De arkæologiske udgravninger ved Kokkedal Nord - Hørsholm Egns ...

Den mest almindelige type gruber på bopladsen var små nedgravninger fyldt med mere eller
mindre mørkfarvet sand. Gruberne havde et tværmål på mellem 0,4 og 3,3 m og en dybde på
indtil 0,5 m. Som regel indeholdt gruberne lidt spredte trækulsstykker, og nogle af dem har
sikkert fungeret som bålsteder. Andre af gruberne kan være gravet for at skaffe sand til at blande
i den lermasse, som man brugte til fremstillingen af lerkar eller til lerkliningen af husene (se
senere). Hvorom alt er, blev mange af gruberne bagefter brugt som affaldskuler, hvor bl.a.
ituslået lertøj og kasserede flintredskaber blev smidt. Oprindelig har mange af gruberne sikkert
indeholdt organisk affald som slagteaffald o. lign., men sådant materiale var ikke længere
bevaret.
Fig. 9. En af de små sandfyldte gruber halvt gennemskåret. Til venstre
skæres gruben af en nyere grøft.
Lerkarskårene fra gruberne stammer fra tidens karakteristiske lerkar med afrundet bug og
tragtformet hals, også kaldet ”tragtbægere”. Faktisk har denne lerkarform givet navn til den
tidlige bondestenalder i Danmark, som også kaldes for ”Tragtbægerkulturen”. Fra to af gruberne
i den østlige klynge af nedgravninger stammer flere lerkarskår fra ganske tilsvarende bægre som
de, der er vist på fig. 10. Det drejer sig bl.a. om skår, der lige under randen har tre bånd med
snoreornamentik (fig. 11). Mønsteret er opstået ved, at man har presset en tosnoet snor ind i det
våde ler, inden karret blev brændt. Andre skår har den karakteristiske lodrette afstribning på
bugen, som hyppigt ses på lerkar fra den tidlige del af bondestenalderen (fig. 10).
11
Fig. 10. Der er kun fundet
brudstykker af lerkar på
bopladsen, men eksemplerne
her viser, hvordan karrene
oprindelig så ud. Tegning:
Eva Koch.