det er en PDF-fil og - Jørgen Rabøl

Med en vis basis i genfund af ringmærkede fugle forventede jeg, at Havesangere,
Rødstjerte og Brogede Fluesnappere fanget ved Blåvand om efteråret var norske
ynglefugle først på vej mod SSØ til Danmark og Nordtyskland, herfra bøjende af mod
SV til Spanien, og så herfra tagende kursen mod SSØ til vinterkvarteret i Ghana og
Nigeria.
Hvis de unge fugle kompas-orienterede, skulle de være SSØ-orienterede både på
fangststedet Blåvand og på tilflytningstedet Ottenby. Hvis de koordinat-navigerede mod
et intermediært mål i Tyskland burde de derimod være SV-orienterede efter forflytningen
til Ottenby. Hvis de derimod navigerede mod vinterkvarteret burde være ca. S til SSVorienterede
både i Blåvand og stort set det samme – en anelse vestligere - efter
forflytningen på Ottenby.
Fokus var på Havesangerne fanget i Blåvand. Ved hjælp af en ikke ganske dirkefri
data-behandling lykkedes det mig at påvise, at den SSØ-lige tragt-orientering ved
Blåvand var forskellig fra den SV-lige orientering på Ottenby (Rabøl 1969b). Forskellen
var statistisk signifikant for de noget manipulerede Chi-square tests. Set i bagspejlet er
jeg ikke så stolt over den valgte data-behandling, men kendskabet til cirkel-statistik var
ikke så udbredt i disse tider. Batschelet (1965) var ganske ny, og først året efter lærte jeg
den at kende. Havde jeg valgt at fokusere på samtlige forsøg med en beregnet
gennemsnitsretning pr. fugl og uden hensyn til de enkelte fugles concentrationer, var jeg
endt med en sample mean vector for Blåvands-fuglene på 177º- 0.623*** (n = 19), og for
Ølands-forflytningerne på 194º – 0.405* (n = 21). Forskellen på 17º grader er ganske
givet ikke statistisk signifikant. Det samme gælder for de to sub-set med en concentration
(hos de enkelte fugle) på mindst 0.20. Her er sample mean vectorerne henholdsvis 165º –
0.667* (n = 10) og 200º – 0.652* (n = 10). Jeg har ikke testet om forskellen på 35º er
signifikant, men den ligger i hvert fald og tipper omkring, hvad man kan stole på.
Gærdesangerne og de Rødryggede Tornskader fanget i Ottenby viste i princippet de
samme kompenserende tendenser: Ved Ottenby og Blåvand var gennemsnitsretningerne
henholdsvis 184º og 169º (Gærdesanger), og 171º og 146º (Tornskade). Selv om
forskellene ikke var signifikante, gik de i den rigtige, d.v.s. den kompenserende retning.
Der var således basis for entusiasme og vilje til at fortsætte tragt-forsøgene og de
geografiske forflytninger, og stridsmanden/kværulanten J. Rabøl havde det herligt: Jeg
var røget ind i et nyt minefelt. Først havde jeg sat mig op mod de danske autoriteter og
proklameret eksistensen og signifikansen af et aktivt modvindstræk. Nu satte jeg mig op
mod den resterende verdens autoriteter, der havde generaliseret Perdecks Stære-forsøg
til, at unge fugle ikke kan navigere – og slet ikke mod et sted, hvor de ikke havde været
før.
11. Antallet af uafhængige hop i tragten
I 1969-artiklen havde jeg ikke nogen eksakt oversættelses-nøgle, der kunne transformere
graden af blæk-sværtning (det mere eller mindre sammensmeltede antal blæk-spor på
trækpapiret) til antal hop af trækfuglen i tragten. Derfor havde jeg heller ikke noget
eksakt mål for spredningen af retninger omkring gennemsnitsretningen.
28