Corel Ventura - BATCH066.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Ø.L.D. af 21. april 2006. Sag: 14. afd., a.s. nr. B-3286-05
(B. O. Jespersen, Karsten Bo Knudsen og Katja Høegh (kst.))
A
(adv. Arne Weldingh)
mod
B og C
(adv. Klaus Kastrup-Larsen)
og
Alm. Brand A/S
(adv. Lykke Walter Greve)
Erstatningsret: 3.1. Skadeopgørelse, tingsskade og anden formueskade
Forsikringsret: 1.3. Fortolkning af forsikringsaftalen – Dækningsundtagelser – Varetægt
Entreprenørvirksomhed, der ved en fejl fældede et
thujahegn, dømt til at erstatte størsteparten af omkostningerne
forbundet med dets retablering, uagtet
de langt oversteg værditabet på ejendommen. Fældningen
kunne hverken betegnes som varetægt, besid-
Dom afsagt af retten i Korsør den 28. september
2005 (sag nr BS 463/2004)
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om opgørelsen af sagsøgernes erstatningskrav
i anledning af sagsøgtes erkendte fejlagtige
fjernelse af et ca. 70 meter langt thujabælte på
sagsøgernes ejendom og endvidere spørgsmålet om,
hvorvidt sagsøgtes erhvervsansvarsforsikring er forpligtet
til at friholde sagsøgte.
Sagsøgerne har nedlagt endelig påstand om, at
sagsøgte tilpligtes til sagsøgerne at betale kr.
400.000 med tillæg af procesrente fra den 22. maj
2004 til betaling sker, subsidiært påstand om betaling
af et mindre beløb end krævet efter rettens nærmere
skøn.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
I forhold til adciterede har sagsøgte nedlagt påstand
om, at adciterede tilpligtes at betale ethvert beløb
herunder omkostninger, som adcitanten måtte
blive dømt til at betale sagsøgerne i Korsør rets BS
404/2004. Adcitanten er pligtig til adciterede at indbetale
selvrisiko kr. 2.500.
21. september 2006 - endnu ikke optrykt i FED XLVIII
delse eller påtaget bearbejdning eller behandling,
hvorfor ansvarsforsikringen ikke kunne nægte dækning
under henvisning til en varetægtsklausul i policen.
(dissens)
Adciterede har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært
frifindelse mod betaling af et mindre beløb
end det påstævnte.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling,
jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagsøgte skulle efter aftale med sagsøger fjerne et
thujabælte på sagsøgernes ejendom, men ved en fejl
blev der fjernet et ca. 70 meter langt tujabælte.
Sagsøgte har erkendt at have fjernet thujabæltet
på sagsøgerens ejendom ved en fejltagelse.
Til brug for sagen er der udarbejdet syns- og
skønserklæring af 24. november 2004 fra PC-Consult.
Heraf fremgår blandt andet:
“Spm. 1.
Skønsmanden bedes opgøre den udgift, der vil være forbundet
med at retablere thujabæltet på sagsøgerens
ejendom.
I opgørelsen skal medtages alle nødvendige hovedog
biydelser til en fuldstændig retablering, herunder udgift
til eventuelt efterfølgende nødvendigt vedligehold,
som ikke var nødvendigt ved de fældede træer.

Ved henvendelse til en række specialplanteskoler i Danmark
blev oplyst, at Thuja occidentalis i en højde som
det fældede hegn ikke vil kunne leveres. Det nærmeste
man kan komme er 4 til 4 1/2 m høje thujaer fra nordtyske
planteskoler. Selv om det fældede hegn bliver erstattet
med sådanne planter, vil der altså være en tydelig
højdeforskel fra de nye planter og til de gamle, som
er ca. 6 m høje. Der vil desuden blive en anden, meget
markant forskel på de nye planter og de gamle træer.
