Studiemateriale Niveau 1 2012 - SGI Jylland & Fyn

Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft
På et andet plan findes oprindelsen til denne konflikt i den åndelige kamp
mellem to modsatrettede kræfter i menneskehjertet. SGIs præsident Ikeda siger:
”I forhold til tro er det at chante det åndelige aspekt af vores praktisering. Det er helt
grundlæggende en kamp, vi kæmper i vores hjerter mod vores indre vildfarelse eller
mørke – en kamp mod de negative og ødelæggende kræfter, som findes i os. Det betyder,
at vi gennem troens kraft; gennem styrkelsen af vores overbevisning om, at vi rummer
buddhanaturen, kan gennembryde det mørke, som indhyller denne bevidsthed og således
afsløre buddhatilstanden.” (’Living Buddhism’ september 2006, s. 79).
”Korrekt tro er rodfæstet i erkendelsen af, at ”Shakyamuni Buddha, som opnåede
oplysning for utallige kalpaer siden, Lotus Sutraen, som leder alle mennesker til
buddhatilstand, og vi almindelige mennesker på ingen måde er forskellige eller adskilte
fra hinanden.” (ND 1, s. 120). Dette er en fuldstændig afgørende pointe i forhold
til selve grundsubstansen i troen på Den mystiske lov. I dette skrift siger
Daishonin, at det at chante Nam-myoho-renge-kyo med denne overbevisning
er ”et anliggende af yderste vigtighed” for hans disciple (ND 1, s. 120). Kernebudskabet
i dette udsagn er, at vi skal tro på, at vores nuværende selv er Myohorenge-kyos
væsen, og at vi kan opnå buddhatilstand i vores nuværende form i
dette liv.”
(’Living Buddhism’, maj-juni 2008, s. 46).
Alle mennesker rummer på lige fod Lovens kraft – præsteskab såvel
som lægfolk
Helt fra Soka Gakkais begyndelse, under grundlægger og første præsident Tsunesaburo
Makiguchi og anden præsident Josei Toda, nød præsteskabet godt af
materielle fordele og præstige.
På trods af disse fordele blev præsteskabet ved med at udvise en autoritær
opførsel, efterhånden som lægorganisationen voksede til en verdensomspændende
forening af millioner af troende.
Når Soka Gakkai udfordrede disse holdninger og præsternes ansvarsløse
opførsel og krævede forandringer, blev præsteskabet kun endnu mere
ubøjeligt i sin håndhævelse af Soka Gakkai medlemmernes underkastelse. Jo
mere Soka Gakkai voksede, jo mere autoritært blev præsteskabet.
Til sidst, efter at præsteskabet havde opbygget et enorm finansielt
grundlag baseret på Soka Gakkai medlemmernes donationer, formulerede
Nikken en plan kaldet ’Operation C’ (for ’Cut’), som skulle afskære Soka
Gakkais medlemmer fra deres mentor, præsident Ikeda, og opløse organisationen.
Han udførte planen ved at træffe en række ensidige foranstaltninger
for at bekæmpe præsident Ikeda og Soka Gakkai. I sidste ende udsprang
Operation C af Nikkens mangelfulde forståelse for og fordrejelse af Nichiren
Daishonins lære.
Præsteskabet ekskommunikerede hele organisationen i 1991 med den
overbevisning, at medlemmerne ville være nødsaget til at forlade SGI og blive
direkte tilknyttet det lokale tempel, hvis de ønskede at modtage Gohonzon.
Det modsatte skete: Langt størstedelen af medlemmerne fortsatte
med at praktisere i SGI under præsident Ikedas lederskab. Kort fortalt ekskommunikerede
præsteskabet sig selv og afskar sig fra den forening af praktiserende,
som helhjertet hengav sig til at skabe kosen-rufu.
I de efterfølgende årtier har præsident Ikeda ført udbredelsen af Nichiren
Daishonins Buddhisme til 192 lande og territorier; mere end 12 millioner
SGI-medlemmer chanter Nam-myoho-renge-kyo i så forskellige lande
som USA, Brasilien, Danmark, Rusland, Indien og Sydafrika.
En af grundene til, at SGI er så mangfoldigt er, at vi nægter at underkaste
os strukturer, der sætter ét menneske højere end andre. Det kan være
institutionelle strukturer, som at præsteskab står over lægfolk, eller det kan
være racemæssige strukturer. Adskillelsen fra præsteskabet var en værdifuld
proces i forhold til at gøre SGI-medlemmerne opmærksomme på spørgsmål
om strukturel uretfærdighed og institutionel ulighed.
(Uddrag fra ’Spiritual Independence: An Introduction to Soka Spirit’, SGI-USA, 2008.)
96 97