Corel Ventura - BATCH053.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
V.L.K. af 22. december 2005. Sag: 5. afd., nr. B-2275-05
(Lilholt, Mogens Heinsen og Susanne Beier Lorenzen (kst.))
Ankestyrelsen
(Kammeradv.)
mod
Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for B
(adv. Tina Svanberg)
Erstatningsret: Retslægerådet – Lov om retslægerådet – Retsplejeloven § 343
Udtalelse der på foranledning af en privatperson indhentes
hos Retslægerådet med hjemmel i rpl 343 er
Kendelse afsagt den 29. september 2005 af retten i
Horsens (BS B5-68/2005)
Skønsrekvirenten, C’s efterladte, har nedlagt påstand
om, at isoleret bevisoptagelse tillades i medfør
af retsplejelovens § 343.
Skønsindstævnte ved Ankestyrelsen har protesteret
mod den fremsatte begæring og nedlagt påstand
om, at begæringen afvises.
IF Forsikring (Vola A/S) har ikke fremkommet
med bemærkninger til anmodningen om isoleret bevisoptagelse.
Sagsfremstilling
Afdøde C døde den 26. januar 2002 efter at have
fået konstateret lungefibrose. Afdøde har i sit arbejdsliv
været beskæftiget med arbejde som metalsliber.
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har afvist
at anerkende tilfældet som en arbejdsskade efter
arbejdsskadelovgivningen, idet sygdommen ikke er
medtaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Skønsrekvirenten har i henhold til retsplejelovens
§ 343 fremsat begæring om, at spørgsmålet om årsagssammenhængen
forelægges Retslægerådet til udtalelse
for at undgå unødige retsskridt.
Subsidiært har skønsindstævnte ved Ankestyrelsen
påstået begæringen fremmet på vilkår af, at rekvirenten
gives adgang til egentlig indlæg i sagen og
at fremkomme med kommentarer til de stillede
spørgsmål og eventuelt udkast til spørgsmål fra Ankestyrelsens
side.
21. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED VIII
ikke afgivet til en offentlig myndighed og derfor
ikke hjemlet i lov om Retslægerådet.
Parternes bemærkninger
Skønsrekvirenten har til støtte for sin anmodning
nærmere anført, at det henhører under Retslægerådets
opgave at afgive erklæring i nærværende sag,
da det er på baggrund af rettens tilladelse i medfør
af retsplejelovens § 343, at der sker forelæggelse for
Retslægerådet. Formålet er, at undgå unødige retsskridt
og et sådant hensyn kan i sig selv begrunde, at
der tillades isoleret bevisoptagelse.
Da sagen har været behandlet i Arbejdsskadestyrelsen
og Ankestyrelsen, må sagen anses for at være
tilstrækkeligt og alsidigt oplyst. Retten kan herefter
tillade isoleret bevisoptagelse, hvis det i den konkrete
sag findes hensigtsmæssigt.
Skønsindstævnte ved Ankestyrelsen har til støtte
for afvisningspåstanden nærmere anført, at det ligger
uden for Retslægerådets opgave at afgive et
skøn, når der foreligger en protest herimod.
En forelæggelse for Retslægerådet under en anmodning
om isoleret bevisoptagelse vil reelt være udtryk
for en omgåelse af forbuddet mod privates adgang
til at forelægge sager for Retslægerådet. Det
kan frygtes, at der åbnes op for en rutinemæssig adgang
til forelæggelse i alle sager af nærværende karakter,
ligesom det kan frygtes, at Retslægerådet vil
blive opfattet som et egentligt afgørelsesorgan. Forelæggelse
bør derfor kun ske under en egentlig retssag,
hvor Ankestyrelsen kan varetage sine interesser
under de former, som følge af en fuldstændig retssagsbehandling.
Der er ikke tale om procesbesparende tiltag, da
det vil være nødvendigt for Ankestyrelsen at afgive
indlæg med kommentarer til de formulerede spørgsmål.

Rettens begrundelse og resultat
Efter lov om Retslægerådet § 1 har Retslægerådet til
opgave at afgive lægevidenskablige og farmaceutiske
skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners
retsforhold.
Efter retsplejelovens § 343 kan retten tillade, at
der optages bevis, selv om dette ikke sker til brug
for en verserende retssag. Efter retspraksis kan også
ren procesbesparende hensyn begrunde, at en begæring
om syn og skøn imødekommes. Rettens tilladelse
kræver ikke, at der er enighed mellem parterne
om isoleret bevisoptagelse. Forelæggelse for Retslægerådet
gennem retten ved anvendelse af retsplejelovens
§ 343 må anses at ligge inden for Retslægerådets
opgave om afgivelse af skøn til offentlige myndigheder.