De gamle træer er formentlig mindst 30 år gamle, og
grenene har tilsyneladende aldrig været beskåret. Derfor
har det gamle hegn meget lange grene, og selv om
træerne kun står på én række er hegnet over 4 meter
bredt. Nyplantede, store træer er langt fra så gamle og
har ikke nær så lange grene. En nyplantet del af hegnet
vil således syne noget lavere og betydeligt smallere end
det gamle hegn. Et nyplantet thujahegn vil mere ligne
det andet, yngre thujabælte vest for det fældede hegn.
Der blev ved en fejl fældet 60 m af det gamle thujahegn.
Fraregnes et tværgående spor på 3 m, svarer det
til 57 m hegn. Planteafstanden var oprindelig ca. 1,0 m,
og det vil også ved plantning af nye træer helt tæt være
muligt at sætte dem med ca. 1 m mellemrum.
Hvis der plantes så store thujaplanter ud, vil det for
at sikre deres overlevelse være nødvendigt at organisere
mulighed for vanding. Her regnes med en slange oppe
fra gården; men hvis der er mulighed for brug af en
vandtankvogn, vil det være mere hensigtsmæssigt.
Omkostninger (excl. moms)
Gravning af rende ca. 57 m lang, 1 m bred,
0,5 m dyb 5.700
57 stk. Thuja occidentalis 4 til 4 1/2 m
høje á 8.300 473.100
Plantning, opbinding, garanti 54.600
Vanding, slange 300 m á 10 kr. + arbejde 7.000
540.400
Spm. 2
Skønsmanden bedes opgøre den udgift, der vil være forbundet
med at genplante thujabæltet med yngst mulige
træer. Skønsmanden bedes oplyse, om der vil være udgifter
til pleje og vedligeholdelse af thujaerne udover de
udgifter, der var forbundet med den eksisterende thujaplantning.
Ved plantning af unge thujaer, der fås i mange størrelser,
vil det være nødvendigt at overveje en form for
ukrudtsbekæmpelse. I de økonomiske beregninger er
regnet med flisdækning som ukrudtsdæmpende foranstaltning.
Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Omkostninger (excl. moms)
Flis, ca. 10 m2 + udlægning 3.800
57 stk. Thuja occidentalis 30-50 cm høje á 8,- 450
Plantning 200
Vanding, slange 300 m á 10 kr. + arbejde 5.000
9.450
Spm. 3
Skønsmanden bedes oplyse, hvad vedværdien af de fældede
thujaer er.
De fældede træer var så grovgrenede og knastede, at de
ikke kunne få nogen som helst erhvervsmæssig anvendelse.
På grund af knasterne og det deraf følgende besvær
med at kløve stammestykker til brænde, var det
formentlig ikke muligt at få en brændesanker til gratis
at fjerne stammerne.
Værdien af veddet er altså 0 kr. Hertil kommer et
tidsforbrug og en omkostning til bortfjernelse og afbrænding
af stammer og grene.
Spm. 4
Ved syns- og skønsforretningen blev drøftet muligheden
for at genetablere hegnet med andre stedsegrønne arter
end thuja, f.eks. sitkagran.
Jeg har efterfølgende undersøgt, om det kunne lade sig
gøre at skaffe en velegnet hegnstræart som sitkagran i
en passende størrelse. Det var ikke tilfældet. Sitkagran
leveres kun i små “skov” størrelser (20-40 og 30-50
cm) og på enkelte udenlandske specialplanteskoler findes
klumpplanter op til 2 m høje. Det er mit indtryk, at
denne planteløsning slet ikke vil tilfredsstille sagsøgernes
ønske om bedst mulig retablering af thujahegnet.
Sammendrag
Den bedst mulige retablering af den fældede del af thujahegnet
med 4-41/2 m høje træer vil koste ca. 540.000
kr. (excl. moms). Denne retablering vil ikke være fuldstændig,
de nye træer vil være både noget lavere og især
betydelig smallere end de fjernede træer.
