det er en PDF-fil og - Jørgen Rabøl

året før lavet et lignende forsøg om foråret med Hesselø-fugle, der blev faseforskudt 8
timer den anden vej til et sted i Alberta, Canada. Disse fugle var NNØ-orienterede,
medens kontrollerne var N-orienterede. Resultatet er svært at tyde: Storcirkel-kursen
mod Danmark er NNØ-NØ, så det ku det jo være, men det ku også være den samme
orientering som hos kontrollerne. Sammenholdt med de først omtalte forsøg er det dog
den sidste fortolkning, der forekommer mest oplagt. I min 1988-bog (side 45-46, Fig.36)
har jeg været inde på nogle lignende tanker (der vist stammer fra Emlen og Keeton), at
faseforskydninger i Brevduers indre ur kan bruges til at finde ud af om, duerne navigerer
efter Solen, eller de kun bruger denne som et kompas. Det udtænkte forsøg tyder helt
klart på det sidste, men som med stjernerne kan man formentlig ikke gennem en
faseforskydning af det indre ur bilde fuglen ind, at den er forflyttet geografisk. Hvis
fuglene bruger tiden på et indre ur til at bestemme om de er Ø eller V for et ønsket mål,
så må denne tid være ustilbar, for systemet virker ikke, hvis klokken drifter og snart
falder i hak med stedlig tid.
(4) I kapitlet Trækvillighed – hvad det så end er og betyder har jeg kort omtalt nogle
forsøg med to Rødstjerte på Chr.ø. I filen Rstj har jeg skrevet følgende:
Et muligt navigatorisk respons af en Rødstjert på forårstrækket
I foråret 1978 lavede jeg forsøg med to Rødstjerte fanget som trækgæster på Chr.ø. De
stod i hvert sit bur med frit udsyn på bakken ved Slottet, og burene var orienteret med
den lange ende N/S. Der var fire siddepinde på tværs øverst i buret, og fotocellerecording
(Miniscript Z skriver) langs både den N- og S-ligste pind. Så der blev
registreret både N- og S-aktivitet og derfor også total aktivitet (antal streger i 6 min.s
perioder). Der er her set på total aktivitet. En han stod uafbrudt i bur fra 4 maj til 4 juni
inkl. med manglende recording 7 maj og 0 akt. 22 maj, i alt n = 30. En hun stod i fra 18
maj til 3 juni inkl., i alt n = 16.
Forsøgene er omtalt i rapporten Rabøl, J. 1989: Influence of weather, especially
wind(direction), on the outdoor migratory activity of caged Redstarts Phoenicurus
phoenicurus, Robins Erithacus rubecula, and Garden Warblers Sylvia borin. –
Institute of Population Biology, Copenhagen. Heri fremgår, at der blev registreret to
“slags” aktivitet: 1) the late evening/early night peak og 2) the midnight activity i de 2
timer omkring midnat. Der er her fokuseret på starten af 1), der som oftest - efter en
forudgående lang periode med 0 akt. - pludselig går heftigt i gang. D.v.s. der er næsten
altid en skarp, velmarkeret start.
Den interessante observation er nu, at hunnen starter tidligere og tidligere – faktisk ca.
7 min. tidligere hver dag (baseret på regression) til trods for at solnedgangen falder
senere og senere med i snit 1.5 min. pr. Dag. Så i forhold til solnedgangen starter
aktiviteten altså hver aften ca. 8.5 min. tidligere end foregående aften).
Hannen starter i snit (regression) 0.6 min. senere hver dag. På forhånd ville jeg
forvente en mixtur af indflydelse på aktivitets-start fra både dato og
solnedgangstidspunkt – og det viser hannen så også. Men hunnen opfører sig klart nok
remarkabelt, og der melder sig spørgsmålet om hvorfor. 1) Er starten f.eks. koblet til
aktiviteten/træk-motivationen, således at stor aktivitet er bound til at give tidlig start,
eller 2) er der tale om et navigatorisk Ø/V response, hvor den tidligere og tidligere start
32