Nummer 70 (marts 2008) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

lpd.info.dk

Nummer 70 (marts 2008) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

ISSN 1396-2620

LANDSFORENINGEN

af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark

& GE

avisen

KORT NYT:

Landsmøde 2008 med program

FAGLIG TALT:

Essensen er hjælp i bredeste forstand

VÆRD AT VIDE:

Formandsberetning 2007

Marts 2008 · Nr. 70

MIN MENING:

10.000.00 kr er immer væk mange penge

1 LPD · avisen


LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen

af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

Redaktion: Formand Ole Kølle

Redaktionsmedarbejder:

Bestyrelsesmedlem Jan Labusz.

Ad. hoc-medlemmer efter behov

Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven:

Ole Kølle

Bladets ledende artikler produceres

af LPD. Indholdet af andre artikler

dækker ikke nødvendigvis LPD´s

holdninger

Layout og tryk: Isager Bogtryk

Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange

årligt og trykkes i et oplag på

ca. 2000 stk.

Næste materiale-deadline

1. maj 2008

Redaktion og ekspedition: Ole

Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg,

Tlf. 24665824, Fax: 62228300

E-mail: ok280944@yahoo.dk

Artikler til bladet bedes sendt på

wordfi l til redaktionens adresse.

WWW.LPD-INFO.DK

Bestyrelsen i LPD:

Ole Kølle · formand og ans. red.

Vesterballevej 7 · 5700 Svendborg

ok280944@yahoo.dk

tlf. 62228300 / 24665824

fax 62228300

Henry Sørensen, næstformand

Solholmsvej 17, 4520 Svinninge

henrys@post11.tele.dk

tlf. 59266447 · fax 5266441

Per Møller Christensen · kasserer

Grebjerg 22 · 9440 Aabybro

lpd@m-christensen.dk

tlf. 98174130

2 LPD · avisen

avisen

Lederen...

I skrivende stund, ser jeg frem til et spændende Landsmøde med rigtig gode temaer. Hvad

vil ledende overlæge Helle Hougaard fortælle om årsagerne til, at fl ere og fl ere psykisk syge

begår kriminalitet?

Hvad kan formanden for § 71-udvalget sige om det vigtige arbejde i udvalget med

anmeldte og uanmeldte besøg på de lukkede afdelinger?

Hvorledes vil vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiet besvare alle de indsendte

spørgsmål, som gengives et andet sted i bladet? Har han evt. kendskab til revisionen af

bistandsværgebekendtgørelsen?

Hvad vil vores unge psykiatriske læge, Lise fortælle om sin oplevelse, som lægefaglig person,

om at arbejde som ung læge på en lukket psykiatrisk afdeling?

Jo, jeg glæder mig rigtig meget til dette spændende Landsmøde og håber, at vi får nogle

rigtig gode og meningsfyldte dage, som vi plejer.

Hvordan klarer personalet på et psykiatrisk plejehjem, der er underlagt psykiatriloven, den

nye lovgivning? Dette og også andre steder må vi nødvendigvis gøre ministeren opmærksom

på, at kendskabet til lovgivningen er alt for lille og mangelfuld. På vores næste møde med §

71-udvalget vil dette være et af mange emner, som vi tager op med udvalget.

Vi må heller ikke glemme Retsudvalget, som vi også gerne skulle nå at have møde med

inden sommerferien.

Redaktionens opfordring til ar skrive læserbreve bliver heldigvis mere og mere fulgt. Det

er rigtig dejligt, at I efterhånden har fået forståelsen af, at en levende avis først bliver rigtig

levende, når læserne selv er med til at skabe liv ved spændende og relevante indlæg.

Somme tider skulle man tro, at med alle de mange problemstillinger vi bliver præsenteret

for, drejer det sig om en stor befolkningsgruppe. Men i virkeligheden er det en meget lille

gruppe , der har det meget ansvarsfulde job at være patientrådgiver eller bistandsværge. Alt

i alt er der under 2000 patientrådgivere og bistandsværger, der er underlagt lovgivningen på

disse områder.

Mogens Michaelsen · medlem

Guldborgvej 296 · 4862 Guldborg

mogens@guldborg.com

tlf. 54770011 / 23461975 / fax 54771475

Jan Labusz · medlem

Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk

jan_labusz@hotmail.com

jan.labusz@get2net.dk

tlf. 59441528 / 40561577

Niels Jørgen Schou · medlem

Thunøgade 1D · 8000 Århus C

nj.schou@stofanet.dk

tlf. 86132914 / 22123727

Dorte Sørensen · medlem

Fabriciusvej 42 · 9210 Ålborg SØ.

dortemarie31@hotmail.com

tlf. 29828459

Suppleanter og revisor

Eva Krogh · 1. suppleant

Nyvej 15 · 3450 Allerød

evakro01@hav1.regionh.dk

tlf. 48175356

Frank Hansen · 2. suppleant

Bagsværd Hovedgade 182, 2. th

2880 Bagsværd

frank-e-hansen@mail.dk

tlf. 61168779

Ida Kamp · Regnskabskonsulent

Ketilsvej 5 · 2880 Bagsværd

tlf. 44987050

På redaktionens vegne

Ole Kølle

Ansvarshavende redaktør

Gitte Lillelund · Regnskabskonsulent suppleant

Vedelsgade 22, 1 th · 4180 Sorø


I N D H O L D

Kort nyt...

Refl eksioner efter udgivelsen af den fj erde LPD-avis ................. 3

Indkaldelse til Landsmøde og Temadage

den 25. - 27. april 2008 ........................................................................... 4

Kørselsgodtgørelse - satser ................................................................. 6

Påbegyndelse af peberspray i Danmark som magtmiddel .... 7

Foredrag: Pårørende til en psykisk syg ............................................. 9

Foredrag: Pårørende til psykiske syge .............................................. 10

Værd at vide...

Tolkning af rundskrivelsen af Rigspolitiet af 1995 ....................... 11

Ændrede forhold i distriktspsykiatrien i Vestsjælland ............... 16

Essensen er hjælp i bredeste forstand ............................................... 17

Værd at vide i forbindelse med en klage ......................................... 19

Faglig talt...

Formandsberetning 2007 ..................................................................... 20

Gl. vedtægter for landsforeningen af patientrådgivere

& bistandsværger i Danmark (LPD) .................................................. 23

Forslag til nye vedtægter: Nye vedtægter for landsforeningen

af patientrådgivere & bistandsværger i Danmark (LPD) .......... 25

SKAT let løn ................................................................................................ 27

Fodrer vi vores børn med spiseforstyrrelser? .................................. 30

Min mening / debat...

Er det lovligt at nægte bisidder? ......................................................... 32

Forsinkelser i udbetalinger..................................................................... 33

Ang. psykiatrisk justitsmord / klage over Patientklagenævnet 35

10.000.00 kr er immer væk mange penge....................................... 37

Totalt rod i Region Sjælland .................................................................. 38

Der sker kort sagt intet! ........................................................................... 39

Refl eksioner

efter udgivelsen af den fj erde LPD-avis

LPD-avisen har nu fundet sit rette leje og dens læsere har

vænnet sig til det nye format og indhold, hvor redaktørerne

selv skriver artikler udover de artikler, som bliver sendt til bladet.

Herudover er redaktørernes ønske om større læserindfl

ydelse kommet til udtryk i fl ere og fl ere læserbreve. Dette

kommer i høj grad til udtryk i dette nummer.

Mange kommer stadig med henvendelser til redaktionen

om, at bladet er blevet meget læsevenligt og nu også har et

indhold, som ud over det lovgivningsmæssige tager hverdagsproblemer

for bistandsværger, patientrådgivere og brugere/pårørende

med.

Flere psykiatriske afdelinger har bedt om at få bladet tilsendt

og dette glæder selvfølgelig redaktionen.

Desværre har endnu ingen henvendt sig med tilbud om at

ville reklamere i vores blad, så dette bedes bladets læsere gerne

være behjælpelige med at gøre. Spørg eventuelle emner,

som I mener kan have gavn af reklame i vores blad og bed

dem rette henvendelse til redaktionen for aftale. Redaktionen

forsøger også stadig at skabe kontakter til fx advokater med

henblik på annoncering, som er relevant i vores verden, da

mange psykisk syge får hjælp af advokater inden for Straff eloven,

når de fx får en behandlingsdom eller skal have ændret

en dom.

Siden sidst har LPD fået løst problemet med elektronisk

fakturering , da vores kasserer Per Møller Christensen har fået

oprettet en sådan. Så nu er vi klar til at modtage bidrag fra offentlige

instanser og andre fi rmaer, der anvender denne form

for betaling.

Stadig kan der dog doneres pengegaver direkte til vores

netbank:

SPAR NORD BANK

Regnr.: 9190 Kontonummer: 4568614696

Denne avis har redaktionen også brugt adskillige timer til

at få gjort færdig, men redaktionen har også fundet en rutine,

avisen

som har gjort arbejdet lettere, idet samarbejdet med trykkeren

glider let nu efterhånden som vi har fået lavet fl ere og

fl ere aviser.

Transportudgifterne er dog ikke blevet mindre i redaktionen.

Det glædelige er dog, at disse øgede udgifter nu vil kunne

dækkes af Justitsministeriet efter dokumentation.

Sidst udgav vi blad nummer tre usikker på om der blev noget

næste blad?

Siden sidst har redaktionen dog modtaget et honorar fra

Justitsministeriet for forrige års arbejde med bladet. Et honorar

på 92,50 kr. i timen, hvilket svarer til ca. 6000 kr. udbetalt

pr. mand efter skat. Dette honorar ønsker redaktionen sat op,

idet den oprindelige aftale var 185 kr. pr. time til en enkelt

redaktør uden transportudgifter!

Det er glædeligt, at der nu kan dækkes transportudgifter

oven i honoraret, men en timeløn på 28 kr. udbetalt er for lav

og LPD vil genforhandle dette ud fra de opgaver avisen nu

kræver, og at der er to på redaktionen.

Glædeligt er det også, at vi får dækket halvdelen af udgifterne

til internetopkobling, således at vi kan kommunikere

ad denne vej vedrørende bladet og om artikler. Dette letter

vores arbejde, ligesom den ene redaktør har fået en bærbar

Pcer til rådighed, hvilket gør det nemmere at tage ud og skrive

artikler fra foredrag m.v. og gør, at den private Pcer nu ikke

længere behøver benyttes som hele sidste år.

Nu mangler redaktionen så blot at få aftalt en fornuftig timebetaling

med hensyn til at lave avisen, samt at få lavet en

aftale om betaling fra Justitsministeriet efter hver avis frem

for som sidste år, først når året er omme at få udbetalt de 6000

kr. til hver.

Med disse ord håber redaktionen på et snarligt forår, og at

se så mange som muligt af bladets læsere til landsmødet i

april med temadage.

3 LPD · avisen


Kort nyt...

Indkaldelse

til Landsmøde og Temadage

den 25. - 27. april 2008

Kryb-I-Ly Kro

Kolding Landevej 160, Taulov

7000 Fredericia

Fredag den 25. april

15.30-16.45 Ankomst og indkvartering.

16.45-17.15 Hvad er god sygehusstandard? Indlæg ved

fmd. for § 71 – udvalget Karen J. Klindt.

17.15-18.00 § 71 – udvalgets arbejde. Indlæg ved fmd.

for udvalget Karen J. Klindt.

18.00-18.45 Spørgsmål til Karen Klindt.

19.00-20.30 Spisning.

20.30-22.15 Dagligdagens mangeartede problemer.

Fmd. Ole Kølle. Herefter socialt samvær,

kaff e mv.