Hvis det kan accepteres, at hegnet retableres med
små planter, kan det gøres for ca. 10.000 kr. (excl.
moms).
De fældede thujaer har ikke haft nogen vedmæssig
værdi.”
Til brug for sagen er endvidere udarbejdet syns- og
skønserklæring af landbrugsmægler Gunnar Jensen,
dateret 6. juni 2005. Heraf fremgår blandt andet:
21. september 2006 - endnu ikke optrykt i FED IL

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
“Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes oplyse en på kontantbasis fastsat
handelsværdi af ejendommen pr. 11. februar 2004, henholdsvis
med det i sagen omhandlede thujahegn og
uden thujahegn.
Der henvises særligt til vedlagte foto af tværsnit af
det tilbageblevne hegn samt rids af ejendommen, hvoraf
såvel bestående som fjernet thujahegn ses afmærket.”
“Svar: Ejerne C og B erhvervede ejendommen til overtagelse
pr. 31/12 2003 for en kontantpris 1.800.000 kr.,
efter at ejendommen havde været til salg i en længere
periode til en højere pris.
På spørgsmålet vedrørende kontantprisen pr. 11. februar
2004 med eller uden thujahegn, er det min klare
opfattelse, at en ejendom som denne erhverves på
grundlag af købers muligheder for at udnytte den store
bygningsmasse på i alt 1.723 m2. Der er tale om udbygninger
med gode muligheder for at indrette faciliteter til
hestehold med ridehus i en bestående hal, udendørs ridebane
og folde på arealet, som er beliggende ved bygningerne.
Der er dog ingen tvivl om, at fjernelsen af thujahegn
er en forringelse af den ejendom, som ejerne erhvervede
pr. 31/12 2003, idet passagerer i de forbipasserende tog
vil kunne se lige ind til bygningerne, indtil der er etableret
et andet/nyt thujahegn eller anden form for læhegn.
Det er min vurdering, at denne forringelse vil udgøre
en værdi på kr. 150.000, dvs. at ejendommens kontante
handelspris uden det fjernede thujahegn vil være
1.650.000 kr.”
Sagsøgte har tegnet erhvervsansvarsforsikring hos
Alm. Brand Forsikring A/S. Af de almindelige forsikringsbetingelser
vedrørende erhvervsansvarsforsikring
52/1 fremlagt som sagens bilag b1 fremgår
blandt andet:
“140.10 Generelt dækket risiko.
140.20 Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar
for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af
den i policen nævnte virksomhed samt erstatningsansvar,
der pålægges sikrede som ejer eller bruger af bygning
eller grundareal, der benyttes ved virksomhedens
drift.
...
160.10 Forsikringen dækker ikke ansvar for:
...
160.50 Skade på ting tilhørende forsikringstageren eller
en virksomhed, som forsikringstageren har økonomiske
interesser i såvel som for skade på ting, som sikrede i
21. september 2006 - endnu ikke optrykt i FED L
forbindelse med udøvelse sit erhverv har til lån, leje, opbevaring,
afbenyttelse, befordring har i varetægt af anden
grund, eller har sat sig i besiddelse af.”
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har gjort gældende,
“..at sagsøgte i overensstemmelse med hans erkendelse
uagtsomt har fjernet tujabæltet på sagsøgernes ejendom
og derved er erstatningsansvarlig.
Ved det optagne forstmæssige syn og skøn er retableringsudgiften
fastsat til kr. 675.500,00 incl. moms.
Ved det optagne ejendomsmægler syn og skøn er
værdiforringelsen af ejendommen som følge af fjernelsen
af tujabæltet fastsat til kr. 150.000,00.
Påstanden udgør en omtrentlig median mellem retableringsudgiften
og værdiforringelsen.
Det gøres herunder gældende, at sagsøgte er pligtig
at erstatte sagsøgernes udgifter til eget arbejde (kr.
