der var i lokalet. Væggene var bare. Han sagde til 

mig, at hvis jeg ikke blev rask, ville man give mig chokbehandlinger. 

Da han sagde dette, blev jeg helt svedig og 

bange. 

Disse behandlinger giver man fortrinsvis ældre mennesker, 

fordi man mister en del af hukommelsen efter behandlingen. 

Jeg tænkte på disse behandlinger dag og nat og frygtede, 

at han ville gøre alvor af det. Det blev dog gudskelov ikke 

til noget. 

25 

På området var der en kiosk og et postomdelingssted. Det 

var en pige, der kørte rundt med post. Hun var en 18-19 år. 

Jeg mødte hende nogen gange på området, hvor vi sludrede 

lidt. Efterhånden blev det en aftale, at vi mødtes hver 

dag. Det var vældig rart at få et pust ude fra det virkelige 

liv. 

På et tidspunkt kom der cirkus til Middelfart. Hele Statshospitalet 

var inviteret derned, helt gratis. Tilslutningen var 

stor. Jeg var dog ikke med. Jeg syntes ikke, at der var noget 

ved, at et cirkus skulle besøge et andet cirkus. 

26 

Mine weekender hjemme blev længere, men der var stadig 

mange gange, hvor mine søstre hentede mig og kørte 

mig tilbage. Min bror og tit også min svigerinde besøgte 

mig jævnligt. Jeg kan særlig huske en aften, hvor de kom. 

Vi kørte ud til en kro, hvor vi hyggede os med kaff e og 

kage og fi k en god sludder. Jeg tror, at det var sådan nogle 

ting jeg fi k det godt af, i hvert fald for en stund. 

27 

Efter 7 måneder blev jeg udskrevet. Jeg gik hjemme i lang 

tid og var deprimeret. Jeg genoptog mit arbejde, men det 

var ikke det samme som før. 

Jeg syntes, jeg havde mistet mit selvværd og min selvtillid, 

så jeg havde meget svært ved at foretage kundebesøg. 

Det var jævnt trist det hele. Jeg ville gerne videre i mit liv, 

men der var ingen drivkraft. 

Vi blev dog enige om at fl ytte til Fyn igen. 

Jeg var aldrig glad, var forvirret og havde svært ved at 

tage mig sammen. Jeg begyndte at læse til merkonom i 

markedsføring på Tietgen-skolen i Odense. Jeg var ikke så 

hurtig til at indlære mere, men jeg ville igennem det. Jeg 

brugte væsentlig mere tid på det end mine medkursister. 

28 

Vores forhold blev ikke bedre. For at få ro omkring så mange 

ting, bl.a. at læse, foreslog jeg nu skilsmisse. Min kone 

blev meget ked af det, jeg tror, at det var skuespil, men 

vi blev da enige om, at jeg skulle have den yngste pige 

boende, medens hun skulle have den mellemste dreng og 

den største pige. Jeg kan huske, at jeg tog børnene med i 

bilen og kørte ned til mine forældre for at fortælle, hvad 

vi havde besluttet. De var selvfølgelig kede af det, men 

kunne godt se, at det nok var den bedste løsning. 

29 

Vi fl yttede fra hinanden. Jeg blev boende i huset sammen 

med min datter. Efter kort tid ville min dreng også bo hos 

mig, og lidt senere kom min ældste pige. 

Jeg giftede mig med en anden kvinde. Hun havde en 

dreng. Vi var pludselig en storfamilie på 6 personer. 

LPD · avisen 33

34 LPD · avisen


30 

Min samleverske havde ingen humoristisk sans. En dag, 

hvor vi var i Kvickly, havde jeg så meget luft i maven, at 

jeg skulle slippe en vind. Vi gik ved nogle reoler, hvor der 

var mel og sukker og den slags. Jeg troede ikke, der var 

andre end os, så jeg knaldede en ordentlig en af. Lige i det 

samme kom der et ægtepar hen imod os. Jeg lagde hånden 

på min kones skulder og sagde: ”Det skal du ikke være 

ked af. Det kan ske for enhver.” Så skulle vi hjem, og den 

dag var ødelagt. 

Hvis jeg en dag kom hjem fra arbejde og havde hørt en 

god historie, fortalte jeg den straks. Hun sagde ingenting. 

10 minutter efter udbrød hun: ”Den var ikke morsom.” Er 

det til at forstå, at jeg i de år, vi var sammen, ikke var indlagt 

fl ere gange med depressioner på grund af hendes 

manglende humoristiske sans? Nogle gange kunne man 

godt rive sig selv lidt i håret. 