Lørdag den 26. april

O8.00-09.00 Morgenmad.

09.00-10.00 Hvorfor stiger antallet af psykisk syge, der

begår kriminalitet?Kan vi evt. som patientrådgivere

og bistandsværger afhjælpe

denne situation? Ledende overlæge v/ Sct.

Hans Helle Hougaard indleder dette punkt

og besvarer efterfølgende spørgsmål.

10.00.10.30 Kaff e /the

10.30-11.15 Debat med Helle Hougaard om indlægget.

4 LPD · avisen

Programmet

11.30-13.00 Indlæg ved inspektionschef Lennart Frandsen,

Folketingets Ombudsmand om den

nye psykiatrilov set fra Folketingets Ombudsmands

side.

13.00-14.30 Frokost.

14.30-15.30 Hvordan sikrer vi, at politiet og domstolene

overholder lovgivningen om bistandsværger?

Vicepolitimester fra Rigspolitiet

Ole Andersen vil belyse dette emne samt

svare på indsendte spørgsmål, der vedrører

både patientrådgivere og bistandsværger.

15.30-16.00 Spørgsmål til Ole Andersens indlæg.

16.00-17.00 Kaff epause med brød. Klargøring til Landsmødet.

17.00-19.00 Landsmøde. Dagsorden og vedtægter i LPD

– avisen.

19.00-20.30 Spisning.

20.30-22.15 Hvorfor vælger en ung læge at arbejde på

en psykiatrisk afdeling og hvordan forløber

dette arbejde? Hvad får samtidig den unge

læge til at vælge psykiatrien som speciale?

Kan vi som patientrådgivere og bistandsværger

være med til at give psykiatrien et

bedre image? Er det udelukkende psykiatri-


Søndag den 27. april.


Tilmelding til

Landsmøde og temadage d. 25. - 27. april 2008

Navn:

Adresse:

Email:

Telefon:

ANKOMST :

❏ D. 25. april kl. ca.

❏ D. 26. april kl. ca.

AFREJSE:

❏ D. 26. april kl. ca.

❏ D. 27. april kl. ca.

en selv, der skaber nuværende image. Lise

Thøff ner Hansen vil fortælle om sine oplevelser.

Herefter vil lægemiddelkonsulent

Anders Kromann Hansen fortælle om sine

oplevelser med salg af specielt lykkepiller

og psykofarmika, og hvor der er forskel på

de enkelte landsdele.

08.00-09.15 Morgenmad.

09.15-12.30 Her vil vi arbejde med en sag i patientklagenævnet.

Bestyrelsesmedlem Niels Jørgen

Jeg er: ❏ Patientrådgiver ❏ Bistandsværge

❏ Andet

❏ Jeg forventer at køre selv

og jeg har plads til i bilen.

Jeg ønsker:

❏ overnatning ❏ ikke overnatning

Jeg ønsker:

❏ kun overnatning fredag til lørdag

❏ kun overnatning lørdag til søndag

Schou er medtilrettelægger af dette punkt

sammen med redaktions - og bestyrelsesmedlem

Jan Labusz og kursuslederen.

12.30 - 13.30 Frokost.

13.30 - 14.15 Psykiatriens fremtid i Danmark.

14.15 Evaluering og tak for denne gang.

Tilrettelægger og leder af temadagene: Ole Kølle.

Med ret til ændringer.

Ingen brugerudgifter. Heller ikke til overnatninger.

Befordring efter statens regler.

Kryb-I-Ly Kro, Kolding Landevej 160, Taulov, 7000 Fredericia

Alle er velkomne

Tilmeldingen skal være formanden eller kassereren i hænde

senest den 11. april 2008. Se adresserne foran i LPD

– avisen.

Evt. bemærkninger: Her kan specielle forhold noteres bl. a.

omkring kost m.m.

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave takst

på 1,83 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet

(ej brobizz)

Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset

antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt.

Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse

senest en uge før landsmødet, ret da henvendelse til formanden.

5 LPD · avisen


Kort nyt...

Kørselsgodtgørelse

- satser

Satser for kørselsgodtgørelse.

Satserne er fælles for alle uanset ansættelsessted med mindre speciel aftale er indgået.

Kørselsgodtgørelse - satser sats sats

2008 2007

Bil og motorcykel:

Kørselsgodtgørelse - kr. pr. km.:

- for de første 20.000 km. i et kalenderår 3,47 3,35

- udover 20.000 km. i et kalenderår

Bil med anhænger - tillæg kr. pr. km.

1,83 1,78

- note 1) 0,37 0,36

Kørsel til og i udlandet - kr. pr. km.

Knallert eller EU-knallert og cykler - kr. pr. km.

1,83 1,78

Cykelgodtgørelse - max. 1.401 kr. pr. år.

Satserne reguleres normalt pr. 1. januar hvert år.

0,40 0,40

Satserne reguleres normalt pr. 1. januar hvert år.

1) Hvis det under tjenstlig kørsel i egen bil er nødvendigt

at have tilkoblet anhænger ydes pr. kørt kilometer,

udover godtgørelse efter høj eller lav sats, et tillæg.

Tillægget beregnes som 20 pct. af godtgørelsen pr. km

efter lav sats afrundet til nærmeste hele ørebeløb. Dette

punkt gælder for det kommunale område (§ 6 i aftalen).

Kilder:

Satserne for 2008 blev off entliggjort af skat den 20. november

2007 på deres hjemmeside: link til pressemeddelelelse

om befordringssatser i 2008.

Satserne for 2008 blev off entliggjort af Personalestyrelsen

den 19. december 2007 ved cirkulære 103-07 satsregulering

pr. 1. januar 2008 for tjenesterejser.

6 LPD · avisen

I dette cirkulære fi ndes endvidere også statens satser for

time- og dagpenge gældende fra 1. januar 2008, satser for

hoteldispositionbeløb m.v., såvel ved rejser indenlandsk

som ved rejser i udlandet.

Det tilsvarende cirkulære for 2007 - 068-06.pdf

Link til hvordan satserne er beregnet: Beregningsgrundlag

for kørselsfradrag 2005 (Sidste udgave, der er off entlig

tilgængelig).

Skattemæssige forhold:

For så vidt angår kørselsgodtgørelse er disse ydelser ikke

skattepligtige med oplysningspligt, bortset fra tillægget

for kørsel med anhænger, som er skattepligtigt med oplysningspligt.


Generelt om skattefrie godtgørelser:

- Reglerne gælder for lønmodtagere i forbindelse med et

ansættelsesforhold. Der skal altså udbetales løn ud over

den skattefrie godtgørelse.

- Arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at de godtgørelser

der udbetales stemmer overens med den faktisk foretagne

kørsel.

- Bogføringsbilag skal være præcise.

- Det er forbudt at modregne godtgørelsen i en forud aftalt

bruttoløn.

- Den skattefrie godtgørelse skal svare til den faktiske

foretagne kørsel eller rejseaktivitet. Faste månedlige eller

årlige beløb, der udbetales uafhængigt heraf er skattepligtige.

Kilde: Ligningsloven § 9B stk.5 samt Told og Skat, TSS-cirkulære

2004-29: Befordingssatser 2005

Opdateret den 2.1.2007, den 23.11.2007 samt 19.12.2007

Kommentar

Flere og fl ere retter henvendelse angående kilometergodtgørelse.

Ovenfor er de gældende regler for 2008.

Det kan somme tider betale sig at studere disse regler rigtig

godt. Der kan være gode muligheder for den enkelte.

Ole Kølle

Kort nyt...

Påbegyndelse af

peberspray i Danmark

som magtmiddel

Politiet får per 17. marts 2008 lov til at anvende peberspray

som magtmiddel i Københavns politikreds. Flere steder

i provinsen startede anvendelsen af dette magtmiddel

allerede sidste år og enkelte steder endnu tidligere, som

forsøg.

Disse forsøg er bl.a. indgået som basis for uddannelsen

af politibetjente i det øvrige Danmark, herunder København.

Rigspolitichefen har udarbejdet en kundgørelse A II nr. 57,

som beskriver reglerne for anvendelse af peberspray jf. bekendtgørelse

nr. 1430 af 11. december 2007.

Pebersprayen politiet anvender er ens og skal være indkøbt

af Rigspolitiet.

Magtmidlet indgår i alle operationelle polititjenestemænds

personlige udrustning, og som har modtaget undervisning

i brugen af dette magtmiddel.

7 LPD · avisen


Vedrørende anvendelse gælder dette enhver brug af peberspray,

faktisk anvendelse, advarsler og andre tilkendegivelser

om brugen heraf.

Pebersprayen må kun anvendes som magtmiddel jf. politilovens

almindelige regler om politiets anvendelse af

magt, jf. § 15 og § 16 i lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets

virksomhed.

Ved anvendelsen af peberspray skal denne være nødvendig

og forsvarlig og må udelukkende anvendes i en udstrækning,

der står i rimeligt forhold til den interesse, der

søges beskyttet.

Brugen af pebersprayen skal ske så skånsomt som muligt,

som omstændighederne tillader, og at eventuelle skader

minimeres.

Peberspray må kun anvendes med henblik på

• at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb

på person

• at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv

og helbred

• at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb

på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller

anlæg

• at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb

på ejendom

• at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod

hvilke der gøres aktiv modstand, eller

• at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod

hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens

gennemførelse skønnes uopsættelig, og

anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes

åbenbart uegnet.

Før pebersprayen anvendes mod en person, skat det så

vidt muligt tilkendegives fra brugerens side over for vedkommende,

at politiet har til hensigt at bruge peberspray,

8 LPD · avisen

hvis ikke påbudet fra politiet efterkommes. Det skal endvidere

så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed

for at rette sig efter påbuddet.

Når pebersprayen så er anvendt, skal politiet så vidt muligt

og i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe gener forårsaget

af brugen.

Politiet skal også tilbyde lægehjælp og undersøgelse

straks, hvis brugen har medført gener, der skønnes at kræve

lægehjælp.

Ved anvendelsen af peberspray indberettes dette og godkendes

efterfølgende af politiledelsen. Herefter føres der

statistik centralt.

LPD hilser indførelsen af peberspray velkommen og imødeser

i fremtiden, at mange uheldige konfrontationer mellem politiet

og psykisk syge herved undgås. Dette til gavn for både

politiet og den psykisk syge, idet det har givet uoverskuelige

følger for begge parter i fl ere tilfælde.

Ud fra de resumerede regler for anvendelse er det oplagt at

peberspray vil blive anvendt over for psykisk syge, der er uligevægtige

og gået amok. Pebersprayen vil lynhurtigt kunne

pacifi cere den psykisk syge frem for at en situation optrappes

og ender i brug af langt strengere magtmidler så som skydevåben.

Netop derfor er peberspray også placeret ret langt nede på

magtbarometeret. Faktisk er kun talens brug lavere.

Vi må alle håbe at peberspray i fremtiden vil medvirke til at

vi undgår de store overskrifter i aviserne, hvor en situation er

løbet af sporet, frem for at kunne være undgået blot ved et

pift med en spraydåse.


Kort nyt...

9 LPD · avisen


Kort nyt...

10 LPD · avisen


Værd at vide...

11 LPD · avisen


12 LPD · avisen


13 LPD · avisen


14 LPD · avisen


15 LPD · avisen


Værd at vide...

Ændrede forhold i

distriktspsykiatrien i

Vestsjælland

For 11 år siden blev overlæge Dorrit Brøndum ansat på

Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj.. Hun erindrer et hospital,

hvor patienterne blev på hospitalet indtil de var færdigbehandlede.