8.000,00) og erstatning for, at der i en periode ikke har
været muligt at anvende jorden (kr. 10.000,00).
Sagsøgerne agter at fremkomme med enkelte supplerende
bemærkninger til spørgsmålet om forsikringsdækning.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at den nedlagte påstand
indeholder en sædvanlig subsidiær påstand om betaling
af et mindre beløb end krævet efter rettens nærmere
skøn.”
Sagsøgte har gjort gældende,
“at sagsøgte erkender ved en fejltagelse at have fjernet
en del af et beplantningsbælte på sagsøgernes ejendom.
Sagsøgte bestrider at være erstatningsansvarlig, idet
erstatningspligten påhviler adciterede: Alm. Brand Forsikring
A/S i henhold til den hos dette selskab af sagsøgte
tegnede erhvervsansvarsforsikring.
Sagsøgte kan af samme grund ikke selvstændigt tage
stilling til den størrelsesmæssige opgørelse af erstatningen,
men gør dog gældende, at denne – jf. det optagne
syn og skøn – højst kan beløbe sig til kr. 150.000.
Frifindelsespåstanden gælder endvidere de anførte
udgifter til sagsøgernes eget arbejde (kr. 8.000) og erstatning
for, at det ikke har været muligt at anvende jorden
(kr. 10.000), idet disse beløb ikke på nogen vis er
dokumenterede.”
Sagsøgte har i forhold til adcitatus gjort gældende,
“at den i sagen opståede beklagelige hændelse kommer
i centrum af dækningen af den af adcitanten tegnede er-

hvervsansvarsforsikring. En sådan forsikring dækker
fejl, som opstår ved misforståelser mellem adcitanten og
dennes fold, uden at dette kan lastes adcitanten.
Det bestrides, at varetægtsbestemmelserne i forsikringsbetingelsernes
punkt 160.50 jf. punkt 160.10 dækker
den i sagen opståede situation.
Adcitanten har ikke haft træerne i sin varetægt men
derimod skullet destruere disse. Arbejdet med træerne
var udelukkende at fjerne disse, ikke i øvrigt at have noget
ansvar for dem.
Fjernelsen skete træ for træ og kunne når som helst
afbrydes, hvilket også skete, da misforståelsen blev opklaret.
Opgravningen/destruktionen pr. træ har højst varet
et minut pr. træ.
Det har ingen mening at påberåbe sig “selvstændig
råden” fra adcitati side, idet adcitanten som følge af
den påtagne opgave naturligvis var nødt til at beskæftige
sig med træerne uden konkurrence fra anden side.
Den indtrådte hændelse er dækket af forsikringen,
hvorfor adcitatus er pligtig at dække den indtrådte skade,
herunder de vedrørende sagsanlæg følgende omkostninger.
I øvrigt gøres det gældende, at det er irrelevant hvor
lang tid det tog at fjerne en del af tujabæltet, idet det er
opgavens karakter, nærværende sag skal afgøres efter.
Såfremt adcitatus måtte få medhold i, at der i henhold
til forsikringsbetingelsernes punkt 160.50 jf.
160.10 ikke er forsikringsdækning, gøres det gældende,
at adcitatus bør dække erstatning og omkostninger i hovedsag
og adcitationssag, idet adcitatus på ingen måde
har givet adcitanten rimelig vejledning om at forsikringsbetingelser
som de af adcitatus fremhævede måtte
kunne medføre, at han ikke ville få dækning for fejl inden
for det område, hvor adcitanten absolut mente at
være dækket.
Adcitanten har lige efter sagens opkomst forgæves
fremsendt selvrisikobeløbet til adcitatus.
Vedrørende adcitati subsidiære påstand tilslutter adcitanten
sig de bemærkninger, som adcitatus har fremført.”
Adcitatus har gjort gældende:
“at adcitanten ved opgravning af thujahegnet har haft
thujaerne i sin varetægt, hvorfor der ikke er forsikringsdækning
i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt.
