Lyset, facaden og rummet - Lysnet

Lyset, facaden og rummet
- af Merete Madsen og Jens Christoffersen
I udkastet til de nye energibestemmelser, der er sendt i høring frem til 1. september 2004, er der bl.a. lagt op
til en bedre udnyttelse af dagslyset i bygninger. Anledningen er ikke dagslysets kvaliteter og arkitektoniske
potentiale som sådan, men derimod et nødvendigt behov for at reducere bygningernes samlede energiforbrug
med 25-30% i forhold til målet i de nugældende bestemmelser. Det stiller øgede krav til de projekterende.
Fremover skal bygningerne bl.a. planlægges og udformes således, at dagslyset i størst mulig udstrækning
dækker belysningsbehovet i rum.
Lys nok?
Spørgsmålet om der er lys nok ved en arbejdsplads eller i et rum er i virkeligheden ret komplekst. Svaret
afhænger i lige så høj grad af rummets luminans- og kontrastforhold samt adaptation, behov og ønsker for
den enkelte person, som det afhænger af, hvor meget lys der rent målbart er et givet sted. De gældende
myndighedskrav er imidlertid udtryk for, hvor meget lys der skal være i forbindelse med givne arbejdsopgaver
og rum. Gode belysningsforhold skabes således ikke alene ved at opfylde myndighedernes krav. Kravene
må overholdes som dele af en samlet helhed, der skaber en meningsfuld belysningsmæssig og rumlig
komposition.
Vinduet som lyskilde
Mødet mellem lys og materiale afgør, hvad vi ser og hvordan vi ser det. Vinduets størrelse, placering og
udformning er bestemmende for karakteren af det dagslys, der kommer ind i rummet og dermed for
helhedsbeskrivelsen af rummets størrelse, form og atmosfære. Dagslyset har en række kvaliteter, som ikke
alene kan opnås ved kunstig belysning. Det adskiller sig ved at have større variation i styrke, farve og retning
– ikke blot i løbet af dagen og året, men også fra det ene øjeblik til det andet.
Pas på de dybe rum
Arbejdsrum skal være vel belyste, står der i bygningsreglementet, med en vejledende tilføjelse om, at:
”Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet…”.
Dette gælder kun almindeligt’ proportionerede rum og med nutidens øgede glasarealer og tendens til åbne,
dybe rum, er denne retningslinie blevet misvisende - et rum med lysåbning fra gulv til loft og en rumhøjde på
2,5 meter bør ikke være 25 meter dybt. Dagslyset aftager nemlig meget hurtig ind efter i rummet. Figur 01.
viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 %
af facadens areal. Forskellen mellem dagslysniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er
rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden.
90% glas
20% glas
20% glas
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Afstand fra vindue, m
Fig. 01. Dagslyskruver
90% glas
Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et
vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linie
midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige
areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem
belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er
rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden.
30
25
20
15
10
5
2
Dagslysfaktor, %
Snit
By og Byg Anvisning 203
10,000 Lux
200 Lux
DF= 200 x100 = 2%
10,000
Fig. 02. Dagslysfaktor
By og Byg Anvisning 203
Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget dagslys
der er inde i forhold til ude. Når belysningsstyrken
er 10.000 lux på vandret i det fri og 200 lux i et
punkt af et plan i rummet, er dagslysfaktoren i
punktet 2 %.
1/3