En periode hvor man gav sig tid til, at patienterne

havde det godt. På hospitalet fi k man optimal

behandling både på den almene afd., den lukkede afd. og

i distriktspsykiatrien.

Nu vil hun ikke længere stå model til nedturen, hvor ”Pilehus”

og ”Skovhus” i Nykøbing Sj. er blevet lukket, mens

”Birkehus” samme sted har fået beskåret antallet af sengepladser.

Psykiatrien i Dianalund er nu så presset, at patienterne udskrives

før det er tjenligt for patienterne til ”Birkehus”. Der

foregår overbelægning i Dianalund konstant, således at

patienterne udskrives, før det er forsvarligt.

Planerne om at samle psykiatrien i Slagelse eller Roskilde

harmer overlægen. I den nordlige del af det gamle amt

svigtes patienterne på det groveste. Brøndum forstår simpelthen

ikke politikernes tavshed inden for dette område.

Patienterne er i deres tilstand magtesløse og har ikke mulighed

forhandling, mens de pårørende i forvejen er så ophængte

og udslidte, at de simpelthen mangler overskud.

Snakken om at distriktspsykiatrien skal samles i Holbæk

har også været fremme og den mulighed er set fra Brøndums

side urealistisk, da patienterne ikke vil kunne rejse

så langt.

En kynisk tankegang er centraliseringen af psykiatrien i

overlægens øjne.

I dagens Danmark, hvor samfundet svulmer i rigdom,

vredes Dorrit Brøndum over den måde de psykisk syge

16 LPD · avisen

behandles på. Stillingen som psykiatrisk overlæge har hun

derfor forladt før marts måned. Hun mener ikke at hun

på en forsvarlig måde kan udføre sit arbejde. Anstødet

til beslutningen var den administrative beslutning om, at

man ville fl ytte en psykolog og en distriktssygeplejerske til

Kalundborg, selv om området i Odsherred har langt over

hundrede fl ere patienter.

I det forslag som Region Sjælland i sin psykiatriplan lægger

op til, skal man i Odsherred tage fl ere patienter med

depressioner, fl ere unge i 18 års alderen og arbejde mere

netværksbasseret. Fra politisk side kræves der en masse,

som er rigtigt spændende, men ressourcerne til at udføre

det følger ikke trit.

Nedskæringen på området vil medføre, at der ikke bliver

nok tid til samtaler med patienterne, som den nye Psykiatrilov

bl.a. ellers lægger op til.

Inden overlægen stoppede i sin stilling brugte hun 30

til 45 minutter til samtaler med patienterne og hun mener

ikke, at det kan gøres hurtigere. Også netværksarbejdet

med de syge og deres pårørende begrænses, nå der er blevet

overfl yttet to medarbejdere til Kalundborg samtidig

med at overlægen selv er stoppet. De familiesamtaler, der

har været foretaget, har Brøndum været eneste lægeandel

i, derfor kan teamet ikke fortsætte med dette.

Medicinen som patienterne får, lægger overlægen vægt

på, bliver den rette og i den rigtige dosis. Imidlertid vil de

begrænsede ressourcer gøre denne opgave håbløs.

Overlægen har haft mange patienter der fi k benzodiazepiner,

som er beroligende, afhængigssskabnede nervepil-


ler. Disse piller må patienterne kun få i 14 dage og i akutte

tilfælde, for når man først er tilvænnet, er man sløv, træt og

socialt ikke fungerende. Når der så skal ske nedtrapning,

kræver det hyppige besøg, og evt. skal distriktssygeplejersen

ud til patienten, hvis de får det meget dårligt. Derfor

spår overlægen, at det vil blive endog meget svært at nedbringe

medicinforbruget.

Overlægen har haft patienter som får op til fi re slags antipsykotisk

medicin. Dem har hun forsøgt at trappe ned, så

de kun fi k et måske to præparater. Dette har været magt-

påliggende rent fagligt og etisk for Brøndum, idet hun ikke

kunne udholde, at patienterne fi k medicin, som ikke var

den rigtige for dem. Når ressourcerne til dette er forsvundet,

ønskede Brøndum at forlade skuden mens skibet stadig

var i fremdrift og hun havde sin selvrespekt i behold.

Fremtiden for Dorrit Brøndum er en stilling uden for Region

Sjælland. Hendes stilling er overtaget foreløbigt i et

vikariat af overlæge Jette Kjærsgaard, inden en anden ansættes

permanent.

Værd at vide...

Essensen er hjælp

i bredeste forstand

Med forvaltningslovens hjælp kan politiet, socialvæsenet

og psykiatrien handle meget bredt, når der skal udveksles

oplysninger, som udelukkende går ud på at hjælpe

en psykisk syg. Netop på baggrund af en redegørelse fra

Frederiksberg Politi har ombudsmanden valgt at bakke en

sådan udveksling af oplysninger op mellem parterne. En

af initiativtagerne til arbejdsmåden er chefpolitiinspektør

Michael Flemming Rasmussen.

Michael Flemming Rasmussen chefpolitiinspektør på

Fyn fandt det demotiverende, at den lov der kunne sikre

det enkelte menneske, i virkeligheden forhindrede det

samme menneske i at få den hjælp, som der er behov for.

Her tænkte ham på de forhindringer som har til hensigt at

sikre misbrug af personfølsomme oplysninger.

Det er meget vigtigt at politiet, socialvæsnet og psykiatrien

har mulighed for at kunne udveksle informationer i de

tilfælde, hvor det ene og alene handler om at få samling

på et stakkels og psykisk ustabilt menneske så hurtigt som

muligt. Dette for at være på forkant over for en reaktion i

form af en kraftig overreaktion.

Michael Flemming Rasmussen mener, at det nutidige

menneske nemt kan forholde sig til prioriteringer og ressourcebegrænsninger,

men han tror til gengæld ikke, at

det moderne menneske vil acceptere, at borgerne ikke får

den optimale hjælp, kun fordi de off entlige myndigheder

ikke er i stand til at koordinere deres indsats.

Politiinspektør Michael Flemming Rasmussen var i sin tid

primus motor i det samarbejde, der opstod på tværs af

myndighederne på Frederiksberg.

Et samarbejde hvor politiet som så ofte før, igen og igen

støder på mennesker, der er på vej ned af den sociale rangstige

og tit videre ned i en psykose, går videre til den instans,

der kan hjælpe dem nemlig socialvæsnet og psykia-

17 LPD · avisen


trien. Herfra følger man så op og hjælper den nødstedte

videre på frivillighedens basis.

På Frederiksberg blev dette samarbejde en stor succes og

det gav genlyd ud over det ganske land, således at fl ere

interesserede kredse spurgte ind til det.

Det drejer sig om mennesker og om at samle dem ansvarligt

op i tide. På den måde samfundet er indrettet og

med den faldende sengekapacitet, som det psykiatriske

behandlersystem råder over, så går der mange potentielle

tikkende ”bomber” rundt i dagens Danmark. Desværre hører

vi som oftest først om dem, når de ender på avisernes

overskrifter og fremhæves som nyhedsobjekter. Tit er der

gået voldsomme hændelser forud med tragiske dødsfald

som resultat, hvor uskyldige i samfundet er endt som ofre

for manglende samarbejde de off entlige instanser imellem.

Politiet konstaterer gang på gang, at det ikke er de koldblodige

mordere eller overfaldsmænd, der sidder på rettens

anklagebænk – men ofte er folk, som bare ikke er blevet

hjulpet i tide, selv om de burde og kunne være blevet

det.

På baggrund af ovenstående sendte Frederiksberg Politi

en redegørelse til Justitsministeriet om, hvorledes man i

Politi Socialforvaltning Psykiatri regi (PSP) arbejdede inden

for rammerne af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1

jf. stk. 4.

Ministeriet forelagde redegørelsen for ombudsmanden,

som 3. juli udtalte, at han tog samme til efterretning. Følgende

grunde lægger han vægt på i sin beslutning, nemlig

at:

• videregivelse sker af hensyn til den enkelte selv (den

borger der skal hjælpes)

• der er tale om en helt konkret vurdering i det enkelte

tilfælde

• det er en politileder der træff er beslutning om videregivelse

af oplysningerne

• videregivelsen skal være sagligt begrundet, og at der

skal være et klart ”værdispring”, det vil sige at hensynet

til den pågældende socialt udsatte selv klart overstiger

hensynet til de interesser der begrunder hemmeligholdelsen

• der forinden videregivelsen af oplysninger indhentes

samtykke fra den pågældende, hvor dette skønnes

muligt

Alt dette betyder at man nu kan komme videre og få gang

i samarbejdet.

Primusmotoren bag projektet chefpolitiinspektør Michael

Flemming Rasmussen er blevet reformsramt og er derfor

blevet rykket til Fyn, hvor han har taget idéen op. Her tog

han omkring årsskiftet tiltag til at få en PSP-organisation

18 LPD · avisen

på plads i politikredsen til gavn for øens socialt udsatte.

Lidt statistik til eftertanke:

• Flere og fl ere bor alene – antallet af enlige i Danmark

er i perioden far 1. januar 1980 til 1. januar 2006 steget

med 346.000 personer

• Antallet af psykiatriske sengepladser er igennem de

seneste tre årtier skåret ned til ca. en tredjedel!

• Psykisk syges selvmordsfrekvens er ca. 20 gange større

end den øvrige del af befolkningen.


Værd at vide...

19 LPD · avisen


Fagligt talt...

2007

Så er der atter gået et år.

Det første hele år, hvor jeg

atter er formand. Det har

været et meget lærerigt år,

hvor den nye psykiatrilov

skulle stå sin prøve.

Inspektionschef Lennart

Frandsen fra Folketingets

Ombudsmand vil i

sit indlæg på Landsmødet

vurdere den nye lov set fra

Ombudsmandens side.

Hvordan ser det så ud

set fra patientrådgivernes

Formand Ole Kølle

side og også fra bistandsværgernes

side?

På de psykiatriske afdelinger

rundt om i landet har man efterhånden vænnet sig

til lovgivningen.

Der er lavet nogle nye rutiner, som til dels er indrettet på

en måde , som lever op til den nye lovgivning.

De steder, hvor det »halter« lidt endnu på de psykiatriske

afdelinger er ofte grundet i personalemangel specielt

blandt det lægefaglige personale.

Lørdag aften på Landsmødet vil vi høre en ung psykiatrisk

læge fortælle om sin egen oplevelse på en psykiatrisk

afdeling.

Et andet område, hvor det halter rigtig meget, er de psykiatriske

plejehjem, boinstitutioner og bofællesskaber for

psykisk syge. Her er der meget lidt kendskab til den nye

lovgivning. Ofte bliver personalet overrasket over, hvor tit

man kan komme ud for at skulle beskikke en patientrådgiver

til f. eks. beskyttelsesfi ksering på et plejehjem.

Her er virkelig et område, hvor der er meget behov for

uddannelse af personale og kendskab til, hvad patientrådgiverordningen

i det hele taget er for noget.

20 LPD · avisen

Vi får også fl ere og fl ere henvendelser fra patienter, som

ikke føler, at de får den nødvendige vejledning og ikke føler,

at de bliver taget alvorligt i deres argumentation over

for »systemet«.

Tit og ofte er det familietragedier, som vi er vidne til. Det

opleves ofte i de breve og samtaler, som bliver ført, at lægen

har taget den ene parts parti og ikke vil lytte til den

anden.

Det kan være meget svært at bedømme dette på afstand,

men nogen af os, har oplevet denne problematik

i virkeligheden.