160.50 jf. pkt. 160.10.
Til støtte herfor gøres det gældende,
Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
- at thujabehegnet var 70 meter langt, 6 meter højt og
ca. 4 meter bredt, hvorfor opgravningen af beplantningen
var af en vis tidsmæssig udstrækning,
- at opgravningen har haft karakter af en intensiv og
selvstændig råden over beplantningen,
- at adcitanten følgelig har haft hegnet i sin varetægt i
overensstemmelse med i forsikringsbetingelsernes
pkt. 160.50 jf. pkt. 160.10,
- at fjernelsen af thujahegnet derfor ikke er dækket af
forsikringen i henhold til forsikringsbetingelsernes
pkt. 160.50 jf. pkt. 160.10,
- at adcitatus af disse grunde ikke er pligtig at dække
den indtrådte skade på thujahegnet.
Til støtte for den subsidiære påstand, gøres det gældende,
- at thujahegnets funktion udelukkende var kosmetisk,
idet hegnet, jf. sagsøgernes oplysninger under
skønsforretningen, skulle dække for udsigten til togbanen,
- at det lidte formuetab derfor relaterer sig til ejendommens
værdi og ikke til thujaerne som sådan,
- at erstatningen følgelig skal opgøres som mistet herlighedsværdi,
- at tabet således svarer til nedgangen i ejendommens
handelsværdi efter den delvise fjernelse af thujahegnet,
- at nedgang i handelsværdien er fastsat ved ejendomsmæglers
syn og skøn til kr. 150.000,-,
- at sagsøgerne ikke kan kræve reetablering, når dette
langt overstiger den værdinedgang, som ejendommen
har været udsat for ved delvis opgravning af et
hegn,
- at erstatningen derfor maksimalt kan beløbe sig til
kr. 150.000,-, hvorfor adcitatus maksimalt kan tilpligtes
at betale samme beløb med tillæg af evt. omkostninger
til adcitanten.
Det gøres yderligere gældende, at samme kosmetiske effekt
kan opnås ved etablering af andre og langt mindre
bekostelige typer hegn/beplantninger, hvorfor sagsøgerne
ikke kan kræve erstatning svarende til omkostningerne
ved en uforholdsmæssig dyr reetablering.”
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan ved sagens afgørelse indledningsvis lægges
til grund, at der som følge af en misforståelse mellem
sagsøgte og en ansat medarbejder blev fjernet et
ca. 70 meter langt thujabælte på sagsøgernes ejendom.
Sagsøgte har erkendt at være erstatningsansvarlig
herfor.
21. september 2006 - endnu ikke optrykt i FED LI

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Efter indholdet af syn og skønserklæringen fra
PC Consult skal der ved fastsættelsen af erstatningens
størrelse henses til, at en beplantning med en
anden type hegn end thuja, ex. sitkagran, på den ene
side med tiden vil kunne opfylde samme formål som
thujahegnet, men på den anden side vil give et andet
udtryk på ejendommen, idet de øvrige hegn efter det
oplyste er thujahegn. Der skal endvidere henses til,
at sagsøgerne har haft udgifter til eget arbejde samt i
en periode en begrænset mulighed for at anvende jorden.
Efter de foreliggende oplysninger er der endelig
henset til, at thujabæltet var placeret således på sagsøgernes
grund, at det dannede en afskærmning mellem
jernbanen og sagsøgernes ejendom.
Efter et samlet skøn over sagens omstændigheder,
herunder indholdet af de fremlagte syns- og skønserklæringer,
fastsættes erstatningen herefter til
250.000 kr.
Retten finder, at sagsøgtes arbejde med fjernelse
af thujahegnet har haft karakter af en sådan intensiv
og selvstændig råden herover, at han i forsikringsbetingelsernes
forstand har haft thujahegnet i sin varetægt,
hvorfor forholdet er undtaget fra forsikringsdækning,
jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 160.50,
jf. pkt. 160.10.
