Lyset, facaden og rummet - Lysnet

lysnet.com

Lyset, facaden og rummet - Lysnet

Lyset, facaden og rummet

- af Merete Madsen og Jens Christoffersen

I udkastet til de nye energibestemmelser, der er sendt i høring frem til 1. september 2004, er der bl.a. lagt op

til en bedre udnyttelse af dagslyset i bygninger. Anledningen er ikke dagslysets kvaliteter og arkitektoniske

potentiale som sådan, men derimod et nødvendigt behov for at reducere bygningernes samlede energiforbrug

med 25-30% i forhold til målet i de nugældende bestemmelser. Det stiller øgede krav til de projekterende.

Fremover skal bygningerne bl.a. planlægges og udformes således, at dagslyset i størst mulig udstrækning

dækker belysningsbehovet i rum.

Lys nok?

Spørgsmålet om der er lys nok ved en arbejdsplads eller i et rum er i virkeligheden ret komplekst. Svaret

afhænger i lige så høj grad af rummets luminans- og kontrastforhold samt adaptation, behov og ønsker for

den enkelte person, som det afhænger af, hvor meget lys der rent målbart er et givet sted. De gældende

myndighedskrav er imidlertid udtryk for, hvor meget lys der skal være i forbindelse med givne arbejdsopgaver

og rum. Gode belysningsforhold skabes således ikke alene ved at opfylde myndighedernes krav. Kravene

må overholdes som dele af en samlet helhed, der skaber en meningsfuld belysningsmæssig og rumlig

komposition.

Vinduet som lyskilde

Mødet mellem lys og materiale afgør, hvad vi ser og hvordan vi ser det. Vinduets størrelse, placering og

udformning er bestemmende for karakteren af det dagslys, der kommer ind i rummet og dermed for

helhedsbeskrivelsen af rummets størrelse, form og atmosfære. Dagslyset har en række kvaliteter, som ikke

alene kan opnås ved kunstig belysning. Det adskiller sig ved at have større variation i styrke, farve og retning

– ikke blot i løbet af dagen og året, men også fra det ene øjeblik til det andet.

Pas på de dybe rum

Arbejdsrum skal være vel belyste, står der i bygningsreglementet, med en vejledende tilføjelse om, at:

”Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet…”.

Dette gælder kun almindeligt’ proportionerede rum og med nutidens øgede glasarealer og tendens til åbne,

dybe rum, er denne retningslinie blevet misvisende - et rum med lysåbning fra gulv til loft og en rumhøjde på

2,5 meter bør ikke være 25 meter dybt. Dagslyset aftager nemlig meget hurtig ind efter i rummet. Figur 01.

viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 %

af facadens areal. Forskellen mellem dagslysniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er

rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden.

90% glas

20% glas

20% glas

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Afstand fra vindue, m

Fig. 01. Dagslyskruver

90% glas

Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et

vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linie

midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige

areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem

belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er

rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden.

30

25

20

15

10

5

2

Dagslysfaktor, %

Snit

By og Byg Anvisning 203

10,000 Lux

200 Lux

DF= 200 x100 = 2%

10,000

Fig. 02. Dagslysfaktor

By og Byg Anvisning 203

Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget dagslys

der er inde i forhold til ude. Når belysningsstyrken

er 10.000 lux på vandret i det fri og 200 lux i et

punkt af et plan i rummet, er dagslysfaktoren i

punktet 2 %.

1/3


Som alternativ til de vejledende forhold mellem gulv- og vinduesareal, angiver Arbejdstilsynet at dagslysforholdene:

”efter omstændighederne anses for forsvarlige, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en

dagslysfaktor på 2% ved arbejdspladserne”. Tilbage til figur 01. ses det, at dagslysfaktoren er større end 2 % i

en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren

er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion

fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering.

Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider, er der grænser for, hvor dybe

rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder.

Der er ligeledes grænser for, hvor tæt to eller flere bygningskroppe bør være på hinanden i forbindelse med et

atrium, hvis det skal fungere som en ’lysgård’. Og man skal være opmærksom på, at selve glasoverdækningen

i et atrium tager en betydelig del af det tilgængelige dagslys, hvilket kan resulterer i, at rummene i de

tilstødende bygninger bliver ’underbelyste’. Dette kan imødegås på flere måder, bl.a. ved at proportionere atriet

hensigtsmæssigt, anvende afskærmninger, vælge overflader med hensigtsmæssige farver og reflektanser

samt ved at anvende varierende vinduesarealer i de tilstødende bygninger.