På Landsmødet skal vi høre om , hvorfor der er fl ere og

fl ere psykisk syge der begår kriminalitet. her vil ledende

overlæge på Sct. Hans Helle Hougaard fortælle om sine

erfaringer med dette problem.

For mig at se, at der mange faktorer, der spiller ind. En af

de væsentligste tror jeg er nedlæggelsen af de mange sengepladser.

En konsekvens af dette er, at mange patienter,

som ikke er færdigbehandlet, lukkes ud før tiden. Desuden

er antallet af psykisk syge steget meget i de senere år.

Specielt blandt de unge ser vi fl ere og fl ere stofpsykoser,

hvilket i sig selv er særdeles foruroligende. Det må åbenbart

være meget nemt at få fat i stoff er og betalingen for

dette skal jo skaff es på den ene eller anden måde.

Vi har stadig god kontakt til Justitsministeriet og Velfærds

– og Sundhedsministeriet. Vi er nok ikke enige i alle beslutninger,

men i det store hele er vi godt tilfredse med

det samme arbejde, som vi har med begge ministerier.

Det er specielt tempoet i behandlingen af indsendte ansøgninger,

som det til tider har knebet gevaldigt med. Vi

har selvfølgelig forståelse for, at specielt op til et valg vil

der være travlt i ministerierne, hvilket vi rigtig har mærket

denne gang.Det betyder somme tider, at vi ikke kommer i

gang med en ønsket aktivitet til den planlagte tid.

Selv om vi føler, at der bliver lyttet til os, så har vi somme

2007 Formandsberetning


tider på fornemmelsen, at der mangler lidt erfaring fra livet

»i marken«. Vi håber meget, at den kaos, som vi har fået

at vide eksisterede på et tidspunkt, er bragt til ophør, så

fornuftige forretningsgange kan genskabes.

Vi er her spændt på , hvordan en ansøgning om penge

til en håndbog , som afl øser for de to nuværende, vil blive

modtaget. Vi håber, vi kan komme i gang med dette arbejde

i år.

Småansøgninger til kurser og møder for bestyrelsen behandles

rimeligt hurtigt.

Fremtiden må vise om ikke tiden snart er inde til, at vi får

en »pose« penge, som vi så selv skal administrere under

ansvar for givne regler.

Grundet bl. a. ovenstående er der ikke afholdt kurser i

2007. Vi har bl. a. derfor udvidet vores Temadage/ Landsmøde

til at vare to døgn denne gang. Vi håber deslige, at vi

kan holde et efterårskursus for bl. a. nye patientrådgivere

og bistandsværger. Der er nok at tage fat på med indholdet

i den nye lovgivning samt alle de nye områder , som er

kommet med i lovgivningen.

Skulle der være bestemte kursusområder, som I måtte

ønske, hører vi gerne dette.

Efter valget har der været travlhed på »Borgen« og der er

skiftet en del ud i de forskellige udvalg.

Heldigvis har vi også fået nogle af de gode »gamle«

kræfter tilbage i nogle af udvalgene. Det gælder bl. a. §

71- udvalget, som vi altid har haft en meget tæt kontakt til.

Dette vil vi selvfølgelig blive ved med at have. Det ses bl.

a. af den kendsgerning, at formanden for udvalget Karen

Klindt deltager i vores Landsmøde og fortæller om arbejdet

i udvalget. Inden sommerferien skal vi have et møde

med udvalget, hvor vi altid får nogle rigtige gode drøftelser.Har

I spørgsmål, som I kunne tænke jer, at vi skulle

fremsætte over for udvalget, skal I blot indsende disse til

formanden eller afl evere dem på selve landsmødet.

Bestyrelsen har haft et meget travlt år med en masse nye

opgaver og en masse skriverier til ministerier og andre

myndigheder.

To fra bestyrelsen har måttet overtage redaktionen af

LPD – avisen, idet det ikke har været muligt at fi nde en

velkvalifi ceret og faglig dygtig person til dette job. Det har

givet Jan og undertegnede mange spændende oplevelser,

men også en del ekstra arbejde med at fi nde ud af de

gængse rutiner omkring bladet og få disse tilpasset nutiden.

Vi har også altid problemerne omkring vores økonomi,

som jo er » skruet« sammen på en noget anderledes måde,

end de fl este andre foreninger, som vi kan sammenligne

os med.

Vi får tilskud fra ministerierne, så I bl. a. kan deltage gratis

i temadagene/ landsmødet, komme gratis på kurser, få

LPD – avisen gratis hvad enten man er medlem af LPD eller

ej osv. Nogle ting får vi 50% tilskud til andre ting må vi be-

tale fuldt ud. Nemt er det ikke, at få økonomien til ar hænge

sammen. Dette vil kassereren komme mere ind på.

Der skal her lyde en stor tak til bestyrelsen for arbejdet

i det forgangne år. Der har været mange nødvendige diskussioner

om fremtidens LPD, som har været meget vigtige,

hvis vi også i fremtiden skal kunne fi nde et livskraftigt

og visionært LPD, der ind imellem må sætte sig ud over

dagligdagens problemer.

Bistandsværgeområdet bliver mere og mere kaotisk. Vi får

rigtig mange henvendelser om meget sent udbetaling af

honorar og kørsel. Vi får også fl ere og fl ere henvendelser

angående elektronisk udbetaling. Flere og fl ere oplever

det tilbagevendende problem med et langt tilsagn om

gerne at ville være bistandsværge for en person, men hvor

der så går op til et halvt år, inden selve beskikkelsen fi nder

sted. Vi skal have lavet denne bestemmelse om, så dommerne

i højere grad følger intentionerne i lovgivningen

på dette område med at beskikke en bistandsværge før

det første retsmøde.Selv om det kun er en KAN – bestemmelse,

skal praksis på dette område ændres. Vi har også

stadig store problemer med at blive orienteret, når en af

vores klienter fl yttes fra et sted til et andet. Her er det både

uvidenhed og manglende respekt for vores arbejde, der

gør sig gældende.

Vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiet kommer

på vores Landsmøde og tager nogle af disse problematikker

op.

Specielt mange af de nye steder, som er blevet berørt

af den nye lovgivning, kender slet ikke noget til vores område

og heller ikke til lovgivningen Der er virkelig behov

for undervisning og kursusaktivitet.

Justitsministeriet er ikke så langt med arbejdet til en ny

bekendtgørelse på området, så de kunne komme og fortælle

lidt om dette. Vi venter spændt på, hvornår vi inddrages

i dette arbejde. Der er virkelig mange områder, som

trænger til at revideres.

Håndbøgernes afl øser lader desværre vente noget på sig

endnu. Vi håber i indeværende år at kunne komme i gang

med afl øseren, men det afhænger selvfølgelig af bevilling

fra ministeriet, som jeg dog er sikker på, at vi får.

LPD- avisens nye format er kommet for at blive. Vi har fået

rigtig mange positive tilkendegivelser af det nye lay out

og den nye indholdsform, hvor der kommenteres på de

enkelte artikler.

Redaktionen (Jan Labusz og formanden) var spændte

på, hvordan læserne ville tage imod den nye avis og hvordan

arbejdet med avisen i det hele taget skulle foregå.

Redaktionen var fra starten klar over, at der skulle ske

en ændring til mere tidssvarende indhold og form. Avisen

blev til en A4 avis, som selvfølgelig måtte være noget tyndere

end den gamle udgave, idet siderne jo skal ganges

med to.

Der bruges mange timer til hver udgave og vi håber meget,

at anstrengelserne står mål med indhold og form.

LPD – avisen bliver først rigtig god, når I, kære læsere,

21 LPD · avisen


2007 rigtig

begynder at komme med indlæg fra jeres egen hverdag.

Det har bestemt hjulpet, men indlæggene går mest

på den administrative del af specielt bistandsværgejobbet.

Dette er selvfølgelig også vigtigt, men det kunne være rart

med nogle historier fra dagligdagen. Der nå givet være en

masse, gode som mindre gode.

Prøv også at få personalet på de enkelte afdelinger til

at komme med indlæg, som vi gerne anonymiserer, hvis

man ikke vil have sit navn i avisen, men kun vil give det til

redaktionen.

Har nogen af jer f. eks. oplevet det, som en kvinde fra

Ærø har været udsat for, nemlig at blive tvangsindlagt på

grund af allergi.

Det blev den pågældende kvinde, som blev vækket en

tidlig morgen af to betjente og en praktiserende læge.

Hun blev spændt fast til en båre og måtte end ikke pakke

de nødvendige toiletting. Hun bed efterfølgende en af betjentene

i hånden i afmagt over dette overgreb.

Efter to ugers tovtrækkeri blev hun udskrevet i nødtvungen

erkendelse af, at kvinden led af MCS, som er duft og

kemikalieoverfølsomhed.

Dette er godt nok en rigtig grel historie, men givet ikke

den eneste, som fi nder sted rundt om på de psykiatriske

hospitaler.

Er der nogle generelle ting, som i mangler i avisen, så

kom endelig frem med dem.

Redaktionen glæder sig til at lave de kommende numre

af avisen.

Arbejdspresset i hverdagen gør, at vi ikke i tilstrækkelig

grad får brugt medierne som kommunikationsmiddel. Det

er som regel oftest, når vi får henvendelser fra journalister,

at der kommer LPD – meninger i medierne. Dette vil vi

prøve at ændre i de kommende år.

Vi når heller ikke i vores ofte stressede hverdag at have

kontakt til andre foreninger. Det er ikke fordi, at vi har nok i

os selv. Tværtimod vil vi meget gerne have tættere kontakt

til relaterende foreninger. Vi får en del blade fra disse og

studerer bladene med stor interesse. Vi deltager og kommer

ofte med indlæg på diverse høringer , temadage mv.

arrangeret af de forskellige foreninger.

Et indlæg på en af høringerne var så opsigtsvækkende,

at det kom på alle landets avisforsider samt i TV.

Vi vil stadigvæk satse meget på denne form for kontakt

og gerne udvide den til et mere formelt samarbejde med

fl ere foreninger.

Dette gælder også vores nordiske lande, men økonomien

sætter ofte en blokering for denne mulighed.

Sluttelig skal den tilbagevendende problematik om servicering

af vores medlemmer (dem der betaler kontingent)

og alle de andre patientrådgivere og bistandsværger, som

også nyder godt af den gældende ordning, hvor alle skal

have bl. a. LPD – avisen samt har mulighed for at deltage i

alle kurser og temadage, løbende debateres

Hvordan kan vi bedre servicere de af Jer, som støtter

22 LPD · avisen

LPD ved at betale kontingent på 300.00 kr. (du læste rigtig,

KUN 300.00 kr.). Dette beløb skulle alle patientrådgivere

og bistandsværger nok have mulighed for at betale, selv

om honorarerne ikke er store.I vil være med til at skabe en

rigtig slagkraftig forening, hvis vi var lidt mere uafhængig

af ministeriernes støtte.

Som afslutning på denne skriftlige formandsberetning vil

jeg godt takke alle dem, der på en eller anden måde har

været med til at sætte LPD på dagsordenen samt har samarbejdet

med LPD.

Tak for året der gik og lad 2008 blive et udbytterigt,

spændende, fantasifuldt og gerne hæsblæsende og lykkeligt

år.

Tak til Jer alle sammen.

Ole Kølle

Formand


Gl. vedtægter

for landsforeningen af patientrådgivere

& bistandsværger i Danmark (LPD)

§ 1. Navn og hjemsted

1. Foreningen er stiftet den 28.09.1990 under navnet

Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark (LPD), som

ændret den 16.09.1995 til Landsforeningen af Patientrådgivere

& Bistandsværger i Danmark (LPD). 2. Foreningens

hjemsted er formandens adresse.

