tupilakosaurus - Print matters!

Pia Arke. Uden titel (annoterede fotoserier fra
Thule og Scoresbysund). 1990’erne-2000’erne
Vi ser en række fotos fra forskellige
steder i Grønland. Det er steder, der
både i Pia Arkes egen personlige
historie og i Grønlands historie som
sådan har haft betydning. Nogle
fotos er historiske fotos, som Arke
benytter som en del af sin strategi
til at få historien til at spille med i
værket, og nogle har hun selv taget.
Der er deres forskelligheder til trods
et enkelt fællestræk mellem alle
serierne. De fungerer som dokumentation.
Det er analoge fotografier,
som har som deres forudsætning,
at sådan så der virkelig ud på dette
sted og på dette tidspunkt. Måske
kan man sige, at stederne er blevet
registreret med disse fotografier.
De fleste er sort-hvide fotos, lidt
tørre i udtrykket, hvilket passer
meget godt til deres funktion som
fotografisk dokument.
Det er fotos fra Umanaq (Thule) i
Nordvestgrønland og fra Ittoqqortoormiit
(Scoresbysund) i Nordøstgrønland.
Thule Air Base er et navn,
der er synonymt med amerikanernes
militære tilstedeværelse i Grønland,
og det bærer på associationer til den
kolde krig, B52-bombefly med atombevæbning
og den ubehagelige sag
om tvangsforflytning af Umanaqstammen
til Quaanaaq længere
mod nord. Ittoqqortoormiit er det
nuværende navn på Scoresbysund,
det sted i Nordøstgrønland, hvor
Arke voksede op. Der er oven i købet
billeder af familiens hus.
Med sin sædvanlige mangel på
respekt for de konventioner, som
kunstinstitutionen dikterer – eksempelvis
at man ikke skriver på
rammen af billedet … og da bestemt
ikke på selve billedet – har Arke
givet nogle af sine fotos en særlig
dimension. I rammen af billederne
er der beskrivelser fra noget, der
lyder som logbøger eller dagbøger
med tekst, der gengiver kortfattet og
præcis information om de steder, der
er afbildet. Nærmest militærisk som
en opdagelsesrejsende, der afrapporterer
sit første møde med nyt land.
Men Arkes dokumentation af sin
egen historie på dette sted afdramatiserer
begivenhederne temmelig
meget. Hun har som sagt
endda skrevet, hvad der er hvad på
enkelte af billederne. Som om den
50
dramatiske natur var et postkort fra
Mallorca med et “her bor vi” afbildet
med et kryds! Og det var lige netop
det, de gjorde. Altså, de mennesker,
der boede der i forvejen. De havde
sådan set opdaget landet længe før,
den dominerende og kontrollerende
kommentatorstemme i rammen af
billederne fik noget at skulle have
sagt. Men det var ikke uden betydning,
at de kom, amerikanerne, med
deres stormagtspolitiske interesser
og danskerne med deres økonomiske
forhåbninger til gevinster i undergrunden
i form af olie eller mineraler.
Det bedste eksempel er måske
billedet af det markante forbjerg i
Umanaq, hvor den lokale befolkning
blev tvangsforflyttet for at gøre
plads for Thule Airbase. En sag, som
kørte ved domstolene i Danmark fra
1985 til 2003.
Men den tilstedeværelse, som
billederne dokumenterer, ender
alligevel som en rest; et dødt minde
om svunden foretagsomhed, som
nu er blevet til rester af frugtesløse
forsøg på at fravriste det genstridige
Arktis dets rigdomme. Der ligger
en petroleumslampe på den stenede
jord, og den har ligget der længe.
Teksten i randen af billedet taler om
barakker, operationer og “desirable
arrangement for locations.”
Det er alt sammen overstået nu. Der
er ikke længere noget “desirable”
over denne lokalitet. Spørgsmålet er,
hvad der skete med de mennesker,
der var involveret i mellemtiden?