Forsikringsselskabet Alm. Brand A/S findes derfor
at burde frifindes overfor den af sagsøgte nedlagte
påstand.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor
bestemt, idet bemærkes at sagsøgerne har afholdt
udgift til syn og skøn med i alt 13.630 kr. Der
er efter sagens udfald og resultat, samt omfang tillagt
sagsøgerne 6.300 kr. til delvis dækning af retsafgift,
samt til delvis dækning af udgift til advokat
40.070 kr. inkl. moms. Adciterede Alm. Brand A/S
har afholdt udgift til syn og skøn med i alt 9.000
kr., og der er endvidere tilkendt 35.000 kr. til udgift
til advokat.
Thi kendes for ret:
Inden 14 dage betaler sagsøgte A til sagsøgerne C og
B 250.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente
fra den 22. maj 2004 til betaling sker.
Inden samme frist betaler sagsøgte sagens omkostninger
til sagsøgerne med 60.000 kr.
Adciterede Alm. Brand A/S frifindes.
Inden 14 dage betaler sagsøgte A sagens omkostninger
til adciterede Alm. Brand A/S med 44.000 kr.
21. september 2006 - endnu ikke optrykt i FED LII
Redegørelse i henhold til retsplejelovens § 218 a,
stk. 3.
C har blandt andet forklaret, at hun arbejder som
kasseekspedient. Hun er tidligere professionel rytter
og ville på et tidspunkt gerne købe et landsted med
plads til heste. Den 31. december 2003 overtog de
den omhandlede ejendom til 1,8 mio. kr. Der er ca.
100 meter til jernbanen fra stuehuset, og de havde aldrig
købt ejendommen uden plantebælte til at dække
udsynet til jernbanen. Efter dette plantebælte er
fjernet, er der også øgede lydgener fra togene, men
det værste er, at der er frit udsyn til ejendommen fra
togene. Hun føler, at man bliver overbegloet. Efter
at de havde overtaget ejendommen, skulle de lave
nogle folde til hestene. De skulle have fjernet en ligusterhæk,
og hun talte med A om fjernelse af de to bagerste
tujabælter. De aftalte, at de skulle tale sammen,
inden arbejdet blev igangsat vedrørende tujabæltet.
Da hun en dag kom hjem fra arbejde ved 16tiden,
lå tujahegnet ned og var fældet. Hun lavede
bilag 1 og fik dagen efter sagsøgte til at skrive under
på, at det var hans ansvar og hans fejl. De var enige
om, at det måtte være en forsikringssag. Der er mange
læhegn på ejendommen – ca. 15 stk., men det er
ikke muligt at flytte de andre hegn, har planteskolen
fortalt. Det er derfor de vil have tujahegn igen, så
det passer til de øvrige hegn. Efterfølgende har de
ryddet op efter de fældede tujaer og afbrændt disse.
Der er brugt i alt ca. 100 timer herpå. Dette har sagsøgerne
selv stået for. Det var planen, der skulle
være en hestefold, men de turde ikke bruge jorden,
før syn og skøn havde været afholdt. Der er nu sået
byg og græs. Der er 4 vinduer i gavlen af stuehuset,
der har retning mod jernbanen. Der er indrettet
stuer bag disse vinduer.
A har blandt andet forklaret, at han er entreprenør
og vognmand. Han fik kontakt til Almindelig
Brand i forbindelse med hans opstart af virksomhed.
Forsikringsbetingelserne blev gennemgået med en
agent, herunder den i sagen omhandlede forsikring.
Han blev ikke gjort opmærksom på nogen begrænsning
i dækningen. Han mener ikke, at han har lånt
eller haft tujaerne i varetægt, og han har ikke fjernet
tujaerne fra ejendommen. Børge Juelskov, som var
forsikringsmægleren, mente, at der var dækning.