§ 2. Formål

Det er foreningens formål

1. gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes,

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet

og derved fremme vore muligheder for at

hjælpe sindslidende patienter under enhver tvangsforanstaltning.

2. gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for bistandsværgearbejdet

og derved fremme vore muligheder for at

hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte personer bedst muligt

under retssagen og en eventuel idømt foranstaltning.

§ 3. Medlemsforhold

1. optagelse:

Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere,

bistandsværger , tilsynsværger og æresmedlemmer.

Som passive medlemmer kan optages alle andre.

2 a. udmeldelse og eksklusion:

Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel.

Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent,

slettes.

2 b. Et medlem, der modarbejder, eller på anden måde

skader foreningen økonomisk, etisk eller moralsk, kan ekskluderes

af foreningen.

Afgørelse herom træff es af bestyrelsen ved de fremmødte

Fagligt talt...

stemmeberettigede. Bestyrelsens afgørelse kan omgøres

af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte.

Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndigheden,

får status som passivt medlem.

3. kontingent:

Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af Landsmødet

og indbetales senest inden udgangen af januar.

§ 4. Landsmødet

1. Landsmødet er foreningens øverste myndighed.

Alle beslutninger træff es ved simpelt fl ertal med undtagelse

af omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion,

jf. § 3, stk. 2 b og beslutning om ændring af vedtægter,

jf. § 8.

Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte

ønske dette. Alle aktive medlemmer er stemmeberettigede

på Landsmødet. Passive medlemmer er møde- og

taleberettigede.

2. Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen

af april. Bestyrelsen fastlægger mødested.

Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig)

dagsorden skal fi nde sted med 4 ugers varsel gennem offentliggørelse

i LPD-avisen eller på anden måde.

Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være

formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal

forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde

senest 1. Januar.

På Landsmødet skal følgende punkter optages:

a) Valg af dirigent og stemmeudvalg.

b) Godkendelse af Dagsorden for Landsmødet.

c) Formandens beretning.

d) Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret

regnskab).

23 LPD · avisen


e) Kassererens budget for kommende regnskabsår (herunder

fastsættelse af kontingent).

f) Behandling af indkomne forslag.

g) Valg af formand på lige år, jf. § 5

h) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter.

i) Valg af regnskabskonsulent + suppleant.

j) Eventuelt.

3. Ekstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen

eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette.

Formanden bestemmer stedet. Indkaldelse sker med

mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden

eller gennem off entliggørelse i LPD-avisen.

Indkaldelse skal angive tid, sted og dagsorden.

Såfremt der ønskes ekstraordinært valg af formand, skal

kandidaternes navne være formanden i hænde senest 7

dage før mødet.

4. Der føres referat over de på såvel ordinære som

ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger.

Referatet underskrives af referenten samt mødets dirigent.

§ 5. Bestyrelsen

1. Valg af bestyrelse.

Landsmødet vælger bestyrelse og formand.

Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer.

Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år.

4 medlemmer er på valg på ulige år.

Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år.

Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger og

mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer

samt sekretær.

§§ §

24 LPD · avisen

2. Bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler

selv arbejdsopgaverne.

Beslutninger i bestyrelsen træff es ved simpelt fl ertal, skriftligt,

såfremt ét medlem måtte ønske dette.

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov.

Sekretæren fører beslutningsreferat over bestyrelsesmøderne.

§ 6. Tegningsret

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden

eller, i dennes fravær, af næstformanden.

Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens

forudgående godkendelse.

Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb.

§ 7. Regnskab og revision

1. Foreningens regnskab og kontingentår følger kalenderåret.

2. Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært

Landsmøde revideres af én regnskabskonsulent, som vælges

på Landsmødet, jf. § 4, stk.2, litra i .

Regnskabskonsulenten påtegner årsregnskabet samt anfører

de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning

til.

§ 8. Ændring af vedtægter

Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af

samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor

på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes

til formanden senest 1. januar. Forslag tilsendes

medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse

til Landsmødet.

§ 9. Opløsning af foreningen

1. Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun

træff es på et med dette formål indkaldt landsmøde.

2. Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende

medlemmer stemmer herfor.

3. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler

organisationer med beslægtede formål. Beslutning herom

træff es af den afgående bestyrelse.

Vedtaget på

Christiansborg den 7. september 1996.


Forslag til:

Nye vedtægter

for landsforeningen af patientrådgivere

& bistandsværger i Danmark (LPD)

§ 1. Navn og hjemsted

1. Foreningen er stiftet den 28.09.1990 under navnet

Landsforeningen af Patientrådgivere i Danmark

(LPD), som ændret den 16.09.1995 til Landsforeningen

af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark

(LPD). 2. Foreningens hjemsted er formandens adresse.

§ 2. Formål

Det er foreningens formål

1. gennem øget samarbejde patientrådgiverne indbyrdes,

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for patientrådgivningsarbejdet

og derved fremme vore muligheder for at

hjælpe sindslidende patienter under enhver tvangsforanstaltning.

2. gennem øget samarbejde bistandsværgerne indbyrdes

at skabe ensartede og forbedrede vilkår for bistandsværgearbejdet

og derved fremme vore muligheder for at

hjælpe sigtede / tiltalte eller dømte personer bedst muligt

under retssagen og en eventuel idømt foranstaltning.

§ 3. Medlemsforhold

1. optagelse:

Som aktive medlemmer kan optages alle ansatte patientrådgivere,

bistandsværger, tilsynsværger og æresmedlemmer.

Som passive medlemmer kan optages alle andre.

2 a. udmeldelse og eksklusion:

Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel.

Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent,

slettes.

2 b. Et medlem, der modarbejder. eller på anden måde

skader foreningen økonomisk, etisk eller moralsk, kan

ekskluderes af foreningen.

Afgørelse herom træffes af bestyrelsen ved de fremmød-

Fagligt talt...

te stemmeberettigede. Bestyrelsens afgørelse kan omgøres

af Landsmødet med 2/3 majoritet af de fremmødte.

Et medlem, der afskediges af ansættelsesmyndigheden,

får status som passivt medlem.

3. kontingent:

Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af Landsmødet

og indbetales senest inden udgangen af januar.

§ 4. Landsmødet

1. Landsmødet er foreningens øverste myndighed.

Alle beslutninger træffes ved simpelt fl ertal med undtagelse

af omgørelse af bestyrelsens beslutning om eksklusion,

jf. § 3, stk. 2 b og beslutning om ændring af vedtægter,

jf. § 8.

Afstemning foregår skriftligt, såfremt ét medlem måtte

ønske dette. Alle aktive medlemmer er stemmeberettigede

på Landsmødet. Passive medlemmer er møde- og

taleberettigede.

2. Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen af

april. Bestyrelsen fastlægger mødested.

Indkaldelse til Landsmødet med angivelse af (foreløbig)

dagsorden skal fi nde sted med 4 ugers varsel gennem offentliggørelse

i LPD-avisen eller på anden måde.

Forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal være

formanden i hænde senest 14 dage før dette, dog skal

forslag til vedtægtsændringer være formanden i hænde

senest 1. januar.

På Landsmødet skal følgende punkter optages:

a) Valg af dirigent og stemmeudvalg.

b) Godkendelse af Dagsorden for Landsmødet.

c) Formandens beretning.

d) Kassererens beretning (herunder fremlæggelse af revideret

regnskab).

25 LPD · avisen


e) Kassererens budget for kommende regnskabsår (herunder

fastsættelse af kontingent).

f ) Behandling af indkomne forslag.

g) Valg af formand på lige år, jf. § 5

h) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter.

i) Valg af regnskabskonsulent + suppleant.

j) Eventuelt.

3. Ekstraordinært Landsmøde afholdes, såfremt bestyrelsen

eller mindst 1/3 af medlemmerne begærer dette.

Formanden bestemmer stedet. Indkaldelse sker med

mindst 4 ugers varsel enten skriftligt foranlediget af formanden

eller gennem offentliggørelse i LPD-avisen.

Indkaldelse skal angive tid, sted og dagsorden.

Såfremt der ønskes ekstraordinært valg af formand, skal

kandidaternes navne være formanden i hænde senest 7

dage før mødet.

4. Der føres referat over de på såvel ordinære som

ekstraordinære Landsmøder trufne beslutninger.

Referatet underskrives af referenten samt mødets dirigent.

§ 5. Bestyrelsen

1. Valg af bestyrelse.

Landsmødet vælger bestyrelse og formand.

Bestyrelsen består af formand og 6 medlemmer.

Formand samt 2 medlemmer er på valg på lige år.

4 medlemmer er på valg på ulige år.

Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år.

Der skal til enhver tid sidde mindst 2 bistandsværger og

mindst 2 patientrådgivere i bestyrelsen.

§§ §

26 LPD · avisen

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer

samt sekretær.

2. Bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fordeler

selv arbejdsopgaverne.

Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt fl ertal, skriftligt,

såfremt ét medlem måtte ønske dette.

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov.

Sekretæren fører beslutningsreferat over bestyrelsesmøderne.

§ 6. Tegningsret

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden

eller, i dennes fravær, af næstformanden.

Alle dispositioner over et bestemt beløb kræver dog bestyrelsens

forudgående godkendelse.

Bestyrelsen fastsætter selv størrelsen af det førnævnte beløb.

§ 7. Regnskab og revision

1. Foreningens regnskab og kontingentår følger kalenderåret.

2. Foreningens regnskab skal forud for hvert ordinært

Landsmøde revideres af én regnskabskonsulent, som

vælges på Landsmødet, jf. § 4, stk.2, litra i .

Regnskabskonsulenten påtegner årsregnskabet samt

anfører de bemærkninger, som revisionen måtte give anledning

til.

§ 8. Ændring af vedtægter

Forslag til ændring af vedtægter vedtages, såfremt 2/3 af

samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer herfor

på Landsmødet. Forslag til vedtægtsændringer skal indsendes

til formanden senest 1. januar. Forslag tilsendes

medlemmerne senest samtidig med endelig indkaldelse

til Landsmødet.

§ 9. Opløsning af foreningen

1. Beslutning om landsforeningens opløsning kan kun

træffes på et med dette formål indkaldt landsmøde.

2. Til vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af samtlige

tilstedeværende medlemmer stemmer herfor.

3. I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder dens midler

organisationer med beslægtede formål.

Beslutning herom træffes af den afgående bestyrelse.

Vedtaget på Landsmødet,

Kryb I Ly Kro den 26. april 2008


Det er dejligt at se, at der er nogle steder, hvor de har forstået

budskabet angående afregning af vederlag til bistandsværger.

Det er et rigtigt godt eksempel, den måde

Aalborg politi praktiserer udbetalingerne på. Læs i dette

nummer et par eksempler, som stammer fra vores kasserer

Per Møller Christensen og som gør, at Aalborg politi fortjener

stor ros for sin måde at håndtere disse udbetalinger

på.Aalborg politi har virkelig forstået budskabet i den

skrivelse, som Rigspolitiet udsendte tilbage i 1995 og ikke

Fagligt talt...

som Østjysk Politi i Viborg har tolket den samme skrivelse.

Læs her skrivelsen fra næstformand Henry Sørensen andet

sted i bladet.

Stor ros til Aalborg politi. Det er mit håb, at alle andre politikredse

vil følge op på denne praksis. Læs her de mange

læserbreve i dette blad om alle de problemer, som mange

af vores bistandsværger har med at få udbetalt penge inden

for en rimelig tid.