Jeg var medlem af Lions Club. En aften efter en sammenkomst 

i klubben kom jeg hjem ved 4-tiden i en taxa. Vi boede 

på adressen Søskrænten 10. Jeg kan huske, at jeg lå på 

knæ ved trappen for at fi nde nøglehullet. Da jeg kom ind, 

listede jeg mig hen til soveværelsesdøren, lukkede forsigtigt 

op, tændte det lille lys og begyndte at klæde mig af. 

Da jeg havde fået bukserne ned på knæene, kiggede hun 

lige op over dynen. Jeg sagde til hende: ”det er da vel nr. 

10?” Det blev hun meget sur over. Da jeg endelig kom i 

seng, sagde hun, at jeg lugtede, og bad mig om at vende 

mig om. Med stort besvær fi k jeg vendt ryggen til hende, 

men ak, - Hun sagde: ”Det blev det ikke bedre af.” Hvis jeg 

skal tolke den bemærkning, er det faktisk første og eneste 

gang, jeg har hørt en humoristisk bemærkning fra den 

side. 

31 

I denne periode og i nogle år frem passede jeg mit arbejde, 

men det var uden nogen form for begejstring. I perioder 

var jeg meget deprimeret, men klarede mig igennem 

alligevel. 

Jo mere deprimeret jeg var, jo mindre selvtillid havde jeg. 

Hvis man ikke har den, duer det ikke at være en god sælger. 

32 

En af mine venner fortalte mig, at der var mange penge at 

tjene inden for forsikring. Skønt jeg gik rundt og var halvdeprimeret, 

søgte jeg et ledigt job i branchen og fi k det. 

Dels skulle man sælge forsikringer og dels gå på forsikringshøjskolen. 

Uddannelsen tog 3 år. I mine mørke stunder 

havde jeg det svært med at følge med. Det bevirkede, 

at jeg måtte gå to enkeltfag om. 

Der skulle gå 12 år, inden der skete det helt store igen. 

Børnene var fl yttet hjemmefra, og min samlever og jeg var 

gået hver til sit. 

33 

Jeg sad en dag inde på mit forsikringskontor, da jeg startede 

med mine fantasier igen. Denne gang troede jeg, 

at min far var min onkel. Jeg ringede til min kusine for at 

spørge hende. Hun svarede, at det kunne ikke passe, fordi 

min mor og min onkel altid havde hadet hinanden. Jeg 

ringede fl ere steder hen, men kunne ikke få det bekræftet. 

Jeg satte kontoret på den anden ende. Jeg kunne simpelthen 

få det hele til at fungere. Manien var startet. 

Min chef spurgte mig, hvem jeg egentlig var, og hvor jeg 

kom fra. Jeg svarede ham, at jeg havde samme adresse 

som altid. Jeg havde bare fundet på nogle lettere arbejdsmetoder. 

Det syntes han var alle tiders. 

Jeg holdt tidligt fri og tog til husmoderstrip. Det var alle 

tiders. Jeg ville ind i ”ringen” til en af dem, men det måtte 

man ikke. Jeg drak to øl og kørte ud til min ældste datter. 

Det er sjovt, men den fornemmelse, jeg havde på Grand 

Hotel i Vejle med ro, kom igen, da jeg trådte ind hos min 

datter. Vi fi k kaff e. Jeg tror nok, at min datter kunne se, at 

der var noget under opsejling. Jeg kørte hjem og lukkede 

mig inde. Jeg havde nemlig et problem, som jeg havde 

tænkt meget over. Nu skulle det løses. Problemet var: 

”Hvem er Rip, Rap, og Rup’s mor?” Jeg havde en stak Anders 

And-blade liggende og begyndte at læse i dem igen. 

Lige inden jeg havde løsningen, kunne jeg ikke forstå det 

og måtte begynde helt forfra igen. I løbet af natten drak 

jeg en fl aske Vodka og en kasse øl. Min telefon ringede 

hele tiden, men jeg tog den ikke. Ingen skulle forstyrre 

mig i mine undersøgelser. 

LPD · avisen 35

Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg 

tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk 


avisen a 

LPD 

Mogens Michaelsen, 

Strandvej 2, 4862 Guldborg 

Returneres ved varig adresseændring 

avisen a 

Indbetalinger af pengegaver, bidrag 

fra off entlige instanser og fi rmaer samt 

den årlige kontingent på 

kroner 350 for medlemskab, skal indbetales 

direkte til vores netbank: 

SPAR LOLLAND 

Regnr.: 0704 

Kontonummer: 0002485087 


af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 

& GE 

VI TRYKKER LPD-AVISEN, 

MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... 

Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger 

Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer 

Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Grafisk 

identitet · Grafisk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter 

Kreativ grafisk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner 

Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer 

Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m. 

...ring til os på tlf. 62 21 31 60 

B

Nummer 88 (juli 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?