Studiemateriale Niveau 1 2012 - SGI Jylland & Fyn

En endeløs strøm af flygtninge fra det kommunistiske Østtyskland til
Vesten via Vestberlin havde imidlertid fået den østtyske regering til fysisk at
dele byen med en mur og derved afskære al adgang til Vesten. De fleste veje
som forbandt Øst- og Vestberlin blev blokeret med tanks og militærkøretøjer.
Grænseposter blev sat op på de veje, som forblev åbne, og fri passage mellem
de to bydele var ikke længere tilladt. Også undergrundsbanerne gik nu kun til
grænsen.
Fra den 13. august og frem blev muren stadig længere og yderligere
befæstet, indtil der til sidst stod en grusom og urokkelig barriere af cement og
mursten. Den pludselige lukning af den fri passage mellem Øst og Vest splittede
familier, beslægtede og elskende. Det var i lille målestok et eksempel på
selve den kolde krig, hvor modstridende ideologier adskilte mennesker.
Med sit forestående besøg til Europa sværgede Shin’ichi, at nu var det tid for
en humanistisk filosofi, der kunne skabe bånd imellem folk og spredes vidt og
bredt for at slå rod i menneskers hjerter. Han ville åbne vejen for at sikre fred
i verden ved at etablere buddhismens korrekte principper – Rissho Ankokus
vej.
Shin’ichi var klar til at flyve ind i det 20. århundredes klare blå himmel på en
storslået fredsrejse.
Strålende lys 1
Den tidløse sol står op på ny og udsender roligt sine gyldne stråler.
Som organisation helliger Soka Gakkai sig buddhismens store lov og stråler
som en sol for hele verden.
Den urgamle stråleglans, der udgår fra solen, opløser mistillidens og hadets
mørke og spreder fredens strålende lys ud over jorden. Selv elendighedens
og fortvivlelsens dybeste afgrunde når den med sit lysende håb og forvandler
menneskets verden, hvor lidelsen råder, til en vidunderlig, frydefuld blomsterhave.
Intet kan standse solens gang, den følger majestætisk sin egen bane højt
hævet over misundelsens og jalousiens mørke skyer.
Fra vinduet i et fly på vej til Europa så Shin’ichi Yamamoto solen stige op på
himlen.
Fem timer tidligere, kl. 22.30 om aftenen den 4. oktober 1961, var Shin’ichi og
hans ledsagere lettet fra Haneda Lufthavn i Tokyo. Nu var maskinen på vej til
Anchorage i Alaska, hvor den ville gøre et kort ophold for at tanke op.
Med den strålende, røde sols tilsynekomst antog det vidtstrakte skyhav langt
under maskinen en sart, rosa kulør, mens himlen langsomt blev blå. Efterhånden
som solen steg, syntes hele himlen forvandlet til smeltet guld, højtidelig
og majestætisk. Fra denne mægtige lyskilde udgik et vældigt stråleskær i alle
retninger. For hvert sekund der gik, blev himlen stadigt mere blå, og skyerne,
der lignede rene, hvide bomuldstotter, begyndte at skinne klart i sollyset.
Mens Shin’ichi intenst betragtede dette sceneri, tænkte han: “Én eneste sol
oplyser hele verden. Sådan forholder det sig også med kosen-rufu. Et enkelt menneskes
urokkelige beslutning kan beskytte alle andre ved at bryde igennem samfundets mørke
med sit budskab om gryende retfærdighed. Én oprigtig person, ét brændende engageret
individ er, hvad der kræves.
Desuden er der en sol i hvert menneskes hjerte. De personer, der bekender sig til Nichiren
Daishonins buddhisme, bliver lysende sole, der viser familie og venner vej til et lykkeligt
liv. Om mit besøg i Europa bliver en succes, afhænger af, hvor mange ’solmennesker’ jeg
kan finde og inspirere.”
Flyet landede i Anchorage kl. 10.00 om morgenen lokal tid for at
blive tanket op og lettede en time senere mod København i Danmark, det
første mål på gruppens rejse. Det var blevet mørkt uden for flyvinduet, da de
passerede tæt forbi Nordpolen. Den glitrende måne oplyste nattehimlen med
sit smukke skær.
Shin’ichi udtrykte sine tanker og følelser i et digt:
Ved Nordpolen
skinner den store
himmelske måne klart
længes mod kosen-rufu
på den fjerne Jord.
106 107