Ole Kølle

27 LPD · avisen


28 LPD · avisen


29 LPD · avisen


Fagligt talt...

Fodrer vi vores børn

med spiseforstyrrelser?

Af Lenette Corvenius

Det er ikke længere et ukendt fænomen at piger ned til

6 års alderen er kritiske overfor deres krop. De taler om,

hvor fede de er og om deres problemområder. Det chokerende

ved det faktum er, at pigernes mødre sandsynligvis

er en medvirkende faktor.

6-årige piger kan måske nok læse, men de vælger ikke frivilligt

at læse de hotte modemagasiner fra ind- og udland

fyldt med artikler, der kommenterer på alverdens kvindelige

kendisser med knivskarpe vurderinger om, hvorvidt

de er for tykke eller for tynde. 6-årige piger ved intet om

mode andet end at lyserødt tøj er sejt og hvis der er glimmer

på, så er det ekstra sejt.

De kender intet til den del af voksenverden, hvor en

kvinde bliver vurderet på sit udseende og kropsbygning

– for det meste af andre kvinder. Men hvordan får en lille

pige så den idé ind i sit hoved, at hun er for fed, for tynd,

har brede hofter eller ”bingo-vinger”?

Fra sin mor. Og det begynder tidligt. Mor mener det kun

godt, men hendes idé om hvilken mad, der er syndig, har

desværre en kedelig sideeff ekt. Hvis hun fortæller sit barn

at slik og chokolade ikke alene er usundt og giver dårlige

tænder, men at barnet også bliver tyk af at spise det, så

introducerer hun samtidig indirekte begreber om vægt og

kropsidealer, som barnet ikke kan eller skal forholde sig

til.

Det bliver værre endnu. Vi har et enormt fokus på kropspleje

og velvære. Det involverer ikke kun massage og

agurkemasker, men også slankekure, benhård fysisk træning

og et nøje afmålt kalorieindtag. Det sender et signal

til vores døtre om at det både er nødvendigt og eftertragtet

at lide for skønheden.

De fl este mødre kan nikke genkendende til på et tidspunkt

at have haft legekammerater og deres mødre på

besøg. Når børnene leger, så hyggesnakker mødrene over

30 LPD · avisen

kaff en. Og her vil der uundgåeligt på et eller andet tidspunkt

blive nævnt noget om, hvilke kager og kiks man bør

gå uden om, hvilket slanketip, der virkelig rykker på badevægten

og så de obligatoriske komplimenter om dagens

tøjvalg. Det er indforstået, selvfølgelig. Men pigerne, der

løber rundt og leger prinsesse imens, er hverken dumme

eller døve. De hører det og opfanger signalet om, at kvinder

vurderer sig selv og hinanden.

Når du sukker højlydt til din mand eller veninde over at

dine jeans måske nok er lidt for stramme; når du jamrer

over julens kulinariske udskejelser; når du konstaterer at

du ikke bliver klar til årets bikinisæson; når du fortæller om

at du overvejer en fedtsugning og selvom det hele egentlig

er sagt med en snert af selvironi, så pas på, hvis der er

børn indenfor hørevidde. Alle disse udsagn bidrager til at

øge småpigernes bevidsthed om de voksnes kropsidealer

og forestillinger om idealvægt. De skal ikke bekymre sig

om, hvorvidt deres hvalpefedt er fordelt på en acceptable

måde eller om kalorieindholdet i deres madpakke holder

sig indenfor slanketabellen.

Mænd forholder sig ikke til mad på den måde. Det er

et kvindeligt fænomen. Og pigerne lider under det. Engang

beundrede piger deres mødre for deres naturlige

skønhed. Mor var smuk fordi hun var mor. Det næste vi ser,

bliver måske at døtrene beklager sig til hinanden over deres

mødres skødesløse forbrug af kalorier og mangel på

interesse for at motionere.

Spiseforstyrrelser er oven i købet gået hen og er blevet

et modelune på det seneste. Det er stadig en psykisk lidelse,

men selvet looket, der følger med anoreksi og bulimi,

har fået et skær af selviscenesættelse og self-branding

over sig. Der er piger, der spankulerer rundt på tændstiktynde

ben med udhulede kinder og udstående kraveben,

og som med stolthed i stemmen proklamerer at sådan

ser de altså bare ud. Det er blevet væsentligt sværere at

skille sig ud fra mængden i dag, og behovet for at være


unik og individuel i sit udseende er et stadigt stigende behov

blandt unge. Piercinger og lændetatoveringer er for

længst blevet til ”gårsdagens nyheder”. Der er også gået

mode i cutting. Uagtet at det er en lidelsesfuld tilstand for

den, der virkelig lever med denne trang, så er et snitsår,

hvis synlige placering på underarmen er nøje overvejet,

blevet en naturlig afl øser for tidligere tiders kropskunst.

blandt unge.

De dage, hvor unge røg en cigaret i smug bag skolens

cykelskur for at understrege deres oprør mod forældre og

samfund og fanden-i-voldskhed er for længst forbi. Nutidens

rebelske unge kan fi nde på at ryge og spise hvad

som helst og ridse fi gurer med et barberblad på deres

krop for at tiltrække opmærksomhed. Alt sammen med

opbakning i en kultur, der opmuntrer til den slags selvdestruktive

handlinger.

Det kan vi godt blive enige om er absurd og trist. Men

når snart sagt alle kendte med respekt for sig selv og deres

markedsføring, stiller op til interviews, tv-programmer eller

ligefrem skriver bøger eller sange om deres kamp mod

deres spiseforstyrrelse eller deres liv som selvskadende, så

er det altså deres fans, der samtidig er sårbare og naive

unge mennesker, der lytter til idolets lidelseshistorie.

Hvis de var lidt ældre og dermed lidt klogere på livet,

kunne det være at det faldt dem ind at spørge sig selv om,

hvorfor det tilsyneladende er umuligt at være en glad,

velbalanceret kvinde med et sundt udseende, hvis man

bevæger sig rundt i paparazziernes telelinser og blitzlys.

Samtidig kunne de måske konkludere at kulturen omkring

kendthed, som vi lever i og må forholde os sig til, nådesløst

fokuserer på kvinders utilstrækkelighed og mangelfuldhed.

Alene det burde være nok til at enhver almindelig

skolepige ville løbe skrigende væk i stedet for at stræbe

forventningsfuldt efter det.

Jeg synes ikke det var sjovt at være i anoreksiens vridemaskine.

Jeg slap heldigvis ud af den inden jeg fi k børn, så

de har ikke hørt på mine beklagelser og jammer eller set

mig stå foran spejlet efter den 3. vejning den dag og vurdere

om ikke jeg skulle tabe mig 1 kilo eller 2 mere – bare

for at være sikker på at der ikke var mere fedt tilbage på

kroppen. De har ikke set mig tælle kalorier; indtage et faretruende

antal aff øringspiller efter hvert måltid (HVIS jeg

overhovedet spiste noget) og de har ikke hørt mine veninder

og jeg rakke os selv og vores kroppe nådesløst ned

over en kop cappuccino (uden kage selvfølgelig!)

Voksne kvinder bestemmer selv over deres kroppe og

hvordan de vil forholde sig til den. Det eneste jeg ved, er

at det var et liv i helvede at være anorektiker. Det står os

også frit for om vi vil give vores forkvaklede kropskomplekser

videre til vores børn og derved stille dem fl ere år

med neuroser og angst om at være god nok i udsigt. Eller

om vi vil holde vores forvrængede forestillinger om vores

fysiske fremtoning for os selv og handle på dem i tavshed,

så vores børn kan få lov til at nyde de få år, der kaldes barndom,

i fred og ro.

31 LPD · avisen


Min mening · Debat...

Er det lovligt at nægte

bisidder?

Hej Jan

Jeg lagde en besked på din svarer i går.

Her går det godt, Xxxx har været i en succesfuld erhvervspraktik-uge

og det går fremad mod eksamen.

Han kaster dog op hver dag, og vi har hos biokemikeren

og ernæringseksperten Eva Lydeking Olsen (der også har

været psykiatrisk sygeplejerske) fået påpeget, at det er en

bivirkning af overmedicinering. Xxxx har ifl g. lægemiddelhåndbogen

6 af 12 nævnte bivirkninger. Distriktspsykiaterne

afviser imidlertid, at den ulidelige opkast hver morgen

skulle være en bivirkning, og hendes sygeplejerske henviste

i går Xxxx til vores huslæge med problemet!!! Jeg har i sidste

uge henvendt mig til psykiatrifonden om hjælp til kommunikationen,

for distriktspsykiatrien er ikke sådan at komme

igennem til.

Mit spørgsmål til dig er: Er det lovligt for Gladsaxe distriktspsykiater

Kirsten Lorentsen at afvise at Xxxx må få bisidder

(Xxxxs støttekontaktperson fra Gladsaxe Xxxx) med ved en

speciallægeundersøgelse? Xxxx skal til en speciallægeundersøgelse

i dag, xdag, den x. marts kl. xx.00. Den er bestilt

af Gladsaxe Kommune for at afklare Xxxxs erhvervsevne.

Men er det lovligt at nægte bisidder?

SU

32 LPD · avisen

Mange glade forårshilsner

Xxxxxs mor.

Hej Xxxxs mor!

Umiddelbart mener jeg, at det er berettiget, at nægte Xxxx

at få en bisidder med til en speciallægeundersøgelse. Dette

fordi at distriktspsykiateren skal undersøge Xxxx uden at

denne påvirkes af, at der er en person tilstede, som eventuelt

gør, at det ikke er personens sande jeg, der kommer

frem ved undersøgelsen. Dog må det i de enkelte tilfælde

afhænge patientens tilstand og speciallægens indstilling

til det. Med hensyn til det lovlige i det har jeg ikke kunnet

fi nde noget belæg for dette.

Dog kan jeg henvise til, hvordan man gør i Silkeborg ved

lignende undersøgelser. Her ser du, som gengivet nedenunder,

at man inviterer til at tage en bisidder med, blot det

meddeles på forhånd.

Stor LPD-hilsen Jan

--------------------------------------------------------------------------------

Undersøgelser hos Jobkompagniet Silkeborg

Psykologisk undersøgelse

Formålet med undersøgelsen er at lave en psykologisk beskrivelse

af dit tanke-, følelses- og handlingsliv. Beskrivelsen

bruges til en vurdering af dine særlige kendetegn og ressourcer

i forhold til arbejdsmarkedet generelt eller i forhold

til et bestemt arbejdsområde.

En undersøgelse vil derfor lægge særlig vægt på følgende:

• Arbejdsevne

• Konkrete forslag til revalideringsmuligheder

• Eventuelt forslag til behandling

• Eventuel rådgivning om, hvilken særlig støtte du har

brug for i et revalideringsforløb


Hvem tilbydes undersøgelse?

En psykologisk undersøgelse kan f.eks. være relevant for:

• Mennesker, hvis dagligdag er præget af angst eller psykisk

ubehag

• Mennesker med smerter, der ikke kan forklares ved lægelige

undersøgelser

• Mennesker, der har været udsat for en ulykke, og som

har fået psykiske problemer deraf. (en neuropsykologisk

undersøgelse, kan være en alternativ mulighed)

• Mennesker, som har brug for en særlig støtte, der ikke

umiddelbart kan bestemmes ud fra almindelig samtale

• Mennesker, der kræver særlig hensyntagen, fordi deres

måde at være på overfor sig selv eller andre rummer

særpræg

Sådan foregår en psykologisk undersøgelse

En psykologisk undersøgelse indeholder både en beskrivelse

af intelligens og personlighed. Der bruges

samtale og psykologisk testning ved undersøgelsen.

