Bilag 2.1. Morten Hein, Danmark.pdf - Kulturstyrelsen

8. Hvad der også skulle have været med
Biblioteksstyrelsens oplæg strejfer nogle områder, der ikke er direkte dele i de tre scenarier for
fælleskataloger. Efter min mening ligger der her nogle områder, som burde have lige så stor
opmærksomhed som strukturen i en fælleskatalog.
Svaret på en søgning vil være et resultatsæt, som indeholder det antal dokumenter, der opfylder
kriterierne i en søgning. Så langt så godt, men hvordan kommer de frem til søgeren: I den
rækkefølge de er kommet ind i det system, de hentes ud af. Dog med de nyeste først. Man kan
sige at alfabetet er en logisk form for uorden. Rækkefølgen i et resultatsæt har ikke nogen form
for indre logik. Den kan snyde den læge bruger ved fx at præsentere lydbogsudgaven før
bogudgaven af en titel, fordi lydbogen typisk kommer senere.
Hvis man for 20 år siden søgte i OCLC efter forfatteren Klaus Rifbjerg skulle man søge med en
lidt usædvanlig søgekode, men svaret var: Der er mere end 50 svar, vil du se dem. I
bekræftende fald kom alle Rifbjergs værker i alfabetisk orden. Herefter kunne man gå ind på
det enkelte værk og se hvilke udgaver der forelå og herfra gå videre til de biblioteker, der havde
bøger svarende til en given bibliografisk post. Når noget så logisk kunne laves for så længe
siden, er det usædvanligt at det ikke har fundet vej til Danmark.
Her er vi glade for, at DBC har opfundet klyngerne, så varierende katalogiseringspraksis af en
given titel bliver ført sammen i klynger, så et søgeresultat ikke ligner rent kaos, med noget der
for den mere ukyndige benytter ser ud som mange titler i virkeligheden er den samme titel, med
de varianter som katalogisatorer har moret sig med at opfinde. Man kan også se på
søgeresultatet for ’Peters Jul’ eller ’Flugten til Amerika’. Opfindelsen af klynger har løst mange
problemer, men der er stadig for mange løse dubletter og dårlig præsentation af komplicerede
værker.
De, der har afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole kan gennemskuet en del af dette
kaos. Andre kan have større vanskeligheder. Vi ved at selv daglige søgere på Internet kunne
have godt at en uddannelse på biblioteksskolen, men andre systemer bliver stadig bedre til også
at hjælpe den ukyndige igennem. Åbningen af Bibliotek.dk har kastet alle herlighederne i
grams. Det er i sig selv fantastisk fremskridt. Men chancerne som den mere ukyndige har for at
ramme rigtigt er ikke store nok. Det er oplagt at jo mere viden og erfaring en søger har desto
mere rå data kan man tillade sig at præsentere. Jo mindre viden og erfaring desto mere
raffinerede løsninger må der til. Det er der endnu ikke mange eksempler på.
14