De arkæologiske udgravninger ved Kokkedal Nord - Hørsholm Egns ...

Tre små gruber, der lå lidt for sig selv nordligst i udgravningsfeltet, skilte sig også ud fra de
almindelige gruber på bopladsen. Gruberne, der havde et tværmål på mellem 0,5 og 1,3 m, og en
dybde på kun indtil 18 cm, var fyldt med sort, trækulsholdigt sand, trækulsstykker og små
hvidbrændte knoglefragmenter. Knoglerne er analyseret af Pia Bennike, Retsmedicinsk Institut,
Københavns Universitet, og det har overraskende vist sig, at nogle af knoglerne sandsynligvis
stammer fra menneske (Bennike 2004). Knoglerne, der er fra hhv. lårben, mellemøre og
nakkeben, er fundet i to forskellige gruber (markeret på oversigtsplanen fig. 8). Muligvis
stammer alle de brændte knoglestykker i de tre gruber fra menneske, men stykkerne er så små, at
det ikke kan afgøres med sikkerhed.
Eventuelt er de tre trækulsfyldte gruber brandgrave, altså begravelser af kremerede lig.
Brandgrave kendes normalt ikke fra bondestenalderen, og det er derfor muligt, at gravene hører
til den yngre bronzealderboplads på bakken ovenfor stenalderbopladsen. Netop i yngre
bronzealder er ligbrænding den mest almindelige gravskik. Gruberne med brændte
menneskeknogler behøver imidlertid ikke at være begravelser, men kan være menneskeofringer.
Sammen med ofringer af bl.a. økser, lerkar og dyr var menneskeofre et relativt almindeligt
fænomen i bondestenalderen. Hvorvidt menneskeknoglerne skal forbindes med den ene eller
anden af de to bopladser bliver afgjort af en kommende kulstof 14-datering af knoglerne.
Datering af stenalderbopladsen
Det er de fundne lerkarskår og flintredskaber, der er baggrunden for, at vi kan datere bopladsen
til den tidlige bondestenalder. Keramikformerne og deres ornamenter gennemgik relativt hastige
ændringer i løbet af bondestenalderen. Gennem ændringerne i keramikstile er det muligt at
inddele bondestenalderen i forskellige tidsafsnit, og dermed er lerkarrene vigtige instrumenter til
en mere præcis datering. Keramikken fra Kokkedal Nord synes at repræsentere to forskellige
tidsafsnit af den tidlige bondestenalder. En større samling lerkarskår fra en af nedgravningerne
på bopladsens østlige del stammer fra et kar med karakteristiske, lodrette striber på bugen (fig.
10). Sådanne kar skal dateres til tiden mellem 3500 og 3100 f.Kr. I en nærliggende grube er
fundet skår, der stammer fra lidt ældre kar, dvs. fra tiden mellem ca. 3700 og 3500 f.Kr. Det
gælder f.eks. skåret vist fig. 11. Samme tidlige datering gælder det store tragtbæger, der blev
fundet i gruben med de brændte flintøkser, og skår af et tragtbæger, der lå gruben med den
brændte lerklining, der bar indtryk af træværk.
Stenalderbopladsen har med andre ord været i brug mindst to gange i bondestenalderen. Første
gang i bondestenalderens tidlige del, mellem 3700 og 3500 f.Kr., anden gang på et tidspunkt
mellem 3500 og 3100 f.Kr. De fleste bopladsspor synes at stamme fra bondestenalderens tidlige
del, mens foreløbig kun en enkelt eller et par af nedgravningerne er fra tiden efter 3500 f.Kr. De
arkæologiske dateringer vil i den nærmeste fremtid blive suppleret med kulstof 14-dateringer af
trækul fra udvalgte gruber, så bopladsen kan tidsfæstes mere præcist. Særligt vigtigt er det at få
en snæver datering af de to gruber med brændt lerklining, for at det kan fastslås, hvor tidligt i
oldtiden byggeskikken med bindingsværkskonstruktion optræder.
At dømme ud fra de forholdsvis få nedgravninger og den begrænsede fundmængde har
bopladsen kun været anvendt i kort tid – måske et par år. Udpining og vinderosion af de lette,
sandede jorder, som man dengang foretrak til opdyrkning, har sammen med hastigt
fremvoksende ukrudt formentlig været årsagen til, at datidens marker blev flyttet med
forholdsvis korte mellemrum.
15