Undersøgelsen foregår på Jobkompagniet Silkeborg og varer

3 - 4 timer. Nogle gange foretages undersøgelsen over

2 gange.

Du vil få mulighed for at tale med psykologen om, hvorvidt

du har behov for en samtale, hvor i gennemgår undersøgelsens

resultater. Hvis det er tilfældet, vil du nogen tid efter at

undersøgelsen er udført, blive indbudt til en samtale.

Socialmedicinsk Speciallægeundersøgelse

Formålet med en socialmedicinsk undersøgelse er at give

dig selv og kommunen et klart indtryk af, hvilken betydning

dit helbred har for dine muligheder for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen har blandt andet fokus på, om der er nogle

arbejdsbetingelser, som passer dig bedre end andre, og om

der er arbejdsbetingelser, som slet ikke kan forenes med dit

helbred.

Undersøgelsen har også som formål at få samling på alle de

undersøgelser, du har været til i sundhedssektoren. Kommunen

ønsker disse oplysninger kædet sammen med dine

egne oplevelser, og der foretages en samlet vurdering af

dine ressourcer med henblik på fremtiden.

Forløb og indhold

Undersøgelsen varer ca. 2 timer og består først af en samtale,

hvor der tales om følgende:

• Hvordan har dit liv formet sig

• Hvor, hvornår og hvor længe du har været beskæftiget,

og hvad lavede du

• Hvilke stærke sider du har

• Hvordan synes du dit helbred er. Hvor og hvornår du er

undersøgt, og hvilken behandling har du fået

Som det næste foretages en egentlig lægeundersøgelse,

hvor der specielt er fokus på de dele af kroppen, som du har

problemer med.

Der foregår ingen behandling i forbindelse med undersøgelsen.

Undersøgelsen foretages af en sociallæge (socialmediciner),

som er specialist i sociale årsager til sygdom og sociale

konsekvenser af sygdom. Sociallægen laver en erklæring til

dig og kommunen med anbefaling om, hvad der videre skal

ske. Efterfølgende inviteres du til et møde, hvor vi drøfter

erklæringen. Du kan have din ægtefælle, samlever eller en

anden bisidder med til dette møde.

Helhedsundersøgelse

En ambulant helhedsundersøgelse består både af en socialmedicinsk

speciallægeundersøgelse og en psykologisk

undersøgelse.

Disse undersøgelser kan du læse mere om i de to foregående

afsnit.

Hvem kan have glæde af en helhedsundersøgelse?

Helhedsundersøgelsen kan være et godt tilbud for personer:

• med fl ere afbrudte revalideringsforløb

• hvor en kombination af alder, helbred, sociale forhold

og arbejds- og uddannelsesbaggrund gør, at forsøgene

på revalidering er vanskelige

• hvor der er brug for en samlet og meget grundig undersøgelse

for, at der kan skabes idéer og realistiske mål for

en eventuel revalidering

Hvad skal der ske ?

Først undersøges du hos henholdsvis psykologen og sociallægen.

Af og til bliver der så afholdt et planlægningsmøde,

som du inviteres til. På mødet drøftes resultaterne af undersøgelserne,

herunder hvilke muligheder der er for revalidering,

behandling eller andre initiativer.

Ved planlægningsmødet deltager din sagsbehandler fra

kommunen.

Fra Jobkompagniet Silkeborg deltager psykologen, sociallægen

og erhvervskonsulenten. Du er velkommen til at tage

din ægtefælle/samlever eller en anden bisidder med.

Du skal blot give besked om det på forhånd.

Jobkompagniet Silkeborg, Stagehøjvej 9, 8600 Silkeborg

Tlf. 89705400 - jobkompagniet@silkeborg.dk

33 LPD · avisen


Min mening · Debat...

Forsinkelser

i udbetalinger

Kære Ole Kølle!

I lighed med omtalen i decembernummeret af LPD avisen

oplever jeg også store forsinkelser i såvel beskikkelser som

i udbetalinger.

Jeg har således siden reformens ikrafttræden erfaret, at

der typisk går 3-4 måneder fra retten har beskikket mig som

bistandsværge, til jeg modtager et beskikkelsesbrev fra

politikredsen som ansættelsesmyndighed.

Herfra kan der så gå yderligere tid inden udbetaling af vederlag

og eventuelt kørsel kommer i stand.

Syd- og Sønderjyllands politi i Esbjerg har nu sat deres

bogholderi til systematisk at gennemgå samtlige beskikkelser.

Herefter vil beskikkede så automatisk modtage lister

hvert kvartal hvor de skal skrive under på, om de fortsat er

beskikket, samt på indlæggelses/anbringelsesstatus. Herefter

anvises til betaling. Det lyder godt og pålideligt – blot

har jeg ikke modtaget penge på kontoen endnu – heller

ikke for indlæggelser fra primo januar.

Fra Sønderborg mangler jeg fortsat udbetalinger for to

beskikkelser fra ultimo maj 2007.

Jeg har først skriftligt gjort Sønderborg politi opmærksom

på, at retten har beskikket mig ultimo maj. Jeg har i

forhold til begge beskikkelser efterfølgende to gange bragt

manglende beskikkelsesbrev og udbetaling i erindring. Jeg

har op til jul rykket telefonisk og henledt opmærksomheden

på, at såfremt udbetalinger ikke var på plads inden årsskiftet,

ville det have den beklagelige konsekvens, at feriepenge

ville blive udsat et helt år. Beløbene er fortsat ikke

udbetalt, derimod har jeg primo januar modtaget beskikkelsesbrevene

– begge med fejl! Man nævner IKKE at man

har modtaget tre skriftlige henvendelser fra mig vedrørende

hver af de tre beskikkelser – men beklager trods alt den

sene udsendelse!

Det er helt uholdbart.

34 LPD · avisen

Jeg vil anbefale LPD at rette henvendelse til Rigspolitichefen

og opfordre til, at politiet som arbejdsgiver som kompensation

forhøjer udbetalingen med ti procent i alle de

situationer, hvor vederlag til bistandsværger udbetales med

mere end 3 måneders forsinkelse.

Nedenfor er gengivet et lille uddrag af dom fra Arbejdsretten

fra 2005. Den handler om, at adskillige ansatte ved

Københavns kommune fi k fejludbetalinger i en periode fra

april 2004 til ultimo 2004, idet kommunen valgte at overdrage

lønudbetalinger og udsendelse af lønsedler til en privat

virksomhed. Der var ikke tale om, som for bistandsværgerne

– at de slet ikke fi k løn i tre – seks – ni måneder – blot

at de modtog forkert udbetaling. Kommunen blev idømt

en ”rund” kompensation på 10 % af det beløb, de berørte

medarbejdere havde fået for lidt – samt en bod til deres organisationer.

Jeg mener, LPD bør kræve af Rigspolitichefen, at der udsendes

en instruks til politikredsene om, at disse automatisk

skal anvise vederlag med tillæg på 10 % ved overskridelser

på mere end 3 måneder.

Kendelsen er let tilgængelig på Internettet.

M.v.h.

Ole Schack

Udskrift

Af Arbejdsrettens dom af 27. juni 2005 i sag nr.

A2004.955:

Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) mod

Københavns Kommune (advokat Morten Ulrich) og


sag nr. A2004.957:

Landsorganisationen i Danmark for Fag Og Arbejde (tidl.

Forbundet af Off entligt Ansatte) (advokat Peter Nisbeth)

mod Københavns Kommune (advokat Morten Ulrich) og

sag nr. A2005.056

Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund

– 3F for Jord- og Betonarbejdernes Fagforening (advokat

Peter Nisbeth) mod Københavs Kommune (advokat Morten

Ulrich).

Efter omfanget og varigheden af de foreliggende lønfejl og

de meget betydelige ulemper, de ansatte og deres organisationer

herved er påført, er der ikke grundlag for at fravige

udgangspunktet. Københavns Kommune skal derfor betale

bod for sin overenskomststridige adfærd.

Hvad udmålingen angår, fi nder Arbejdsretten, at boden

henset til lønfejlenes baggrund i et nyt edb-system og kommunens

omfattende indsats for at få manglerne ved dette

afhjulpet passende kan udmåles til et rundt beløb sva rende

til 10 % af det lønbeløb, som ikke er betalt til tiden.

Kære navnebror Ole

Tak for din mail. På Landsmødet til april får vi heldigvis besøg

af vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiet.

Jeg har lige fået en anden sag fra Viborg, hvor udbetaling

alene sker ved, at bistandsværgen udfylder og indsender

blanketterne.De henholder sig til rundskrivelsen fra 1995,

hvor der står, at blanketten om udbetaling KAN udleveres

til bistandsværgen, som så indsender denne. Ud fra dette

har Midt - og Vestjyllands politi indført den praksis, at det er

det man gør altid. Jeg opfatter bestemmelsen som en undtagelse

og ikke som det man skal gøre hver gang.

Jeg vil nu rette henvendelse til Ole Andersen, som jeg har

lovet at sende nogle spørgsmål, som han kan tage udgangspunkt

i til Landsmødet.

Vi snakkes ved.

Tak for dit hurtige respons!

Som kvittering får du lige lidt mere inspiration til ”lønforhandlinger”:

Min søn har haft et fritidsjob på en bagerfabrik. For få dage

siden modtog han et feriekort, ganske som ferieloven foreskriver.

Få dage efter modtog han et brev om, at han havde

yderligere 2½ % til gode; dem ville han få overført, såfremt

han sendte en mail med navn, personnummer og Nemkonto

oplysninger. Dette beløb skulle så ”modsvare” den 6.

ferieuge.

Min tanke var straks: Bistandsværger og patientrådgivere

skal ikke ”spises af” med 2,08 % pr. måned / 25 feriedage pr.

år, såfremt timelønnede lærere, pædagoger, socialrådgivere

og sygeplejersker inden for det off entlige også godtgøres

udover ferielovens bestemmelser.

Et lille kig på overenskomsterne for henholdsvis socialpædagoger

og sygeplejersker viste, at de FÅR kompensation

svarende til 6. ferieuge.

Nu er LPD jo ikke en fagforening – men justits- og fi nansministrene

– eller retsudvalget – bør måske have et hint om, at

LPD medlemmer ikke bør stilles ringere end andre off entligt

ansatte, der ikke er månedslønnede – OG AT ANSVARET

HVILER PÅ DE TO MINISTRE.

M.v.h.

Ole Schack

Ovenstående er desværre ikke kun et problem i det Syd – og

Sønderjyske. LPD får mange henvendelser om manglende udbetalinger

, meget sene beskikkelser.

Undskyldningerne fra de enkelte politikredse og administrationer

er mange. Så har man fået nyt IT – udstyr – så har der været

store udskiftninger blandt personalet – så har der være megen

sygdom osv.

Mange patientrådgivere og bistandsværger har rigtig mange

penge til gode. Penge som de lægger ud til benzin mv. Det er

IKKE rimeligt, at patientrådgiverne og bistandsværgerne skal

være bank for det off entlige ved at have udlæg til bl.a. benzin.

Jeg kunne meget vel forestille mig, at næste krav fra patientrådgivere

og bistandsværger ville være at forlange et forskud

til specielt kørselsudgifter og så senere afl evere et regnskab for

dette forskud.

Kære politikredse og administrationer. Prøv nu at leve op til almindelig

god forvaltningsskik og få sat styr på disse i princippet

banale foranstaltninger. Det skal dog retfærdigvis siges, at

enkelte politikredse har fundet ud af systemet. Læs om dette et

andet sted i bladet.

