Studiemateriale Niveau 1 2012 - SGI Jylland & Fyn

A2
Nichiren Daishonins liv
- supplerende materiale
Lotus Sutraen
På Nichiren Daishonins tid mente man, at Shakyamuni Buddha underviste i
Lotus Sutraen i de sidste otte år af sit liv. Sutraen er en samling af lignelser og
lærer, som tilsammen forklarer, at alle fænomener (og derfor alle mennesker)
har potentialet for at afsløre buddhatilstand, og at Shakyamuni ikke opnåede
oplysning for første gang i sit nuværende liv i Indien, men at denne oplysning
faktisk skete i den fjerne fortid. Sutraen erklærede også, at kvinder kan opnå
buddhatilstand.
Der eksisterer forskellige versioner af Lotus Sutraen. Sanskrit versionen
(også kaldet Saddharma-Pudarika-Sutraen) blev oversat til mange forskellige
sprog. Den klassiske kinesiske oversættelse, som blev udført af den
berømte oversætter Kumarajiva (344-413), var højt respekteret. Sutraen starter
med, at Shakyamuni Buddha og en forsamling af utallige tilhørere samles på
Ørnetinden i Indien. Første halvdel af Sutraen (de første fjorten kapitler) bliver
kaldt den teoretiske lære og er opbygget som en prædiken af den historiske
Shakyamuni, der skildres som havende opnået oplysning i sin nuværende levetid.
Buddhaen erklærer, at hans tidligere lærer ikke er endelige, men fungerer
som hensigtsmæssige midler for at føre folk til buddhatilstandens ene, sande
fartøj. I andet kapitel afslører Buddhaen ’Alle fænomeners sande aspekt’ og
tilkendegiver, at der ikke er væsensforskel mellem almindelige mennesker fra
de ni verdener og en buddha. Potentialet for at opnå oplysning findes i alle.
Kapitlet forklarer dette yderligere ved at erklære, at den eneste grund til, at
Buddhaen kommer til syne i denne verden, er for at gøre alle mennesker i
stand til at opnå Buddhaens visdom. Den teoretiske lære forklarer også, hvor
svært det bliver at udbrede Lotus Sutraens lære efter Buddhaens død. Kapitlet
illustrerer på dramatisk vis princippet om, at alle kan opnå buddhatilstand
gennem eksempler som Devadatta, der var en ond mand, og dragekongens
datter, en pige med krybdyrform, som begge opnåede buddhatilstand.
I anden halvdel (kapitel femten til otteogtyve) bortkaster Buddhaen
sin midlertidige rolle som den historiske Shakyamuni og afslører sin sande
identitet som Buddhaen, der rent faktisk opnåede oplysning i den ubeskriveligt
fjerne fortid. Forsamlingen bevæger sig fra Ørnetinden til ’ceremonien
i luften’, som er centreret omkring et juvelbesat skattetårn, i hvilket Shakyamuni
inviteres til at sidde ved siden af en anden buddha, Mange Skatte, som
er dukket op for at bekræfte, at alt hvad Shakyamuni siger i Sutraen er sandt.
Shakyamuni beder indtrængende sine disciple om at udbrede Sutraen i den
forestående onde tidsalder, men han er i tvivl om, hvorvidt de evner det.
I det femtende kapitel (’Opdukkende fra jorden’), dukker utallige bodhisattvaer
frem fra jordens indre, og Buddhaen forklarer, at de er hans oprindelige
disciple, som han har undervist i den fjerne fortid. De vil udbrede hjertet i
hans lære i den konflikternes tidsalder, som vil komme i fremtiden. Buddhaen
bliver spurgt, hvorledes han har kunnet undervise så stort et antal af disciple
i de omkring fyrre år, der er gået, siden han selv blev oplyst. Han forklarer i
det sekstende kapitel (’Livslængde’), at han faktisk opnåede oplysning i den
ubegribeligt fjerne fortid og beskriver herefter en helt enormt lang tidsperiode.
Han siger, at han, efter at have opnået denne oprindelige oplysning, altid har
været i verden og brugt forskellige hensigtsmæssige midler til at undervise og
omvende mennesker. Resten af Sutraen beskriver nødvendigheden af og fordelene
ved at udbrede dens lære. En vigtig lære er historien om bodhisattva
’Aldrig Nedsættende’. Hans betingelsesløse respekt overfor alle, han møder,
uanset hvordan de opfører sig overfor ham, bliver forelagt som den ideelle
opførsel for Buddhaens disciple. I slutningen af denne sutras otteogtyve kapitler
vender forsamlingen tilbage til Ørnetinden og går hver til sit.
(Dette materiale er et uddrag fra ’The Soka Gakkai Dictionary of Buddhism’, Soka Gakkai, 2002)
46 47