tupilakosaurus - Print matters!

Pia Arke. Telegrafi. 1996
Midt i det hele står Samuel
Morse (1791-1872), amerikansk
portrætmaler og opfinder
af morsekoden og elektrisk
telegrafi – af det græske “tele”
(fjern) og “grafein” (skrive);
altså fjernskrivning eller kommunikation
over lang afstand.
Ordet minder om fotografi – af
græsk “fos” (lys) – som ofte
er blevet brugt som historisk
dokumentation for faktiske
hændelser.
Det sort-hvide fotografi af
Morse-statuen, der står i
Central Park i New York, er
det eneste Pia Arke selv har
taget på en rejse til byen.
Resten af fotografierne, farvet
blå af kunstneren, fortæller
om den rejse, manden på
billederne foretog i slutningen
af 1940’erne fra Danmark til
Grønland for at arbejde som
telegrafist.
Manden er placeret ved siden
af Morse; den ene på en sokkel,
den anden på en klippe,
fotograferet lidt nedefra.
Begge poserer og skuer mod
noget i det fjerne. De to fotografier
er centrum i serien,
som symmetrisk folder sig ud
med otte fotografier på hver
side, der så at sige spejler sig i
hinanden.
Umiddelbart er der en logisk
modsætning mellem fotografierne
på hver side. Særligt i
første række, hvor manden
på den ene side holder om
to danske kvinder og på den
anden side om to grønlandske
kvinder. Vandets stille,
skarpe spejling af landskabet.
Billedet af huset set udefra,
og billedet set indefra huset
og ud.
44
Men jo længere man kommer
ud i rækkerne, bliver
de gentagne modsætninger
mere og mere et spørgsmål om
form snarere end betydning.
Telegrafmast og skibsmast;
skibsreb og telegraftråde; husmoren
der bøjer sig hen over
bordet, og fangeren der bøjer
sig hen over sin kajak; skibsstævn
og mandens siddende
krop. Modsætningerne er
formmæssig, noget der ligner
hinanden, men det er ikke
givet, hvad forbindelsen mellem
dem betyder. Den givne,
logiske spejling forvrænges
og udvider modsætningernes
rummelighed.
Serien fortæller en historie
om en anden, på samme måde
som etnografer – fra græsk
“ethnos” (folk) – har fortalt om
grønlænderne. Den anden er
blot her en ung, hvid mand,
som traditionelt repræsenterer
den position, hvorfra der
er blevet set, opdaget, erobret
og beskrevet. Det er ikke længere
entydigt, hvem der ser på
hvem.
Arke har betegnet fotografiet
som en vigtig del af det
koloniale sprog, fordi det har
været brugt som dokumentation
for erobringen af fjerne
egne. I Telegrafi betvivles den
autoritet af fotografierne selv.
Mette Jørgensen
Pia Arke. Nalunaarasu-
Qeqqaniippoq Samuel Morse (1791-
1872), amerikamiu inuit kiinaannik
qalipaasartoq, toornerit titarnerillu
atorlugit nalunaarasuarnermik
(morsernermik) aamma innaallagiaq
aqqutigalugu nalunaarasuarnermik
nassaartoq – telegrafi – grækerit
oqaasiannit “tele” (ungasissoq)
aamma “grafein” (allanneq); tassa
ungasissumut allanneq imaluunniit
ungasikkaluaqisumut attaveqarneq.
Oqaatsimut assingutinnarpoq
fotografi (assiliineq) – grækerit
oqaasiannit “fos” (qaamaneq) – amerlaqisutigut
pisimasuinnut oqaluttuarisaanermut
uppernarsaatitut
atorneqarajuttoq.
Morsemut eqqaassutissap, New
Yorkimi Central Parkimiittup, assinga
qalipaateqanngitsoq tassatuaavoq
assi Pia Arkep illoqarfimmut
tikeraarnermini nammineq assilisatuaa.
Assit sinneri, assiliisumit
namminermit tungujuartunngortinneqarsimasut,
oqaluttuarput angutip
assilineqarsimasup nalunaarasuartaaserisutut
sulissalluni 1940-kkut
naalerneranni Danmarkimiit Kalaallit
Nunaaliarneranik.
Morsep saniani qeqarpoq angut;
aappaa eqqaassutissap sukaani
aappaalu ujaqqami, atikannianniit
assilisaq. Tamarmik inississimapput
sumut ungasissumut isigisutut.
Assini uiguleriittuni assit taakku
marluk qitiupput, illugiiffaarissumik
tamarmik assinik arfineq pingasunik
avatangerneqarsimallutik, soorlulusooq
imminnut tarrarsortut.
Imaaliinnarlugu paasigaanni assit
avatangiisut naleqquttumik illuatungiliipput.
Pingaartumik siullerni,
angutip arnat qallunaat marluk
illugiissillugit eqisimaarai aappaanilu
kalaallit arnat marluk eqisimaarlugit.
Immap qatsungasup nunamik tarranitsitsinera.
Illup silataaniit assinga,
illullu iluaniit isikkiviata assinga.