Ole Kølle

35 LPD · avisen


Min mening · Debat...

Ang. psykiatrisk

justitsmord / klage over

Patientklagenævnet

14. februar 2008

Lars Jensen

Kirkevænget 3

6230 Rødekro.

Afskrift til off entligt anvendelse

Folketingets Ombudsmand

Gammel Torv 22

1457 København K.

Hermed anmoder jeg om en ombudsmandsudtalelse, der

misbilliger den off entlige forvaltnings administration af min

ytringsfrihed så stærkt, at udtalelsen kan begrunde,eller

fremkalde nødvendige oplysninger til, genoptagelse af

retssag om fejlagtig tvangsindlæggelse og tvangsbehandling

på psykiatrisk hospital.

Den aktuelle anledning til denne henvendelse er Patientklagenævnets

accept af en psykiaters afvisning af at evaluere

sagsforløbet med henblik på at erkende psykiater-fejl

eller bibringe mig sygdomserkendelse samt Patientklagenævnets

accept af, at samme psykiater beskriver mig som

udvisende ” tydelige tegn på paranoideforestillinger ” uden

at kunne beskrive disse tegn på anden måde, end ved at

antyde,at jeg er fuld af løgn, når jeg beretter om overvågning

og påvirkning af min person samt ulovlig indtrængen

i min bolig.

Den her beskrevne problematik er essentiel i hele sagsforløbet,

der begyndte i 1981 og hvorom kan berettes:

• at jeg blev hindret i skilsmisse, da hustruens underskrift

skulle legalisere tvangsindlæggelse (mit argument)

• at off entligheden fi k at vide, at jeg pludselig var blevet

36 LPD · avisen

sindssyg og blev kørt bort i en sygetransport. Hospitalet

fi k at vide, at jeg var periodevis afvigende, hvilket forklarer,

at jeg blev indlagt til trods for, at jeg virkede og

var rask og hele tiden har været rask bortset fra tiden

efter udskrivelsen, da jeg var stærkt ødelagt af Trilafon.

• at den første retssag foretoges uden nogen aktindsigt

for mig.

• at jeg efter 9 års ansøgen om aktindsigt i psykiatererklæringen

til Retslægerådetbl. a. fi nder denne falske oplysning,

” - begynder han at ændre på elektriske installationer

””for at afprøve hustruen””. Retslægerådet har ladet

sig vildføre !

• at mange akter er bortkomne i hospitalsregi.

Med venlig hilsen

Lars Jensen

Kommentar:

Mange psykiatriske patienter føler en meget stor afmagt over

for behandlerdelen.

Hvis du først én gang har fået en diagnose ” påhæftet ” dig, er

det næsten umuligt at komme af med denne igen.

Lige gyldigt, hvad du foretager dig, så vil der blive henvist til din

diagnose.Læs andet sted i bladet om kvinder fra Ærø, der var

allergiker. Der blev ved den sidste revision af psykiatriloven sat

fokus på patienternes RETSSIKKERHED. Dette var selvfølgelig

rimeligt,men der mangler stadig et ”organ”, der helt objektivt

kan se på en sag , som Lars her beskrevet ovenfor.

Han har ikke en jordisk chance for at få ændret tingenes tilstand.

Ved næste lovrevision må der i højere grad fokuseres på

eksempler som ovenfor.

Ole Kølle


Min mening · Debat...

10.000.00 kr er immer

væk mange penge

Hej Ole

Omtalen i LPD-avisen i dec. 07 hjalp på udbetalingerne,

men siden er det gået galt igen blot med en ny forklaring,

denne gang skyldes det et nyt økonomisystem fra 1.1.08,

der ikke er indrettet på, at der også skal ske udbetalinger.

Alle er fl inke at tale med, men hvornår systemet kommer

til at virke, tør man ikke udtale sig om.

Er det noget der er gældende på landsplan, eller er det kun

region Midt, det er galt med, det drejer sig om udbetaling

af ca. kr. 10.000 fra 12.12.07 og til dato.

Med venlig hilsen

Reinholdt Pedersen

Asylgade 3 B

7800 Skive

Kommentar:

Nu bliver det jo nemt en gentagelse af kommentarerne til fl ere

af de andre læserbreve. Som alle kan se, er det jo ikke små

penge det handler om. 10.000.00 kr er immer væk mange

penge også for en bistandsværge.

Det er dog positivt at se, at omtalen i LPD – avisen om udbetalingsproblemer

har hjulpet.

Det er åbenbart næsten som at skælde sit barn ud for et eller

andet og så hjælper det i en måned.

Det kan ikke være meningen, at der stadig skal være alle disse

problemer.

Kære Regioner, tag nu at behandle vore bistandsværger rimeligt

og fair.

Vi skulle meget nødigt havne i den situation, at al den gode

ekspertise, som disse dygtige mennesker har opnået , pludselig

forsvinder, fordi tålmodighedsbægeret er fyldt og man er

blevet godt og grundigt træt af denne mangel på respekt for

andre menneskers arbejde.

Ole Kølle

37 LPD · avisen


Min mening · Debat...

Totalt rod

i Region Sjælland

Hej Ole

Jeg har været en tur på lønningskontoret i Sorø, da jeg ikke

mente, at min løn var korrekt.

Vores afregninger er totalt rod, og de kan ikke fi nde ud af

det, når beskikkelserne er på over 30 dage, idet vi så kun bliver

betalt for 1 periode af 30 dage, selv om man måske har

haft patienten i 2-3 mdr.

Jeg har mailet til Henry, men han mener, at du skal sende

noget ud, det kunne evt. komme i bladet.

Det er måske også kun her i Region Sjælland det er galt,

så er det jo kun patientrådgiverne her i Regionen, der skal

have en mail om at kontrollere deres beskikkelser kontra

lønsedler.

Det var måske også en ide for foreningen, at få aftalt med

regionerne, hvordan der skal kommunikeres mellem afdelingerne

og lønningskontoret(ne).

Jeg var blevet ”snydt” for en del, og det er formentlig lige så

galt med de andre patientrådgivere, i vert fald her i Region

Sjælland.

Til slut: vores generalforsamling i næste måned, er det OK

hvis jeg her tilmelder til dig?

38 LPD · avisen

Mange hilsner

John Ahlfors

Formanden svarer John Ahlfors:

Hej John

I næste nummer af LPD – avisen vil jeg komme med en artikel

om disse problemer, som desværre ikke er enestående

og kun forekommer i Region Sjælland. Der er meget rod

rundt om i regionerne og i politikredsene.

Efter landsmødet vil Henry og jeg tage rundt til Regionerne

og holde møde med alle personalegrupper. (det administrative

– patientrådgiverne – bistandsværgerne). I nogle af

områderne vil vi også holde møde med det sundhedsfaglige

personale.

Hvis der er nogle specifi kke ting, som du ønsker, at LPD skal

tage sig af, må du meget gerne maile til mig igen.

Stor LPD – hilsen

Ole

Kommentar:

Som det ses af ovenstående er det ikke kun bistandsværgerne,

der har problemer. Der sidder desværre mange rundt om på

de administrative lønkontorer, som ikke kender tilstrækkeligt

til udbetalingen af honorarerne til patientrådgiverne. Jeg kan

kun kraftigt opfordre ALLE patientrådgivere og bistandsværger

til at kontrollere jeres lønsedler. Se efter, om antal dage for

beskikkelsen passer. Vi har fl ere eksempler på, at en beskikkelse

på 8 dage kun blev afkrydset for syv dage, idet taksten jo så er

en helt anden.

Gør Jer selv den tjeneste at kontrollere alt i får fra diverse lønkotorer.

Kun ved at blive ved med dette, kan vi håbe på, at tingene bliver

rettet op.

Ole Kølle


Min mening · Debat...

Der sker kort sagt intet!

Hej Ole!

Apropos artiklen i LPD-Avisen om manglende vederlagsudbetaling.

Ja, så har Syd- & Sønderjyllands Politi det nu

heller ikke for godt!

Hidtil har man f.ex. skullet søge v/Haderslev Politi, ved personer

i deres kreds. Deres udbetalinger tog også tidligere

tid...

MEN NU! (hvor alt går via Esbjerg - så... På forespørgsel om,

hvad der skete/om der skete noget, fi k jeg at vide, at nu

skulle alt køre anderledes. Fremover ville man få en seddel

i den måned hvor beskikkelsen var sket m/svarkuvert o.

s.v... MEN der sker kort sagt intet! (De påstår de har problemer

med EDB, således der p.t. kun kan udbetales for

kørsel!!!!

Var jeg utilfreds, kunne jeg da tale med lederen af afdelingen

i Esbjerg!

Der er ganske enkelt for lille/ingen respekt for, at dette er

et hverv som ikke honoreres med en fyrstelig høj betaling

... ja, når og hvis betaling overhovedet sker!

Oveni har man også besluttet, at sager for personer der bl.

a. er i bofællesskab/er skal det undersøges nærmere, om

de nu alle er der i.h.t. en dom!! (da man mener nogle er

forkerte). Dette tager jo også tid.....

Kort sagt. Status Quo = Jeg afventer... Men er jo stadig forpligtet

til at udføre hvervet for de enkelte personer jeg er

bistandsværge for!! - og som der så oveni kun refunderes

lav takst for v/kørsel.

Meget, meget skammeligt... Man overvejer jo så igen,igen...

er det overhovedet besværet værd. Jeg har altså ikke no-

gen pengetank at forsyne mig fra (som den kære Joachim

von And).

Ha’ en fortsat god dag!

Mange hilsener

Else Marie Juhler Rosendahl

Vismarlundvej 8

6500 Vojens

Kommentar:

Hvor er det altså ærgerligt, at dygtige bistandsværger på denne

måde skal negligeres.

Hvor er den respekt over for os, som man forventer, at vi udøver

over for vores klienter?????????????

Bistandsværgerne gør et fantastisk arbejde til en meget, meget

beskeden løn. Det kan så ikke også være meningen, at

personer som Else Marie skal rende rundt og lege pengetank

for det off entlige.

Det kan da ikke være så svært at fi nde ud af disse udbetalinger.

Lad nu være med at bruge alverdens undskyldninger

som grund for manglende udbetaling. Skulle der være ” koks ”

i computeren, så er kuglepen og blyant stadig opfundet og en

midlertidig udbetaling må så kunne fi nde sted. Efterfølgende

kan det så komme på plads i computeren.

Hvis ikke disse urimeligheder snart hører op, må vi fra LPD

bringe sagen til Christiansborg og bede Folketingspolitikerne

om at tage aff ære.

Der har nu været mange år til ” at køre ” tingene på plads. Jeg

synes ærlig talt, at de kære bistandsværger har været meget

tålmodige, men tålmodigheden er nu ved at briste.

Ole Kølle

39 LPD · avisen


&

af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark

Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg

tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk

40 LPD · avisen

avisen

SÅ NU ER VI KLAR...

...til at modtage bidrag fra

off entlige instanser og andre fi rmaer.

Der kan doneres pengegaver

direkte til vores netbank:

SPAR NORD BANK

Regnr.: 9190

Kontonummer: 4568614696

LANDSFORENINGEN

e

& GE

Landsmøde

&

Temadage

d. 25. - 27. april 2008

Kryb-i-Ly Kro

Kolding Landevej 160, Taulov

7000 Fredericia

VI TRYKKER LPD-AVISEN,

MEN VI FREMSTILLER OGSÅ...

Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger

Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer

Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Grafisk

identitet · Grafisk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter

Kreativ grafisk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner

Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer

Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m.

...ring til os på tlf. 62 21 31 60

More magazines by this user
Similar magazines