Som alternativ til de vejledende forhold mellem gulv- og vinduesareal, angiver Arbejdstilsynet at dagslysforholdene:
”efter omstændighederne anses for forsvarlige, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en
dagslysfaktor på 2% ved arbejdspladserne”. Tilbage til figur 01. ses det, at dagslysfaktoren er større end 2 % i
en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren
er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion
fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering.
Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider, er der grænser for, hvor dybe
rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder.
Der er ligeledes grænser for, hvor tæt to eller flere bygningskroppe bør være på hinanden i forbindelse med et
atrium, hvis det skal fungere som en ’lysgård’. Og man skal være opmærksom på, at selve glasoverdækningen
i et atrium tager en betydelig del af det tilgængelige dagslys, hvilket kan resulterer i, at rummene i de
tilstødende bygninger bliver ’underbelyste’. Dette kan imødegås på flere måder, bl.a. ved at proportionere atriet
hensigtsmæssigt, anvende afskærmninger, vælge overflader med hensigtsmæssige farver og reflektanser
samt ved at anvende varierende vinduesarealer i de tilstødende bygninger.
Husk solafskærmning
Solafskærmning handler ikke kun om at undgå overophedning; det handler i mindst lige så høj grad om at
undgå blænding. Det er især vanskeligt i Norden pga. de lave solhøjder. Generelt bør afskærmningen kunne
reguleres i forhold til de varierende behov for tilskud af lys og varme. Den skal kunne udelukke direkte sollys
og reducere blænding fra vinduerne. Ønskes høj dagslysudnyttelse og frit udsyn bør afskærmningen kunne
reguleres eller helt fjernes. En afskærmning må ikke udelukke så meget dagslys, at det er nødvendig at
tænde for den kunstige belysning. Valget af afskærmningstype bliver derfor en afvejning af mange forhold,
bl.a. vinduesorientering, lokalets anvendelse, syns- og blændingsforhold, termiske forhold, energimæssige
overvejelser samt arkitektoniske hensyn.
Projekteringsredskaber
Dagslysfaktoren skal bestemmes ved egentlige dagslysberegninger, men herudover er der nogle enkle redskaber
til skitsering af et rums dagslysforhold tidligt i projekteringsfasen. Fastlæggelsen af et rums himmelgrænseplan
er bl.a. et lettilgængeligt redskab til at vurdere dagslyset i skitserede rum- og facadeudformninger.
Himmelgrænseplanet definerer grænsefladen mellem de områder i rummet, som modtager direkte dagslys
(fra himlen), og områder, der kun modtager reflekslys fra omgivelserne og/eller rummets egne flader. Det giver
en god fornemmelse af dagslysets fordeling i rummet, blot man husker at dagslyset aftager ind ad i rummet. En
anden simpel tommelfingerregel er, at der i et rum med sidelys almindeligvis vil være tilstrækkeligt dagslys til
en fast arbejdsplads i en afstand fra vinduet svarende til 2 gange vinduets (overkantens) højde over gulvet.
Endelig er fastlæggelse af sollysets indstråling i et rum på særlige tidspunkter af året et godt redskab. Normalt
vil det dreje sig om solhøjderne ved sommer- og vintersolhverv samt ved jævndøgn. Det giver en fornemmelse
af, hvilke flader der kan give anledning til meget høje luminanser, store kontrastspring og generende blænding.
I en arbejdssituation vil sollys på et arbejdsobjekt (f.eks. en edb-skærm) ofte gøre synsarbejdet vanskeligt og
ubehageligt. På andre flader kan det direkte sollys derimod være stimulerende. Direkte sollys giver en konkret
fornemmelse af tiden og det giver bygningen og rummet et særligt liv, men det bør ikke forstyrre synligheden
eller give ubehag for de mennesker, der skal være i rummet til daglig.
Dagslyset laves sjældent om
Hverdagslivets dagslysforhold afhænger af rummet, bygningens og byernes proportionering. Derfor
træffer arkitekter, bygherrer og andre, meget tidligt i projekteringsforløbet, nogle afgørende valg i forhold til
dagslysforholdene for de mennesker der skal være i bygningerne og rummene. Valget af disse menneskers
daglige belysningsforhold bliver især afgørende ved det, at klimaskærmen sjældent laves ret meget om i en
bygnings levetid.
Referenceliste:
Arbejdstilsynet. (1999). Dispensationer og fortolkning af regler inden for faste arbejdssteders indretning ved
projekteret byggeri (At-cirkulæreskrivelse nr. 3/1999). København.
Boligministeriet. (1995). Bygningsreglement 1995. København.
Dansk Standard. (1997). Kunstig belysning i arbejdslokaler (5. udg.) (DS 700:1997). København.
2/3

By og Byg Resultater 013. (2001). Arkitektur, energi og dagslys. Undersøgelse af syv bygninger.
By og Byg Resultater 031. (2004). Lyset i skolen. Effektiv belysning med høj dagslysundnyttelse.
By og Byg Anvisning 203. (2002). Beregning af dagslys i bygninger.
Nærværende er skrevet som en artikel til Arkitekten i efterår 2004.
Jens Christoffersen er Civilingeniør, ph.d. og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen
for Sundhed og Komfort
Merete Madsen er Arkitekt maa, ph.d. og adjunkt ved faget belysning på Kunstakademiets Arkitektskole.
3/3