Hans opgave på ejendommen bestod i at flytte en tujahæk
og et læbælte. Han var ude og kigge på læbæltet
sammen med sagsøger og en af sine ansatte. De
aftalte, at det korte læhegn skulle væk og det lange
blive stående. Hans medarbejder blev sat i gang med
arbejdet, men må have misforstået opgaven. Om af-

tenen ringede C, og dagen efter kom hun med en erklæring,
som han skrev under på. Det er en klar fejl
fra hans medarbejders side, og han regnede med, at
hans forsikring dækkede. Det tager ca. 1 minut pr.
plante at få rødderne med op. Han havde læst forsikringsbetingelserne
igennem og udfyldt en skadesanmeldelse.
Poul Christensen har blandt andet forklaret, at
han er uddannet forstkandidat. Han kan vedstå sin
erklæring af 24. november 2004. Der er tale om meget
gamle træer, som er tykke i stammen. Hegnet er
meget bredt. Et sundt hegn har ca. 100 års levetid.
Det er meget tæt og isolerer for lyd og lys. Det dæmper
endvidere støjen fra jernbanen. Det vil tage ca.
30 år for små tujaplanter at opnå samme størrelse.
Vidnet kan godt forstå, at sagsøger gerne vil have
samme type træer som de eksisterende. Cyprestræer
eller Sitkagran kan tjene samme formål, men fås
ikke i stor størrelse. Det er relativt billigere, idet det
koster omkring 100 kr. pr. træ, og der skal bruges
Korsør Rets dom af 28. september 2005 (BS
463/2004) er anket af A, der har nedlagt følgende
påstande:
Principalt, “at appellanten vedrørende et erstatningsbeløb,
fastsat efter Østre Landsrets skøn, dog
mindre end det idømte, frifindes, idet Alm. Brand
A/S som adcitatus tilpligtes at afdække appellantens
erstatningsansvar og sagsomkostninger i henhold til
tegnet erhvervsansvarsforsikringspolice.
Subsidiært tilpligtes appellanten – efter rettens
skøn – at betale et beløb, mindre end det i dommen
fastsatte.
Vedrørende begge påstande er appellanten dog
pligtig til appelindstævnte Alm. Brand A/S at indbetale
selvrisiko 2.500 kr., hvilket beløb selskabet hidtil
har nægtet at modtage.”
De indstævnte, C og B, har principalt påstået appellanten
tilpligtet til disse indstævnte at betale
400.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 22.
maj 2004 til betaling sker, subsidiært stadfæstelse.
Indstævnte Alm. Brand A/S har påstået stadfæstelse,
subsidiært betaling af et mindre beløb end 250.000
kr.
Østre Landsrets dom
Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
ca. 57 træer af Sitkagran typen. Hvis der plantes nye
tujaer, vil der gå omkring 5 år, før de er lige høje og
mange år, før de bliver lige så brede som de fældede.
De udgifter, han har anført til vandingsanlæg er alene
selve udgiften til anlægget og dækker ikke udgiften
til vandforbruget. Det har været et stort arbejde
at rydde op og foretage afbrænding af de fældede tujaer.
Et timeforbrug på 100 timer lyder rimeligt, og
man kunne sagtens bruge mere tid end det. Der er
formentlig tale om to dages arbejde med at samle
sammen og foretage afbrænding for en person med
en traktor. Sitkagran giver et lysere skær end tujaer.
De er ca. to meter høje, og der er et stort arbejde ved
plantningen. Udgiften er ca. 100 kr. pr. plante eksklusive
moms samt udgift til plantning. Derudover
kommer udgift til ukrudtsdæmpning. I alt vil han anslå
udgiften ved Sitkagran til 16.000 kr. + moms
samt 5.000 kr. til vanding. I alt ca. 20.000 kr. +
moms. Sitkagran vokser hurtigere end tujaer. De vil
være ca. 15 år om at nå højden på 6 meter.