Husk solafskærmning

Solafskærmning handler ikke kun om at undgå overophedning; det handler i mindst lige så høj grad om at

undgå blænding. Det er især vanskeligt i Norden pga. de lave solhøjder. Generelt bør afskærmningen kunne

reguleres i forhold til de varierende behov for tilskud af lys og varme. Den skal kunne udelukke direkte sollys

og reducere blænding fra vinduerne. Ønskes høj dagslysudnyttelse og frit udsyn bør afskærmningen kunne

reguleres eller helt fjernes. En afskærmning må ikke udelukke så meget dagslys, at det er nødvendig at

tænde for den kunstige belysning. Valget af afskærmningstype bliver derfor en afvejning af mange forhold,

bl.a. vinduesorientering, lokalets anvendelse, syns- og blændingsforhold, termiske forhold, energimæssige

overvejelser samt arkitektoniske hensyn.

Projekteringsredskaber

Dagslysfaktoren skal bestemmes ved egentlige dagslysberegninger, men herudover er der nogle enkle redskaber

til skitsering af et rums dagslysforhold tidligt i projekteringsfasen. Fastlæggelsen af et rums himmelgrænseplan

er bl.a. et lettilgængeligt redskab til at vurdere dagslyset i skitserede rum- og facadeudformninger.

Himmelgrænseplanet definerer grænsefladen mellem de områder i rummet, som modtager direkte dagslys

(fra himlen), og områder, der kun modtager reflekslys fra omgivelserne og/eller rummets egne flader. Det giver

en god fornemmelse af dagslysets fordeling i rummet, blot man husker at dagslyset aftager ind ad i rummet. En

anden simpel tommelfingerregel er, at der i et rum med sidelys almindeligvis vil være tilstrækkeligt dagslys til

en fast arbejdsplads i en afstand fra vinduet svarende til 2 gange vinduets (overkantens) højde over gulvet.

Endelig er fastlæggelse af sollysets indstråling i et rum på særlige tidspunkter af året et godt redskab. Normalt

vil det dreje sig om solhøjderne ved sommer- og vintersolhverv samt ved jævndøgn. Det giver en fornemmelse

af, hvilke flader der kan give anledning til meget høje luminanser, store kontrastspring og generende blænding.

I en arbejdssituation vil sollys på et arbejdsobjekt (f.eks. en edb-skærm) ofte gøre synsarbejdet vanskeligt og

ubehageligt. På andre flader kan det direkte sollys derimod være stimulerende. Direkte sollys giver en konkret

fornemmelse af tiden og det giver bygningen og rummet et særligt liv, men det bør ikke forstyrre synligheden

eller give ubehag for de mennesker, der skal være i rummet til daglig.

Dagslyset laves sjældent om

Hverdagslivets dagslysforhold afhænger af rummet, bygningens og byernes proportionering. Derfor

træffer arkitekter, bygherrer og andre, meget tidligt i projekteringsforløbet, nogle afgørende valg i forhold til

dagslysforholdene for de mennesker der skal være i bygningerne og rummene. Valget af disse menneskers

daglige belysningsforhold bliver især afgørende ved det, at klimaskærmen sjældent laves ret meget om i en

bygnings levetid.

Referenceliste:

Arbejdstilsynet. (1999). Dispensationer og fortolkning af regler inden for faste arbejdssteders indretning ved

projekteret byggeri (At-cirkulæreskrivelse nr. 3/1999). København.

Boligministeriet. (1995). Bygningsreglement 1995. København.

Dansk Standard. (1997). Kunstig belysning i arbejdslokaler (5. udg.) (DS 700:1997). København.

2/3


By og Byg Resultater 013. (2001). Arkitektur, energi og dagslys. Undersøgelse af syv bygninger.

By og Byg Resultater 031. (2004). Lyset i skolen. Effektiv belysning med høj dagslysundnyttelse.

By og Byg Anvisning 203. (2002). Beregning af dagslys i bygninger.

Nærværende er skrevet som en artikel til Arkitekten i efterår 2004.

Jens Christoffersen er Civilingeniør, ph.d. og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen

for Sundhed og Komfort

Merete Madsen er Arkitekt maa, ph.d. og adjunkt ved faget belysning på Kunstakademiets Arkitektskole.

3/3

More magazines by this user
Similar magazines