Under hensyntagen til, at sagen har været behandlet
både i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen,
Fremlagte bilag:
Breve af 17. og 21. november 2005 fra advokat
Tina Svanberg, hvoraf fremgår, at hun er advokat
for Dansk Metalarbejderforbund, der i sagen optræder
som mandatar for afdøde C’s enke, B, der sidder
i uskiftet bo efter sin afdøde ægtefælle.
Sagens øvrige bilag var til stede.
Landsretten afsagde følgende af landsdommerne
Lilholt, Mogens Heinsen og Susanne Beier Lorenzen
(kst.) vedtagne
Kendelse
Den 29. september 2005 har byretten truffet afgørelse
om, at det tillades afdøde C’s efterladte at rette
henvendelse til Retslægerådet.
Kendelsen er kæret af Ankestyrelsen med påstand
om, at begæringen afvises.
Indkærede har påstået kendelsen stadfæstet.
Efter § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 60 af 25. marts
1961 om Retslægerådet har Retslægerådet til opgave
at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske
skøn til offentlige myndigheder om enkeltpersoners
retsforhold.
Det udvalg, der forud for lov nr. 131 af 16. april
1935 om Retslægerådet i 1933 afgav betænkning,
overvejede, om der burde gives private personer adgang
til at afæske rådet erklæringer i sager, som endnu
ikke var indbragt for retten. Udvalget konkluderede,
at den gældende regel i loven fra 1909, hvoref-
Vestre Landsrets kendelse
Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
må sagen anses for at være tilstrækkeligt oplyst samt
at være oplyst på et objektivt grundlag. Skønsindstævnte
vil gennem retten have mulighed for at øve
indflydelse på udformningen af spørgsmålene til
Retslægerådet. Det findes herefter ikke at være afgørende
hensyn, der taler imod at imødekomme en anmodning
om isoleret bevisoptagelse. Da det skønnes
hensigtsmæssigt for at undgå unødig retsskridt, tages
skønsrekvirentens begæring derfor til følge.
Henvendelse til Retslægerådet vil dog først kunne
ske efter at skønsindstævnte har haft lejlighed til at
fremkomme med sine bemærkninger til udformningen
af de formulerede spørgsmål.
Herefter bestemmes:
Det tillades skønsrekvirenten, afdøde C’s efterladte,
at rette henvendelse til Retslægerådet.
Hver part bærer egne omkostninger.
ter alene nærmere angivne myndigheder har ret til at
afæske rådet erklæringer, i det hele havde virket tilfredsstillende,
hvorfor man mente at burde blive stående
ved denne regel.
Af bemærkningerne til forslaget til den gældende
lov fra 1961 (FT 1960-61, Till. A sp. 363) fremgår
det, at forslaget kun indebar to mere betydelige realitetsændringer
i den gældende lov, og at ingen af disse
vedrørte lovens § 1.
Af betænkning nr. 1196/1990 om Retslægerådet
fremgår det (side 51), at udvalget overvejede, om
der burde indføres en adgang for private til at forelægge
spørgsmål for Retslægerådet, men at udvalget
i store træk tilsluttede sig bemærkningerne i 1933betænkningen
herom. Udvalget udtalte om dette
spørgsmål afsluttende, at det ikke kunne anbefale, at
der gives private adgang til at rette direkte forespørgsler
til Retslægerådet.
En udtalelse, som eventuelt tillades indhentet hos
Retslægerådet med hjemmel i retsplejelovens § 343,
er ikke en udtalelse afgivet til en “offentlig myndighed”
i lovens forstand. Udtalelsen indhentes ikke af
den domstol, der tillader udtalelsen indhentet, og
den afgives ikke til brug for den pågældende domstols
afgørelse af en tvist, der verserer ved domstolen.
Udtalelsen er udelukkende til brug for den eller
de fysiske eller juridiske personer, det tillades at indhente
udtalelsen.
21. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED IX

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Herefter, og da den foreliggende sag ikke giver
grundlag for at fravige den langvarige praksis, der
hviler på erfaringer helt tilbage fra loven fra 1909,
og som har været genstand for overvejelser i både
1933, 1961 og 1990, tillader landsretten ikke, at
Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for B
stiller spørgsmål til Retslægerådet.
21. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED X
Thi bestemmes:
Det tillades ikke Dansk Metalarbejderforbund som
mandatar for B at stille spørgsmål til Retslægerådet.
I sagsomkostninger for landsretten skal Dansk
Metalarbejderforbund som mandatar for B betale
1.500 kr. til Ankestyrelsen.
Kæreafgiften skal betales tilbage til kærende.