Der er i landsretten afgivet forklaringer af A, C og
skønsmanden Poul Christensen, der alle i det væsentlige
har forklaret som for byretten.
Indstævnte Alm. Brand A/S har for landsretten
yderligere gjort gældende, at forsikringsdækning tillige
er undtaget efter forsikringsbetingelsernes pkt.
160.60, jf. pkt. 160.10, hvorefter forsikringen ikke
dækker ansvar for skade på ting, som sikrede har påtaget
sig at bearbejde eller behandle.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure
for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Dommerne Karsten Bo Knudsen og Katja Høegh udtaler:
Appellantens medarbejder har, som følge af en misforståelse,
fældet de i sagen omhandlede thujatræer,
som dannede hegn blandt andet for støj og udsyn
fra togene på strækningen mellem København og
Korsør. Appellanten har som arbejdsgiver anerkendt
erstatningspligten for den begåede fejl.
De indstævnte C og B må herefter have krav på
at få dækket udgifterne til etablering af et thujahegn
svarende til det, som fejlagtigt blev fældet. Udgifterne
hertil er af skønsmanden blevet anslået til
540.000 kr. excl. moms.
21. september 2006 - endnu ikke optrykt i FED LIII

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
De indstævnte C og B har nedlagt påstand om betaling
af 400.000 kr.
Vi finder ikke grundlag for at nedsætte dette beløb,
og vil som følge heraf give disse indstævnte medhold
i deres principale påstand.
Appellantens medarbejder har ved en fejl fældet
de i sagen omhandlede thujatræer og derefter efterladt
dem på ejendommen. Arbejdet med oprydning
og afbrænding af de fældede thujatræer er efterfølgende
udført af de indstævnte C og B.
Da den blotte fældning af thujatræerne under de
foreliggende omstændigheder hverken kan betegnes
som varetægt, besiddelse eller påtaget bearbejdning
eller behandling af thujatræerne som omhandlet i
forsikringsbetingelserne, findes indstævnte Alm.
Brand A/S ikke at kunne afslå forsikringsdækning
under henvisning til forsikringsbetingelserne pkt.
160.50 og pkt. 160.60, jf. pkt. 160.10.
Dommer B. O. Jespersen udtaler:
Efter et samlet skøn over sagens omstændigheder finder
jeg ikke grundlag for at fastsætte erstatningen til
de indstævnte, C og B, til et højere beløb end bestemt
af byretten.
Jeg finder endvidere af de grunde, der er anført af
byretten, at appellanten, A, på skadestidspunktet
har sat sig i besiddelse af thujahegnet eller haft det i
sin varetægt i forsikringsbetingelsernes forstand, og
21. september 2006 - endnu ikke optrykt i FED LIV
at forholdet derfor er undtaget fra forsikringsdækning,
jf. forsikringsbetingelserne pkt. 160.50, jf. pkt.
160.10.
Jeg stemmer derfor i det hele for at stadfæste byrettens
dom.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
I sagsomkostningsbeløbet til de indstævnte, C og
B, indgår et beløb på 24.660 kr. i retsafgift og
17.380 kr. i skønsomkostninger.
I sagsomkostningsbeløbet til appellanten, A, indgår
et beløb på 27.040 kr. i retsafgift.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom ændres, således at appellanten, A
skal betale 400.000 kr. med tillæg af procesrente fra
den 22. maj 2004 til de indstævnte, C og B.
I sagsomkostninger for begge retter skal appellanten,
A, til de indstævnte, C og B, betale 140.000 kr.
Alm. Brand A/S tilpligtes at friholde appellanten,
A, for det pålagte erstatningsbeløb med fradrag af
selvrisiko 2.500 kr., samt for sagsomkostningerne til
C og B.
Alm. Brand A/S skal i sagsomkostninger for begge
retter betale 100.000 kr. til appellanten.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne
doms afsigelse.