De arkæologiske udgravninger ved Kokkedal Nord - Hørsholm Egns ...

More documents

Recommendations

Info

Tre små gruber, der lå lidt for sig selv nordligst i udgravningsfeltet, skilte sig også ud fra de almindelige gruber på bopladsen. Gruberne, der havde et tværmål på mellem 0,5 og 1,3 m, og en dybde på kun indtil 18 cm, var fyldt med sort, trækulsholdigt sand, trækulsstykker og små hvidbrændte knoglefragmenter. Knoglerne er analyseret af Pia Bennike, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, og det har overraskende vist sig, at nogle af knoglerne sandsynligvis stammer fra menneske (Bennike 2004). Knoglerne, der er fra hhv. lårben, mellemøre og nakkeben, er fundet i to forskellige gruber (markeret på oversigtsplanen fig. 8). Muligvis stammer alle de brændte knoglestykker i de tre gruber fra menneske, men stykkerne er så små, at det ikke kan afgøres med sikkerhed. Eventuelt er de tre trækulsfyldte gruber brandgrave, altså begravelser af kremerede lig. Brandgrave kendes normalt ikke fra bondestenalderen, og det er derfor muligt, at gravene hører til den yngre bronzealderboplads på bakken ovenfor stenalderbopladsen. Netop i yngre bronzealder er ligbrænding den mest almindelige gravskik. Gruberne med brændte menneskeknogler behøver imidlertid ikke at være begravelser, men kan være menneskeofringer. Sammen med ofringer af bl.a. økser, lerkar og dyr var menneskeofre et relativt almindeligt fænomen i bondestenalderen. Hvorvidt menneskeknoglerne skal forbindes med den ene eller anden af de to bopladser bliver afgjort af en kommende kulstof 14-datering af knoglerne. Datering af stenalderbopladsen Det er de fundne lerkarskår og flintredskaber, der er baggrunden for, at vi kan datere bopladsen til den tidlige bondestenalder. Keramikformerne og deres ornamenter gennemgik relativt hastige ændringer i løbet af bondestenalderen. Gennem ændringerne i keramikstile er det muligt at inddele bondestenalderen i forskellige tidsafsnit, og dermed er lerkarrene vigtige instrumenter til en mere præcis datering. Keramikken fra Kokkedal Nord synes at repræsentere to forskellige tidsafsnit af den tidlige bondestenalder. En større samling lerkarskår fra en af nedgravningerne på bopladsens østlige del stammer fra et kar med karakteristiske, lodrette striber på bugen (fig. 10). Sådanne kar skal dateres til tiden mellem 3500 og 3100 f.Kr. I en nærliggende grube er fundet skår, der stammer fra lidt ældre kar, dvs. fra tiden mellem ca. 3700 og 3500 f.Kr. Det gælder f.eks. skåret vist fig. 11. Samme tidlige datering gælder det store tragtbæger, der blev fundet i gruben med de brændte flintøkser, og skår af et tragtbæger, der lå gruben med den brændte lerklining, der bar indtryk af træværk. Stenalderbopladsen har med andre ord været i brug mindst to gange i bondestenalderen. Første gang i bondestenalderens tidlige del, mellem 3700 og 3500 f.Kr., anden gang på et tidspunkt mellem 3500 og 3100 f.Kr. De fleste bopladsspor synes at stamme fra bondestenalderens tidlige del, mens foreløbig kun en enkelt eller et par af nedgravningerne er fra tiden efter 3500 f.Kr. De arkæologiske dateringer vil i den nærmeste fremtid blive suppleret med kulstof 14-dateringer af trækul fra udvalgte gruber, så bopladsen kan tidsfæstes mere præcist. Særligt vigtigt er det at få en snæver datering af de to gruber med brændt lerklining, for at det kan fastslås, hvor tidligt i oldtiden byggeskikken med bindingsværkskonstruktion optræder. At dømme ud fra de forholdsvis få nedgravninger og den begrænsede fundmængde har bopladsen kun været anvendt i kort tid – måske et par år. Udpining og vinderosion af de lette, sandede jorder, som man dengang foretrak til opdyrkning, har sammen med hastigt fremvoksende ukrudt formentlig været årsagen til, at datidens marker blev flyttet med forholdsvis korte mellemrum. 15
Bronzealderbopladen Først mere end to årtusinde senere slog oldtidsmennesker sig atter ned ved Kokkedal Nord. Det skete omkring 1000 f.Kr., i begyndelsen af den yngre bronzealder, hvor der blev anlagt en boplads på den høje bakke ovenfor stenalderbopladsen. Som tidligere nævnt var der tale om en relativt stor boplads, der dækkede et areal på mere end 10.000 m 2 . Ligesom det var tilfældet på stenalderbopladsen, udgøres bopladsresterne af forskellige nedgravninger, først og fremmest kogegruber og nedgravninger, der sekundært var opfyld med bopladsens affald. De affaldslag, som oprindelig har dækket store dele af bopladsens overflade, var for længst ødelagt af pløjning. Det samme gælder stolpespor af de huse, som givetvis fandtes på bopladsen. Fig. 17. Den store grube på bronzealderbopladsen under udgravning. De dårlige bevaringsforhold var en medvirkende årsag til, at udgravningen på bronzealderopladsen blev begrænset til en enkelt af de store, affaldsfyldte nedgravninger. Formålet med udgravningen af den store grube var at fremskaffe et repræsentativt udvalg af den keramik, der havde været i brug på bopladsen. Selvom bopladser fra den yngre bronzealder er relativt almindelige, så har vi på Nordsjælland kun få fund af keramik fra periodens tidlige del. Med henblik på bl.a. regionale sammenligninger af bronzealderens keramikstile var det derfor relevant at få sikret en del af keramikken fra Kokkedal Nord. Samtidig indeholder gruberne ofte organisk materiale som forkullede frø, trækul og dyreknogler, der kan informere om livet på bopladsen. Den udgravede grube lå på selve toppen af den store bakke, centralt i bopladsområdet. Gruben målte 6 x 4 m og var over 0,5 m dyb. Antagelig er det store hul gravet for at skaffe ler til klining af et af bopladsens huse. Huset må have ligget tæt ved nedgravningen, men der var ikke bevaret spor af det. Bagefter har man brugt hullet som affaldsplads. Fundene fra gruben omfatter først og fremmest lerkarskår. Skårene tæller 511 stykker, hvoraf mange har kunnet samles til større partier af kar. Skårene ser ud til at stamme fra 12 forskellige lerkar, der både omfatter grove kogekar og finere bordservice som smukt formede kopper og skåle (fig. 19-20). 16
Page 1 and 2: J.nr. HØM 301 og HØM 305 KUAS j.n
Page 3 and 4: 1. Indledning Forud for byggemodnin
Page 5 and 6: 3. Landskabet og fortidsminderne La
Page 7 and 8: I de første århundreder af bondes
Page 9 and 10: 4. Udgravningernes metode De to bop
Page 11 and 12: 5. Udgravningernes resultater Stena
Page 13 and 14: Fig. 11. Skår fra tragtbæger møn
Page 15: og kun ganske få bærer aftryk af
Page 19 and 20: Fig. 20. To af kogekarrene fra den
Page 21: Litteraturliste Bennike, Pia, 2004:

De arkæologiske udgravninger ved Kokkedal Nord - Hørsholm Egns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?