Var det anstrengelserne værd? Vi ser
ikke menneskene, men vi mærker
deres nærvær gennem de efterladte
ting. Hvordan skrev den store historie
sig ind i deres liv? Hvilke omkostninger
var der? Det er et faktum, at
der er tragedier i mange grønlandske
familier, og at mange har familiemedlemmer,
der er gået til bunds i
København. Så den store historie,
som Arke respektfuldt (overfor de
mennesker, der skrev deres historier
på disse steder) og respektløst
(overfor kunstinstitutionens diktat
om æstetik) skriver ind på rammen
af de umælende fotos, har haft og har
stadig en meget virkelig og konkret
betydning for de mennesker, som vi
ikke længere ser på billederne.
Søren Jønsson Granat
Pia Arke. Qulequtaqanngitsut
(avanersuarmiit
Ittoqqortoormiiniillu as-
Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni
assilisat takusinnaavavut. Sumiiffiit
Pia Arkep nammineq inuttut oqaluttuassartaanut
Kalaallit Nunaatalu oqaluttuassartaanut
pingaaruteqarsimasut. Assilissat
ilaat oqaluttuarisaanermut atatillugu
assilisaapput, Arkep oqaluttuarisaanerup
suliaminut ilaatinnissaanut periaatsimini
atorsimasai, ilaallu nammineq assilisarai.
Assigiinngissuteqaraluarlutik assilineqarsimasut
ataatsimik assigiissuteqarput. Tamarmik
uppernarsaataapput. Naligiissumik
assilisaapput, tunngaveqarlutillu pineqartoq
tassanerpiaq taamanerpiarlu taama isikkoqarsimasoq.
Immaqa oqartoqarsinnaavoq
sumiiffik taanna piffissami tassani assit
taakku atorlugit nalunaarsorneqarsimasoq.
Assit amerlanersaat qalipaateqanngillat,
asingarujullutik, tamatumalu assitut uppernarsaatissanngortilluarpaat.
Assit Avanersuarmi Uummannameersuupput
Tunumilu Ittoqqortoormiineersuullutik.
Thule Air Base (Pituffik) amerikamiut
sakkutuuisa Kalaallit Nunaanniinnerannik
takutitsisuuvoq, sorsunnermillu nillertumik
taaneqartartumik, timmisartorsuarmik
B-52-imik qaartartunik atomitalinnik usisumik
Uummannarmiullu tujorminartumik
Qaanaamut avannarpasinnerusumiittumut
pinngitsaalisaallutik nuutsitaasimanerannik,
eqqaasitsillutik. Ittoqqortoormiit
Scoresbysundip kalaallisut aterilerpaa,
tassanilu Arke alliartorpoq. Ilami ilaqutariit
illuat aamma assilineqarsimavoq.
Eqqumiitsuliornermik suliffeqarfiit
isumaqatigiissutitut inassutaat – soorlu
assip sinaani allaqqusinnginnermik …
pingaartumillu assimut namminermut –
pisarnermisut ataqqinagit Arkep assilisami
ilaat tarparpai. Assit sinaanni allagaqarpoq
nalunaarsuinertut ullorsiutitulluunniit
isikkoqarsinnaasunik, allakkat naatsut
erseqqissullu sumiiffinnik assilineqartunik
paasissutissiisut. Soorlulusooq sakkutooq
ilisimasassarsiortoq nunamut nutaamut
siullermeerluni tummarnerminik nalunaarusiortoq.
Arkep nammineq oqaluttuassartaminik
tassanerpiaq uppernarsaasiornerata
pisimasut persuarsiornarpallaarunnaarsippai.
Tassami nammineq, oqaatigineqareersutut,
allappai assini ataasiakkaani
suut suunersut. Soorlumi pinngortitaq
imaannaanngitsoq tassaaginnartoq Mallorcamit
allagaaq-qiaq oqaluttuartoq “uani
najugaqarpugut” nalunaaqqutserlugulu!