det er en PDF-fil og - Jørgen Rabøl

min opfattelse af dagtrækket. Hesseløs omrids inspirerede også min fantasi (Fig.7). Det
var med stor sorg, at jeg i 1971 indså, at det måtte høre op. Det sidste bestyrer-par, vi
stiftede bekendskab med, Svend og Grete, var kropumulige, blandede sig i alt og gjorde
livet surt for de sidste ringmærkere Ole Tønder, Finn Dalberg og Hans-Ulrik Skotte
Møller i 1970 og 71. Derfor var Arne og jeg allerede i 1970 startet op på Christiansø,
men det er en hel anden historie, der følger senere.
Figur 6: Dagtræk af finker på Hesselø med forskellige vindretninger
Figur 7: Hesselø i forskellige forklædninger. Flaskens ånd minder noget om den navnkundige
bådfører Thomas Rasmussen
Hesselø var mit første møde med store mængder af trækkende og især rastende fugle. Det
var vi slet ikke vant til i Nyborg. Det var bare helt overvældende. Ved Nyborg havde vi
da set enkelte Vendehals, Ringdrossel og Hortulan, men på Hesselø vrimlede det på det
nærmeste med dem. Alene i foråret 1969 ringmærkede vi således 110, 40 og 40,
henholdsvis. Det var helt vildt mange, og det ser man stadigvæk ikke andre steder i
fædrelandet. Da jeg mange år senere – i 2004 og 2005 – vendte tilbage til Hesselø på
nogle korte besøg var der stadigvæk denne magiske stemning over øen omend ikke
24